Under angreb.indd 2
02.11.2026 10.28
CH R I S T I A N S CH U LT Z- LO R EN T ZEN OG JACO B S V EN D S EN
UNDER ANGREB GRØNL ANDSKRISEN
Under angreb.indd 3
02.11.2026 10.28
Under angreb – Grønlandskrisen Copyright © Christian Schultz-Lorentzen og Jacob Svendsen Denne udgave © Gads Forlag 2026 Forlagsredaktion: Anne Mette Palm Omslag: Sune Ehlers/River Design Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Kort: Rasmus Buhl/semiotaku Tryk og indbinding: ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-80992-0 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk
Under angreb.indd 4
02.11.2026 10.28
INDHOLD Forord
7
I orkanens øje Supermagten, der vil eje Grønland Et Grønland i opbrud Grønland på bagerste række Da Trump flyttede ind i valgkampen Valg og frihedskamp Ny mand ved roret Familien Vance får en kold skulder Thulebasens lange skygger USA spionerer – Europa slår ring Fra Caracas til Nuuk Våben og diplomater En smøg og et møde i Washington Sejr på papiret Fire refleksioner Aaja Chemnitz om fremtiden
11 23 41 59 77 95 115 125 135 145 159 171 181 205 221 243
Grønland og verden Kilder Kort over Grønland
249 253 255
Under angreb.indd 5
02.11.2026 10.28
Under angreb.indd 6
02.11.2026 10.28
FORORD
D
a Donald Trump i december 2024 igen gjorde krav på Grønland og kort efter nægtede at udelukke militær magt og økonomisk tvang, blev grønlænderne stillet over for en virkelighed, som få havde forestillet sig. Den stormagt, der gennem årtier havde været en garant for deres sikkerhed, kunne blive den, de skulle beskyttes imod. I Danmark måtte regeringen forholde sig til, at landets vigtigste allierede true de med at se stort på suveræniteten og tage en del af riget. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har over for os beskrevet krisen, som at Kongeriget har været under angreb, og Rigsfællesskabet testet. Grønlandskrisen blev et varsel om rovdyrenes nye æra, hvor stormagter betragter mindre landes territorier som noget, de kan kræve, og deres befolkningers rettigheder som noget, der kan forhandles om. Den regelbaserede verdensorden og befolkningernes ret til selvbestemmelse bliver svækket. USA’s interesse i Grønland forener sikkerheds- og forsvars politiske hensyn med økonomiske ambitioner og Trumps ønske om at gøre USA større og stærkere under slagordet ”Make America Great Again”. Gennem forbindelser til præsidenten og hans politiske kreds retter amerikanske forretningsmænd og investorer blikket mod landets råstoffer, energi og muligheder for nye virksomheder. Denne bog belyser den værste krise for Rigsfællesskabet siden Anden Verdenskrig. Den beskriver samtidig et samfund, hvor ønsket om selvstændighed gennem generationer har leF orord
Under angreb.indd 7
7
02.11.2026 10.28
vet sammen med afhængigheden af Danmark, og hvor erfaringerne med dansk styre har sat dybe spor. Et samfund, der uden varsel måtte sætte drømmen om selvstændighed på pause. Aaja Chemnitz, tidligere grønlandsk folketingsmedlem gennem tolv år, har en central rolle i bogen. Gennem hendes opvækst og politiske virke får læseren indblik i et samfund i opbrud fra den gamle kolonimagt og indblik i baggrunden for den grønlandsk-danske håndtering af krisen. Forsvarsaftalen, der i sidste ende blev indgået, anerkender Kongerigets suverænitet og territoriale integritet samt grønlændernes ret til selvbestemmelse. Men aftalen er ikke et punktum. Suveræniteten og de røde linjer for Rigsfællesskabet er sikret – for nu – men Grønland er for evigt bundet til aftalen. Når uenigheder opstår, rummer aftalen heller ikke klare retningslinjer for, hvordan de skal løses. Hvor det har været nødvendigt, har vi anvendt anonyme kilder, hvis identitet vi kender, og hvis oplysninger vi har vurderet kritisk og så vidt muligt efterprøvet. Tak til Aaja for hendes tålmodighed og fortællinger og indsigtsfulde kommentarer, tak til vores Kit og Pernille for deres tålmodighed undervejs og en særlig tak til redaktør Anne Mette Palm for hjælp, vejledning og dygtig redigering. København 26. oktober 2026 Christian Schultz-Lorentzen og Jacob Svendsen
