Overvågningens historie

OvervaĚŠgningens historie.indd 2

02.10.2020 15.58

Andreas Marklund

Overvågningens historie Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning

GADS FORLAG

Overvågningens historie.indd 3

02.10.2020 15.58

Overvågningens historie – fra sorte kabinetter til digital masseovervågning Af Andreas Marklund Oversat fra svensk i samarbejde med Anders Nygaard Copyright © forfatteren og Gads Forlag A/S 2020 ISBN: 978-87-12-05927-1 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekstredaktion: Lino Vogt Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet efter forlæg af Pär Wickholm Omslagsfoto: Greg Rakozy/Unsplash, collage af Pär Wickholm Fotos: Se billedtekster Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: Scandbook 2020 Udgivet med støtte fra G.E.C. Gads Fond Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Overvågningens historie.indd 4

02.10.2020 15.58

Indhold

1. Mystiske kliklyde og forsvundne breve 9 2. Fyrstens øjne og øren 19 47 3. Arven fra enevælden 4. Teknologiske mirakler og mareridt 77 113 5. Masseovervågningens fødsel 6. At forsvare demokratiet med udemokratiske metoder 155 7. Kolde fronter og varme skandaler 205 8. Historiens skygger i det digitale rum 247 Efterord 269 Noter 271 Illustrationsliste 276 278 Kilder og litteratur Register 292

Overvågningens historie.indd 5

02.10.2020 15.58

OvervaĚŠgningens historie.indd 6

02.10.2020 15.58

Quis custodiet ipsos custodes?

(Hvem vogter vogterne?)

OvervaĚŠgningens historie.indd 7

02.10.2020 15.58

OvervaĚŠgningens historie.indd 8

02.10.2020 15.58

Første kapitel

Mystiske kliklyde og forsvundne breve Overvågningens dilemma i går og i dag

Det var den sidste uge i august 1939, kort før udbruddet af Anden Verdenskrig i Europa. Telefonen på Rask Hovedgård i den lille danske by Rask Mølle havde været i uorden og opført sig mærkeligt i flere dage. Lydstyrken svækkedes næsten til det uhørlige under telefonsamtalen, især når man ringede til Sønderjylland. Det var især et bestemt telefonnummer, Varnæs 9070, som gav anledning til tekniske forstyrrelser.

Hemmelig statslig overvågning anno 1844. Karikaturen stammer fra en britisk overvågningsskandale i begyndelsen af dronning Victorias regentperiode. Oprindelsen til balladen var, at landets indenrigsminister – hvis ansigtstræk pryder den noget lattervækkende figur – viste sig at have beordret systematisk åbning af posten til og fra den landflygtige italienske dissident Giuseppe Mazzini.

9

Overvågningens historie.indd 9

02.10.2020 15.58

overvågningens historie

En ubehagelig mistanke var begyndt at vokse frem hos telefonens ejer. Hvad nu hvis apparatet blev aflyttet af myndighederne?

Han havde haft denne fornemmelse allerede tidligere på året. Den landsdækkende presse i Danmark havde igennem flere uger skrevet om et hemmeligt aflytningssamarbejde mellem politimyndighederne og telefonselskaberne. Kunne den seneste tids mærkelige lyde og forstyrrelser være et tegn på, at nogen holdt øje med ham?

Nogen, som anvendte lyssky metoder til at indhente oplysninger om hans gøren og laden? Flere personer i hans personlige netværk kunne fortælle om lignende hændelser. En nær ven og kollega i Kolding var blevet ringet op af kriminalpolitiet i Aalborg, som åbenbart fejlagtigt mente, at de kommunikerede med politistationen i Kolding. Da kollegaen venligt rettede den opringende, blev samtalen pludseligt afbrudt.

