Sixten og Elvira.indd 2
17.09.2021 17.16
Sixten og Elvira – historien om et mord
Kathinka Lindhe Bearbejdet og oversat fra svensk af Anette Dina Sørensen
Gads Forlag
Sixten og Elvira.indd 3
17.09.2021 17.16
Sixten og Elvira - Historien om et mord Af Kathinka Lindhe © Forfatteren og Gads Forlag A/S, 2021 ISBN: 978-87-12-06471-8
1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekstredaktion og oversættelse: Anette Dina Sørensen Omslag: Lene Nørgaard, Le Bureau Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Sixten og Elvira.indd 4
17.09.2021 17.16
Til minde om min farmor Märta, som jeg aldrig har mødt, men altid tænkt på.
Sixten og Elvira.indd 5
17.09.2021 17.16
Sixten og Elvira.indd 6
17.09.2021 17.16
Indhold Forord:
En mosaik af det skete 9
Prolog:
Øen Tåsinge, syd for Fyn, 20. juli 1889 12
Kapitel 1. Fire døde i 1889 15 1.
Kapitel 2. Elvira Madigan – fra cirkusbarn til stjerneartist 25 2.
Kapitel 3. Sixten Sparres barndom og opvækst 51 3.
Kapitel 4. Guldrandet igen! Sixtens ægteskab og familieliv 1880-1889 73 4.
Kapitel 5. Sommeren 1889. På Tåsinge og i Vetlanda 127 5.
Kapitel 6. Efterdønningerne 1889-1890 173 6.
Kapitel 7. Fra tragedie til myte 185 7.
Kapitel 8. Hvordan gik det sidenhen? 189 8.
Epilog 199 Tak til 203 Litteratur og inspiration 205 Bogens illustrationer 214 Om forfatteren 221
Sixten og Elvira.indd 7
17.09.2021 17.16
Sixten og Elvira.indd 8
17.09.2021 17.16
Forord
En mosaik af det skete
Sixten Sparre var min farmors far. Selvom han kun blev fireogtredive år, levede han videre i teaterstykker, viser, romaner og film. De fleste elsker en romantisk kærlighedshistorie, og den, som Sixten indledte med Elvira Madigan, kom til at rumme alle de elementer, som man forventer sig af sådan en. Men i min familie var skammen total. Det var tabubelagt at nævne Sixten. Tavshed var den taktik, som hans hustru, Luitgard, valgte. Eller – havde hun mon noget valg? Da hun blev enke, var hun tredive år og alene med to børn på seks og otte år. Overalt snakkede man om dramaet, men selv talte hun ikke med nogen som helst om det, der var sket. Hun betroede sig kun til sin storebror i breve. Til børnene sagde hun: ”Far er væk”. Senere hen hed det sig, at ”han døde ganske ung”. Det må have krævet en kolossal energi hele tiden at skulle navigere i det pinefulde emne, men det lykkedes hende. Sixten Sparre blev udraderet af min families historie. Men en neddysset historie banker altid på. At vokse op og mærke, at her er noget, man ikke må tale om, vækker et barns nysgerrighed. Jeg kan huske portrættet af den alvorlige, unge kvinde, som var min farmor (og Sixtens Sparres datter Märta), og som døde, længe inden jeg blev født. Billedet hang i entréen derhjemme. Hver gang jeg gik forbi det, standsede jeg og kiggede. Min farmor så direkte på mig, og jeg tænkte: ”Hvad skete der egentlig i hendes familie?” 9
Sixten og Elvira.indd 9
17.09.2021 17.16
S I X T E N O G E LV I R A – H I S T O R I E N O M E T M O R D
Revolver fra 1887. Det våben, Sixten Sparre brugte til at myrde Elvira Madigan er forsvundet, alligevel har mange udstillinger gennem årene fremvist forskellige revolvere, og påstået, at det var mordvåbnet.
