Stenenes magi

INKA-17.indd 2

29/09/2021 15.50

Inge Schjellerup

Stenenes magi Tawantinsuyu – Inkaernes rige

Gads Forlag

INKA-17.indd 3

29/09/2021 15.50

Stenenes magi Tawantinsuyu – Inkaernes rige Af Inge Schjellerup © Forfatteren og Gads Forlag A/S, 2021 ISBN: 978-87-12-05821-2 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekstredaktion: Nina Trige Andersen Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Jakob Helmer Forsidefoto: Wiñay Wayna, ruiner nær Machu Picchu. William H. Mullins/Photo Researchers/ Ritzau Scanpix

Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogen er udgivet med støtte fra:

G.E.C. Gads Fond Nationalmuseet Bo Sinding Odd Sinding

INKA-17.indd 4

29/09/2021 15.50

INDHOLD

1

Introduktion 7

2

Det verdenshistoriske drama 11

3

Hvor kom inkaerne fra? 19

4

Et land i bevægelse 27

5

Vejsystemet capac ñan – en grundsten i inkariget 39

6

Verdens navle – Cuzco 51

7

Stenhuggere og arkitektur 73

8

Inkaerne 83

9

Inkaernes kongelige landsteder 119

10

Forfaderkult og de levende mumier 143

11

Statsorganisationen 149

12

Landbrug, afgrøder og kost 167

13

Metaller og minedrift 189

14

Krigsførelse – Inkaernes hær og felttog 197

15

Provinserne og jordfordeling 209

16

Det religiøse univers 227

17

Årets gang 261

18

Kult og klædedragt 275

19

Sygdomme og lidelser 293

20

Forud for inkaernes møde med spanierne 307

21

Ny-inkastaten 329

22

Efterdønningerne og nutidens inkaer 335

23

Kilderne 343

Ordliste 346 Litteraturliste 348 Illustrationer 358

INKA-17.indd 5

29/09/2021 15.50

INKA-17.indd 6

29/09/2021 15.50

7 Kapitel 1

INTRODUKTION

De første potteskår

i den indfødte befolkning, at arkæologer anses for at være ude på at røve, hvad der måtte være tilbage. Un-

Under min første rejse til Peru i 1971 deltog jeg i en

der mine senere udgravninger i Cochabamba, et cen-

amerikansk arkæologisk ekspedition til den nordøst-

ter for inkaernes administration, troede de lokale, at

lige del af landet. Ekspeditionslederen var på forhånd

de blot skulle grave for os om dagen, og ved nattetide

overbevist om, at inkaerne ikke havde erobret de nord-

ville vi så gå ud for – med vores røntgenøjne – at tage

lige områder. Jeg fik lov til at udgrave en lille ruin, der

guldet op.

lå for sig selv. Det viste sig at være en karakteristisk

Jeg har villet studere sydamerikanske kulturer lige

tampu – en lille vejstation, hvor inkaernes embeds-

fra 12-årsalderen. Min nysgerrighed blev vakt under

mænd, løbere og lamaer kunne overnatte undervejs.

læsning af adskillige bøger om gemte byer og skjulte

Inkakeramik. Alene ordet klinger godt. Begej-

skatte og senere Guld og guder fra Peru af Hans Bau-

stringen var da også stor, da de første potteskår fra

mann. Jeg er ikke blevet skuffet i min higen og søgen.

inkaerne kom frem under min udgravning. Så stor,

Fundet af 130 nye ukendte arkæologiske steder i An-

at potteskårene forsvandt på turen tilbage til vores

des’ højland – især i Chachapoyasprovinsen og i ’jung-

års høst. En af de mange

hus i Uchucmarca. De lokale gravere troede, at pot-

lens øjenbryn’ (Ceja de Selva) – er det blevet til, men

illustrationer fra Andes-­

teskårene indeholdt guld, siden vores begejstring var

ingen skatte. Der er faktisk til dato slet ikke fundet

Guaman Pomas store værk

så overvældende. Traumet fra den spanske erobring

nogen rigdomme endnu i Chachapoyas.

El primer nueva corónica

i 1532, hvor ufattelige mængder af guld og sølv blev

Siden nyheden om inkariget eller Tawantinsuyu

ført fra alle egne af riget til byen Cajamarca, smeltet

– landet med de fire områder, som inkaerne kaldte

om og transporteret til Spanien, ligger stadig så dybt

deres rige – nåede Europa i 1500-tallet, har myterne

I september lægger bønderne majskorn til næste

indianeren og kronikøren

y buen gobierno, som blev afsluttet omkring 1615, da han var blevet gammel.