8
Under angreb.indd 8
UNDER ANGREB
02.11.2026 10.28
Under angreb.indd 9
02.11.2026 10.28
Múte B. Egede, først regeringschef og siden udenrigsminister under Grønlandskrisen, ved en protestdemonstration ved USA’s konsulat i Nuuk marts 2025. (Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix)
Under angreb.indd 10
02.11.2026 10.28
KAPITEL 1
I ORKANENS ØJE
”K
ære grønlændere. Det er ikke mere end to uger siden, vi indgik en aftale med USA. Ikke en aftale om Grønland, som formanden for Naalakkersuisut så præcist sagde det, men en aftale med Grønland. En aftale, der fuldt ud respekterer Kongerigets røde linjer. Kongerigets suverænitet. Og som slår fast, at ingen kan anfægte jeres ret til at bestemme over jeres egen fremtid.” Der var smil på læben, da statsminister Mette Frederiksen tirsdag 6. oktober 2026 flere gange skævede op mod tilhørerlogen, hvor Grønlands politiske leder, Jens-Frederik Nielsen, var blandt de mange særligt indbudte gæster til Folketingets åbning. Den unge grønlandske regeringsleder fik mange roser fra sin danske kollega. Efter underskriften på den nye forsvarsaftale 22. september i New York var Jens-Frederik Nielsen og Grønlands anden politiske frontfigur, naalakkersuisoq (minister) for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, sammen med deres hold af grønlandske embedsmænd vendt hjem til en improviseret heltemodtagelse i Nuuks lufthavn. Mens de fremmødte viftede ivrigt med det grønlandske flag, Erfalasorput, kunne en tydeligt træt og rørt grønlandsk leder tale direkte til sit folk: ”Tusind tak, fordi I alle sammen stod sammen og tog kampen op mod verdens mægtigste magt.” Múte B. Egede supplerede: ”Når vi står sammen, kan vi modstå hvad som helst.” K a p itel 1 | I orkanens øje
Under angreb.indd 11
11
02.11.2026 10.28
Under den efterfølgende fælles kaffemik for Nuuks borgere i kulturhuset Kattuaq fortsatte den optimistiske tone. ”Grønland er medunderskriver, og derfor understreger aftalen også, at det skal være til gavn for Grønland, hvis der skal iværksættes tiltag på forsvarsområdet eller andre områder. Vi tre lande skal blive enige indbyrdes om, hvad der skal ske,” understregede Jens-Frederik Nielsen. To uger senere lyttede han så til den socialdemokratiske statsministers traditionelle åbningstale i Folketinget. Hun var ”imponeret og taknemmelig” over samarbejdet med Jens-Frederik Nielsen, topembedsmænd i de to lande og soldaterne, der med kort varsel blev sendt til Grønland. Og Mette Frederiksen bredte sin og regeringens tak ud til ”den brede opbakning, vi har oplevet her i Folketinget. Og fra vores mange europæiske naboer og allierede. Og jeg er taknemmelig for jer, der har knoklet måneder og år for det her. Alle I dygtige embedsmænd, vi sjældent får sagt tak til”. Sådan var den officielle udlægning af New York-aftalen fra både Grønlands og Danmarks side. Og med aftalen underskrevet på ’neutral’ grund i FN-bygningen i New York kunne man tro, at det mest dramatiske kapitel i efterkrigstiden var overstået for et forslået, men sejrrigt Rigsfællesskab. NATO faldt ikke fra hinanden, sådan som Mette Frederiksen havde advaret om, og Europa havde samlet sig solidarisk om Rigsfællesskabet. Men reelt er aftalen kun begyndelsen. Ingen kan i dag med sikkerhed sige, hvor det ender for Grønland, for Danmark og for det amerikanske ønske om for altid at have et fast greb om verdens største ø. Da den grønlandske chefforhandler, Mininnquaq Kleist, var vendt hjem til Nuuk, sammenfattede han tvivlen i et interview med DR: ”Jeg har ikke følelsen af, at arbejdet er færdigt. Jeg har følelsen af, at arbejdet først er ved at gå i gang nu. Jeg har følelsen af, at nu har vi et papir. Jeg tror på, at vi 12
