Skip to main content

Vibeke Rohland

Page 1


Vibeke Rohland. Modtryk med mere

Copyright © 2026 Vibeke P. Gether og Gads Forlag

ISBN: 978-87-12-07714-5

1. udgave, 1. oplag Printed in Estonia

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Koch Studio Redaktion: Stine Friis Møller

Billedredaktion: Rasmus Koch, Vibeke Rohland

Forlagsredaktion: Martin Gylling

Oversættelse: Dorte H. Silver

Repro: Narayana Press

Sat med: ITC Franklin Gothic, RK Hann Tryk: Print Best

For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

G.E.C. Gads Forlag Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk

Vibeke Rohland Modtryk med mere

Bogen

Kvadrat

Statens Kunstfond

Beckett-Fonden

Ny Carlsbergfondet

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

C.L. Davids Fond og Samling

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

Grosserer L. F. Foghts Fond

11 1

Vibeke Rohlands vej til tekstildesignet og tekstilkunsten

47 2 Social kapital

53 3 Paris 1986-1988

73 4 KONGO

103 5 Vibeke Rohlands aktivistiske gen

135 6 Samarbejder inden for det industrielle design

163 7 Arbejdsmetode og værkproduktion

257 8 Kunstbogen

BlackStar 1-180 og modtagelsen af  Rohlands værker

271 9

Marimekko og Vibeke Rohland

281 10

Kunstens og kunsthåndværkets hierarki

283 11

Den tyske arkitekt og teoretiker Gottfried Sempers forhold til tekstilet

285 12

Den amerikanske kunsthistoriker George Kublers forhold til kultur og kunst

287 13

Det dekorative: en klods om benet eller et favntag med muligheder

289 14 Bauhaus’ position og tekstilet

291 15 Den danske stoftrykker

Marie Gudme Leth

293 16 Den amerikanske kunstkritiker Clement Greenbergs opfattelse af det dekorative og det abstrakte

295 17

Tekstilet som fænomen, materiale og koncept

299 18

To store tekstiludstillinger: Soft Art (1980) og Art & Textiles (2013)

Appendiks 330 Biografi

Register

Noter

Litteratur

Billedkreditering

Vibeke Rohland (f. 1957) er én af de mest markante tekstildesignere og tekstilkunstnere i Danmark. Gennem mange år har hun skabt sig en interessant platform som stoftrykker og har gennem sit virke været med til at sætte en ny dagsorden for, hvordan der kan arbejdes med tekstilet, ikke kun som brugsgenstand, men også kunstnerisk.

Yngre generationer er optaget af hendes tilgang og forståelse for stoftrykkets processer. Rohland benytter sig både af et stramt grafisk udtryk og et fabulerende organisk udtryk. Ud over det er hendes valgte motiver genstande og former fra hverdagslivet. Populærkulturen er leveringsdygtig i motiver som for eksempel tegninger af elpærer og dødningehoveder.

Der er gennem tiden skrevet meget om Rohlands kunstneriske praksis, ligesom hun også gennem årene har givet adskillige interviews til medierne.

Bogens første del består af en række uddrag fra de væsentligste tekster og interviews suppleret med Rohlands egne kommentarer, der bunder i mine samtaler med hende. De fortæller om Rohlands vej fra barndommens fascination af det tekstile håndværk som broderi, strik og syning til som uddannet tekstildesigner at beskæftige sig med tekstilet som materiale og fænomen.

De gengivne interviews er blevet redigeret og forkortet for at undgå gentagelser. Rohlands besvarelser varierer i detaljerigdom, men det giver mening at inkludere dem som vigtige forudsætninger for at få en dybere indsigt i Rohlands samlede værkproduktion.

Interviewene bliver afsæt for en karakteristik af Rohlands arbejdsmetode og projekter, som spænder fra arbejdet i hendes værksted til engagementet i 1980’ernes punkede kulturliv med oprettelsen af udstillingsstedet KONGO, der her belyses i et større kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Udstillingsstedet blev til i et samarbejde mellem Vibeke Rohland og hendes mand, kunstneren Claus Rohland (f. 1953), og deres fælles engagement i musikscenen og kunstlivet og deres ambition om at forene en kunstnerisk mangfoldig og tværdisciplinær platform, hvor alle typer af kunstarter kunne komme til orde. Tiden omkring oprettelsen af KONGO har hidtil været underbelyst, hvilket denne bog råder bod på.

