Må jeg hjælpe dig?

Må jeg hjælpe dig.indd 31

26/01/15 15.16

Lone Overby Fjorback

Må jeg hjælpe dig? Fri af ­depression

Må jeg hjælpe dig.indd 1

26/01/15 15.16

Til min mand og vores børn: Af hjertet tak, fordi vi lever sammen. Til min søster og andre, der lever med depression: Med tro, håb og kærlighed.

Må jeg hjælpe dig.indd 2

26/01/15 15.16

Indhold Indledning Må jeg hjælpe?  5 Kapitel 1 Er det en depression?  13 Kapitel 2 Er det stress?  33 Kapitel 3 Hvorfor har vi det så dårligt?  63 Kapitel 4 Hvad sker der i hjernen?  83 Kapitel 5 Skal du have medicin?  95 Kapitel 6 Mindfulness mod depression  105

Må jeg hjælpe dig.indd 3

26/01/15 15.16

Kapitel 7 Yoga – kroppens indgang til mindfulness  127 Kapitel 8 Meditation – sindets indgang til mindfulness  135 Kapitel 9 Kærlig venlighed – hjertets indgang til mindfulness  145 Kapitel 10 Taknemmelighed er glædens gps  157 Kapitel 11 Sådan kan dine omgivelser hjælpe  171 Kapitel 12 Bliv rask – og bliv ved med at være det  181 Tak til ...  209 Links 211 Skriftlige kilder  215

Må jeg hjælpe dig.indd 4

26/01/15 15.16

INDLEDNING

Må jeg hjælpe? Denne bog er skrevet til dig, der på en eller anden måde sidder fast. De metoder, du før har brugt til at hive dig selv op med, virker ikke lige nu. Muligvis er du gået ned med stress, angst eller depression. Eller måske er du tæt på én, der virker fortabt. Det kan være sket i forbindelse med en stor forandring, for eksempel skilsmisse eller sygdom, men det kan også opleves som noget, der tilsyneladende er kommet helt ud af det blå. Markedet er fyldt med gode råd og opskrifter på lykke, og det kan være svært at finde rundt – og finde ud af, hvad man skal. Især hvis man står på bunden og ikke rigtig orker noget. Min intention med bogen her er at dele min professionelle viden som psykiater og min personlige viden om mindfulness, yoga og meditation – noget, som jeg har studeret i over 20 år, og som er intet mindre end universel viden om kærlighed og konkret viden om, hvordan man kan mindske lidelse og øge glæde. Jeg har skrevet ph.d.-afhandling om mindfulness og arbejder nu på at inkludere hjerneforskning i mit kliniske arbejde med mindfulness. Det er mit håb, at den viden kan

5

Må jeg hjælpe dig.indd 5

26/01/15 15.16

hjælpe dig til på kvalificeret vis at tage beslutning om, i hvilken retning du skal gå. Hvis du er gået ned med stress eller depression, har du formentlig lagt et stort arbejde i og udvist disciplin for at nå dertil. Der er noget, du har gjort, der har været virkelig vigtigt for dig. Der er noget, du har kæmpet for. Den disciplin, som du haft for at nå dertil, kan du bruge til at lære noget om, hvordan sindet fungerer. Du kan lære metoder til at disciplinere sindet, så du fremmer energi, venlighed, glæde og medfølelse.

HVORDAN KAN JEG HJÆLPE? Det, jeg kan hjælpe med, er min viden om medfølelse, medicin og mindfulness. Det vigtigste budskab er, at du kan få det bedre. At livet er værd at leve, at du er meget mere end det værste, du nogensinde har gjort. Ligesom livet er meget mere end den værste side, det har vist sig fra. Til daglig arbejder jeg som overlæge og seniorforsker på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. På klinikken underviser og behandler jeg patienter med kroniske stresslidelser. Mange af patienterne har udover stress også angst og depression. Jeg underviser i Mindfulnessbaseret stressreduktion (MSBR) – et mindfulnessprogram, der er videnskabeligt belæg for, og som bevisligt kan forbedre det mentale helbred og nedbringe symptomerne på stress, angst og depression.

6

Må jeg hjælpe dig.indd 6

26/01/15 15.16

I 1997 fik jeg mit første job som lægevikar i psykiatrien. Mit job var at skelne de syge fra de lidende. “Det her er et hospital, og du må ikke bare fylde det op med triste mennesker. Det kan man heller ikke på en hjerteafdeling”, fik jeg at vide af min supervisor. En dag sad jeg i skadestuen med en narkoman, der fortalte, at han ville skyde sig selv med et jagtgevær. Jeg indlagde ham, men han blev udskrevet kort efter. En uge senere var han død af en overdosis. På afdelingen modtog jeg også engang en kvinde, som blev indlagt via politiet, fordi der var risiko for, at hun ville tage sit eget liv. Jeg satte mig på en stol ved siden af hendes seng. En mere erfaren medarbejder stak hovedet ind og sagde henvendt til mig: “Det der kan du godt glemme. Det får du ikke noget ud af.” Begge oplevelser chokerede mig. Den første, fordi du som psykiater kan stå med en andens liv i dine hænder. Og den anden – hvis politiet bryder ind i en persons hjem og indlægger personen på en psykiatrisk afdeling, så sidder man som læge ikke med patienten for at få noget ud af vedkommende, men fordi det er helt almindelig medmenneskelighed. Jeg synes, man har pligt til stille at sidde ned og lytte og få omstændighederne for så drastisk en begivenhed forklaret. Et af mine forbilleder, psykiateren Aksel Berthelsen, har lært mig at skelne sygdom fra tristhed, og at mødet med den enkelte er helt afgørende for at træffe den beslutning. En anden af mine læremestre, psykiateren Hans Adserballe, gav mig trøst i sin bog om etik i psykiatrien, hvor han argumenterer