Under angreb.indd 12
UNDER ANGREB
02.11.2026 10.28
nu har en vej hen, der kan afbøde den her krise. Der er sat navne på papir med en stor sprittusch, og det gør man ikke bare for sjov.” Krisen startede, allerede før Donald Trump for anden gang var blevet taget i ed som USA’s præsident. Lillejuleaften 2024 havde han på sit eget medie, Truth Social, sat navn på USA’s kommende ambassadør i Danmark, en post, der normalt ikke ligger højt på amerikanske præsidenters to do-liste. Det var én ting, at den nykårede ambassadør, Ken Howery, var en af de hovedrige finans- og techkometer omkring den kontroversielle Elon Musk. Det var den følgende sætning i Trumps opslag, der gjorde det klart, at intet mere ville være det samme for Grønland, for Danmark og for Rigsfællesskabet: ”Af hensyn til den nationale sikkerhed og den globale frihed mener USA, at ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed,” konstaterede verdens mægtigste mand. Der var ikke længere udsigt til en fredelig jul for Mette Frederiksen og den danske regering. De følgende knap to år blev sindsoprivende. Rigsfællesskabet stod i en direkte konfrontation med verdens stærkeste supermagt, der i årtier havde været Danmarks vigtigste og nærmeste allierede. En magt, som ikke mindst Mette Frederiksen havde insisteret på nærmest for evigt ville være garanten for Danmarks og Europas sikkerhed i en stadig mere farlig verden. Samtidig var det dansk-grønlandske forhold blevet mere og mere betændt. Nye afsløringer om, at purunge grønlandske piger havde fået opsat spiraler uden samtykke, voksende uro blandt tusindvis af juridisk faderløse og sagen om de såkaldte eksperimentbørn, der blev sendt til Danmark for at skabe en daniseret grønlandsk elite, havde givet det grønlandske krav om løsrivelse og selvstændighed ny luft. Der skulle være valg K a p itel 1 | I orkanens øje
Under angreb.indd 13
13
02.11.2026 10.28
i Grønland i marts 2025, og selvstændighed var i varierende grad et valgtema hos alle partier. USA forsøgte konstant at byde sig til over for Grønland som alternativ til Danmark, som Trump mente havde svigtet, og hver eneste sprække i Rigsfællesskabet kunne give en åbning. Med det mangeårige grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz’ ord: ”Trumps udtalelser var en katalysator, der kunne forstærke eksisterende spændinger. I værste fald kunne det blive til den perfekte storm.” Spørgsmålet var, om Trumps folk ville være i stand til at udnytte de dybe kløfter og de underliggende traumer til deres egen fordel. Eller om det hårde pres fra USA tværtimod ville sætte gang i et tættere samarbejde mellem Grønland og Danmark – på samme tid, som selvstændighedskræfter i grønlandsk politik ønskede mindre afhængighed af Danmark. *** Den statsminister, som danskere, grønlændere og færinger den første tirsdag i oktober 2026 kunne se og høre dele ros og tak ud fra Folketingets talerstol, var en helt anden glad og lettet udgave af Mette Frederiksen end den, Aaja Chemnitz havde en lang telefonsamtale med få uger efter Donald Trumps første udfald mod Grønland. I juledagene 2024 var Aaja Chemnitz den førende politiske stemme fra Grønland, når danske og internationale medier skulle have forklaringer og analyser. Tv-hold fra DR og TV 2 stillede op foran det lejede sommerhus i Øster Hurup i Nordjylland, hvor julen blev helt anderledes, end hun havde forestillet sig. ”Allerede lillejuleaften vidste jeg godt, at den juleferie ikke kom til at eksistere. Det var krisehåndtering, og det var vigtigt at tage fat med det samme.”