I ntrodu kt ion K ap i te l 1

INKA-17.indd 7

29/09/2021 15.50

8 Forfatteren på feltarbejde i Andesbjergene.

om El Dorado, byen belagt med guld på gaderne, altid

conquistador Francisco Pizarro drog ud for at finde

tiltrukket eventyrere og rejsende. I virkeligheden var

guld i inkaernes land.

der tale om en høvding, der ved sin indsættelse blev overpudret med guldstøv. Han blev sejlet ud på en flåde på Guatavitasøen ved Bogota (Colombia) sammen

Den sidste Inka

med et præsteskab og mange guldgenstande. Alt guld

Denne bog er en fortælling om, hvordan en lille slægts-

blev kastet ud i søen som offergave. Utroligt nok fandt

gruppe i løbet af nogle hundrede år ved fremragende

tre landsbybeboere i en lille hule i bakkerne syd for

organisation og administration kunne komme til at do-

Bogota i 1969 en lille flåde af guld, der skildrer scenen

minere hele det vestlige Sydamerika. Om hvordan en

som beskrevet af en spanier i 1500-tallet. Historien

herskerklasse monopoliserede magten, og hvorledes

voksede siden til, at det havde været en hel by, der lå

hele Tawantinsuyu var underlagt denne klasses reli-

inde i regnskoven med gaderne belagt med guld. Det

giøse overbevisninger med utallige ceremonier og of-

fik guldhungrende europæerne, eventyrere og rejsen-

ringer. Inkaerne var helt afhængige af deres trosfore-

de i hobetal til at drage væk hjemmefra for at forvilde

stillinger, de kunne stort set intet foretage sig uden at

sig ind i skovene. Dog uden held. Også den spanske

have ofret til guderne eller udført andre ritualer. Hele

STENENES M AG I TAWA N T IN S U Y U – IN K A E R N ES R IGE

INKA-17.indd 8

29/09/2021 15.50

9 Prinsessens Bad i ­Ollantaytambo.

riget blev holdt sammen af sindrig byplanlægning og

disse ord findes i ordlisten bag i bogen. Da inkaerne

et veludviklet vejsystem, og de havde opfundet meto-

ikke havde noget skriftsprog, nedskrev de første spa-

der til udnyttelse af arbejdskraft, ligesom de forstod

niere ordene, som de hørte dem. Men udtalen kunne

at anvende og udvikle de forekommende økonomiske

være meget forskellig på grund af de mange regio-

ressourcer.

ner i Tawantinsuyu. Først i 1980’erne fik quechua sit

Resultater fra både mine egne og andres arkæolo-

eget fonetiske alfabet, som nu er vidt udbredt. Jeg har

giske udgravninger i de senere år sammenholdt med

imidlertid oftest benyttet mig af den gamle skrivemå-

analyser af historiske dokumenter danner baggrund

de, fordi det gør det langt lettere at finde vej i den æl-

for mine bestræbelser på at forøge interessen for in-

dre litteratur for ikke-specialister. Således skriver jeg

kaernes fantastiske rige.

Cuzco og ikke Qosqo, Huascár og ikke Waskar, Atahualpa og ikke Atawalpa.

Noter til læsningen

I slutningen af bogen findes også et afsnit med refleksioner over kilderne og over, hvordan de kilder,

Ingen publikationer om inkaerne kan undgå at bru-

der gennem tiden har været til rådighed, har formet

ge mange ord fra quechua, inkaernes sprog. Mange af

forestillingerne om Tawantinsuyu.

I ntrodu kt ion K ap i te l 1

INKA-17.indd 9

29/09/2021 15.50

INKA-17.indd 10

29/09/2021 15.50

11 Kapitel 2

DET VERDENSHISTORISKE DRAMA

Der var helt stille. Morgenen var stadig kold efter hagl-

gemte sig i husene. Der var kun 105 fodfolk og 62 til

stormen dagen forinden. Det lysnede langsomt, mens

hest, så de kunne uden tvivl let besejres, men for en

skyerne drev hen over bjergene. De spanske soldater,

sikkerheds skyld bad Inka Atahualpa sin general Rum-

der var gemt i inkaernes tre langhuse, frøs og rystede

iñai om at afskære spanierne vejen med 5.000 mand.

over hele kroppen ved tanken om, hvad dagen ville

Hvis de flygtede, kunne de tages til fange og blive ofret

bringe. Hestene var urolige og stampede utålmodigt

til Solguden – derimod skulle hestene spares og bruges

inde i husene.

til avl. De ventede og ventede. Ingenting skete.

Det var fredag den 16. november 1532. Dagen før

Atahualpa begyndte først at bevæge sig fra de

havde spanierne set hele den ene bjergside i Cajamarca

varme kilder mod Cajamarca midt på dagen. Iklædt

fyldt med hvide telte og tusindvis af inkaernes soldater.

en kappe med indvævede guldtråde og bærende en

De havde aldrig forestillet sig, at Inkaen havde så man-

smaragdkæde sad Atahualpa på en bærestol, som 80

ge soldater til rådighed. Tusindvis af bål flammede op i

rucunafolk bevægede fremad. Bærestolen var foret

nattens mørke, næsten så tætte som stjernehimmelen.

med de fineste mangefarvede papegøjefjer og udsmyk-

Så der var ingen vej tilbage. Derfor var de hunderædde,

ket med guld- og sølvplader. Foran gik musikere, der

og de fleste lod vandet af ren og skær angst. Hele nat-

spillede på fløjter, trommer og konkylietrompeter. De

ten bad de til Gud, og de måtte også hellere få synds-

akkompagnerede dansere og korsangere, der lovpriste

Atahualpa sidder på sin

forladelse af præsterne. Francisco Pizarro var helt kold

Atahualpa: ”Oh store og magtfulde hersker, Søn af So-

trone, mens tolken Felipillo

og lod dem forstå, at de måtte opbygge styrke i deres

len, eneste hersker, må jorden adlyde dig.” En spanier

oversætter præsten Valvar-

hjerter. Han havde lagt en slagplan, for han var usik-

skrev senere, at det på ingen måde manglede vellyd,

ker på Inkaens intentioner. Det var derfor, soldaterne

mens en soldat huskede det som Helvedes sange.

des ord, så Atahualpa kan høre Guds ord.

