Porten til verden – London

BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA G.E.C. Gads Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Lademanns Fond

Porten til verden - London.indd 2

24.03.2021 12.50

Porten til ­verden

LONDON Michael Bregnsbo Lars Kjær Jørgen Sevaldsen

Porten til verden - London.indd 3

24.03.2021 12.50

Porten til verden - London.indd 4

24.03.2021 12.50

INDHOLD Den imperiale smeltedigel

6

Romernes London

16

Angelsaksernes og danskernes London

24

Middelalderens London

32

Fra reformation til restauration

50

Verdens største by

76

Hovedstad for et verdensimperium

120

Under angreb – 1. og 2. verdenskrig

172

Planlægningens begrænsninger

212

Globalisering og nyliberalisme

242

Appendiks

280

Noter

281

Udvalgt litteratur

287

Illustrationer

289

Stedregister

291

Porten til verden - London.indd 5

24.03.2021 12.50

DEN IMPERIALE SMELTEDIGEL Den imperiale smeltedigel 6 Porten til verden - London.indd 6

24.03.2021 12.50

sker og ideer fra omverdenen velkommen. Det

blot med Storbritanniens, men med hele den

er en proces, der måske bedst ses i Østlondons

globaliserede verdens historie. Siden den

Brick Lane Mosque, der har haft et omskif-

romerske invasion i 43 e.v.t. har lokalbefolk-

teligt liv som religiøst centrum for områ-

ningen her mødt omverdenen – både Europa

dets befolkning. Den blev grundlagt som La

og den nye verden – og i det store og hele bredt

Neuve Eglise af protestantiske hugue­notter

armene ud og budt velkommen.

på flugt fra religiøs diskrimination i Frankrig.

I 1891 blev bygningen til synagoge og tjente de mange russiske og baltiske jøder, der flyg-

lanten forvandledes til centrum i et verdens-

tede til London. Endelig, i 1976, genopstod

omspændende imperium og siden blev til-

den som moské for de mange bangladeshere,

flugts- og mødested for fritænkere, kunstnere

der havde bosat sig i området.

og revolutionære fra hele verden – for ikke

Londons åbne arme til verden er aldrig

at nævne entreprenante forretningsfolk og

beskrevet bedre end i den britisk-jamaicanske

finansspekulanter. Imperiet satte både aftryk

musiker Benjamin Zephaniahs digt fra 2001,

i de oversøiske kolonier og i imperiets hjerte.

The London Breed:

7

I befolkningen og arkitekturen kan man aflæse, hvordan en mellemstor ø i Nordat-

Porten til verden – London

I London kommer man ansigt til ansigt ikke

I 2019 var over en tredjedel af byens næsten ni millioner indbyggere født uden for Storbri-

They came to here from everywhere

tannien. Arkitekturen bærer vidnesbyrd om

Tis they that made dis city strong.

en årtusindlang tradition for at byde menne-

A world of food displayed on streets

Porten til verden - London.indd 7

24.03.2021 12.50

Where all the world can come and dine

politisk medvind for det gamle arbejderparti

On meals that end with bitter sweets

Labour og Cool Britannia, hvor britisk film og

And cultures melt and intertwine,

musik blev stadig mere populært. Siden har landet oplevet en urolig periode, hvor stigende

Two hundred languages give voice

nationalisme, terror, Brexit og Black Lives

To fifteen thousand changing years

Matter har taget glansen af globaliseringen. I

And all religions can rejoice

London har det ført til en stigende debat om

With exiled souls and pioneers.

Storbritannien og Londons rolle i slavehandel og imperialisme – ikke mindst de mange

Den imperiale smeltedigel

I love dis overcrowded place

kunstskatte, som med vold og snilde er ble-

Where old buildings mark men and time

vet fravristet deres tidligere ejere, før de endte

And new buildings all seem to race

i British Museums samlinger. For eksempel

Up to a cloudy dank skyline [...]

Benin-bronzerne, nigerianske kunstværker, som en britisk straffeekspedition i 1897 stjal

It’s so cool when the heat is on

og donerede til British Museum. I London

And when it’s cool it’s so wicked

inspirerede de til ny interesse for afrikansk

We just keep melting into one

historie og kultur, men i Nigeria har man lige

Just like the tribes before us did,

siden ønsket at få dem returneret. Et ønske, der har fået ny vind i sejlene med Black Lives

I love dis concrete jungle still With all its sirens and its speed

Matter-bevægelsen.

Et af de debatterede emner er, hvem der

8

The people here united will

skal mindes i byens mange statuer og museer.

Create a kind of London breed.