14
Under angreb.indd 14
UNDER ANGREB
02.11.2026 10.28
I dagene mellem jul og nytår bad hun sin sekretær om at skaffe kontakt til Mette Frederiksen. Det var ikke så enkelt, men 6. januar 2025 klokken 13 ringede statsministeren endelig. Der blev ikke brugt tid på smalltalk og høfligheder. Aajas indtryk dengang var, at det var en presset og tvivlrådig statsminister, hun talte med. ”Som jeg husker det, sagde hun: Hvad gør vi?” fortæller Aaja og husker en anderledes tvivlende Mette Frederiksen end den, danskerne havde lært at kende gennem den to år lange coronakrise nogle år tidligere. ”Der var en barskhed og alvor i vores samtale. Hun var ikke ligefrem panisk, men hun var påvirket af Trumps trusler. Hun havde tydeligvis ikke kontrol over situationen, og det ligger uden for hendes vanlige politiske komfortzone.” Aaja er blot tretten dage yngre end statsministeren, og den slags ’aldersfællesskab’ betyder noget i inuitkulturen i Grønland, forklarer Aaja. Telefonmødet 6. januar blev starten på en stribe telefonsamtaler og fysiske møder med Mette Frederiksen i Statsministeriet. ”Vi kom tættere på hinanden, og det gør, at jeg i dag har en kæmpestor respekt for hende og for hendes håndtering af hele situationen. Og for den måde, hun tog mig med ind i det på.” Aaja Chemnitz’ respekt for statsministeren skal dog ikke forveksles med respekt for den måde, de danske politikere og myndigheder havde forberedt sig til Donald Trumps anden præsidentperiode på. ”Det var faktisk chokerende. Danmark var slet ikke forberedt på, hvor alvorligt, seriøst og dybdegående ønsket om at overtage Grønland er. De havde simpelthen ikke en beredskabsplan. De hidtidige meldinger fra den danske ambassade i Washington var meget mangelfulde.” Kort før den amerikanske præsidents tiltrædelse 20. januar 2025 havde den danske ambassadør i Washington, Jesper Møller Sørensen, ellers i flere interviews givet indtryk af, K a p itel 1 | I orkanens øje
Under angreb.indd 15
15
02.11.2026 10.28
hvor godt forberedt Danmark var. I dagbladet Politiken 16. januar 2025 hed det blandt andet: ”Jesper Møller Sørensen har i sine forberedelser til Trump-administrationens tiltrædelse følt, at han havde et stærkt udgangspunkt for at varetage Danmarks interesser. Han har glædet sig til at arbejde konkret med de områder, han har analyseret og drøftet så længe.” Selv sagde ambassadøren senere i interviewet: ”Jeg har jo haft den opfattelse, at Danmark står enormt stærkt.” På det tidspunkt var krisen en kendsgerning, men ambassadøren ville ikke ind på Trumps offensiv mod rigsfællesskabet i interviewet. Jesper Møller Sørensens overordnede vurdering var dog klar: Det samlede danske diplomati havde lært Trumps metoder og temperament at kende under den første præsidentperiode, og især Danmarks stærke støtte til Ukraine og den hurtige danske oprustning ville vise sig at være et godt udgangspunkt for forholdet til Trump. ”Men den her opfattelse af, at diplomaterne med erfaringerne fra Trumps første regeringsperiode havde godt styr på ham – altså, det havde man jo ikke. Og det har man heller ikke i dag,” lyder dommen fra Aaja Chemnitz. Selv blev hun ikke så overrasket over truslerne – hun huskede tydeligt det første sammenstød fra Trumps første periode. Da den amerikanske præsident i 2019 kom med sit købstilbud på Grønland, afviste den daværende politiske leder, Kim Kielsen, blankt, at Grønland var til salg. Dengang fik Kielsen fuld opbakning fra en forholdsvis uprøvet Mette Frederiksen, der var på besøg i Nuuk. Hun gentog Kielsens forsikringer, hvorefter hun stemplede Trumps plan som ”absurd”, et ord, der ikke passede den amerikanske præsident. Et par dage efter kaldte han statsministerens ordvalg for ”nasty” og aflyste sit første statsbesøg i Danmark, der skulle have været afviklet blot to uger senere.