D et ve r d e nshi stori sk e drama Kapi te l 2

INKA-17.indd 11

29/09/2021 15.50

12 Atahualpa blev fulgt af de mest betydningsfulde af sine

Atahualpa sagde senere, at han havde været forbløffet

mænd, der også blev båret, og dele af sin hær på mand.

over, at der ikke var flere spaniere på pladsen. Præ-

De bar små krigsøkser og slynger med sten gemt under

sten Vicente de Valverde inviterede Atahualpa til at

deres tunikaer. Resten af hæren blev efterladt uden for

spise med indenfor, så de kunne lokke ham væk fra

teltene. Både ved de varme bade og undervejs stand-

vagterne. Men han nægtede. I stedet læste Valverde en

sede Atahualpa adskillige gange for at drikke chicha

proklamation op på spansk, der blev oversat af tolken

(majsøl). Han var særdeles bedugget og foretrak derfor

Martínillo. Man læste altid proklamationer op under

at overnatte inden mødet, men en af spaniernes ud-

det første møde med en ny befolkning.

sendinge bad ham om at fortsætte, så han kunne møde guvernøren samme dag.

Valverde overrakte Atahualpa Bibelen, så han kunne høre Guds ord. Atahualpa tog den op til sit øre, men

Da solen var ved at forsvinde fra horisonten, an-

da den ikke sagde noget, kastede han den på jorden.

kom Atahualpa til pladsen og gav tegn til stilhed.

Dernæst rejste han sig i sin bærestol og gjorde tegn til

Spanierne går til angreb på inkaerne, der forgæves forsøger at flygte. Tegneren Theodor de Bry var født i Belgien og havde aldrig været i Sydamerika, men illustrerede i 1590’erne ud fra, hvad han i Europa hørte fra øjenvidner om erobringen.

STENENES M AG I TAWA N T IN S U Y U – IN K A E R N ES R IGE

INKA-17.indd 12

29/09/2021 15.50

13 Nutidig peruansk tegning,

efter alle i uniform. Blandt de omkomne var Herren af

der viser Atahualpa måle med hånden, hvor meget

Chincha, en af Atahualpas nære venner, og Herren af

han vil fylde rummet op

Cajamarca og mange andre betydningsfulde mænd og

med guld og sølv i håb om

høvdinge fra hele Tawantinsuyu. Under hele forløbet

at blive løskøbt.

løftede ingen inka en hånd mod en spanier. Så stor var deres rædsel ved at se guvernøren tage deres hersker til fange, ved at høre trompeterne, ved artilleriets skud og ved at se de angribende heste, at de mere tænkte på at flygte end på at kæmpe.

Da trompeterne til sidst kaldte spanierne tilbage, blev de sidste inkakrigere slået ned af spanierne. I løbet af kun få timer døde 6.000-7.000 mand på pladsen og udenfor, mens ikke en eneste spanier mistede livet.

sine mænd, men i det samme udstødte Valverde krigs-

Atahualpas sidste tid

råbet ”Santiago”, fordi Atahualpa havde bespottet

Imens var Atahualpa blevet ført ud til soltemplet lidt

Guds hellige ord. Spanierne myldrede frem fra deres

uden for byen. Det var først under angrebet, at Atahu-

skjul i langhusene og begyndte et frygteligt slagteri.

alpa selv havde set Francisco Pizarro. Nu sørgede Pi-

Pizarro tog sit sværd og sin dolk og gik ind midt

zarro for, at Atahualpa fik rent tøj og inviterede ham til

mellem inkaerne sammen med fire spaniere, der fulgte

at spise ved sit bord, hvor hans kvinder kunne opvarte

ham hen til Atahualpas bærestol. Han greb frygtløs

ham. Han var dog under stærk bevogtning og blev be-

fat i Atahualpas venstre arm og råbte ”Santiago”, men

ordret til at sige til nogle af sine overlevende kaptajner,

han kunne ikke trække ham ned, da inkaerne løftede

at de ikke måtte gøre modstand mod spanierne. Han

bærestolen højt op. Alle hænder, der bar Atahualpas

fik redt en seng med mange lag af de fineste tæpper

bærestol, blev hugget af, og blodet sprøjtede. Nye

over en måtte, og Francisco Pizarro og han sov i sam-

hænder tog hele tiden plads, men også de blev hugget

me rum den første nat uden vagter. De indfødte var

af. Til sidst løb syv-otte ryttere frem og fik væltet bæ-

blevet bedt om at føre de døde bort, og det var sket i

restolen og trukket ham ned på jorden. Pizarro greb

løbet af natten. Næste morgen tog den spanske conqu-

fat i Atahualpa og var med til at føre ham tilbage til

istador Hernando de Soto ud til teltlejren ved badene.

overnatningsstedet.

