Kapitel et 10
Maja rørte ved Bregnes rustrøde pels. “Fanget!” Den unge ræv udstødte et ophidset bjæf, da Maja løb væk. Hun kunne mærke magien kilde i kroppen. Når hun fik forbindelse til den magiske strøm, der flød mellem menneskenes verden og Stjerneverdenen, som Bregne havde lært hende, kunne hun gøre alle mulige fantastiske ting. Hun kunne se tilbage i tiden, få et glimt af fremtiden og se ting, som skete andre steder. Nu brugte hun magien til at se, hvor ræven ville bevæge sig hen, så hun kunne undvige den. Hun rykkede
til venstre, og da Bregne begyndte at løbe den vej, undveg hun til højre i sidste sekund. Men Bregne kendte alt for godt hendes tricks. Ræven snurrede rundt i luften og ramte hendes bryst med forpoterne, så hun væltede omkuld i græsset.“Selv fanget, Maja!” sagde den. Maja rullede ræven om på ryggen og kildede den på maven. Ræven vred sig af glæde, og dens buskede hale bølgede fra side til side. Maja mærkede et sus af lykke. Hun elskede
Pigerne havde alle forskellige magiske evner. Lotte kunne bruge magi til at bevæge sig utrolig hurtigt og smidigt. Inger kunne rejse forskellige steder hen ved hjælp af skyggerne og fremkalde illusioner. Sanne kunne berolige og helbrede, og hun kunne befale enhver at gøre, som hun ville – en evne, hun heldigvis ikke brugte særlig tit.
at være stjerneven. Det var fantastisk at lave magi med sine tre bedste veninder og deres stjernedyr.
“Har du lagt fugleungen tilbage i reden?” spurgte Maja. “Ja, den har det fint, men jeg lagde mærke til noget mærkeligt, da jeg gjorde det.” Lotte havde et bekymret udtryk i sine nøddebrune øjne. Enebær sprang ned fra træet og landede let på hendes skulder. Egernets små poter legede med hendes mørke hår.
“Hej, venner!” kaldte Lotte lidt ængsteligt og hoppede ned fra træet. “Kom lige herover.”
12
“Hvad var det?” spurgte Inger, som dukkede
13
op i skyggen ved siden af Lotte med katten
Skovsyre ved sin side. “Træerne har ikke nogen grønne forårsknopper længere,” sagde Lotte. “Det er underligt,” sagde Inger. “Der er knopper på træerne uden for vinduet til mit værelse derhjemme, og der er endda blomster på i vores forhave. Hvorfor mon der ikke er nogen knopper her endnu?” Enebær hoppede op og ned på Lottes skulder og slog med sin røde hale. “Det er ikke, fordi der ikke er nogen knopper endnu. Her er de snarere ved at blive brune. De var grønne for en uge siden, men nu er de visnet.”
kirsebærtræet
Maja lagde mærke til noget andet, som også var mærkeligt. “Der plejer også at være forårsblomster her i februar. Jeg kom her tit sammen med min bedstemor for at plukke vintergækker.”“Der var vintergækker i sidste uge,” fortalte Sanne. “Jeg fandt nogle lige i nærheden.” Hun
14 gik hen til kanten af lysningen. “Ja! Her er de!” Hun satte sig på hug og kiggede sig forvirret tilbage over skulderen. “Men de er døde.” De andre skyndte sig hen til hende. Vintergækkerne ved Sannes fødder var helt visne. “Det er ikke godt,” udbrød Skovsyre og listede rundt om den brune klynge vintergækker. “Træer og planter dør ikke bare sådan uden videre tidligt om foråret. Der må være mørk magi på spil her i nærheden.”
15
“Tror du, der er nogen, som påkalder skyggemonstre?” spurgte Sanne uroligt. Skyggemonstrene var onde ånder, som boede i skyggernes verden. Man kunne kalde dem frem ved hjælp af mørk magi og fange dem i hverdagsgenstande. Når genstandene så blev anbragt i folks hjem, begyndte skyggemonstrene at sprede elendighed og kaos. Som stjernevenner var det pigernes opgave at arbejde sammen med deres stjernedyr om at sende skyggemonstrene tilbage til deres egen verden. Indtil videre havde de kæmpet mod en spejlskygge, som havde gjort Majas storesøster ekstremt jaloux på sin bedste veninde, og de havde kæmpet mod en ønskeskygge, som havde fået ønsker til at gå i opfyldelse på forfærdelige måder. De havde også besejret fire frygtskygger, som havde været fanget i nogle små, gule gummifigurer, som havde skræmt folk. “Hvis nogen påkalder skyggemonstre, skal vi nok stoppe dem,” sagde Inger bestemt.