Walter & Sibylle – En sag mellem venner

Walter og Sibylle - En sag mellem venner Tekst © 2020 Kristian Mørk og Gads Forlag A/S Illustrationer © 2020 Simon Bukhave og Gads Forlag A/S Grafisk tilrettelæggelse: Flemmer Grafisk Design 1. oplag, 1. udgave ISBN 978-87-627-3378-7 Trykt i Polen 2020 Gads Børnebøger | Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 DK – 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Forfatteren har tidligere udgivet bøgerne om Spiloppo i samarbejde med Oliver Zahle.

Walter og Sibylle_ins.indd 4

22/06/2020 12.30

BĂ˜RNEKRIMI af Kristian Mørk

børnebøger

børnebøger

En sag mellem venner børnebøger børnebøger

Med papirklip af Simon Bukhave børnebøger børnebøger børnebøger børnebøger

børnebøger

børnebøger

Š 2019 Gads Børnebøger Gads Forlag A/S Gads Børnebøger Gads Forlag A/S FiolstrÌde 31-33 DK – 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk

børnebøger børnebøger børnebøger Walter og Sibylle_ins.indd 5

22/06/2020 12.30

MANDAG 1 “Stik mig tangen.”

Walter rodede rundt mellem dåserne i tasken.

Til sidst fandt han bidetangen under masken.

“Her.” Det var en tidlig morgen i november, og over boligblokkenes tage stod en bleg sol op mellem regntunge skyer og farvede himlen orange.

Walter gabte lidt og skuttede sig i kulden, mens Jimmy klippede sig igennem trådhegnet ind til området med togvogne og gamle lokomotiver.

Han skævede til uret. To minutter over otte.

Hans mor og far troede selvfølgelig, at han sad klar henne i skolen med historiebogen fremme og fingeren oppe. Præcis som hans irriterende tvillingebror Peter uden tvivl gjorde det fra sin 9

Walter og Sibylle_ins.indd 9

22/06/2020 12.30

plads på første række. Men hvad kunne være mere ligegyldigt end historie, når man kunne være her i stedet? Her var det fremtiden, det gjaldt, og ikke en eller anden ligegyldig fortid.

Længere nede ad den smalle sti langs tråd­hegnet stod Saman og holdt udkig ved vejen, mens han slog kuskeslag for at holde varmen. Som sædvanlig havde Walters spinkle 10

Walter og Sibylle_ins.indd 10

22/06/2020 12.30

kammerat alt for lidt tøj på. Det samme kunne man ikke sige om Benjamin, der stod i sin dun­ jakke på den anden side og lod, som om han spillede på mobilen, mens han spejdede ned mod nogle lagerbygninger, hvor der kun var lys i et enkelt vindue. Det var der, sikkerhedsfolkene holdt til. På det her tidspunkt sad de som regel og snorkede i hver sin kontorstol, helt kvæstede efter en lang og kedelig nat på vagt.

“Sådan!”

Jimmy var endelig færdig og tilkaldte de to andre med et kort pift. Walter holdt hegnet til side for dem og kravlede igennem og ind på baneterrænet som den sidste.

Mens de fire drenge løb foroverbøjede hen over skinnerne, kunne Walter mærke blodet bruse i årerne, og et stort smil bredte sig på hans læber. Det var her mellem sine bedste venner på endnu en farlig mission, at han hørte til. Ikke i den kedelige skole. Og slet ikke hjemme hos sin mor og far, der altid var så bekymrede, og Peter, der altid var så øretæveindbydende perfekt.

Det var lige før, at Walter grinede højt. Måske 11

Walter og Sibylle_ins.indd 11

22/06/2020 12.30

12

Walter og Sibylle_ins.indd 12

22/06/2020 12.30

havde han aldrig været lykkeligere end lige netop nu.

Som altid nåede Jimmy først frem til rækken af mørkerøde togvogne. Saman og Walter var lige bag ham. De tre drenge satte sig på hug, mens de ventede på Benjamin, der prustende slæbte sig de sidste meter.

“Måske skulle du give lidt mindre gas på sodavanden og chipsene,” grinede Saman.

“Luk røven, gider du?” stønnede Benjamin.

“Jeg er ikke tyk. Jeg har bare kraftige knogler.

Det siger min mor selv.”

“Klart, du har.”

“Okay, lad os komme i gang,” sagde Jimmy.