For telefonabonnenten på Rask Hovedgård var situationen lige så absurd, som den var skræmmende. Hvordan kunne han som en ”god dansk mand” blive udsat for myndighedernes hemmelige overvågning? Han skrev derfor et oprørt klagebrev til sit lokale telefonselskab, Jydsk Telefon Aktieselskab (JTAS). Da manden var advokat, skrev han med en myndig pen: Havde hans telefon – Rask Mølle 39 – ”været aflyttet eller kontrolleret af Politiet eller andre, enten i henhold til Domskendelse eller i Henhold til det vedtagne Reglement for Telefonaflytninger eller uden videre?” Og hvordan forholdt det sig med kollegaen i Kolding, nærmere bestemt telefonnumrene Kolding 2359, 2360 eller Stat 8? Telefonkunden truede med sine politiske kontakter, hvis JTAS ikke kunne give en tilfredsstillende forklaring. Han var selv politisk aktiv og havde gode forbindelser på Christiansborg.

JTAS modtog klagebrevet den 30. august 1939. Allerede samme dag henvendte selskabets direktør sig til departementschefen ved Ministeriet for Offentlige Arbejder, som havde det overordnede politiske og administrative ansvar for spørgsmål, der vedrørte tele10

Overvågningens historie.indd 10

02.10.2020 15.58

Mystiske kliklyde og forsvundne breve

Fortrolig kommunikation var længe et fyrsteligt privilegium. Billedet viser et sort kabinet, som man forestillede sig, at de så ud i begyndelsen af 1800-tallet.

trafikken. Direktøren var nemlig usikker på, hvordan han skulle svare. Skulle telefonabonnenten henvises til ministeriet eller politiet? Det var vigtigt, at det blev gjort korrekt, mente direktøren, ”da der tidligere har været en Del røre om Aflytningsspørgsmaalet.” * I en anden tid, på et andet sted, nærmere bestemt året 1692 i en hærlejr uden for Heidelberg. En ung svensk greve, som forsøgte at vinde hæder og ære i Europa under Den Pfalziske Arvefølgekrig, skrev i et brev til sin hustru i Stockholm, at der var nogle særlige forsigtighedsregler, som skulle overholdes, hvis hun ønskede at drøfte følsomme emner per post: Hvis min lille engel vil skrive noget til mig, som hun frygter at 11

Overvågningens historie.indd 11

02.10.2020 15.58

overvågningens historie

betro pennen, vær da så god at skrive det på et andet papir, uden at sætte dit navn under det, og læg det i en anden kuvert under en andens hånd og segl.

Fortrolige meddelelser skulle således skrives på et separat brevpapir, som ikke måtte skrives under med hustruens navn. Den usignerede meddelelse skulle derefter anbringes i sin egen kuvert med en tredjepersons håndskrift og seglaftryk.

Den forsigtige unge greve, hvis navn var Magnus Stenbock, var klar over, at postvejene i 1600-tallets Europa ikke udgjorde nogen sikker kommunikationskanal. Ud over landevejsrøvere og fjendtligtsindede soldater – samt uvejr, som gjorde veje og stier ufremkommelige – var der også usynlige brevspioner, som indsamlede oplysninger til fyrster og regeringskabinetter via knudepunkterne i det europæiske postnetværk. Breve kunne blive opsnappet og åbnet, mens de var undervejs. Hemmeligheder kunne blive røbet, karrierer blive slået i stykker og hoveder rulle for bøddelens økse på grund af nogle uforsigtige ord i et brev.

I den tidlig moderne periode var fortrolig kommunikation et privilegium for fyrsten, som var knyttet til det, som den romerske historiker Tacitus i vor tidsregnings andet århundrede kaldte Arcana imperii – regeringskunstens hemmeligheder. Det var et privilegium, som omfattede regeringsærinder og andre statshemmeligheder, ikke undersåtternes privatliv og tanker. Retten til privatliv og til privat kommunikation er historisk betragtet et nyt og til dels uudviklet fænomen, som er væsentligt yngre og mere skrøbeligt end statsapparaterne og de statslige overvågningsorganer. * Denne bog drejer sig om overvågningens historie. Om hvorledes fyrster og regeringer har udøvet magt ved at indhente oplysninger og 12

Overvågningens historie.indd 12

02.10.2020 15.58

Mystiske kliklyde og forsvundne breve

hemmelige efterretninger om mennesker, stater, idéer og foreteelser.

