Kongens klæder

Kongens klĂŚder Karste n Skj old Pe te rse n

H ĂŚ re ns unifo r m e r og udr us tn i n g i D an m ark- N org e

Kongens klæder Uniformer og udrustning i den danske hær indtil 1816 og den norske hær indtil 1814 © 2014 Karsten Skjold Petersen og Historika / Gads Forlag A/S ISBN 978-87-93229-00-6 1. udgave, 1. oplag Projektledelse: Henrik Sebro Omslag og grafisk design: Lene Nørgaard, Propel Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: GPS Internationale, Slovenia

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogen er udgivet i samarbejde med Tøjhusmuseet, Nationalmuseet – Krig og Besættelse.

01-Indledning_Kongens_klæder.indd 2

04/11/14 13.38

Kongens klæder Uniformer og udrustning i den danske hær indtil 1816 og den norske hær indtil 1814 Karsten Skjold Petersen

01-Indledning_Kongens_klæder.indd 1

04/11/14 13.38

”… jeg anskaffede mig en helt ny uniform for egne penge og desuden pyntede mig så meget, at jeg gjaldt for en af regimentets bedst udstyrede sergenter. Denne zirlighed faldt lige så vel i stabsofficerernes som i min piges smag.”

Theodor Ulrich Nübling, sergent ved Sjællandske Infanteriregiment 1787.

Otte år i Danmark 1783-1791 (2005), s. 89.

Hvor intet andet er nævnt, er alle fotos af Tøjhusmuseets våben taget af Jens Ammitzbøl Lauridsen.

01-Indledning_Kongens_klæder.indd 3

04/11/14 13.38

Indholdsfortegnelse

Forord 8 Uniformer – hvordan og hvorfor

9

Uniformernes udvikling 9 Materialer 11 Fremstilling 14

Slidterminer og brug 15

Formål – eller hvorfor uniformer 19

Uniformering som udtryk for magtstatens udvikling 20

Udenlandsk indflydelse og civil mode 21

Afgrænsning og metode 22

Kilder og forskning

23

Bevarede originale genstande Billedkilder

Skriftlige kilder Forskning

23 26 29 30

Hærens ledelse

31

Generaler Generalstaben Guidekompagniet

Feltjægerkorpset 1790-1808 og Guidekorpset 1808-1816 Jægere/guider Underofficerer Officerer Valdhornister/trompetere Generalkvartermesteren Generalauditøren Generaladjudanter

Generalkrigskommissæren samt sø- og

31 48 54 54 54 56 56 56 57 57 60

­landkrigskommissærer

Ingeniørkorpset 73

Fortifikationsetaterne 1684-1763 Ingeniørkorpset 1763-1816 Vejkorpset 1785-1816 Sappørkorpset 1808-1816 og andre pionertropper

73 76 84 86

Artilleriet 89 Artillerikorpset 90 Menige (underkonstabler) 90 Underofficerer 102 Officerer 106 Musikere og spillemænd 114 Andre personelgrupper 116

Ridende artilleri 1790-1816 120

Raketkorpset 1811-1816 124

Bornholms Milits’ artillerikompagni 124

Pionerbataillonen 1772-1774 126

Kronborgske artillerigarnisonskompagnier 1793-1799 126

Ostindiske tropper 126

Vestindiske Tropper 128

Artilleriet i Norge 128 Menige 129 Underofficerer 134 Officerer 134 Musikere og spillemænd 134 Andre personelgrupper 134

Kavaleriet 135

Livgarden til Hest Gardere

I ndholdsfort e gn e ls e

01-Indledning_Kongens_klæder.indd 5

65

136 136

5

04/11/14 13.38

Underofficerer Officerer Musikere Rytterregimenter Ryttere indtil 1735 Ryttere 1735-1763 Ryttere 1764-1784 Ryttere 1785-1816 Underofficerer Officerer Trompetere og paukere Dragonregimenter Dragoner indtil 1765 Dragoner 1765-1772/85 Dragoner 1785-1816 Dragongrenaderer Underofficerer Officerer Musikere og spillemænd Understaben

Provincialdragoner 1762 Husarer

Husarkompagniet 1737-1746 Husarer Underofficerer Officerer Trompetere Andre personelgrupper

Favins husarer 1762

Husarregimentet 1762-1767 Husarer Underofficerer Officerer Trompetere

Husarregimentet 1774-1816 Husarer Underofficerer Officerer Trompetere

Bosniakeskadronen 1791-1808 og Ulaneskadronen 1808-1816 Bosniakker Trompetere Underofficerer Officerer

Bornholms Milits’ dragoner

Vestindiske Tropper

Kavaleriet i Norge Rytterregimenter Dragonregimenter Dragoner

6

01-Indledning_Kongens_klæder.indd 6

152 154 159 162 163 171 179 183 188 191 204 208 208 215 218 224 228 229 236 237 237 237 237 238 239 239 239 239 239 240 240 242 243 245 245 245 253 254 261 261 261 267 267 267 268 271 271 272 272 272

Dragongrenaderer Underofficerer Officerer Musikere og spillemænd Husarer 1796-1806 Akershusiske ridende Jægerkorps 1811-1814

285 285 286 291 293 293

Infanteriet 294

Drabantgarden 1563-1763 296

Grenaderkorpset 1701-1763 304 Menige grenaderer 304 Underofficerer 310 Officerer 310 Musikere og spillemænd 312

Livgarden til Fods 315 Gardere 316 Grenaderer 336 Skarpskytter 338 Underofficerer 338 Officerer 341 Musikere og spillemænd 350 Infanteriregimenter 352 Musketerer 1614-1711 355 Musketerer 1712-1757 362 Musketerer 1756-1764 371 Musketerer 1764-1769 376 Musketerer 1769-1802 379 Musketerer 1803-1816 386 Pikenerer 391 Grenaderer 393 Tømmermænd 406 Skarpskytter 409 Regimentsjægere 409 Underofficerer 410 Officerer indtil 1755 415 Officerer 1756-1768 423 Officerer 1769-1802 429 Officerer 1803-1816 435 Musikere og spillemænd 437 Andre personelgrupper 445

Landmilitsen 1701-1764 og nationalbataillonerne 1769-1774 450 Jægerkorps 457 Menige jægere (= underjægere) 457 Jægergrenaderer 466 Skarpskytter 466 Underofficerer (= overjægere og jægere) 467 Officerer 467 Valdhornister 471

Lette Infanteribatailloner 1790-1808 og ­skarpskyttekorps 1808-1816 471

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 13.38

Bornholms Milits’ infanteri 475 Frikompagnier 477 Garnisonsregimentet 1740-1763 og ­garnisonskompagnierne 1764-1816 477 Favins Frikorps 1762 480 Favins Jægerkorps 1762 481

Provincialskytter 1762 483 Landeværnet 1801-1808 483 Kystmilitsen 487 Langelands Infanteribataillon 1808-1816 489

Vestindiske Tropper 489 Ostindiske Tropper 491

Infanteriet i Norge 493 Infanteriregimenter 493 Musketerer 494 Pikenerer 508 Grenaderer 508 Tømmermænd 512 Skarpskytter 512 Regimentsjægere 512 Underofficerer 513 Officerer 513 Musikere og spillemænd 522 Landeværnet 523 Skiløbere 523 Menige skiløbere 524 Underofficerer 535 Officerer 535 Spillemænd 537

Kongsvingerske lette Infanterikompagni 1786-1788 537 Norske Jægerkorps 1788-1814 538 Røråsiske Bjergkorps 1788-1814 542 Norske lette Infanteribataillon 1801-1810 ­(Ullensakerske) 545 Lærdalske lette Infanterikompagni 1801-1810 545

Akershusiske Skarpskytteregiment 1810-1814 546

Valderske og Bergenhusiske Skarpskyttebatailloner 1810-1814 550 Frikompagnier 551 Garnisonskompagnier 1742-1814 551 Fribatailloner 1813-1814 555

Uddannelsesinstitutioner 556 Landkadetakademiet/-kompagniet/-korpset Kadetter Underofficerer Officerer Artillerikadetinstituttet Holstenske militære Institut 1798-1811 og Danske militære Institut 1799-1812 Norske Landkadetkorps 1804-1814

556 556 570 572 576

Andre persongrupper inden for hæren 584 Officerer uden fast ansættelse (på vartpenge og á la suite)

Pensionerede officerer Officersoppassere Volontører Fæstningsofficerer

Bilag 592

1. Ordliste

2. Kendingsfarver og uniformsfarver A. Infanteriet B. Kavaleriet C. Øvrige D. Den norske hær

3. Oversættelsesliste (dansk til engelsk, tysk, fransk og svensk)

4. Typologiske oversigter Frisurer Hatte Halsbind Kjoler Ærmeopslag Camisoller og veste Skjorter Benklæder Støvletter Sko Gehæng Gehængspænder Patrontasker Musketerer

5. Kongeligt approberede uniformstegninger

6. Munderingsskift Infanteriet Kavaleriet Øvrige Infanteriet i Norge Kavaleriet i Norge Artilleriet i Norge

7. Konger og krige

8. Quick guide til infanteriets uniformering

592 601 602 612 617 620 628 637 637 638 638 638 639 639 640 640 640 641 641 641 641 642 645 653 654 657 659 659 661 661 662 663

Noter 667 Kilder 711 Litteratur 715

577 578

Indholdsfortegnelse

01-Indledning_Kongens_klæder.indd 7

584 586 587 587 589

7

10/11/14 14.03

Infanteriet

Christian 4. etablerede en række nationale kompagnier

krave. Undertiden var kasakken i samme farver som un-

fodfolk i 1614. Disse blev i 1615 samlet i et par regimenter

derkjolen, undertiden i omvendte. Så vidt vides havde ka-

og munderet med en vis ensartethed. Komplette uniformer,

sakken opslidsede ærmer, de såkaldte biærmer, hvorigen-

hvor kongen/staten fastsatte alle uniformens enkeltdele,

nem man kunne stikke armene.

skete først i sidste fjerdedel af 1600-tallet.

