Af samme forfatter Natten før denne dag
Strega_TRYK.indd 2
24/08/2021 13.28
Johanne Lykke Holm
STREGA ROMAN
På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Gads Forlag
Strega_TRYK.indd 3
24/08/2021 13.28
Strega er oversat fra svensk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen efter Strega Copyright © Johanne Lykke Holm 2020 Published by agreement with Hedlund Agency Dansk udgave © Gads Forlag 2021 Omslag: Sofie Winding Omslagsillustration: Channa Bianca Bogen er sat med Minion Pro hos BogGrafisk og trykt hos Scandbook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06609-5 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. www.gad.dk
Strega_TRYK.indd 4
24/08/2021 13.28
Til Siri A.W.
Strega_TRYK.indd 5
24/08/2021 13.28
Strega_TRYK.indd 6
24/08/2021 13.28
Jeg betragtede mig selv i spejlet. Jeg genkendte billedet af en ung men falden kvinde. Jeg lænede mig frem og trykkede munden mod spejlet. Vanddampen spredtes over glasset som kondens i et værelse, hvor nogen har sovet, dybt som en død. Bag mig så jeg rummet genspejlet. I sengen lå hårnåle, sovetabletter og bomuldstrusser. På sengetøjet var der pletter af mælk og blod. Jeg tænkte: Hvis nogen tog et fotografi af denne seng, ville ethvert anstændigt menneske tro, at der var tale om en gengivelse af et pigemord eller en særligt brutal kidnapning. Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted. Jeg havde endnu ikke forstået, at jeg allerede levede inde i dette gerningssted, at gerningsstedet ikke var sengen men kroppen, at forbrydelsen allerede var sket. Soveværelsesvinduet stod åbent. Der lugtede af vand, brød og citrus. Jeg gik hen og lænede mig ud. Til trods for at dagen lige var begyndt, emmede gaderne af sensommerregn, hede. I krydset under mig var trafikken allerede tæt. Hinsides byen stod bjergene skarpe mod himlen, som rumlede. I horisonten lå havet, stort og glitrende. Lastbådene steg og sank med bølgerne. Lydene rejste langt og ubesværet, metalliske og dumpe. Jeg hørte en hammer, som slog mod beton. Jeg hørte fly hen 7
Strega_TRYK.indd 7
24/08/2021 13.28
over himlen. Nede på torvet rullede en bold over fliserne. Jeg så en dreng i skoleuniform sætte ild til et papir. Jeg så en pige slæbe sin dukke efter sig. Over mig hang solen og strålede. Jeg strakte hånden ud mod platanen, som groede uden for vinduet. Jeg fik fat i et skud og puttede det i munden. Det smagte sødt og skarpt som solvarm harpiks. Jeg gik nøgen gennem lejligheden. I dagligstuen var alt holdt i beige og gult. Støvet steg tæt fra væg til væg-tæppet. I badeværelset stod hanen i mørket og dryppede. Jeg strakte hånden ud mod kontakten, og lysstofrøret tændtes knitrende over mig. Jeg skruede op for hanerne og fyldte karret, hældte babyolie i og noget badesalt, jeg havde købt for mine egne penge. Jeg sænkede mig ned i vandet og lænede hovedet tilbage. Strakte mig efter hotelbrochuren, som jeg opbevarede i sprækken mellem badekarret og den brunkaklede væg. Hvert opslag viste en scene fra livet på hotellet. Det var kontrastrige fotografier i skarpe ædelstensfarver. Piger i perlehvide forklæder, piger, som spiste rubinrøde æbler direkte fra træerne, piger, som serverede koralrosa charcuteri under en udflugt til en jadegrøn sø. Jeg havde allerede nærstuderet hvert opslag mange gange. Jeg vidste, at der var tennisbaner, en park, en balsal. Bjerge, som omringede et svømmebassin, uendelige rekreationsmuligheder. Jeg lod brochuren synke ned i badevandet og lægge sig på min mave, som et ligklæde. Jeg strakte mig efter shampooen. Vaskede håret, til det var hvinende rent. Jeg skrubbede kinderne og knæene med en børste af hestehår. Jeg gned en lille lyseblå sæbe mellem hænderne, og den skummede. Jeg steg op af badet og lod vandet løbe af kroppen, svøbte håret ind i et frottéhåndklæde og gik gennem lejligheden, 8
