Monsterjagten (1) Ilddragen Ferno

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 2

Tak til Stephen Cole Tilegnet Jamie Morgan

Titel: Ilddragen Ferno Indgår i serien Monsterjagten © Forlaget Flachs 2017 Oversat af: Tina Schmidt 2. udgave, 10. oplag.

Først udgivet i Storbritannien i 2007 Originaltitel: Ferno the Fire Dragon Original serietitel: Beast Quest ®

ORCHARD BOOKS 338 Euston Road, London NW1 3BH Beast Quest is a registered trademark of Working Partners Limited Serien er skabt af Working Partners Limited, London Tekst © Working Partners Limited 2007 Omslagsillustrationer © David Wyatt 2007 Andre illustrationer © Orchard Books 2007 ISBN: 978-87-627-1356-7 Trykt af GPS Group, Slovenien Forlaget Flachs Holte Midtpunkt 20, 2. sal 2840 Holte flachs@flachs.dk www.flachs.dk Til de engelske udgaver af denne serie er der lavet en hjemmeside. Her kan man bl.a. se en trailer, downloade ekstra materiale og læse mere. www.beastquest.co.uk

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 3

ILDDRAGEN

FERNO

ADAM BLADE

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 4

SL

VESTHAVET

E LIG D R DE NO E G BJER

DEN

TENS FRYG SKOV

Æ GR E SL

BU

G FL O

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 5

ISSLETTERNE

E OR ST DEN ETTE SL

ÆSGR TEN T SLE

KONG HUGOS SLOT

HO VE DS TA

D

EN INEL ERR BU D G EN T FL EN DE O D

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 6

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 7

eg byder dig velkommen til Avantia. Mit navn

er Aduro, og jeg er troldmand ved Kong Hugos hof.

Du besøger os desværre i vanskelige tider. Lad mig forklare …

De gamle skrifter fortæller, at det fredelige kongerige Avantia en dag vil stå over for voldsomme farer.

Den dag er nu. Tiden er inde.

Avantia bliver beskyttet af monstrene, som er seks forunderlige skabninger: ilddragen, søslangen, bjergkæmpen, kentauren, sneuhyret og flammefuglen. Den onde troldmand Malvel har kastet en forbandelse over dem, så monstrene ikke længere er Avantias beskyttere.

De er blevet til onde uhyrer, som går amok og hærger landet med katastrofer.

Kongeriget er i stor nød og i stor fare.

De gamle skrifter forudsiger også en usædvanlig helts komme. Det står skrevet, at en ganske ung dreng vil blive monstrenes befrier og kongerigets frelser. Vi ved ikke, hvem denne dreng er, eller hvor han kommer fra, men vi ved, at tiden snart er inde …

Vi kan kun bede til, at denne unge helt har mod og mandshjerte til at begive sig ud på jagten på monstrene. Vil du vente sammen med os og se, hvad fremtiden bringer kongeriget?

Vær hilset, Aduro

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 8

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 9

Prolog

Caldor den Modige stod ved bjergets fod. Hans ridderrustning af bronze skinnede svagt i morgensolens stråler.

“Dragen er tæt på nu. Jeg kan mærke det.” Med sværdet pegede Caldor mod bjergets tågeindhyllede top. “Ilddragen må stoppes for rigets skyld.”

“Må heldet være med dig,” sagde Edward, ridderens hjælper.

Caldor lagde sin hånd på Edwards 9

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 10

skulder. Begge vidste de, at det måske var sidste gang, de så hinanden.

Ridderen vendte sig og begyndte opstigningen ad den glatte, mørke bjergskråning. Hans fødder gled på klipperne. Det var næsten umuligt at stå fast, men han kæmpede sig stædigt videre. Langsomt kravlede han længere og længere op. Snart lukkede tågen sig om ham, og han var væk.

Tilbage var kun en uhyggelig stilhed.

Edward fik kuldegysninger.

Pludselig begyndte bjerget at ryste.

Edward kunne mærke rystelserne under fødderne og op igennem benene.

