Min kæreste på Mars

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 2

14.12.2023 10.23

DEBORAH WILLIS

Min kæreste på Mars ro ma n

På dansk ved Niels Henning Krag Jensby

Gads Forlag

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 3

14.12.2023 10.23

Min kæreste på Mars er oversat fra amerikansk af Niels Henning Krag Jensby efter Girlfriend on Mars Copyright © 2023, Deborah Willis All rights reserved Dansk udgave © Gads Forlag 2024 Omslag: Sofie Winding Forsidefoto: Amber Hakim Bogen er sat med Sabon hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-07451-9 We acknowledge the support of the Canada Council for the Arts for this translation.

Denne oversættelse citerer fra: Den store Gatsby, oversat af Jørgen Nielsen, Gyldendal, 2004.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 4

14.12.2023 10.23

Til Kris

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 5

14.12.2023 10.23

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 6

14.12.2023 10.23

Når det fiktive navn MarsNow optræder i denne roman, dækker det over en fiktiv interplanetarisk mission og virksomhed. Hverken navnet på missionen eller virksomheden, eller et hvilket som helst andet aspekt af Min kæreste på Mars, har nogen som helst relation til det registrerede varemærke Mars Now eller dets ejer.

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 7

14.12.2023 10.23

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 8

14.12.2023 10.23

“Michaelis, der stod bag ved ham, fik et chok, da han så, at han kiggede på doktor T.J. Eckleburgs øjne, som netop var dukket frem, blege og enorme, af natten, der fortonede sig.

‘Gud ser alt,’ gentog Wilson.

‘Det er en reklame,’ forsikrede Michaelis ham.”

F. Scott Fitzgerald, Den store Gatsby

“Og jeg så en ny himmel og en ny jord.

For den første himmel og den første jord forsvandt …”

Johannes’ Åbenbaring

“Nuke Mars!”

Elon Musk på Twitter

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 9

14.12.2023 10.23

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 10

14.12.2023 10.23

SÆSON ET MarsNow eller Måske Ikke

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 11

14.12.2023 10.23

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 12

14.12.2023 10.23

🌱 Amber Kivinen – pusher, frafalden evangelisk kristen, min kæreste gennem fjorten år – rejser til Mars. Det her er virkeligt. Det er det, jeg har fået at vide.

Flashback. Interiør. Dag. Tre måneder siden. Amber sad ved siden af mig på Voyager’en. “Hey Kev?” Hun strøg en blond krølle om bag øret. “Har du tid?”

Jeg, der tydeligvis havde masser af tid, spekulerede på, om jeg så lige så skæv ud, som jeg følte mig: “Hvad så?”

Krøllen faldt ned over hendes ansigt igen; hun strøg den tilbage igen.

“Jeg har noget, jeg gerne vil fortælle dig.”

Jeg forventede, at det noget var, at hun ville adoptere en kat, eller at hun ville have mig til at finde et rigtigt arbejde, eller at hun havde snavet med en eller anden guitarist eller en fyr, der skrev graphic novels.

Jeg forventede ikke, at hun ville sige, at hun snart skulle være med i et tv-program, der bedst kunne beskrives som en sammensmeltning af Robinson og Star Trek, hvor hun skulle konkurrere om en af to pladser på MarsNow-missionen. Jeg forventede ikke, at hun ville sige, at hun inden for et år (“forhåbentligt”) ville sidde fastspændt i en raket med kurs mod det ydre rum, hvor hun ville svæve rundt i ni måneder som et foster i livmoderen, inden hun landede på Mars’ jernmættede, røde jord. At hun bagefter ville bruge det frosne vand i planetens skorpe til at dyrke sin egen mad og producere sin egen ilt. Og at hun ville blive på Mars for evigt, fordi der endnu ikke eksisterede en teknologi, der kunne få hende hjem igen. Og selv hvis den gjorde. Selv hvis teknologien eksisterede, selv hvis hun havde lyst til at komme tilbage, kunne hun ikke – hendes muskler og knogler ville være i så dårlig stand, at Jordens tyngdekraft ville pulverisere hende.

Hun tilstod alt det her, mens hun sad ved siden af mig på vores grønne Beddinge-sofa fra IKEA, der stod i vores kælderlejlighed på Commercial Drive. Hun sagde det i det samme tonefald, som da hun sidste år fortalte mig, at hun havde været sammen med en fyr, vi en 13

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 13

14.12.2023 10.23

gang imellem sælger til, en programmør/skateboarder ved navn Brayden.

(Hun suttede “ved et uheld” hans pik på den grønne sofa, som var et af vores første fælleskøb – vi havde døbt den Voyager’en, fordi vi havde taget vores bedste trip på den).

“Så.” Hun talte lavmælt og kiggede på mit ansigts fortvivlede konstellation. “Det her er nok lidt underligt for dig at høre.”

