Sommeren 38

HALFDAN RASMUSSEN

Trods politisk engagement er det hverdagen, der fylder i de dagbøger, Halfdan og Tage betroede sig til, og som udgives for første gang. De to eventyrlystne unge møder farverige anar­ kister, esperantister og lokale, ser på seværdigheder i Antwer­ pen, drikker øl i Bruxelles, begærer Paris og bader i Atlanter­ havets kolde bølger. Og mens de slider skosålerne op og plan­ ker andre rejsende for cigaretter, filosoferer de over den for­ underlige klode, slås med blodsugende myg og mærker sulten i de slunkne maver. Bare det ikke bliver regnvejr.

Sommeren 38 giver et enestående indblik i et tidligt kapitel af den spirende digter Halfdan Rasmussens liv. Bogen suppleres med forord af hans søn, Tom Nagel Rasmussen. Der er indled­ ning og forklarende noter af historiker Svend Rybner.

Sommeren38

I sommeren 1938 satte Halfdan Rasmussen og hans kamme­ rat Tage Lau afsted på tandem fra København til den spanske grænse. Sammen cyklede, blaffede og gik de over 2.500 km gennem et ulmende Europa på randen af sammenbrud mel­ lem to verdenskrige.

Halfdan Rasmussen og Tage Lau

”Lad os komme ud – lad os se og høre livet som det former sig andre steder – lad os lære livet og os selv at kende.”

Halfdan Rasmussen og Tage Lau

Sommeren

38 gads forlag

Sommeren38-HR-02.indd 2

08.07.2022 13.17

HALFDAN RASMUSSENS OG TAGE LAUS DAGBØGER

SOMMEREN

38

Udgivet af Tom Nagel Rasmussen med indledning og noter af Svend Rybner

G A D S FO R L A G

Sommeren38-HR-02.indd 3

08.07.2022 13.17

SOMMEREN 38 © 2022 Tom Nagel Rasmussen, Svend Rybner og Gads Forlag Forlagsredaktion: Stine Friis Møller og Rikke Kensinger Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Design og grafisk tilrettelæggelse: Helle Rindom Ombrydning og dtp: Demuth Grafisk Sat med: DIN Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina ISBN: 978-87-12-06670-5 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Forsidebillede: Postkort med Tage og Halfdan fra sommeren 1938 Kort, for- og bagsats: Per Jørgensen www.gad.dk Bogen er udgivet med støtte fra

Sommeren38-HR-02.indd 4

08.07.2022 13.17

BOGEN UDGIVES MED STØTTE FRA G.E.C. Gads Fond

Sommeren38-HR-02.indd 5

08.07.2022 13.17

Sommeren38-HR-02.indd 6

08.07.2022 13.17

INDHOLD PROLOG 8 Tom Nagel Rasmussen MENS VERDEN HÆVER SIT PUSTERØR 12 Svend Rybner HALFDAN R ­ ASMUSSENS OG TAGE LAUS DAGBØGER 34 NOTER 220 LITTERATUR/TAK 228 ILLUSTRATIONER 230

Sommeren38-HR-02.indd 7

08.07.2022 13.17

SAMSØ | 22-6-2022 | Tom Nagel Rasmussen

PROLOG

På første sal i mine forældres hus havde jeg som dreng et lille værelse, der vendte ud mod Hornbæk Plantage. Ikke mange meter fra mit vindue inde i skoven stod et vildt æbletræ, der om foråret stod fyldt med hvide blomster. I vindueskarmen havde jeg en flittiglise med mange grønne blade, men da vinduet vendte mod nord, blomstrede den stort set aldrig.

Det var heroppefra jeg en dag gennem det åbne vindue prøvede at ramme en af klemmerne på tørresnoren med min fars luftgevær. Jeg ramte ikke klemmen, men tørresnoren, der til min overraskelse faldt til jorden i to dele. Senere blev mit rum indrettet som husets badeværelse, en luksus, huset ikke var indrettet med, da mine forældre købte det i 1953.

Hvis jeg gik ud ad døren på mit værelse og hen ad gangen forbi min mors og fars værelser og fortsatte ligeud, i stedet for at gå ned ad den snoede trappe til stueetagen, var der til højre en dør ind til et pulterkammer med en nøgen pære i loftet og et lille loftsvindue. Her var godt fyldt op med alskens ting og sager, mest interessant det gevær, min far havde fået udleveret af sin modstandsgruppe i forbindelse med befrielsen i maj 1945. Ifølge min far kunne det ikke skyde, og han havde da heller aldrig fået udleveret ammunition til det.

Uden for pulterkammeret var der låger ind til to små skunkrum. Her lå gamle numre af Klinte, Vild Hvede og Hvedekorn, eksemplarer af Frit Danmark og stenciltrykte publikationer fra den illegale presse sammen med smalfilmsruller og maskinskrevne sider på tyndt gennemslagspapir. Her lå også en dagbog, som min far havde skrevet på sin rejse til Spanien i 1938.