Strega_TRYK.indd 8
24/08/2021 13.28
hvor luften stod og vibrerede. Jeg tog rejsetøjet frem. Et par jeans og en skjorte, jeg havde stjålet. Gymnastiksko i bomuld. Jeg tog smykkerne på og førte fingrene gennem håret, lod det hænge tungt ned langs ryggen. Jeg trykkede parfume mod halsgruben og håndleddene. Jeg tog læbestift på. Jeg satte mig ved skrivebordet og skrev en afskedshilsen til mine forældre. Det var ganske enkelt at finde ordene, for jeg havde gentaget dem for mig selv hele sommeren. Jeg trykkede munden mod papiret. I vindueskarmen foran mig lå bøgerne i symmetriske bunker sammen med røgelsen og tændstikkerne. Overfor på den anden side af gaden stod et vindue åbent. Jeg så et barn klæde et andet barn på. Jeg så en kvinde bøje sig frem over en seng. Jeg så en mand strække sin hånd ud og få fat. Alt var stadig, som det plejede. Jeg strakte mig efter askebægret og tændte en cigaret. Åbnede vinduet og lænede mig ud. Tjæren brændte i lungerne og spredte sig ud i fingerspidserne. Hvis man ikke kan give kroppen det gode, må man give den det onde. Det begyndte at regne, heden tog til. Jeg troede et øjeblik, at mine hænder gav en lugt af eukalyptus fra sig. Jeg skoddede cigaretten på sålbænken, lod et øjeblik regnen løbe over hænderne. Jeg foldede sedlen sammen og gik gennem dagligstuen for tredje gang. Jeg tænker altid over det, når jeg gør noget for tredje gang. Jeg vil råde alle mennesker til at gøre det samme. Det er vigtigt at være mistænksom over for den slags gentagelser. Jeg satte sedlen fast på opslagstavlen i entreen og vendte mig ind mod lejligheden. Nikkede til bryllupsfotografiet af mine forældre, som hang ved siden af spejlet, inden jeg tog rejsetasken, som stod klar ved døren. Jeg gik ned ad trapperne, og trapperne gav genlyd. Jeg indsnusede portens lugt af spæd9
Strega_TRYK.indd 9
24/08/2021 13.28
barn, cigaretrøg, kogte kartofler. Jeg havde en bid brød med og en pyramideformet karton appelsinjuice, som jeg havde opbevaret i fryseren natten over. Jeg havde hygiejneartikler og hårbånd og kladdehæfter med. Jeg havde en vinterfrakke med, som jeg havde arvet. Jeg havde en sølvindfattet månesten med, som jeg anså for hellig. Da jeg kom ud på gaden, vendte jeg mig og løftede blikket. Et øjeblik troede jeg, at min mor vinkede fra køkkenvinduet som i et melodrama. Hvilken mor vinker til sit barn fra et vindue. Jeg bed mig i tungen, til det blødte. Hvem er man, når man forlader barndomshjemmet. Et ungt og ensomt menneske på vej mod livet. Gaden skinnede og lugtede af regn, hede. Jeg tog alt ind. Lagrede billeder som inden døden. Jeg var et mordoffer, som spærrer øjnene op, som for at suge livet til sig. Dér lå mælkebaren, hvor jeg havde arbejdet mange timer, ladet hænderne stable glas og kopper, fugtet læberne med lunken mælk fra kanderne. Dér lå badeanstalten, hvor jeg havde svømmet mine baner. Fontænen og varehuset. Grønthandlen, som lyste i alle farver. Grapefrugt og vindruer i svulmende bunker. Vand i plastikdunke. Lugten af tørrede figner og vådt sand, som vældede ind over mig, da jeg nærmede mig havet.