Jeg spekulerede på, om jeg var skævere, end jeg troede. Jeg ventede på, at hun gav sig til at grine. Men det havde ikke været for sjov med Brayden, og det var det her heller ikke.

“Altså,” sagde hun. “Det er ikke farligt eller noget. Rumskibet bliver for det meste fjernstyret af folk i New Mexico. Det minder lidt om en drone.”

“Er droner ikke notorisk upræcise?” spurgte jeg. “Og hvad med aerobremsning? Og strålingsfare?”

Hvor kendte jeg overhovedet de her ord fra? Timevis tilbragt på præcis den her sofa, fortabt i nostalgi, med at se Star Trek: The Next Generation.

“Kan du gøre noget for mig?” Amber lagde hænderne om mit hoved.

“Kan du prøve at være glad på mine vegne? Bare i, sådan, et sekund?

For jeg er allerede nået til tredje runde, og det er faktisk lidt en stor ting for mig.”

“Hvornår var du overhovedet med i første runde? Og ved de godt, du er pusher?”

“Vi er ikke pushere. Vi er hydroponik-specialister. Hvilket, hvis du ikke allerede vidste det, også er den teknologi, man bruger til at dyrke afgrøder på Mars.”

“Hvis du ikke allerede vidste det,” sagde jeg, “så sælger vi stoffer.”

Jeg kom i tanke om dengang, vi var børn, og hun var taget på sommer­lejr. Brevene, hun sendte til mig derfra, var adresseret til: Kevin Watkins 105 Amelia Street West Thunder Bay Ontario Canada Nordamerika Jorden Mælkevejen Universet 14

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 14

14.12.2023 10.23

“Kan du huske, da dine forældre sendte dig på den der underlige bibellejr?” spurgte jeg.

“Kevin.” Hun lukkede øjnene og åbnede dem igen. “Hører du overhovedet efter?”

“Er det her ligesom dengang, du var sammen med Brayden?” spurgte jeg. “Bare for at se, hvordan jeg ville reagere?”

Da hun rystede på hovedet, svævede håret omkring hende, som var det allerede på Mars, som eksisterede det allerede i en verden med lav tyngdekraft. “Nej,” sagde hun. “Det her er virkeligt.”

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 15

14.12.2023 10.23

🚀 Det her er fucking virkeligt.

Amber sidder i makeuprummet i et tv-studie og kan høre det sløve brøl fra publikummet. En person ved navn Teeghan lægger glitrende øjenskygge på hendes øjenlåg.

“Så cute,” siger Teeghan. “Seriøst, du kommer til at se fantastisk ud.”

“Er det her allergivenligt? Mine øjne er ret overfølsomme. Jeg har egentlig aldrig makeup på.”

Teeghan gisper, som havde Amber netop afsløret, at hun havde en bombe fastspændt til brystet. “Hvordan har du det lige nu? Er der nogen irritation overhovedet?”

“Nej, det er fint. Men altså, en gang imellem får cremer og sådan noget mine øjne til at løbe i vand.”

“Ah, men det er sikkert fint nok. Altså hvis du græder derude. Folk elsker det.”

“Klart.”

“Bare vær dig selv.” Teeghan smiler. “Jeg tror på dig!”

Og så dukker der en uendeligt høj person op, som stikker fingrene ned i Ambers hår og siger: “Oh my god, dit hår. Det er fantastisk.”

Hun rækker hånden frem. “Manusha. Chefstylist. Hvad skal vi gøre med dit hår?”

Det, som Manusha gør med Ambers hår, er at spraye en skinnende leave in-serum i det, kramme det og sige: “Vi lader bare krøllerne gøre arbejdet.” Så bliver Amber sendt videre til garderoben, hvor de beder hende om at iklæde sig en stram, sort heldragt med MarsNow-logoet på.

Det kræver to mennesker – praktikanter? – at lyne hende ind i dragten.

“Jeg føler mig som en ål,” siger Amber. “Og ål er genier. Nogle af dem bruger månens cyklus til at navigere.”

En af praktikanterne – en ung mand, der er så smuk, at han burde være på skærmen – klistrer dragten fast med tape ved brystet for at være på den sikre side.

16

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 16

14.12.2023 10.23

“Nogle åleunger rejser fem tusind kilometer, gennem floder og over have, kun ved hjælp af månen,” siger Amber. Praktikanten er tydeligvis bøsse og gudesmuk – hun vil have hans opmærksomhed. Hans udødelige venskab. “Er det ikke vildt?”

“Sidder den godt nok fast omkring dine bryster?” spørger han. “For alle vil helst undgå, at du laver en Janet Jackson derude.”

Hvis bare Kevin havde været her – han ville have elsket den her dialog. Hvis bare Kevin stadig skrev manuskripter. Eller anmeldelser.

Eller fortællinger. Hvis bare Kevin gjorde noget overhovedet.

