Skip to main content

Til Polina

Page 1

Hannes og Polina vokser op sammen. De er hinandens bedste venner, men for Hannes er Polina også den første store kærlighed. Den stille, eftertænksomme dreng forelsker sig i den vilde, frygtløse pige. Han har svært ved at sætte ord på sine følelser, og i stedet komponerer han en melodi til hende – en melodi, der rummer alt det, han ikke kan sige.

Takis Würger (f. 1985) er en

prisbelønnet tysk forfatter og journalist. Han debuterede som forfatter med romanen Der Club – og med Til Polina har han fået sit internationale gennembrud. Romanen gik direkte ind på førstepladsen på Der Spiegels bestseller­liste, hvor den blev liggende i mere end et år. Bogen er solgt til udgivelse i 26 lande. Takis Würger bor i Leipzig. Til Polina er hans første roman på dansk.

Til Polina er en roman om kærlighed, tab og rejsen tilbage til det, der betyder mest – og om musikkens evne til at forbinde mennesker på tværs af tid og afstand. Bogen blev en gigantisk bestseller i Tyskland, hvor den har solgt over 350.000 eksemplarer.

»Let som en drøm. Simpelthen smuk!« – Berliner Zeitung

xxx g CO2e

CLIMATECALC.EU

Omslagsillustration: Jan Sluijters, Portrait of a Girl (ca. 1938) Forfatterfoto: Philipp Keel

000097/SE

Til Polina

Men livet fører dem hver sin vej. I stedet for at spille klaver bruger Hannes sine dage som flyttemand på at slæbe flyg­ ler og klaverer ind i huse og koncertsale rundt omkring i Hamborg. En dag kan han ikke længere modstå musik­ kens kraft og indser, at han er nødt til at finde Polina igen.

TAKIS WÜRGER

En stor kærlighedshistorie om musik, længsel og de bånd, der aldrig brister.

Vinder af Lieblingsbuch-prisen 350.000 solgte eksemplarer

»Humor, musik og kærlighed i usikre tider. Takis Würgers roman Til Polina er simpelthen god for sjælen.« – ZDF »En eventyrlig, smuk og bevægende kærlighedshistorie.« – RBB, Berlin »En varm og eventyrlig fortælling om musik, kærlighed og længsel.« – AD Mezza, Rotterdam »En hjertevarmende og gribende roman, som du får lyst til at dele med andre, så snart du har læst den.« – Zin Magazine, Amsterdam

TAKIS WÜRGER

Til Polina ROMAN • GADS FORLAG

»Würger skriver helt uden sentimen­ talitet, med højt tempo og skæve karakterer, som han skildrer med stor indføling. En sand læsefornøjelse.« – Ruhr Nachrichten VINDER AF BOGHANDLERPRISEN LIEBLINGSBUCH DER UNABHÄNGIGEN 2025


Til Polina_TRYK.indd 2

13.11.2026 12.12


Ta k i s W ü r g e r

Til Polina

roman

På dansk ved Jakob Levinsen

Gads Forlag

Til Polina_TRYK.indd 3

13.11.2026 12.12


Til Polina er oversat fra tysk af Jakob Levinsen efter Für Polina Copyright © 2025 by Diogenes Verlag AG, Zurich All rights reserved Dansk udgave © Gads Forlag 2027 Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsillustration: Jan Sluijters, Portrait of a Girl (ca. 1938) Collection Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam © Jan Sluijters / VISDA Bogen er sat med Minion Pro hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-80575-5 Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk

Til Polina_TRYK.indd 4

13.11.2026 12.12


Til Günce

Til Polina_TRYK.indd 5

13.11.2026 12.12


Til Polina_TRYK.indd 6

13.11.2026 12.12


“Hemmeligheden ved at spille klaver består til dels i at holde sig så langt væk fra instrumentet som muligt.” Glenn Gould

Til Polina_TRYK.indd 7

13.11.2026 12.12


Til Polina_TRYK.indd 8

13.11.2026 12.12


I

Til Polina_TRYK.indd 9

13.11.2026 12.12


Til Polina_TRYK.indd 10

13.11.2026 12.12


1 I sommerferien året før studentereksamen rejste Fritzi Prager ved hjælp af flere regionaltog, en kvindelig lastbilchauffør og et forelsket par, som bragte hende over Brennerpasset, til Lucca i Toscana. Der fandt hun i et fornuftigt pensionat på Piazza San Michele et værelse, hvor der lugtede af stegte løg. Dagene tilbragte hun i skyggen ved den gamle bymur med at læse de vidunderligt velduftende bøger, hun havde taget med. Om aftenen spiste hun focaccia med rosmarin og krydret olivenolie og løb rundt i gaderne, til lilletæerne i sandalerne var hudløse. Fritzi nød at være alene, kiggede på mennesker og drømte om de mange forskellige liv, hun havde lyst til at opleve, når det engang var slut med den elendige skole. Fra tid til anden satte hun sig også sammen med en familie ved et bord med rød- og hvidternet dug og lyttede til gademusikere. En aften lærte hun en ældre mand fra Hamburg at kende. Han henvendte sig til hende, bød på to negroni og fortalte, at han sådan set var chef i sit eget firma, hvilket han førte bevis for ved at lægge et tættrykt visitkort hen ved siden af hendes glas, hvilket Fritzi fandt så kejtet, at hun blev helt bevæget. Hun drak og lyttede. Han var i Toscana med arbejdet. Han handlede med natursten, sagde han, og 11