Den 9. juni 2020 blev en statue af Robert Milligan, slavehandler og grundlægger af Londons

I Zephaniahs digt fungerer årtusinders kul-

West India Docks, fjernet som led i en protest

turmøder som et forbillede for den moderne

imod fejringen af slaveejere. Samme måned

asfaltjungle. Det er de mange folkeslag, der

nedsatte Londons borgmester, Sadiq Khan, en

har gjort byen stærk. Her vil de flyde sammen

kommission til at vurdere hovedstadens sta-

til et nyt folk, der på nærmest messiansk vis vil

tuer, mindesmærker og gadenavne for at sikre,

rejse sig og byde fremtiden velkommen.

at de ”passende afspejler Londons diversitet

Zephaniah skrev digtet i 2001, mens Stor-

og bedrifter.” Der er med andre ord lagt op til,

britannien, og især London, stod midt i en

at imperiets helte i de kommende år vil få sel-

optimistisk højkonjunktur med globalisering,

skab af slaverimodstandere og kvinderettig-

Porten til verden - London.indd 8

24.03.2021 12.50

hedsforkæmpere – og at statuerne vil komme

menter. Monumenter skal forstås i bred for-

til at afspejle byens multikulturelle befolkning.

stand. Det er ikke kun statuer og mindeplader. For eksempel kan St Paul’s Cathedral

Bogens fokus

ses som et monument over, at London genrejste sig efter den katastrofale brand i 1666.

Med denne bog håber vi at ruste læseren til at

Kloakeringen af byen fra 1860’erne signale-

forstå, hvordan kampen om magten og histo-

rer storby, modernitet og en rivende teknisk

rien er kommet til udtryk i Londons rum,

udvikling. Det samme kan man sige om jern-

monumenter og arkitektur. Og vi har fokus på

baner, undergrundsbane og de berømte dob-

den førende position inden for finansvæsen og

beltdækkerbusser.

Vi fokuserer på tre hovedemner. Det før-

overordnet kongelig og statslig planlægning.

ste er London som porten til verden, hvor

Målet er at fortælle om samspillet mellem

samspillet med resten af verden – gennem

byens politiske og arkitektoniske udvikling,

imperium, indvandring og kultur – har for-

og hvordan man kan aflæse denne historie i

met byen, befolkningen og arkitekturen. Det

den moderne by.

andet er Londons forhold til den politiske magt. Både hvordan magten har formet byens

ske arkitekt Steen Eiler Rasmussen og hans

fysiske udtryk, og hvordan magthavere – og

klassiske bog om Londons historie: London.

deres modstandere – har gjort brug af byens

Den udkom i en del versioner på både dansk

historie og arkitektur. Hvis vi sammenlig-

og engelsk mellem 1934 og 1982 og nyder

ner med andre europæiske hovedstæder, er

stadig stor international anerkendelse som

London nemlig en underlig størrelse. Byen er

et grundlæggende værk om ”den vidtud-

langt mere decentral og har kringlede gader

bredte storby”, som han kaldte byen (se side

frem for snorlige boulevarder, og magtmonu-

188 om bogen). En af hans hovedpointer er,

menterne er forvist til udkanten af det histo-

at Londons udvikling i stor udstrækning har

riske centrum i City. Det har sin forklaring i

været bestemt af forholdet mellem den poli-

Londons borgeres store politiske og finansielle

tiske magt i Westminster og den økonomiske

magt, der har været med til at forme Storbri-

magt hos eliten i City. Det er vi enige i, men

tanniens politiske udvikling som et land med

som historikere har vi også interesse i byens

en relativt begrænset central magt. Ingen ene-

generelle historie – især de magt- og interes-

vældige konger eller totalitære diktatorer har

sekampe, der har været med til at skabe byens

fået mulighed for at forme byen i deres eget

udseende i form af mindesmærker og monu-

billede. Endelig er vi, som det tredje, interes-

Porten til verden - London.indd 9

9

Vi er på flere måder inspireret af den dan-

Porten til verden – London

kultur i en by, der ikke er blevet styret gennem

24.03.2021 12.50

seret i, hvordan Londons historie og arkitek-

ikke blot andre steder i den angelsaksiske ver-

tur har været med til at forme byens selvbe-

den, men i hele den vestlige civilisation. Uden

vidsthed og muliggøre både finansverdenens

for Londons mure lod kongerne opføre pragt-

og kulturens centrale position.

bygninger. Det gjaldt The Tower of London, der som fæstning og fængsel for kongens fjen-

Det tidlige London

der bevogtede rigets vigtigste by, og det gjaldt Westminster Abbey, oprettet af den angel-

