BESTSELLERFORFATTER SHI HENG YI
SHI HENG YI
SHAOLIN MIND
Søgen efter den sande frihed
Gads Forlag
Shaolin Mind – Søgen efter den sande frihed Af Shi Heng Yi
Dansk udgave: © Forfatteren og Gads Forlag 2026 1. udgave, 1. oplag
Oversat fra tysk af Jakob Eberhardt efter Shaolin Mind – Die Suche nach wahrer Freiheit
Copyright © 2025 by O.W.Barth Verlag. An imprint of Verlagsgruppe Droemer Knaur GmbH & Co. KG, Munich
Tekstredaktion: Martina Darga
Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Forsidefoto: Der Fotoschmied/Michael Göhre Fotos: Arkiv Shu Heng Yi
Illustrationer: Misayo Kawashima
Sats efter original: LYMI DTP-Service
Tryk: Print Best OÜ
ISBN 978-87-12-80554-0
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Til min søn Adam
Shifu betyder ordret “lærer” (shi) og “far” (fu).
Jeg føler mig velsignet over nu på vidunderlig vis at være en sand far for min søn.
Et nyt mesterskab begynder.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
Kapitel 1. Begyndelsen
Kapitel 2. Tempelopførelsen
Kapitel 3. Mellem mystik og kampkunst
Kapitel 4. Vildfarelser og forviklinger
Kapitel 5. Showet i showet
Kapitel 6. Kaldet
Kapitel 7. Forbindelsen med Shaolin-samfundet
Kapitel 8. Liv er forandring
Kapitel 9. Nye veje
Efterord
Links og kurser
37
65
95
123
147
171
Tre ting kan ikke forblive skjult længe: solen, månen og sandheden. Buddha
FORORD
Shaolin, indbegrebet af en kultur og en livsmåde, hvis oprindelse rækker mere end 1500 år tilbage, kan i den moderne verden anvise en retningsgivende vej til at få større indsigt i ens eget liv, ens egne mål og ens egne begrænsninger. Fra vores eksistens’ begyndelse til illusionen om vores sk aben. I min første bog Shaolin Spirit – Lær at mestre dit liv delte jeg grundlæggende anskuelser og perspektiver i forbindelse med dette emne.
Med Shaolin Mind – Søgen efter den sande frihed vil jeg gerne invitere dig til at ledsage mig på min hidtidige livsrejse. På vores vej møder vi alle elementære livstemaer og følelser, som det gælder om at overvinde og løse, fx præstationspres, tilbageslag, forhindringer, tvivl, håndtering af tab, falske forventninger, ensomhed, søgen efter mening, moral, illusioner og meget andet. Via forskellige livsfaser, som giver dybe indblik i min tanke- og følelsesverden, vil jeg vise dig, hvordan jeg har overvundet og løst disse vha. mine erfaringer og erkendelser. Et ny ttigt element på min erkendelsesrejse var zenbuddhismens indsigter og lære, som jeg på en meget personlig måde vil gøre dig fortrolig med, så de både er forståelige og praktisable.
I de forgangne år har jeg med stor glæde og beslutsomhed først og fremmest brugt min tid og energi på via udførelse af fysiske øvelser at vise mennesker en simpel og anvendelig vej til større opmærksomhed. Den fysiske praksis kombineret med øvelser og metoder til udvikling af mentale evner som fx koncentrationsevne, fokus og opmærksomhed var indgangen til nu at trænge ind i langt dybere niveauer af vores menneskelige eksistens og bevidsthed. I denne bog deler jeg indsigter ud
fra personlige oplevelser, indre konflikter, tanker og refleksioner, der i årenes løb konstant har ført mig til større klarhed.
Mere end nogensinde udviskes forskellen mellem realitet og illusion, autenticitet og bedrag, original og forfalskning i vores moderne verden. Jeg vil også gerne give dig muligheden for at lære at navigere gennem livet med et klarere blik på dig selv og dine omgivelser og for at opnå evnen til at skelne mellem illusion og virkelighed, så du kan finde dit personlige svar på din iboende længsel efter meningen med livet.