Strega_TRYK.indd 10
24/08/2021 13.28
Stationen lå øde. Folk rejste senere på dagen eller slet ikke. Jeg holdt min billet i hånden, og papiret gik i opløsning mod huden. Jeg steg på toget. Uden for vinduet blev bjergene højere og højere, og væksterne blegnede. Jeg kørte gennem affolkede landsbyer. Jeg læste, jeg skrev postkort. Kom forbi frugtplantager, skove, vandløb. En ung mand kom forbi med en serveringsvogn. Man kunne købe chokolade og kiks. Jeg rakte ud efter en æske myntepastiller, men fortrød. Kupeen blev langsomt tømt for folk. For hver station var der nogen, som forsvandt. Sortklædte kvinder vinkede til sortklædte børn. En soldat stod og viftede med en vimpel. Folk omfavnede hinanden overalt. Til sidst var jeg alene tilbage. Jeg lænede panden mod vinduet og spærrede øjnene op. Alting virkede pludselig kunstigt derude. Bjergene så ud til at være belyst nedefra af en kraftig projektør. Ved foden af bjergene stod træerne i perfekte rækker, som støbt i voks og dyppet i glimmer. På alperoserne hang dugdråber af silikone. Et brusende vandfald, som virkede frosset fast i tiden. Jeg så på bjergene, og bjergene så tilbage. Uden tvivl et ondt sted, som havde klædt sig ud. Over døren begyndte et neonskilt at blinke. TERMINUS i fluorescerende grønt. Jeg tog lom11
Strega_TRYK.indd 11
24/08/2021 13.28
mespejlet frem fra sommerjakkens inderlomme. Mit ansigt var tomt. Munden lyste stadig rødt, men jeg rettede alligevel på læbestiften. Jeg stoppede spejlet væk og pakkede mine ting sammen. Jeg rejste mig og steg af toget. Også her lå stationen øde. I ventesalen hang et ur. Jeg lagde mærke til, at det gik en time forkert. Uret slog, og en mekanisk fugl blev foldet ud af en låge, som styret af en usynlig hånd. Under uret var der en vandpyt, som voksede. Byen hed Strega, og den lå i bjergene. Senere lærte jeg, at Strega var et rædselskabinet, hvor alting var stivnet i en hæslig form. Jeg lærte, at Strega var dybe skove i rødt lys. Strega var piger, som flettede hinandens hår på en særlig måde. Piger, som bar store sten gennem bjergene. Piger, som bøjede nakken og blev stående sådan. Strega var en sø og vegetationen, som omgærdede den. Strega var en natlampe, som oplyste det grimmeste i verden. Strega var en myrdet kvinde og hendes ejendele. Hendes rejsetaske, hendes hår, hendes æsker med lakrids og chokolade.
Strega_TRYK.indd 12
24/08/2021 13.28
Jeg gik gennem gaderne. Der var ingen mennesker. Der var et posthus og en bar, men ingen grøntsager eller brød, ingen levende ting. På en stenbalustrade stod en plastikskål. En damp steg fra den, som dampen i et laboratorium. Jeg gik videre, jeg så øjne overalt. Et grimt barn sad på en trappe og skar ansigter. Et gardin strømmede ud fra et åbent vindue som ektoplasma. Jeg gik gennem Strega og kom til søen, som gav en lugt fra sig, jeg genkendte. Noget jordslået og ligesom køligt, som natteluften i en kirke. På kajen stod signalmasten og slog i vinden. Ud af en bjergkløft kom en færge sejlende. Det var et fartøj af blankpoleret stål, hvor navnet Skipper stod håndskrevet i gule bogstaver. Jeg vendte ansigtet mod himlen. Luften smagte af jern, og jeg slikkede mig om munden. Alt changerede i rosa undtagen søen, som lå sort og smuk. Bjergene glimtede og glimtede, og himlen var høj. Jeg satte mig på jorden og tændte en cigaret. Et stykke derfra stod en ung mor med sit barn. Drengen løftede hånden op til ansigtet, som for at vifte et usynligt insekt væk. Moren tog fat om hans håndled. Jeg fandt juicekartonen frem og tømte den i et drag. Jeg spiste af det fade brød. Jeg prøvede at finde horisonten, men den var skjult bag bjergene. 13