7

Må jeg hjælpe dig.indd 7

26/01/15 15.16

for, at det rationelle selvmord ikke findes. Hvis man vil begå selvmord, så er man syg. Hvis jeg en dag vil tage mit eget liv, håber jeg, at nogen vil sige til mig, at jeg er syg, og vil passe på mig, til jeg kommer på andre tanker. Og jeg vil ønske, at de, der er omkring mig, vil udvise helt almindelig medmenneskelighed. En del af bogen handler om, hvordan vi kan udvise helt almindelig medmenneskelighed over for os selv og andre. Det er en af de faktorer, der kan vække glæden. Heldigvis er det de færreste, der er så syge, at de vil tage deres eget liv. Langt de fleste er lidende eller stressede. Den slags lærer man ikke noget om på medicinstudiet. Mentalt helbred – det at have et sundt sind – er heller ikke en del af speciallægeuddannelsen i psykiatri. I Danmark er vi gode til de ydre rammer: Langt de fleste får noget at spise, har en bolig, får tilbudt skole og uddannelse, og der er fri adgang til lægehjælp. Men den indre stress, som kan være en væsentlig årsag til, at så mange har det dårligt, har vi ikke været så gode til at håndtere.

HVORFOR VIL JEG GERNE HJÆLPE? Fra jeg var helt ung, har jeg haft et blik for lidelse. Jeg er på en måde passioneret omkring, hvad lidelse er, og hvordan den kan nedbringes. Min anden store interesse er kærlighed: Hvorfor er det nemt for nogen og umuligt for andre? Hvorfor spænder så mange mennesker ben for sig selv? Hvad er mit og dit bidrag til gode og dårlige relationer? Som ung var jeg bjergtaget af Erik Froms ”Kunsten at elske” og tænkte, at der

8

Må jeg hjælpe dig.indd 8

26/01/15 15.16

da ikke kan være noget mere vigtigt i hele verden. I praksis er det ikke så nemt. I 1990 var jeg på mit første tremåneders yoga- og meditationsretreat og blev forelsket i naturen. Jeg opdagede, at der i bevidstheden er et liv så smukt, at det virkelig er dumt at gå glip af det. Og alligevel gør vi det hele tiden. Mange mennesker er på flugt væk fra sig selv, fordi oplevelsen af sig selv er for ubehagelig. Men du kan lære at holde dig selv ud – ikke bare tolerere dig selv, men tage dig selv så alvorligt, at du tager ansvaret for det liv, du lever. De fleste af os ønsker at være til gavn. Vi ønsker at skabe noget betydningsfuldt. Jeg tror kun, det er muligt, hvis vi lærer at være her med os selv uden at skulle skære noget fra. Vi lever i en kultur, der gør det modsatte – som hele tiden analyserer, sorterer og skærer fra. Jeg kan næsten ikke forestille mig et mere meningsfyldt arbejde end at hjælpe folk med at lindre lidelsen og øge glæden i deres liv. Det her er mit bidrag, og jeg ved, at du kan få det meget bedre. Der er brugbare ting i psykiatrien, og der er tider og situationer, hvor du skal søge hjælp. Men uanset hvad du har været igennem, eller hvor du er nu, er der i dig en bevidsthed og en kærlighed, som du via din opmærksomhedsindstilling kan læne dig opad, og som kan hjælpe dig til at opleve det liv, du har lige nu. Du skal ikke nogen steder hen. Du skal bare blive her og træne din opmærksomhed, så du lærer at

