15 mm
151 mm
9 mm
38 mm
9 mm
151 mm
15 mm
15 mm
15 mm
Regnecentralen KURT JACOBSEN
Regnecentralen
FRA ELEKTRONHJERNER TIL WORLD WIDE WEB
236
I bogen fortælles historien om den danske virksomheds banebrydende udvikling af computere, software og undervisning i en tid, hvor kun få vidste, hvad ”edb” overhovedet stod for. Fra bygningen af DASK – den første danske elektronhjerne – til salget af skolecomputeren Piccoline og etableringen af Danmarks første offentlige, landsdækkende datanetværk giver bogen et indblik i skaberånd og teknologisk mod og dokumenterer, hvordan en lille dansk organisation var med til at forme det moderne videnssamfund – under konstant økonomisk pres. Bogen er baseret på et unikt kildemateriale samt interview med flere af Regnecentralens tidligere medarbejdere.
KURT JACOB SEN (f. 1954) er historiker, dr.phil. og professor emeritus ved Centre for Business History, CBS. Han har udgivet en lang række anmelderroste bøger om nogle af Danmarks største virksomheder, herunder Haldor Topsøe, GN Store Nord og Novo Nordisk, samt biografier om industrimanden Alexander Foss og politikeren Aksel Larsen.
236
Regnecentralen
s historie fra 1955 til 1992 er fortællingen om et unikt pionerarbejde, hvor en villa i Valby blev hjemsted for en af Europas på den tid hurtigste computere. Med stædighed, innovation og nationalt fremsyn blev virksomheden helt central for den digitale og teknologiske udvikling og for, at Danmark siden blev et af verdens mest digitaliserede lande.
CO2-kalkuleret xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
9 788712 805434 0001 6 8/ LV
15 mm
15 mm 15 mm
151 mm
9 mm
38 mm
9 mm
151 mm
15 mm
Kurt Jacobsen
Regnecentralen FRA ELEKTRONHJERNER TIL WORLD WIDE WEB
Gads Forlag
Regnecentralen FRA ELEKTRONHJERNER TIL WORLD WIDE WEB
Copyright © Kurt Jacobsen Dansk udgave © Gads Forlag 2026 Forlagsredaktion: Anne Mette Palm Omslag: Sune Ehlers. Foto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix Grafisk tilrettelæggelse og prepress: Narayana Press Tryk og indbinding: Jelgavas tipogrâfija SIA 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978‑87‑12‑80543‑4 For enkelte illustrationer har det ikke været muligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten. Såfremt forlaget på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i den forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om op‑ havsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangi‑ velse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31‑33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk Bogen er udgivet med støtte fra: Dansk Datahistorisk Forening Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse PROSA lokalafdelinger
Indhold
Prolog Elektronhjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13
Kapitel 1 Regnecentralen og DASK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
ENIAC: Verdens første computer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
Et internationalt regnemaskinecenter . . . . . . . . . . . . . . . .
18
Regnecentralen stiftes 1955 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
20
En villa på Bjerregaardsvej 5 i Valby . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
DASK: Danmarks første computer . . . . . . . . . . . . . . . . . .
25
“Slip elektronerne løs …” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
31
Elektronhjerne med “en lille sjæl” . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
Kapitel 2 På egne ben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
37
Kodningskurser og kundeabonnementer . . . . . . . . . . . . . .
37
De første kunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
41
Datakørsler på DASK med hjælp af telex og taxa . . . . . . . . .
42
Programmeringssproget ALGOL . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
43
Udbygning af DASK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
45
De første år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
47
I/S Datacentralen af 1959 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
49
“DASK vinder valget” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
53
Indhold
5
Kapitel 3 Regnecentralen ind på universiteterne? . . . . . . . . . . . . . . .
59
GIER – en elektronregnemaskine til Geodætisk Institut . . . . . .
59
Serieproduktion af GIER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
62
“Et indirekte forsøg på benspænd …” . . . . . . . . . . . . . . . .
65
Finansministeriet i “fjendeland” . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
68
Universitetsaftaler og en fireårig vækstplan . . . . . . . . . . . .
69
Digital og analog teknik i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
72
Fabriksproduktion og ALGOL-Compiler . . . . . . . . . . . . . .
74
Kapitel 4 Konflikt med Datacentralen og kuldsejlet universitetsplan . .