Da jeg sammen med min søster, Iben, tømte huset efter hans død, fik jeg adskillige flyttekasser med bøger og andre sager, mens en hel del efterladte papirer blev overladt til Det Kgl. Bibliotek. Imellem de ting, jeg fik med hjem, var min

8

Sommeren38-HR-02.indd 8

08.07.2022 13.17

fars dagbog. Den kom en rum tid til at ligge mellem mapper og papirer på loftet i mit hjem på Samsø, indtil jeg en dag sorterede en af kasserne, fandt bogen og begyndte at læse.

Jeg havde som barn hørt om cykelturen til Spanien, min far havde foretaget som ung sammen med en ven, men ikke i detaljer. Nu sad jeg med en 23-årig ung mands dagbog, der dag for dag beskrev rejsen og hans tanker undervejs i et Europa, der i to år havde været skueplads for Den Spanske Borgerkrig, og hvor Adolf Hitlers Nazityskland samme år havde invaderet Østrig. Selv om den politiske situation var kritisk, og både min far og hans ven Tage var politisk engagerede, var det oplevelsen af selve rejsen og de mange små dagligdags ting, der fyldte mest i beretningen. Det virkede da også, som om min fars rejse hovedsageligt bundede i et ønske om at komme væk fra arbejdsløsheden og den daglige trummerum i København.

I 2015 fik jeg en henvendelse fra journalisten og forfatteren Erik Valeur, som var i gang med at skrive sin bog Logbog fra et livsforlis. Her ville han gerne bruge noget autentisk materiale, nogle korte digte fra en dagbog, han havde haft liggende i en årrække fra en ung mand, Tage Lau, der sammen med en ven havde været på en rejse til Spanien i 1938. Erik havde fået dagbogen, da han arbejdede på månedsbladet Press, af fotograf Henrik Saxgren, som af og til besøgte Tage Lau. Tage havde afleveret dagbogen til Henrik, i håb om at Press kunne bruge noget af materialet til bladet, men det blev aldrig benyttet. Imidlertid beholdt Erik dagbogen, og selv om han flyttede flere gange, flyttede dagbogen med. Tages rejsekammerat var kun beskrevet med fornavnet Halfdan, men nogle af de små digte, der var vedlagt dagbogen, fik flere år senere Eriks kæreste, Lise Ringhof, som fandt dagbogen og begyndte at læse i den, på sporet af, at det kunne være min far, Halfdan Rasmussen, der var Tages rejsekammerat.

9

Sommeren38-HR-02.indd 9

08.07.2022 13.17

Jeg fik en kopi af digtene og kunne konstatere, at det var min fars håndskrift, og aftalte et møde med Erik Valeur medbringende min fars dagbog. En solfyldt dag i slutningen af september mødtes vi i Valby og satte os ud i haven, hvor de to dagbøger, som havde været adskilt siden 1938, igen blev forenet. Ved lidt tilfældige opslag kunne vi konstatere, at både Tage og Halfdan næsten hver dag havde beskrevet dagens oplevelser i de to bøger, som i øvrigt var identiske, sandsynligvis købt i samme boghandel og med den samme indledning. I Halfdans bog: ”Efter os syndfloden”, og i Tages på fransk:”Après nous le deluge”. Cirklen var sluttet.

Tilbage på Samsø påbegyndte jeg overskrivning til computer af de håndskrevne dagbøger. Jeg kunne lige så godt lade være med at have stavekontrol slået til – begge skrev på en måde, der mere lignede tillempet talesprog end normal retskrivning. Der blev skrevet ”hade” i stedet for ”havde”, ”sjafør” i stedet for ”chauffør”, ”å” i stedet for ”og” osv. Men det var kun den ydre iklædning. Langsomt begyndte der at dannes et billede af to unge mennesker fra arbejderklassen, meget forskellige af temperament, som var på en rejse sammen i en periode, der senere skulle vise sig at lede frem til et af de mørkeste kapitler i Europas historie.

Tage, som tidligere havde været i Spanien under borgerkrigen, var sprogligt begavet og beherskede flere sprog, mens Halfdan kun talte dansk og var afhængig af Tage som tolk, et vilkår, som påvirkede deres samvær undervejs. Ud over sprogtalentet havde Tage sit fotografiapparat med, og i begge dagbøger var der indsat fotos fra turen, som bidrog til det skrevne. Jo mere jeg så og læste, des mere nysgerrig

10

Sommeren38-HR-02.indd 10

08.07.2022 13.17

og optaget blev jeg af detaljer i rejsebeskrivelserne. Hvem var rexisterne i Belgien, og hvem var journalisten Gerda Taro, der lå begravet ved siden af Otto Bauer på Père la Chaise kirkegården i Paris? Hvad var det for et maleri, min far blev så betaget af på udstillingen i Salon des Tuileries? Hvem var Vimmer, som de altid ventede pengeforsendelser fra? Og hvordan var situationen i sommeren 1938 i Spanien under borgerkrigen? Med internettets mange søgemuligheder fik jeg svar på en del og fik efterhånden et temmelig fragmenteret, men trods alt mere og mere tydeligt billede af den verden, de to rejste igennem for en menneskealder siden. En verden præget af politisk uro, fattigdom og store sociale skel, men også en verden, hvor to unge mennesker drømte om et helt andet og mere retfærdigt samfund.