Strega_TRYK.indd 13
24/08/2021 13.28
Jeg var vokset op ved havet, hvor alt var åbne vidder. Jeg tog kladdehæftet frem og skrev min hjemmeadresse ned, så mit navn lyse underligt på siden. Jeg havde altid forestillet mig fremtiden på en anden måde. Jeg skulle have arbejde i varehusets parfumeafdeling. Jeg skulle spare penge sammen og opbevare dem i banken i mit eget navn. Jeg skulle flytte ind i en lejlighed, hvor der boede andre kvinder, frie sjæle med arbejde og kærlighedsliv. Men jeg gjorde, som de bad mig om. Jeg kunne lide at være en lydig datter. Det føltes som at blive holdt i en smuk snor af blankt læder. Jeg lod kladdehæftet synke ned i skødet. Lugten af vand bedøvede mig. Jeg lukkede øjnene. Et øjeblik hørte jeg bølgerne helt tydeligt, som om de var flyttet ind i mit hoved. På øjenlågenes inderside dukkede noget op, en sekvens af en film, jeg havde set. Det var en taxa, som kørte gennem en storm til en rød bygning. Brostenene glimtede i regnen. I en stor hall hang mønstrede tekstiler ned fra loftet. En pige gik hen over gulvet med et vandglas i hånden. Hun havde et meget anonymt ansigt. Hendes hår var sort og så ud til at være dyppet i vievand. Jeg talte til hende, men hun vendte sig væk. Da jeg slog øjnene op, stod nogle piger på min egen alder og betragtede mig. Jeg blinkede og blinkede. Solen forsvandt bag en sky og dukkede frem igen. Rundt om mig syntes bjergene pludselig at rejse sig som mure. Jeg kiggede på mine hænder, som rystede. Med en hurtig bevægelse stak jeg hånden i lommen og fik fat om månestenen. Jeg samlede mine ting sammen og rejste mig op. Jeg nikkede til de andre. De nikkede tilbage. Vi gik mod svævebanen.
Strega_TRYK.indd 14
24/08/2021 13.28
Vi for hen over dalen. Motoren hamrede rytmisk, og kablerne hvinede. Rundt om os var der bjergkløfter, insekter, tidsler. Jeg kiggede ned på jorden, hvor kvinderne gik og arbejdede. De havde bomuldshandsker på og samlede noget i store kurve. Vintergrønne blade med kraftige stilke. Efterårets brændenælder, måske. Katost. Jeg fik øje på et stykke granit, som lå under en af træbænkene. Omkring mig førte de andre en ceremoniel samtale med hinanden. De tog hinandens hænder, kastede med deres lange hår og grinede. Ved siden af mig sad en pige, som virkede bekendt, eftersom hendes ansigt var et af disse ansigter, der mest af alt er projektionsflader for andre menneskers forestillinger. Hun sagde sit navn: Cassie. Jeg nikkede. Jeg sagde mit navn: Rafaela. Kabinen gyngede, og jeg gispede. Vi var fremme. En af pigerne hev dørene op, og vi steg ud. Vi så os omkring. På en træstamme sad et blankpoleret metalskilt med hotellets navn. Vi begyndte at gå ad den eneste vej, der var at se. Det var en slags bred allé, hvor skoven bølgede smukt på begge sider. Vejen slyngede sig gennem landskabet og 15
Strega_TRYK.indd 15
24/08/2021 13.28