77
Coverup i pressen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
77
Datacentralen blokerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
79
Henvendelse til statsministeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
81
Likviditetskrise og beskåret femårsplan . . . . . . . . . . . . . . .
85
Strid om arbejdsområder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
86
Stormøde i Finansministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
90
Datacentralen spænder ben for samarbejde . . . . . . . . . . . . .
94
Overtrumfet af Finansministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
96
Kapitel 5 Fra ATV-institut til aktieselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
97
Mellem solvens og insolvens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
97
Danmarks kraftigste edb-anlæg i Rialto-bygningen . . . . . . . .
99
GIER-fremstilling i Præstø og ny afdeling i Aalborg . . . . . . . . 104 “Fra en villa i Valby til et verdensforetagende” . . . . . . . . . . . 107 Kurs mod omdannelse til aktieselskab . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Intern modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Opsplitning i aktieselskab og ATV-Institut? . . . . . . . . . . . . . 112 Bestyrelsesmøde med økonomisk bombe . . . . . . . . . . . . . . 114 Akut støtteaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
6
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
Endnu en akut støtteaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
120
Omdannelse til aktieselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
122
Aktionærkredsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
126
Kapitel 6 Nye produkter, ekspansion og likviditetskriser . . . . . . . . . . 129 Et dansk marked for edb-anlæg og elektronisk databehandling . 129 Velfærdsstat og elektroniske registre . . . . . . . . . . . . . . . . .
131
Fanget i en niche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
134
IBM-regnecenter på Danmarks Tekniske Højskole . . . . . . . . .
136
GIER-fremstød i Østeuropa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
139
De sidste GIER-leverancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
141
RC 2000-strimmellæser og RC 3000-konverteringshed . . . . . .
142
Hybridenhed, datalogger og konvertering til grafik . . . . . . . .
144
GIER DISK-pladelager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
146
Vækst og geografisk ekspansion . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
147
Udenlandske datterselskaber og OEM-aftaler . . . . . . . . . . .
150
Likviditetskriser og Erik Mollerup som redningsmand . . . . . .
154
“… at balancere på en knivsæg …” . . . . . . . . . . . . . . . . .
156
Kontrolleret af Haldor Topsøe? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
158
Kapitaludvidelse med præferenceaktier . . . . . . . . . . . . . . .
161
Kapitel 7 RC 4000 – afløseren for GIER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 “GIER’s naturlige afløser” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
163
Fra proceskontrolmaskine til generel datamat . . . . . . . . . . .
169
“…af vital betydning for anvendelsen af EDB i Danmark …” . .
173
Datalogi som fag på universiteter og højere læreanstalter . . . . . 176 Serieproduktion af RC 4000 og ny fabrik i Præstø . . . . . . . . .
178
Vækst og yderligere ekspansion . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
181
Gældsætning og fornyet udvidelse af aktiekapitalen . . . . . . .
184
Indhold
7
Kapitel 8 Kursskifte og ny ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
188
Likviditetskrise og kursskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Ny organisation og ny administrerende direktør . . . . . . . . . . 191 “… men jeg tør …” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Medarbejderbrev til bestyrelsesformanden . . . . . . . . . . . . . 195 Klimaudvalg og medarbejdermøde . . . . . . . . . . . . . . . . .
197
Generalforsamling med efterdønninger . . . . . . . . . . . . . . . 200
Kapitel 9 Stop for datamatproduktion – og genstart . . . . . . . . . . . . . 202 Verdens første computerstyrede stjernekikkert . . . . . . . . . . . 202 “… i smult vande” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 “Regnecentralen bliver på markedet” . . . . . . . . . . . . . . . . 207 “… galskab at tro, at vi kan blive ved” . . . . . . . . . . . . . . .
208
“Regnecentralen stopper sin succesdatamat” . . . . . . . . . . . . 210 “… den store hjerneflugt fra Regnecentralen” . . . . . . . . . . .
211
Regnecentralen som importør og servicebureau? . . . . . . . . .
213
Datalære og skolecomputere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
216
Ny ledelse, ny udviklingsafdeling og statsstøtte . . . . . . . . . . 219 “Danmark atter ind i udvikling og produktion af edb-maskiner”
221
Telefonoplysningssystemet OP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Bedste årsresultat nogensinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
227
Ønske om statsstøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 Datanetværk – et nyt forretningsområde . . . . . . . . . . . . . .