Historikeren Svend Rybner har bidraget med et historisk overblik over perioden og har desuden hjulpet med at udfærdige noter til kort at beskrive begivenheder og personer, som en nutidig læser ikke umiddelbart vil have kendskab til.

Ud over de indsatte fotos fra dagbøgerne er der tilføjet eksterne billeder for at illustrere en del af rejsen, som Tages fotografiapparat ikke fangede. De to dagbøger er brudt op, så de enkelte dagbogsnotater følger hinanden kronologisk med markering af forfatteren. Den oprindelige tegnsætning og stavemåde er bibeholdt, dog er der for læsevenlighedens skyld rettet til, så der altid bruges stort bogstav ved ny sætning.

En stor tak til familien Lau for tilladelsen til at gengive Tage Laus dagbog i denne sammenhæng.

11

Sommeren38-HR-02.indd 11

08.07.2022 13.17

KØBENHAVN | 16-2-2022 | Svend Rybner

Mens verden hæver sit

PUSTERØR

I sommeren 1938 satte Tage Lau og Halfdan Rasmussen sig op på deres tandem for at cykle til Spanien. Vejret var godt ved afrejsen fra København, men slog over i 15 grader og strid modvind, da de nogle dage senere nærmede sig Esbjerg.

På samme tid trak skyerne sammen over Europa. I Sovjetunionen kulminerede Stalins store udrensninger af politiske modstandere, Tyskland havde i foråret annekteret Østrig, og i Spanien var borgerkrigen ved at gå ind i sin sidste, tragiske fase. Der var nok at se til for to unge mænd, der tog livets store spørgsmål alvorligt. Après nous le déluge, som de sagde – efter os syndfloden.

Tage og Halfdan Det var ingen tilfældighed, at turen gik til Spanien. De politiske fronter var trukket hårdt op i 1930’erne, og mange så Den Spanske Borgerkrig (1936-1939) som forspillet til en kommende storkrig i Europa. Dermed blev krigen et af tidens mest brændende emner, ikke mindst på venstrefløjen, hvor man stillede sig på den spanske arbejderklasses side i kampen mod fascismen.

Og borgerkrigen gjorde ikke alene de politiske modsætninger synlige, den gjorde dem også til en fysisk virkelighed og gav dermed en hel generation en reel mulighed for at gøre noget – at sætte sig til modværge. Ideologier og bajonetter stødte sammen i en krig, der tiltrak unge mennesker fra hele verden.

Halfdan Rasmussen var 23, og Tage Lau 24 år gammel, da de i midten af juni 1938 begyndte deres store rejse. Ved ankomsten til Nyborg fik Tage stemplet sit arbejdsløshedskort for sidste gang på turen, og så var der ikke længere noget, der holdt de to rejsekammerater tilbage i Danmark. Arbejdsløsheden havde på godt

12

Sommeren38-HR-02.indd 12

08.07.2022 13.17

og ondt gjort dem til frie fugle, og nu drog de ud i verden. De rejste aldrig ind i Spanien, men da de hver for sig nåede hjem igen – Halfdan i slutningen af august og Tage nogle måneder senere – havde de cyklet, blaffet og vandret mere end 2.500 kilometer sammen – fra København til Esbjerg, fra Antwerpen over Bruxelles til Paris, til Hendaye ved den spanske grænse og videre til Narbonne, hvor deres veje skiltes. Undervejs førte de hver især dagbog over stort og småt på deres vej – om de fremmede kulturer, de mødte, om politik og om hinanden. Og hvem var de så?

Københavneren Tage Lau (1914-1991) blev i slutningen af 1935 udlært som elektromekaniker og derefter omgående fyret. ”Ja, så var vi jo arbejdsløse ad helvede til”, som han senere har fortalt.

Tage var oprindelig medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og her mødte han i 1934 den noget ældre Poul Moth (1898-1976), der var midtpunktet i en løst sammenknyttet gruppe af unge aktivister. Gruppen, der også talte Åge Kjelsø (1914-1995), kaldte sig fra 1934 for International Socialistisk Brevklub. De støttede venstreoppositionen i DSU, som i modsætning til det overvejende reformistiske Socialdemokrati gik ind for en aktiv, ofte voldelig modstand mod fascistiske og nazistiske kredse og en enhedsfront med Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Efter en demonstration i 1934 mod Socialdemokratiets formand Stauning blev flere fra gruppen – herunder Moth – smidt ud af DSU. Under indflydelse af tyske emigranter som Georg Jungclas, der var flygtet fra Tyskland til København efter Hitlers magtovertagelse i 1933, bevægede Mothgruppen sig i trotskistisk retning og erklærede sig efter bruddet med DSU som tilhængere af en sammenslutning af de trotskistiske partier i en Fjerde Internationale, der var et modstykke til den Moskva-styrede Tredje – kommunistiske – Internationale (Komintern). Fra 1936 organiserede Moth og hans tilhængere sig sammen med de tyske emigranter i den såkaldte Leninistisk Arbejdsgruppe (LAG).

Halfdan Wedel Rasmussen (1915-2002), der var et år yngre end Tage Lau, blev født på Christianshavn som den tredje af seks søskende. Faderen arbejdede først som ufaglært arbejdsmand på Orlogsværftet og blev senere chauffør samme sted.

