TIMOTHY SNYDER, født 1969, er prisbelønnet amerikansk forfatter til en række bøger. Han underviser som professor i historie på University of Toronto i Canada. Han er medlem af Samvittighedskomiteen, Committee on Conscience, ved USA’s Holocaust Memorial Museum og permanent fellow ved tænketanken Institut für die Wissenschaften vom Menschen, Institut for Humanvidenskab, i Wien. Hans bøger, som er oversat til mere end 40 sprog, omfatter bl.a. Sort jord. Holocaust som historie og advarsel (2015, på dansk 2016), Vejen til ufrihed. Rusland, Europa, Amerika (2018, på dansk samme år), Bloodlands. Europa mellem Hitler og Stalin (2010, 3. danske udgave 2024) og Om frihed (2024, på dansk 2025). NORA KRUG, født 1977, er en tyskamerikansk forfatter og illustrator. Hun underviser på Parsons School of Design i New York. Hendes tegninger og visuelle fortællinger er bl.a. blevet bragt i The New York Times, The Guardian og Le Monde. Nora Krug er forfatter til den grafiske erindringsbog Heimat. Et tysk familiealbum (2018, på dansk 2019), som modtog talrige priser og anerkendelser, bl.a. The National Book Critics Circle Award i 2018, ligesom bogen blev udnævnt som Årets Bedste Bog 2018 i The New York Times, The Guardian, Boston Globe m.fl.
En illustreret udgave af historikeren Timothy Snyders bestseller Om tyranni, der præsenterer 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede. Bogen tager afsæt i den liste, som han skrev umiddelbart efter præsidentvalget i USA i 2017, og som hastigt blev udbredt på de sociale medier.
Den politiske orden i USA står i dag over for trusler, der minder om den totalitarisme, som i forskellige aftapninger prægede Europa i sidste århundrede. Der er grund til at være dybt bekymret over situationen, advarer Timothy Snyder, der er historieprofessor med speciale i Det Tredje Rige og holocaust: ”Nutidens amerikanere er ikke klogere end europæerne, hvis demokratier gav efter for fascisme, nazisme eller kommunisme i det 20. århundrede. En af USA’s fordele er, at det måske kan lære af andres erfaringer. Netop nu vil være et godt tidspunkt at gøre det på.”
”Snyders let læste og meget vigtige bog kortlægger det morads af løgn, humbug, selvbedrag og iskoldt, tyrannisk disponeret magtstræb, som præger vor tids politik.” – JYLLANDS-POSTEN ”En imponerende klar bog over et uoverskueligt emne: demokratiets helbredstilstand (...) Snyders bog er et mesterstykke på den måde, at han får store, afgørende elementer i samfundet, sat ind på ganske enkle formler.” – ÅRHUS STIFTSTIDENDE
Denne udgave af Om tyranni er illustreret af Nora Krug, der giver Timothy Snyders analyse nyt liv, nerve og farve. Dette er en vigtig bog ikke bare for amerikanere, men for os alle sammen, nu hvor populistiske og autoritære strømninger ses i både USA og i Europa.
xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
000 1 6 8 / LV
jacket_RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 1-5
14.01.26 16:07
RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 2
14.01.26 16:00
RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 3
14.01.26 16:00
1. Adlyd ikke på forhånd
PROLOG 6
2. Forsvar institutionerne
8
13
3. Pas på etpartistaten
4. Tag ansvar for verden
17
24
5. Husk på din professionelle etik
6. Vær på vagt over for paramilitære enheder
31
34
7. Tænk dig om, hvis du skal bære våben
8. Skil dig ud
39
43
9. Pas på sproget
10. Tro på sandheden
51
56
RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 4
14.01.26 16:00
11. Undersøg tingene
12. Få øjenkontakt med folk og snak med dem
64
73
13. Praktisk kropspolitik
14. Få dig et privatliv
75
79
15. Bidrag til gode formål
16. Lær af fagfæller i andre lande
84
87
17. Pas på de farlige ord
18. Vær rolig, når det utænkelige sker
91
94
19. Elsk dit fædreland
20. Vær så modig, som du kan
103
107
EPILOG 109 NOTER 122 OM FORFATTEREN OG ILLUSTRATOREN 127
RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 5
14.01.26 16:00