På et kursus i 2011 introducerede docent Malin Lennartsson fra Linnéuniversitetet i Växjö mig for begrebet ’mikrohistorie’. Som metodisk greb er ’mikrohistorie’ det at skaffe sig viden om fortiden ved at kigge nærmere på enkeltpersoner. ”Vi betragter altid fortiden i nutidens perspektiv. Forhold, som ikke ansås for interessante for halvtreds eller hundrede år siden, kan virke langt mere væsentlige i nutidens samfund”, skriver Anna Götlind og Helena Kåks i Mikrohistoria (2014). Med denne bog vil jeg kigge med nutidens brille på dramaet mellem Sparre og Madigan. Jeg har lagt en mosaik af alle de fakta, jeg har kunnet finde, præcis som Kåks og Götlind foreslår: ”Ved at lægge et puslespil af forskellige, ofte fragmenterede oplysninger er det muligt at beskrive et næsten sammenhængende livsforløb”. Min mosaik består af traditionel slægtsforskning baseret på kir10
Sixten og Elvira.indd 10
17.09.2021 17.16
E n mosaik af det skete
kebøger, bofortegnelser og konkursbegæringer. Alle datoer og fakta i denne bogen stammer herfra. Til dette lægger jeg brikker indsamlet fra bøger, dagblade og arkiver. I mosaikken har jeg desuden tilføjet små konstruerede passager. Disse ’frie fantasier’ bygger på oplysninger fra arkivmateriale. De følelser, jeg beskriver, at personerne har, trækker på mine slægtsforskningsfund, men stammer også fra datidens litteratur og avisartikler samt min indlevelsesevne som menneske. Jeg fandt ud af, at Sixtens hustru, Luitgard, var nødt til at opkøbe ting fra sit eget hjem på auktion, og når jeg skriver om det, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan hun har haft det i den situation. Mine slægtninges tanker og replikker er fiktionaliseret, men bygger på fakta, jeg har indsamlet, og er eksempler på, hvordan jeg har forsøgt at tænke mig ind i det stof, som jeg fremlægger her. De vigtigste brikker i fortællingen er imidlertid personernes egne ord, som præsenteres her for første gang. I Kristianstads museums arkiv findes flere kasser med håndskrevne arkivalier. Der er tale om Sixtens og hans fars, Sigges, efterladte digte, som jeg har gennemgået omhyggeligt. I Kunstakademiets arkiv i Stockholm fandt jeg over tyve af Sigge Sparres breve til kunstneren Johan August Malmström, breve, som er skrevet i Sixtens barndom og derfor giver indblik i, hvordan den var. Familiens efterladte breve – den sande guldgrube – fik jeg adgang til efter at have fået kontakt med slægtninge, jeg ikke har kendt før. I denne fortælling hører vi altså for første gang Sixtens egen stemme gennem digte, der ikke tidligere har været publiceret. Vi hører hans forældres stemmer. Og vi hører hans fastre og hans svigerfars kommentarer, alt sammen gennem de breve, som de skrev til hinanden. Men først og fremmest lytter vi til hustruen Luitgards bekymringer, når hun i breve betror sig til sin storebror og sin svigerinde i sommeren 1889. Tættere på familien Sparre kommer man nok ikke. Autentiske passager fra breve og digte gengives i kursiv i teksten.
Sixten og Elvira.indd 11
17.09.2021 17.16
Prolog
Øen Tåsinge, syd for Fyn, 20. juli 1889 Disen stiger op fra marken. Aftenen er kølig her inde i krattet. Sulten nager. Han må gøre det nu. Hun skutter sig i sin tynde uldtrøje. Han lægger armen om hende, mens de sidder på regnfrakken i skumringen. Han trykker hende hårdt ind til sig. Hvisker noget i hendes øre, mens han stikker hånden ned i jakkelommen. Pegefingeren lægger sig til rette på aftrækkeren. Forsigtigt lirker han revolveren op, mens de blide ord vandrer ind i hendes øre. Da hans hånd er lige ud for hendes højre tinding, skubber han hende lidt fra sig og trykker af. Skuddet er velanbragt. Skud er altid præcise, når det er Sixten Sparre, der skyder. En rød stribe løber ned over hendes kind, da han varsomt lægger hende til rette på regnfrakken. Det ser ud, som om hun sover. Og det gør hun jo – sover den evige søvn. Han rejser sig, retter på jakken og ser ned på hende. Han synes, hun ligner en dukke. Hans – og ingen andens. Han samler hendes arme fint hen over brystet, inden han sætter sig ned til venstre for hende. Så løfter han revolveren igen. Gaber op og sigter mod ganen. En øbo hører de to skud i aftenskumringen. Derefter er alt igen stille. Hvem var han, som holdt revolveren? Løjtnant ved de skånske dragoner. En mand, som underviste officerer i skudtræning. En poet 12
Sixten og Elvira.indd 12
17.09.2021 17.16
Ø en T å singe , s y d for F y n , 2 0 . j u li 1 8 8 9
Hedvig Jensen med kunstnernavnet Elvira Madigan.
og en drømmer. Alt det ved vi allerede. Historien er blevet fortalt så mange gange. Men hvordan endte han som egoistisk morder? Og hvorfra fik han ideen til, at det skulle ende sådan her? Svaret finder vi, hvis vi går et halvt år tilbage i tiden.
