Støtte på Asfalten Evaluation

Gadeidrætsprojekt til børn og unge med psykiske udfordringer og deres pårørende

INDHOLD STØTTE PÅ ASFALTEN 1

INDHOLD OG AKTIVITETER 3

PEOPLE OF GAME: ANNIKA 5

METODE 6

PEOPLE OF GAME: JENS BO 9

RESULTATER 10

Projekt Støtte på Asfalten Ansvarshavende: Cecilia Flomo Grafik: Emilie Lenau Klint Tekst: Cecilia Flomo, Emil Ballisager, Simone Skejø, Katinka Wissing Tryk: On!Ad Billeder: Malthe Emil Hougaard Sabri, Rasmus Slotø, GAME Danmark Enghavevej 82D DK - 2450 København SV Website

www.game.ngo

Telefon

70 20 83 23

CVR. nr.

2721 3308

Støtte på asfalten Støtte på Asfalten er et treårigt projekt for børn og unge i alderen 7-16 år med psykiske udfordringer støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje for sundhedsfremme. Projektets overordnede formål er at forbedre fysisk helbred, styrke sociale kompetencer og øge deltagernes aktive fritidsliv gennem specialtilrettelagte gadeidrætsforløb.

Langt størstedelen af danske børn dyrker idræt, men desværre er socialt udsatte børn ikke i samme grad inkluderet i idrætsforeningerne, og det har konsekvenser for deres personlige og sociale udvikling. Målgruppen har større risiko for at opleve ensomhed og i nogle tilfælde social isolation, såfremt at de ikke bliver integreret i sociale fællesskaber med andre børn (Ottesen et al. 2010, Pilgaard & Rask 2016).

GAME er en gadeidrætsorganisation, der siden 2002 har arbejdet for at sænke tærsklen til idrætsdeltagelse gennem inkluderende idrætsaktiviteter. GAME’s mission er at skabe social forandring igennem gadeidrætten, og Støtte på Asfalten tager, ligesom GAME’s øvrige arbejde, udgangspunkt i en Sport for Development tilgang, hvor fokus på sociale fællesskaber og rummelighed er afgørende for idrættens positive forandringspotentiale. Studier af fysisk aktivitet viser at idrætsaktiviteter, der formår at give oplevelse af personlig mestring og udvikling samt positive sociale relationer, skaber øget trivsel blandt børn og unge (Lüders 2014).

1

Støtte på Asfalten har til formål at sænke barriererne for idrætsdeltagelse ved at skræddersy gadeidrætsforløb i parkour til 75 børn og unge med psykiske udfordringer, samt 75 gadeidrætsstøtter. Disse er pårørende, frivillige eller fagpersoner, der har til formål at støtte og motivere børnene i deres idrætsdeltagelse.

Projektet er afviklet i GAME Streetmekka København og GAME Streetmekka Esbjerg, der begge er fleksible asfalterede gadeidrætshuse. Faciliteterne er indrettet til at understøtte den selvorganiserede idræt samt positive udviklende fællesskaber. At aktiviteterne foregår i GAME Streetmekka og ikke i skolesammenhæng, har til formål at styrke forankringen af deltagernes aktivitetsniveau, da GAME Streetmekkas koncept tilbyder en bred vifte af aktivitetsformer - både åbne og rummelige træninger samt hold gennem samarbejde med mere traditionelle idrætsforeninger.

Projektet er et samarbejde mellem GAME, Københavns Kommune, Esbjerg Kommune, parkour organisationen Street Movement og pårørendeforeningen Bedre Psykatri.

Indhold og aktiviteter Projektet er afviklet i 2015-2017 i København og Esbjerg. Projektet er bygget op omkring fire aktivitetsblokke, som er gennemført af to omgange i København og en i Esbjerg.

2015

1 2 3 4 3

2016

2017

KLAR TIL ASFALTEN

Rekruttering af deltagende børn og unge og gadeidrætsstøtter, samt afvikling af tre dages uddannelsesworkshops for frivillige og instruktører med fokus på forberedelse og indførelse i projektets metoder.