Hun tager en selfie og sender den til ham med ordene: Nyt Marslook! Er det for meget?? Og så, før hun når at stoppe sig selv, sender hun billedet til nogle af de andre mænd, hun har i baghånden: Jianju, IT-fyren fra arbejdet; Brayden, den lækre kunstnertype; og Tariq, hendes personlige træner. Hun er lige ved at sende det til Adam, men han er jo her, et eller andet sted i studiet; han kunne dukke op når som helst.

Tanken gør hende kvalm, så hun e-mailer billedet til sine forældre sammen med kys og kram, hvorefter Brayden svarer (to ild-emojis og en efterspørgsel på flere tak), poster billedet på Instagram (#selfie #smile #picoftheday) og rider med på bølgen fra en TikTok-udfordring ved at vrikke med kroppen i sit åleskind. Så holder hun telefonen ind mod sit bryst. Producerne har sagt, at de ugen igennem skal poste om alt og alle for at opbygge momentum for programmet, men at deres telefoner vil blive konfiskeret, så snart folk begynder at blive sendt hjem, og sandsynligheden for spoilers stiger. De vil ikke engang få lov til at kontakte familie og venner.

Efter fem minutter har hun fået hundrede og fireogtyve likes og elleve nye følgere.

Det her er virkeligt. Det sker rent faktisk. Hun befinder sig i den samme sal, hvor de optager American Idol – det er mere sandsynligt, at hun klipper pandehår på sig selv, end at hun nogensinde kommer til at se det program, men alligevel. Hun var engang et menneske uden retning i livet, et menneske, der ikke engang kunne holde sig til en vegetarisk diæt, og da slet ikke vegansk, et menneske, der ikke kunne betale sin husleje uden at bryde loven, et menneske …

Et kamera bliver stukket op i ansigtet på hende, og en fyr med slikhår og selvbruner, ham producerfyren, hun mødte til første prøvedag, holder en mikrofon frem. “Til skriftestolen!” siger han. “Hvordan har du det lige nu?”

17

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 17

14.12.2023 10.23

“Skriftestolen?”

Og bum, så er hun tolv år gammel igen og tilbage i Thunder Bay, på knæ i køkkenet, der lugter af blegemiddel. Hendes mor sidder tavs ved bordet og kigger den anden vej; hendes far tårner sig op. De er ikke katolikker, de har ondt af katolikker, men hendes far tror på, at man kan opnå frelse gennem syndsbekendelse. Hendes søster, Caleigh, tilstod altid ting, der havde med mad at gøre: Jeg spiste alle chokolade­ småkagerne fra pakken med Dad’s Cookies.

Dem alle sammen? hvæser Amber, der nu må tage sig til takke med de hårde havresmåkager.

Amber.

Undskyld, far.

Lad din søster tale ud. Medmindre du har noget at tilføje?

Amber ryster på hovedet. Skubber håret om bag ørerne. Intet.

Er du sikker?

Fra den her vinkel ligner hendes far en kyklop, der kun besidder ét gigantisk øje, der aldrig blinker. Hun undertrykker nogle nervøse fnis.

Fokuserer på det beige hvirvelmønster på gulvet. Gulvet, som hendes mor hver lørdag søber ind i Mr. Clean og skrubber, mens hun sidder på knæ, indtil linoleummet skinner som marmor.

Du kan måske have hemmeligheder over for mig, men Gud ser alt.

Der er altid noget at bekende. Caleigh har tendens til dovenskab og frådseri, Amber til misundelse, utugt og hovmod. Og selv hvis man ikke har gjort noget forkert, har man nok haft onde tanker. Selv hvis man ikke har haft onde tanker, har ens krop haft onde lyster – en krop, der kun kan kontrolleres gennem fysisk udmattelse, svedfremkaldende saunaer og simpelt selvhad.

Selv det her, hendes umulige ønske om at holde sin mund helt lukket, om at tie stille, selvom hun ved, at hendes far vil tvinge hende til at knæle, indtil linoleummets mønster er præget ind i huden på hendes knæ …

“Intet,” siger hun nu. “Jeg har intet at bekende.”

Den glatte producer (Nick? Rick? Dick?) griner. “Det er bare det, vi kalder det, skriftestolen – det er bare branche-lingo, skatter.” Han giver hende et klask i røven – må man det? “Bare en hurtig kommentar til vores intro. Så folk kan lære dig lidt bedre at kende.”

“Klart.” Hun rødmer. “Undskyld.”

“Er du klar?” Den glatte producerfyr forsvinder tilsyneladende, og nu er der bare kameraet, ét gigantisk, ikke-blinkende øje.

18

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 18

14.12.2023 10.23

Det kan hun sagtens.

“Hej! Jeg hedder Amber.” Hun smiler. Vinker på en lillepiget måde.

“Og jeg ved ikke med de andre, men jeg skal til Mars!”

Min kæreste på Mars_TRYK.indd 19

14.12.2023 10.23