Moderen drev en rulleforretning i lejlighedens dagligstue, der vendte ud mod gaden. Der var lokum på bagtrappen og pissoir i gården.

Som de fleste andre arbejderbørn på den tid forlod Halfdan skolen efter 7. klasse; men det var ikke nemt at finde en læreplads i 1930’ernes Danmark, der var hårdt ramt af økonomisk krise. Næsten en tredjedel af arbejdsstyrken måtte leve af understøttelse eller socialhjælp. Halfdan var i bedste fald løsarbejder med korte ansættelser som tallerkenvasker eller bybud, men i praksis var han arbejdsløs.

13

Sommeren38-HR-02.indd 13

08.07.2022 13.17

Senere i livet har han beskrevet, hvor opslidende det var aldrig at vide, hvor det næste måltid skulle komme fra, kulden, de små logier, kontrollerne i fagforeningen eller på socialkontoret, ensformigheden, trøsten fra en cigaret: ”Vi besøger bibliotekerne og læser os bort fra hverdagen. Vi går på kaffebar og drømmer over en kop kaffe. Vi går på gaden og drømmer os til et liv. Vi slentrer afsted uden mål.”1 Halfdan boede i 1938 med sin bror Milner (1919-2011) og vennen, den senere forfatter Eigil Jensen (1916-1996), i nogle kvistværelser på Strandlodsvej på Amager. Herfra gik de til et folkekøkken på Vesterbro for at få en skål vandgrød og en sammenklappet sukkermad. Og som han selv har fortalt, ville det være ”unaturligt, hvis han ikke var kommet i opposition til den verden, han levede i, en opposition som hver eneste dag næredes af de vilkår, man bød ham at leve under”.2

Ude i verden Baggrunden for den barske hverdag i København var Wall Street-krakket den 24. oktober 1929, der udløste en verdensomspændende krise med økonomisk kaos, lukkede fabrikker og en voldsom arbejdsløshed. I Tyskland nåede antallet af arbejdsløse op på 43 procent, og den efterfølgende politiske uro kom til at løbe som en understrøm i Europa.

I 1933 tog nazisterne magten i Tyskland, og regimet indledte en systematisk forfølgelse af jøder og politiske modstandere, etablerede KZ-lejre, iværksatte en militær genoprustning og fremførte krav om Lebensraum til det tyske ‘herrefolk’. Året efter fulgte det østrigske militærs nedkæmpelse af arbejderbevægelsen, og i marts 1938 Tysklands annektering af Østrig (det såkaldte Anschluß), der yderligere bidrog til, at flygtninge og emigranter søgte mod Vesteuropa for at komme i sikkerhed. Mange af dem var folk, som Tage og Halfdan lærte at kende hjemme i København, og det fremgår også af dagbøgerne fra deres rejse, at emigranterne var en synlig del af venstrefløjen både i Belgien og Frankrig, da Tage og Halfdan var på gennemrejse.

Samtidig var der efter de store tab under Første Verdenskrig et udbredt ønske i Frankrig og Storbritannien om at undgå en ny krig med Tyskland, og man forsøgte derfor at afværge krigen ved at give indrømmelser til Hitler. Denne såkaldte appeasementpolitik kulminerede med Münchenaftalen i september 1938, der tillod Hitler at underlægge sig dele af Tjekkoslovakiet, det såkaldte Sudeterland, hvor der boede knap 3 millioner etniske tyskere. Aftalen er især kendt for, at den britiske premierminister, Neville Chamberlain, ved hjemkomsten til London rakte et stykke papir i vejret og erklærede, at han havde skaffet ”fred i vor tid”.

14

Sommeren38-HR-02.indd 14

08.07.2022 13.17

Den Store Terror I Sovjetunionen var generalsekretæren for Det Sovjetiske Kommunistparti, Josef Stalin, på samme tid ved at konsolidere sin magt. Efter at den russiske revolutions leder, Vladimir Iljitj Lenin, var død i 1924, havde Stalin udmanøvreret sin hovedfjende, den tidligere udenrigskommissær og øverstbefalende for Den Røde Hær, Lev Trotskij. Trotskij måtte forlade Sovjetunionen i 1928 og levede derefter i eksil i Mexico, hvor han i 1940 blev myrdet af en af Stalins agenter.

Opgøret mellem Stalin og Trotskij var først og fremmest en elementær kamp om retten til at bestemme, men der var også ideologiske forskelle. Trotskij gik ind for den såkaldt permanente revolution, hvor det sovjetiske kommunistparti skulle arbejde for at udbrede revolutionen til hele verden, mens Stalin under betegnelsen socialisme i ét land mente, at man i første omgang burde virkeliggøre socialismen i Sovjetunionen, før man iværksatte en verdensrevolution.

I midten af 1930’erne iværksatte Stalin en bølge af arrestationer, deportationer og henrettelser af reelle og indbildte politiske modstandere, der blev anklaget for at være trotskister, højreafvigere og folkefjender.