Vibeke Rohlands stemme i første del af bogen er markeret med en prikket linje for at fremhæve hendes direkte måde at formulere sig på, idet det giver en mere levende karakteristik af hende som person. Det samme gør sig gældende for Claus Rohlands bidrag, markeret med en stiplet linje, i forbindelse med hans beretning om KONGO-tiden, som her opfattes som utrykt arkivmateriale. Citater på engelsk samt interviewet om Marimekko i bogens kapitel 9 er oversat til dansk af Dorte H. Silver. De øvrige citater tager afsæt i mine samtaler med Vibeke Rohland.

Bogens anden delbehandler tekstilet som fænomen, materiale og koncept. Her fremhæves nogle af de personer og emner, som har været med til at sætte dagsordenen for, hvordan vi til forskellige tider har diskuteret tekstilets og det dekoratives plads i kunstens og kunsthåndværkets hierarki. Det sker i et internationalt perspektiv blandt andet med den tyske arkitekt og teoretiker Gottfried Semper, den amerikanske kunsthistoriker George Kubler, den amerikanske kunstkritiker Clement Greenberg samt kunst- og designskolen Bauhaus’ position i første halvdel af det 20. århundrede, og i et dansk perspektiv med Det Kongelige Danske Kunstakademis Dekorationsskole og den danske pioner inden for stoftryk og tekstildesign, Marie Gudme Leth.

Mit samarbejde med Vibeke Rohland i forbindelse med denne bog har endnu en gang gjort mig opmærksom på

skismaet mellem design og kunst. Et forhold, som jeg allerede tog op i forbindelse med min bog om den danske kunstner og designer Gunnar Aagaard Andersen fra 2016.  I Danmark har det været næsten umuligt at kunne diskutere de to områder som tværdisciplinære anliggender. Kunstneren kunne overskride grænsen mellem design og kunst, men ikke designeren. Når det kommer til alt, drejer det sig om, hvilket netværk den enkelte designer eller kunstner har, hvis overskridelsen mellem kategorierne skal lykkes. Netop for Vibeke Rohland drejer det sig om ikke at skelne kvalitativt mellem de to områder. Det er udelukkende et spørgsmål om at dyrke den produktive forening mellem design og kunst.

Vibeke P. Gether, 2026

Vibeke P. Gether, seniorforsker og mag.art. i kunsthistorie, Københavns Universitet. Siden 1990 og frem til 2005 har hun arbejdet inden for kunstmuseumsverdenen, bl.a. som overinspektør ved SMK – Statens Museum for Kunst, Maleri­ og Skulptursamlingen, og som udstillingsdirektør på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo. Hun har bl.a. skrevet GAaA. Gunnar Aagaard Andersen (Strandberg Publishing, 2016) og redigeret og bidraget til Boris Berlin. Dialoger om form (Arnoldsche, 2025). Begge i samarbejde med grafisk designer Rasmus Koch. Vibeke P. Gether har desuden arbejdet som kurator for bl.a. de danske bidrag til São Paulo­biennalen (Albert Mertz, 1990, og Claus Carstensen, 1993), på udstillingen Aagaard Andersen i brug (sammen med billedkunstneren Jørgen Michaelsen, Den Frie Udstillingsbygning, 2013) og på udstillingen COOL MODERNE –Art deco i dansk billedkunst 1910-40 (sammen med billedkunstneren Nils Erik Gjerdevik, Gl. Holtegaard, 2015­2016). Derudover har hun fungeret som ekstern lektor på Københavns Universitet fra 1997­2004 i emnerne museologi, kulturteori og amerikansk kunst fra 1950’erne1990’erne.

Sort og hvid maling på brunt indpakningspapir, 1982, 200×120 cm. Skolen for Brugskunst.