Den imperiale smeltedigel

London blev grundlagt i årene efter den romer-

saksiske konge Edward Bekenderen i 1066 og

ske invasion i år 43 e.v.t. som en handelsplads,

siden udvidet af hans efterfølgere, Plantage-

hvor besættelsesmagten kunne købe varer fra

netkongerne, i 1100- og 1200-tallet. Her blev

resten af imperiet. Her var en god havn for

kongerne kronet, her opbevaredes Edward

skibe fra Nordsøen og Den Engelske Kanal, og

Bekenderens relikvier, og her blev kongerne

her kunne man via Themsen fortsætte rejsen

stedt til hvile. Det spændte forhold mellem

langt ind i Britanniens indre. I perioden frem

kongemagten og købmændene i London City

til år 409 e.v.t udviklede London sig til hoved-

kom til at påvirke byens historie langt ud over

staden i den britiske provins – med pragtbyg-

middelalderen.

ninger, templer og amfiteater efter romersk

Reformationen i 1536 og de følgende år

forbillede. Efter imperiets fald i det femte

prægede byen, der nu blev protestantisk, sam-

århundrede blev byen forladt, og den forfaldt.

tidig med at kirkens ejendomme blev ekspro-

Først i vikingetiden (793-1066) begyndte

prieret af kronen eller bortauktioneret til pri-

angelsaksiske købmænd og konger igen at

vate, ofte fremtrædende adelsmænd. De stod

søge skjul bag de gamle romerske mure.

bag markante paladser som Essex House og

10

I høj- og senmiddelalderen (ca. 1000-1500)

Exeter House ved The Strand, hvor der tidli-

kom London til at spille en afgørende rolle i

gere havde ligget gejstlige institutioner, og det

kampene mellem kongemagten og den oprør-

skabte et markant ændret bybillede. Palad-

ske engelske adel. Londons købmandselite var

serne er for længst væk, men navnene lever

med til at tvinge kong Johan til at acceptere

videre i gadenavnene, hvor de i sin tid lå.

Magna Carta (1215) – et lovdokument, der

1600-tallet var dramatisk med borgerkrig

begrænsede kronens magt og lagde grunden

mellem konge og parlament, religiøs split-

til det moderne parlament. Herefter udvik-

telse, afskaffelse og genindførelse af konge-

ledes et moderne politisk system med bor-

dømmet, begyndende politiske partier og

gerrettigheder, valgret, partier, regering og

endelig de politiske omvæltninger i form af

loyal opposition, som har dannet forbillede

Den Glorværdige Revolution (The Glorious

Porten til verden - London.indd 10

24.03.2021 12.50

Revolution) i 1688, hvor magtdelingen mel-

af byer. Her herskede enevældige monarker,

lem kongemagt og parlament blev endegyl-

der bestemte alt. I England var magten der-

digt fastlagt. London spillede en markant rolle

imod delt mellem konge og parlament, lige-

i alle begivenhederne, oftest på Parlamentets

som London havde et bystyre, der ikke lod

og protestantismens side.

sig diktere af kongemagten. Af samme grund

1600-tallet var præget af to skelsættende

blev der ikke bygget et slot i London. En række

begivenheder, nemlig pesten i 1665, hvor

paladser, der ofte slet ikke var bygget til de

tæt på 100.000 mennesker døde, og året

kongelige, tjente til forskellige tider som kon-

efter den store brand, som lagde store dele af

geresidenser. iske handelskontakter blevet skabt, og kom-

ere, og derfor blev folk ved med at strømme

pagnierne hørte mestendels hjemme i Lon-

til London. Der blev snart rettet op på befolk-

don. Det fortsatte i de næste århundreder,

ningstabet efter pesten, ligesom byen hurtigt

hvor Storbritannien ikke blot blev en impe-

rejste sig efter branden. Middelalderbyen

riemagt med adskillige oversøiske kolonier,

med snævre gader og gamle katolske kirker

men også en stor og toneangivende nation i

genopstod med bygninger i barok. Det gjaldt

Europa. Det satte alt sammen sit præg på Lon-

verdslige bygninger som rådhuset Guild-

don i form af stærk befolkningstilvækst, øget

hall, Børsen (der dog senere blev ødelagt ved

handel, velstand og et moderne bank- og for-

brand) og lavshusene, for eksempel Apo-

sikringsvæsen, som blev forbillede for den

thecaries’ Hall i Black Friars Lane. Og det

øvrige verden. Også nye, radikale politiske

gjaldt de protestantiske kirker, først og frem-

holdninger og lejlighedsvis social uro. Den

mest St Paul’s Cathedral, hvis store kuppel

industrielle revolution fandt sted i Nordeng-

dominerede Londons skyline indtil højhus-

land fra midten af 1700-tallet, men alligevel

byggerierne i det 20. århundrede, men også

blev London berørt finansielt, ligesom der

mange sognekirker med smalle spir, hvor

opstod fabrikker, der producerede forbrugs-

ikke to er ens.

goder til det store lokale londonske marked.