Sixten og Elvira.indd 13
17.09.2021 17.16
Sixten og Elvira.indd 14
17.09.2021 17.16
Kapitel 1.
1.
Fire døde i 1889
Jagtslottet Mayerling uden for Wien, Østrig 30. januar 1889 To skud blev udløst i det kejserlige jagtslot denne januarmorgen. Ikke for at nedlægge en kronhjort. Nej, det var kejserparrets eneste søn, den trediveårige kronprins Rudolf, som tog livet af sin unge elskerinde for derefter at skyde sig selv gennem munden. De blev fundet badet i blod, men også i champagne og cognac. Hun lå bleg og stiv på sengen. Han hængte over en stoleryg med halvdelen af hjernen skudt væk. Der var hjernemasse overalt i værelset. Skandalen var total: utroskab, mord og – næsten det værste af det hele – selvmord. Det var en social katastrofe, ikke bare for hoffet, men for hele nationen, som havde mistet sin tronarving. Rudolf, den festglade spøgefugl, var blevet tvunget ind i militæret. En følsom ung mand, mere interesseret i humaniora end i krigskunst. Gift i 1881 og far til en seksårig datter, men med smag for ”vin, kvinder og sang”. Som kronprins skrev han anonymt for en liberal avis i stedet for at rette ind og opføre sig som den kommende kejser. Han var besat af en romantisk idé om døden, en tankegang, som ikke var fremmed for tiden. Allerede i 1886 havde han forsøgt at < Mordet i Nørreskov på Tåsinge i juli 1889 blev den sommer til en føljeton i nordiske og europæiske aviser.
15
Sixten og Elvira.indd 15
17.09.2021 17.16
S I X T E N O G E LV I R A – H I S T O R I E N O M E T M O R D
overtale en af sine elskerinder til, at de skulle begå selvmord sammen, men Mizzi Kasper, som hun hed, slap væk, fortalte hun senere. I 1889 hed elskerinden Maria Vetsera. Hun var sytten år. Kejserfamilien forsøgte at dække over skammen. Maria Vetseras krop blev fjernet sammen med alle de tomme flasker, og værelset blev aflåst. Det skulle se ud, som om Rudolf var død på naturlig vis. Man meddelte, at det skyldtes ”et pludseligt hjerteanfald”, men nyheden virkede ikke troværdig. Derfor prøvede hoffet med en ny version. Kronprinsens død var nu forårsaget af ”pludselig sindsforvirring”. Maria Vetsera talte man ikke om. Ikke fordi hun havde været hans elskerinde – det blev betragtet som både en selvfølge og merit for en ung mand med Rudolfs rang. Men at nævne Marias lig ville være det samme som at sige, at kronprinsen var morder. Blandt almindelige mennesker rygtedes den romantiske kærlighedshistorie, der endte i dobbeltmord, dog hurtigt. Rudolf havde skrevet et afskedsbrev til sin hustru, kronprinsesse Stephanie, et brev, som startede med ordene: ”Du er nu befriet fra mit plagsomme nærvær, bliv så lykkelig, som du kan”. Næsten samme ordlyd skulle snart blive brugt langt oppe i Norden af en anden livsnyder og militærmand. Da han sendte besked til sin hustru, brugte han dog ikke grammatisk præsens, men futurum. Den dag i dag er mordvåbnet fra Mayerling forsvundet. Kort tid efter blev slottet omdannet til nonnekloster, men jo mere der blev skjult og hemmeligholdt, desto mere voksede myterne, og de er talrige, når det drejer sig om Mayerling-dramaet. Gennem tiden er der produceret film, operetter, balletter og musicals, som holder liv i myterne. Hændelsen blev en føljeton i europæiske aviser fra sidst i januar til langt ind i foråret 1889. Det blev beskrevet, hvordan Rudolf havde planlagt at blive fundet død. Først bad han om at få morgenmaden bragt, men da tjenerne ankom med bakken, fandt de i stedet parret døde. Kronprinsens ulykkelige ægteskab blev endevendt spalte op og spalte ned, ligesom historien om de to, som ikke kunne få hinanden i livet, gjorde det. Afskedsbrevet blev gengivet, og begravelsen udfør16
Sixten og Elvira.indd 16
17.09.2021 17.16
Kronprins Rudolf af Østrig (18581889). Der var store forventninger til tronfølgeren, som skulle overtage tronen efter sin far kejser Frans Josef I.