Det er en historie, som har verdensomspændende dimensioner.

Overvågning er et globalt fænomen, som er forbundet med staten selv og statens væsen, snarere end med specifikke ideologier eller styreformer. Den udøves ofte i forhold til kommunikationskanaler, som krydser stats- og territorialgrænser, fra postveje og telegrafkabler til radiobølger, satellitsignaler og fiberoptiske data­ kabler. I denne bog fokuseres især på spændingsforholdet mellem overvågning, statssikkerhed og det, vi i dag kalder privatlivets fred, og hvordan dette har udviklet sig over tid i nabostaterne Danmark og Sverige.

Den statslige overvågning kan have mange forskellige udtryk.

Den kan være åben og tydelig og have til hensigt at afskrække eller forhindre forekomsten af visse typer handlinger, adfærdsformer eller idéer. Den kan være fysisk påtrængende og brutal, men også lydløs, usynlig og spidsfindig. Der er også andre aktører end stater og myndigheder, som bedriver overvågning i samfundet. Præster, forældre, arbejdsgivere og virksomheder anvender dens mekanismer til at styre og kontrollere. Undertiden udgør de tandhjul i de statslige overvågningssystemer, mens de andre gange har deres egne dagsordner eller agerer som medlemmer af ikke-statslige magtkoncentrationer som klaner, kirker eller multinationale virksomheder. Men overvågning drejer sig altid om magt. Om praktisk herskerkunst gennem systematisk indsamling af informationer om udvalgte fænomener i vores omgivelser.

Det er den skjulte statslige overvågning, som er omdrejningspunktet for denne bog. Ikke overvågningskameraet ved bankautomaten eller de uniformerede politipatruljer, som cirkulerer i vores lufthavne mellem caféer og selvbetjeningsautomater. Den handler i stedet om de hemmelighedsfulde instanser, som uden for synsvidde undersøger vores kommunikation og samfundets informationsstrøm. De forskellige typer overvågning er imidlertid ikke altid 13

Overvågningens historie.indd 13

02.10.2020 15.58

overvågningens historie

Tophemmelig PowerPoint-præsentation af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s digitale masseovervågningsprogram PRISM, der blev afsløret i juni 2013 af whistlebloweren Edward Snowden.

adskilt med vandtætte skotter og barrierer. For eksempel har magthaverne flere gange igennem historien tilladt en vis grad af synlighed omkring den skjulte overvågning, som oftest for at indjage en skræk i befolkningen, men undertiden også på grund af kritik og krav om gennemskuelighed fra de ramte borgere og medier. * Overvågningens historie udspiller sig mellem skygger og hvisken; i en dunkel tusmørkeverden, hvor alle farver og perspektiver har en tendens til at flyde sammen i nuancer af gråt. Hvor det kan være svært at skelne sandt fra falsk, ofret fra gerningsmanden, vennen fra fjenden – og det moralsk retfærdige fra det forkastelige eller 14

Overvågningens historie.indd 14

02.10.2020 15.58

Mystiske kliklyde og forsvundne breve

Den danske nazistleder Frits Clausens telefonnummer i telefonbogen 1939 for de sønderjyske landsdele. Tre telefonnumre længere nede ses hovednummeret til landets største nazistparti, DNSAP.

krænkende. I det indledende eksempel er det nemt at få sympati for telefonabonnenten på Rask Hovedgård, men der mangler en vigtig brik til puslespillet: Indehaveren af telefonnummeret Rask Mølle 39 var nemlig ikke alene advokat og en ”god dansk mand”; han var også en fremtrædende dansk nazist. Hans navn var Hans Carl Bryld, og han var med i ledelsen af landets største nazistiske parti, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), og fungerede desuden som ansvarshavende redaktør af det landsdækkende nazistiske dagblad Fædrelandet. Alle de telefonnumre, han omtalte i brevet til JTAS, tilhørte forskellige DNSAP-medlemmer. Varnæs 9070, det telefonnummer, som åbenbart havde givet anledning til de største problemer, tilhørte ingen ringere end Frits Clausen: partileder eller ”fører” i DNSAP, den suverænt vigtigste og mest indflydelsesrige person blandt 1930’ernes danske nazister.