At tale om ét bestemt år, hvor man begyndte at unifor-

kasakkens komme den egentlige uniformskjole. Denne

mere, er for så vidt absurd. Graden af uniformering var så-

frakke/kjole optrådte i sidste halvdel af 1600-tallet med be-

ledes en stadigt fremadskridende proces. Faktisk gik det

tegnelser som livkjole, rock eller justeaucorps.

endda tilbage med uniformiteten flere gange. Man kan ar-

gumentere for, at uniformeringen påbegyndtes med Chri-

ærmeopslag, og samtidig blev ærmerne kortere. I 1708 blev

stian 4.s nationale regimenter i 1615, men man kan med lige

livkjolen og kasakken erstattet af surtout og camisol. Her-

så stor ret hævde, at det skete i 1676 eller 1685. Hvor store

med var soldaterne uden en egentlig kappe. Når de stod på

dele af soldatens mundering skal være fastsat fra statens

vagt, kunne de dog iføre sig en stor skilderkjole. Denne til-

side, førend man kan kalde den en uniform? Er det tilstræk-

hørte dog ikke soldaten, men vagten.

keligt, hvis de blot har samme hat? Man kan også spørge,

hvor stor en del af Hæren eller en våbenart, der skal have

farver kjoler, oftest lysegrå eller røde, og disse havde igen

ens uniform, før det er tilfældet. Skal uniformen i givet fald

forskellige kendingsfarver på ærmeopslagene og foret.

blot være i samme snit, eller skal farverne også være ens?

Kendingsfarven kunne suppleres med forskellige knapfar-

ver, gule eller hvide, alt eftersom knapperne bestod af mes-

Inden udviklingen ved de enkelte afdelinger gennem-

Den kofte, soldaterne bar under overkjolen, blev med

Kjolen fik i sidste halvdel af 1600-tallet stadigt større

De enkelte regimenter havde i 1600-tallet forskellige

gås, skal der her gives en beskrivelse af hovedtrækkene i

sing eller tin.

bevæbningens og uniformeringens udvikling.

Uniformen omfattede allerede tidligt i 1600-tallet en

Skånske Krig, men de afløstes gradvist af klædesbukser.

over- og en underkjole. Overkjolen var nærmest en kappe

Disse var med smæklukning og nåede ned under knæet,

og den optrådte med betegnelser som piekjole, kaputrock

hvor de kunne bindes med bindebånd eller en lille strop

og brandenburger. Fra 1683 indførtes en ny type overkjole,

med spænde.

kasakken. Den var knælang og enkeltradet med omkring

et dusin knapper fortil. Den kunne være både med og uden

med bred skygge. I begyndelsen af 1600-tallet kunne hatten

294

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 294

Soldaterne bar knæbukser af gulligt skind til efter

Hovedbeklædningen bestod af en sort eller grå filthat

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

eventuelt være prydet af store fjer. I Skånske Krig begyndte

infanteriregimenter i 1707, hvor kongen besluttede, at den

man at kramme siderne op, og i løbet af den følgende snes

kasak og livkjole, som Hæren hidtil havde haft, skulle er-

år udviklede den trekantede hat sig og blev enerådende.

stattes af hhv. surtout og camisol. Surtouten var en tora-

Allerede under Skånske Krig var nogle regimenters hatte

det kjole med knælange løse skøder og store ærmeopslag.

kantet med ca.1 tomme bred tresse af lærred eller uld, der

Camisollen var en langærmet, enkeltradet underkjole, nor-

oftest var i knapfarven.

malt i samme farve som kjolens for. Camisollen blev såle-

des i denne periode syet af den gamle kjole, når denne blev

Den 8. august 1661 blev det bestemt, at staten skulle

skaffe de hvervede soldater hatte, kjoler samt våben med

skiftet. Kjolens for blev derved til camisollens yderside.

tilbehør.1 Resten af munderingen og udrustningen måtte de

selv, eller deres chef, anskaffe. Under Skånske Krig blev an-

og de første år af 1700-tallet oftest som grå eller lysegrå.

skaffelsen af Hærens uniformer stærkt centraliseret. Efter

Herefter benævnes de normalt som hvid-grå eller endog

krigen slap staten imidlertid igen tøjlerne og overlod det

hvide. Dette kan skyldes, at man begyndte at anvende ufar-

meste til regimenterne selv.

vet klæde. Hvis man ikke farver fåreulden grå, vil den frem-

stå som hvid-grå eller hvid.

Under Skånske Krig indførtes musketter med både

Uniformskjolerne omtales i slutningen af 1600-tallet

hjul- og flintelås ved de fleste afdelinger. Fra efteråret 1678

blev pikenererne afskaffet ved de fleste regimenter, og mu-

ske hær skulle iklædes røde uniformskjoler og kun ad-

sketeren blev hermed en enhedssoldat bevæbnet med mu-

skilles ved farven på krave, ærmeopslag, knapper og un-

sket, kårde og svinefjeder. Svinefjederen var et 160-180 cm

derklæder. 3 Indtil da havde regimenterne haft forskellige

langt stagevåben, der kunne anvendes på adskillige måder.

kjolefarver. Nogle var røde, medens andre var lysegrå,

Odden var forsynet med lange metalbånd, som blev sømmet

grønne, blå eller sågar gule. I det førindustrielle samfund

fast på skaftet. I den anden ende var en jerndupsko. Skaftet

var det en meget stor opgave at lave nye uniformer til hele

var tykkere på den nederste halvdel, og overgangen mellem

Hæren. Det varede derfor mindst et par år, før hele Hæren

de to tykkelser midt på skaftet gjorde det muligt at stikke

havde fået røde uniformer. Det hvervede infanteri fik ved

svinefjedrene ind i en bjælke med gennemborede huller.

periodens begyndelse ny overmundering hver 25. måned,

Herved fik man en kraftig spansk rytter. Omkring skaftet

dvs. ca. hvert andet år.4 Ved munderingsreglementet af 3.

sad en jernring med en hage, som kunne bruges som mu-

januar 1721 blev slidterminen øget til tre år, hvilket var gæl-

sketgaffel. Med en spændeskrue kunne ringens højde regu-

dende århundredet ud. 5 Som resten af arméen fik infan-

leres. Svinefjederen tjente i øvrigt samme formål som den

teriet ny undermundering hvert år. De nationale infante-

senere opfundne bajonet. Hvis man følger tøjhusregnska-

riregimenter fik kun ny overmundering hvert tolvte år.6

berne, kan man se, at der efter krigen fortsat udleveredes

Særligt under Store Nordiske Krig var det vanskeligt at

piker til regimenterne indtil ind i 1690’erne. Som selvstæn-

mundere hele regimenter på én gang. Det forekom derfor,

dig våbenart var pikenererne dog reelt afskaffet. En anden

at munderingsskift var forskudt indenfor det enkelte

nyskabelse i tiden omkring Skånske Krig var indførelsen af

regiment, f.eks. således at den ene bataillon munderedes

grenaderer med særlig funktion og særegne uniforms- og

det ene år, og den anden det næste. Soldater fra det samme

udrustningsgenstande.

regiment kunne derfor godt opleves med forskellige

2

I oktober 1711 besluttede Frederik 4., at hele den dan-

Efter Skånske Krig blev ærmeopslagene større og stør-

uniformer. Selvom der efter krigen blev bragt orden på

re, ligesom ærmelængden blev kortere. Herved kom ærmer-

leverancerne, kunne der stadig være uensartethed ved

ne på underkjolen til at rage frem.

regimentet og mellem regimenterne. Først i 1745 fastslog en

I 1702 fik Livgarden til Fods besked på at lade deres ka-

kongelig resolution, at alle infanteriregimenter skulle være

sakker omsy til surtouter. I 1705 blev de nationale infanteri-

ens munderet mht. snit.7 Derudover blev det betydet, at det

regimenter reglementeret med surtouter, og i 1706 kom tu-

enkelte regiment skulle skifte uniform én bestemt dag, så

ren til Grenaderkorpset. Endelig kom turen til de hvervede

alle var ens.