Intet havde forandret sig. Der var tilsyneladende det

På pladsen fortsatte spanierne deres umættelige myrderier af inkaernes soldater, og mange blev tram-

samme antal soldater, men ingen turde gøre modstand mod spanierne.

pet ihjel af både mennesker og heste. Da der kun var

Sådan gik det til, da to vidt forskellige kulturer

fire smalle udgange, var det umuligt at flygte, og til

tørnede sammen, og historien ændrede sig på begge

sidst stormede tusindvis mod den fjerneste, næsten to

kontinenter. Et verdenshistorisk drama fandt sted i lø-

meter høje og to meter brede mur. Den gav sig omsider,

bet af ganske få timer, og inkaernes verden kollapsede.

og de flygtede ud af byen skarpt forfulgt af omkring 60

Spanierne anerkendte Atahualpas kongelige sta-

skrigende og gale spanske ryttere, der gennembore-

tus, og han fik huse stillet til rådighed og kunne lade sit

de dem med spyd og lanser. De gik først og fremmest

hof servicere sig. Adgangen til ham blev omhyggeligt

D et ve r d e nshi stori sk e drama Kapi te l 2

INKA-17.indd 13

29/09/2021 15.50

14 Rummet i Cajamarca, som Atahualpa efter sigende fyldte op med sine rigdomme.

kontrolleret. Pedro Pizarro, Francisco Pizarros bror,

Atahualpas væremåde skiftede over for spanierne. De

bemærkede, at folk fandt Atahualpa skjult bag et ce-

fandt Atahualpa venlig, endda munter, og de måtte

remonielt klæde, som blev holdt oppe af to af hoffets

overvinde sig selv for at indrømme, at han besad sund

kvinder, der først sænkede klædet, når de blev bedt om

fornuft og logik. Gaspar de Espinosa, en af de spanske

at gøre det. Selv vigtige personer præsenterede sig for

conquistadorer, der fulgte med Francisco Pizarro, var

Inkaen på bare fødder og aldrig uden at bære en byrde,

af den holdning, at Inkaen var den klogeste og dygtig-

give en gave eller udvise underkastelse og ærbødighed.

ste indfødte, han nogensinde havde mødt. Spanierne

Personer, der ønskede at tale med Atahualpa, måtte

tillod ham at fortsætte sit liv med den luksus, han var

vente og stå på afstand. Francisco Pizarros sekretær

vant til. Hernando de Soto og Hernando Pizarro blev

observerede, at Herrerne – de lokale herskere, som var

efter spaniernes opfattelse gode venner med Atahual-

loyale mod Atahualpa – ville kysse Inkaens hænder og

pa og lærte ham at spille skak, og de spillede i timevis,

fødder. Befolkningen trak øjenvipper ud på sig selv og

og det var tydeligt, at han nød det strategiske aspekt.

blæste dem til den guddommelige sol som et udtryk for

Francisco Pizarro så, hvordan Atahualpas hof kun

ærbødighed. Inkaen blev kun tiltalt med sænkede øjne,

benyttede sig af guldservice. Han hørte om de utroli-

og han selv så sjældent direkte på nogen. Når Inkaen

ge rigdomme i hovedstaden Cuzco (der betyder ver-

gav en kommando, gjorde han det kun med en gestus

dens navle på quechua) og om Huascár, Atahualpas

eller et blik uden ord, og når han talte, hævede han al-

halvbror, der var taget til fange af Atahualpas kaptaj-

drig sin stemme. Atahualpas adfærd var imponerende

ner. Derfor beordrede han tre spaniere, to soldater og

og ophøjet, og han forventede og modtog fuldstændig

notaren Juan Zarata, til at tage til Cuzco for at reko-

lydighed.

gnoscere og for at få mere at vide om hovedstaden og

STENENES M AG I TAWA N T IN S U Y U – IN K A E R N ES R IGE

INKA-17.indd 14

29/09/2021 15.50

15 landet. Atahualpa skulle garantere deres sikkerhed og

Francisco Pizarros mest værdifulde andel af udbyttet.

sørge for bærestole til dem. Det er svært at forestille

Guldpladerne var imidlertid af forskellig karat. I Caja-

sig, hvordan de tre spaniere blev transporteret gen-

marca bemærkede Francisco Pizarros sekretær Xeres,

nem dybe dale og over sneklædte pas i de bekvemme

at over 700 plader af det fineste guld blev transporteret

bærestole – en flere dage lang rejse.

til Cajamarca, og Pedro Sancho de la Hoz beskrev, hvor-

Da de ankom til Cuzco, blev de overvældet af al

dan bærerne kom med en trone af det fineste guld og en

den rigdom, der fandtes i hovedstaden. Til inkaernes

fontæne af det pureste guld. De var var værd at se på,

store rædsel og totale stilhed fik de tre spaniere brudt

ikke kun på grund af deres kvalitet, men også på grund

guld- og sølvplader plader ned med kobberbrækjern og

af deres form. Hundredvis af bærere og lamaer trans-

fjernede et af herskerens sæder af det pureste guld fra

porterede det alt sammen til Cajamarca. Andre 2.800

pladsen i det indre af soltemplet, Coricancha. Det hav-

guldplader var ikke af så fin kvalitet og var placeret an-

de siddet, hvor det fangede solens stråler. Sædet blev

dre steder i templet, og de blev senere ført til Cajamarca.

