18mm
Omslag / Samlet oversigt / IKKE TRYKFIL
218mm
10 mm
21 mm
11 mm
33mm
11 mm
21 mm
10 mm
239mm
18mm
18mm
�an Skriver
Den hvide kalk ligger i mægtige lag under Danmark og har i århundreder været et afgørende råstof – og grundlag for en unik natur. Med fotos og fortællinger om kalkens dannelse, indvinding og anvendelse – fra de spektakulære klinter til moderne råstofgrave – bringer Jan Skriver med Kalkens hvide verden læseren tæt på både industrien og de overraskende landskaber, der opstår i dens spor. Bogen bevæger sig gennem de danske kalkområder og viser, hvordan tilsyneladende rå og industrielle landskaber udvikler sig til levesteder for en særlig og ofte sjælden natur. Bogen er rigt illustreret og fuld af historier om kalken i landskaberne, kalkens fossiler og dyr lige fra dinosaurer til flagermus, kalkens unikke natur og anvendelse. Formidlet, så man mærker både industriens skala og naturens sarte detaljer. Jan Skriver er journalist, forfatter og naturfotograf. Han har bl.a. dokumenteret naturen i det fredede område Lille Vildmose, hvor han har boet siden 2008. Forfatter til Limfjorden (2006), Fugleværnsfonden – for fugle, folk og fremtiden (2016) og Lille Vildmose. Vildmosen der blev vildere (2021).
Kalkens hvide verden
281
Kalkens hvide verden
Når råstof bliver til natur
Fortællingen om Danmarks kalk, råstofgrave og naturen i og omkring dem
xxx g CO2e
�an Skriver
CLIMATECALC.EU
0 0 0 1 1 3 / EE
18mm
Udgivet i samarbejde med Region Nordjylland med støtte fra: Aage V. Jensens Fond
Aalborg Portland Dankalk Faxe Kalk Kongerslev Kalk
Jan Skriver
Kalkens hvide verden Fortællingen om Danmarks kalk, råstofgrave og naturen i og omkring dem
Kalkens hvide verden. Fortællingen om Danmarks kalk, råstofgrave og naturen i og omkring dem © Jan Skriver og Gads Forlag A/S, 2026 Tekstredaktion: Stine Friis Møller Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Omslag og layout: Lene Nørgaard / Le Bureau Forsidefoto: LE34 Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: PrintBest ISBN 978-87-12-07457-1 1. udgave, 1. oplag Printed in Estonia Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk
Indhold 7
Forord
12
Fra Kridthavet over kaos og massedød til nyt liv med kalk- og cementindustri
20
Kalk i hverdagen
24
Jorden kalder kalken
30
Tobakken, spritten og værftet forsvandt, men cementen holder stand
40
En familie med dybe rødder i kridt og cement
46
Fra hvidt kridt over sort til grønt klimaregnskab
56
Når ’kridttiden’ er forbi, begynder søparkens tid
66
Stjernestøv i øjenhøjde på Stevns
74
Stævn mod Stevns og bliv klogere på klinten og kloden
80
Nedtur for kridtbruddet, da det hvide papir gik i sort
88
Holtug giver adgang til stueetagen på Stevns
92
Fossil af flyveøgle fundet i Holtug Kridtbrud
98
Sjællands største hvide hul
104
Produktion med publikum på første parket
112
Faxes fossile koralrev er berømt verden over
126
Bjergtaget af Møns Klint
134
Høj af blomsterfloret på Høje Møn
144
Verdens hurtigste fugl har unger på klinterne
150
Sværvægtere i kalk nær den vindomsuste fjord
158
Tørring af kalk giver varme i Løgstør
162
På jagt efter spor fra et liv, der var engang
170
De høster fortiden til høsten i nutiden
184
Det hvide hul mellem de gule dyrkede marker
192
Botanisk bifald til biblomsten
198
Fra Thys hvide verden mellem hav og fjord
204
Havets måger på et fuglefjeld af limsten
212
Oldtidens hårde valuta i de bløde kridtlag
220
Marker ved Mjels blev åbnet til en ny kridttid
228
Da kunsten kom til kalken
232
Kalk afgør, hvor hårdt eller blødt vand er
242
Kirkerum i kalk med flagermus på vågeblus
250
En stemning af domkirke under den jyske muld
258
Fredløs røver gik under jorden i Daugbjergs kalk
262
I Vokslev er der slået op i geologiens tykke bog
270
Karlstrups klare vande er Sjællands reneste sø
278
Musik, kunst og lysfester i mørke minegange