230
CENTERNET, PAXNET og ALARMNET . . . . . . . . . . . . . . 232 “… ligesom at sælge sand i Sahara” . . . . . . . . . . . . . . . . . 234
Kapitel 10 Betalingsstandsning, konkurs og rekonstruktion . . . . . . . . . 237 Strejke på Regnecentralen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237
8
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
“Regnecentralen i øjeblikkelig likviditetskrise” . . . . . . . . . . .
240
Betalingsstandsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
241
“Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt …” . . . . . . . . . . .
243
Kapitalbehov, pessimisme og fiskeri i rørt vande . . . . . . . . . .
245
“Regnecentralen kan selv …” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
248
Statsinteresser og kapitalbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
249
Regeringspres på de tre hovedbanker . . . . . . . . . . . . . . . .
252
“Dommen over RC afsiges i udlandet” . . . . . . . . . . . . . . .
254
Afgørelse i regeringens Økonomiudvalg . . . . . . . . . . . . . .
256
A/S Regnecentralen af 1979 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
259
Intern strid i Jydsk Telefons bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . .
261
Tre nye selskaber, men kun én Regnecentral . . . . . . . . . . . .
263
Konkurs, økonomiske tab og kreativ medarbejderordning . . . .
264
Kapitel 11 Ny begyndelse, ny strategi og ny krise . . . . . . . . . . . . . . . 268 Fugl Føniks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
268
Nichepolitik og mikroprocessorer . . . . . . . . . . . . . . . . . .
271
Mikrodatamat og intelligent skærmterminal . . . . . . . . . . . .
274
“Regnecentralen har det godt” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
276
Edb-systemvirksomhed med fokus på hjemmemarkedet . . . . .
277
Skuffende halvårsregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
279
Kapitaludvidelse og brud med RC Datacenter . . . . . . . . . . .
281
“Regnecentralen snublede i starten” . . . . . . . . . . . . . . . . .
283
“… som om nissen var flyttet med” . . . . . . . . . . . . . . . . .
285
Likviditetskrise igen, igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
286
Bestyrelsesmøde uden direktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . .
287
To handlingsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
289
Midlertidig administrerende direktør . . . . . . . . . . . . . . . .
290
Indhold
9
Kapitel 12 Datterselskab i Store Nordiske eller ITT? . . . . . . . . . . . . . . 293 “… hurtige indgreb nødvendige” . . . . . . . . . . . . . . . . . .
293
Nedslående meddelelser og mørke økonomiske udsigter . . . . .
295
Christian Rovsing, Store Nordiske eller Jydsk Telefon? . . . . . .
296
“Selskabets fremtid” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
299
Standard Electric Kirk/ITT frem for Store Nordiske . . . . . . . .
302
Dobbeltspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
304
Aftale med Standard Electric Kirk – og dermed ITT . . . . . . . .
305
Solgt til udlandet eller et nationalt anliggende? . . . . . . . . . .
309
Datterselskab i den amerikanske ITT-koncern . . . . . . . . . . .
311
“Punktum for to års sik-sak kurs” . . . . . . . . . . . . . . . . . .
314
Kapitel 13 Dansk brik i “multinationalt pusleri” . . . . . . . . . . . . . . . . 317
10
Fremgang og nye produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
317
PAXNET i ind- og udland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
320
IBM, Microsoft og den personlige computer . . . . . . . . . . . .
323
Partner og Piccoline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
324
“De forenede Edb-selskaber” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
327
“ITT kører løbet …” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
329
Kapitaludvidelse og forlængelse af managementaftalen . . . . .
332
Fra amerikansk til fransk ejerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . .
333
“Regnecentralen arbejder” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
336
Strid om formandsposten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
338
Renvasket tavle eller “fjendtlig handling” . . . . . . . . . . . . .
339
Regnecentralen til salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
341
Regnecentralen som svenskejet datterselskab? . . . . . . . . . . .
344
“… sammen vil vi vinde” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
347
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
Kapitel 14 Slutspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 RC 9000 – Regnecentralens sidste store datamat . . . . . . . . . .
351
En frisk start for RC International A/S . . . . . . . . . . . . . . .
353
Den sidste fusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
356
“Regnecentralen er forsvundet” . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
358
Epilog: Humlebien i dansk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 361 Regnecentralens tre liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
361
ATV-Institut uden startkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
363
Kapitalmangel, kapitaltilførsler og statsstøtte . . . . . . . . . . .
364
Datterselskab i internationale koncerner . . . . . . . . . . . . . .