forsvandt så bag en bugtning. Støvet hvirvlede om vores sko. Ingen sagde noget. Det eneste, man hørte, var den lave og rytmiske knasen i gruset. Som ud af ingenting kom hotellet til syne bag en meget gammel moseeg. Jeg fornemmede straks, at der var noget galt med proportionerne. Med naturen som baggrund så hotellet ud til at være i miniature, som et dukkehus, der var gået i arv gennem mange generationer. Facaden var engang blevet malet i en kraftig rød nuance, som var falmet og nu nærmere var rosa. Så snart vi var gået gennem porten, lukkede de bag os. Bygningen lå midt i en velordnet park. Der var klippede buske i lige rækker. Der var hvidkalkede statuer. Vi gik på række med vores rejsetasker i hænderne. Luften dirrede omkring os. Vi passerede en fontæne og et dampende krat. Der var en duft af støv og vand og brændt hår. Alle vinduer stod åbne. Der hørtes musik inde fra huset. Lyse toner, som slog mod bjergene. Det var et klassisk stykke, der lød, som om det blev fremført af et orkester af meget ulykkelige mennesker. Jeg vidste ikke, hvorfor stedet skræmte mig. Det var en smuk dag, og der hvor jeg gik, var alt smukt. Jeg stod stille et øjeblik, forsøgte at fylde lungerne med den tynde luft. Fra fontænen lød en blød klukken. Jeg så mig omkring. Der var en tørresnor og et rosenbed. Der var en urtehave. Der var en bred stentrappe, som førte op til foyeren. Døren var mørkebrun og så ud til at være skåret ud i et eneste stykke, som fra et unaturligt stort træ. Nogen bøjede sig frem og bankede på. Jeg lukkede øjnene kort som for at gemme mig. Da jeg slog dem op igen, så jeg lige ind i et alvorligt ansigt. Foran mig stod en kvinde med en støvekost i hånden. Jeg skulle lige til at grine, men lod være. I er her, sagde hun. Hun var klædt i 16
Strega_TRYK.indd 16
24/08/2021 13.28
et sort jakkesæt, hvor navnet Rex stod broderet over hjertet med sølvfarvet tråd. Hun betragtede os omhyggeligt med halvt lukkede øjne, inden hun trådte til side og slap os ind. Vi trådte ind i halvmørket. Musikken var højere her. Gulvet vibrerede under fødderne. Jeg ville holde mig for ørerne, læne panden mod en dørkarm og lukke øjnene. Rummet lignede en scene i et eller andet blodigt antikt drama, hvor alvorlige kvinder i draperede kjoler bevægede sig over scenegulvet med knive i hænderne. Et sted på den anden side af kulissen råbte et talekor sine replikker om forliste skibe og hævn og myrdede døtre. Jeg løftede blikket. Gennem mørket skimtede jeg et loftsmaleri i kraftige farver. En stormfuld himmel med drivende skyer, gulddetaljer og vilde heste. Alle væggene var tilsyneladende røde. De tykke gardiner var trukket for og slap intet lys ind. Lobbyens eneste lyskilde var et par sølvkande labre, som stod rundtom i rummet på piedestaler af marmor. Det kunne lige så godt have været en nat, hvor månen var formørket. Jeg knyttede hænderne. Jeg så mig omkring. Ved receptionsdisken sad en kvinde bag en bunke papirer. Hun var klædt i en formel spadseredragt med en figursyet jakke. Hun lignede en sekretær. Eller hun lignede en skuespiller i rollen som sekretær. Vi blev ført frem til disken og skulle sige vores fulde navne, så hun kunne krydse os af på en maskinskreven liste. Over hendes hjerte sad en emaljebroche, hvor navnet Toni stod skrevet i kursiv. Hun rakte os en seddel hver med et nummer. Hotellets stempel lyste lilla mod det hvide papir. Jeg fik nummer syv, det sagde sig selv. Da hun rakte mig min seddel, kom jeg til at neje, som af gammel vane. Hun rystede overrasket på hovedet. Hun grinede, jeg rødmede. Jeg strøg hænderne gennem håret og vendte mig om. 17
Strega_TRYK.indd 17
24/08/2021 13.28