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 295

295

04/11/14 16.23

Regimentscheferne havde i hovedparten af perioden

Claude Louis de Saint-Germain, blevet ansat i den danske

stor indflydelse på deres regiments uniformer. Alle æn-

hær. Han blev hurtigt øverstkommanderende og forsøg-

dringer skulle dog i princippet godkendes af kongen og Ge-

te at reformere Hæren på en række områder, herunder

neralkommissariatet. Der kendes imidlertid adskillige ek-

uniformeringen. I 1764 bestemtes således, at Hærens

sempler på, at cheferne uden tilladelse gennemførte indkøb

hovedfarve skulle være blå som den preussiske. Saint-

af materialer, som ville forandre uniformernes udseende.

Germain blev væltet af sine modstandere i januar 1766,

Da udgiften var afholdt, og købet ikke kunne annulleres,

og der udgik kontraordre om, at hovedfarven atter skul-

fik de som regel lov at anvende de indkøbte materialer. Re-

le være rød. Hermed var forvirringen dog ikke slut. Sa-

gimentscheferne havde i særdeleshed stor frihed mht. mu-

int-Germain genvandt sin position i marts 1767, og alle-

sikernes og spillemændenes uniformer og kunne lade dem

rede i juni udsendtes ordrer om, at hovedfarven nu skulle

besætte med kunstfærdige og kostbare tressebesætninger.

være hvid som den franske hærs. Denne bestemmelse stod

Dette gav forskelle i regimenternes uniformering, som i dag

ved magt til 1769, hvor man atter besluttede sig for at ven-

kun yderst sjældent lader sig påvise.

de tilbage til den røde farve. Det store spørgsmål blandt

I 1756 blev der godkendt nye uniformer for den dan-

uniformsinteresserede har siden været, om nogle af disse

ske hær.8 Efterhånden som disse uniformer blev anlagt, op-

flygtige uniformsbestemmelser rent faktisk blev ført ud i

stod dog betydelige forskelle mellem de enkelte regimen-

livet.

ter. I 1758 blev den danske hærs regimenter derfor bedt om at indsende tegninger af deres uniformer, så kong Frederik 5. kunne danne sig et overblik. Tegningerne viste, at der

Drabantgarden 1563-1763

var behov for en opstramning på området, så Hæren kunne

Drabantgarden var oprindelig tænkt som kongens hird,

fremstå med et mere ensartet præg. Kongen udstedte der-

hans livvagt. Garden gjorde derfor altid hoftjeneste og be-

for bestemmelser om Hærens fremtidige uniformering: Ved

fandt sig hyppigst på slottene, hvor de udgjorde den in-

de hvervede regimenter skulle kjolerne fremover udstyres

dendørs vagt. Drabantgardens størrelse ændredes flere

med rabatter i kendingsfarven, ærmeopslagene skulle være

gange, og først i 1666 blev den indlemmet i Hæren. Ganske

runde og åbne/opslidsede, og endelig skulle kjoleforet være

kortvarigt, 1685-86, blev garden forøget til seks kompagnier

i kendingsfarven. De nationale regimenter skulle have kjo-

a 32 mand samt et eget musikkorps på fem skalmejeblæse-

ler uden rabatter, men fremover skulle de have krave på

re. Herpå blev de samlet i et kompagni på 100 mand, som

kjolen samt runde lukkede ærmeopslag i kendingsfarven.

10

blev halveret i 1690. I 1701 blev Drabantgarden udvidet

Kongen tillod dog fortsat en vis frihed, mht. hvor mange og

med en stab, der omfattede en regimentskvartermester, en

hvilken slags sløjfer regimenterne ville pryde deres unifor-

auditør, en adjudant og en feltskær. Føringen bestod af to

mer med. Det skal i øvrigt bemærkes, at uniformskjolerne

officerer og to underofficer. I 1730 var garden reduceret til

hyppigst benævnes “Frakker” i denne periodes danskspro-

kun 12 drabanter, alle tidligere officerer, foruden førnævn-

gede kilder.

te stab.

9

De nye uniformer skulle indføres, efterhånden som de

I 1740 oprettedes en ny Drabantgarde på 50 mand, en

eksisterende blev slidt op iht. slidterminerne i munderings-

overfører og to underførere. Den gamle, som da bestod af 16

reglementerne. Med en treårig slidtermin på overmun-

ældre officerer, blev tjenestefri, men eksisterede fortsat på

deringen ville de hvervede regimenter i princippet have

papiret, indtil de døde.

anlagt de nye uniformer i løbet af 1761. De nationale regimenter havde ganske vist en 12-årig slidtermin, men den

Næste side:

nye mundering blev tydeligvis indført meget hurtigt.

Tv.: Partisan fra Brobyværk 1649. Tøjhusmuseet, uden nummer.

11

Den orden, man forsøgte at bibringe uniformeringen,

fik en kort levetid. I 1761 var den franske general, greve

296

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 296

Th.: Partisan med guldindlæg og Frederik 3.s navnechiffer. Tøjhusmuseet, mus.nr. C 632.

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klĂŚder.indd 297

297

04/11/14 16.23

korpsets uniformer indtil 1680’erne er imidlertid så sparsomme, at der ikke kan sammenstykkes et klart billede.

Bevæbningen bestod af et stagevåben og en kårde. Fra

våbenfabrikken Brobyværk på Fyn blev der i efteråret 1648 fremstillet 30 særlige partisaner til Frederik 3.s kroning, og året efter fulgte endnu en leverance. Partisanerne havde et Øverst tv.: Drabanter ved Wismars erobring 1675 med røde, runde

bredt blad over en krone, under kronen var partisanen pry-

hatte og røde frakker. Udsnit af maleri af Claus Møinichen fra 1683

det af røde og gule frynser.

i Audienssalen på Frederiksborg Slot.

Øverst th.: Drabanter ved Wismars erobring 13. december 1675 med

1675, ses en håndfuld drabanter med røde frakker og run-

sorte hatte og gule frakker. Koloreret stik af Romeyn de Hooghes.

de, røde hatte med lav puld. Begivenheden gengives også

Det kgl. Bibliotek.

på et koloreret stik, hvor drabanterne bærer sorte hatte og

Næste side: Christian 5. præsiderer Højesteret. I billedets forgrund

gule frakker. Hvis det antages, at begge billeder er korrekte,

ses fire drabanter med ryggen til. Maleri af ukendt kunstner, ca.

kunne det første vise drabanterne i en gallauniform, mens

1697. Rosenborg Slot.

den anden kunne være en daglig eller feltuniform.

På et maleri, der viser Wismars erobring i december

I 1686 godkendtes en tegning af ny kasak, men tegnin-

Da den franske general Saint-Germain blev ansat til at

gen er ikke bevaret.13 Samme år fulgte et munderingsreg-

reformere Hæren, betød det enden for Drabantgarden, som

lement, ifølge hvilket garden skulle forsynes med 70 nye

nedlagdes ved udgangen af 1763.

kasakker og partisankvaste.14 Kasakkerne skulle være af karmoisinrødt klæde med blå plysopslag, blåt for samt

Drabanter

være besat med sølvgaloner. Endvidere skulle de have kar-

Under Frederik 2. havde korpset gule trøjer med røde stri-

moisinrøde strømper, gehæng, kårdekvaste af sølv og blå

ber, en kort tid dog brune striber.12 Under Christian 4. bar

lidser samt patrontasker med rem. Hattene skulle være

de en tid røde kjoler med hvide striber. Oplysningerne om

med hvide fjer. Året efter beordredes garden til snarest

298

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 298

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klĂŚder.indd 299

299

04/11/14 16.23

at anskaffe de manglende 30 kasakker.15 I den forbindelse nævntes, at de skulle være foret med hvidt baj.

I 1690 godkendtes et munderingsreglement for gar-

den.16 Uniformen skulle bestå af en hat kantet med sølvgalon samt et hattebånd om pulden “med videre tilbehør”. En rød klædeskasak med blå fløjlsopslag, for af blåt serge og alenvis af sølvgaloner. Knaphullerne var også kantet med smalle sølvgaloner. På benene skulle drabanterne bære røde klædesbukser og røde strømper. Gehæng skulle være beklædt med blåt plys og sølvgaloner, handskerne med sølvgaloner og -broderi, og endelig fik de en kårdekvast af sølv. Denne uniform blev anlagt ved nytår 1690/1691.17

I 1695 havde korpset angiveligt karmoisinrød kasak

med det kongelige navnechiffer C5 broderet på begge sider.

