7,5 mm
– en renæssancehumanist i gæstfrihedens by
LATINERKVARTERET er en serie af bøger, som har til formål at formidle kendskabet til latin og latinsk kultur i antikken og senere. LATINERKVARTERET udgives i samarbejde med Societas Latina Daniae (Latinselskabet).
Marin Barleti-omslag_140x200mm.indd 1
100 mm
MARIN BARLETI Minna Skafte Jensen (f. 1937), professor emerita i klassiske studier og klassisk kultur ved Syddansk Universitet.
200 mm
ISBN 978-87-12-06995-9
L AT I N E R K VA R T E R E T
Den albanske humanist og præst Marin Barleti (ca. 1460-efter 1512) er en af Europas betydeligste fortællere. Hans biografi af nationalhelten Gjergj Kastrioti Skanderbeg (1405-68) blev en international bestseller, der i århundreder inspirerede til episke digte, dramaer, operaer m.m. Bogen var også kendt i Danmark, og den var grundlag for at Holberg regnede Skanderbeg for verdenshistoriens største helt. Desuden skrev Barleti en bevægende skildring af et heltemodigt borgerkollektiv i den lille albanske by Shkodra, hvor han selv var vokset op. Den var på hans tid en forpost i Venedigs imperium. I 1478 deltog han i forsvaret af byen, som blev angrebet og belejret af den osmanniske sultan Mehmed Erobreren. Barleti levede som flygtning i Venedig da han skrev sine store latinske værker. Begge hans heltehistorier er præget af en smertelig modsætning mellem forfatterens anerkendelse af Venedigs gæstfrihed og hans protest mod den fornemme bys holdning til begivenhederne.
MARIN BARLETI
Marin Barleti
143 mm
MINNA SKAFTE JENSEN
– EN RENÆSSANCEHUMANIST 14.06.2022 10.05
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 2
14.06.2022 10.02
Minna Skafte Jensen
Marin Barleti – en renæssancehumanist i gæstfrihedens by
Gads Forlag
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 3
14.06.2022 10.02
Marin Barleti – en renæssancehumanist i gæstfrihedens by © 2022 Forfatteren og Gads Forlag Forlagsredaktion: Anette Stoffersen Projektledelse: Henrik Sebro Korrektur: Hans Ørbæk, Errata Omslag og design: Lene Nørgaard, Le bureau Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: LaserTryk Forsidebillede: Vinget løve, udsnit af Pietro Lombardos facade på Scuola Grande di San Marco, Venedig. På den opslåede bog står der: PAX TIBI MARCE EVANGELISTA MEVS (Fred til dig, Marcus, min evangelist). Foto: Chris Dorney/Alamy Stock Photo. Illustrationer i øvrigt: Side 5 Wikimedia Commons. Side 10 Peter Horree/Alamy Stock Photo. Side 20 Mehmet Hasan Bulut/Wikimedia Commons. Side 33 Niday Picture Library/Alamy Stock Photo. Side 45 Talha Çakır/Wikimedia Commons. Side 58 Art Collection 2/Alamy Stock Photo. Side 64 Didier Descouens/Wikimedia Commons. Side 66 Det Kgl. Bibliotek. Side 72 Det Kgl. Bibliotek. Side 96 Wikimedia Commons. Side 114 Ars M. Granger – Historical Picture Archive/Alamy Stock Photo. Side 126 Wikimedia Commons. ISBN: 978-87-12-06995-9
1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk Bogen er udgivet med støtte fra Ernst Andersen og Tove Dobel Andersens Fond
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 4
14.06.2022 10.02
Gentile Bellini: Procession på Markuspladsen, 1496. Gallerie dell’Accademia, Venedig.