Atahualpa lod sig døbe og fik navnet Juan Santos Atahualpa, så han kunne blive garrotteret i stedet for at blive brændt. Ifølge myten om Inkarri kunne hans legemsdele nu begraves forskellige steder, og den dag hans legeme igen samles, kan han og Inkariget genopstå.

D et ve r d e nshi stori sk e drama Kapi te l 2

INKA-17.indd 15

29/09/2021 15.50

16 Mens Atahualpa sad fanget, kunne han kommunikere med sine embedsmænd og til en vis grad stadig styre Tawantinsuyu. Mens han var venlig over for nogle spaniere, var han en grusom despot mod sine undersåtter, og han fik endog i Cajamarca henrettet flere af sine modstandere – blandt andre udsendinge fra chachapoyafolket. Hadet mellem ham og halvbroren Huascár var så stærkt, at han beordrede Huascár og hele hans familie myrdet i Cuzco. Det samme overgik curacaer, høvdinge, og dem, der havde været mod ham i kampen mod Huascár.

Spanierne lærte på den måde meget om inkaerne og deres land i løbet af de syv måneder, Atahualpa sad fanget. Modsat lærte han meget om spanierne. Ikke mindst syntes deres guldtørst at være uudslukkelig, så Atahualpa krævede af sine undersåtter, at de skulle lade et rum på 6,2 × 4,8 m og 2,5 m højt fylde med guld og et dobbelt så stort med sølv i håbet om at kunne købe sig fri.

I løbet af et par uger indfriede de Inkaens krav og indsamlede omkring ni tons af det pureste guld og omkring 60 tons sølv, der blev smeltet om, inden det blev ført ombord på skibe og bragt til Spanien. Men meget

Kvinde- og mandsfigur af guld.

guld forsvandt sporløst på vej til Cajamarca, og lokalbefolkningen havde skjult det så godt, at det stadig ikke er fundet. I Europa indgik guldet i en ny økonomisk og vesteuropæisk sfære. Kong Karl V skulle have sin femtedel, og alle, der havde været med i slaget i Cajamarca, fik tildelt en sum alt efter rang.

Francisco Pizarro havde stillet Atahualpa i udsigt, at han ville blive løsladt. Men selv om Atahualpa havde holdt sit løfte, havde Francisco Pizarro ikke i sinde at holde sit. Der gik rygter om, at Atahualpa var ved at

myrde og for forræderi, og han blev dømt til døden.

samle en stor hær, og Pizarro indså, at det bedste var

Ifølge inkaernes religion var der intet værre end at

helt at slippe af med Inkaen. Pizarro havde tidligere

blive brændt, fordi man risikerede ikke at kunne leve

ønsket at møde Huascár, og det tolkede Atahualpa,

videre efter døden. Derfor lod Atahualpa sig døbe og

som om Huascár skulle overtage hans herskerrolle.

blev derefter garrotteret i Cajamarca den 26. juli 1533

Det skulle være en af årsagerne til, at Atahualpa havde

og begravet i San Francisco-kirken. Men næste dag

fået Huascár dræbt, mens han selv sad fanget. Atahu-

forsvandt hans lig på mystisk vis. Hans tro folk havde

alpa blev derfor anklaget for at have ladet sin halvbror

hentet det og gemt det i bjergene på et ukendt sted.

STENENES M AG I TAWA N T IN S U Y U – IN K A E R N ES R IGE

INKA-17.indd 16

29/09/2021 15.50

17 om sin guddommelige status fik ham til at føle sig

Guld

urørlig. Hans verdensopfattelse blev hans skæbne.

Karl V i Spanien var meget utilfreds med nyheden

Guld var især forbundet med solen, og inkaherskerne var Solens

om Atahualpas endeligt. Atahualpa havde kongelig

børn. Det var en guldstav, den første Inka, Manco Capac, havde

status, og derfor havde en menigmand som Francisco

kastet ved ankomsten til den frugtbare dal i Cuzco. Den sym-

Pizarro ikke juridisk ret til at dømme ham. Nu da både

bolske betydning af guld som solen og sølv som månen var

Huascár og Atahualpa var døde, var der ingen indfødte

udelukkende forbeholdt Inkaen og hans slægt, og guld og sølv

til at tage over, og derfor skyndte Francisco Pizarro

blev brugt i religionens tjeneste som udsmykning i templerne,

sig at udnævne en bror til Atahualpa som Inka. Det

ligesom Inkaen og adelsklassen havde behov for personlig

blev Tupac, der uheldigvis blev forgivet et par måne-

udsmykning, ornamenter, guldservice og gaver af guld. Guld var

der efter, hvilket gav Franscisco Pizarro flere proble-

et prestige- og magtmiddel, og de fint forarbejdede genstande

mer. Herefter blev Manco Inka Yupanqui, en halvbror

i ædelmetaller blev brugt til at udføre eksempelvis skålritualer

til Atahualpa, udvalgt. I mellemtiden var der kommet

med chicha.

nye tropper fra Panama under ledelse af Diego de Almagro, en anden af conquistadorerne, og utallige etniske grupper sluttede sig til spanierne for at slippe for inkaernes åg.