“Jeg tager den forreste vogn.”

Walter smuttede hen til vognen ved siden af Jimmys. Han stillede sportstasken i gruset og tog handskerne af, inden han fandt skitsen frem fra inderlommen. COPENHAGEN stod der med skæve, bløde bogstaver, hvor et fredstegn gjorde det ud for O’et. Rundetårn var en del af H’et i midten, og bag N’et for enden kiggede den lille havfrue frem.

13

Walter og Sibylle_ins.indd 13

22/06/2020 12.30

Nogle sekunder stod han og forstillede sig, hvordan skitsen ville se ud, når han fik den op på siden af togvognen i kæmpe størrelse. Gule, grønne og blå farver til bogstaverne og tårnet i midten i en blanding af brun og kraftig orange.

I baggrunden havfruen malet med den særlige sølvblå maling, der havde kostet ham de sidste lommepenge dagen i forvejen.

“Fuck, det bliver awesome,” mumlede Walter til sig selv og tog masken på, der skulle beskytte mod dampene fra malingen.

Bagefter fandt han den første spraydåse frem fra tasken og gik i gang med at male, eller bombe, som de seje graffitimalere kaldte det.

Først dækkede han et stort område af tog­ vognen med den neongrønne baggrunds­farve, og så gik han i gang med at tegne omridset til de snørklede bogstaver.

Igen bredte smilet sig på Walters læber, mens han koncentrerede sig om tegningen. Det her ville blive hans fedeste piece ever.

“Walter!”

Rundetårn var så småt ved at tage form, da 14

Walter og Sibylle_ins.indd 14

22/06/2020 12.30

nogen råbte hans navn. Walter ignorerede det.

Det kørte for ham. Aldrig før havde han lavet noget, der var så godt. Det var helt sikkert. De andre ville ikke have en chance, når de skulle sammenligne deres pieces og kåre den bedste.

Som regel var det enten Jimmy eller Saman, der vandt, men ikke i dag. I dag var det Walters dag.

“Walter, for helvede! Løb!”

“Slap nu af, Jimmy! Hvad er der?” mumlede Walter gennem masken og kiggede op.

Først nu opdagede han, at gutterne ikke længere stod lige omkring ham. I stedet kunne han se dem alle tre i fuldt firspring på vej tilbage over jernbaneskinnerne mod hullet i hegnet.

Selv Benjamin havde virkelig fart på.

I det samme kom en stor mand i sort uniform rundt om den forreste togvogn, hvor Jimmy for kort tid siden havde stået. Shit! En vagt. Med en stor hund, der knurrede og trak i snoren, så vagten havde svært ved at holde den tilbage.

Walter kastede spraydåsen fra sig, greb tasken i samme bevægelse og fræsede efter sine venner. Først alt for sent hørte han skridtene i 15

Walter og Sibylle_ins.indd 15

22/06/2020 12.30

gruset bag sig, og sekundet efter mærkede han en tung hånd på sin skulder.

“Hvor tror du, du skal hen?” brummede en dyb stemme.

Walter drejede hovedet og så op i det skæggede ansigt på endnu en sikkerhedsvagt.

“Hold ham! Så ringer jeg til politiet!” råbte vagten med hunden, der gøede rasende, så det gjaldede ud over det tomme baneområde.

Walter var fanget.

Walter og Sibylle_ins.indd 16

22/06/2020 12.30

MANDAG 2 Kontorstolen på politistationen knirkede høj­ lydt, da Walter igen prøvede at finde en mere behagelig stilling. Det store kontorlokale var tomt, bortset fra en enkel politimand, der sad og talte i telefon. Der var åbenbart mange folk, der fik stjålet noget. Også på en mandag.

Der var gået to timer, siden Walter var blevet hentet af en patruljevogn og kørt fra baneterrænet til politistationen. To timer, hvor der var sket lige præcis ingenting. Og hver gang han spurgte politimanden ved bordet, om han ikke snart måtte gå, fik han at vide, at han skulle være stille og vente.

De havde taget hans mobil, så der var ikke andet at lave end at tælle gipspladerne i loftet.

17

Walter og Sibylle_ins.indd 17

22/06/2020 12.30

Walter gabte og rørte igen på sig, så stolen knirkede højt. Politimanden løftede hovedet og så på ham.

“Kan du ikke være stille?” vrissede han.