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 5
14.06.2022 10.02
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 6
14.06.2022 10.02
Indhold
Centrale årstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 I
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Den fremmede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Fra Shkodra til Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Noget om navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Ankomsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Albanere i Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Flygtningesamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Lærde i Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Barletis valg af sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
II
Om belejringen af Shkodra, Venedig 1504 . . . . . . . . . . . . . . . 29 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Handlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Tyrkere og albanere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Øjenvidnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Venetianere og shkodrensere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Det heroiske kollektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Sulten og afrejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Sorgarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Barleti i Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 7
14.06.2022 10.02
III Historien om Skanderbegs liv og bedrifter, Rom ca. 1510 . . . . . . . 65 Det truende uhyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Handlingen, 1. del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Handlingen, 2. del . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Historisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Fortælleren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 De moderne våben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Fortælletempo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Plagiat? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Den store helt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Forbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .102 Skanderbeg og sultanerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104 To dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .110 IV Barleti og den nationale fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . .116 Bibliografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Tekster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .120 Oversættelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .122 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .127
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 8
14.06.2022 10.02
Centrale årstal Her og der optræder der spørgsmålstegn. De angiver at det nøjagtige tidspunkt ikke er kendt.
Skanderbeg: 1405-68 Murad 2.: 1404-51, osmannisk sultan 1421-44 og igen fra 1446 Mehmed 2.: 1432-81, osmannisk sultan 1444-46 og igen fra 1451 Marin Barleti: ca. 1460-efter 1512 1453 1474 1478 1479 1479 1480 1481 1494 1501 1503 1504 1510? 1512?
Tyrkernes erobring af Konstantinopel Tyrkernes første belejring af Shkodra Tyrkernes anden belejring af Shkodra Venedig og tyrkerne aftaler våbenhvile Flygtningene fra Shkodra ankommer til Venedig Tyrkerne erobrer Otranto Gjon Skanderbegs forsøg på at generobre Kruja Barleti bliver præst i Piovene Gjergj Skanderbegs togt til Albanien Venedig og tyrkerne slutter fred Om belejringen af Shkodra udgivet i Venedig Historien om Skanderbeg udgivet i Rom En kort paveliste, kun kendt i 2. udgave, Venedig 1555
9
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 9
/
Centrale årstal
14.06.2022 10.02
Vittore Carpaccio: Helbredelsen af en besat, 1496. Gallerie dell’Accademia, Venedig. I baggrunden ses broen over til Rialtomarkedet, hvor den unge Marin Barleti havde sin slagterbod.
10
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 10
/
Centrale årstal
14.06.2022 10.02
I. Indledning
1
Den fremmede Det jeg her vil fortælle, handler om et mærkeligt menneske og hans livsværk. Der er ikke mange oplysninger om ham ud over at han var albaner og levede som flygtning i Venedig i tiden omkring 1500; men han efterlod sig to betydelige latinske beskrivelser af begivenheder i hans hjemland. Begge handler om albansk modstand mod tyrkiske angreb, og især den ene, som er en biografi af krigeren Skanderbeg der gennem et kvart århundrede holdt stand mod osmannerne, blev en gigantisk publikumssucces, der blev genudgivet gang på gang og oversat til alle de større folkesprog. Et eksempel på det finder man hos den store norsk-danske forfatter, digter og videnskabsmand Ludvig Holberg. I 1739 udgav han Adskillige store Heltes og berømmelige Mænds, sær Orientalske og Indianske, sammenlignede Historier og Bedrifter efter Plutarchi Maade, og heri fik den albanske helt en helt særlig plads. Nu var Skanderbeg ganske vist hverken indiansk eller orientalsk, men når han alligevel kom med, var det nok fordi Holberg syntes han ikke kunne undværes. Han taler først om begrebet en helt og overvejer om det er mænd som Homers Achilleus og Odysseus. Det afviser han, for det ville betyde at helte var nogle som røvede og plyndrede og slog ihjel, eller som klarede sig ved svig og luskeri. Den slags helte har jorden haft rigeligt af både før og nu. Faktisk er en god husfader der har opfostret et dusin velopdragne børn, en større helt end den store Aleksander. Men så er der den albanske fyrste, og ham er der ingen der overgår:
11
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 11
/
I. Indledning
14.06.2022 10.02
Hvad derimod den Epirotiske Prinds angaaer, da er mig ikke bekiendt nogen Krigsmand, hvis Levnet og Opførsel har nærmet sig meer til Heroismum. Vel fortælles, at hans Iver udi Feltslag var saa stor, at Blodet flød ham af Øyene; men, saasom han stedse figtede mod Christendommens Fiender og det menneskelige Kiøns Tyranner, kand dette ansees, som en priisværdig Nidkierhed. Thi man finder hos denne store Mand ellers ikke uden Moderation, Mildhed, Urets Forglemmelse. […] Man kand sige om denne Mand, at han var den største Helt, som Naturen har dannet, og ingen hverken udi gamle eller nye Historier kand lignes med ham. Thi intet var meere forunderligt, end at see en liden Prinds med en Haandfuld af Folk udi 24 Aar at føre Krig mod tvende store Monarcher, for hvilke Persien, Ægypten og heele Europa skielvede og bævede (Holberg 1739, 1, s. 239-40, 275-76).