366
Humlebi med stor betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
367
Fra PAXNET til World Wide Web . . . . . . . . . . . . . . . . . .
368
Vingerne kappes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
370
Kilder og litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 Arkivmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
372
Anvendt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
372
Illustrationsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
376
Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395
Indhold
11
Navnetavlen ved indgangen til villaen på Bjerregaardsvej 5 i Valby, hvor Reg‑ necentralen byggede Danmarks første elektronhjerne, DASK, i årene 1956‑1958. Tilnavnet Dansk Institut for Matematikmaskiner angiver, at virksomheden var et institut under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV.
12
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
P rolog
Elektronhjernen “Danmarks første elektron-hjerne”, lød overskriften 30. oktober 1955 i Politiken, der kunne berette, at konstruktionen af Danmarks første computer, som det hedder i dag, var påbegyndt, og at den ville blive en af verdens hurtigste. På ét minut ville den kunne addere 1 mio. 40-cifrede tal, og på blot to timer ville den kunne frembringe en tredages vejrforudsigelse, hvilket ville tage en meteorolog to år – og så var der jo ikke meget ved den forudsigelse. “Kan den tænke?” spurgte avisen og gav selv svaret, at det kunne den ikke, selvom den havde to hukommelser, en hurtig og en langsom. Nok var der en “vis relation” mellem elektronhjernens indre opbygning og menneskets nervesystem, men den kunne ikke selv gå i gang med en opgave – der skulle mennesker til for at “servere opgaven for den paa en ganske ukompliceret maade”. En såkaldt kodeekspert skulle give ordrer til maskinen med brug af en kodestrimmel med huller. Regneoperationen blev udført inde i maskinen gennem elektriske impulser mellem to sæt elektronrør, hvorefter resultatet næsten øjeblikkeligt blev dannet i et tredje sæt elektronrør. Opgaverne kunne endda stilles til maskinen pr. fjernskriver, hvorefter resultatet ville blive leveret tilbage over samme forbindelse. Nogle mente, at elektronhjernens regnekapacitet var så stor, at den kunne dække Danmarks samlede behov mange år frem – måske for altid. Heri var Politiken dog ikke enig: “Spørgsmaalet er ikke, om der bliver opgaver nok til den første elektroniske matematikmaskine,” mente avisen og fortsatte profetisk: “Det er snarere, hvor længe denne ene maskine vil kunne strække til.”
13
K apitel 1
Regnecentralen og DASK
ENIAC: Verdens første computer Bygningen af Danmarks første elektronhjerne var kulminationen på en udvikling, der var startet i de første efterkrigsår. Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse havde Danmark været isoleret fra størstedelen af verden, og blandt den nye videnskabelige og tekniske viden, der efter afslutningen på krigen skyllede ind over landet fra især USA, var nyheden om de nye elektroniske regnemaskiner. Det var via Sverige, at man fik kendskab til udviklingen på den anden side af Atlanten, da svenske aviser i foråret 1946 skrev om ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer), der i dag anses for at være verdens første funktionsdygtige computer. ENIAC blev bygget for bl.a. at kunne beregne projektilbaner og skydetabeller for de mange nye våbentyper, som den amerikanske våbenindustri producerede under krigen. Den blev dog først færdig efter krigens afslutning, og i februar 1946 blev den hidtil hemmeligholdte ENIAC for første gang demonstreret for offentligheden. Samtidig begyndte man at tale om elektronhjerner som betegnelse for de nye elektroniske vidundere. Oplysningerne om ENIAC vakte interesse i det svenske forsvar, og sommeren 1946 tog professor i elektroteknik ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, Stig Ekelöf, til USA for at indsamle viden om den elektroniske regnemaskine. På University of Philadelphia fik han mulighed for at undersøge og afprøve ENIAC’en, der var en større sag på 150 m2 og en vægt på omkring 30 ton. Til gengæld havde den en hidtil uset regnekraft, der blev frembragt af omkring 18.000 elektronrør ud over 1.500 elektromagnetiske relæer, 70.000 elektriske modstande og 10.000 kondensatorer m.m.
14
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
ENIAC blev præsenteret i februar 1946. Her programmeres den med brug af kabler og kontakter, hvilket kunne tage flere timer.