Året 2024 var for mig følelsesmæssigt, mentalt og fysisk et af de sværeste år i mit liv. Denne kendsgerning er udgangspunktet for denne bog, der fortæller om begyndelserne, det tilsyneladende højdepunkt i mit arbejde og endeligt frigørelsen fra gamle mønstre og strukturer.
I første del af hvert kapitel beskriver jeg detaljeret livsfasen. Den anden del af kapitlet omfatter et indre blik på min tankeverden og mine formative følelser kombineret med de erkendelser, som jeg har fået fra dem, samt læringstilgange fra zenbuddhismen. Dette kan måske også hjælpe dig med at mestre udfordrende livstemaer i livet.
Jeg føler og indser, at læren fra shaolin, hvis den praktiseres med den rette ånd og den rette hensigt, kan være en nyttig måde at trænge ind til essensen af alt liv. Til kernen og til hjertet. Shaolin er chan. Shaolin er zen. Shaolin-filosofien forener f ysiske praksisser med spiritualitet. Vi kan ikke se kampkunsten uden dens forbindelse med zen.
Med de personlige indsigter i mit liv forestiller jeg mig, at jeg adresserer emner, som beskæftiger alle mennesker i bestemte livsafsnit. Frem for alt dem som uundgåeligt ser sig konfronteret med en perspektivforandring.
For enden af vejen ligger indsigt, frigørelsen fra indgroede strukturer, mønstre, ideer, selvskabte illusioner og blændværk, som fører til, at vi kompromitterer vores indre fred, vores sande frihed. Jo mindre vi hænger ved fortiden og bekymrer os
om fremtiden, jo friere kan vi være i nutiden. Livet i nuet, som er et af grundprincipperne i buddhismen, er essentielt for vores personlige tilfredshed.
Det er mig en glæde at støtte dig med mine indsigter på vejen til din personlige tilfredshed og i din søgen efter sand frihed.
Må vores handlinger være til gavn for alle væsener.
KAPITEL 1
BEGYNDELSERNE
Søgen
KUNG-FU – MIN LIVSVEJ
Som fireårig begyndte jeg at dyrke shaolin kung-fu. Inden for kinesisk kampkunst er der talrige stilarter, der i dagligdagssproget bliver betegnet som kung-fu. Kungfu betyder direkte oversat “hårdt arbejde” eller “at opnå færdigheder gennem anstrengelse”. I løbet af mine årtier lange prak sis konstaterede jeg, at kung-fu kan være meget mere end den rene udvikling af fysiske og mentale evner. Kung-fu er et udtryk for vores essens.
Efter råd fra min far og takket være hans initiativ blev jeg meldt ind i en kampkunstskole. I disse unge år dyrkede jeg bestemt ikke kampkunst, fordi jeg interesserede mig for filosofiske emner. Først og fremmest syntes jeg helt enkelt, at den f ysiske træning var sjov. Lige så betydningsfuldt var det, at mine forældre anså træningen for meningsfuld.
Kung-fu-træningen fastsatte allerede i mine barneår en retningsgivende struktur, som rakte ud over strukturen i børnehaven, i skolen og i mit barndomshjem. Tre gange om ugen stod der træning på mit program, uafhængigt af hvad der ellers lige skete i mit liv. Der var altid en enkel og klar konstant.