Herunder blev der båret en karmoisinrød kjole med mørkeblå opslag og sølvgaloner. Både kasakken og kjolen havde sølvknapper.

Fra omkring 1697 kendes et maleri, der bl.a. viser fire

drabanter med ryggen til. Kasakken var da en form for kappe med lange slidser med knapstykke i siderne, hvorigennem kjoleærmet stak. Det føromtalte broderi kan ikke ses på maleriet. Det kan det derimod på et maleri fra år 1700, hvor der tydeligvis var et stort, broderet spejlmonogram for den nye konge, Frederik 4., på venstre overarm.

På venstre arm sås ikke noget broderi. Ærmeopslagene på kjolen fremstod i samme karmoisinrøde farve som kjolen og kasakken. Strømperne var hvide, og gehænget og kjolen kantet med sølvtresser. Den trekantede hat havde tilsyneladende blot en meget smal sølvtresse. Drabanterne bar på denne tid store, brune allongeparykker – helt i tidens stil.

I 1703 fik garden nye kasakker samt 50 flintemusket-

ter.18 Partisanerne med de rød-gule kvaste bibeholdtes til vagttjeneste. Drabanterne fik også bevilget patrontasker beklædt med rødt fløjl og guldbroderier.19 Knapperne på de gamle uniformer var med Christian 5.s navnechiffer. Disse blev støbt om, så de fik den nye konge, Frederik 4.s chiffer i stedet. 20 I 1709 fik garden nye kasakker og partisankvaste, og samtidig fastsattes slidterminen til seks år for begge dele. 21 Kjolen nævntes ikke.

Partisan med C5 (1670-1699). Tøjhusmuseet, uden nummer.

300

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 300

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

I juli 1720 fik Drabantgarden bevilget penge til en ny

Frederik 4.’s kroning i Frederiksborg Slotskirke år 1700. Kongens

mundering. 22 Af den kongelige resolution fremgik det, at

guldbroderede spejlmonogram pryder drabanternes venstre over-

den sidste nymundering var i 1715.

arm. Maleri af ukendt kunstner. Rosenborg Slot.

Den første, virkelig detaljerede afbildning af Drabant-

gardens uniform findes i et uniformsværk fra 1728 af E.C.

tet snude og forsølvet spænde. Derudover var drabanten ud-

Worgewitz. Hovedbeklædningen bestod da af en sort, tre-

rustet med kravehandsker af hvidt skind, kårde, livgehæng

kantet hat, der var kantet med en sølvgalon og på venstre

med dornspænde og sølvtresser samt partisan med frynser.

side havde en sølvknap. Kasakken var karmoisinrød med

Kården havde sort læderskede med dupsko af messing. Den

hvidt for og store sølvknapper. Kasakken havde slids i sider-

lange allongeparyk var nu afløst af en meget kortere model.

ne, hvorigennem kjolens ærmer stak ud. På venstre over-

arm sad et stort ovalt våbenskjold, der bl.a. rummede en

kendte da en fremlagt prøve med små ærmeopslag af pon-

krone og Frederik 4.s spejlmonogram i guldbroderi. Kjo-

ceaurødt klæde.23 Kort efter blev der indgået kontrakt med

len var knælang og af karmoisinrødt klæde. På hver side af

hofskrædder Becker om levering af sådanne nye unifor-

forstykket sad to lodrette sølvtresser; ligeledes var lomme-

mer.24 Kjolen skulle være af ponceaurødt klæde med ditto

klapperne kantet med sølvtresse. Ærmeopslagene var røde

for af chalon. De gamle uniformer beskrives som cramoi-

med to rundtgående sølvtresser. Bukser sås ikke, men dra-

si, hvilket vil sige karmoisinrøde. Kjolen skulle være kantet

banten bar hvide knæstrømper og sorte ankelsko med kan-

med sølvtresser, og knapperne skulle være af massivt sølv.

I 1734 stod garden foran nymundering. Kongen god-

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 301

301

04/11/14 16.23

Herover: Kjole for drabanter 1722. Miniaturetegning. Tøjhusmuseet.

Th.: Drabant med karmoisinrød kasak og kjole. Kjolens ærmer stikker ud gennem slidserne i siden af kasakken. Det store, broderede våben på venstre overarm ses relativt tydeligt. Tegning af E.C. Worgewitz 1728. Tøjhusmuseet.

Opslagene skulle være af samme facon som ved Livgarden til Hest og stærkt galoneret med sølvtresser. Drabanterne skulle også have nye kasakker, som nu benævntes kapper (Mantels), af ponceaurødt klæde med for af ponceaurød chalon. Knapper nævntes ikke, men kappen var kantet med sølvtresser. Det broderede våben måtte overflyttes fra de gamle kasakker. Derudover skulle der leveres nye ponceaurøde knæbukser og fine, strikkede islandske strømper i samme farve. Hatten skulle være som hidtil, hvilket bl.a. omfattede en såkaldt Point d’espagne af sølv. Befalingsmændenes kjole skulle til distinktion være forsynet med sølvtresser i alle syninger. Det fremgår, at befalingsmændene ikke fik

store knapper. De tegninger, som blev godkendt ved resolu-

kapper. De nye uniformer skulle leveres inden årets udgang.

tionen, findes ikke bevaret sammen med denne.

Reglementet omtaler ikke kasak, men kun kjole og camisol.

Året efter, i 1740, ville man udvide garden fra de

I 1739 blev der igen approberet en ny uniform for dra-

hidtidige 12 drabanter og en underfører til 60 mand og

banterne, og denne gang var oplysningerne lidt mere fyl-

tre underførere. I den forbindelse blev der godkendt et

Uniformen bestod af kjole, camisol og bukser af

munderingsreglement. 26 Det fremgik, at man havde 816 af

(ponceau)rødt klæde. Knapperne var af sølv og med det

de hidtidige sølvstøbte knapper, som nu skulle sælges for

kongelige chiffer. Kjolen og camisollen var besat med bre-

at medfinansiere udvidelsen. Alle skulle have dybrøde ka-

de sølvgaloner. Det fremgik af bestemmelsen, at drabanter-

sakker med kongeligt våben på armen som hidtil, dog med

ne hidtil havde holdt sig selv med camisoller, hvilket hav-

forsølvede knapper. Kjolerne skulle ligeledes have rødt for

de givet for stor uensartethed. Det fremgik desuden, at den

og forsølvede knapper med chiffre. Sammenlagt medgik

gamle uniform var galoneret i alle sømme og havde meget

30 store og 24 små sådanne knapper. Kjolen og camisollen

dige.

25

302

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 302

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

skulle besættes med sølvgaloner. Munderingsreglemen-

Drabanter ved Juliane Marie af Braunschweigs (Frederik 5.s an-

tet omfattede også gehæng og hat med sølvgaloner, silke-

den kone) ankomst til København 1752. Udsnit af akvarel af Johann

hårbånd samt strømper og handsker. Drabanterne skulle

Christoph Holtzbecher. Rosenborg Slot.

øjensynligt selv holde sig med sko og skjorter. De 12 gamle partisaner med rød-hvid-blå kvaste skulle afleveres på Tøj-

Drabanterne bevogter dronningen i røde kapper uden

huset og erstattes af nye med rød-gule kvaste.

krave men med runde røde ærmeopslag. Forstykke, hals-

Af en kongelig resolution fra 1750 fremgik det, at dra-

åbning, ærmeopslag og ærmegabene, er kantet med sølv-

banterne ved kongens salvningsfest, dvs. Frederik 5.s i

tresse. Under kappen anes røde knæbukser samt en rød

1746, fik udleveret en kappe af lys rød farve. Disse kapper

camisol kantet med sølvtresse. Strømperne har en ube-

skulle udleveres til brug ved den almindelige tjeneste. Den

stemmelig lyserød farve, og de sorte ankelsko er med hvi-

nye mundering, som garden stod overfor at skulle anskaffe,

de vristspænder. Den trekantede hat er kantet med sølv-

skulle derfor være af en tilsvarende lys rød farve i stedet for

tresse og har en stor, sort sløjfekokarde på venstre side.

den “hidtidige mørkerøde”, dvs. ponceaurøde. Præcis hvor

Knap og krampe kan ikke ses på tegningen, men de har

stor forskel der var på disse røde nuancer, kan i dag være

været der.

umuligt at afgøre.