9

Må jeg hjælpe dig.indd 9

26/01/15 15.16

leve – både med lidelse og med kærlighed. Arbejdet for dig ligger i at se, at du er dig – og kun dig – og at det er godt. Et sammenbrud kan være et udmærket udgangspunkt for en sådan træning. Når der ikke er noget, vi kan gøre for at komme væk, kan det være den hjælp, vi får, til at se hvor vi er. Vi kan lande lige her. Virkelig lande her. Og disciplinere os til at opleve og forstå, at vi aldrig kan være andre steder end her. At forestille os, at vi skulle eller burde være et andet sted, er fantasi. Først når vi forstår, hvor vi er, og hvad vi laver her, kan vi tage realistiske, kloge og bevidste valg om, hvor vi vil gå hen. Og vi vover at tage ansvaret. Det er en vedvarende proces at sige ja til det liv, der er. Det er nemt at fare vild, det er nemt at brokke sig, det er nemt at følge med uden at tage stilling. Det er nemt at leve i en fantasi om, hvordan det kunne være, eller med en forestilling om, hvordan det er. Virkeligheden er langt mere holdbar. Den er langt mere frugtbar. Men den kræver, at vi kan tage imod, at vi kan se, at vi kan lytte, at vi tør være her, at vi forstår, at vi er indbyrdes forbundne, at vi ikke er alene, og at vi tager ansvar. Mit ønske er at hjælpe dig i det arbejde. Er det nemt? Nej, forandring er ikke let, men der er mange andre end dig, der har været i stand til det, og du vil også være i stand til det. Hvor lang tid tager det? Du bliver aldrig færdig. Der er altid mere liv og kærlighed, vi kan vågne op til og dele ud af.

10

Må jeg hjælpe dig.indd 10

26/01/15 15.16

For mange år siden blev jeg spurgt om, hvad yoga og meditation er, hvortil jeg svarede: “Lev nu, og vær glad.” Hvis jeg i dag blev spurgt om, hvad mindfulness er, ville jeg sige: “Lev nu, vær glad og gør noget godt.” Vi kan ikke gøre noget godt, før vi er i balance med os selv – før vi reelt kan holde os selv ud. Når du sidder med bogen her, ved du formentlig, at det ikke altid er let – hvad enten det er, fordi du selv er blevet syg, eller en af dine nærmeste er. I Tibet siges det, at mange sygdomme kan blive helbredt med medicin bestående af kærlighed og medfølelse. Disse kvaliteter er den ultimative kilde til menneskelig glæde, og behovet for kærlighed og medfølelse er kernen i tilværelsen. Alt, hvad vi gør, gør vi, fordi vi tror, det vil bringe os glæde. Børn (og mange voksne) tror, glæden er at få lige det, man har lyst til. Det kan være noget mere af det, man har, eller noget andet end det, man har. Den antagelse er forkert. Det, der gør os glade, er, når vi lægger mærke til de små øjeblikke. Glæden behøver ikke være knyttet til nydelse. Den kan også være knyttet til tilfredshed, fællesskab, mening, retning, etiske valg og ansvarlighed. Min viden og erfaring med opdyrkning af de kvaliteter er det, jeg gerne vil dele med dig i denne bog. Lone Overby Fjorback

11

Må jeg hjælpe dig.indd 11

26/01/15 15.16

Må jeg hjælpe dig.indd 12

26/01/15 15.16

KAPITEL 1

Er det en depression? Det er en del af livet at opleve perioder med tristhed, og de perioder kan være præcis lige så værdifulde som perioder med glæde. Vinter er ikke bedre eller dårligere end sommer. Vi kan ikke manipulere vores oplevelser, så vi kun har gode perioder. Gør vi det, afskærer vi kontakten med os selv, og konsekvensen er, at vi løber væk fra os selv i stedet for at tage vare på os selv med en venlig og kærlig opmærksomhedsindstilling. Rigtig mange mennesker opfatter sig selv som glade og positive. Det ligger i vores kultur, at det er sådan, man helst skal være. Er man ikke det, kan det opfattes som om, der er noget galt med en som person. Det er der jo ingen, der er interesserede i, så derfor er vi glade og positive, uanset hvordan vi har det. “Hun tager det pænt”, siger vi, når en har været ude for noget svært, og hun ikke belemrer andre med det. Når man studerer sindet, er det tydeligt, at der er sommer og vinter hos alle mennesker. Der findes ikke nogen mennesker,

13

Må jeg hjælpe dig.indd 13

26/01/15 15.16

som har sommer hele året, og der er heller ikke nogen, der kun oplever vinter. Uanset hvordan du har det, skifter det. Og jo mere sikker du er på det og ved, hvor de naturlige skift mellem glæde og tristhed er, jo mere frihed har du. Den sorg, du måske oplever nu, er en del af den glæde, du senere vil opleve, ligesom den glæde, du oplever nu, er en del af den sorg, du senere vil opleve. Sorg og glæde hænger sammen. Når vi tillader os at opleve både vores glæder og vores sorger, forstærkes vores oplevelse, og vi kan opnå frihed. Du skal ikke ændre noget. Du skal ikke forstille dig. Du har frihed til at have det, som du har det. Og når du åbner op, er der mulighed for, at de triste tanker, skammen og forstillelsen kan komme og gå af sig selv. Den naturlige tilstand er glæde, så ved at lade tingene komme og gå af sig selv, kan vi opleve meget mere glæde, end når vi konstant er i gang med at ændre eller manipulere den oplevelse, vi har. Er du kun glad og positiv, og fornægter eller modarbejder du de naturlige skift, kan du narre dig selv og mange andre mennesker et stykke tid, men ikke alle, og slet ikke hele tiden. Du risikerer at være meget mere vred, bitter, udbrændt, stresset, angst og deprimeret, end du overhovedet var klar over. Det specielle ved følelser er, at de kommer, stort set uden at vi er bevidste om det. De skal hjælpe os til at regulere vores adfærd og prioritere, hvad der er vigtigt, uden at vi først skal tænke over det. Emotionsforsker Paul Ekman mener ikke, at biologien hjælper os til at være bevidste om vores følelser. Han bruger ek-