GADEIDRÆT

12 måneders skræddersyet parkourforløb med 1 ugentlig træning. Holdene har en normering på 4-6 deltagere, 2 efteruddannede instruktører og deltagernes gadeidrætsstøtter. Den høje normering sikrer rummeligheden og trygheden for deltagerne.

GADEIDRÆTSSTØTTER

12 måneders forløb integreret i gadeidrætsforløbet, hvor pårørende, frivillige og fagpersoner støtter og motiverer deltagerne i deres forløb. Dertil er der afviklet løbende sparringsworkshops omkring udviklingen og udfordringer i rollen som støtte til deltagerne.

FÆLLESKAB PÅ ASFALTEN

Sideløbende og efterfulgt af den ugentlige parkourforløb er der afviklet idrætsaktiviteter og events, der har til formål at forankre deltagernes aktivitetsniveau, og introducere dem til andre idrætsgrene og idrætformer.

METODE PEOPLE OF GAME: ANNIKA Birgitte er mor til 12-årige Annika (til højre), som hver uge kommer og træner i GAME Streetmekka København i projekt Støtte på Asfalten.

NAVNE:

Annika og Birgitte

HVOR:

GAME Streetmekka København

ROLLE:

Deltager i Støtte på Asfalten

Hjemme har de altid betegnet Annika som ’særligt sensitiv’.

Annika er nu udredt og diagnosticeret med OCD samt en blanding af andre former for angstlidelser. Men udredningsprocessen har strakt sig over en lang periode, hvor Annika har haft det svært. Hun får nu medicin og går i en almindelig skole, men familiens hverdag er meget skemalagt og travl.

Derfor er det vigtigt for Birgitte, at Støtte på Asfalten giver familien og Annika energi. Mor og datter fortæller om projektet set fra deres synsvinkel. »Annika har haft det rigtig svært i perioder, og på et eller andet tidspunkt skal vi til at trappe lidt ud af medicinen igen.

Derfor er jeg helt vildt opmærksom på at få så mange succesoplevelser ind i hende, mens hun har det godt. Dem har hun nemlig altid at falde tilbage på, når tingene måske bliver sværere igen på et tidspunkt« fortæller Birgitte.

I begyndelsen var Birgitte bekymret for, om det ville lykkes for familien at få idræt ind i familiens skema hver uge. Men Støtte på Asfalten har vist sig at være en super positiv gevinst for deres hverdag. »De gode dage, det er parkour-dage. Det er så positivt og hyggeligt og rart. Vi gør det sammen, man leger og der er sådan en god ånd omkring det – det er dét, der gør forskellen for os,« fortsætter Birgitte. Støtte på Asfalten er blevet en høj prioritet i familiens ugentlige skema, og Birgitte er sikker på, at hvis det ikke havde været for Støtte på Asfaltens trygge rammer og professionelle tilgang til målgruppen, så var det ikke lykkes at få Annika til at dyrke regelmæssig idræt. Annika har flere gange haft dårlige oplevelser med at dyrke sport i det etablerede foreningsliv:

5

»De andre gange jeg har gået til sport, der har jeg bare haft en virkelig dårlig oplevelse med det. Jeg har været genert, virkelig genert, og så har jeg tænkt: ‘De andre børn, de er sikkert meget bedre end mig’,« fortæller Annika. Annikas mor, Birgitte, forklarer, at Annika før var meget fysisk aktiv. Birgitte er opmærksom på, at fysisk aktivitet har positive effekter. Men deres tidligere forsøg på at få Annika til at dyrke en idrætsgren er hurtigt gået i vasken, fordi tilgangen til børnene enten har været meget disciplin-og resultatfokuseret eller også har træningsafviklingen været for kaotisk. Til Støtte på Asfalten har hverken Annika eller Birgitte oplevet utryghed eller forventningspres, som ellers kan gøre det svært: »Det gode ved Støtte på Asfalten er især de rolige instruktører. De roser rigtig, rigtig meget, og det er rigtig godt. Man kan tydeligt se på børnene, at får de en lille smule kritik, så er de meget sensitive over for det. Kritik er svært og skal leveres nænsomt. Til nye sportsgrene kan der godt være et udefineret forventningspres om, hvor god man skal være osv.« »Til Støtte på Asfalten stiller de ikke så høje krav. Man kan være med, når man er klar, og hvis man har brug for en pause, så tager man bare det« lyder det fra Annika inden hun, hendes lillebror og mor tager hjem efter en god træning.