Det store rige Det var et gigantisk område, inkaerne havde underlagt sig, da spanierne ankom - over 5.000 km i længden og med ca. 16 millioner indbyggere. De første inkaer havde slået sig ned i Cuzcodalen i det centrale Peru i 1100-tallet og grundlagt hovedstaden Cuzco. Fra 1400-tallet begyndte de at erobre områderne omkring dalen, og i år 1500 var Tawantinsuyu blevet den største statsdannelse på det sydamerikanske kontinent.

Riget strakte sig ud over den sydlige del af Colombia, Ecuador, Peru og dele af Bolivia, Argentina og Chile.

Inkaernes erobringer og organisationen af et så stort Bagefter opstod myten om Inkarri, der fortæller, at

rige imponerede de første spaniere, især fordi inkaer-

Atahualpas legemsdele blev begravet forskellige steder

ne ikke havde udviklet et skriftsystem, så der fand-

i Tawantinsuyu, og når de er vokset sammen, vil inka-

tes ingen skriftlige kilder. De havde ingen ride- eller

riget opstå på ny. Der findes stadig et kloster i Ecuador,

trækdyr og intet hjul. De var dygtige metallurger med

hvor den sidste bror på sit dødsleje skal have fortalt, at

bronze som det vigtigste håndværksredskab, men

Atahualpas rester hvilede der.

manglede viden om jern og stål, og alligevel havde de

Atahualpa havde haft alle muligheder for at slå spanierne, men hans nysgerrighed og sikre forvisning

været i stand til at udvikle en af de største statsdannelser, man kender til.

D et ve r d e nshi stori sk e drama Kapi te l 2

INKA-17.indd 17

29/09/2021 15.50

INKA-17.indd 18

29/09/2021 15.50

19 Kapitel 3

HVOR KOM INKAERNE FRA?

Garcilaso de la Vega, søn af en inkaprinsesse og en

meget fra warikulturen – for ikke at tale om alle de

spanier, boede i Cuzco 1539-1550. Da han var barn,

forrige store kulturer, der havde eksisteret langs Stil-

spurgte han sin onkel, en af inkaerne, hvordan det

lehavskysten på vestsiden af Sydamerika.

havde været i gamle dage. Garcilaso de la Vega husker onklens svar sådan her: ”Det er vigtigt, at du ved, at det land, du nu ser, engang var bare bjerge og trøstesløse klipper. Folk levede som vilde dyr den orden eller religion, ingen landsbyer eller huse, hverken marker eller klædedragter, for de havde ikke kendskab til hverken uld eller bomuld. De dækkede deres nøgenhed med bark og træernes blade eller skind fra dyrene […] så da vores far Solen så dem, skammede han sig over dem og besluttede at sende en af sine sønner og en af sine døtre fra himmelen til jorden, så de kunne lære menneskene at tilbede ham og anerkende ham som gud og at adlyde hans love og bestemmelser som enhver fornuftig skabning må gøre […] min onkel fortalte alt på sit sprog […] og jeg har forsøgt at oversætte det så godt som muligt, men også undgået visse sætninger, der kunne have været stødende sprogbrug.”

­Viracocha de første mennesker, Vari Viracocha.

Inkaerne fortalte spanierne om to oprindelsesmyter, som de lagde til grund for, hvor de kom fra, og hvorfor de havde ret til at indtage en sådan magtposition.

Den ene myte fortæller om fire brødre og fire søstre, der kommer ud af en grotte som Solens børn nær Cuzco, og den anden oplyser, at skaberguden Viracocha efter et totalt mørke skabte menneskene af sten og bad dem rejse ud og befolke landet – måske en spanskinspireret myte. Ifølge den første myte kom Solen først frem fra en hellig klippe på en ø i Titicacasøen, og den første Inka og hans søskende rejste fra Soløen og blev Solens børn.

De første inkaer – fire brødre, Ayar Manco (der

Ifølge en af inkaernes ­myter skabte guden

Oprindelsesmyterne

Inkaerne ønskede at fortælle eftertiden, at før dem var

betyder første forfader til quinoa), Ayar Awka (fjende

der intet af betydning, selv om de i høj grad overtog

af forfader), Ayar Cachi (forfader til salt) Ayar Uchu

Hvor kom i nk ae rne fra? K api te l 3

INKA-17.indd 19

29/09/2021 15.50

20 Den første Inka, Manco Capac, på Guanacauribjerget, hvor de unge adelsfolk blev indviet, og hvor en af de første af Inkaens brødre blev til en sten. Illustration fra Martín de Murúas værk Historia General del Piru fra årene omkring 1600.

Det anses for det tidligste illustrerede værk om Perus historie.

På Soløen, Isla del Sol, i Titicacasøen findes nogle geologiske formationer, som ifølge overleveringen er Solens fodspor.

(forfader til chilipeber), og fire søstre, Mama Oc-

for hans vildskab og styrke. De bad Ayar Cachi vende

clo (buttet moder), Mama Waku (kind-/kæbemoder,

tilbage til grotten med en ledsager for at hente de guld-

bedstemor), Mama Cora (tante på moderens side) og

og sølvrigdomme, de havde efterladt der. Lige så snart

Mama Rawa (moder) – var af Ayarslægtsgruppen, en

han var trådt ind i grotten, anbragte ledsageren en stor

panaca. Man fortalte, at de blev kaldt ud af skaber-

klippeblok foran indgangen, så Ayar Cachi ikke kunne

guden Viracocha fra den midterste grotte i Tampu

slippe ud, og ”jorden rystede så meget, at mange bjer-

T’oqo, vindueshuset, en grotte med tre åbninger i Pa-

ge faldt sammen ned i dalen.”

cariqtampu nær ved Cuzco. De havde mandat fra Inti,

De øvrige søskende fortsatte rejsen, indtil de kom

Solen, til at slå sig ned, hvor guldstave kunne sættes i

til et lillle bjerg ved navn Guanacauri, hvor de opholdt

jorden, og til at plante den hellige majs, de også med-

sig en tid. Her blev Ayar Uchu forvandlet til en sten-

bragte.

støtte på toppen af bjerget.