Til Polina_TRYK.indd 11

13.11.2026 12.12


gik derudover med samme ur som den første, der havde besteget Mount Everest, han talte om politik, Carrara og parmaskinke, om indlagte mineraler i cipollinomarmor og de deraf følgende bølgestrukturer, om sine latterlige kolleger og om fodbold, så holdt han brat inde og spurgte, om hun, Fritzi Prager, nogensinde før havde fået at vide, at hun lignede malkepigen på Jan Vermeers maleri af samme navn. Han talte for meget, syntes Fritzi. Men hun kunne godt lide hans solbrune hænder og at tale med en fremmed mand en sommeraften i Toscana, der var varm og tung nok til, at man kunne skære den i skiver – om end hun ville have foretrukket, at manden havde været italiener og bare en lille smule uforudsigelig. I et trattoria bestilte han farserede zucchiniblomster til hende, der nærmest kostede det samme som hele hendes ferie, og sagde, at det naturligvis var på hans regning. Zucchiniblomsterne var salte, og når Fritzi bed i dem, løb fedtet ned ad hendes hage, og så kunne manden alligevel ikke betale, fordi han ikke havde kontanter på sig, kun guldkort af plastik. Af samme grund gav han så på det næste sted, som til gengæld havde en kortlæser, tre glas piemontesisk hasselnøddelikør. Da han sagde, at der i baren på hans hotel var en disk, som var hugget ud af et enkelt stykke grønt silikatmarmor, og som hun bestemt burde se, begyndte hun at kede sig. Hun gik med. Det virkede interessant at tilbringe natten sammen med en gråhåret mand. Hun var bare ikke klar over, at hendes p-pille blev neutraliseret af det medikament, som hun ugen forinden havde indtaget efter at have spist en dårlig tiramisu. Følgesedlen i pakken var på italiensk, og damen på apoteket romersk-katolsk. 12

Til Polina_TRYK.indd 12

13.11.2026 12.12


Et par uger efter, i den støvede augusthede på hoved­ banegården i Lucca, steg Fritzi Prager på et tog nordpå. En halv time efter kastede hun op i den lille metalskraldespand ved siden af sædet. Hun havde på fornemmelsen, at det ikke bare var et tilfælde af køresyge. Kort efter hjemkomsten til Hannover blev Fritzi undersøgt af sin gynækolog. Han havde udskrevet den pille til hende, som derefter havde svigtet, og tog det opståede problem personligt. Han var bevidst om, at Fritzi var en af de bedste elever på sin årgang, og det på trods af at hendes far slog, og at hendes mor slog endnu mere. Fritzi havde tænkt sig at læse jura i München. Jura, på grund af det klare sprog i en lovbog, hun havde set i en boghandel i nærheden af universitetet i Leibniz og uden at forstå et ord af indholdet straks var blevet betaget af. München, fordi Fritzi havde hørt, at selv om det ikke var Italien, kunne det på gode dage godt ligne. Lægen tilbød hende en samtale om de forskellige muligheder. Han benyttede ordet uheld. Fritzi lagde den ene hånd på navlen og den anden på lægens med blå plastik beklædte hånd og sagde: “Hr. doktor, i Deres situation ville jeg være yderst forsigtig.” Den følgende april ødelagde fostervandet tæppet på hendes værelse, og mens veerne rasede i underlivet, tog Fritzi den til formålet pakkede rygsæk på ryggen og gik til fods hen til Friederikestiftelsen. Fødslen varede halvanden dag. Fritzis spinkle bygning og den omstændighed, at hun åbenbart stadig ikke var fuldt udvokset, voldte på et tidspunkt den gamle jordemor så mange problemer, at hun blev træt og 13