16
Under angreb.indd 16
UNDER ANGREB
02.11.2026 10.28
“Fra grønlandsk side bakkede vi dengang op om hendes udtalelse. Siden har vi levet med konsekvensen. Det konstaterer jeg uden at fordømme hende,” forklarer Aaja Chemnitz. Hun vurderer, at det efter sammenstødet i 2019 nok blev vanskeligere for Danmark hurtigt at få en direkte forbindelse til Trump, og at det måske var medvirkende til, at Danmark og Grønland i januar 2025 stod uden en effektiv politisk kanal til Trump. “Det blev alvorligt for både Grønland og Danmark.” I 2019 blev det ugelange drama set som et uhørt dramatisk lavpunkt i forholdet til USA. Danmark og Grønland rystede, men Donald Trump gentog ikke sine planer i resten af sin første præsidentperiode. Det blev en almindelig antagelse i rigsfællesskabet, at faren var ovre. Det var en fejl. *** At det danske diplomati og dermed regeringen undervurderede Donald Trumps appetit på at eje Grønland og dermed var dårligt forberedt, da han vandt præsidentvalget anden gang, bliver underbygget af den amerikanske journalist Ben Taub i en artikel i det respekterede tidsskrift The New Yorker fra sommeren 2026. Under overskriften “Inside the Ludicrous, Deadly Serious Plan to Take Over Greenland” (bag den latterlige og dødsens alvorlige plan om at overtage Grønland) gennemgår Taub i detaljer forløbet tilbage til Trumps oprindelige ønske om at købe Grønland i 2019. Taub beskriver, hvordan den daværende chef for det nationale sikkerhedsråd, John Bolton, var klar over præsidentens ønsker. Før Trump fremsatte sit første ’købstilbud’, bad Bolton sikkerhedsrådets ansvarlige for europæiske og russiske affærer, Fiona Hill, udarbejde en plan. Præsidenten skulle distraheres, så hans am-
K a p itel 1 | I orkanens øje
Under angreb.indd 17
17
02.11.2026 10.28
bitioner om at overtage Grønland gik i glemmebogen. Det lykkedes ikke. Da Fiona Hill lidt senere mødtes med den daværende danske ambassadør, Lone Dencker Wisborg, og Grønlands repræsentant ved ambassaden, Kenneth Høgh, forsøgte Hill ifølge sin egen forklaring at advare mod Trumps ambitioner. Som amerikansk diplomat kunne hun ikke afsløre præsidentens ønsker og planer, men hun fortalte til Ben Taub, hvordan hun ”med fagter, grimasser og kropssprog forsøgte at advare dem om, at noget var på færde. Men danskerne fangede det ikke”. Scenen rummer en del af forklaringen på, hvordan det kunne gå til, at det danske og grønlandske diplomati var uforberedt, da Trump blev genvalgt, mener Aaja Chemnitz. ”Sandheden er, at det grønlandske spørgsmål ikke var tænkt dybt ind i analyserne, hvis Trump blev genvalgt. Det er en diplomatisk skandale, som medierne ikke fangede. Det var ovenikøbet et forhold, jeg ved flere lejligheder havde spurgt ind til, før Trump blev valgt, når jeg besøgte ambassaden i Washington.” Men ikke nok med, at amerikanske diplomater dengang forsøgte at advare om seriøsiteten af præsidentens planer. Artiklen i The New Yorker afslører også noget helt uhørt mellem allierede, nemlig at det nationale amerikanske sikkerhedsråd i 2019 i al hemmelighed dannede en arbejdsgruppe kaldet Greenland Policy Coordination Committee eller Greenland PCC. Ifølge Ben Taubs kilder var blandt andet Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Energiministeriet og flere efterretningstjenester repræsenteret i arbejdsgruppen, som kom til at spille en central rolle i at forme den amerikanske politik over for Grønland under Trump. Med andre ord havde Danmarks vigtigste allierede givet en hemmeligholdt arbejdsgruppe til opgave at komme med forslag til at underminere 18
Under angreb.indd 18
UNDER ANGREB
02.11.2026 10.28