Man bør også tage højde for tidspunktet i bedømmelsen. Bre15

Overvågningens historie.indd 15

02.10.2020 15.58

overvågningens historie

vet stammer fra et eksplosivt øjeblik i Europas moderne historie, hvor sikkerhedspolitiske spændinger af hastigt eskalerende karakter rystede hele kontinentet. Brevet er dateret den 29. august 1939, knap en uge efter underskrivelsen af den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt (Molotov-Ribbentrop-pagten). Blot tre dage senere – den 1. september 1939 – rullede den tysk krigsmaskine ind i Polen, og Europa blev kastet ud i verdenskrigens flammer. Det hører også med til det overordnede billede, at Danmark havde en landegrænse til Nazityskland, og at kontakterne mellem DNSAP og deres tyske moderparti var nære, tætte og foruroligende talrige.

Det er således næppe overraskende, at telefonen på Rask Hovedgård blev aflyttet. Man kan empirisk bekræfte, at såvel Brylds som Clausens telefoner rent faktisk og i største hemmelighed blev ”tappet” for oplysninger af de danske myndigheder. I arkiverne kan man finde detaljerede aflytningsreferater og logningslister med oplysninger om, hvilke andre danske og udenlandske telefonnumre Varnæs 9070 og Rask Mølle 39 havde sat sig i forbindelse med.

Direktøren for JTAS og den ansvarlige departementschef var helt klar over dette. Det var således udtryk for en noget kreativ kommunikation, da JTAS i sit svarbrev kunne meddele Bryld, at det var ”Selskabet ganske ubekendt”, at nogen aflytning skulle have fundet sted i relation til de omtalte telefonnumre. Hvis telefonkunden alligevel ønskede at fortsætte sagen, henvistes han til den relevante politimyndighed.

Eksemplet kan forekomme forholdsvis ukompliceret, eftersom det drejede sig om nazister og udspillede sig i en tid, hvor Europa bogstaveligt balancerede på afgrundens rand. Det bør dog påpeges, at DNSAP var et lovligt politisk parti i Danmark. Ved folketingsvalget i marts 1939 var det lykkedes at vinde 31.032 stemmer og tre pladser i Folketinget, heriblandt en til partilederen Frits Clausen.

Det var således medlemmer af et demokratisk indvalgt folketingsparti, der var genstand for myndighedernes hemmelige overvåg16

Overvågningens historie.indd 16

02.10.2020 15.58

Mystiske kliklyde og forsvundne breve

ning. Det var rigtignok et åbent udemokratisk parti, som højlydt forkyndte sine samfundsomstyrtende ambitioner, men ikke desto mindre et parti med parlamentarisk repræsentation, der talte på vegne af titusinder af danske vælgere. * Overvågningens historie belyser det dilemma, som opstår i situationer, hvor statens sikkerhed skal vejes i forhold til de demokratiske principper og rettigheder. Hvor demokratiet og retsstaten forsvares med metoder, der forekommer udemokratiske og forfatningsstridige – eller måske snarere før-demokratiske og før-konstitutionelle. For selvom dilemmaet i højeste grad er aktuelt i vor egen digitale samtid, bærer det på en historisk arv, som peger tilbage mod forgangne tider, før retsstaten og det moderne demokrati. Det er hovedtrækket i denne lange, før-digitale historie, som er emnet for denne fremstilling, med hovedvægten lagt på de cirka 500 år, der er forløbet siden renæssancefyrsternes tid og fremvæksten af de tidlig moderne overvågningssystemer.

17

Overvågningens historie.indd 17

02.10.2020 15.58