Det er omstridt, hvor mange mennesker der blev ofre for Den Store Terror, men arkiverne viser, at alene i perioden 1936-1938 blev flere millioner henrettet, fængslet og idømt tvangsarbejde. Udrensningerne var først og fremmest et indenrigspolitisk anliggende, men Stalins hårde kurs over for politiske modstandere kom også til at kaste lange skygger i udlandet, og det gav anledning til en række dramatiske begivenheder, som Tage og Halfdan skulle få tæt ind på livet både før og under deres rejse i sommeren 1938.

Arbejdsløshed i Danmark I Danmark ramte den økonomiske krise for alvor i 1932, hvor arbejdsløsheden nåede op på 32 procent, og det var baggrunden for, at den socialdemokratisk/radikale regering natten til den 30. januar 1933 indgik et epokegørende forlig med Venstre i statsminister Thorvald Staunings lejlighed i Kanslergade.

Kanslergadeforliget indeholdt blandt andet en socialreform, som brød med tanken om forsorg og almisser og indførte et rettighedsprincip, der gav ret til at modtage ydelser uden at miste sin stemmeret. Selv om reformen betød, at flere kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse, var det ingen dans på roser. Efter kun 108 dage på dagpenge var man igen henvist til offentlig forsorg. For Tage og Halfdan betød det lange perioder uden understøttelse, og så kunne man lige så godt tage på langfart i stedet for at trave skosålerne tynde i Københavns gader.

15

Sommeren38-HR-02.indd 15

08.07.2022 13.17

Trotskisme og esperanto De to rejsekammerater tilhørte den danske venstrefløj, der allerede i 1930’erne var beriget med et stort antal organisationer, knopskydninger og udbrydergrupper, og de fleste af dem var små. For eksempel nåede trotskisterne og Leninistisk Arbejdsgruppe (LAG) i denne periode aldrig over 40 organiserede medlemmer – ofte var der kun det halve eller færre og et ukendt antal sympatisører.

LAG så imidlertid sig selv som del af en verdensbevægelse. Det internationale udsyn bidrog til, at Poul Moth og kredsen omkring ham var meget optaget af fremmedsprog i almindelighed og af kunstsproget esperanto i særdeleshed. Esperanto blev i 1880’erne konstrueret af den polsk-jødiske øjenlæge Ludwik Zamenhof for at fremme fred og mellemfolkelig forståelse.

Især Moth og Tage Lau var sprogbegavelser, og de beherskede flere sprog.

Moth, Kjelsø og Lau var alle tilknyttet det internationale arbejderesperantistforbund SAT (Sennacieca Asocio Tutmonda – den verdensomspændende anationale sammenslutning) – ud fra tanken om et verdenssprog, der skulle forene verdens arbejdere.

Dermed adskilte man sig fra arbejderbevægelsens traditionelle betoning af det ‘internationale’ – Arbejdere i alle lande, forén jer! – til fordel for det ‘anationale’ – en verden uden nationer og grænser. Det fik Poul Moth til under Besættelsen at tage afstand fra modstandskampen, fordi den var national. I stedet delte han foran Østerport Station i København løbesedler ud til de tyske soldater med en opfordring til at vende deres geværer mod klassefjenden.

Mange på den danske venstrefløj mente derfor, at Moth-kredsen undlod at forholde sig til verdens reelle problemer for i stedet i teoretiske vendinger at bekende sig til en ikkestalinistisk, verdensbaseret socialisme med rod i Fjerde Internationale. Desuden havde flertallet af LAG’s medlemmer ”gjort arbejdsløsheden til en livsstil”, som syndikalisten Carl Heinrich Petersen senere udtrykte det. Poul Moth og hans folk havde i hvert fald ikke mange penge, og de gjorde en dyd af nødvendigheden ved at forsage materielle ejendele som møbler og andet for at lægge afstand til en småborgerlig livsstil.

I forlængelse heraf ønskede Moth, Lau og Kjelsø også at reformere det danske skriftsprog ved at benytte en form for lydskrift uden store bogstaver – heller ikke efter punktum. De ville gøre op med den borgerlige retskrivning for at gøre sproget lettere tilgængeligt for arbejderbefolkningen – og det var sådan, Tage og Halfdan skrev i deres dagbøger under cykelturen i 1938. Desuden brugte Moth af idealistiske grunde altid rødt farvebånd.

16

Sommeren38-HR-02.indd 16

08.07.2022 13.17

Det irriterede de tyske emigranter, der var hærdet af det barske politiske opgør i Tyskland. De mente tværtimod, at Moths manerer øgede afstanden til almindelige arbejdere.

Her mange år efter bidrager brugen af lydskrift og røde farvebånd da også til at tegne et billede af Moth og folkene omkring ham som en lille, lukket gruppe mennesker, der talte om revolution og tidens aktuelle emner, men på mange måder levede i deres egen verden. Den danske historiker Steen Bille Larsen har betegnet Poul Moth som en oratorisk begavelse og en stor idealist, som havde et skær af fantasteri over sig. De tyske emigranter anså Moth for at være en opblæst drømmer, mens andre i det trotskistiske miljø opfattede ham som dominerende og ikke til at stole på. Men den opfattelse delte Tage Lau og Åge Kjelsø ikke. Tværtimod. De var pot og pande med deres mentor Poul Moth, som i Tage og Halfdans dagbøger blev omtalt med kælenavnet Pablo.