Hvad man ved om Barletis liv, er hurtigt overset: Han kom til Venedig i april 1479 sammen med de øvrige overlevende fra forsvaret af hans hjemby Shkodra, som efter lang tids belejring var blevet overdraget til tyrkerne. 1484 er der en oplysning om at han havde en slagterbod på Rialtomarkedet og et stipendium på 2 dukater om måneden, da en vis Ludo vico Zucolo, notar ved dogens sekretariat, opdagede at han var et begavet ungt menneske, og skaffede ham ”et mere passende arbejde”. 1489 var han vidne ved et disputatsforsvar ved universitetet i Padua. 1494 blev han præst ved kirken Santo Stefano i Piovene nord for Vicenza, stadig i Veneto. 1494-96 havde han en konflikt med en anden præst, Petrus de Valetropia. 1495 var han igen vidne ved et disputatsforsvar. 1504 udkom hans øjenvidneberetning om den tyrkiske belejring af Shkodra, udgivet i Venedig hos forlæggeren Bernardino dei Vitali.
12
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 12
/
I. Indledning
14.06.2022 10.02
1508? 9? 10? udkom hans biografi af Skanderbeg i Rom, også udgivet af dei Vitali. 1510 har en anden hans embede som præst ved Santo Stefano. 1512? udkom hans genealogi for familien Angelus. Den kendes kun i en genudgivelse fra 1555.2 Som det fremgår, er det spredte oplysninger, flere af dem fra dokumenter som ikke handler om ham, men hvor han bare er nævnt. Den sikreste kilde er selvfølgelig hans egne tre bøger, men af dem er det kun den første der er dateret. Alligevel kan man se skelettet af et livsløb der ikke ser alt for usandsynligt ud: Han siger om sig selv at han tog del i forsvaret af Shkodra i 1478, og 1484 omtales han som en ung mand, så man regner med at han er født ca. 1460. Han blev uddannet ved universitetet i Padua (der fungerede som Venedigs universitet) og var færdiguddannet 1494. Han var præst i Piovene 1494-senest 1510, og i den periode udgav han en bog i Venedig og en i Rom. Dvs. at han måske levede hele sit voksne liv i Venedig, måske noget af det i Rom. Det er et livsløb der umiddelbart ligner det mange flygtninge i nutiden oplever, hvor immigranten først får et beskedent arbejde og siden måske avancerer til mere indflydelsesrige positioner. Barleti må karakteriseres som en mand der klarede sig godt; fra et udgangspunkt der ikke bestod i andet end blot det at være i live, til at opnå en god uddannelse, en respektabel levevej og solid klassisk lærdom, og ikke mindst til at få forfattet og udgivet sine værker. Men hvad var han for et menneske? Hvordan var han mærket af de frygtelige erfaringer han gjorde sig som ung? – belejringen, bombardementerne, tabene af familie og venner, kampene, de mange døde og til sidst udsultningen? Det må have været voldsomme oplevelser at have med i bagagen. Hvordan var det at komme som udsultet og forhutlet flygtning til en rig, elegant og højt kultiveret storby? Lignede han flygtninge som vi kender dem i dag, med traumer og hjemve og tilpasningsvanskeligheder? Hvordan havde han det i Padua med sine med-
13
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 13
/
I. Indledning
14.06.2022 10.02
studerende, lidt ældre end de andre og uden familie eller andre stærke relationer i ryggen? Hvordan klarede han sig sprogligt? Var fællessproget latin velfungerende nok til at han ikke blev til grin med sit uforståelige modersmål og et sandsynligvis gebrokkent venetiansk? Hvorfor sad han sidenhen som stilfærdig præstemand (som jeg tror han var) og skrev blodige fortællinger om krige og heltebedrifter? Hvem skrev han til, og hvilken sammenhæng skrev han sig ind i? Nogle af spørgsmålene giver han selv svar på, og ellers må man gætte sig frem.
