F I R E F O R TÆ L L I N G E R
G A D S F O R L AG
Af samme forfatter på dansk Vegetaren Levende og døde Hvid Lektioner i græsk Vi tager ikke afsked
Min kvindes frugt_TRYK.indd 2
14.09.2026 15.18
HAN KANG
Min kvindes frugt FIRE FORTÆLLINGER
På dansk ved Karin Jakobsen og Line Daugaard
Gads Forlag
Min kvindes frugt_TRYK.indd 3
14.09.2026 15.18
Min kvindes frugt er oversat fra koreansk af Karin Jakobsen og Line Daugaard Copyright © Han Kang, 2012, 2018 Dansk udgave © Gads Forlag 2026 Published by agreement with Rogers, Coleridge & White Ltd. Omslag: LA Graphic Design Bogen er sat med Fournier hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-80552-6 Originaltitler: 내 여자의 열매 (“Min kvindes frugt”) 에우로파 (“Europa”) 회복하는 인간 (“Rekonvalescenten”) 아홉 개의 이야기 (“Ni historier”) Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Denne bog er udgivet med støtte fra Literature Translation Institute of Korea (LTI Korea). G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Min kvindes frugt_TRYK.indd 4
14.09.2026 15.18
Indhold Min kvindes frugt Europa Rekonvalescenten Ni historier
Min kvindes frugt_TRYK.indd 5
14.09.2026 15.18
Min kvindes frugt_TRYK.indd 6
14.09.2026 15.18
Min kvindes frugt
Min kvindes frugt_TRYK.indd 7
14.09.2026 15.18
Min kvindes frugt_TRYK.indd 8
14.09.2026 15.18
1
Første gang jeg så de blå mærker på min kones krop, var en dag sidst i maj. Det var en af de forårsdage, hvor pæonerne i blomsterbedet uden for viceværtens kontor spyttede deres kronblade ud som afskårne tunger, og de rådnende hvide syrenblomster på fortovet ved indgangen til ældrecentret klistrede sig fast til de forbipasserendes skosåler. Det var næsten frokosttid. Sollyset strømmede som en overmoden ferskens fedtede kød ind på stuegulvet, hvor en sværm af støvpartikler og pollen klæbede sig fast. Det sødlige, lunkne lys ramte ryggen på min undertrøje, mens min kone og jeg lå sammen på gulvet og læste søndagens morgenavis i stilhed. Den sidste uge havde været lige så opslidende som de foregående. Nu hvor det endelig var weekend, kunne jeg sove længe, og jeg havde netop slået øjnene op. Jeg 9
Min kvindes frugt_TRYK.indd 9
14.09.2026 15.18
lå på siden, bevægede mig kun nu og da for at finde en mere behagelig stilling, mens jeg lod blikket glide ned over ordene på siden. “Prøv lige at se. Jeg forstår ikke, hvorfor de her mærker ikke går væk.” Jeg hørte ikke rigtig, hvad min kone sagde, men vendte mig bare mod den lyd, der havde brudt stilheden, og kiggede på hende med et fraværende blik. Jeg satte mig op med avisen i den ene hånd og gned mig i øjnene med den anden. Min kone havde trukket sin undertrøje helt op til bh’en. Der var nogle foruroligende mærker på hendes lænd og mave. “Hvordan er du kommet sådan til skade?” Uden et ord vred hun overkroppen og trak ned i lynlåsen på den plisserede nederdel for at vise mig sit korsben. Blege blågrønne mærker, på størrelse med et spædbarns håndflade, aftegnede sig lige så tydeligt som et mønster trykt på et stykke stof. “Jeg spurgte, hvordan du er kommet til skade.” Min skarpe stemme flænsede stilheden i stuen i den tres kvadratmeter store lejlighed. “Jeg ved det ikke … Måske er jeg faldet … Jeg troede, de ville gå væk, men de bliver bare større og større.” Hun undveg mit blik, som et barn der er blevet grebet i at gøre noget forkert. Jeg fortrød straks min tone og prøvede at bløde den lidt op. “Gør det ikke ondt?” “Jeg har ingen smerter, men jeg er helt følelsesløs der, 10
Min kvindes frugt_TRYK.indd 10
14.09.2026 15.18