Halfdan og syndikalismen Halfdans bror Milner var i en periode med i DKU, og både han og Halfdan var medlem af Antifascistisk Kampforbund, som videreførte den militante tradition fra DSU’s uniformerede kampgruppe, Ordensværnet. Vi ved ikke, om Halfdan og Milner deltog i politiske gadeslagsmål, men det lykkedes dem alligevel at blive arresteret i november 1938, efter at de var mødt op med nogle skilte foran Odd Fellow Palæet for at deltage i en demonstration mod et nazistisk møde. De andre demonstranter kom bare ikke, og så måtte brødrene Rasmussen en tur i Vestre Fængsel.

Nogle år tidligere havde Halfdan Rasmussen mødt den gamle syndikalist Christian Christensen (1882-1960). Han havde i 1910 stiftet Fagoppositionens Sammenslutning og var i årene omkring Første Verdenskrig en drivende kraft i den anarko-syndikalistiske bevægelse i København. Syndikalisterne ønskede gennem Direkte Aktion – strejker, sabotage, boykot – at mobilisere arbejderklassen til at gennemføre en social revolution. Det stod i skærende kontrast både til den marxistisk-kommunistiske forestilling om, at samfundet må gennemleve et antal nøje definerede økonomiske stadier før den endelige samfundsomvæltning, og til Socialdemokratiet, der ønskede at forbedre arbejderklassens vilkår gennem demokratiske reformer og samarbejde med det politiske system.

Fra 1936 udgav Christian Christensen med svensk støtte ugeavisen Arbejdet, som havde redaktionslokaler på Blågårds Plads 21. Bladet kommenterede ud fra en syndikalistisk vinkel tidens politiske spørgsmål og bragte blandt andet fyldige reportager om situationen i Spanien.

17

Sommeren38-HR-02.indd 17

08.07.2022 13.17

Halfdan Rasmussen var træt af livet som arbejdsløs. Han ville ”noget med ord”, og det bragte ham og Christian Christensen sammen i det, der skulle blive til et langt venskab. I de to et halvt år fra 1936 til 1938, hvor Arbejdet eksisterede, skrev Halfdan Rasmussen en række prosatekster og 46 digte. Det første digt, Vi er stolte, blev bragt den 15. august 1936, kort efter at Den Spanske Borgerkrig var brudt ud. Det handlede om den ”mørke, varme, spanske pige”, som kæmpede mod fas­cismen.

Christian Christensen hjalp Halfdan i gang med at skrive og fik derfor en særlig betydning i den vordende digters liv. Dagbøgerne fra Tage og Halfdans rejse i sommeren 1938 viser da også, at da den store verden ventede, var første stop det ikke videre eksotiske Høsterkøb for at tage afsked med Christian Christensen og hans kone, Lisbeth.

Forbrødring Når trotskisten Tage Lau – der havde rod i en kommunistisk-marxistisk livsanskuelse – tog med Halfdan for at hilse på den gamle syndikalist Christian Christensen, afspejler det den komplicerede politiske situation i 1930’erne.

De store udrensninger i Sovjetunionen og udviklingen under Den Spanske Borgerkrig viste nemlig den europæiske venstrefløj, at truslen mod de revolutionære bevægelser ikke alene kom fra fascismen, men også østfra, og det førte til en forbrødring mellem trotskister og syndikalister mod deres fælles fjende: Stalin.

I København var disse grupper meget små, og det var almindeligt med personsammenfald og medlemskab af overlappende grupperinger. Flere af dem havde endda deres udspring i DSU. Der var derfor ikke noget usædvanligt i, at Halfdan Rasmussen i 1935 blev medlem af International Socialistisk Brevklub, som udsprang af den trotskistiske Moth-gruppe, og året efter af Fagoppositionens Sammenslutning, som var knyttet til Christian Christensen og syndikalismen.

I 1937-1938 blev der gjort et forsøg på at samle de antistalinistiske grupper i Socialistisk Samvirke, men det løb ud i sandet på grund af personlige modsætninger og mangel på aktivister. Samvirket nåede dog at fejre 1. maj i 1938, mens stemningen stadig var god. Halfdan bidrog til festen med en af sine lejlighedssange, Lover Stalin (på melodien Lover Herren, Han er nær), hvor andet vers lød:

18

Sommeren38-HR-02.indd 18

08.07.2022 13.17

Hvem forgifted snogene i vor zoologisk’ have hvem afspored togene og kom gift i Gorkis mave?

Det var Trotskis tro lakajer der kom vand i Stalins bajer.

Borgerkrig i Spanien Alle de politiske slagsmål, både hjemme i Danmark og ude i Europa, blev afspejlet i en af periodens helt centrale begivenheder: Den Spanske Borgerkrig. Dybest set var krigen et spansk anliggende med rødder i landets egen historie, men i takt med at frivillige fra hele verden drog til Spanien for at kæmpe på republikkens side, og flere af de europæiske stormagter mere eller mindre åbenlyst blandede sig i konflikten, fik den international betydning.