GAME har i samarbejde med socialpædagogiske og idrætsfaglige kompetencer skræddersyet et særligt parkour-træningsprogram til børn og unge med psykiske udfordringer. I dette træningsprogram er der indarbejdet principper, der i dagligdagen anvendes på specialskoler – og institutioner for børn og unge med psykosociale udfordringer. Sportens iboende konkurrence - og præstationslogikker gør det svært for især idrætsuvante at få oplevelser af egen kompetence, at indgå i positive relationer og have medindflydelse og derigennem at trives og motiveres.

Støtte på Asfalten er en indsats med udgangspunkt i gadeidrætsformen parkour. Parkour er en idrætsform, der er utrolig fleksibel og skalerbar, således at børn og voksne med forskellige fysiske og psykiske forudsætninger kan gennemføre samme træning. Parkour er ligeledes en eftertragtet idrætsform, som mange børn og unge har hørt om, men få har prøvet. Deltagerne i projektet vil derfor starte på nogenlunde samme uøvede niveau, hvilket sænker frygten for at være utilstrækkelig og giver kort vej til succesoplevelser – et element GAME tror på øger motivationen for idrætsdeltagelsen. Nedenfor er hovedprincipperne beskrevet nærmere:

af kendte øvelser – det kan f.eks. være, at man på en 2’er skal kravle som Spiderman. Det virker altid super motiverende for børnene, at de ligesom er sammen om det og at alle kommer til at slå med terningen. På den måde bliver de fysiske øvelser til en leg, og så opdager de slet ikke, at det er lidt hårdt.

- Martin, parkourinstruktør

”

Fokus på struktur og overskuelighed

Børn og unge med psykiske udfordringer kan ofte have svært ved for mange indtryk ad gangen. Træningen opbygges derfor omkring et princip om, at det skal være så let for dem at overskue som muligt:

”

Vi anvender en Time Timer til at vise børnene, hvor lang tid, vi skal lave en given øvelse. Så slipper de for at skulle tænke på, hvornår vi skal videre til næste øvelse og kan i stedet koncentrere sig om det, de har gang i. De giver den også tit lidt ekstra gas, hvis de kan se, at der er kort tid tilbage af en øvelse. Og så er det klart et plus, at de fleste kender Time Timeren fra skolen, så de er vant til at strukturere tiden ved hjælp af dette værktøj.

– Cecilia, projektleder

Ud med konkurrencen – ind med succesoplevelser til alle

”

”

”

Mange af deltagerne har tidligere haft dårlige oplevelser med at gå til sport. De har ikke været på samme niveau som de andre, og konkurrencen har været hård og umotiverende.

Det har ført til en masse nederlag og følelsen af ikke at passe ind. I Støtte på Asfalten er fokus på succesoplevelserne i stedet for konkurrencen:

”

Det fede ved parkour er, at det ikke gælder om at være hurtigst igennem. Det gælder om at gøre det rigtigt, og det er derfor mere sejt at tage sig god tid, end det er at være den, der er først færdig. Det er meget anderledes end i f.eks. fodbold, hvor der er et klart konkurrenceelement, som godt kan stresse de børn, vi har med at gøre.

– Tue, parkourinstruktør Vi har fundet nogle øvelser, der fungerer særligt godt til den her målgruppe. F.eks. ’parkourbanen’. Her skal børnene igennem en bane ved at gøre brug af parkourteknikker, som de kender fra tidligere træninger. Børnene kender dermed øvelserne, selvom de nu sættes sammen til et flow. Det kan give dem en følelse af at kunne noget, som de slet ikke troede, at de kunne. Vi har også haft stor succes med ’terningtræning’, hvor børnene samles i en tæt cirkel og efter tur slår med en terning. Alt efter terningens udfald skal alle børnene lave små overskuelige bidder

”

Vi har kortet træningerne ned fra 1,5 time, som en almindelig parkourundervisning er, til 1 time.