284
Kridtbakke blev udhulet til en atomsikret bunker
290
Cementen ved bredden af den dybe fjord
300
Kul i lasten med op, kalk retur med ned
312
Kridtgrave klædt om til grøn jagtmark
322
Storbyen med de blå oaser fra en svunden tid
330
Kildevand fra hjertet af Himmerland
340
Koncert med klokkefrøer ved Klintholm
344
Maskinerne er standset, naturen har taget over
354
Gulhøj med gudsbenådet udsigt og farverig flora
358
Danmarks reneste søer er skabt af jordskælv i kalk
364
Øer af natur i et hav af dyrket og gødet land
370
Efterskrift
374
Steder at besøge
377
Mundtlige kilder
379
Udvalgt litteratur
382
Billedliste
7
Forord
Kalk findes overalt omkring os. Kalk er et essentielt mineral for kroppen, nogle bruger kalk til jordforbedring i haven, nogle bruger kalk til at få tørre hænder inden klatring, nogle tænker måske på byggematerialer, nogle tænker på tavlekridt i skolen, mens andre tænker på den kalk, der naturligt sætter sig over tid i for eksempel en elkedel. Og så er der dem, der fluks tænker – fossiler. Jeg tilhører den sidste gruppe, da jeg elsker at lede efter fossiler i kalklag. Møns Klint, Stevns Klint og Faxe Kalkbrud visualiserer sig med deres imponerende, betagende og store hvide skrænter. Men der findes mange flere unikke steder med kalk rundt om i Danmark. Ikke bare langs kyster og skrænter, men også i udgravede kalkgrave og sågar udhulede tunneller i kalkgruber. Jeg har opsøgt kalk et hav af gange, især for at lede efter fossiler. Søpindsvin, koraller, muslinger og snegle er blot nogle af de fossiler, man kan finde i kalken, og hvis man er rigtig heldig, kan der nogle steder tilmed dukke hajtænder, krabber og dele fra skildpadder op. Det vildeste for mig er at tænke på, at det, jeg går og kigger på, engang var et hav. Netop det gør mig helt forpustet af benovelse, og jeg prøver at forestille mig, hvordan det må have set ud. Tænk sig, at de imponerende skrænter er bygget op af kalkholdige skaller fra især alger og mosdyr. Når bittesmå organismer kan danne kalklag i så enorme mængder, vidner det om et hav, der fandtes i millioner af år og indeholdt masser af liv. Det er i disse lag, at man kan være heldig at finde fossiler, der er blevet bevaret i de sammenpressede kalklag. Arter, som var levende for mere end 60 millioner år siden, hvor de bevægede sig rundt i et varmt hav, der lå, hvor Danmark ligger i dag. Fordybelsen og den næsten meditative tilstand, man kommer i, når man leder efter fossiler, er helt fantastisk – den under jeg alle at prøve. Belønningen kommer uden tvivl, når man står med et fossil i hænderne og får et lille og fascinerende glimt af fortiden. En fortid, som var millioner af år, før vi mennesker opstod som
Forord
8
Kalkens hvide verden
9
art igennem evolutionen. Til gengæld har vi mennesker været gode til at udnytte kalken i hundredvis af år – primært som bygge materiale. Men helt tilbage i stenalderen blev en anden aflejring fra kalken, flinten, udnyttet til at lave våben og redskaber. Herhjemme er der stadig aktiv indvinding af kalk flere steder, ligesom der også er flere nedlagte kalkgrave. Men uanset om de er aktive eller nedlagte, gemmer de på en skattekiste af spændende arter, som er knyttet til den næringsfattige kalk. Arter, som igennem millioner af år har tilpasset sig et liv i dette miljø. Sjældne blomster, insekter, spindlere, pattedyr, fugle, padder og svampe trives på de kalkrige, tørre og varme overflader og er dybt afhængige af dem. Mange er endda specialiseret til et liv i netop dette miljø. Mange orkideer i Danmark er knyttet til kalkrig jord. Det er også derfor, at mange af arterne, der lever disse steder, er sjældne eller truede, da deres levesteder mange steder forsvinder – blandt andet på grund af tilgroning. Det er derfor et meget unikt svampe-, planteog dyreliv, man finder nær kalk, som vi bør beundre og passe på, da denne naturtype er lige så sjælden, som den er smuk. Og selvom der er mange af de unikke arter, der er afhængige af den næringsfattige jord og varmen, er der også sjældne arter, der er knyttet til de mørke og underjordiske kalkgruber og grotter. Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber er ikke bare imponerende menneskeskabte tunneler under jorden, de er også overvintringssted for tusindvis af flagermus hvert år, hvilket gør gruberne til et af Nordeuropas vigtigste overvintringssteder for flagermus. Alt dette kan du lære mere om i Jan Skrivers skønne bog. Jeg har svært ved at beskrive, hvor betaget jeg er af kalk, når det kommer til spændende, vilde nulevende arter eller fund af for tidens liv. Det er altid et kæmpe eventyr, og der er altid noget at se eller opleve. Og når du dykker ned i denne bog, der beskriver kalkens historie grundigt og levende, kan du kun få lyst til selv at tage ud og opleve kalken og det fascinerende liv, der knytter sig til den. Bogen er beriget med fantastiske billeder af både kalkind vinding og de mange spændende arter, der knytter sig hertil. Det er umuligt ikke at blive både klogere og dybt fascineret, når bogen dykker ned i både geologien, udbredelsen, indvindingen og livet før og nu. Så der er kun tilbage at sige: Rigtig god læselyst – lad eventyret begynde.
Verdens hurtigste dyr, vandre falken, der kan nå hastig heder nær 400 kilometer i timen, yngler på Møns Klint og Stevns Klint. De stejle klinter giver rovfuglen sikre redesteder.
Vicky Knudsen, biolog og naturformidler
Forord
10
Kalkens hvide verden
11
Forord
12
Fra Kridthavet over kaos og massedød til nyt liv med kalk- og cementindustri ↖ Sæsonen for indvinding af kalk er kort. Tørvejr og sol skal der til. I løbet af et halvt hundrede dage indvindes der årligt cirka 550.000 tons fra den 105 hektar store kalkflade hos Dankalk i Aggersund. → Skrivekridtet under vores fødder er skabt af kokkolitter, der er bittesmå kalkplader fra mikroskopiske alger og plankton. I Kridthavet kunne en liter havvand rumme en million kokkolitalger. Gennem mere end 100 millioner år blev de kolossale mængder af kalkplader aflejret på bunden af havet til de lag af skrive kridt, som i dag bliver udnyt tet til cement, jordbrug og et utal af formål.
Kalkens hvide verden
Vi skal til en begyndelse i denne bog bladre så langt tilbage i Jordens historie, at de fleste af os formentlig kan have svært ved at se tidsrummet for sig. Vi skal dykke ned i Kridthavet, der bølgede for 145 millioner år siden, men som efter omkring 80 millioner år med et stabilt miljø og uforanderlige livsvilkår på et splitsekund tog en drejning mod kaos, da en asteroide med en diameter på mere end ti kilometer hamrede ind i Jorden for 66 millioner år siden og rystede livet i sin grundvold. Før asteroiden ramte vores planet, var der i den tidlige kridttid tropisk klima på Jorden. Hverken Arktis eller Antarktis var dækket af is. Det varme vand lagde livets linje på vores blå planet. Kridthavet dækkede store dele af det landområde, vi i dag kender som Europa. Skandinavien var nordpå et bjergrigt område, men det Danmark, vi bor i, lå end ikke på spring. Det befandt sig dybt under havets overflade. Havspejlet i Kridthavet lå mere end 100 meter højere, end det gør i vore dages havområder. Temperaturen om sommeren var op mod 30 grader i havet, der var et par hundrede meter dybt med meget klart vand, for der var ikke erosion af jord, ler eller andet materiale fra den omgivende landmasse. Derfor kunne solens lys nå langt ned og skabe grundlag for et rigt liv i rene, klare vande. Nær havoverfladen var der en enorm produktion af encellede kokkolit-alger. Alger er ikke planter i botanisk forstand, men de kan lave fotosyntese og producere ilt.