Det meste af borgerkrigen blev udkæmpet før Tage og Halfdans rejse gennem Belgien og Frankrig, og de voldsomme begivenheder omtales ikke direkte i dagbøgerne. Ikke desto mindre er den militære og politiske udvikling under Den Spanske Borgerkrig en forudsætning for at forstå situationen i sommeren 1938. Derfor er der grund til for en stund at vende blikket mod Spanien.

Lidt forenklet var årsagen til borgerkrigen en modsætning mellem en forarmet arbejderklasse og landets elite – godsejerne, kirken og hæren – hvor der ikke var nogen vilje til at forandre de eksisterende forhold. Arbejderne og det politiske centrum-venstre gik sammen i en Folkefront, som efter en kneben sejr ved parlamentsvalget i februar 1936 forsøgte at gennemføre en række politiske reformer.

Det førte til voksende social uro, og om aftenen den 17. juli 1936 rejste militæret i de spanske besiddelser i Marokko sig mod regeringen.

Dagen efter bredte opstanden sig til det spanske fastland, men med en stor folkelig opbakning lykkedes det bevæbnede arbejdere at nedkæmpe militæret i store dele af landet.

Militærets opstand lagde republikkens magtapparat i ruiner, og i de områder, hvor oprørerne blev nedkæmpet, havde hvert parti og fagforening sine egne militser og egne domstole. Overalt – og især i Catalonien, Aragonien og Andalusien, hvor det anarko-syndikalistiske Confederación Nacional del Trabajo (CNT) stod stærkt – blev godser og landsbyer, jord, værksteder og fabrikker kollektiviseret af arbejderorganisationerne. Alle beslutninger blev truffet af revolutionære komitéer. Arbejdere i blå overalls beherskede gaderne i Barcelona, hvor det blev farligt at bære ‘borgerlig’ beklædning som blød hat og slips.

19

Sommeren38-HR-02.indd 19

08.07.2022 13.17

Russerne kommer Allerede fra borgerkrigens begyndelse fik nationalisterne under general Franco aktiv hjælp fra Italien og Tyskland, først med flystøtte og transport, og snart fulgte både våben og regulære tropper. Vestmagterne frygtede imidlertid, at borgerkrigen skulle udvikle sig til en international konflikt, og med støtte fra USA fik Frankrig og Storbritannien i slutningen af august 27 europæiske stater – herunder de store lande samt småstaten Danmark, der fulgte vestmagternes linje – til at indgå en aftale om ikke at blande sig i Den Spanske Borgerkrig. Det betød i praksis, at den spanske republiks demokratisk valgte regering blev afskåret fra at købe våben på det internationale marked, mens Hitler og Mussolini – i strid med ikkeindblandingsaftalen – støttede oprørerne.

På det storpolitiske niveau ønskede Sovjetunionen at indgå en alliance med Frankrig og Storbritannien for at imødegå den militære trussel fra Tyskland, og derfor ønskede man ikke et tyskvenligt Spanien syd for Pyrenæerne. Samtidig så Stalin og den sovjetiske ledelse med bekymring på den sociale revolution i landet, som svækkede vestmagternes vilje til at støtte den spanske republik. I løbet af september lagde Kreml sig derfor fast på en kurs, hvor man agiterede for en fredelig, demokratisk vej mod socialismen for ikke at gøre vestmagterne urolige. Man besluttede samtidig at yde republikken aktiv våbenhjælp og via Komintern at organisere nogle militære enheder for udenlandske frivillige, der skulle kæmpe for den spanske republik – De Internationale Brigader.

De spanske kommunister De Internationale Brigaders disciplinerede indsats under Slaget Om Madrid i november 1936 blev et stort folkeligt gennembrud for det spanske kommunistparti (PCE), og da de sovjetiske våben kun blev tildelt politisk loyale enheder, stod det hurtigt klart, at tiden var inde til at tage det endelige opgør med de revolutionære komitéer og anarkisternes højborg, Barcelona.

Den 3. maj 1937 udbrød der kampe mellem CNT og det trotskistiske Partido Obrero de Unificación Marxista (POUM) på den ene side og kommunisterne på den anden – en borgerkrig bag fronten, som på vore breddegrader især er kendt fra forfatteren George Orwells bog Hyldest til Catalonien. Den 7. maj nåede hærenheder fra Valencia frem til Barcelona, og dagen efter havde de situationen under kontrol. De revolutionære grupper var slået. Den moderate socialist Juan Negrín, der var allieret med kommunisterne, overtog regeringsmagten, og med den sovjetiske våbenhjælp i ryggen blev PCE republikkens førende politiske kraft.

20

Sommeren38-HR-02.indd 20

08.07.2022 13.17

Som en udløber af Stalins udrensninger hjemme i Sovjetunionen blev POUM nu forbudt som en trotskistisk, forbryderisk organisation, og partiets ledelse fængslet.

POUM’s generalsekretær Andreu Nin forsvandt, og man har i nyere tid fået vished for, at han blev likvideret af den kommunistisk styrede sikkerhedstjeneste SIM. Udenlandske trotskister blev fængslet, og George Orwell, som havde kæmpet i POUM’s militser, måtte flygte ud af landet med det hemmelige politi i hælene.