Den nye uniform kan ses på en tegning fra 1752, der

muligvis afsløre, præcis hvornår garden skiftede uniform,

viser Frederik 5.s nye dronnings ankomst til København.

og hvilke materialer den var lavet af. Detaljer om snit og

27

En detaljeret gennemgang af hofregnskaberne kunne

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 303

303

04/11/14 16.23

ankelsko med forsølvede spænder. Strømpernes farve kendes ikke med sikkerhed, men de var antagelig hvide. Drabanterne var også udstyret med en hat, men dens udseende kendes ikke nærmere. Det antages, at drabanterne desuden fortsat havde en rød kappe eller kasak. Man ved dog ikke, hvordan de så ud på dette tidspunkt.

Understaben Der kendes ingen oplysninger om, hvordan understaben eventuelt adskilte sig i uniformeringen.

Grenaderkorpset 1701-1763 Grenaderkorpset blev oprettet den 13. september 1701 ved en sammenlægning af de hvervede infanteriregimenters grenaderkompagnier. Grenadererne mødte i deres regiments uniform, men året efter blev der udleveret en ny fælles uniform.

Grenaderkorpset bestod indtil sin nedlæggelse i 1763

af 12 kompagnier, hvis størrelse dog svingede gennem perioden. Ved nedlæggelsen blev mandskabet fordelt mellem Livgarden til Fods og det nyoprettede Danske Livregiment.

Gennem hele sin levetid var Grenaderkorpset nummer

to i rangfølgen efter Livgarden til Fods, men dets uniformer var de mest kostbare.

Kjole og vest for drabant. Tegning af ukendt kunstner. Spionbogen

fra Berlin 1762/63. Tøjhusmuseet.

kan dokumenteres følgende år: 1702, 17??, 1706, 1709, 17??,

De fleste skift af overmundering ved Grenaderkorpset

1715, 1717, 1720, 1724, 17??, 1730, 1733, 1736, 1739, 1742, 1745, farver afsløres derimod kun af de sparsomme billedkilder.

1748, 1752, 1755, 1758, 1761.

Den sidste, som kan hjælpe os, er en tegning af kjolen og camisollen i Spionbogen fra Berlin. Værket stammer fra 1763,

Menige grenaderer

altså samme år som garden nedlagdes.

Den første uniform for det nyoprettede Grenaderkorps blev

fastsat i et munderingsreglement den 28. marts 1702 og an-

Kjolen var da enkeltradet og rød med blodrøde ærme-

opslag og krave. Ærmeopslag, krave og lommeklapper, for-

lagt inden årets udgang. 28

stykke og slidsen bagpå var kantet med en sølvtresse. Om

de forsølvede knapper fortsat var prydet med det kongelige

ves, Christian 5.s uægte søns, begravelse. Fra denne begi-

navnechiffer, kan ikke ses på tegningen. Oven på tressen på

venhed stammer et stik, som viser korpsets nye uniform.

ærmeopslaget sad tre små knapper, og under hver lomme-

Ifølge 1702-reglementet blev de menige grenaderer munde-

klap sad der tre store. Bukserne ses ikke på tegningen, men

ret med en rød kjole med lyseblå (bleumerant) ærmeopslag

de var ligeledes røde og gik til lige under knæet. Det neder-

af plys samt lyseblåt for af baj. Ærmeopslagene havde ifølge

ste af buksebenet var forsynet med knapstykke og even-

førnævnte stik en meget usædvanlig spids form. Kjolen var

tuelt også spænde. Hertil blev der båret strømper og sorte

kantet med 20 alen hvid silketresse, og derudover var der

304

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 304

Korpsets officerer deltog i 1703 i Christian Gyldenlø-

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

afsat 8 lod sølvgaloner, men det fremgår ikke til hvilket for-

I maj 1703 fik korpset tilladelse til at anskaffe vokset

mål. En del af disse mange alen tresser må dog være gået til

lærred til overtræk på ”de smaa Klapper” på grenaderhu-

knaphulssløjferne fortil.

erne, hvorpå chiffer og våben var hæftede. 32 Det er uklart,

hvad der menes med små klapper.

Foruden kjolen fik grenadererne en kappe (Mantel)

med broderet våben. Hvordan kappen eller våbenet så ud,

og hvor våbenet skulle sidde, vides ikke. Men det har anta-

korpsets kasakker/kapper måtte syes om til surtouter, og

gelig siddet på venstre skulder, som det var tilfældet ved

kjolerne til camisoller. 33 Om dette blot var en engangsfore-

Drabantgarden. Våbenet har muligvis blot været Frederik

stilling, vides ikke, for året efter, i maj 1707, blev det slået

4.s kronede spejlmonogram. Endelig skulle grenaderer-

fast, at prøven på Grenaderkorpsets mundering fra 1702

ne ifølge reglementet have en hue af pelsværk med kvast,

fortsat skulle være gældende. 34 Tre år senere, i 1709, anlag-

og fronten skulle være besat med en messingplade. På før-

de korpset ny mundering bestående af kjole og camisol. 35

nævnte stik ses ganske vist en kvast og en frontplade med

Om og hvorledes den i givet fald afveg fra den forrige, vides

Frederik 4.s spejlmonogram, men intet pelsværk, hvilket

ikke, men kappen/kasakken var dog væk. I 1708 fik korpset

officererne åbenbart ikke havde. Til kjole og kappe var der

bevilget lædertøj beklædt med blåt plys. 36

i alt reglementeret 30 tinknapper. Kjolen på stikket var en-

keltradet med ca. 16 knapper, men den havde knaphulssløj-

som blev båret 1706-09. 37 Beregningen afslører mange

fer på begge sider af forstykket.

spændende detaljer. Grenadererne bar blå strikkede strøm-

Reglementet omfattede kun overmunderingen, men

per, og til brug ved marcher i vådt vejr havde de et par over-

fra forskellige andre kilder vides dog, at undermunderin-

strømper af sejldug. Dette var altså en forløber for støv-

gen bestod af lyseblå knæbukser af klæde, hvid skjorte

letterne. Ellers fik de sko, skjorte, bukser, sort hårbånd og

og hvid halsklud. De strikkede strømper var antagelig ly-

handsker. Kjolen var fremstillet af kraprødt engelsk klæde

seblå, da strømpernes farve på denne tid normalt fulgte

med opslag og krave af blåt klæde. Foret var af blåt baj, og i

kendingsfarven. Patrontasken var prydet af Frederik 4.s

alt medgik 26 store, forsølvede knapper.

kronede spejlmonogram i messingblik.

29

Som resten af Hærens grenaderer bar de menige ved

I april 1706 udgik der bestemmelse om, at Grenader-

Fra 1709 kendes en beregning over den mundering,

Huen bestod af bjørneskind, og fronten af blåt klæde,

hvorpå sad det kongelige chiffer i forgyldt blik. Heri var

Grenaderkorpset gennem hele perioden et lille overskæg.

også en smule rødt klæde, mens der var blankt, rødt lin-

I juni 1702 bevilgede kongen penge til nye flintelåsmu-

ned bag huens klap. Det hele var kantet med sølvtresse,

sketter samt sidevåben, der betegnes som sabler. En del

og endelig var huen forsynet med en kvast. Patrontaskens

folk havde været udlånt til Livgarden og var returneret med

låg, bandoleret og gehænget var beklædt med blåt klæde

sabler, og det blev derfor besluttet at udruste resten af fol-

og kantet med sølvtresse. På lågklappen var det kongelige

kene med sabler i stedet for kårder. Så vidt vides var den

chiffer af forgyldt blik. Luntebjærgeren var af messing.

30

såkaldte sabel identisk med grenaderpallask M/1705. En-

Endelig får vi at vide, at grenadererne havde sabelkvast.

delig blev der bevilget penge til chiffer og våben til huer og

patrontasker ved livkompagniet. Det er tydeligt, at 1. Kom-

naderkorpset mange mand og store mængder våben. I ok-

pagni (livkompagniet) skilte sig ud på en eller anden måde,

tober fastslog en kongelig resolution, at Grenaderkorpset

men hvordan fremgik ikke. En speciel udrustningsgen-

skulle have 418 af de musketter, som var indkøbt i Holland

stand for grenadererne var lunteskjuleren af fortinnet blik,

til erstatning for de tabte. 38

som blev båret foran på patrontaskebandoleret. Den havde

en lille træprop i en kæde og var perforeret med små huller.

adskillige forandringer af kjolen (surtout). Den fik krave,

Heri opbevaredes under kamp en ulmende lunte, hvormed

der skulle være lyseblå som ærmeopslagene. 39 Knaphul-

grenadererne kunne antænde deres håndgranater, inden

lerne skulle være kantsyet med hvidt kameluld. Hvis det

de kastede dem.

ikke allerede var sket, så fik ærmeopslagene nu den bre-

31

I Slaget ved Helsingborg i marts 1710 mistede Gre-

Ifølge et nyt munderingsreglement af 1714 skete der

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 305

305

04/11/14 16.23

de, runde form som resten af Hærens. Kjolen var forsynet

Grenaderpallask M/1705 blev båret helt frem til 1760, hvor den blev

med 34 knapper, hvoraf tre på hver lommeklap og på hvert

erstattet af musketersabel M/1756. De sidste årtier bar de meni-

ærmeopslag samt to på lænden. Resten sad fortil i to rader.

ge en hvid sabelkvast. Tøjhusmuseet, mus.nr. C 499/1942 (gl. nr. C

Bajforet og knæbukserne skulle fortsat være lyseblå.