13
Fra Kridthavet over kaos og massedød til nyt liv med kalk- og cementindustri
14
Kalkens hvide verden
15
Kokkolit-algerne var mikroskopiske, men der var kolossale mængder af dem. De var så små, at der kunne være op mod en million i en liter vand. De var Kridthavets produktive plankton, som gav føde til et væld af højerestående organismer. Kokkolit-algerne dannede små kalkplader, kokkolitter, som de pakkede sig ind i. Set i et kraftigt mikroskop kan en kokkolit alge minde om en miniature læderfodbold, hvor de sekskantede læderlapper, der syes sammen og bliver til den runde bold, er kalkpladerne. Når algerne døde, dalede de som marin sne mod bunden af Kridthavet. Det organiske materiale i kokkolit-algerne blev opløst, men de bittesmå plader af kalk bestod. Kridthavet lagde også turkisblå vande til dyrisk plankton, der ligesom kokkolit-algerne rummede elementer af kalk. Når det dyriske plankton dalede mod bunden, var planktonets bittesmå skeletdele med til at opbygge laget af fint skrivekridt. Havbunden var blød og let at hvirvle op, men som tiden gik, og lag på lag af kokkolitter hobede sig op, blev de ældste og dybest liggende kridtlag presset hårdere, men de blev aldrig stenhårde. Det er karakteristisk for skrivekridtet, at man kan skære i det og brække det i stykker med fingrene. Skrivekridt er blødt. I de frie vandmasser levede fisk og blæksprutter, der for længst er uddøde. I toppen af Kridthavets fødekæde svømmede hajer og krokodiller. Toprovdyret over dem alle var mosasauren, der var en op til 15 meter lang havlevende øgle, der antageligt har spillet den rolle i havets økosystem, som kaskelotter, spækhug gere og andre delfiner har i vore dages oceaner og havområder. Kridthavets bundfauna bestod blandt andet af søpindsvin, snegle, søstjerner, orme, armfødder og muslinger. De største af skaldyrene kunne blive over to meter lange. Dimensionerne var ofte større, og den biologiske rigdom var mere mangfoldig dengang i Kridthavet, end det liv, vi kender i vore dages havområder. Efter asteroidens nedslag for 66 millioner år siden ændrede livet på Jorden sig for altid. Mere end 75 procent af alle livsformer gik til grunde i den kaotiske tid efter riffelskuddet fra verdensrummet, der forårsagede altødelæggende tsunamier og indhyllede vores planet i mørke skyer af støv og aske. Dinosaurernes tid sluttede, og effekterne af asteroidens møde med Jorden satte punktum for Kridttiden. Perioden havde efterladt sig gigantiske mængder af skrive kridt på bunden af Kridthavet, der strakte sig fra Polen og de
For 66 millioner år siden ramte en gigantisk asteroide Jorden og forårsagede masseuddøen. Kridttiden sluttede, og på landjorden uddøde dinosaurerne, mens mosasaurerne og flere andre giganter i havet gik til grunde.
