Smuglerlandet Danmark

N I L S VA L D E R S D O R F J E N S E N

SMUGLERLANDET DANMARK er t og cigarett u r p s r, e k s e n Men

G A D S F O R L AG U d g i ve t i s a m a r b e j d e m e d

SMUGLERLANDET DANMARK Mennesker, sprut og cigaretter © 2022 Nils Valdersdorf Jensen og Gads Forlag Forlagsredaktion: Rikke Kensinger Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lebureau Sat med: Georgia, Gotham og Dynamoe Pro Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06871-6 Forsidebillede: besætningen på skonnerten MARIE, 1913 Thurø Lokalhistoriske Arkiv. Farvelægning: Mads Madsen Bogen udgives i samarbejde med Svendborg Museum og M/S Museet for Søfart og er tillige: M/S Museet for Søfarts Årbog 2022 Bogen er bind 81 i rækken af museets årbøger og samtidig at regne for Maritim Kontakt nr. 44 ISSN: 2245-7879 For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne.

Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav vil i denne forbindelse blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om Ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

”Alle smuglede – om ikke alene for fordelens skyld, saa for den Tilfredsstillelse, der laae i at snyde Toldvæsnet” Johannes Olsen D e n s yd f y n s ke s e j l s k i b s f a r t s h i s t o r i e , 1 9 3 2

Bogen er udgivet med støtte fra: A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond M/S Museet for Søfarts Venner

INDHOLD MUSEETS FORORD

8

1914-1918

72

SMUGLENDE DAMER FORFATTERENS FORORD

10

1750-1850

14

DE MANGE GRÆNSERS LAND

I VERDENSKRIGENS SKYGGE

74

Kontrabande

76

Udførselsforbud og øget kontrol

77

16

Forbindelsen til Sønderjylland

79

Smuglerdigteren

22

Færgedamerne

80

Rovbierne fra Marstal

25

På åbent hav

84

Bundet sammen af vand

27

Fra vestfronten til Ærø

85

Krigstid er smuglertid

29

Krydstoldvæsenet

33

1918-1935

88

Nissumkræmmerne og Ommelsmuglerne

38

DEN SKANDINAVISKE FORBUDSTID

90

Da byportene faldt

42

Prisstigninger

90

Våd eller tør

93

Smuglerkapløb

96

1850-1914

46

En splittende figur

102

SMUGLERIET PÅ RETRÆTE

48

Afholdsmand med sprit

105

Ingen Kystindsnigelse

50

Markedet, der ikke ville dø

109

Uden kontrol

52

Helsingforskonventionen

115

Avisernes interesse

53

Kongen af Kattegat

116

Toldloven af 1863

54

I et civiliseret land

118

Smuglerboom

56

Varer ud af landet

57

1935-1960

122

SMUGLERE I KRIG OG FRED

124

Ingen urigtigheder

60

De undvegne

62

De røde søfolk

Tøj til konen

65

Den sorte børs

127

Transport af egne varer

67

Menneskeligt smuglergods

129

Forkærlighed for snyd

70

Efter krigen

132

126

Koks og skarpe varer

137

Smuglerpartiet

215

Smugleri og hierarki

145

Klædt af

217

Runa-sagen

146 1970-2000

220

NYE VARER, NYE GRÆNSER

222

1960-1980

148

STORSMUGLERNE

150

De første stoffer

222

152

Fra cigaretter til hjemmelavede dollars

225

Bent Ricardo og de andre

158

Lastbiler med gods i

227

Rødspætteligaen

160

Nutidens skibskontrol

230

Kokain og oksekød

232

Smuglervarer med fart på

Folkehelte

165

Omfanget af speedbådssmuglerierne

169

Spionsmuglerne

172

1750-2000

236

TOVE-sagen

173

MED STATEN SOM MODSTANDER

238

Tolderen som modstander

238

1960-2000

176

Korruption og traktementer

244

I STRIDE STRØMME

178

Vold mod tjenestemænd

247

178

Gestapo-Larsen og den gode tolder

249

Bagenkop-Kiel og Faaborg-Gelting

181

Smuglende fællesskaber

252

Sprittede sange

186

Et andet centrum

259

Lystsejlersmuglerne

189

Den ligegyldige stat

261

Sømændenes smugleri

193

Privatdanskerne

262

Smugleriet som sport

203

Smuglernes fortællelyst

205

TAK

Tips om smugleri

207

KILDER OG LITTERATUR

268

Til videresalg

209

ILLUSTRATIONSLISTE

284

Mange bække små

212

PERSONREGISTER

286

Den politiske debat

214

Spritfærgerne

266

MUSEETS FORORD Da smugleri var en folkesport Når danske medier i dag rapporterer om smugleri, er det ofte skræmmende og uhyggelig læsning: Narkotika i alle afskygninger, ulovlige (og ofte sundhedsfarlige) fødevarer – for ikke at tale om mennesker, hvis liv sættes på spil af griske og kyniske smuglere.