14

Må jeg hjælpe dig.indd 14

26/01/15 15.16

semplet, at hvis man er lige ved at køre galt, reagerer man instinktivt. Skulle man først tænke over det, ville man køre galt. Det er altså almindeligt ikke at være bevidst om sine følelser, men man kan træne evnen til at observere følelserne og de mentale skift. Paul Ekman mener, at en følelse normalt varer et minut, medmindre man holder gang i følelsen, for eksempel ved hjælp af tanker. Føler jeg mig afvist, kan jeg holde gang i følelsen af afvisning meget længere end et minut, ved at tænke på, hvor typisk det er for mig. Jeg kan erindre alle de andre gange, jeg tidligere er blevet afvist, og jeg kan forestille mig, hvordan jeg vil blive afvist fremover. Det er det samme med åndedrættet. Hvis vi skulle tænke over det, hver gang vi trækker vejret, ville vi formentlig være døde for længst, eller vi ville ikke være i stand til at lave ret meget andet end at holde øje med, om vi trak vejret. Men når vi bevidst lægger mærke til, hvordan vi trækker vejret, kan vi samtidig blive mere bevidste om følelserne, fordi vi trækker vejret efter, hvordan vi har det. Tit aner vi ikke, hvordan vi har det, fordi vi er i gang hele tiden. Vi kan trykke på en mobil eller noget andet, være i gang med at spise eller lignende uden på nogen måde at være bevidste om, at vi er i gang med at aflede os selv fra en ubehagelig følelse. Når vi ser en, der har det dårligt, er vores første impuls at hjælpe, fordi vi mærker det samme som den lidende person – medmindre vi lægger låg på følelsen. Først senere kommer fordømmelsen: Det er nok personens egen skyld. Han eller hun burde tage sig sammen.

15

Må jeg hjælpe dig.indd 15

26/01/15 15.16

Vi har det på samme måde med os selv. Muligvis mærker du det ikke længere, men den første impuls er også medfølelse, når du selv får det dårligt. De fleste af os har bare øvet os rigtigt længe på at tale ned til os selv, især når vi har det skidt. Det er en vane, som trækker vores humør længere ned. Vi tror måske, det hjælper, at vi skælder ud på os selv, når vi har det dårligt, men det gør det ikke. Det gør os bare endnu mindre tilbøjelige til at åbne os op og mærke, hvordan vi har det. Den amerikanske journalist og forfatter Andrew Soloman er en person, der, før han fik depressioner, opfattede sig selv som stærk – sådan en, der ville kunne overleve en koncentrationslejr. Efter at han blev rask, har han interviewet andre med depression og skrevet bøger om deres oplevelser. Han siger, at det modsatte af depression ikke er glæde. Det er vitalitet. Mange deprimerede mister interessen for dagligdags ting. Alt kan føles, som om det bare er for meget arbejde. At gå i bad, mødes med venner og at få noget at spise er bare for meget besvær. Og samtidig er man pinefuldt bevidst om, at det er langt ude at have det på den måde. Alle kan opleve en stor sorg, men efter et halvt år vil de fleste være i stand til igen at fungere bedre. Sker det ikke, er sorgen formentlig gået over i depression. Er man deprimeret, gør man mindre, tænker mindre og føler mindre. Mange har beskrevet, at de pludselig føler, at de kender livets sandhed, og den sandhed er, at de intet er værd, at ingen elsker dem, og

16

Må jeg hjælpe dig.indd 16

26/01/15 15.16

at det er den pinefulde, objektive sandhed. Det er selvfølgelig en meget forvrænget og forkert opfattelse af virkeligheden. Efter en depression følger ofte angst. En angst, hvor man er bange hele tiden uden rigtigt at vide hvorfor, måske bare bange for at være i live. Andrew Solomon har nu efter mange depressioner erkendt, at han formentlig har brug for livslang behandling med medicin og psykoterapi.

Har du en depression? Man kan ikke lave en biologisk test og måle depression. Diagnosen stilles på baggrund af symptomer. Sygdomme, der er beskrevet ud fra en samling af symptomer, kaldes syndromer. Der er rigtig mange forskellige kombinationsmuligheder (muligvis 1300 forskellige symptommønstre), der alle giver diagnosen depression.

De typiske tegn på en depression er, at du er i dårligt humør,

at du ikke har ret meget energi, og at du ikke er så aktiv, som du normalt er.

Du har måske svært ved at koncentrere dig, føle glæde og

almindelig interesse for, hvad der sker omkring dig. Også hverdagsting kan føles uoverkommelige. Tankerne er negative, og selvtilliden, søvnen og appetitten er ofte påvirket.