Karakteristisk nok skete genopbygningen

London var ikke kun hovedstad for Eng-

på londonernes eget initiativ og præmisser.

land og Wales, men fra 1707 også for Skotland

Flere forsøg på en stort tænkt nyplanlægning

og senere for de mange kolonier i Det Briti-

af byen efter branden strandede på grundeje-

ske Imperium. Mellem 1801 og 1920 sad et

res og bystyrets modstand. På det europæiske

fælles parlament for Storbritannien og Irland

kontinent så man storstilede nyplanlægninger

i Westminster. Byens stigende politiske, øko-

Porten til verden - London.indd 11

11

Allerede i 1500-tallet var engelske oversø-

metropol og tilbød beskæftigelse og karri-

Porten til verden – London

City i aske. Men London var en velhavende

24.03.2021 12.50

nomiske og kulturelle betydning førte til, at

byer var landdistrikter, selv om de reelt var

den voksede stærkt – både befolknings- og

økonomisk og geografisk integrerede dele af

arealmæssigt i form af store erhvervsområ-

bysamfundet London. Først i 1888 blev Lon-

der (eksempelvis dokkerne fra begyndelsen

don fusioneret til en storkommune.

Den imperiale smeltedigel

af 1700-tallet) og arbejderkvarterer fra mid-

Byen voksede kolossalt i 1800-tallet, og

ten af 1800-tallet. Det skabte store sociale

for at lette trafikken og mulighederne for at

kløfter mellem forskellige befolkningsgrup-

komme fra sted til sted blev der i løbet af århun-

per og politiske spændinger, men også miljø-

dredet anlagt jernbaner og senere verdens før-

mæssige og sundhedsmæssige problemer. De

ste undergrundsnetværk af tog, ligesom der

blev efterhånden fra 1860’erne overvundet

var sporveje og omnibusser. Sammen med

ved kloakering og socialt boligbyggeri, men

den begyndende bilisme forbandt de mange-

det tog sin tid. Især den økonomiske libera-

artede transportmidler byen og gjorde pend-

lisme, der var den fremherskende økonomi-

ling muligt. Selv om økonomisk liberalisme

ske doktrin i det meste af 1800-tallet, var i

længe rådede – også på det trafikale område –

bedste fald køligt indstillet over for offentlige

så man i slutningen af 1800-tallet begyndende

indgreb og reguleringer. Og meget af støtten

offentlige socialpolitiske indgreb, for eksem-

til de socialt nødstedte beroede fortsat på pri-

pel på arbejdsmiljø- og boligområdet.

vat velgørenhed.

London var en moderne by, men moderniteten var kombineret med en stærk histo-

Det moderne London

12

risk bevidsthed om århundredgamle insti-

London havde ikke kun status som imperie-

tutioner som kongehuset og Parlamentet.

hovedstad, men også som verdensmetropol,

Det ses af den nygotiske stil, som Parlamen-

og det skulle man vise omverdenen. Derfor

tet blev genopbygget i efter branden i 1834.

så man i begyndelsen af det 20. århundrede

Historisk kontinuitet herskede i forbindelse

anlæggelsen af The Mall fra Buckingham

med byens administrative struktur. Selv om

Palace til Trafalgar Square. Det var et offent-

London økonomisk og geografisk udgjorde

ligt byplanlægningsprojekt, som hidtil havde

ét stort bysamfund, bibeholdt man den mid-

været uset i London. Det samme gjaldt en

delalderlige administrative struktur, og det

række offentlige bygninger som de nye mini-

førte til en opdeling af Londonområdet i City

sterialbygninger på Whitehall og hovedpost-

of London og i City of Westminster. Der var

kontoret i King Edward Street og monumen-

formelt set tale om to selvstændige byer,

ter, eksempelvis på Parliament Square og i

mens områderne uden for grænserne af de to

Victoria Embankment Gardens.