Historien gentager ikke sig selv, men man kan godt tage ved lære af den. Da den amerikanske nations grundlæggere diskuterede landets forfatning, tog de ved lære af den historie, de kendte. De var optagede af, om den demokratiske republik, de forestillede sig, ville kunne bryde sammen, og derfor studerede de, hvordan antikkens demokratier og republikker var sunket ned i oligarki og kejserdømme. De vidste, at Aristoteles havde advaret om, at ulighed skaber ustabilitet, mens Platon mente, at demagoger udnytter ytringsfriheden til at indsætte sig selv som tyranner. Ved at bygge en demokratisk republik på lovgivning og ved at oprette et system af magtdeling søgte nationens grundlæggere at undgå det onde, som de i lighed med de gamle filosoffer kaldte tyranni. Her tænkte de på den situation, at en enkeltperson eller en gruppe tager magten, eller at herskerne omgår loven til egen fordel. En stor del af den efterfølgende politiske debat i USA har handlet om problemet med tyranni i det amerikanske samfund, for eksempel behandlingen af slaver og kvinder. Det er en stærk vestlig tradition at studere historien, når den politiske orden ser ud til at være i fare. Hvis vi i dag er bekymrede for, om det amerikanske eksperiment er truet af tyranni, så kan vi følge det eksempel, nationens fædre satte, og betragte andre demokratiers og republikkers historie. Den gode nyhed er, at vi har mere aktuelle eksempler at trække på end det gamle Grækenland og Rom. Den dårlige nyhed er, at historien om det moderne demokrati også er en historie om nedgang og forfald. Siden de amerikanske kolonier erklærede sig uafhængige af det britiske monarki, som nationens grundlæggere kaldte et ”tyranni”, har der været tre vigtige demokratiske øjeblikke: efter Første Verdenskrig i 1918, efter Anden Verdenskrig i 1945 og efter kommunismens fald i 1989. Mange af de demokratier, som blev grundlagt på disse tidspunkter, gik senere til – og under omstændigheder, som på vigtige punkter ligner vores egne. 6 RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 6
14.01.26 16:00
Historien kan påvise slægtskaber, og den kan advare os. I slutningen af det 19. århundrede skabte den øgede verdenshandel forventninger om fremskridt, helt på samme måde som i slutningen af det 20. århundrede. I begyndelsen af det 20. århundrede blev disse håb truet af nye politiske forestillinger om, at en leder eller et parti direkte kunne repræsentere folkets vilje, ganske som i begyndelsen af det 21. århundrede. Mange europæiske demokratier brød sammen til fordel for højreorienterede og fascistiske autoritære styrer i 1920’erne og 1930’erne. Den kommunistiske Sovjetunion, som blev oprettet i 1922, udbredte sin model til Europa i 1940’erne. Det 20. århundredes europæiske historie viser os, at samfund kan bryde sammen, demokratier kan falde, etik kan kollapse, og almindelige mennesker kan pludselig stå bøjet over massegrave med geværer i hænderne. Vi vil gøre os selv en tjeneste i dag ved at prøve at forstå hvorfor. Både fascismen og kommunismen var reaktioner på globaliseringen; på de reelle og oplevede uligheder, den skabte, og på demokratiernes tilsyneladende hjælpeløshed over for disse problemer. Fascisterne forkastede fornuften til fordel for viljen og afviste objektiv sandhed til fordel for glorværdige myter, formuleret af ledere, der hævdede at give stemme til folket. De satte et ansigt på globaliseringen og forklarede, at dens komplicerede udfordringer var resultatet af en sammensværgelse mod nationen. Fascisterne regerede i et årti eller to og efterlod sig en intellektuel arv, som dag for dag bliver mere og mere relevant. Kommunisterne regerede længere, i Sovjetunionen i næsten syv årtier, og i mere end fire årtier i store dele af Østeuropa. De gik ind for, at en disciplineret partielite med monopol på sandheden skulle regere og styre samfundet mod en sikker fremtid i overensstemmelse med historiske lovmæssigheder. Man kan fristes til at mene, at USA’s demokratiske arv automatisk beskytter landet mod den slags trusler. Det er en fejlslutning. Traditionen kræver, at vi studerer historien for at forstå de egentlige kilder til tyranni og for at kunne overveje de rigtige reaktioner på truslen. Nutidens amerikanere er ikke klogere end europæerne, hvis demokratier gav efter for fascisme, nazisme eller kommunisme i det 20. århundrede. En af USA’s fordele er, at det måske kan lære af andres erfaringer. Netop nu vil være et godt tidspunkt at gøre det på. Denne bog præsenterer 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede, tilpasset dagens vilkår. 7 RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 7
14.01.26 16:00
1.
Autoritær magt er for det meste blevet overdraget frivilligt. I tider som disse prøver den enkelte at forudsige, hvad en undertrykkende regering ønsker af ham eller hende og tilbyder det selv uden at være blevet bedt om det. En borger, som tilpasser sig på denne måde, viser magten, hvor langt den kan gå.