hvor mærkerne sidder. Det er på en måde endnu mere uhyggeligt.” Det undskyldende udtryk fra før var helt forsvundet, i stedet lå der et smil om hendes læber, som slet ikke passede til det, hun nu sagde: “Synes du, jeg skal tage til lægen?” Jeg blev pludselig ramt af en underlig fornemmelse, da jeg granskede hendes barnlige ansigt. Det føltes så fremmed, at jeg ikke kunne forstå, at det tilhørte det menneske, jeg havde boet sammen med i fire år. Min kone, der var tre år yngre end mig, var fyldt niogtyve i år. Før vi giftede os, havde hun set så ung ud, at jeg kunne blive helt flov, når vi gik på gaden sammen. Når hun ikke havde makeup på, troede folk, at hun gik i gymnasiet. Men nu var hun mærket af en udmattelse, der stod i kontrast til de uskyldige ansigtstræk. Der var ikke længere nogen, der forvekslede hende med hverken en gymnasieelev eller en universitetsstuderende. Sandsynligvis ville man tro, at hun var ældre, end hun faktisk var. Hendes kinder, der havde haft samme rødme som modnende æbler, var indfaldne, som om de var blevet trykket ind af en hånd. Hendes talje, der havde været lige så blød og spændstig som en sød kartoffel-spire, og hendes mave, der havde kurvet sig indbydende, var så afmagrede, at det gjorde helt ondt at se på. Jeg prøvede at genkalde mig, hvornår jeg sidst havde set min kones nøgne krop i dagslys. Det var i hvert fald ikke i år, og jeg var ikke engang sikker på, at det var sidste år. 11
Min kvindes frugt_TRYK.indd 11
14.09.2026 15.18
Hvordan havde jeg kunnet undgå at opdage, at det menneske, jeg boede sammen med, havde sådan nogle voldsomme mærker? Hun så på mig med store øjne, mens jeg talte rynkerne, der bredte sig som en vifte ud fra hendes øjenkroge. Jeg bad hende om at tage alt sit tøj af. Hun havde tabt sig så meget, at hendes kindben stak uhyggeligt frem. Nu spredte der sig en rødmen over dem. “Hvad nu hvis nogen ser mig?” protesterede hun. Modsat de andre lejligheder, som vendte ind mod hinanden, havde vores altan udsigt til Dongbu-motorvejen. Det nærmeste lejlighedskompleks lå tre blokke væk, på den anden side af hovedvejen og Jungnang-floden, så medmindre nogen havde et teleskop, kunne man ikke se ind til os. Det var heller ikke, fordi folk i bilerne, der susede forbi nede på motorvejen, kunne se ind i vores stue på trettende etage. Så hendes protest: Hvad nu hvis nogen ser mig?, måtte betyde, at hun var blufærdig over for mig. Som nygifte havde vi ellers ofte, i netop denne stue, åbnet både altandøren og vinduerne for at kunne udholde den brændende augusthede, mens vi igen og igen havde elsket med en famlende iver, indtil vi var på randen af udmattelse. Efter et års tid var vi mindre famlende, men vi var ikke længere lige så opslugte af hinanden. Min kone gik tidligt i seng og sov usædvanligt dybt. Når jeg kom sent hjem, var hun altid faldet i søvn. Den eneste lyd, jeg
12
Min kvindes frugt_TRYK.indd 12
14.09.2026 15.18
kunne høre, når jeg havde låst mig ind i lejligheden og havde vasket mig, var hendes regelmæssige åndedræt i det mørke værelse. Hvis jeg prøvede at dulme følelsen af ensomhed ved at lægge armene om hende, åbnede hun sine søvndrukne øjne halvt. Uden hverken at afvise eller besvare mit favntag strøg hun mig blot over håret, indtil min krop holdt op med at bevæge sig. “Det hele? Vil du have, at jeg skal tage det hele af?” Hun tog sit undertøj af og rullede det sammen til en bold, som hun brugte til at dække for sit køn, mens hun skar en grimasse, som om hun anstrengte sig for at undertrykke et grin. Dér var hendes nøgne krop, som jeg så længe ikke havde set i dagslys. Men jeg følte ikke noget begær. Da jeg så de gulgrønne mærker, der dækkede hendes krop, ballerne og ribbenene og skinnebenene, selv indersiden af hendes hvide lår, begyndte vreden at koge op i mig. Men den ebbede snart ud, og i stedet blev jeg ramt af en uforklarlig følelse af forladthed. Godt nok var min kone distræt, men hun kunne næppe have bevæget sig ud på en aftentur og, overmandet af træthed, være gået ud foran en bil. Heller ikke være snublet halvt i søvne på den mørke brandtrappe for så at glemme alt om det i løbet af natten. Sådan stod hun, helt undseelig, med strålerne fra den sene forårssol strømmende ned over ryggen. “Synes du, jeg skal gå til lægen?” gentog hun, stadig med hænderne
13
Min kvindes frugt_TRYK.indd 13
14.09.2026 15.18
foran sit køn. Hendes skikkelse forekom mig så uendeligt fortabt og sørgmodig, at det eneste, jeg kunne gøre, var at omfavne hendes udmagrede krop med en ømhed, jeg ikke havde mærket længe.
Min kvindes frugt_TRYK.indd 14
14.09.2026 15.18