Sådan var det ikke i de gode gamle dage, fristes man til at sige. For smugleriet i Danmark har udviklet sig voldsomt i de sidste 50 år: Fra en næsten uskyldig nebengeschæft blandt lystsejlere og søfolks til big business, der i dag styres af internationale bagmænd.

Forfatter Nils Valdersdorf Jensen, der er afdelingsleder på Svendborg Museum, har især fokus på den tid, hvor smugleri nærmest var en folkesport. Hvor dét at snyde tolderne næsten var bedre end den fortjeneste, man kunne opnå, når de indsmuglede varer blev solgt. ”Jeg har nu lært, at det er en af Søfolks bedste Fornøjelser, naar de ved Lejlighed kan komme til at spille alle Landes Toldere et harmløst puds”, som en af bogens kilder citeres for at sige.

Mange af bogens fortællinger udspringer derfor fra hele det maritime miljø i Øhavet. Men smugleriet var også udbredt langt Øresundskysten, omkring Bornholm og ved den jyske vestkyst, så bogen er et lille stykke danmarkshistorie fra en tid, der nu er forbi. For som en anden kilde i bogen siger: ”Det sjove gik af sporten, da de nedlagde toldkrydserne, så var der ikke noget modstand længere”.

Vi er glade for at kunne præsentere denne bog i et samarbejde med Svendborg Museum og Gads Forlag og med støtte fra M/S Museet for Søfarts Venner og A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond.

God læselyst!

Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart, september 2022

8

SMUGLERLANDET DANMARK

FORFATTERENS FORORD

Forladte gummibåde på Damsbo Strand efter aktionen.

En aprilmorgen i 1994 sejlede coasteren HELA stille ind i Helnæsbugten på den fynske sydvestkyst. Skibet var lastet med 5,5 tons marokkansk hash med en markedsværdi på en kvart milliard kroner. Besætningen lossede hashen over i gummibåde og sejlede mod stranden. Men inden de fik placeret lasten i de ventende varevogne, anede de uråd og begyndte at kaste hashen i vandet. Deres mistanke blev hurtigt bekræftet: I lavtflyvende helikoptere og hurtigtsejlende motorbåde hastede en indsatsstyrke af toldere, militær og politi mod skibet. Styrken gjorde kort proces, bordede HELA, beslaglagde 1,5 tons hash, tilbageholdt varevognene og satte i efter hashen. I dagene efter aktionen finkæmmede fynboer strandene i håbet om at finde en pakke hash. Sandsynligvis for findelønnens skyld.

Det fejlslagne landsætningsforsøg tager del i en lang tradition for smugleri i de danske farvande. I 1769 argumenterede byfogeden i Svendborg for, at smugleriet i Det Sydfynske Øhav var blevet så voldsomt, at øboerne burde forbydes at have både. De smuglede ikke hash, som folkene på HELA, men fødevarer, klæde, brændevin og sukker. Toldvæsenets Eftersøgningstjeneste ville sidst i 1960’erne nok have nikket genkendende til byfogedens frustration over øboerne. Da piskede speedbåde afsted mellem Østblokken og Danmark med billige cigaretter, som de satte i land på de sydlige kyster fra Langeland til Lolland.

Problemet var så stort, at Toldvæsenet i 1960’erne omtalte kysterne som ”erfaringsmæssigt særligt smuglerifarlige strækninger”, samtidig

10

SMUGLERLANDET DANMARK

Krydstoldjagt XVI fra 1897 – i dag museumsskibet VIKING.

med at danskere fra hele landet og fra alle samfundslag hyggede sig med småsmugleri på de talrige færgeforbindelser mellem Danmark og Vesttyskland. I dag kan man købe illegale cigaretter billigt på de sociale medier. Smugleri er stadig en udfordring for den danske stat.