En af brødrene, Ayar Cachi, var så stærk, at han

Stedet blev senere til et helligt fristed, hvor in-

ved hjælp af sin slynge kunne få bjerge omdannet til

kaerne fejrede deres årlige indvielsesriter for de unge

dale og dale til bjerge, så de andre søskende blev bange

adelsdrenge til Ayar Uchus ære. Imidlertid vandrede

STENENES M AG I TAWA N T IN S U Y U – IN K A E R N ES R IGE

INKA-17.indd 20

29/09/2021 15.50

21 de sidste søskende videre ind i dalen. En af søstrene,

og pustede hans lunger op ved at blæse ind i dem. I

Mama Waku, kastede to guldstave ind i selve dalen.

myten om hende siges det, at

Men da den første ikke stod fast i jorden, var de klar over, at der ikke var frugtbart. Men den anden sank dybt ned i jorden tæt på Cuzco. Derfor vidste de, at de havde fundet det rigtige sted at slå sig ned.

De drog nu ind mod Cuzco, hvor Ayar Manco, se-

”hun var meget smuk og mørk over det hele og af fin størrelse. De siger, at hun var en stor troldkvinde, og hun talte med dæmonerne. Hun kunne tale med stenene og klipperne og guderne og alle helligdommene. Denne kvinde var begyndelsen til de senere inkaherskere.”

nere benævnt Manco Capac kaldte på Ayar Awka og sagde til ham: ”Husker du, at vi blev enige om, at du

Manco Capac iklædte sig to sølvplader og en guldkrone,

skulle tage det land i besiddelse, hvor vi skal slå os

hvorefter han lod solens første stråler ramme sig på

ned? Men se lige den klippe! Flyv derover (fordi de si-

toppen af et bjerg. På den måde beviste han over for

ger, at han havde fået vinger) og sæt dig på klippen

befolkningen, at han var Solens søn. Inkaerne havde

og tag alt det land i besiddelse, du kan se derfra, så

overtaget og slog sig ned som herrer over området. De

vi kan gå derover og bosætte os der.” Ayar Awka fløj

opførte et lille stenhus med stråtag. Det var begyndel-

derover (han må have været shaman) og satte sig ned

sen til det senere soltempel, Coricancha.

og forvandlede sig til en sten, som man gjorde til en grænsemarkering.

Uheldigvis var dalen allerede beboet, så inkaerne

Manco Capac siges at være blevet meget gammel, og han efterlod sig flere børn, hvoraf Sinchi Roca blev den næste Inka. Der blev lavet en stenstatue af ham,

måtte slås med de lokale. Mama Waku påførte guayl-

som blev opbevaret i Coricancha, og han blev tilbedt

lasfolket de mest modbydelige grusomheder. Blandt

som Solens søn og bragt ud som talisman, en lykke-

andet flænsede hun en mand op med sine bare hænder

bringende amulet i krig.

Den hellige klippe på Sol­ øen har været dækket af guldplader.

Hvor kom i nk ae rne fra? K api te l 3

INKA-17.indd 21

29/09/2021 15.50

Tawantinsuyus udbredelse i første del af 1500-tallet.

INKA-17.indd 22

29/09/2021 15.50

23 Ifølge den anden version siges det, at Viracocha skabte

Inkaerne havde allerede tidligt fundet det særdeles

solen, månen og stjernerne – en myte, der har flere

belejligt at påtvinge alle de erobrede områder deres

ligheder med den kristne religion.

sprog. Quechua er egentlig en hel sprogfamilie med mange varianter. Flere af de tidlige krønikeskrivere

”I gamle dage herskede der totalt mørke i landet og provinserne […] de siger, at i det totale mørke steg en Herre op af søen (fra Soløen i Titicacasøen) i Collasuyuprovinsen, og hans navn var Contiki Viracocha […] derfra tog han til en by ved navn Tiahuanaco, og der skabte han solen og dagen, og Viracocha beordrede solen til at følge sin gang over himmelen. Så siger de, at han skabte stjernerne og månen. Her i Tiahuanaco skabte han nogle mennesker fra sten som en slags model, han kunne bruge senere. Således skabte han ud af stenene nogle mennesker til at blive cura­ caer, de skulle regere og herske over de andre, og mange kvinder, nogle med barn og andre med børn. Spædbørnene var i vugger ifølge deres tradition […] (og han sagde:) Som jeg har skabt jer af sten og malet (tøj) på jer, skal I komme ud af kilder og floder og huler og bjerge og gå til de provinser, jeg har nævnt, og I skal straks gå i alle retninger.”

nævner, at inkaerne havde et hemmeligt sprog, og i dag mener flere sprogforskere, at det netop har været aymara eller puquina, de to sprog, der var fremherskende ved Titicacasøen.