Vibeke Rohlands vej til tekstildesignet og tekstilkunsten

Vibeke Rohland har minimalkunsten, konceptkunsten og popkulturen med i bagagen.

Hun væver ikke, i stedet er det fundet af et givent tekstil, der appellerer til hende. For det meste et industrielt produceret, enkelt klassisk lærredsvævet stykke stof. Det kan både være sart og stærkt. Tekstilet interesserer Rohland historisk, fordi det fortæller om brug, skik og sædvaner. Men det er først og fremmest katalysator for de visuelle billeder, der kommer til hende som en slags bevidsthedsstrømme af genstande, hændelser, symboler og hverdagsting. Hun benytter sig både af et stramt grafisk udtryk og et fabulerende organisk udtryk. De tekstile teknikker interesserer hende først, når hun har fået fat i det visuelle udtryk. Så begynder processen med at påføre farven. Der håndmales på stoffet, der silketrykkes og så videre. Tekstilet er med andre ord hendes redskab til at påføre og fremføre sit forehavende.

Der er intet patetisk i Rohlands perspektiv og filosofi omkring de visuelle udtryk på tekstilet. Arbejdet med tekstilet frigør en kreativitet, hvorigennem hun kan udtrykke en universalitet og tidløshed. Det at tage stoffet mellem hænderne, at føle hårdhed og blødhed. Stoffets karakter er så at sige medskaber i en eksperimenterende kreativ proces, hvor Rohland kan aftvinge stoffet et udtryk enten gennem en hårdhændet proces ved at dekonstruere stoffets oprindelige karakter (som for eksempel hendes arbejde med velourstoffet) eller gennem tilføjelser af lag på lag oven på stoffet i en blidere proces. Stoffets karakter ændres, uanset hvilken proces der er tale om.

I det øjeblik tekstilet inddrages i en samtidskunstnerisk sammenhæng, er det som materiale et medie på lige fod med alle andre materialer, der indgår i billedkunsten.

Sort og hvid maling på brunt indpakningspapir, 1982, 200×120 cm. Skolen for Brugskunst.

Objekter, 1982-1983, tjæregarn, indfarvet sisal, benlim. Skolen for Brugskunst.

Skitser af objekter (se modstående side), 1982­1983, blyant, pensel, sort blæk. Skolen for Brugskunst.

Vibeke Rohland læste kunsthistorie på Københavns Universitet 1978-1982 og fulgte samtidig i disse år kurser på Det Kongelige Danske Kunstakademi (i daglig tale Kunstakademiet) hos professor og billedkunstner Albert Mertz og på Institut for Visuel Kommunikation på Arkitektskolen hos professor Svend Limkilde. I samme periode arbejdede hun som studentermedhjælper på Willumsens Museum i Frederikssund. Mødet med daværende museumsdirektør Leila Krogh blev skelsættende. Krogh havde ansporet Rohland til at læse kunsthistorie. Det blev dog klart for Rohland, at nok var kunsthistorie interessant, men hendes lyst til en mere praktisk tilgang til kunsten og kunsthåndværkets virkemidler blev efterhånden så påtrængende, at hun i 1982 søgte ind på Skolen for Brugskunsts tekstilformgivningslinje.1 Rohland blev i 1986 færdiguddannet som tekstilformgiver.

Vækster, 1982-1983, sort papir, saks. Skolen for Brugskunst.
Blomster, 1982-1983, sort blæk, pensel. Skolen for Brugskunst.
Blomster, 1982-1983, sort blæk, pensel. Skolen for Brugskunst.
Penselstrøg, 1982-1983, afmasket silketryk, første tryk. Skolen for Brugskunst.

Håndmalede repetitioner, 1983, akvarel, gouache, pensel, papir. Skolen for Brugskunst.

Håndmalede repetitioner, 1983, gouache, pensel, papir. Skolen for Brugskunst.

Silketryk, reaktiv farve, blandteknik, bomuldspoplin, 1983­1984. Skolen for Brugskunst.

Håndmalede repetitioner, 1983, akvarel, gouache, farveblyant, papir. Skolen for Brugskunst.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Vibeke Rohland by Gads Forlag - Issuu