Siden enevælden har den danske befolkning været vant til en stærk stat. Fra prædikestolene betonede statens præster i 1700-tallet, at man skulle betale sin skat, for skatteunddragelse var som at stjæle fra Gud, og sande kristne adlød staten. For de fleste danskere har staten været en medspiller, en, vi kan have tillid til. Opbakningen til velfærdsstaten er generelt stor, og flertallet betaler deres skat, om ikke med glæde, så dog uden alt for store krumspring.

Danmark figurerer ofte i toppen af alle de rigtige statistikker, og fortællingen om Danmark er præget af de folkelige bevægelsers succes, et stærkt demokrati og en velfungerende velfærdsstat. Hvordan passer smugleri ind i den fortælling? Det spørgsmål har jeg tumlet med, siden jeg som nyansat museumsinspektør på Svendborg Museum i 2015 tog min første sejltur med krydstoldjagten og museumsskibet VIKING fra 1897. Inden sejlturen ledte jeg efter smuglerhistorier – og der var rigeligt at tage af. Overfloden af historier blev kun endnu større, da jeg fortalte dem videre. For det viste sig, at alle ombord på VIKING kunne fortælle

12

SMUGLERLANDET DANMARK

deres egen smuglerhistorie. Enten havde de selv smuglet, eller også havde ”nogen, de kendte”, gjort det. Fortællingerne blev delt uden skam og modtaget med latter.

Bogen her beskriver for første gang smugleriets historie i Danmark.

Fokus er på udviklingen af det maritime smugleri fra 1750 til 2000 med særlig tyngde i det sydfynske område, der er Danmarks smuglerfarvand par excellence, men jeg har også udblik til andre storsmuglende områder i Danmark. I perioden 1750-1960 bygger bogen på skriftlige kilder, mens jeg for perioden 1960 til 2000 også inddrager mundtlige kilder, da vi har det privilegium, at smuglere fra 1960’erne og fremefter kan dele deres viden om det uopdagede smugleri – og ofte gerne vil. Til bogen har jeg interviewet ca. 20 tidligere smuglere, der optræder anonymt i bogen med vilkårligt valgte initialer.

Bogen omhandler kriminalitet i lille og stor skala og bruger kildemateriale, der indeholder følsomme oplysninger. Pga. arkivlovens grænse på 75 år for personfølsomme oplysninger har jeg anonymiseret alle nævnt i toldvæsenets arkiver efter 1946. Det samme gælder oplysninger, der kan bidrage til at identificere personer ud fra kendetegn som adresser, arbejdsplads eller ejerforhold. Også her indikerer initialer anonymitet. Det gælder naturligvis ikke brug af aviser eller offentligt tilgængelige erindringer efter 1946.

De 250 år, bogen omhandler, er de mest foranderlige i danmarkshistorien. Landet både industrialiseres og afindustrialiseres, demokratiseres og besættes, formindskes, forstørres og globaliseres, mens befolkningen vokser eksplosivt fra knap en million omkring år 1800 til over fem millioner i år 2000. Byerne vokser, landbruget centraliseres, og de maritime erhverv ændrer sig fra enmastede jagter til flere hundrede meter lange containerskibe. Smugleriet er konstant til stede gennem alle disse forandringer.

FORORD

13

1750-1850

DE MANGE GRÆNSERS LAND En dagligdags scene i de fleste danske købstæder portrætteret af kunstneren Wilhelm Marstrand i 1831. Her afslører tolderen en kvinde med klæde under kappen ved en accisebod i København. Ofte havde tolderen en stok til at tjekke, at beholdere indeholdt det angivne – og at ingen skjulte noget under tøjet.

I 1797 satte Christian 7. sit monogram under en ny, stor toldlov, toldloven af 1797. De følgende mange år var den grundloven for dansk handel. Inspireret af det gryende fokus på frihandel og sund konkurrence, som filosoffen Adam Smith argumenterede for, indskrænkede den over 300 sider lange lov ”de hidtil værende Forbude til saa lidet et Antal, som efter Tider og Omstændigheder endnu er fundet mueligt”. Samtidig gik toldsatserne fra tårnhøje til moderate. Handlen skulle være mere fri. ”Grundlovens” formål var at støtte Danmark-Norges handel. Men den skulle eksplicit også hindre smugleri, der var blevet et reelt problem. Som det hedder i introduktionen til toldloven, var ”Smughandel … jevnligen indtraadt i redelig Handels Sted, har berøvet Statskassen en Indtægt, som den kunde behøve, og saaledes … virket til Skade for det Almindelige”. Smugleri var yderst vanskeligt at forhindre, hed det i forarbejdet til loven, da Danmark bestod af øer, og Norge havde en meget lang kystlinje.