Porten til verden - London.indd 12

24.03.2021 12.50

Storbritannien var på vindernes side i de

Derimod blev Labours Festival of Britain i

to verdenskrige i det 20. århundrede, men

1951 et vigtigt skridt i inddragelsen af Them-

sejrene havde alvorlige økonomiske omkost-

sens South Bank som kulturområde med

ninger for landet. Det kunne også mærkes i

Royal Festival Hall som den første ikoniske

London. Byen mistede sin altdominerende

bygning. Senere folkefester satte også fysiske

position i verdenshandelen og i finanssekto-

aftryk i byen. Fejringen af det nye århundrede

ren og blev udsat for tyske luftbombardemen-

ved årsskiftet 1999-2000 efterlod Millen-

ter – i beskedent omfang under 1. verdenskrig

nium Dome og Millennium Bridge ved Them-

1914-1918, men i alvorlig grad i årene 1940-

sen, og Londons værtskab for De Olympiske

1945 under 2. verdenskrig. Begivenhederne

Lege i 2012 lagde grunden til en revitalise-

i 1. verdenskrig lagde grunden til krav om

ring af store nedslidte områder ved Stratford

større selvbestemmelse for kolonierne, men

i Nordøstlondon.

Udviklingen var i tråd med den for-

krigstiden. I de økonomiske kriseår kom han-

rykkelse af Londons økonomiske tyngde-

delen med landene i imperiet endda til at fylde

punkt østover, som lukningen af dokkerne i

relativt mere end tidligere i den britiske øko-

1970’erne satte skub i. Koloniernes frigørelse

nomi, og nye administrations- og erhvervs-

efter 2. verdenskrig mindskede den direkte

bygninger i Londons centrum blev stadig

handel mellem kolonierne og London. Ikke

opført i imperial klassicistisk stil. Det nye råd-

mindst efter den konservative premiermini-

hus, County Hall (1922), over for parlaments-

ster Margaret Thatchers reformer af finans-

bygningen ved Themsen, er et godt eksempel

sektoren i 1986 udviklede byen sig til et

på den arkitektur.

centrum for det globale pengemarked. Thatchers erhvervsvenlige politik åbnede for nye kontorbyggerier i Canary Wharf, hvis sky-

om behovet for øget offentlig planlægning i

skrabere husede et finanscentrum parallelt

Londonområdet. Ideen var at skaffe flere boli-

med det i City. Den infrastruktur af banker

ger og at lette presset på de centrale bydele

og forsikringsselskaber, som tidligere havde

ved at flytte flere borgere ud i Londons opland.

opretholdt imperiet, brugte nu sine ressour-

Labourregeringen i 1945-1951 forfulgte dette

cer og ekspertise i den internationale kapitals

spor under genopbygningen af det bombeska-

tjeneste. Udenlandske banker og udenland-

dede London, men benyttede ikke lejligheden

ske investeringer søgte mod London, hvor

til at rette gadenettet ud og skabe en ny byplan

nye bygninger blev finansieret udefra, og

i de hårdt ramte områder i City og i Østlondon.

hvor arabiske, kinesiske og russiske rigmænd

Porten til verden - London.indd 13

13

I slutningen af 1930’erne og under 2. verdenskrig talte mange politikere og eksperter

Porten til verden – London

imperiet bestod nogenlunde intakt i mellem-

24.03.2021 12.50

opkøbte lejligheder i fashionable kvarterer

EU og bekræftede en udbredt fornemmelse

som Chelsea og Kensington.

af, at London på nogle områder er afkoblet fra

Londons globale tiltrækningskraft blev

resten af England og Storbritannien og mere

understøttet af prestigefyldte undervisnings-

er en global storby end en national hovedstad.

institutioner, museer i verdensklasse og et

Siden 1970’erne har det været opfattelsen

kulturliv, der var førende både inden for ung-

hos et stigende antal bygherrer og investorer,

domskulturer og de klassiske kulturformer.

at det hører med til en rigtig global by, at den

Når servicesektoren kom til at fylde så meget

byder på spektakulære skyskrabere. Det gør

i Londons økonomi, var det derfor også i kraft

London nu. Byens silhuet har ændret sig dra-

af en stadig mere veludviklet turistindustri.

stisk siden de sidste årtier af 1900-tallet. Den

Den imperiale smeltedigel

Befolkningsmæssigt viste overgangen fra

kommercielle drivkraft har været efterspørgs-

imperial til postimperial og global by sig først

len på boliger og kontorer, og den mere idea-

og fremmest i den stigende andel af borgere,

listiske håbet om, at det kunne redde grønne

der ikke var kommet som turister, men for at

områder i og uden for London at bygge højt i

arbejde og bo i London. Fra 1950’erne ankom

de centrale bydele.