De følgende symptomer kan være tegn på, at du har en depres-

sion, og har du i mere end 14 dage haft flere af disse, skal du søge læge. • Har du været tydeligt trist? • Har din energi været tydeligt nedsat? • Har du ikke lyst til det, du plejer at have lyst til? • Har du svært ved at falde i søvn, vågner du ofte, eller sover du

17

Må jeg hjælpe dig.indd 17

26/01/15 15.16

hele tiden?

• Har du appetit- og vægtændring? • Har du mindre lyst til sex, end du plejer at have? • Har du mindre selvtillid? • Har du skyldfølelse? • Har du svært ved at huske og/eller koncentrere dig? • Tænker du på døden? • Har du tanker om selvmord?

Alle kan blive ramt af en depression. Man regner med, at 90 procent af alle depressioner er udløst af en form for belastning, og senere kan mindre og mindre belastninger udløse depression. Efter en blodprop i hjernen vil ca. 50 procent udvikle depression – det ses oftest efter skade i venstre side af hjernen. Hvis man har nedsat koncentration af bestemte hormoner, kan man få en depression. Og er man fysisk syg eller har mange smerter, kan det udløse en depression. Omvendt påvirker en depression fysikken, således at man har større risiko for at blive fysisk syg, hvis man er deprimeret. Ja, beklager, men sådan er det …

Dyr kan også blive deprimerede. For eksempel kan forsøgs-

mus komme i en tilstand, der ligner depression, hvor de mister lysten til at drikke og spise og holder op med at kæmpe, hvis de stresses ved at blive holdt vågne og ved at få chok. Klinisk eller lægeligt skelner man mellem en tilpasningsreaktion, en belastningsreaktion og en depression. Er man blevet fyret, har mistet et familiemedlem, er blevet skilt eller lignende, kan man en periode opleve samme symptomer

18

Må jeg hjælpe dig.indd 18

26/01/15 15.16

som ved en depression, men alvoren er ikke så slem. Det kan sammenlignes med en krise, som de fleste på et eller andet tidspunkt vil opleve. Det kalder man en tilpasningsreaktion – man er altså i gang med at tilpasse sig en ny livssituation. Ved en belastningsreaktion har man været ude for en belastning, der ligger ud over det mere almindelige. Man er blevet truet på livet, er blevet alvorligt syg eller har været ude for noget meget traumatisk, som alle vil reagere på. Ved en depression er symptomerne til stede mere end to uger i træk. En depression inddeles efter sværhedsgrad – let, moderat og svær – alt efter hvor mange symptomer der er, og hvor alvorlige symptomerne er. Ved en let depression er man som regel i stand til at passe et arbejde. Ved en moderat depression kan man ikke passe et job eller sine almindelige dagligdags forpligtigelser, og ved en svær depression har man brug for andre til at passe på sig. En svær depression grupperes efter, om der er psykotiske symptomer til stede eller ej. Det vil sige, om virkelighedsopfattelsen er påvirket. Hvis man for eksempel synes, man er så dårligt et menneske, at man ikke må indtage føde eller har ret til at leve, er virkelighedsopfattelsen påvirket. Der skelnes desuden mellem en depressiv enkelt episode, periodisk depression og bipolar lidelse. Ved en bipolar lidelse har man haft mindst en episode med maniske symptomer i mindst en uge. Maniske symptomer er: øget aktivitet eller rastløshed, at at man har brug for at tale meget, koncentra­tionsbesvær, nedsat søvnbehov, øget seksuel energi, købetrang, hæmnings-

19

Må jeg hjælpe dig.indd 19

26/01/15 15.16

løs adfærd, øget selvfølelse, øget selskabelighed, uansvarlig adfærd. Grupperingen er vigtig, fordi den bruges til at afgøre, hvilken behandling den pågældende bør få. Diagnoser er arbejdsredskaber. Det er ikke endegyldige sandheder til alle tider. Og kriterierne for at stille diagnoser ændrer sig, i takt med at der kommer ny viden om sygdommene. Man kan ikke stille en depressionsdiagnose ved afkrydsning på et spørgeskema. Det er en klinisk diagnose – altså er det en kliniker, for eksempel en læge, som afgør, om et kryds tæller med. Man kan have en patient, der siger: “Jeg er så trist, så trist”, men som slet ikke opfylder de diagnostiske kriterier for depression. En anden patient kan sige: “Jeg er slet ikke trist”, men personen opfylder faktisk de diagnostiske kriterier for en depression. Det er altså ikke såre simpelt at stille diagnosen, og grænserne mellem de forskellige diagnoser er flydende. Desværre oplever mange også, at der går lang tid, før deres tegn på depression ender med en behandling, der hjælper. Men hvis du har det dårligt i lang tid, er det vigtigt, at du søger hjælp hos en læge. Forinden er der ikke noget i vejen for at tage en depressions- eller stresstest på nettet. Den kan give et fingerpeg om, hvordan du har det, og så har du og lægen et udgangspunkt at tale ud fra. Udvikling af depressionssymptomer kan følges via spørgeskemaer, for eksempel Becks depressionsskala (BDI). Det er nemlig ikke sikkert, at du mærker ændringerne i din tilstand. Der-

20

Må jeg hjælpe dig.indd 20

26/01/15 15.16

for kan det være rart at følge den på en skala fra uge til uge, så du kan se, at der sker noget. Du kan finde depressionsskalaen på internettet.