Det hele blev drevet af elektricitet og var forbundet med et uoverskueligt virvar af ledninger, kontakter og afbrydere. Strømforsyningen var kraftig nok til at forsyne en mindre by med elektricitet. Stig Ekelöf var begejstret, og efter sin hjemkomst til Sverige holdt han i midten af september 1946 et foredrag for repræsentanter for det svenske forsvar og industri samt den videnskabelige verden. I midten af november 1946 informerede han i en stor artikel i Svenska Dagbladet den svenske offentlighed om konstruktionen af ENIAC – “Elektronhjærnen” – og dens egenskaber.1 Blandt tilhørerne til Ekelöfs foredrag var den danske professor i matematik ved Danmarks Tekniske Højskole Richard Petersen, der også blev begejstret. Han skrev straks et brev til Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), som han selv var medlem af, og foreslog nedsættelse af et udvalg til at følge udviklingen.
Regnecentralen og DASK
15
Akademiet var blevet oprettet i 1937 på initiativ af direktør for Danmarks Tekniske Højskole, professor P.O. Pedersen, der var dets første præsident. Stifterkredsen bestod af en række fremtrædende repræsentanter fra det danske erhvervsliv og Industrirådet, og de 140 medlemmer var overvejende etablerede forretningsmænd, forskere fra naturvidenskaberne og teknikere – med ingeniørerne som den centrale faggruppe. Finansieringen kom fra det store erhvervsliv og private fonde.2 Rationalet for oprettelsen af ATV var, at Danmark var fattigt på råstoffer og kapital, og at landets fremtid derfor afhang af en konstant højnelse af viden og dygtighed. Som navnet angiver, havde akademiet som formål at fremme de tekniske videnskaber, og det var ikke tænkt som et klassisk tænkende akademi, men som en udadvendt og iværksættende institution. Frem til 1946 oprettedes derfor 11 såkaldte ATV-institutter, der var selvfinansierende og gennem deres vedtægter sikret fri og uafhængig forskning. Samme år fik institutterne mulighed for at opnå statsstøtte fra det nyoprettede Det Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, der var Danmarks første forskningsråd. Rådet havde tretten medlemmer, hvoraf otte pladser blev besat af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, hvis præsident var dets fødte formand. Muligvis havde professor Richard Petersen allerede oprettelsen af et ATV-institut til forskning i den nye teknologi og dens praktiske anvendelse i tankerne, selvom det ikke lå ligefor. I første omgang nedsatte ATV 16. december 1946 et udvalg kaldet Regnemaskineudvalget “til en orienterende Drøftelse vedrørende de moderne Regnemaskiner, som de senere Aar er konstrueret bl.a. i USA”. Udvalget blev sammensat af syv professorer fra Danmarks Tekniske Højskole og Københavns Universitet og konstituerede sig 20. februar 1947 med Richard Petersen som formand.3 Samme måned inviterede Akademiet Stig Ekelöf til at holde et foredrag om ENIAC og sine indtryk af udviklingen i USA i øvrigt, og kort efter fulgte en af Englands førende eksperter på området, Douglass Hartree, der havde rådgivet det amerikanske militær om ENIAC, som han blev den første civile til at programmere.
16
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
Professor Richard Petersen var den bærende kraft i oprettelsen af Regnecentralen og forberedelserne af Danmarks første computer.
Det var imidlertid ikke kun i Akademiet for de Tekniske Videnskaber, at man fattede interesse for ENIAC. I juni 1947 bragte Militært Tidsskrift en redaktionel artikel, der fortalte, at svensk militær overvejede at købe en “‘Elektronhjærne’ – en ny og fuldkommen fantastisk Regnemaskine, der under Krigen er konstrueret i USA”. Artiklen refererede fyldigt Svenska Dagbladet året før, hvor Stig Ekelöf havde redegjort for “den nye Vidundermaskine”. Han havde bl.a. berettet, at den første større opgave for ENIAC havde været et problem inden for atomkernefysikken, som det ville have taget en trænet beregner 100 år at løse – for ENIAC tog det blot nogle få timer:4 For Meteorologer, Astronomer, Fysikere og Matematikere vil E.N.I.A.C. aabne nye og uanede Muligheder. Videnskaben har nu indvarslet Atomtidsalderen, og E.N.I.A.C. vil utvivlsomt vise sig som en uvurderlig Hjælper til Løsningen af de til denne forbundne Opgaver.