En kvinde i husholderskeuniform kom hen til mig. Hendes blik var undvigende men venligt. Hun rakte mig en kurv af flettet plastik fyldt med bomuldsvat og shampooflasker og håndsæber formet som frugter. Over hendes hjerte læste jeg navnet Costas på en håndskrevet seddel fæstnet til forklædet med en sikkerhedsnål. I samme øjeblik som den sidste af os havde fået sin seddel, dæmpedes musikken brat. Vi samledes i midten af rummet. Rex trak gardinerne fra, og eftermiddagslyset strømmede ind i gyldne kaskader. Under os glimtede et marmoreret linoleumsgulv. Marmoren var altså ikke marmor, men hærdet olie. Ved siden af mig stod en buket blomster på et lille bord. Nelliker, grønne, som strakte sig mod loftet. Vasen var buttet og så ud til at være frembragt af et meget lille barn. Kluntede hænder, som havde forsøgt at forme noget smukt. Farven fik mig til at tænke på hostemedicin, jeg mærkede smagen i munden. Jeg kiggede på de andre piger. Et øjeblik havde de alle sammen grønne øjne. Det må have skyldtes skiftet mellem lys og mørke, alt det røde, der omgav os, noget med kontrasterne. Vi stirrede på hinanden, ængstelige men også smilende. Irisserne så ud til at løbe gennem det hvide i øjnene og ned over kinderne for så at fordampe der. Jeg løftede hænderne op til ansigtet. Det føltes fugtigt. Som på tælling satte vi hænderne for øjnene. Vi stod sådan lidt og trak vejret dybt. Noget lod til at gå gennem rummet. Det lød, som om en sæk blev slæbt hen over gulvet. Vi lod hænderne falde og kiggede os omkring. Forhekselsen var brudt. Jeg talte til ni par øjne, som blinkede hurtigt, som i chok. Jeg vendte mig mod spejlet, der dækkede lobbyens endevæg. Øjnene var igen sorte, som de plejede. Jeg brød fri fra gruppen og gik alene op ad trapperne, gen18
Strega_TRYK.indd 18
24/08/2021 13.28
nem mørkerøde og blødt oplyste gange, hele vejen til sæsonarbejdernes sovesal på anden etage. Sengene stod i jævne rækker og lignede brikse. På hver madras lå en sort uniformskjole med blanke knapper. Det kunne lige så godt have været sovesalen på en straffeanstalt. Tæt på vinduet stod en seng, hvor nummer syv var malet med hvidt på det mørke træ. Sengen var redt med groft sengetøj. Hotellets emblem var broderet i lilla, sikkert i hånden. Jeg stillede rejsetasken på gulvet og gik hen til vinduet. Alting var skinnende rent. Jeg troede først, at vinduet manglede glas. Jeg åbnede haspen og lænede mig ud. Luften var varm, men frisk. Jeg kunne ikke få nok af denne smag af bjerge og sol og klorofyl, lungerne drak og drak. Nede på gårdspladsen havde nogle af pigerne samlet sig. Jeg tror, at de røg i ly af en busk, eller også talte de om noget hemmeligt, noget, som krævede afsondrethed og skygge. Bag parken bredte skoven sig. Her var ingen horisont, kun et forhæng af bark og stammer. Bjerge, som steg mod himlen og forsvandt blandt skyerne, der var tynde og lette som skyer i bjergene. Efteråret angreb træ efter træ. Snart ville alt være brandgult. Et varmt og fortærende lys ville lægge sig over alt. Vi ville gå ud i skoven. Vi ville samle bær og sylte. Vi ville hænge vores frakker til luftning i parken. Jeg løftede blikket. Gennem trækronerne trådte et billede frem. Som i en oval åbning så jeg konturerne af en bygning. Huset var meget gammelt, bygget af grove sten i et enkelt mønster og omgærdet af en lille men pragtfuld have. Jeg så røde æbler, som hang på træerne. Jeg så sengetøj hængt ud på en tørresnor. Jeg så, at heden havde lagt sig over urterne og brændt dem. Jeg tænkte: et kloster. Jeg fandt mine solbriller frem og gik tilbage til de andre. 19
Strega_TRYK.indd 19
24/08/2021 13.28