Depressionen i Harry Potters univers J.K. Rowling, der selv har lidt af depression, sammenligner dementorerne i Harry Potter-bøgerne med følelsen af depression.

“Dementorerne er blandt de mest onde væsner, som betræder

denne jord. De hjemsøger de mørkeste, mest snavsede steder, de blomstrer i forrådnelse og fortvivlelse, de dræner luften omkring dem for fred, håb og glæde. Selv mugglere føler deres nærvær, selv om de ikke kan se dem. Hvis du kommer for tæt på en dementor, vil alle glade minder blive drænet fra dig. Hvis det er muligt, vil dementoren dræne dig, længe nok til at den har forvandlet dig til noget lignende den selv – sjæleløst og ond. Du vil blive efterladt med intet andet end dine værste minder i livet.”

Dementorer efterlader ofret som en tom skal, levende, men

fuldstændigt og uigenkaldeligt ”borte”, uden krop, kun dystre tanker i et mørkt sind.

AKUT HJÆLP, HVIS DU HAR FÅET DIAGNOSEN Har du været hos lægen og fået diagnosen depression, bør du acceptere den, men også vide, at der er håb på den anden side. Du vil få det bedre, men depression er en sygdom, som skal tages alvorligt, og som du skal arbejde med. Nogle ting vil du kunne magte. Andre ikke, men

21

Må jeg hjælpe dig.indd 21

26/01/15 15.16

sådan vil det ikke blive ved med at være. Det er muligt at være med til at hele dig selv.

• Har du en let depression? Du er sikkert i stand til at passe dit arbejde, men det giver dig ikke den samme glæde, og det kræver mere af dig. Accepter det. Du bør sætte tid af hver dag til en aktivitet, der kan lade dig op. Det kan for eksempel være yogaøvelsen body scan i 15 minutter (se mere side 122). På jobbet kan du sætte en alarm til minimum en gang i timen og give dig fem minutter til at mærke, hvor du er, mærke din krop og dit åndedræt. Motion er vigtig, så sørg for at være aktiv – det kan være en gåtur på en halv time dagligt, eller så ofte du orker. Sund og nærende mad er vigtig – det er med til at give dig fysisk robusthed. Sørg for at tale med nogen, så du ikke går med alle tankerne og angsten selv. Pas på med for mange aftaler. Tænk på det, som om du har influenza – du har brug for at blive ladet op. Det skal nok gå over. Brug tid på hygge, varm te og på det, der er vigtigt for dig. Er der bestemte ting, dine tanker kredser om, så skriv dem ned. Tænk på, at det er din hjerne, der er i gang med at finde mening. Den fortæller historier om, hvorfor du har det, som du har det, og den kommer med bud på, hvordan det vil blive fremover. Du skal vide, at det er og bliver historier – ikke sandheder.

22

Må jeg hjælpe dig.indd 22

26/01/15 15.16

• Har du en moderat depression? Du kan ofte ikke passe dit arbejde eller dine almindelige dagligdags forpligtigelser. Hvis du er sygemeldt, så brug tiden på alle de råd, der står under “Har du let depression.” Du behøver ikke have travlt, men det er vigtigt, at du får en struktur på din dagligdag. Det er stressende at skulle opfinde en dag fra bunden, så gør nogenlunde det samme dagligt, og indret dagligdagen efter, at du kan komme tilbage til arbejdet eller til det, du laver til daglig, og som kan være med til at give dit liv indhold. Det kan være alle mulige små og store ting. Det anbefales, at du har kontakt til din egen læge eller en professionel, der kan følge udviklingen i din tilstand. I kan vurdere, om du skal have medicin, og om du kan henvises til psykolog. Der er dokumenteret effekt af kognitiv terapi, antidepressiv medicin og mindfulness-baseret kognitiv terapi. • Har du en svær depression? Du skal have nogen til at passe på dig. Her er det vigtigt, at du får kontakt til det professionelle system, og du bør tilses af en psykiater. Det anbefales klart, at du begynder på en medicinsk behandling. Kontakt psykiatrisk skadestue eller vagtlæge, hvis du akut har brug for hjælp.

Der findes mange depressionstyper – psykotisk depression, depression, der opstår sent i livet, melankolsk depression (med døgnrytmeforstyrrelser, vægttab og kognitive forstyrrelser), fødselsdepression, vinterdepression, depression i forbindelse med misbrug, depression som følge af eller i relation til

23

Må jeg hjælpe dig.indd 23

26/01/15 15.16

fysisk sygdom, depression med angst og mange flere – så det er slet ikke sikkert, man kan tale om eller beskrive en ”normal” depression. Samtidig kan det være, at det, vi i dag kalder depression, om 10 år kategoriseres helt anderledes.

