Gads Forlag genudgiver Peter Zeebergs meget roste oversættelse af Saxos Danmarkshistorie, som første gang udkom i år 2000. Værket udgives i en helt ny pragtskikkelse med fascinerende 1500-tals-illustrationer af de danske konger, som man den gang forestillede sig dem.
Værket udstyres desuden med en nyskrevet indledning af professor Lars Boje Mortensen, som giver en indføring med vægt på de nye perspektiver, som man i dag har på Saxos unikke værk.