Krigens afslutning Imidlertid var republikken internationalt isoleret, og der var ingen udsigt til, at man kunne vinde over Francos styrker; men den republikanske regering håbede at kunne forlænge krigen, så man ville komme på vestmagternes side i det store opgør, der var i vente.

Den 25. juli 1938 – på et tidspunkt, hvor Tage og Halfdan på deres tur var nået frem til badebyen Arcachon 55 kilometer sydvest fra Bordeaux – indledte Republikken en sidste, desperat offensiv over Ebrofloden i det sydvestlige Catalonien, men offensiven gik i stå, fordi man manglede reserver.

Den 30. september forliste republikkens håb om militær hjælp fra vestmagterne, da Frankrig og Storbritannien indgik Münchenaftalen med Adolf Hitler. Det fik Stalin til at se sig om efter andre muligheder for at sikre sig mod Tyskland, og dermed mistede Den Spanske Borgerkrig sin betydning for den sovjetiske udenrigspolitik.

Catalonien faldt i slutningen af januar 1939, og om morgenen den 28. marts kunne de nationalistiske tropper uden modstand rykke ind i Madrid. På havnen i Alicante kæmpede tusindvis af flygtninge for at komme med de sidste skibe bort fra Spanien. Lørdag den 1. april 1939 kunne Franco meddele, at ”La guerra ha terminado” – krigen er slut.

Danskere i Den Spanske Borgerkrig Mens der stadig blev kæmpet i Spanien, mobiliserede borgerkrigen store dele af den europæiske venstrefløj. Det fik 35.000 hovedsagelig unge mænd til at rejse til Spanien for at kæmpe på republikkens side, og blandt dem Tage Lau, som i løbet af august eller september 1936 ankom til Spanien med sin gode ven Åge Kjelsø.

Da Tage og Halfdan i sommeren 1938 satte sig op på deres tandem, havde Tage altså allerede været i Spanien. Hans – og ikke mindst Kjelsøs – oplevelser dernede danner således bagtæppet for Tages og Halfdans senere rejse gennem Belgien og Frankrig til den spanske grænse.

21

Sommeren38-HR-02.indd 21

08.07.2022 13.17

Både Åge Kjelsø og Tage Lau var arbejdsløse, så i maj 1936 havde de taget deres cykler og var kørt sydpå for at deltage i en esperantistkongres i Jugoslavien. Derfra gjorde de sig en tåget forestilling om at cykle videre til Japan. Rejsen begyndte et par måneder før udbruddet af Den Spanske Borgerkrig og trafikken til og fra De Internationale Brigader, så det kunne godt lade sig gøre for to unge arbejdere at rejse gennem det nazistiske Tyskland. Turen gik godt, indtil de kom til bjergene i Tjekkoslovakiet og Østrig. – ”Så blev det for strengt at cykle. Husk på, vi fik jo ikke mad hver dag. Så vi blaffede videre. Det gik også godt nok. Indtil vi kom til Jugoslavien. Der var s’gu ingen biler.”

Undervejs hørte de, at der var udbrudt borgerkrig i Spanien. I Jugoslavien fik de kontakt til de lokale kommunister og deltog i et møde, hvor en af partiets ledere, den senere præsident Josip Tito, opfordrede tilhørerne til at melde sig som frivillige for at kæmpe for den spanske republik.

Tage og Åge var i øvrigt ikke de eneste danskere, der tog cyklen sydpå. Det er mere kendt, at de tre brødre Harald, Kai og Aage Nielsen den 22. august 1936 cyklede fra DKU’s lokaler på Bjelkes Allé i København med deres kammerat Hans Petersen. De nåede Spanien i midten af september og var blandt de første af omkring 500 danskere, der kæmpede i De Internationale Brigader under borgerkrigen.

Tage Lau endte i det uafhængigt-trotskistiske parti POUM’s propagandaafdeling i Barcelona, hvor han arbejdede som oversætter, med duplikering og andre kontoropgaver. Men hans ophold kom kun til at vare tre måneder: ”Så drak jeg vand. Det har jeg aldrig gjort siden. Jeg fik tyfus.” Og det skal nok passe, at han aldrig rørte vand igen. Der stod i hvert fald i hans nekrolog i Socialistisk Arbejderpartis ugeavis Klassekampen, at ”Carlsberg-porter var et af Tages hovednæringsmidler.”

Tage har senere sagt, at han ikke husker meget, efter han blev syg. Kun at han blev båret ud i en togvogn og i marts 1937 lå på et hospital i Paris. Det fremgår imidlertid af dagbogen fra turen med Halfdan, at Tage i december 1936 tilbragte nogen tid hos en kammerat, Paul Monni, i Narbonne i Sydfrankrig, men det er uklart, om det var på vejen til eller fra Spanien.

Under alle omstændigheder blev Tage arresteret af Gestapo i Stuttgart, fordi han havde spanske stempler i passet. Det kostede ham et lag tæsk og tre måneder i tysk fængsel, før det danske udenrigsministerium fik ham ud.

Det skulle gå Åge Kjelsø endnu værre.

22

Sommeren38-HR-02.indd 22

08.07.2022 13.17