Det gør det lettere for børnene at overskue træningen og opretholde gejsten. Derudover har mange af børnene ikke dyrket idræt i mange år, så en time er mere end rigeligt for dem.

– Teresa, parkourinstruktør

”

”

Hver træning starter vi med at sætte os i en rundkreds og gennemgå en flipover med dagens program. Her får børnene mulighed for at stille spørgsmål til, hvad vi skal igennem, og det skaber ro hos dem. De kan også i løbet af træningen se på flipoveren, hvad de skal lave næste gang. Vi gentager ”ritualet” til sidst i træningen, hvor vi mødes i rundkredsen igen og snakker om, hvad vi har lavet i træningen og siger tak for i dag. Genkendeligheden skaber en god og fælles ramme for os alle.

– Thomas, parkourinstruktør

”

”

Det har været vigtigt for os at skabe noget ro omkring børnene, når de træner. Derfor har vi bevidst lavet hold med få deltagende børn og unge og ekstra god bemanding. Og vi sørger for, at de har et lukket lokale til rådighed, så der ikke hele tiden er forstyrrelser, hvilket børnene er ekstra sensitive overfor.

– Simone, projektmedarbejder

” 6

Motivation og støtte

For mange børn og unge med psykosociale udfordringer kan det at komme afsted hver uge til en idrætsaktivitet være svært at overskue. Derfor deltager gadeidrætsstøtter i træningen for at motivere og støtte deltagerne i deres idrætsdeltagelse.

”

Når pårørende deltager, så giver det bare en super fed energi. Vi oplever tit, at det motiverer barnet – ikke bare til at komme afsted til træningen, men også til at give den en ekstra skalle i selve træningen. Vi har også set, hvordan mange relationer mellem børnene og de pårørende er blevet styrket, fordi man lige pludselig er fælles om noget og oplever succeserne sammen.

”

– Teresa, parkourinstruktør.

“For de børn, der ikke har pårørende, der kan deltage, har vi sørget for at der er en masse seje, unge frivillige, som deltager aktivt i træningen. De frivillige er positive rollemodeller, der hjælper med at guide børnene til, hvordan man agerer i en træningssituation. Hvis de frivillige f.eks. stiller sig i kø, så begynder børnene automatisk også at gøre det.

– Simone, projektmedarbejder

”

Vores tanke med at inkludere pårørende og frivillige er, at de får en forankrende rolle, hvor vi håber, at børnene efter endt forløb vil fortsætte med at dyrke idræt. F.eks. var der en pige og hendes mor, der begyndte til ridning sammen, efter at de havde fået blod på tanden gennem deltagelse i projektet.

– Cecilia, projektleder

7

”

Mere end bare fysisk aktivitet

Træningen skal være mere end bare fysisk aktivitet. Træningen opbygges derfor ud fra principper, som skal give deltagerne en følelse af fælleskab, øge deltagernes sociale kompetencer og skabe glæde. Alt sammen med det formål at øge deltagernes generelle trivsel:

” ”

Vi har et særligt parkourhåndtryk, som vi bruger til at sige farvel med efter hver træning. Med parkourhåndtrykket har vi fundet en måde at sige farvel på, som alle børnene kan forholde sig til og kan deltage i. Og så skaber det en social ramme for, hvordan man interagerer med og omgås hinanden.

– Tue, parkourinstruktør

” ”

Her fremhæves to eksempler på, hvordan parkourtræning tilpasses målgruppen for børn og unge med psykiske udfordringer. Øvelserne har fokus på at skabe succesoplevelser i et rum med plads til forskellighed.

Parkour kravl:

Ved projektstart giver vi alle deltagere samt pårørende en hold t-shirt. Børnene er simpelthen så stolte over deres t-shirts og bruger dem hele tiden. Vi føler, at det skaber en form for fælles identitet og fællesskab mellem deltagerne.