Inkaerne var altså en gruppe af Ayarslægten, der kom som fremmede til Cuzcodalen omkring år 1000 e.v.t., og de brugte de første par hundrede år på at konsolidere sig i Cuzcoområdet. Rivaliserende etniske grupper af forskellig størrelse førte krig mod hinanden, og fra omkring år 1100 opstod i dette virvar den begyndende nye statsdannelse med inkaerne og Cuzco som centrum.

Alle inkaherskerne fra den oprindelige lille gruppe sporede deres slægtskab tilbage til deres mytiske forfader Manco Capac, og de kom til at dominere hele

Eftersom Soløen ifølge myten var inkaernes oprindel-

det vestlige Sydamerika i løbet af nogle hundrede år.

sessted, var Manco Capac og hans søskende skabt her

Nøgleord for deres dominans var en fremragende or-

og derefter rejst til Pacaritambo og videre til Cuzco

ganisation og kontrol. Området var og er utrolig va-

som Solens børn. Inkaerne inkorporerede stedet i

rieret, både landskabsmæssigt og klimatisk. Langs

deres ideologi som et af de mest betydningsfulde hel-

Stillehavskysten afbrydes tørre gråbrune ørkener

ligsteder, huacas, for at retfærdiggøre deres tilstede-

af frugtbare floddale, og længere inde i landet ligger

værelse.

Andesbjergene med deres svimlende, dybe dale og ki-

De seneste 20 års arkæologiske udgravninger

lometerhøje snedækkede tinder. På de østlige bjergs-

har imidlertid vist en helt anden og mere kompleks

kråninger begynder den tættere skovbevoksning, der

begyndelse på inkaernes opståen og tilstedeværelse i

rummer den største variation af plante- og dyrearter,

Cuzcodalen. Tidligere mente man, at inkaerne var en

og som i den tropiske del af Sydamerika ender i Ama-

lokal gruppe, men deres oprindelsesmyter, stenarki-

zonas’ jungle. Inkaerne monopoliserede magten. De

tektur og politiske organisation tyder på, at de virkelig

var helt afhængige af deres trosforestillinger og kunne

kom fra Titicacaregionen. De seneste lingvistiske un-

stort set intet foretage sig uden at have ofret til gu-

dersøgelser tegner et billede af tætte forbindelser til

derne eller udført andre ritualer. Hele riget var under-

Titicacaregionen, hvor de første inkaer talte aymara

lagt religiøse overbevisninger med utallige ritualer,

og puquina, før de overtog sproget quechua. Inka-

ceremonier og ofringer. Staten blev holdt sammen af

erne kaldte selv deres sprog for runasimi eller men-

sindrig byplanlægning med administrationscentre og

neskesprog. Da spanierne kom, misforstod de ordet

et veludviklet vejsystem, og inkaerne udnyttede be-

quechua (der betyder en økologisk zone i bjergene i

folkningens arbejdskraft, ligesom de forstod at anven-

bjergene) og antog, at de alle talte sproget quechua.

de og udvikle de økonomiske ressourcer.

Hvor kom i nk ae rne fra? K api te l 3

INKA-17.indd 23

29/09/2021 15.50

24 Bemalet tavle fra 1500-tallet, der viser alle Inkaerne og de første spanske vicekonger.

STENENES M AG I TAWA N T IN S U Y U – IN K A E R N ES R IGE

INKA-17.indd 24

29/09/2021 15.50

25 Inkaerne Listen over inkaherskerne og deres dronninger (coyaer) er taget fra Sarmiento de Gamboa omkring 1572. Den afspejler imidlertid i høj grad en europæisk dynastitankegang, som ikke nødvendigvis svarer til inkaernes virkelighed.

Hurin Cuzco Den nedre bydel Inka

Coya

Slægtsgruppe

Manco Capac

Hans søster Mama Occlo

Chima panaca

Sinchi Roca

Mama Cuca fra Sañu

Raura panaca

Lloque Yupanqui

Mama Cava fra Uma

Auayni panaca

Mayta Capac

Mama Tacuraray fra Tacucaray

Usca Mayta panaca

Capac Yupanqui

Curi Hilpay fra Ayarmaca

Apo Mayta Capac panaca

Huascár, 1525-1532

Hans søster Chukuy Juypa

Capac ayllu

Inka

Coya

Slægtsgruppe

Inka Roca

Mama Micay fra Huayllacan

Uicaquirao panaca

Yahuar Huacac

Mama Chicya fra Ayarmaca

Aucaylli panaca

Viracocha, indtil 1438

Mama Runtucaya fra Anta

Socso panaca

Pachacutec Inka Yupanqui, 1438-1471

Hans søster Mama Anahuarqui

Hatun ayllu

Tupac Inka Yupanqui, 1471-1493

Mama Chimpa Occlo

Capac ayllu

Huayna Capac

Hans søster Mama Cusi Rimay, bagefter Rahua Occlo

Tumipampa panaca

Atahualpa, 1532-1533

Hans søster Cuxirimay Occlo

Hatun ayllu

Hanan Cuzco Den øvre bydel

Hvor kom i nk ae rne fra? K api te l 3

INKA-17.indd 25

29/09/2021 15.50