Pias historie: Det kan tage lang tid, inden en depression diagnosticeres. Det kan skyldes, at diagnosen er baseret på symptom­ mønstre, og der er rigtig mange kombinationsmuligheder, som giver samme diagnose. Depression kan udløses af mange forskellige ting, som for eksempel kronisk sygdom, langvarig stress, fødsel, arbejdsløshed eller skilsmisse. Generelt kan man sige, at jo flere depressioner man har haft, jo mindre skal der til for at udløse en ny depression. Selv om de fleste med depression oplever, at deres humør er langt fra, hvordan det er, når de har det godt, så er det muligt at have en depression uden at være specielt trist, hvilket følgende case er et eksempel på. Diagnose søges Jeg besøger sjældent læger. Mest fordi jeg aldrig fejler andet end noget virus, som lægerne alligevel ikke kan stille noget op med, og så er det jo spild af alles tid. I august 2011 tænkte jeg alligevel, det var på tide at besøge det lægehus, jeg var tilknyttet. Det passede fint, der var masser af læger, ingen ventetid. Måneders træthed og et par enkelte spontane tudeture på meget mærkelige tidspunkter

24

Må jeg hjælpe dig.indd 24

26/01/15 15.16

overbeviste mig om, at jeg manglede vitaminer og eventuelt havde lidt kuk på den hormonelle balance – det var på tide med et generelt helbredstjek. To dage inden lægeaftalen blev jeg dog for alvor syg. Kvalme, svimmel, hovedet var influenzatungt, og jeg kunne sove, sove, sove. Nå, men så kunne jeg jo også lige benytte mig af muligheden for at få tjekket denne nye, mærkelige virus, som jeg vist endnu ikke havde haft. Og jeg blev tjekket af den grundige læge, der bestemt mente, jeg skulle komme tilbage om 14 dage, så vi kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. 14 dage efter kom jeg ind til en ny læge. Hun bemærkede, at jeg ikke var blevet tjekket for D-vitamin og B12-vitamin. ”Det er da underligt,” sagde jeg. For jeg havde jo nævnt over for den forrige læge, at det nok var vitaminmangel. Mangel på B12 ses blandt andet ved pludselig mangel på energi, så den burde måske have været med. Desuden kommer jeg fra Sri Lanka, hvor folk som bekendt er noget brunere og derfor ikke selv danner den samme mængde D-vitamin. “Så det var jo dumt,” tænkte jeg, mens jeg formulerede konstateringen lidt pænere til den kvindelige læge. “Vi kan jo ikke tjekke for alt, kun for det mest oplagte,” sagde

25

Må jeg hjælpe dig.indd 25

26/01/15 15.16

hun, som om jeg ikke forstod, hvorfor de ikke med det samme havde kørt mig igennem en CT-scanning. ”Jamen, så kig dog på mig,” næsten råbte jeg inde i mit hoved, men jeg var for træt til at sige andet end “okay” og stille tænke, hvad de mon ellers havde glemt at tjekke. Ved mit tredje besøg og endnu en ny læge fandt jeg dog ud af, at jeg slet ikke manglede de vitaminer alligevel. Til gengæld var jeg, som ugerne var gået, blevet endnu mere frustreret over at have det, som om jeg havde spillet en fodboldkamp på tre halvlege, hver gang jeg kom hjem fra arbejde – ofte før tid. Jeg havde fået et had-kærlighedsafhængighedsforhold til sofaen, og den spontane gråd kom hyppigere og hyppigere. Ofte uden grund – af ren og skær udmattelse. Jeg kunne jo have en depression, sagde hun helt naturligt. Det mente jeg nu ikke, men hun måtte meget gerne teste mig, bare så jeg kunne kalde det et eller andet. Men nej, jeg led hverken af selvhad, selvbebrejdelser, selvmord eller andre skrækkelige selv’er og var altså ikke depressiv. Men det kan jo også være hårdt sådan at starte på jobmarkedet som nyuddannet. Og det var det da også, men det burde vel ikke være noget at græde over? Så jeg skulle igen se tiden an og komme tilbage om 14 dage. Til en anden læge, for denne læge skulle stoppe inden længe.

26

Må jeg hjælpe dig.indd 26

26/01/15 15.16

Tilbage til første læge “Nå, men hvordan går det så nu?” Jeg svarede straks med at storhulke, inden jeg fik frem­ stammet, at det ikke gik så godt. Men jeg var ikke længere sygemeldt, som første gang jeg besøgte ham, så det var jo en fremgang, konstaterede han. Og mens jeg kæmpede med at få snot og tårer på plads og forgæves spejdede efter de lommetørklæder, han havde stående på sit bord, forsikrede han mig igen om, at vi jo måtte finde ud af, hvad der var galt med mig, når nu ikke prøverne gav svaret. Han hev også et depressions-tjek-af-skema frem og stillede de samme spørgsmål, som hans kollega havde gjort. Og eftersom jeg stadig ikke lider overbevisende nok af selvbebrejdelser og selvmordstanker og mest græder hver aften, fordi jeg er så træt af at være træt og dårlig, endte vi igen med at konstatere, at det ikke var en depression. Han sendte mig til nogle nye undersøgelser og fastslog, at vi jo skulle være glade for, at det gik bedre end sidst. Personligt havde jeg ikke kunnet passe mit arbejde eller mit liv i halvanden måned, men hvis han nu var glad for os begge to, så gjorde det vel ikke noget. Jeg gik hjem og tudede videre. Suit up! 14 dage efter og med endnu et par resultatløse undersøgelser i journalen vendte jeg tilbage. Nu bevæbnet med min kæreste, fordi jeg ikke rigtig følte, at jeg havde