468).

Når grenadererne ved munderingsskift fik ny kjole,

blev den gamle vendt og syet om til en camisol. Det bemær-

anvendes, indtil korpset ved den nye mundering i 1724 ville

kes, at hvor Hærens øvrige regimenter havde plysopslag

få “Læderhuer”.44 Dette skal vel forståes således, at huernes

indtil 1735, da havde Grenaderkorpset ifølge reglementet

bagstykke fremover skulle være af læder. Det er da antage-

klædesopslag.

lig denne nye “Læderhue”, man ser på Worgewitz’ tegning

Ellers omfattede grenaderernes uniform et hvidt hals-

fra 1728.45 Christian 6.s tronbestigelse i 1730 må endvidere

bind af crepe, hvid hørlærredsskjorte, kravehandsker af

have afstedkommet en mindre ændring af grenaderhuerne

gult skind, blå strikkede strømper med strømpebånd og

og patrontaskerne.

sorte ankelsko med spænder.

forbindelse blev det meget gamle lædertøj med blåt plysbe-

Når reglementet hverken nævnte handsker eller ho-

Korpset anlagde ny overmundering i 1724, og i samme

vedbeklædning skyldtes det, at soldaterne selv skulle beta-

træk erstattet af gult lædertøj.46

le handskerne, mens grenaderhuerne nu var en ekstraordi-

nær erhvervelse.

pallasker hos sværdfeger Andreas Lyrme.47 De gamle blev

Bevæbningen

omfattede

fortsat

grenaderpallask

I 1724 fik korpset tilladelse til at købe en forsyning nye

afleveret på Tøjhuset i København. I 1726 fik hele den ene

M/1705, musket og bajonet. I juni 1713 fik Grenaderkorp-

bataillon nye 14-lødige musketter.48

set bevilget 1.106 nye musketter med bajonetter.40 Kården

og bajonetten blev båret i sorte læderskeder i et gehæng fra

en karakteristisk spids grenaderhue, der havde rød puld og

1708, der var beklædt med blåt plyds. Patrontasken var af

blå front. Fronten var prydet af kongens spejlmonogram

sort læder og blev båret på højre hofte i en plysbeklædt rem,

i en broderet sol under en krone. Under solen var diverse

der gik over venstre skulder. Lågklappen på tasken var dog

krigsregalier broderet på fronten, der ligeledes var kan-

prydet med blåt plys samt det broderedes kongelige nav-

tet af en hvid galon, og endelig var huen øverst prydet af

nechiffer. Grenadererne var, som navnet antyder, også be-

en hvid kvast. Worgewitz viser ikke altid, hvordan tingene

væbnet med håndgranater. Disse blev dog kun udleveret til

faktisk så ud, så hans gengivelse af Grenaderkorpsets uni-

øvelse eller felttog, og de skulle da bæres i patrontasken.

form skal anvendes med lidt forsigtighed.

I marts 1716 blev det bestemt, at knæbukserne og

Den hue, som ses på Worgewitz’ tegning fra 1728, var

I 1731 godkendtes det sidste munderingsreglement,

strømperne fremover skulle være røde.41 Camisollen skul-

som kendes for Grenaderkorpset. Mest bemærkelsesvær-

le fortsat være lyseblå. Ved Grenaderkorpset ophørte man

digt var, at kraven på kjolen forsvandt, hvilket først skete

først med at farve strømperne i 1755.42

ved resten af Hæren i 1735. Antallet af knapper på kjolen

I februar 1720 fik korpset ordre om snarest at fremlæg-

blev ændret til 28 store og 12 små. Grenaderkorpset ses nu

ge en prøve på en ny grenaderhue.43 Der kendes imidlertid

også at være blevet reglementeret med en almindelig, tre-

ingen kongelig godkendelse af en sådan prøve.

kantet hat med hvid tressekant for at skåne den kostbare

grenaderhue.49 Trekantede hatte syntes dog at have eksi-

En resolution fra december 1722 omtaler, at der ved

korpset fandtes 12 grenaderhuer i behold, og at disse skulle

306

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 306

steret ved korpset allerede før 1735.

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

Støvletter nævnes endnu ikke i 1731-reglementet, men

blot året efter nævner en kongelig ordre, at der med de nye hvide støvletter skulle forholdes som ved Livgarden. Støvletterne var af hvidt lærred og gik til over knæet. Knapperne omtaltes ikke. En anden ordre fra 1739 nævner, at der skulle anvendes sorte lærredsstøvletter til alt andet end slotsvagter og mønstringer50.

Tv.: Menig af Grenaderkorpset, som han formodentlig så ud om-

Fodtøjet bestod af sorte ankelsko med hæl og ovalt

kring 1728. Knaphullerne var kantsyet med hvidt kameluldsgarn.

vristspænde af messing. Skoene havde firkantede snuder

De strikkede strømper blev holdt oppe med strømpebånd af læder.

indtil 1760. Vristspændet blev afløst af snørebånd på et

Tegning af E.C. Worgewitz. Tøjhusmuseet.

tidspunkt i sidste halvdel af 1700-tallet.

Th.: Hat og kjole for menig af Grenaderkorpset 1730. Til daglig brug

havde mandskabet trekantet hat kantet med en hvid tresse. Kjolen

1732 indførtes imidlertid lange hårpiske, som var omviklet

havde nu kun to knaphuller på hvert ærmeopslag i forhold til teg-

med sort bånd. 51 Indvendigt var hårpisken stivet af med et

ningen fra 1728. Til gengæld ser antallet på forstykket ud til at være

tykt stykke ståltråd.

øget. Tegning af Eggers 1730, der skal anvendes med forsigtighed.

Det kgl. Bibliotek.

andrede ærmeopslag. 52 De skulle nu være mindre, runde,

Håret blev indledningsvis båret i en såkaldt hårpung. I

I 1735 godkendtes en ny kjole uden krave og med for-

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 307

307

04/11/14 16.23

bånd på tværs af huen med kongens broderede motto: “DEO ET POP[U]LO”, hvilket betød For Gud og Folket. Omkring det røde felt med chifferet var desuden kommet Elefantordenens ordenskæde. Huens front blev under alle omstændigheder atter ændret efter Frederik 5.s tronbestigelse i 1746, men den har uden tvivl gennemgået flere ændringer undervejs gennem korpsets levetid.

Med infanteriets munderingsreglement af 1747 genind-

førtes kraver, og klapperne forsvandt fra ærmeopslagene.

Om dette også gjaldt Grenaderkorpset nævnes ikke direkte, men det antages at være tilfældet. Samtidig fik korpset forsølvede lunteskjulere samt et forsølvet emblem på patrontaskens lågklap i form af en brændende granat.

Den hvide halsklud, som var blevet båret siden korp-

sets oprettelse, blev i 1747 erstattet af et halsbind af sort crepe foret med stift lærred eller voksdug. Halsbindet skulle samles med en messinglås i nakken, og skjortekraven skulle være så høj, at dens øverste del kunne bukkes ned over halsbindet. Reglementet oplyser i øvrigt, at der var flade tinknapper i de hvide støvletter og træknapper overtrukket med sort lærred i de sorte støvletter.

I 1750 bestemtes, at knæbukserne ikke længere skul-

le være røde, men blå som kendingsfarven. 53 1750 var også året, hvor der godkendtes en ny hue for korpset. 54 Hvorledes den adskilte sig fra den forrige, fremgik ikke.

Fra 1753 kendes en tegning med decoupage, der viser

en menig af Grenaderkorpset i fuld figur. 55 Mest bemærkelsesværdig er kjolen, som har fået knaphulssløjfer af hvid Hue og kjole for menig af Grenaderkorpset 1735. Den største for-

tresse. På forstykket er i alt 2x6 sløjfer, som fordeler sig i et

andring på den nye kjole var ærmeopslagene i brandenburgsk

mønster med én øverst, to i midten og tre nederst. Det vides

stil. Kraven var allerede forsvundet med munderingsreglementet

ikke, hvornår sådanne sløjfer blev indført. Ifølge 1747-reg-

af 1731. Kongeligt approberet tegning. Rigsarkivet, Forsvarets Bil-

lementet skulle knaphullerne blot være kantsyet med hvid

ledarkiv.

tråd. Tegningen viser desuden, at Grenaderkorpset havde fået hvidt lædertøj. Det vides imidlertid heller ikke, hvor-

lukkede og med røde klapper med fem knapper. Fortil skul-

når dette skete. Ifølge 1747-reglementet var det således af

le kjolen have 2x10 knapper med hvide knaphuller. Når der

gulligt læder.

indførtes 12 små knapper med 1731-reglementet, kan det

skyldes, at Grenaderkorpset allerede da, og som Hærens

Hæren fremover skulle have en frontplade af sort læder. 56

første, fik klapper på ærmeopslagene.