– Cecilia, projektleder

ØVELSER

”

”

Målet med øvelsen er at udvikle et kontrolleret og lydløst parkour kravl på hænder og fødder. Normalt ville forklaring omkring kvaliteten af kravlet være tilstrækkeligt, men denne øvelse blev modificeret så trænerne kravlede med, og at deltagerne ikke måtte overhale instruktøren, men at alle i stedet skulle kravle lige langsomt og holde sig på linje med instruktøren. Dette betød, at konkurrencen blev taget ud, og kvaliteten af kravlet blev forbedret. Formålet med modificeringen af øvelsen var, at øge deltagernes koncentration og fokus på hvad de lavede, og hvordan de bevægede sig samt at gøre det sammen som et hold.

Ninjakongen:

En parkour version af ”Rød, Gul, Grøn, STOP”-legen hvor målet er, at deltagerne gennem lydløse og kontrollerede bevægelser skal snige sig ind på en ”Ninjakonge”. Så længe Ninjakongen har ryggen til, kan deltagerne snige sig afsted, men hører Ninjakongen en lyd, vender han sig om, og deltagerne skal øjeblikkeligt fryse i deres position. Bevæger en af deltagernes sig, sendes de tilbage til start. Normalt ville legen fungere således, at den der først har sneget sig helt ind på Ninjakongen, bliver Ninjakonge i næste runde, men i stedet tilpassede vi legen således, at træneren forblev Ninjakongen. Ved at lade træneren forblive Ninjakongen bibeholdte deltagerne fokus på målet med øvelsen - at forbedre deres lydløse og kontrollerede bevægelser, samtidig med at fokus blev fjernet fra konkurrenceelementet.

RESULTATER PEOPLE OF GAME: JENS BO

Det er onsdag eftermiddag. Solen skinner, og vi befinder os i en stor villa i Nordsjælland. Her bor til dagligt omtrent 15 børn og unge med psykiske lidelser. En del af dem har været med i projekt ’Støtte på Asfalten’, og mens de leger i haven og stolt viser projektets frivillige, hvor højt de kan hoppe på trampolinen, og hvor hurtigt de kan løbe, har jeg sat mig sammen med pædagogen Jens Bo. Jens Bo har gået til parkour i GAME med børnene det seneste år og efter forløbets afslutning, vil jeg gerne høre hans mening om det år, som pludseligt er gået.

“Grovmotorisk er mange af børnene blevet markant bedre pga. projektet. Og meget stærkere. Mange af dem har gennemgået en udvikling uden lige.”

Jens Bo tænker sig lidt om, da jeg spørger om, hvordan han synes, at deres deltagelse i projektet er gået: “Det har været tidskrævende og til tider meget udfordrende, men vi har fået så meget ud af det. På så mange måder.”

Netop glæden over træningerne og de små sejre, som træningerne har givet, er noget af det, som pædagogerne og børnene har gavn af: “Vi bruger projektet rigtigt meget i vores samtaler med børnene, især når vi snakker om det der med at overkomme udfordringer. Så siger jeg f.eks. sådan:

SUNDHED PÅ EN NY OG SJOV MÅDE

En af de ting, som Jens Bo har oplevet, at projektet har givet, er, at sundhed er blevet en del af børnenes bevidsthed på en anderledes måde end før: “Jeg tror, det har været medvirkende til, at vi i dag kan tale om sundhed sådan mere generelt fremfor at tale om sundhed, som, at ‘nu skal du altså tabe dig’. For børnene har kunnet se, at parkour- instruktørerne godt nok er dygtige, og de ved, hvad de taler om, fordi de har øvet sig så meget. Det smitter klart af på motivationen hos mange af dem”.

Måske er det den motivation, der netop får børnene, ude på græsset, til at øve sig i at hoppe højere og løbe stærkere. De griner og har det sjovt, og Jens Bo tilføjer, at det ikke bare er lysten til at øve sig, men også de faktiske evner og den fysiske sundhed, som er blevet øget.