K ampkunstudøvere ved, at der gennem træning kan udvikles mange karakteregenskaber. Hertil hører vedholdenhed og disciplin, som udvikles gennem regelmæssig træning, overholdelse af regler og respektfuld opførsel overfor læreren. Indenfor kampkunster har respekten, særligt over for mesteren og læreren, en stor betydning. Selvbeherskelsen, altså den kontrollerede håndtering af aggressioner og følelser, er central. Fysisk og mentalt krævende træning opmuntrer til ikke at opgive, selv når det bliver svært. Derfor fulgte jeg anvisningerne fra min kung-fu-mester uden nogensinde at drage dem i t v ivl. Allerede fra mine tidligste barneår fik jeg muligheden for – frem for alt gennem kampkunsttræningen – at beskæftige mig med og indoptage disse værdier og karakteregenskaber.
Min mester forstod desuden, hvordan jeg kunne øge min præstationsevne, idet han – så snart jeg beherskede træningsindholdet – krævede endnu mere. På den måde udviklede mine fysiske evner sig utrolig hurtigt, men samtidig opstod en ubevidst følelse af, at mit træningsniveau aldrig var tilstrækkeligt. Det var i grunden aldrig godt nok, som det var. Der kunne altid gøres mere.
Min første kung-fu-mester var stormester Chang Kwan Chun, hvis verdslige navn var Frankie Dow. I denne sammenhæng er det vigtigt at nævne, at mester-elev-forholdet i Asien traditionelt har haft en stor betydning og stadig i dag bliver dyrket, især i det patriarkalske system i shaolin-templet. Respekt og ydmyghed over for mesteren er grundlæggende elementer i en sådan relation, som jeg også opretholdt i forhold til stormester Chang Kwan Chun. I virkeligheden betød dette, at selvom jeg talte meget lidt med min mester, og der endda herskede en vis distance mellem os, så gemte der sig bag relationen et ønske om og en tillid til, at jeg kunne og frem for alt v ille lære noget af ham. Jeg var ydmyg og villig til at lære, altid i tillid til at hans mål var at gøre mig bedre.
FAMILIELIV
Mine forældre kom i 1978 til Tyskland. De var flygtet fra det kommunistiske regime i Laos og hørte til de såkaldte boatpeople (bådflygtninge; oversætterens anmærkning). De ville le ve i et land, som tilbød mere sikkerhed og flere perspektiver. I 1979 blev min bror født, og i 1983 så jeg dagens lys.
For mine forældre var det vigtigt, at vi fik en god opdragelse og uddannelse. I deres opdragelse spillede respekt over for forældrene en stor rolle, og de ønskede absolut at give os en
sikker fremtid. Dette betød imidlertid, at vi underkastede os en kærlig, men samtidig autoritær ledelsesstil, og at jeg generelt voksede op under et vist pres. Mine forældres krav til mine præstationer i skolen og senere præstationer på studiet var enormt høje. Karakteren “tilfredsstillende” eller en dårligere karakter var ingen mulighed. Karakteren “god” var godt nok i orden, men den kunne også have været “meget god”. Følelsen “god er ikke godt nok, det kan altid blive endnu bedre” var en evig ledsager i min opdragelse. Jeg var hele tiden under det pres, at jeg skulle gøre mine forældre tilpas og bevise, at jeg var god og kunne gøre det endnu bedre. Samtidig forsøgte de at muliggøre alt, der efter deres målestok kom min udvikling til gode.
Bortset fra det var mit liv meget simpelt. Jeg levede med mine forældre og min bror i en lille, beskeden lejlighed i et fattigt kvarter i Kaiserslautern, det såkaldte Kalkofen. I weekenden arbejdede jeg som cykelbud for at forøge mine lommepenge. De penge, som jeg tjente på arbejdet, investerede jeg i at gøre gode ting endnu bedre og optimerede hele tiden komponenterne på min mountainbike, for ved siden af kung-fu var jeg lidenskabeligt optaget af mekanik og teknik. I min ungdom var jeg hovedsageligt beskæftiget med skole, kampkunst samt tohjulet og senere også firehjulet teknik. Jeg var i begyndelsen et meget snakkesaligt barn. I løbet af årene, særligt i den tidlige ungdom, ændrede denne adfærd sig dog. Jeg indtog hellere observatørrollen og gik i dialog med mig selv. Derfor blev jeg udadtil ofte opfattet som en introvert person.