Udsmykningen af denne bestod utvivlsomt af formpresse-

I 1756 fastslog en resolution, at alle grenaderhuer ved

På approbationstegningen fra 1735 kan man foruden

de metalstykker. Huen findes afbildet på en række tegnin-

kjolen se grenaderhuen med Christian 6.s spejlmonogram.

ger fra et eksercerreglement fra omkring 1761. 57 Den før-

I forhold til den tidligere hue var der kommet et rødt skrift-

nævnte tegning fra 1753 viser imidlertid også en hue med

308

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 308

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

nechiffer. Omkring dette centrale skilt sad i hvert hjørne et lille messingemblem i form af en brændende granat. Det vides ikke, hvornår 1747-reglementets store brændende granat blev afløst af disse skilte.

I 1756 udgik en bestemmelse for hele infanteriet om, at

de fremover skulle forrette al tjeneste med opplantet bajonet. 58

I juli 1760 bestemte kongen, at Grenaderkorpset skulle

have sabler som resten af infanteriet, og i august fik de ordre om at aflevere de gamle pallasker på Tøjhuset og få de nye sabler. 59 Samtidig med beslutningen om at indføre sabel bestemtes det, at korpset skulle have nye patrontasker af samme slags som ved Fodgarden.60 Denne var, så vidt vides, kun forsynet med et ovalt, sølvpletteret skilt med et kronet C7. Taskebandoleret hertil skulle fremover være uden spænde bag på ryggen.

Som det fremgår af tegningerne i eksercerreglementet

og i Carl Bertrams uniformsværk bar grenadererne en hvid sabelkvast.61 Hvornår den blev indført, vides imidlertid ikke, men det bemærkes, at den ikke optræder på 1753-tegningen.

I november 1760 blev Grenaderkorpset bevilget røde

flinteremme, som Livgarden til Fods allerede havde fået.62 Indtil da var geværremmene af lyst gult læder. Det øvrige lædertøj (gehænget og taskebandoleret) var imidlertid hvidt, hvilket fremgår af eksercerreglementet samt en tegning fra 1753. Hvornår hvidt lædertøj var blevet indført, vides ikke, men tidligere i århundredet havde det været gult.

I en resolution fra oktober 1761 hed det, at lædertøjet

ved infanteriet, undtagen ved Grenaderkorpset, Fodgarden Menig af Grenaderkorpset 1753. De brede hvide striber mellem de

og Kronprinsens Regiment, skulle være af lyst gult læder.63

farvede felter skyldes, at figuren er lavet i decoupage. Manglen på

Mærkeligt nok har Bertram dog udstyret Grenaderkorpset

en egnet lyseblå har fået kunstneren til at anvende en mørkeblå. På

med gult lædertøj, hvilket må være en fejl, hvis førnævnte

kjolen er knaphullerne ikke længere blot kantsyede, men har fået

resolution blev fulgt.

besætning af hvide tresser. Bibliothèque national de France, Paris.

På forlangende indsendte Grenaderkorpset i 1758 teg-

ninger af sin daværende uniform. Kjolen havde da 2x6 sort front. Den enkle forklaring må være, at Grenaderkorp-

knaphulssløjfer fortil af hvide tresser. Endvidere var der

set fik denne type før alle andre.

2x2 på lænden samt to på hvert opslag og tre på hver lom-

Grenadererne var på denne tid bevæbnet med pallask

meklap. Det vides ikke, hvornår knaphulssløjfer af tres-

M/1705, flintelåsmusket M/1746 og bajonet. I eksercerregle-

se afløste de mere simple, kantsyede knaphuller. Knap-

mentet ses lågklappen på patrontasken at være prydet af et

hulssløjferne fortil var placeret i samme mønster som på

stort, rundt messingskilt, antagelig med det kongelige nav-

1753-tegningen.

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 309

309

04/11/14 16.23

Der kendes en anden tegning af korpsets kjole fra

alen er bl.a. gået til ca. 2x16 knaphulssløjfer foran på kjolen.

et manuskript fra omkring 1760, der befinder sig i H.M.

Derudover adskilte de sig ved deres bevæbning. Hvor de

Dronningens Håndbibliotek.64 Kjolen heri ligner den fra

menige fik sabler, fik underofficererne således lueforgyldte

1758-tegningen, men knaphulssløjferne sidder jævnt for-

kårder i 1702.72

delt fortil, og de har fået en rombeformet facon. Denne kjole

skulle ifølge den ledsagende tekst være anlagt 1758.

rerne øjensynlig en variant med løvehoved på fæstet.

Fra nogenlunde samme tid kendes også et illustreret

Da korpset senere fik pallask M/1705, fik underofficeI modsætning til underofficererne ved infanteriregi-

eksercerreglement, hvor flere af tegningerne viser grenade-

menternes musketerkompagnier var Grenaderkorpsets un-

rer fra Grenaderkorpset. Heri sidder sløjferne uens fordelt

derofficerer udrustet med musket og patrontaske. På såvel

som på 1753- og 1758-tegningen, og det gør de i øvrigt også i

huen som patrontasken havde underofficererne broderier,

Bertrams uniformsværk fra 1761.

hvor de menige havde metalskilte. Hue, livgehæng og taske-

bandoler var endvidere kantet med sølvtresse.

I sommeren 1760 bestemtes det, at camisollen og buk-

serne snarest skulle være paillegule i stedet for lyseblå.65 En

prøve på paillegult klæde blev godkendt, men kongen æn-

ficererne have kraprøde uniformer med almindelige

drede mening med hensyn til nuancen og bestemte, at den

tinknapper som de menige. Den eneste forskel var knap-

paillegule farve skulle være magen til Fodgardens. De nye

hullerne. De meniges skulle bestå af kameluld for 4 skilling,

paille benklæder og camisoller blev anlagt enten i det sene

mens underofficerernes skulle bestå af 2 lod kameluld til 8

efterår 1760 eller sammen med den nye kjole i 1761. Prøven

skilling. Denne forskel optrådte også i 1731-reglementet.

til denne sidste mundering blev approberet i februar 1760.67

De nye paillegule underklæder ses både hos Bertram og i

huller til distinktion være kantsyet med tråd i samme far-

eksercerreglementet.

ve som underlaget, hvorved de blev næsten usynlige. Deres

66

Med munderingsreglementet af 1714 skulle underof-

Ifølge 1747-reglementet skulle underofficerernes knap-

Den nye uniform, som Grenaderkorpset anlagde i 1761,

knapper skulle nu igen være forsølvede. Herefter kendes in-

kendes kun fra Spionbogen fra Berlin, ifølge hvilken kjo-

gen oplysninger om underofficererne, bortset fra at de ved

len nu havde 2x8 sløjfer jævnt fordelt på forstykket. Det-

årsskiftet 1760/61 fik nye patrontasker magen til Livgar-

te skulle den også have ifølge en kongelig resolution fra juli

dens.

68

1760, men allerede måneden efter kom kontraordre om, at man fortsat kun skulle have 2x6 sløjfer.69 Grenaderkorpset

Officerer

nåede aldrig at få rabatuniform som infanteriregimenter-

Der kendes ingen særskilte bestemmelser om officerernes

ne.

uniformering ved Grenaderkorpset førend 1760. Deres uni-

Med den nye uniform fik korpset særlig tilladelse til at

form var i samme snit og farver som underofficerernes,

bruge spænder (Hals-Schnallen) i deres halsbind i stedet

men den var stærkt besat med sølvgaloner, og hatten og læ-

for de almindelige, såkaldte halslåse, der blev opfattet som

dertøjet var smykket med sølvbroderier. Da der ikke ken-

ubekvemme.70

des nogen bestemmelser, er nogle få portrætter næsten den eneste kilde, der kan kaste lys over sagen. Disse repræsen-

Underofficerer

terer imidlertid øjebliksbilleder, der endda ofte er udatere-

Underofficererne var generelt munderet som de menige

de.

grenaderer. Deres kjoler var dog indledningsvist karmoi-

sinrøde og besat med sølvtresser, ligesom kjoleknapperne

bajonet, og de fik derfor aldrig pike eller esponton som re-

var af sølv, og kasakknapperne forsølvede.71 På kasakken

sten af infanteriets officerer. Kården anskaffede man selv,

havde de blå knaphuller, og fronten på deres huer var an-

og reglementerede typer fandtes endnu ikke. Kårdegehæn-

giveligt broderet. De blev reglementeret med 26 alen sølv-

get var beklædt med blåt plys og broderet med sølvtråd.

galoner til kjole, hue, gehæng, taske og bandoler. De mange

Spændet var forsølvet. Lågklappen på patrontasken var

310

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 310

Officererne var bevæbnet med kårde samt musket med

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

beklædt med blåt plys samt det kongelige spejlmonogram

står helt dækket af sølvtresser, mens bandoleret er smukt

i sølvbroderi. I 1750’erne forsvandt plysbeklædningen, og

broderet med sølv.

den sorte lågklap blev herefter prydet af et forsølvet skilt.