“Jeg vil sige, at projektet har haft en meget positiv effekt på børnenes trivsel. Det handler om, at de har oplevet, at de faktisk godt kan finde ud af noget. Altså det der med at se, at jeg kan faktisk godt finde ud af at stå på hænder eller hoppe fra det ene til det andet. Og det tager de med sig i hverdagen”.

“Kan du huske dengang i GAME, hvor du ikke kunne det der?

Men det lærte du jo faktisk til sidst”. Altså noget i den dur, hvor jeg bruger det som et positivt eksempel.”

En af børnene kommer løbende over og afbryder samtalen.

“Vil I ikke godt se, hvad jeg har lært?”. Det vil vi gerne, og vi bevæger os hen mod trampolinen for at se det nyeste trick – en baglæns saltomortale.

Støtte på Asfalten har det overordnede formål at forbedre deltagernes fysiske helbred, give dem et aktivt fritidsliv, samt styrke deres sociale kompetencer. Alle projektdeltagere har ved start og slut i forløbet besvaret et spørgeskema samtidig med, at der er foretaget interviews med deltagere og gadeidrætsstøtter. I alt baseres resultaterne på besvarelsen af 61 spørgeskemaer. Støtte på Asfalten har i alt rekrutteret 82 deltagere og 71 gadeidrætsstøtter.

”

Det har været en kæmpe succes, at børnene har holdt ved, og er kommet fast til parkour i et helt år. For andre børn er det ikke så vild en præstation, men det er det for vores børn.

– Sara, gadeidrætsstøtte

Deltagerne dyrker mere idræt og er forankret i idrætsfælleskaber

Et helt central element i projektet er at medvirke til, at deltagernes idrætsforbrug forøges og forankres ved deltagelse i fritidsaktiviteter. I projektet er deltagernes ugentlige timeforbrug på idræt blevet målt, og der er ved slutningen af forløbet identificeret en stigning på 29%. Fysiologiske målinger af deltagerne viser ligeledes en forbedring af kondital, hoppelængde og mobilitet.

Ugentligt tidsforbrug på idræt

5 4,5 4

”

”

” ”

Jeg bliver glad, når jeg dyrker parkour, for jeg kan godt lide det. Det er sjældent, at jeg bliver sur af det, som jeg ellers plejer – Ahmed, deltager

”

Én af vores drenge har haft så mange problemer med sin krop og fysik – og der har SPA virkelig fået ham i gang med sporten igen. Han har fået succesoplevelser, og han er blevet super motiveret for at dyrke sport.

– Helvig, gadeidrætsstøtte

”

Disse positive erfaringer kan også spores i målinger af deltagernes trivsel gennem projektet.

2 1,5 1 0,5 0

”

– Sara, gadeidrætsstøtte

Projektet har ligeledes medvirket til, at deltagernes motivation for at bevæge sig er steget, og at dette har givet dem mod på at indgå i idrætsfælleskaber. Ved projektafslutning angiver 70% af børnene således, at de glæder sig til at komme til træning, og hele 88 % oplever glæde ved gadeidræt.

3 2,5

Der er flere af børnene, der er blevet motiveret og inspireret til at dyrke andet sport i GAME eller andre steder – de er blevet opmærksom på, at det er fedt at røre sig og det giver energi.

Deltagerne oplever forbedret motivation og trivsel

3,5

N = 54

Jeg dyrker meget mere motion, end jeg gjorde før. Før var jeg slet ikke med til idræt eller lavede noget, der var fysisk.

– Mie, deltager

”

”

Jeg synes, det har øget børnenes sunde livsstil, men det har mest givet dem sundhed i bredere forstand, fordi SPA-træningerne har været livsglæde og livskvalitet.”

– Linda, gadeidrætsstøtte

”

Dertil angav kun 39% af deltagerne ved projektstart, at de dyrker idræt mindst 3 gange om ugen eller mere – et tal der ved afslutningen af projeket er forøget til 71%, og samtidig har medført, at børnene ugentlige forbrug på idræt er på samme niveau som landsgennemsnittet hos danske børn og unge (IDAN 2016) .