Maria Vetsera (1871-1889), østrigsk baronesse og en af kronprins Rudolfs elskerinder. To uger før Mayerlingdramaet fandt sted, skrev Maria Vetsera sit testamente, lidt usædvanligt for en ung pige på 18 år.
17
Sixten og Elvira.indd 17
17.09.2021 17.16
S I X T E N O G E LV I R A – H I S T O R I E N O M E T M O R D
ligt refereret. Den avislæsende europæiske offentlighed fik serveret mange mere eller mindre sande detaljer. Hvorfra havde Rudolf fået ideen til, at de skulle gå i døden sammen? Svaret formulerede han i sit afskedsbrev: ”Jeg går trygt i døden, kun den kan redde mit gode navn”. Han havde kørt sig selv i sænk, mærket af alkohol- og narkotikamisbrug. Han var nået til vejs ende. Eller var han offer for det, man kaldte Werthereffekten? Den myte i tiden, at unge mænd, der ligesom forfatteren Goethes unge Werther led af ulykkelig kærlighed, var drevet til at skyde sig. Myten fik løbende næring fra tidens litteratur og musik, der kredsede om samspillet mellem dødslængsel og kærlighed. Selv kvinder begik selvmord. I Norden havde den kun otteogtredive-årige Victoria Benedictsson for nylig taget livet af sig i sorg over en uigengældt kærlighed til George Brandes. Hun skar halsen over på sig selv med en barberkniv den 21. juli 1888 på Hotel Leopold i København og blev fundet af en stuepige. ”Interessen for døde og døende kvinder var mærkbar”, siger litteraturforskeren Lisbeth Larsson i sin bog Hennes döda kropp (2008), der handler om Victoria Benedictsson. ”1800-tallets kunst og kultur var fyldt med døde kvindekroppe (…) de ligger udstrakt på dissektionsbordet (…) hviler smukt døende på sofaer, flyder druknede og blege på en seng af blomster og slyngplanter”.
Øen Tåsinge i slutningen af juli 1889 Næsten på årsdagen for Victoria Benedictssons død, midt i højsommeren, berettede aviserne om en historie næsten identisk med den, der var sket i Østrig tidligere på året. Nu var dramaet kommet til vore breddegrader! Norden havde fået sit eget Mayerling-drama kun et halvt år efter. Avisredaktørerne gned sig i hænderne. Sommeren 1889 havde været grå og kølig, og på redaktionerne var nyhedsområdet ramt af tørke. Men nu kunne man præsentere nye detaljer dag efter dag. I Madigan-dramaet indgik de samme elementer som i Mayerling-dramaet: en adelig mand tretten år ældre end sin socialt lavere 18
Sixten og Elvira.indd 18
17.09.2021 17.16
1 . F ire døde i 1 8 8 9
Sixten Sparre (1854-1889) og Hedvig Jensen (med kunstnernavnet Elvira Madigan) (1867-1889). Et halvt år efter Mayerlingdramaet blev de Nordens svar på Rudolf og Maria Vetsera.
19
Sixten og Elvira.indd 19
17.09.2021 17.16
S I X T E N O G E LV I R A – H I S T O R I E N O M E T M O R D
Skilllingsviserne spredte nyheder med lynets hast.
placeret elskerinde. Et mordvåben, der var forsvundet, og en kærlighed, som ikke matchede tidens konventioner. En mand med andre interesser end sin militære løbebane. Han ville skrive. En mand, som både var gift og var far, og hertil en ung uerfaren kvinde. Men frem for alt – forbudt kærlighed. Der var forbløffende mange lighedspunkter i de to historier. Og de billeder af parrene, som stort set alle aviser trykte, fik læserne til at gyse. Så meget lignede de hinanden. 20
Sixten og Elvira.indd 20
17.09.2021 17.16
1 . F ire døde i 1 8 8 9
Sparre er en af Sveriges store adelsslægter. Her er adelsvåbenet fra en af slægtens andre grene i Riddarhuset i Stockholm.