14

mange fra kolonier og ekskolonier i Vestindien

Forhandlingerne om tårnenes udseende,

og Asien, og efter Storbritanniens medlem-

placering og højde er foregået mellem inve-

skab af EF i 1973 blev det lettere for europæi-

storer, de lokale myndigheder og relevante

ske borgere at slå sig ned og arbejde i London.

regeringsorganer. Her har positionerne ikke

De forskellige nationaliteter har præget

nødvendigvis afspejlet en modsætning mel-

for eksempel East End, Brixton og Southall

lem reguleringsglade politikere i Westmin-

med butikker og religiøse samlingssteder, og

ster og i de lokale forvaltninger på den ene

det store antal borgere fra Commonwealth ­–

side og profit- og prestigehungrende liberali-

samarbejdsorganisationen for hovedparten

ster i City på den anden. Siden Thatchers tid i

af britiske dominions (tidligere kolonier, hvor

1980’erne har man villet gøre London tiltræk-

den hvide bosætterbefolkning og efterkom-

kende for investorer, og beslutningstagerne

merne havde fået indre selvstyre, for eksem-

har vist velvilje over for arkitektonisk bane-

pel Canada, Australien og Sydafrika) og tid-

brydende bygningsværker, så London visu-

ligere kolonier blev skabt i sin moderne form

elt kan hamle op med konkurrenter som New

i 1949 ­– er levende påmindelser om Storbri-

York og Shanghai.

tanniens imperiale fortid. Londonborgernes

Sat på spidsen er London byen, hvor vores

internationale orientering viste sig tydeligt,

globale virkelighed blev skabt på godt og ondt,

da et pænt flertal i 2016 stemte for at blive i

og debatten om Vestens og verdens fremtid

Porten til verden - London.indd 14

24.03.2021 12.50

mærkes stadig meget akut i verdensbyen. Som

”When a man is tired of London, he is tired

Benjamin Zephaniah skrev i sit digt om kul-

of life; for there is in London all that life can

turmødernes by, kommer folk fra hele ver-

afford.”

den stadig til London med nye ideer, mad og musik. Og her er alt det, tilflyttere og turister

Storbritannien og Danmark, foråret 2021

kan begære. Drømmen om et bedre liv ram-

Michael Bregnsbo

mede forfatteren Samuel Johnson allerede ind

Lars Kjær

i 1777 med sine berømte og ofte citerede ord:

Jørgen Sevaldsen

Porten til verden – London 15

Porten til verden - London.indd 15

24.03.2021 12.50

ROMERNES LONDON

Romernes London 16 Porten til verden - London.indd 16

24.03.2021 12.50

Porten til verden – London

London blev grundlagt i kølvandet på den romerske invasion af Britannien i år 43 e.v.t. Byen blev centrum for den romerske administration og udviklede sig i de næste tre århundreder til en storby. Med templer, bade og amfiteater i romersk stil demonstrerede Londons borgere både deres loyalitet og deres beundring for imperiets hovedstad, Rom.

17

Det romerske London var væsentligt mindre

sig op – fra moderne skyskrabere til 1800- og

end den moderne by og dækkede et område

1900-tallets statuer og monumenter.

på kun halvanden kvadratkilometer på Them-

Men for at finde romerne skal vi grave

sens nordlige bred. Området er nu den admini-

dybere. Faktisk hele ni meter. Årtusinders

strative enhed City of London, der i daglig tale

skrald har nemlig hævet Londons gader ni

hedder the Square Mile og er Londons finans­

meter over det niveau, de havde, da byen blev

centrum. Det var først i 1100-tallet, at byen

grundlagt. Det er i kældrene under byens råd-

for alvor voksede ud over de gamle romerske

hus, kontorbygninger og frisørsaloner, at vi

mure, hvis rester man stadig kan se langs Citys

finder romerne. Når de er interessante og

grænser (se side 19). I City hober historiens lag

spændende, skyldes det ikke kun, at de grund-

Porten til verden - London.indd 17

24.03.2021 12.50

Romernes London 18

lagde London, men også at bevidstheden om den antikke fortid – manifesteret i ruinerne og den mægtige bymur – har formet byens selvbillede.

Den romerske invasion

Hvis man vil forstå Themsens betydning for London og se byen fra en ny vinkel, skal man prøve mudlarking. Når Themsen ved lavvande trækker sig tilbage, efterlader den rester fra to årtusinders byliv i mudderet langs bredderne.

Amatørarkæologer, mudlarkers, finder de utroligste ting, som Londons borgere har tabt eller smidt i floden.