8 RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 8
14.01.26 16:00
Lydighed på forhånd er en politisk tragedie. Måske vidste herskerne til at begynde med ikke, at borgerne var parate til at give køb på en bestemt værdi eller et bestemt princip. Måske havde et nyt regime endnu ikke fået adgang til at påvirke borgerne på den ene eller anden måde. Efter det tyske valg i 1932, som gav Adolf Hitler mulighed for at danne regering, eller det tjekkoslovakiske valg i 1946, hvor kommunisterne sejrede, var de næste afgørende skridt lydighed på forhånd. Fordi tilstrækkeligt mange i begge tilfælde frivilligt valgte at følge de nye herskere, opdagede både nazister og kommunister, at de kunne gå hurtigt videre til et fuldstændigt regimeskifte. Og så var det for sent at gøre den første ubesindige tilpasning om. I begyndelsen af 1938, da Adolf Hitler sad solidt på magten i Tyskland, truede han med at indlemme nabolandet Østrig. Efter at den østrigske kansler gav efter, var det østrigsk lydighed på forhånd, som afgjorde de østrigske jøders skæbne. Østrigske nazister arresterede jøder og tvang dem til at vaske pro-østrigske symboler af fortovene.
Det var afgørende, at mennesker, som ikke var nazister, var tilskuere og morede sig.
Nazister med lister over jødisk ejendom stjal, hvad de kunne komme til. Det var afgørende, at andre, som ikke var nazister, deltog i tyverierne. Som den politiske teoretiker Hannah Arendt erindrede sig: ”Men da tyske tropper invaderede landet, og ikke-jødiske naboer startede optøjer foran deres hjem, begyndte østrigske jøder at begå selvmord.” 9 RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 9
14.01.26 16:00
I marts 1938 viste østrigernes forhåndslydighed den øverste nazistiske ledelse, hvad der kunne lade sig gøre. Det var i Wien i august det år, at Adolf Eichmann oprettede Det Centrale Kontor for Jødisk Udvandring. I november 1938 fulgte de tyske nazister det østrigske eksempel fra marts og organiserede den nationale pogrom, der blev kaldt Krystalnatten. I 1941, da Tyskland invaderede Sovjetunionen, begyndte SS at udtænke metoder til massedrab uden at have fået ordre om det. SS’erne gættede på, hvad deres overordnede ønskede, og demonstrerede, hvad der var muligt.
Det var langt mere, end Hitler havde troet.
10 RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 10
14.01.26 16:00
Til at begynde med betyder forhåndslydighed instinktiv tilpasning, uden overvejelse, til en ny situation. Er det kun tyskere, der gør sådan noget?
Den amerikanske psykolog Stanley Milgram ville i lyset af de nazistiske grusomheder gerne vise, at der fandtes en særlig autoritær personlighedstype, som kunne forklare, hvorfor den slags tyskere havde opført sig, som de gjorde. Han udtænkte et eksperiment for at teste antagelsen, men fik ikke tilladelse til at udføre det i Tyskland. Han gennemførte i stedet eksperimentet i en af Yale Universitys bygninger i 1961 – omtrent på samme tidspunkt, som Adolf Eichmann kom for retten i Jerusalem for sin andel i det nazistiske holocaust.
Milgram fortalte sine forsøgspersoner, hvoraf nogle var Yale-studerende og andre var borgere fra New Haven,
RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 11
at de skulle give elektriske stød til andre deltagere i et indlæringseksperiment.
14.01.26 16:00
De mennesker, som på den anden side af et vindue fik sat ledninger på sig, var i virkeligheden Milgrams medsammensvorne, og de foregav kun at få stød. Da deltagerne (troede, at de) sendte strøm igennem dem, som (de troede) var deltagere i et indlæringseksperiment, så de et forfærdende syn. Mennesker, som de ikke kendte, og som de ikke havde noget imod, så ud til at lide voldsomt – de hamrede på glasset og beklagede sig over smerter i hjertet. Selv da adlød de fleste forsøgspersoner Milgrams instrukser og fortsatte med at give (hvad de troede var) stadig stærkere stød, indtil ofrene så ud til at være døde. Selv de, som ikke gik hele vejen til (tilsyneladende) drab på deres medmennesker, forlod eksperimentet uden at spørge, hvordan de andre deltagere havde det. Milgram konkluderede, at mennesker er bemærkelsesværdigt modtagelige for nye regler i nye sammenhænge. De er forbløffende villige til at skade og dræbe andre til fordel for et eller andet nyt formål,
RI_DAN_TSNK_OmTyranni_26.indd 12
hvis de bliver instrueret om det af en ny autoritet. ”Jeg fandt så megen lydighed,” husker Milgram, ”at jeg ikke rigtigt så noget behov for at gennemføre eksperimentet i Tyskland.”
14.01.26 16:00