Regnecentralen og DASK
17
Et internationalt regnemaskinecenter ENIAC kom ganske rigtigt til at åbne nye og hidtil uanede muligheder og ikke blot for videnskaben og atomteknologien, men for samfundsudviklingen i det hele taget. I sig selv blev ENIAC’s rolle hurtigt udspillet, da de første programmer i maj 1949 blev kørt på den britiske EDSAC (Electronic Delay Storage Automatic Calculator) på Cambridge University, der rummede flere markante forbedringer. Dels kunne EDSAC lagre programmer, hvilket ikke var muligt på ENIAC’en, hvor programmerne inden brug skulle opsættes ved brug af et sindrigt system af kabler og kontakter, hvilket kunne være ganske tidskrævende; dels var EDSAC digital med anvendelse af det binære talsystem (0 og 1), mens ENIAC anvendte titalssystemet og derfor ikke var velegnet til at løse logiske opgaver. At købe en elektronisk regnemaskine var imidlertid helt uden for dansk rækkevidde, om det så var ENIAC eller EDSAC, men på den anden side af Øresund så det helt anderledes ud. Nok var Danmark sluppet for de kamphandlinger og ødelæggelser, som andre europæiske lande havde været udsat for, men i modsætning til Sverige stod landet over for omfattende genopbygningsopgaver. Maskiner og udstyr var nedslidt, markerne udpinte, handelsflåden decimeret, og adgangen til eksportmarkeder så godt som ikkeeksisterende. Beholdningen af dollar og engelske pund var minimal og reserveret strengt nødvendig import. Regnemaskineudvalget valgte derfor en anden løsning, da det i december 1947 besluttede, at der i stedet for en elektronhjerne skulle konstrueres en anden type ny regnemaskine, en såkaldt differentialanalysator, der er en mekanisk, analog regnemaskine designet til at løse differentialligninger ved hjælp af hjul- og skivemekanik. I februar 1948 bevilgede Det Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd 10.000 kroner til formålet samt yderligere 5.000 til undersøgelser af grundlaget for konstruktion af en elektronisk regnemaskine til løsning af lineære ligninger.5 Mens arbejdet med de to projekter gik i gang, modtog Regnemaskineudvalget i foråret 1949 oplysninger om, at FN’s organisation for
18
Regnecentralen – Fra elektronhjerner til world wide web
uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, var på vej med et forslag om oprettelse af et internationalt regnemaskinecenter (International Computation Centre), der skulle udstyres med elektronregnemaskiner, som små og økonomisk svage lande kunne anvende.6 UNESCO’s forslag var baseret på den opfattelse, at verdens samlede behov for regnekraft kunne varetages af et mindre antal elektronregnemaskiner, og at maskiner som ENIAC og EDSAC ville være så store og kostbare, at det ikke var muligt for mindre og små lande selv at bygge dem. På det tidspunkt var ENIAC den eneste elektronregnemaskine i drift, mens EDSAC var tæt på færdiggørelse, og enkelte andre maskiner under konstruktion. Oprindeligt havde det været planen, at centeret skulle placeres i Kina, men da Mao og kommunisterne på det tidspunkt havde fået overtaget i den kinesiske borgerkrig, blev det besluttet, at det i stedet skulle placeres i en universitetsby i et af Europas mindre lande. Endnu inden den endelige rapport fra en ekspertkommission under UNESCO forelå, blev spørgsmålet drøftet i Regnemaskineudvalget, fordi den danske matematiker, professor Harald Bohr havde modtaget et fortroligt udkast til rapporten og ladet oplysningerne sive til Richard Petersen. Blev centeret placeret i Danmark, ville det være en enestående mulighed for direkte adgang til de nye elektroniske regnemaskiner og dermed viden om deres konstruktion og anvendelse. Da Regnemaskineudvalget mødtes 14. juni 1949 med deltagelse af Harald Bohr og en mindre gruppe professorer fra relevante områder, var der da også enighed om, at man skulle forsøge at få centeret til Danmark. I midten af december 1949 sendte ATV en rapport til UNESCO’s generaldirektør, hvor man opregnede de grunde, som talte for at placere det planlagte International Computation Centre i København.7 Herefter gik tiden, til UNESCO i sommeren 1951 nedsatte en ny ekspertkommission med deltagelse af bl.a. Richard Petersen, men da var man i Akademiet for de Tekniske Videnskaber ved at miste interessen. Dels skred det fremad med konstruktionen af den mekaniske differentialanalysator, dels – og afgørende – var der opstået en uventet mulighed for, at Danmark kunne få sin egen elektroniske regnemaskine.
Regnecentralen og DASK
19