I det samme kom en høj politimand i uniform og med fuldskæg gående gennem lokalet. I den ene hånd havde han Walters mobil. I den anden en mappe med Walters navn skrevet udenpå.

“Tak for hjælpen, Torben,” sagde han med træt stemme.

“Selv tak,” svarede betjenten med telefonen.

“Ja, over for sikkerhedsfolkene påstod han, at han hed Søren, men en af kollegerne i patrulje­ vognen genkendte ham med det samme. Og så tænke jeg, at det var bedst at ringe til dig.”

Den høje politimand nikkede og kiggede på Walter. Ingen af dem sagde noget i flere sekunder.

“Hej, far,” mumlede Walter til sidst.

“Kom,” sagde Walters far bare og begyndte at gå ned ad gangen med hastige skridt uden at vende sig om for at se, om Walter fulgte efter.

“Undskyld,” sagde Walter, da han fik ind­ hentet ham.

18

Walter og Sibylle_ins.indd 18

22/06/2020 12.30

“Da centralen kaldte mig over radioen, troede jeg, at det var en dårlig vittighed.” Farens dybe stemme var skarp. “I tager fejl, sagde jeg til de andre på stationen. Det kan ikke være min søn, der er blevet taget i at lave hærværk for tredje gang på et halvt år.”

“Graffiti er kunst,” pustede Walter, der måtte småløbe for at følge med.

“Og ved I, hvordan jeg kan være sikker på, at det ikke er min søn?” fortsatte Walters far ufortrødent. “Det ved jeg, fordi min søn og jeg har lavet en aftale om, at det aldrig vil ske igen.

Aldrig! Det har han lovet.”

Walters far drejede til højre og gik ned ad trappen mod stueetagen.

“Okay, okay, jeg har forstået det,” sagde Walter. “Og jeg er også rigtig ked af det.”

“Ked af det? Er du klar over, hvor pinligt det her er for mig? Jeg er lige blevet forfremmet til vicepolitiinspektør, og så har jeg en søn, der er kriminel!”

“Ja, det er virkelig synd for dig, at jeg er din søn,” røg det ud af Walter. “Jeg ved godt, at du 19

Walter og Sibylle_ins.indd 19

22/06/2020 12.30

ville ønske, at jeg var sådan en lille dengsedreng ligesom Peter. Men det er jeg ikke, og det bliver jeg heller aldrig.”

Walters far satte farten yderligere op uden at svare. Lige før de nåede udgangen, drejede han til venstre ned ad endnu en gang.

“Hov, udgangen er den vej. Skal vi ikke hjem?” spurgte Walter “Nej.” “Hvad skal vi så?”

“Din sagsbehandler vil gerne tale med dig.”

“Hvad? Er Mogens fra kommunen her?

Behøver jeg virkelig snakke med den gamle nar? Og hvad med mine ting? Den taske med spraydåser er mange penge værd.”

“Hør her.” Walters far gjorde holdt foran en dør og vendte sig mod Walter. “Jeg tror slet ikke, at du er klar over, hvor alvorligt det her er.

Mogens har allerede talt med DSB, og de siger, at erstatningen kan løbe op i flere hundredtusinde kroner.”

“Hvad snakker du om? De kan bare lade være med hele tiden at fjerne vores graffiti,” svarede 20

Walter og Sibylle_ins.indd 20

22/06/2020 12.30

Walter. “Togene er da meget federe med farver på. Hvorfor skal det hele være så kedeligt? Og hvorfor kan jeg ikke …”

“Stop. Bare stop,” sukkede Walters far og åbnede døren. “Ind med dig.” * Kontoret lugtede af sur kaffe og gamle oste­ madder. På skrivebordet tårnede bunker af papirer sig op rundt om en computer, der så ud til at være, fra før Walter blev født. Langs væggene stod lave reoler fulde af ringbind med flere papirer. Ringbind? Hvem brugte den slags længere?

På den ene side af skrivebordet sad Mogens i slidt, ternet jakke med skæl på skuldrene og et par briller, der hele tiden gled ned ad næsen, så han måtte skubbe dem op med pegefingeren.

Hver gang Walter blev taget for et eller andet, var det Mogens, han endte med at tale med, og Mogens var lige kedelig at høre på hver gang.

