MØD VOGTERNE SAM AMY MONSTEREVNE: Ild ELSKER: Stranden HADER: At blive belært MONSTEREVNE: Storm ELSKER: Sport HADER: Uretfærdighed
CHARLIE MONSTEREVNE: Vand ELSKER: Gåder HADER: Højder
7 PROLOG ”Åh, mit hoved,” stønnede Illia Raven og pressede panden mod det store panoramavindue. ”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.” Hun trak vejret dybt og mærkede blodet dunke i tindingerne. Intet var gået efter planen, siden hun havde udklækket det forbandede monsteræg.Hunkunne se Den Persiske Golf gennem Obsidian Corporations
forskningslaboratoriums8 mandshøje vinduer. De krystalblå vidder fortabte sig mod den flimrende horisont. Den Mørke Troldmand Malvel havde brugt milliarder på at bygge den æggeformede bygning ved Dubais havnefront. Men siden de irriterende unge Vogtere havde tvunget ham til at flygte, havde alle hans ressourcer stået til hendes rådighed. Hvis jeg så endda kun havde været mig selv. Hun vendte ryggen til vinduet og betragtede de ufattelige mængder af videnskabeligt udstyr i det åbne laboratorium. Overalt omkring hende arbejdede hendes tekniske assistenter på højtryk foran deres computere. Med dunkende hoved satte Illia sig foran sin egen computer og tastede noget
9 ind. Nye data flimrende ned over skærmen. ”Hvis han bliver ved med at vokse med denne hastighed, er der snart ikke plads til ham i laboratoriet længere,” mumlede hun. ”Og jo større han bliver, jo flere kræfter får han.” ”Giv mig mad!” rungede en stemme i hendes hoved. En hæslig, rædselsvækkende stemme, der havde befundet sig i hendes hoved lige siden kampen mod de unge Vogtere i Egypten. Oftest var det kun en hvisken, men nogle gange brølede den så højt, at hendes kranium var ved at sprække. ”Da hende den døve pige smadrede min energikrone, burde forbindelsen mellem os være blevet brudt,” mumlede Illia. ”Hvorfor befinder han sig så stadig i hovedet på mig?” En tydeligt nervøs mand i hvid kittel
10 nærmede sig hendes skrivebord. ”Miss Raven?” Hans øjne søgte uvilkårligt op mod loftet, mens han talte. ”Hvad?” snerrede hun. ”J-j-jeg kommer med de udskrifter, du badIlliaom.”havde ikke mere end lige revet den lille stak papir ud af hånden på sin assistent, før hun hørte en tung flaksende lyd over sig. Hun løftede hovedet og nåede lige at se Pest lette fra sin pind højt oppe under loftet og svæve ned mod hende i en knitrende sky af grønne flammer.Hunsprang forskrækket et skridt tilbage, da den enorme skeletfugl landede på hendes arbejdsbord og væltede hendes computer ned på gulvet. Den borede sine