Themsen er nøglen til Londons historie. Navnet Londinium (latin) stammer fra et gammelt keltisk ord Plowonida, der betyder den stærke eller brede flod.1 Området ved Themsens munding var ideelt for handel med både kontinentet og resten af Britannien, ikke mindst fordi Themsen på den anden side af Nordsøen

Porten til verden - London.indd 18

24.03.2021 12.50

Porten til verden – London 19

London voksede sig stor under Romerriget, fordi byen lå ideelt for import af varer fra resten af imperiet: marmor til pragtbygninger, olivenolie, vin og fiskesovs (garum, en central del af romersk kogekunst). De kunne sendes ad Themsen eller langs vejene, der strakte sig ud gennem de syv porte (gates) i bymuren. Den

Porten til verden - London.indd 19

første, der kaldte sig londoner, var engageret i handel. Han hed Tiberinius Celerianus og beskrev sig selv som en købmand fra London af gallisk oprindelse. Vi kender ham fra en bønnetavle, som han omkring år 170 gravede ned nær varehusene i Southwark. Fra sin fødsel var London indvandrernes og købmændenes by.

24.03.2021 12.50

spejlede sig i en anden sejlrute: Rhinen. Via de

kendte det fra imperiets centrum. Der blev

to floder og en kort færd over Nordsøen kunne

anlagt et offentligt bad, hvis ruiner kan ses i

handlende rejse hele vejen fra det moderne

kælderen under Lower Thames Street 101, og

Schweiz til det vestlige England.

et amfiteater, der kunne rumme op til 10.000

Romernes London

I år 43 e.v.t. blev Britannien inddraget i

gæster, altså en tredjedel af byens befolkning.

det europæiske fastlands politiske liv på bru-

I udgravningerne fra amfiteatret er der fundet

tal vis. Den romerske kejser Claudius havde

hundredvis af kar i rødler med motiver, der

brug for at afstive sit ry som feltherre, og Bri-

viser underholdningen i amfiteatret. Her ses

tannien virkede som et overkommeligt mål for

gladiatorer med eksotiske våben kæmpe med

en hurtig, succesrig krig. Omkring år 55 e.v.t.

hinanden og med løver og leoparder. Der er

anlagte legionærerne en bro over Themsen på

dog ikke fundet knogler fra afrikanske eller asi-

næsten samme sted, som London Bridge står

atiske dyr i det romerske London, så sådanne

i dag. Broen forbedrede kommunikationslin-

kampe hørte nok til sjældenhederne. Et andet

jerne mellem de militære brohoveder i Kent

lerkar viser en gladiator i kamp med en tyr, og

og fronten i Nordengland og Wales. Driftige

netop et tyrekranium er fundet i amfiteatret.

købmænd så snart muligheden for profit ved

Tyrefægtning var formentlig mere økonomisk

at levere varer til besættelsesmagten ved det

overkommeligt for Londons romerske elite.

20

nye transportcentrum, og årene efter vok-

London havde templer til både gamle

sede en handelsby op ved Themsens mun-

romerske guder og gudinder som Merkur

ding.2 For briterne var London et symbol på

(gud for handel) og Minerva (gudinde for vis-

den fremmede besættelsesmagt. I de første år

dom) og til mere eksotiske guddomme fra den

efter invasionen var den romerske besættelse

østlige del af Middelhavet. På Tooley Street,

så hårdhændet, at den ledte til et oprør under

lige syd for Tower Bridge, er der fundet en ler-

ledelse af den britiske dronning Boudicca, der

krukke med inskriptionen ”i London, ved Isis’

brændte byen ned i år 60 e.v.t.

tempel.” Der må altså have været et tempel

Efter at oprøret var besejret, rejste Lon-

til den ægyptiske frugtbarhedsgudinde Isis et

don sig dog hurtigt fra asken, og byen udvik-

sted i London, men hvor vides ikke. Et andet

lede sig i de næste årtier til politisk centrum

tempel dedikeret til den oprindeligt persi-

i den romerske provins. På sit højeste havde

ske gud Mithras lå omtrent midt i byen, nær

byen en befolkning på ca. 30.000 indbyggere

Themsens bred. Mithraskulten var udbredt

– mange var indvandrere fra resten af impe-

blandt købmænd og legionærer, der på den

riet. Londons internationale befolkning for-

måde kunne finde et hjem og et netværk, hvor

ventede underholdning og komfort, som man

end deres rejser i imperiet førte dem hen.