Så kastede en voldsom rystelse ham mod jorden med hagen først. En smag af metal bredte sig i hans mund. Blod!

Hvad var det, der skete?

“Caldor!” råbte Edward og kunne næsten ikke stå oprejst, da jorden bevægede sig under fødderne på ham.

10

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 11

“Caldor, kom tilbage!”

Men hans stemme blev overdøvet af klippernes skurren og knagen.

Hele bjerget rystede voldsomt. Ville det styrte ned over ham?

Edward følte panikken tiltage for hvert pulsslag. Han så op. Tågen var ved at lette. Langt oppe begyndte to udhængende klipper at røre på sig.

Deres skarpe kanter glimtede i solen, da de bevægede sig længere ud. Med ét susede de igennem luften som to kæmpeøkser. Edward sprang til side.

Højt, højt oppe kunne han se Caldor klamre sig til bjerget. Så dukkede noget enormt op bag ved ridderen. Edward så et øje lyne og store læderagtige skæl.

Det var et dragehoved!

Skrækslagen forstod han pludselig det hele. Hans herre havde haft ret. Dragen var tæt på dem. Meget tæt. For det var slet ikke et bjerg, de stod på … Det var 11

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 12

12

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 13

selve dragen! Nu kunne Edward se dragens brystkasse bevæge sig ind og ud, den trak vejret dybt. Røg hvislede ud af næseborene. Og Caldor … Caldor klamrede sig til uhyrets ryg!

“Caldor, kom tilbage!” råbte Edward igen. Men et øresønderrivende brøl slugte hans ord.

Edward kiggede hurtigt ned. Et jag af angst rystede hans krop. Det gik op for ham, at han stod på selve dragens hale.

Og det, han troede, var udhængende klipper, var i virkeligheden dragens enorme vinger. Han ville løbe, men hans ben var lammede af skræk.

Dragen foldede igen vingerne ud og gav sig til at piske luften i en dødbringende rytme.

“Den letter!” råbte Edward, “Caldor, hurtigt!”

“Flygt!” Caldors svage stemme kunne næsten ikke høres. “Tag tilbage til byen.

13

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 14

Du må advare Kong Hugo. Løb!”

Inden Edward kunne nå at bevæge sig, slog dragen med halen og slyngede ham igennem luften. Han ramte jorden hårdt og kunne næsten ikke trække vejret. Edward løftede hovedet og nåede lige at se det frygtelige uhyre stige tungt til vejrs. Caldors skrig fik ham til at ryste.

Han kom på benene og prøvede at løbe efter sin herre, men dragen var allerede langt, langt over ham. Den brølede som torden, og en gigantisk orange flamme lynede over himlen.

Dragen forsvandt, men en af Caldors stridshandsker faldt raslende til jorden ved siden af Edward. Handsken var svedet af ild, og en let røg steg op fra den. Knuget i bronzehåndens faste greb lå en nøgle af guld.

Ekkoet af Caldors skrig hang stadig i luften. Men ridderen var borte.

14

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 15

Og hans mission – at befri ilddragen Ferno fra Malvels forbandelse – var mislykkedes.

15

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 16

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 17

KAPITEL 1

DEN MYSTISKE ILD

Tom stirrede frygtløst på fjenden, der stod foran ham. “Overgiv dig, usling!” råbte han. “Overgiv dig, eller du får lov at smage mit sværd!”

Tom gennemborede høsækken og trak langsomt ildrageren ud af sit offer.

“Så er du færdig,” sagde han stolt. “En dag bliver jeg den største sværd-fægter i hele Avantia. Endda bedre end min far, 17

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 18

Taladon den Hurtige!”

Der var det igen. Det lille stik i hjertet, når han tænkte på sin far. Han havde boet hos sin onkel og tante, siden han var nyfødt, men de talte aldrig om hans far. Og aldrig om, hvorfor hans far havde efterladt ham hos dem, da Toms mor døde.

Tom stak ildrageren i sækken igen og svor for sig selv, at han en dag ville finde ud af sandheden.