UNGDOM – SØGEN EFTER
DEN DYBERE SANDHED
I min tidlige ungdom blev det efterhånden mere og mere klart, at min årelange ugentlige træning var stærkt præget af mine yndlingsfilm, filmene om shaolin. Jet Li, Jackie Chan og Bruce Lee var ikoner inden for kinesisk kampkunst, og de var selvfølgelig idoler for mig og mange andre i min generation og forbilleder inden for kung-fu. I 1979 indspillede Jet Li med Shaolin Temple sin første film og blev en regulær kultfigur i sit hjemland Kina. Ligesom i tilfældet med hans skuespillerkollega Jackie Chan var jeg særligt imponeret over den fascinerende akrobatik, kampkunstfærdighederne og deres kropsbeherskelse. I mine øjne var de koryfæer i kampkunstverdenen, som havde bidraget afgørende til, at de forskellige shaolinskoler i Europa vandt i popularitet.
Selvom der findes forskellige stilretninger inden for shaolin, indså jeg mere og mere gennem disse film, at jeg helt fra fireårsalderen havde praktiseret præcis denne shaolin kungfu. Jeg blev begejstret over stuntene, og jeg beundrede kampkunstudøverne dybt. Jeg ville finde ud af, hvordan et menneske ved at springe kunne flyve i sådanne højder, og hvordan det var muligt at udøve denne præcision i kropskoordination.
Det stod klart for mig, at filmene havde sat deres spor. Jo tydeligere jeg erkendte parallellerne mellem min virkelig verden og filmverdenen, jo mere videbegærlig blev jeg. Jeg havde gennem mange år praktiseret en kampstil, der stammer fra shaolin-templet. Ud over interessen for de rent fysiske evner opstod der i mig et ønske om at få kendskab til den nøjagtige oprindelse af shaolin kung-fu, og hvilke værdier der lå bag den.
Min research viste tydeligt, at shaolin også har med spiritualitet at gøre. Det blev øjensynligt praktiseret af munke og blev igen og igen bragt i umiddelbar sammenhæng med begrebet
krigermunk. Jeg ville finde ud af, hvorfor denne kampkunst havde sin oprindelse i et tempel. Der er talrige andre kampkunster, der fx bliver praktiseret i et akademi eller i regulære skoler, altså i helt almindelige kampkunstskoler. Med sin forbindelse til et ordenssamfund var shaolin kung-fu derimod meget speciel.
Shaolin-ordenen blev grundlagt i Kina, og dens oprindelige kloster ligger ved bjerget Songshan i Henanprovinsen i hjertet af landet. Det er den eneste buddhistiske orden, der opfatter og praktiserer kampkunst som en måde at udtrykke de buddhistiske lærdomme på.
Jeg beskæftigede mig i min fritid mere og mere intensivt med buddhismen. I forbindelse med shaolin kung-fu handlede det ikke kun om den rene kropslighed. Det mærkede jeg tydeligt. Den fysiske træning gjorde min krop mere modstandsdygtig, hurtigere og smidigere, men jeg spurgte alligevel af og til mig selv, hvor det buddhistiske eller rettere det meditative element præcis gemte sig i kung-fu. Spørgsmålet om, hvorvidt shaolin er forbundet med zenbuddhismen, eller chanbuddhismen som det hedder i Kina, optog mig i ikke ubetydelig grad under træningssessionerne.
Efter en for mig på daværende tidspunkt temmelig ubehagelig siddende meditation, så jeg det for mit indre øje. Shaolin er chan. Shaolin er zen. Shaolin er meditation. Disse siddende meditationer syntes alligevel at være godt for noget. Spørgsmålet, som nu rejste sig, var: Hvor finder jeg lærere og mestre med denne viden, som jeg kan lære af?