Porten til verden - London.indd 20

24.03.2021 12.50

Porten til verden – London 21

Skattene fra Londons Mithrastempel kan ses i Museum of London. Statuen af Mithras, der dræber Himmeltyren, var templets centrale helligdom og fandtes i alle Mithrastempler i Romerriget. Lige så interessant er de inskriptioner, som kultmedlemmer efterlod. En af dem, indgraveret lige til venstre for Mihtras, lyder

Porten til verden - London.indd 21

”Ulpius Silvanus, veteran af den anden Augustinske legion, indfriede sit løfte: han blev indviet i Orange.” Ulpius blev sandsynligvis optaget i kulten i Orange, Frankrig, og blev senere udstationeret i Britannien, hvor han var med til at finansiere templet. Til gengæld blev han så hædret her, hvor hans ordensbrødre samledes.

24.03.2021 12.50

Romernes London 22

Den mest imponerende bygning i romernes London var basilikaen, der både var domstol og administrativt centrum. Basilikaer fandt man i alle romerske byer, men Londons var 170 meter lang, tre etager høj og havde tre meter tykke mure. Den var den største af sin

De romerske mure gjorde London til et vigtigt militært knudepunkt indtil slutningen af middelalderen, og de blev fortsat repareret og forstærket. Denne del af muren kan ses syd for Museum of London. Her er resterne af et tårn, der i 1200-tallet blev opført ovenpå resterne af den romerske mur.

slags nord for Alperne. Med pragtbygningen skulle den romersk-britiske elite vise, at selv om de lå på imperiets yderste udkant, var de en fuldgyldig del af Romerriget. Ved siden af basilikaen lå Londons Forum, en åben plads på ca. 20.000 kvadratmeter, hvor der blev afholdt folkemøder, markeder og festligheder.

I modsætning til Mithrastemplet og amfitea-

Porten til verden - London.indd 22

24.03.2021 12.50

tret er basilikaen ikke blevet genstand for et

matiske i Britannien end på kontinentet. I

museum, men man kan se resterne i kælderen

resten af Europa lykkedes det i høj grad lokale

under frisørsalonen Nicholson & Griffin ved

fyrster at holde elementer af den romerske

Leadenhall Market.

civilisation ved lige, men i Britannien kollapsede den totalt. Uden de købestærke legionæ-

London godt af romerfreden. Fra slutningen

rer og administratorer tørrede handelen med

af det andet århundrede begynder man dog at

resten af Europa ud. Også det politiske system

se de første tegn på problemer. Imellem år 180

faldt fra hinanden. Provinsen blev splittet mel-

og 220 anlagde man en 6 meter høj og 3 meter

lem lokale småkonger, der jævnligt bekrigede

tyk mur langs byens landside, inden ringen i

hinanden. De hentede lejesoldater fra landene

270 blev sluttet med en mur langs Themsen.

uden for imperiet: jyder fra Danmark og ang-

Netop i den periode led Romerriget under et

lere og saksere fra Nordtyskland og Flandern.

øget pres fra folkeslag uden for grænserne, og

Det havde Romerriget også gjort, men det var

riget blev yderligere svækket af borgerkrige

lykkedes at integrere barbarerne, der efter

mellem rivaliserende kejserkandidater. I et

endt tjeneste var blevet romerske borgere. Nu

forsøg på at imødegå truslerne begyndte kej-

var det derimod briterne, der begyndte at tage

serne at centralisere kontrollen med riget og

de fremmede soldaters kultur til sig. Den blan-

styrke hæren. Imperiets elite våndede sig over

dede befolkning i det sydøstlige Britannien

deres tabte indflydelse og det øgede skatte-

begyndte i de næste århundreder at kalde sig

tryk.

angelsakserne og deres land England.3 Intet sted ramte Britanniens kollaps så hårdt som i London. Det gamle romerske

og dets symboler. Gamle pragtbygninger som

handels- og administrationscentrum tjente

amfiteatret forfaldt, og eliten begyndte at for-

ikke længere noget formål, og i løbet af det 5.

lade byen til fordel for villaer i provinsen. I år

århundrede blev byen forladt. Mithrastemp-

409 gjorde briterne oprør og smed den romer-

let blev oversvømmet, og amfiteatret blev

ske administration på porten, og i de næste 70

først plyndret for byggemateriale og så for-

år faldt det vestlige Romerrige fuldstændig fra

ladt. Hvor man engang havde nydt gladiator-

hinanden.

kampe efter bedste middelhavsskik, lå der nu

Men konsekvenserne var langt mere dra-

Porten til verden - London.indd 23

23

I London kan tabet af sammenhængskraft spores i en svækket interesse for Romerriget

Porten til verden – London

I et århundrede efter Boudiccas oprør nød

en mose.

24.03.2021 12.50