27

Må jeg hjælpe dig.indd 27

26/01/15 15.16

pondus nok til at trænge igennem til min læge, når jeg samtidig var opløst af gråd. Min kæreste arbejdede i et advokatfirma, og da han meddelte på kontoret, hvad han skulle, og at vi stadig ikke vidste, hvad jeg fejlede, sagde hans kollega, at han skulle huske at klæde sig på, som om han skulle til et af sine advokatmøder. Peter grinede selvfølgelig af den dårlige vittighed, men kollegaen har lægeforældre og grinede ikke med. Han forklarede, at man får en grundigere behandling, hvis man følges med Armani og Prada. Alletiders! Det første, de fleste syge mennesker tænker på, er formentlig også lige at dulle sig godt og grundigt op, inden de smutter til læge. Hverken Peter eller Prada hjalp. Lægen kiggede blot på sin skærm med det negative prøveresultat. Så på mig, der kiggede ned i jorden, og sagde: “Ja, det ser jo ikke ud til, at du fejler noget. Hvad tænker du egentlig, at vi skal gøre?” Mere end I allerede har gjort? For det kan jeg vel næsten ikke forlange. Jeg var svimmel fra morgen til aften. Fik akut kvalme, hver gang jeg kiggede mere end en time på computer og tv, og fik migrænemissiler i panden, hvis folk kom til at tale i stedet for at hviske. Eller Gud forbyde det: Hvis de skulle skramle med en tallerken og lidt bestik. Og så var jeg så fuldstændig udmattet, at jeg begyndte at abstinens-ryste, hvis der gik fire timer, hvor jeg ikke lå ned.

28

Må jeg hjælpe dig.indd 28

26/01/15 15.16

Men ved I hvad, jeg fikser den sgu selv. Det skal I ikke tænke på. Stress på sort niveau Jeg betalte derfor en psykolog 1150 kroner i timen for at finde ud af, om det så måske var hovedet, den var gal med, når nu kroppen på papiret var i topform. Hun stillede igen en række spørgsmål – lidt mindre dommedagsagtige – og konstaterede efter fem minutter, at jeg havde stress på sort niveau. Det lød slemt, og barometeret på nettesten, hun brugte, viste da også 180 ud af 200 point. “Flot score,” tænkte jeg – konkurrencemenneske som jeg er. Og var en smule lettet over endelig at få et navn på min tomåneders lange virus. Uden at det overhovedet gav mening. Stress? Jamen, jeg har jo ikke travlt med noget som helst. Men jeg godtog stemplet og fik en forklaring på alle de mærkelige symptomer. Også hvor slemt det kan blive, hvis nu man ikke gør noget ved det. Blandt andet er sterilitet, blodpropper og depressioner på menukortet. Og i øvrigt fungerede min hjerne nu, som var den blevet rystet godt og grundigt, så hver gang computerskærme og tv gjorde mig groggy og diffus, skulle jeg kigge væk, sagde hun. Nemt nok, når man er kommunikationsmedarbejder … jeg sygemeldte mig på stedet. Den næste måned blev jeg bare dårligere og dårligere. Kunne kun lige klare mine daglige gåture (mest ved at sidde

29

Må jeg hjælpe dig.indd 29

26/01/15 15.16

på de kommunalt placerede bænke), og jeg havde hverken appetit eller kræfter til at lave mad. Efter en måned og 7000 kroner sagde psykologen: “Du bør jo ikke få det så dårligt, så enten er det en svær depression, eller også er det noget fysiologisk, og det sidste bør nok undersøges først.” Hun kunne i hvert fald ikke gøre noget for mig nu, så længe jeg var så syg. Så med et “held og lykke med sundhedsvæsenets vridemaskine” måtte jeg stikke halen mellem benene og løbe hjem til lægen ved søen, der jo ikke havde vidst, hvordan han kunne hjælpe. Det vidste han stadig ikke, så han afkrydsede igen depressionsskemaet – igen med et negativt resultat, og sendte mig videre til nye – og nogle af de gamle – undersøgelser. Igen. Efter fire dage hvor jeg ikke havde overskud til hverken at tisse eller række ud efter et glas vand, gik min mor i det jyske dog i aktion og satte min fætters kone, psykiateren, ind i sagen. Efter en kort telefonsamtale fik jeg diagnosen “moderat depression”, og 16. november – knap tre måneder efter mit første lægebesøg – fik jeg endelig mine “antibiotika”, så jeg kunne komme videre i programmet. Så hvis du synes, at dette var et langt indlæg at komme igennem, beklager jeg. Men det er intet imod, hvad mine læger udsatte mig for.

30

Må jeg hjælpe dig.indd 30

26/01/15 15.16