Da Tom gik tilbage til landsbyen, ramte en skarp lugt hans næsebor.

Røg, tænkte han.

Han stoppede op og så sig omkring.

Igennem træerne på hans venstre side kom en svag knitrende lyd. En bølge af varm luft vældede ind over ham.

Brand!

Tom banede sig vej igennem træernes grene og sprang ud på marken. Den gyldne hvede var brændt ned til sorte 18

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 19

stubbe. Et slør af røg hang over kornet.

Tom stirrede forfærdet på marken. Han troede ikke sine egne øjne. Hvad var der sket?

Han så op og missede med øjnene.

Et øjeblik syntes han, at han så en stor mørk skikkelse svæve i luften på vej mod bjergene i horisonten. Men der var ikke noget. Himlen var tom.

“Hvem der?” kaldte en vred stemme.

Igennem røgen kunne han skimte en mand, der gik rasende omkring i udkanten af marken.

“Kom du fra skovsiden?” spurgte manden bestemt. “Så du, hvem der gjorde det?”

Tom rystede på hovedet. “Jeg har ikke set nogen overhovedet!”

“Onde kræfter står bag det her,” sagde bonden. Hans øjne lynede. “Løb hjem og fortæl din onkel, hvad der er sket. En forbandelse hviler over vores 19

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 20

by Errinel – og måske over hele landet!”

Tom løb hjem, så hurtigt han kunne, mens han snublede over de svedne trærødder.

Forpustet nåede han frem til byens torv. Landsbyens beboere var stimlet sammen. Hvad lavede de her nu? Det var jo ikke markedsdag. De råbte til hans onkel, der stod på en bænk i et hjørne af pladsen.

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 21

“Brændte marker! Hvad bliver det næste?” råbte en mand.

“Det bliver værre for hver dag!” råbte en anden landsbybeboer. “Monstrene er blevet onde!”

Tom vidste godt, man sagde, at Avantia blev beskyttet af seks uhyrer, og at et af dem var en drage. Men ingen var sikre på, om de virkelig eksisterede, eller om det bare var en historie.

“Har I set floden?” spurgte en kvinde.

“Der er snart ikke mere vand tilbage.

Hvad skal vi drikke?”

“En forbandelse hviler over os,” jamrede en gammel mand.

“Jeg tror ikke på forbandelser,” sagde Toms onkel med fast stemme. “Vores landsby har brug for hjælp. En af os må drage afsted til kongen og bede om hans hjælp.”

21

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 22

Tom trådte frem. “Jeg kan tage til kongens slot.”

Alle landsbybeboerne grinede ad ham. “Ha! Skulle vi bruge en dreng til så vigtig en opgave? Kongen ville bare le ad os, hvis vi sendte et barn.”

Så talte Toms onkel, stille og roligt: “Nej, Tom. Du er for ung. Jeg er landsbyens overhoved. Jeg tager af sted.”

Pludselig kæmpede en dreng sig igennem mængden. Han var klædt i laser og helt sort af sod. “Hjælp!” gispede han. “I må hjælpe os! Vores lade brænder!”

“Alle mænd må hurtigt til floden med spande. NU!” Toms onkels stemme brølede ud over pladsen. “Alle andre tager skovle og går til laden. Hvis vi ikke kan drukne ilden med vand, kan vi måske begrave den. Hurtigt!”

Alle gjorde, som Toms onkel sagde.

Tom så på ham. “Landsbyen har brug 22

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 23

for en leder. De har brug for dig nu, onkel Henry,” sagde han. “Vil du ikke nok lade mig tage af sted i stedet for?”

Onkel Henrys ansigt blev alvorligt.

“Hmm, før eller siden bliver jeg nok nødt til at lade dig rejse ud i verden,” sagde han og stirrede ud i det fjerne.

“Måske er det meningen …”

Så kiggede han direkte på Tom. “Ja, du må rejse til kongens hof. Og der er ingen tid at spilde. Du må af sted straks i morgen tidlig!”

23

BQ_01Ferno_ins_DK_ferno doc new 22-2 09/12/16 13.07 Side 24