I århundredet frem mod vedtagelsen havde smugleriet været hverdag for beboerne i landets kystegne og en hovedpine for centraladministrationen. Og smuglerne havde da også mange grænser at krydse – og mange muligheder for profit.

Først og fremmest var der grænserne mellem Danmark-Norge og dets nabolande, men der var også en toldgrænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, selv om den danske konge var herre til begge dele. Ved Kongeåen betalte man kongens told, deraf navnet på åen. Det

16

SMUGLERLANDET DANMARK

18

SMUGLERLANDET DANMARK

Et udsnit af Det Sydfynske Øhav i 1889. Ærø og småøerne er med i fuld figur, mens Langeland er skåret over. Den lange kystlinje, de mange naturhavne, de rejselystne øboere og nærheden til stærke økonomiske centre i Tyskland gjorde Øhavet til et smuglereldorado.

KAPITEL 1

19

På Det rybergske familiebillede fra 1797 har kunstneren Jens Juel malet storkøbmanden Niels Ryberg (1725-1804) siddende med Frederiksgave (nu Hagenskov) på Vestfyn i baggrunden. En del af Rybergs formue kom fra lyssky handel. I 1752 blev han anklaget for at have importeret indigo og kaffe uden at oplyse den korrekte vægt. Han slap dog med en bøde, da han klagede sin nød til Rentekammeret: ”min timelige velfærd staar nu i højeste fare, siden jeg ganske aldeles ingen tab taaler, formedelst min formuer er intet, uden hvad mig af godt folk er blevet betroet”.

var den såkaldte mellemrigstold, der særligt ramte den jyske eksport af kvæg. For jyderne var smugleriet over Kongeåen en institution, eller som højskolemanden H. Feilberg beskrev det i 1910, ”denne lille Krig mod den borgerlige Lov og dens Haandhævere”. Især smuglede bønderne manufakturvarer og kvæg, og det var efter ”den almindelige Mening en stor Ære for en Mand at bedrage Toldvæsenet; jo dristigere hans Farter var, jo mere blev han beundret og omtalt”. Selv om smugleriet krævede, at man var ude om natten, når mørket var tættest, kunne man tjene store penge og drikke alt det brændevin, man lystede. Store hold bærere af 40-50 mand samledes på kroer, inden turen gik sydover mod Kongeåen for at hente de varer, der skulle smugles ind.

Samtidig var hver eneste købstad sin egen juridiske enhed, afgrænset fra omkringliggende landområder med volde, plankeværker eller hegn.

For at komme ind i byen med handelsvarer skulle bønder og købmænd betale accise, en særlig afgift, der blev pålagt de varer, de ville sælge på byens torv. I byporten eller acciseboden stod konsumtionsbetjenten klar til at opkræve afgifter. Det var i øvrigt et krav, at bønderne skulle lægge deres handel i købstaden, så for dem var der i teorien tale om dobbelt tvang – tvungen handel og tvungne afgifter.

Bønderne havde dog andre muligheder end at følge lovens bogstav.

Byportene var ikke de eneste indgange til byerne. Ofte brugte bønderne små gader i købstadens udkant til at snige sig ind efter mørkets frembrud. H.C. Andersen nævnte i sin dagbog 5. august 1830 under sit ophold i Svendborg ”Hulgaden, her Smuglerie og Stevnemøder”. Begge ting skulle helst gøres uset. I Aarhus havde Posthussmøgen samme funktion.

I stiftsrelationerne fra 1735 er omgåelsen af toldlovens bogstav evident. Her blev myndigheder over hele landet bedt om at svare på otte spørgsmål om deres egn og by – stiftsrelationerne var en art tidlig spørgeskemaundersøgelse. I Rødby klager magistraten i sin indberetning over smugleriet ved småhavnene og ved øerne. Både fra Ærø, som dengang hørte under Slesvig, lod om dagen, som om de fiskede, mens de om natten søgte i land for at afsætte indsmuglede varer og købe bøndernes produkter. I Rudkøbing på Langeland stod det virkelig grelt til. Her var tonen i magistratens indberetning direkte opgivende over for smugleriet: ”intet kand giøres Reede for”. De lokale købmænd kunne ikke konkurrere med smuglerpriserne, og byen tabte indtægter i en sådan grad, at købstaden beskrives som armodsramt og fyldt med forladte huse.

20

SMUGLERLANDET DANMARK