Danmarks forhold til Grønland og dermed hele Rigsfællesskabet. Hverken Danmarks eller Grønlands regeringer kendte ifølge The New Yorker til eksistensen af arbejdsgruppen; Aaja Chemnitz har heller aldrig hørt om den. Spørgsmålet er, om det nuværende amerikanske sikkerhedsråd har oprettet en tilsvarende gruppe, der har arbejdet og måske fortsat arbejder for at underminere sammenholdet mellem Danmark og Grønland og fremme USA’s overtagelse af Grønland hvis ikke i en bid, så i småbidder? Det kan ikke dokumenteres i dag, men det står fast, at flere af de tidligere medlemmer af arbejdsgruppen fra Trumps første periode igen er tilknyttet Det Hvide Hus, hvor de i forskellige funktioner fortsat arbejder for en amerikansk overtagelse af Grønland i en eller anden form. ”Der er ikke rigtig noget længere, der kan overraske mig i det her forløb,” konstaterer Aaja. Under alle omstændigheder var det tydeligt for hende, at der manglede en form for dansk masterplan i starten af 2025. ”Mette Frederiksen var – efter min mening – slet ikke klædt på til opgaven, men virkede efterladt på perronen, da jeg talte med hende første gang. På vores senere møder i Statsministeriet og i vores samtaler var det klart, at hun hurtigt forstod alvoren af krisen. Trumps ønske om at erhverve Grønland blev førsteprioritet i regeringen.” *** For Trump og folkene omkring ham var fokus på den fremtidige sikkerheds- og forsvarspolitiske usikkerhed ved et selvstændigt Grønland. Og hurtig selvstændighed var i løbet af 2023-2024 igen kravlet højt op på den politiske dagsorden i Grønland, hvor stærke politiske kræfter ønskede at iværksætte det forberedende arbejde til selvstændighed. Det var en politisk dagsorden med stor gennemslagskraft i den offentlige K a p itel 1 | I orkanens øje
Under angreb.indd 19
19
02.11.2026 10.28
debat, få år efter at USA havde genåbnet sit konsulat i Nuuk i 2020. Samtidig stod Grønland og hele Arktis midt i et sikkerhedspolitisk skifte, der var begyndt længe før Trumps nye offensiv. I årtier havde målet for Grønland og Danmark været at bevare Arktis som et lavspændingsområde, hvor stormagterne kunne samarbejde trods konflikter andre steder. Men Ruslands militære oprustning i Arktis, krigen i Ukraine og Kinas voksende interesse for råstoffer og sejlruter fik USA til at skærpe sit fokus på Grønlands strategiske placering. Stormagtsrivaliseringen var kommet tættere på Grønland, der bevægede sig fra lavspændingsområde til et stadig mere udtalt højspændingsområde. Set i sammenhæng med stormagternes interesse for Arktis og Grønland er det danske kongehus naturligvis en miniput. Men for sammenholdet mellem Danmark og Grønland er monarkiet en vigtig faktor. Aaja Chemnitz kalder kongehusets betydning for rigsfællesskabet ”uvurderlig” ikke mindst midt i konflikten med USA. ”Hvor statsministeren kan skille vandene i Grønland, har kongehuset en bredere opbakning,” understreger hun. Derfor er det ikke en ligegyldig detalje, at kongehuset nytårsdag 2025 offentliggjorde kong Frederik 10.s nye kongevåben. Grønlands hvide isbjørn havde fået sit eget store felt i skjoldet – side om side med Danmarks tre løver og Færøernes vædder. Tidligere var Grønland og Færøerne trængt sammen i et mindre, fælles felt. Det nye rigsvåben blev besluttet og designet før Donald Trumps første trusler om at overtage Grønland, og Grønland og Færøernes nye, mere fremtrædende pladser var altså ikke en direkte reaktion på Trumps udmelding. Men midt i den selvstændighedsdebat, som forsurede forholdet mellem Danmark og Grønland, og som kunne blive et stærkt instrument
20
Under angreb.indd 20
UNDER ANGREB
02.11.2026 10.28
for amerikanske interesser, var det nye rigsvåben ikke uden betydning. ”Kongehuset er en langt mere samlende dansk figur i Grønland end skiftende danske regeringer og statsministre. Kongen kan næsten ikke komme for ofte til Grønland,” siger Aaja Chemnitz.
K a p itel 1 | I orkanens øje
Under angreb.indd 21
21
02.11.2026 10.28