I slutningen af juli gav avisartiklerne stof til diskussioner på gadehjørner såvel som på værtshusene. Alle havde hørt den vise, der var blevet skrevet, blot en uge efter at det tragiske var kommet til offentlighedens kendskab: En svensk adelsmand og løjtnant og en cirkusprinsesse fra et mindre cirkus var flygtet til Danmark. Der var de gået i døden sammen. Sorgeliga saker hända, än i våra dar minsann … Sådan lød den svenske vise. Johan Lindström Saxons tekst spredtes over hele landet som skillingstryk. I sin iver efter at få historien ud havde forfatteren gjort Sixten til greve. Sensationspressen fungerede på samme måde dengang som nu: overdrivelse fremmer interessen for ’historien’. I Danmark hørtes snart en tilsvarende sang, skrevet på den velkendte melodi Amanda sad med krans i haaret, i Sverige kendt som Värnamovisan. Det var i Taasinge skønne Egne … lød den danske 21
Sixten og Elvira.indd 21
17.09.2021 17.16
S I X T E N O G E LV I R A – H I S T O R I E N O M E T M O R D
tekst, som også spredtes i en simpel og billig publikation. Én skilling kostede de, skillingstrykkene. Den danske vise, der var skrevet af Julius Strandberg, berettede om ”den vidunderlige kærlighedshistorie”, som fandt sted på den lille ø Tåsinge i ”det sydfynske øhav”. Skillingstrykkene blev spillet på lirekasse, og sunget på diverse markedspladser var den romantiske historie snart flyvefærdig. En fortælling på rim sunget på en kendt melodi fæstner sig hurtigt og spredes med tonerne fra musikken. Da de to elskende, Sixten Sparre, fireogtredive år gammel, og Elvira Madigan på enogtyve blev begravet ved den lille landlige kirke, var de allerede blevet til myte. Selv den dag i dag går brude efter deres vielse i Landet Kirke ud på kirkegården for at lægge en buket på Elvira Madigans grav – hende, som ikke selv nåede at stå brud. Sådan er den sukkersøde myte vokset frem, myten om den rene og uforfalskede kærlighed så stærk, at kun døden kunne forene de to. Men historien blev fortalt, som Sixten ville have den fortalt, som han havde planlagt det. Mage til det, der var sket i Mayerling tidligere på året. Han, adelsmanden fra en af Sveriges ældste adelsslægter – slægt nummer syv i Riddarhuset – var nok militærmand, men egnede sig mest til at skrive digte, se teater og hænge ud i gode venners lag. Da han og Elvira flere uger tidligere stak af, vidste han udmærket, hvordan det ville ende. Økonomisk bankerot havde han tilrettelagt sidste akt i sit teaterstykke ”Livet”. Han havde kurs mod enden, og den skulle mødes med stil. Ligesom Rudolf ville han ”redde sit gode navn” ved at blive husket som romantiker. Med sig på flugten havde han taget sin revolver og en æske patroner. For hvis man nu er ’brændt ud’, som man siger med en nutidig vending, er valgmulighederne begrænsede. Alle broer er brændt, og man har malet sig selv op i et hjørne, hvor døden er eneste udvej. Andre i hans situation ville sandsynligvis have hængt sig på loftet. Men det gjorde løjtnant Sixten Sparre af Rossvik, officer og lærer på Rosersbergs skydeskole, ikke. Han iscenesatte sin sidste akt og sørgede for at få mest muligt ud af det inden tæppefald. Han pressede livet for alt, hvad det havde at tilbyde, tilmed i selskab med en ung kvinde, som mange andre mænd 22
Sixten og Elvira.indd 22
17.09.2021 17.16
1 . F ire døde i 1 8 8 9
uden held havde forsøgt at ynde deres opvartning. Sixten viste, at det kun var ham, der kunne få hende. Men egentlig havde han bare fundet en kvinde, som skulle bistå ham i at skabe slutningen. En dukke, han kunne lege med, inden alt uigenkaldeligt var forbi. Men Elvira – hvem var hun? Og hvordan var hun endt i armene på Sixten?
Sixten og Elvira.indd 23
17.09.2021 17.16