Til Polina_TRYK.indd 13

13.11.2026 12.12


sulten på samme tid. Da Fritzi tydeligvis ikke var i stand til at presse den lille ud lige med det samme, blev jordemoren nødt til enten at hente tangen eller forberede et kejsersnit. Fritzi ville ikke have kejsersnit. Hun ville hurtigst muligt ud fra sygehuset, så hun kunne nå til skriftlig studentereksamen. For ikke at blive afmægtig af smerter, som et kejsersnit sandsynligvis kun ville forværre, prøvede hun at tænke på noget rart. Hun tænkte på efterårsløvets raslen, på varme pandekager med jordbærmarmelade ovenpå. Hun tænkte på følelsen i lungerne, da hun første gang krydsede Alperne og troede, at det fra nu af kun ville gå nedad mod havet. Og hun tænkte på den infernalsk stærke espresso på italienske rastepladser, som hun havde rørt to skefulde sukker i og drukket som sort sirup. Da blodtabet begyndte at blive kritisk, og hun kunne mærke, at gode tanker ikke var nok til at bringe et barn til verden, begyndte Fritzi Prager at synge med en stemme, der var noget hæs som følge af det foregående halvandet døgns kamp. Alle, die mit uns auf Kaperfahrt fahren. En børnesang fra Nordsøen. Smerterne afholdt hende fra at komme på noget bedre. Ved den niende gennemsyngning af refrænet kom Hannes Prager ud. Han var et tykt spædbarn, og afhængigt af hvordan man så på det, lignede han enten en aldrende mand med blondt hår eller en gammel, rød kartoffel. Helt stille greb han jordemoren om fingeren. Hun holdt ham hen foran vinduet og klaskede ham to gange bagi, inden den af smerter stønnende Fritzi rettede sig op og ganske forsigtigt fravristede hende drengen. Fritzi kunne mærke kærligheden skylle smuk og chokerende gennem sig og forstod, at denne ubevægelige gnom, 14

Til Polina_TRYK.indd 14

13.11.2026 12.12


der sugede sig fast til hendes bryst som en lille igle, var det mest vidunderlige uheld, som hun endnu havde oplevet. Da Fritzi senere med den lille Hannes ved brystet fik kørt sin hospitalsseng ind på en flersengsstue, lå der allerede en ligbleg kvinde, som ikke var meget ældre end hende, med en lillebitte pige i favnen. “Hej,” sagde kvinden. “Hej.” “Du godeste, hvor er hun dog dejlig, ikke?” Den unge kvinde, der hed Güneş og var fra en anden del af byen, pludrede løs i ét væk og grinede indimellem højlydt, talte sagte på tyrkisk til sin datter og rejste sig efter en halv time op, som om hun ikke lige havde født et barn, gik hen til Fritzis seng og gav hende en let bulet butterdejssnitte med fetaost. Güneş sagde, at butterdejssnitten ville blive til modermælk og få den lille til at vokse et halvt hoved inden i morgen. Hun så opmærksomt til, mens Fritzi spiste hele butterdejssnitten, så lyste hun op. Ingen af kvinderne fik besøg i løbet af dagen og heller ikke næste dag. Midt om natten begyndte en kraftig aprilregn, så vinduesruden raslede, og mens Fritzi lå vågen og betragtede sin sovende søn, overvældet af nutiden og bekymret over fremtiden, sagde Güneş uden at se over på hende: “Jeg kan simpelthen ikke fatte, at en engel som hende halvvejs nedstammer fra sådan en agurk.” Fritzi tav og tænkte for første gang i lang tid på marmorsælgeren. Güneş erklærede, at hun ville kalde sin datter Polina, navnet stammede fra hendes elskede Dostojevskij og var 15

Til Polina_TRYK.indd 15

13.11.2026 12.12


det helt rigtige til al denne lyksalighed på hendes arm. Hun sagde også, hun svor ved sit blod, at det var slut med faren til barnet. Kort efter løsnede hun bremseklodsen på hospitalssengen og trillede den hen ved siden af Fritzi, så de to unge mødre kunne ligge ved siden af hinanden som i en ægteseng. En tililende sygeplejerske prøvede at forhindre det, indtil Güneş skar igennem og sagde: “De kan jo bare smide os ud.” Derefter lagde de deres børn ved siden af hinanden og betragtede de nye liv. Et dunet spædbarn med mørk hud og en lille rød en, der havde lukkede øjne det meste af tiden. Indimellem bevægede de sig en smule og truede med at trille ned i sprækken mellem madrasserne, men derudover foretog de sig ikke noget, og for Fritzi og Güneş var det også nok, at de trak vejret. Efter nogen tid opdagede børnene hinanden og puttede sig tæt sammen, som ville de dele hinandens kropsvarme. “Sikke dog et par muldvarpeunger”, sagde Güneş. Fritzi nikkede. “Jeg tror, vi kommer til at blive veninder til vores dages ende,” sagde Güneş. Og selvom hun sikkert havde ment det på en anden måde, viste hun sig alligevel i sidste ende at få ret. Da Hannes Prager var tre uger gammel, gik hans mor Fritzi Prager til skriftlig studentereksamen med særlig tilladelse til at gøre det i et separat klasselokale, så hun fra tid til anden kunne amme sin søn. Han lå fem timer i barnevogn uden at skrige eller klynke og nøjedes med at lytte til fyldepennens kradsen og sin mors beroligende åndedrag.

Til Polina_TRYK.indd 16

13.11.2026 12.12


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Til Polina by Gads Forlag - Issuu