Fra Shkodra til Venedig Det Albanien Barleti og hans landsmænd var flygtet fra, var meget forskelligt fra det der findes i dag. Det var ikke nogen stat, men opdelt i mange små fyrstendømmer behersket af gamle adelsfamilier, der ofte nok var i strid med hinanden. Området var en del af det byzantinske imperium, men Byzants var på tilbagetog for de fremtrængende tyrkere, der fx tillod sig at tage børn af adelsfamilier som gidsler for at sikre sig deres loyalitet. Langs kysten til Adriaterhavet havde Venedig siden ca. 1400 overtaget magten i flere og flere af byerne. Dvs. at det albanske område var i klemme mellem tre imperier: det magtfulde Venedig der beherskede hele den østlige ende af Middelhavet, det svækkede Byzants og det fremstormende osmannerrige. Flertallet af befolkningen var albansk, men i byerne var der også mange grækere og slaver, foruden venetianerne. Oppe i bjergene boede især albanere og vlacher, og mange var nomader. Folk var kristne, men af forskellig observans, idet der var både katolske og ortodokse, de sidstnævnte dels græsk, dels slavisk orienterede. Den del af befolkningen som boede i bjergene, var stort set uberørt af autoriteter, politiske eller religiøse.3 Byen Shkodra ligger i det nordvestlige hjørne af det nuværende Albanien, ikke så langt fra Adriaterhavet, og dens fæstning på toppen af en stejl klippe havde været uindtagelig før man begyndte at bruge krudt. For tyrkerne udgjorde byen den sidste hurdle før den planlagte
14
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 14
/
I. Indledning
14.06.2022 10.02
invasion af Italien, og for Venedig det sidste bolværk mod invasionen. Sultan Mehmed belejrede Shkodra første gang 1474, men Venedig satte hær og flåde ind, og sultanen måtte luske hjem til Byzants, dybt frustreret. Da han kom igen fire år senere, valgte senatet i stedet for at satse på diplomati, og Shkodra måtte klare sig selv. Ikke desto mindre lykkedes det endnu en gang at slå tyrkerne; Mehmed vendte hjem, men efterlod en del af sin hær til at belejre byen. Da Venedig indgik våbenhvile med sultanen, fik Shkodras indbyggere valget mellem at blive og dele deres by med tyrkerne eller at emigrere til Venedig. Ifølge Barleti valgte de alle at rejse. Barleti beskriver ikke dette Albanien, men det er det rum hans bøger udspiller sig i. Der er ikke grund til at tro at han nogensinde genså det.
Noget om navne Barleti bruger betegnelserne Albania og Epirus for et geografisk område beboet mestendels af en befolkning han kalder albanere eller epiroter/epirensere. Så langt, så godt. Men de mange latinske person- og stednavne er svære for en nutidig læser. Nogle af dem er umiddelbart gennemskuelige, andre komplicerede. For mindre kendte albanske personer og steder gætter jeg på at det er Barleti selv der har udformet passende latiniseringer. I min fremstilling gør jeg som følger: Hvor personer og steder allerede har et navn på dansk, bruger jeg det og kalder fx sultanerne Murad og Mehmed, ikke Amurathes og Meumethes. Hvis moderne albanske navne er gængse også på dansk, bruger jeg dem; fx Marin Barleti selv og byer som Shkodra og Lezha. Ellers fastholder jeg de latinske navne, men giver dem de albanske med i parentes første gang de bliver nævnt. Mange af de italienere jeg nævner, kendes også under både latinske og italienske navne; her bruger jeg de italienske. Men det er ikke lykkedes mig at være helt konsekvent.
15
Marin Barleti_indhold_140x200.indd 15
/
I. Indledning
14.06.2022 10.02