Valdemar stod op kl. 6.30 om morgenen forleden

”

9

”

Dette forbedrede aktivitetsniveau ses også at være blevet forankret, idet at 57% af deltagerne seks måneder efter forløbet fortsat er aktive enten i GAME eller gennem foreningsidræt.

Projektets gadeidrætsstøtter fremhæver også, at projektet har skabt ny fokus på sundhed og givet børnene positive oplevelser med idræt og fælleskaber.

og løb en tur. Det havde jeg altså ikke lige set komme – jeg synes helt sikkert, at både Katrine og Valdemar er blevet sundere - de er blevet meget stærkere.

– Hanne, gadeidrætsstøtte

”

10

Selvvurderet helbred er en almen brugt trivselsmåling. Som vist i figuren ses der en positiv udvikling af andelen af deltagere med en positiv vurdering af deres helbred.

Selvurderet helbred

100 % 90

”

80 70 60 50 40 30

Nogenlunde

20

Godt/virkelig godt

”

Jeg tænker ikke over, at de andre på mit hold måske også har det svært nogle gange – det er som om, at når man dyrker sport, så kommer man til udtryk på en helt anden måde, hvor det bare er sjovt.

– Sofie, deltager Det er mega grineren fordi, der er sådan et godt sammenhold hernede, man kender ikke rigtig dem der kommer, men man føler sig bare velkommen.

– Simon, deltager

10 0

N = 56 1.MÅLING

”

2. MÅLING

Det føles dejligt inde i mit hoved og i hjernen og i mine fødder bagefter træning. Fordi at de er blevet brugt meget og er helt afslappet igen.

– Maja, deltager

”

Deltagerne har ligeledes udfyldt de anerkendte trivselsmålinger WHO-5 og SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire), som begge også viser en positiv udvikling med reduktioner i deltagernes stressbelastninger og oplevede psykosociale problemer. Projektet har derfor været en medvirkende faktor til en oplevet bedre trivsel. Dog har projektet ikke haft mulighed for at anvende en kontrolgruppe, så disse oplevede forbedringer af generel trivsel kan også tilskrives andre ændringer og indsatser i børnenes hverdag.

Deltagerne er blevet en del af et positivt socialt fælleskab

For mange af deltagerne er Støtte på Asfalten første gang, at de oplever at have succes med at gå til en fritidsaktivitet, da oplevelsen er, at der eksisterer meget få idrætstilbud, der er tilpasset målgruppen. Igennem fælles idrætsaktiviteter oplever deltagerne et sammenhold baseret på idræt og bevægelse i stedet for deres fælles udfordringer.

Jeg har lært noget i GAME, som jeg kan bruge i andre sammenhænge

” ”

TAK !

Som nedenstående graf viser, angiver mange, at deltagelsen i idrætsforløbet har givet dem oplevelser og kompetencer, der kan anvendes i andre sammenhænge af deres liv. Især dannelsen af positive sociale fælleskaber og venskaber ses som et centralt resultat af projektet, idet hele 72 % af deltagerne angiver, at de føler sig som en del af et større fællesskab.

Samtidig oplever over halvdelen af deltagerne, at have fået nye venner som resultat af deltagelse i projektet.

”

Det fedeste ved parkour er faktisk det sociale – vi har lært hinanden at kende på holdet og snakker og hygger efter træningerne. Nu er vi ikke længere bare bekendte, men også venner.

– Laura, deltager

”

Projekt Støtte på Asfalten har vist, at det igennem special tilrettelagte gadeidrætsforløb kan lykkes at integrere en udsat gruppe børn og unge i idrætslivets positive fælleskaber. Deltagerne i projektet har fået forankret et øget aktivitetsniveau, og oplever forbedret motivation for idræt, samt øgede sociale kompetencer. GAME håber, at denne rapport kan give inspiration og læring til at iværksætte idrætsforløb for udsatte børn og unge, så flere kan blive en del af fællesskabet.

Meget uenig

Uenig

Jeg føler mig som en del af et større fælleskab, når jeg er i GAME

Hverken uenig eller enig

Enig

Jeg er blevet bedre til at bruge min krop, og vide hvad den kan

Meget enig

Jeg har fået nye venner i GAME

11

12