Walters far puffede ham ned i den ledige 21

Walter og Sibylle_ins.indd 21

22/06/2020 12.30

stol foran skrivebordet og satte sig selv i kontorstolen. Vicepolitiinspektør Henrik Madsen stod der på et blankpoleret skilt midt i alt rodet foran ham.

“Undskyld, Mogens,” begyndte Walter med det samme. “Jeg lover, at det ikke sker igen.”

Han havde for længe siden lært, at den hurtigste måde at få overstået møderne med Mogens var ved at lade, som om han var ked af det. Som regel hoppede sagsbehandleren på Walters krokodilletårer, men ikke denne gang.

“Jeg er bange for, at det ikke er nok med en undskyldning,” svarede Mogens og skubbede sine briller op. “Både ordensmagten og kommunens ungdomsforvaltning er ved at miste tålmodigheden med dig. Desuden har De Danske Statsbaner meddelt, at de agter at lægge sag an for at få erstatning. Det drejer sig om et betragteligt beløb.”

Ordensmagten. Betragteligt beløb. Var Mogens født i 1800-tallet eller hvad? Walter kom til at fnise.

“Hvis du siger det, Mogens.”

22

Walter og Sibylle_ins.indd 22

22/06/2020 12.30

“Jeg har dog talt med DSB’s advokat her til formiddag, og hun har indvilliget i at frafalde sagen, grundet din unge alder,” fortsatte Mogens uanfægtet.

“Så er den jo klaret.” Walter skulle lige til at rejse sig, da Mogens fortsatte.

“På én betingelse.” “Øh … betingelse?”

“Ja, Statsbanernes advokat har stillet som betingelse for tiltalefrafald, at du bringes ud af dit nuværende kriminelle miljø og udviser en oprigtig vilje til at forbedre dig. Kommunen er enig i, at det efterhånden er den eneste løsning, og vi anbefaler derfor et ophold på Solstrand.”

“En ferie. Hvor fedt,” grinede Walter.

“Jeg tror ikke helt, du forstår,” svarede Mogens.

“Solstrand er en kostskole for unge kriminelle.

Et ophold er minimum et år. Som regel to.”

“Hvad? Det kan I godt glemme!” råbte Walter.

“Jeg skal bare slet ikke på nogen kostskole for tabere. Far, sig det til ham.”

Walter kiggede over på sin far, men han så bare endnu mere træt og trist ud.

23

Walter og Sibylle_ins.indd 23

22/06/2020 12.30

“Der er også en anden mulighed,” fortsatte Mogens. “Jeg har nogle år kørt et program for unge. Venner For Livet hedder det.”

“Godt for dig,” mumlede Walter.

“Hør efter, hvad Mogens fortæller dig!” Tonen i Walters fars stemme var ikke til at tage fejl af.

“I Venner For Livet er raske børn besøgsvenner for handikappede børn. Eller besøgsværter, som vi kalder dem,” ævlede Mogens videre. “På den måde får de handikappede børn kontakt med raske børn, og de raske børn lærer, at handikappede børn er lige så meget børn som dem selv.”

“Det er bare super. Men hvad har det med mig at gøre?” spurgte Walter.

“Jo, egentlig er programmet frivilligt, og der er lang venteliste for at komme ind. Faktisk er jeg helt overrasket over interessen.” Mogens smilede ved tanken. “Men jeg har talt med din far, og vi er blevet enige om, at Venner For Livet kan være et alternativ til kostskolen. Så jeg har skaffet en ekstra plads i programmet. Det starter i morgen.”

24

Walter og Sibylle_ins.indd 24

22/06/2020 12.30

“Det kan du godt glemme.”

“Jeg synes, at du skal tænke lidt over det,” svarede Mogens roligt. “Venner For Livet giver dig en mulighed for at bevise, at du er i stand til at tage ansvar for andre end dig selv, og samtidig blive i byen. Men jeg må advare dig om, at det er hårdt arbejde. Og det kommer til at kræve næsten al din fritid i en periode.”

“Det kommer ikke til at ske!” råbte Walter.

“Jeg skal hverken på en eller anden åndssvag kostskole eller være babysitter.”

“Besøgsven,” rettede Mogens ham.

“Whatever.”

“Walter!” For en sjælden gangs skyld hævede Walters far stemmen. “Der er kun de to mulig­ heder. Det er enten kostskole eller Venner For Livet.”

Walter og Sibylle_ins.indd 25

22/06/2020 12.30