I modsætning til mandskabet bar Grenaderkorpsets office-

von Braunschweig-Bevern (1723-66), kaptajn af Grenader-

rer ikke overskæg.

korpset. Huen er den samme som på førnævnte portræt,

men kjolen har forandret sig meget. På forstykket har den

Som infanteriets øvrige officerer bar de ringkrave,

Fra 1745 kendes et portræt af Prins Friedrich Georg

hvoraf tre typer var i brug i korpsets levetid: Med Frederik

nu fået sølvtresser i kunstfærdige mønstre.

4.s navnetræk 1701-30, Christian 6.s 1730-46 og Frederik 5.s

1746-63.

nes bajonet blev anbragt i en sværdtaske, som var syet fast

på bagsiden af patrontasken.78

De kongelige navntræk og spejlmonogrammer skifte-

Munderingsreglementet af 1747 beskriver, at officerer-

de ikke nødvendigvis øjeblikkeligt, f.eks. fik man først nye

ringkraver med Christian 6.s navn i 1731 og lågklapper og

er en gouache af J.J. Bruun fra 1757. Officererne havde da

huer i 1732.73

2x6 smukt svungne knaphulssløjfer af sølvbroderi på for-

stykket. Deres vest og kjolekrave var endvidere kantet med

Felttegn, der skulle bæres omkring kårdens hæfte, blev

Den næste kendte afbildning af officerernes uniform

reglementeret i 1731.74 Ifølge den approberede prøve skulle

sølvbroderier.

felttegnet være udført i rød silke- og guldtråd og ende i en

kvast.

Motivet skjules til dels af officerens hånd. Bandoleret var

Patrontasken var af sort læder med et større sølvskilt.

Skærf blev først reglementeret i 1745, hvor en kongelig

kantet med kraftige sølvbroderier. Billedet viser også Gre-

resolution fastslog, at alle officerer ved infanteriet frem-

naderkorpsets officershue. Frontpladen bestod på dette

over skulle bære skærf af rød og gul silke såvel i felten som

tidspunkt af stift, sort læder, medens udsmykningen sand-

i fredstid.75 Skærfet var fremstillet i den såkaldte sprang-

synligvis bestod af forsølvede, udhamrede metaldele. En-

teknik og havde tre røde og to gule striber på langs. Gre-

delig bemærkes kravehandskerne af lyst gult skind, ring-

naderkorpset fik dog i 1747 særlig tilladelse til at have gyld-

kraven, skærfet, sølvkården og felttegnet.

ne striber. Skærfet var meget løst knyttet og fik hermed

struktur som et net. Det skulle bæres over højre skulder, og

kring 1760 i H.M. Dronningens Håndbibliotek, hvor det op-

dets to ender, der endte i gule/gyldne og røde kvaste, blev

lyses, at denne uniform var anlagt 1758. Dette er imidlertid

bundet sammen ved hoften. Hvis officererne drog i felten

ikke den eneste uoverensstemmelse: På den tegning, som

eller var på march, skulle skærfet dog bæres om livet. Offi-

korpset selv indsendte til kongen i 1758 af sin daværende

cererne bar sandsynligvis ikke deres kjoleskøder ombuk-

uniform, afveg sløjfernes form fra de to førnævnte

kede, medmindre de var til hest. Det skal hertil bemærkes,

tegninger.

at det kun var stabsofficererne, som havde heste. Når de var

til hest, eller når regimentet var samlet, måtte de ikke op-

på forstykket af den nye kjole, som korpset skulle anlægge

træde med støvletter, men skulle bære ridestøvler med spo-

i 1761.79 På stadskjolen skulle sløjferne broderes direkte på

76

Uniformen på Bruuns gouache genses i værket fra om-

I juli 1760 blev det bestemt, at der skulle være otte sløjfer

rer. Skaberakket på deres heste skulle være af rødt klæ-

kjolens forstykke, men på dagligkjolen skulle sløjferne bro-

de. Udsmykningen herpå måtte den enkelte regimentschef

deres på røde klædesstykker, som så blev stukket på kjolen.

selv fastsætte; galonerne og broderierne skulle blot være i

Hermed kunne de kostbare sløjfer flyttes, når der blev skif-

knapfarven, dvs. af sølv ved Grenaderkorpset.

tet kjole. Samtidig med dette bestemtes, at der ikke længe-

77

Fra perioden ca. 1735-44 kendes et portræt af Gustav

re skulle være galoner eller broderi på vesten. I august kom

Friedrich (1715-68), greve til Ysenburg und Büdingen, der

der dog kontraordre om, at der alligevel kun skulle være

var officer i Grenaderkorpset. På kjolen har han klapper på

2x6 sløjfer på forstykket af såvel stads- som dagligkjolen. 80

ærmeopslagene med seks knapper. Forstykket og klapper-

I februar 1761 blev det tilladt officererne alligevel at have

ne er kantet af brede besætninger af sølv. Gehænget frem-

galoner på vestene til deres stadsuniform.81 Ifølge Spionbo-

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 311

311

04/11/14 16.23

gen fra Berlin havde kjolerne otte sløjfer, men det må opfat-

Officer af Grenaderkorpset ca. 1761 med de helt nye paillegule un-

tes som en fejl.

derklæder. Vorstellung der in dem Ersten Theile des Reglements ….

Det kgl. Bibliotek..

På såvel Bruuns gouache som Bertrams tegning ses of-

ficeren med en forgyldt ringkrave magen til de øvrige infanteriofficerers. Det er imidlertid tankevækkende, at der i

de menige. I 1740’erne indførtes som supplement en piber

en oversigt over arsenalernes inventar fra 1764 optræder 49

ved hvert kompagni. Hverken musikerne eller spillemæn-

sølvringkraver med forgyldt chiffer og krone.82 At de netop

dene var reglementeret med gevær, bajonet og patrontaske.

er tilgået arsenalerne året efter Grenaderkorpsets nedlæg-

Musikerne og tambourernes uniformer blev først fastsat

gelse, tyder kraftigt på, at ringkraverne stammede herfra.

ved et reglement i december 1702. 83 Hoboisterne var mun-

Alternative forklaringer kunne være, at de havde tilhørt

deret som underofficererne, og til deres karmoisinrøde

Livgarden til Fods, eller at de var resultatet af et aldrig rea-

kjoler og kasakker var afsat ikke mindre end 45½ alen li-

liseret projekt.

beritresser med sølv og 21 alen smalle indfatningsgaloner af sølv og silke. Hvor de skulle sidde på uniformen, vides

Musikere og spillemænd

ikke. Som særligt kendetegn havde hoboisterne i øvrigt

Grenaderkorpset havde et musikkorps, som bestod af en

såkaldte liberiknapper, hvilket må forståes som stofbe-

regimentstambour og seks hoboister/skalmejeblæsere, der

trukne.

var ligestillet med underofficererne. Derudover fandtes

Tambourerne var som udgangspunkt uniformeret som

ved hvert kompagni to tambourer, der var ligestillet med

de menige grenaderer. Til forskel var deres kjole dog kraftigt

312

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 312

KONGE NS K L Æ DE R

04/11/14 16.23

Herover: Tambour af Grenaderkorpset ca. 1761 med tromme og trommebandoler. “Vorstellung der in dem Ersten Theile des Regle-

ments …”. Det kgl. Bibliotek.

Tv.: Kjole for tambourer og pibere af Grenaderkorpset 1758. Hobo­ isternes var magen til, bortset fra at tresserne var af sølv. Rigsarkivet, Krigskancelliet.

besat med 45½ alen brede liberitresser af silke, 21 alen smalle indfatningstresser samt 3 lod rødt og blåt kameluldsgarn til knaphullerne. Endelig var der afsat 6 lod sølvgaloner til hue, gehæng, trommebandoleret og opslagene.

Ifølge en beregning over uniformen 1706-09 medgik

der til tambourernes kjole 18 alen brede liberitresser af silke, 16½ alen halvbrede ditto, 13½ alen indfatningstresser af silke samt 2 alen silketresser til knaphullerne på lommeklapperne.

Ifølge munderingsreglementet af 1714 skulle hoboister-

ne have 44 alen halvbrede liberisnore af silke med sølv.84

I nfan t e r ie t

07-Infanteriet_Kongens_klæder.indd 313

313

04/11/14 16.23