Fra Kridthavet over kaos og massedød til nyt liv med kalk- og cementindustri
16
baltiske lande i øst gennem Østersøen, Nordtyskland, Sydskandinavien og til størstedelen af Danmark. Mod vest dækkede Kridthavet de områder, der i vore dage er Nordsøen og Shetlandsøerne og videre sydpå til England, over Irske Hav til det nordlige Frankrig. For eksempel er de berømte hvide klinter ved Dover ud til Den Engelske Kanal med til at fortælle historien om Kridt havets enorme aflejringer. Kridthavets marine sne, der endte på bunden, skulle senere i vores tidsalder gøre Danmark til en stormagt i kridt og kalk. I store dele af den danske undergrund er der kalk- og kridtlag af varierende tykkelse. Og i mange områder ligger kridtlaget ganske tæt på jordoverfladen, så det gennem tiden har været let at grave op og udnytte. Kalken udgør så at sige Danmarks rygrad i et bredt bælte fra sydøst mod nordvest. Under Nordsjælland er kridtlaget to kilometer tykt, mens der i Nordjylland og vestpå ud i Nordsøen ligger lag på 400-500 meter kridt i undergrunden. Danmarks olie og gas i Nordsøen er hentet op fra hulrum og reservoirer i kalken. Olie og gas er dannet af det organiske materiale i levende organismer, der har været udsat for temperaturer på cirka 100 grader og tryk fra materialer, som har holdt det organiske materiale fast. I Juratiden, den geologiske periode før Kridttiden, blev der aflejret store mængder af plantemateriale i leret på havbunden. Så kom Kridttiden, hvor Kridthavet dækkede området, der i dag er Nordsøen. Gennem millioner af år lagde kokkolitterne et stadigt tykkere låg på olien og gassen, der blev fanget i porøse hulrum i skrivekridtet. Det er fra disse reservoirer i kalken, at Danmark siden 1972 har været en olie- og gasproducerende nation. Det begyndte i Danfeltet, der hentede de fossile energikilder op fra godt 1.800 meters dybde. Gennem årene har omkring 400 olie- og gasbrønde i den danske del af Nordsøen været i brug med Tyrafeltet som et af de kendte områder for indvindingen. Her bliver der fortsat og frem til senest 2050 hentet olie og gas op fra Nordsøens kalkrige undergrund. I takt med udfasningen af olie- og gasfelterne i Nordsøen bliver der så at sige mere lagerplads i undergrunden, hvor gassen og olien tidligere befandt sig. Den plads kan bruges til lagring af drivhusgassen CO2, der i kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer skal forhindres i at slippe op i atmosfæren. De geologiske forhold er velkendte i havets nedlagte olie- og gas-
Kalkens hvide verden
17
felter, og flere projekter, hvor CO2 pumpes knap to kilometer ned i hulrummene i skrivekridtet, er i gang i Nordsøen. I Danmarks landområder er Kridttidens aflejringer de fleste steder dækket af moræne, altså ler, grus og sandaflejringer fra Istiden, og man tænker formentlig kun sjældent på kalk og kridt, når man kører gennem det danske landskab. Den fjerne fortids aflejringer kan bedst opleves som spektakulære lodrette og lysende klinter på Møn, Stevns, Sangstrup på Djurslands østkyst og ved Bulbjerg i Nordvestjylland. Og så kan Kridttidens aflejringer ses i blotlagte kridhvide flader af industriel udnyttelse af fortidens rigdomme i de aktive råstofgrave i Faxe, Himmerland, Aalborg og Thy. Eller den kan anes i nordjyske kalkskrænter og i mange himmerlandske bakke landskaber eller ved Limfjorden. Kalklagene i undergrunden ligger ikke som en jævn flade i den geologiske lagkage, som Danmark består af. I Himmerland, Limfjordslandet og i Thy ligger en lang række bakkedrag, der er knolde af kalk, som er skubbet op nær jordoverfladen af undergrundens salthorste. Bakkerne, der ligger som øer i et fladt landskab, der i Stenalderen var et lavvandet hav, er i reglen dækket af vegetation, så det kan være vanskeligt at erkende kalkens tilstedeværelse nær jordens overflade. Men lod man det danske landskab smide alt sit overtøj af jord, ler, sand og vegetation, ville man se landets nøgne hud skinnende hvid som indlandsisen i Grønland. Aflejringerne af det finkornede skrivekridt skabt af kokkolitter hørte stort set op i kølvandet af asteroidens nedslag, men det blev med tiden afløst af den grovkornede bryozokalk, som er skeletrester af en dyregruppe, bryozoer, også kaldet mosdyr, der ligesom koraller levede i kolonier og dannede banker på havbunden. Bryozokalken, der også går under navnet limsten, stammer fra den geologiske periode Palæogen, der afløste Kridttiden. Det samme gør koralkalk, der er skeletter af fortidens koralrev. Hvor laget af skrivekridt i undergrunden kan være kilometertykt, er lagene af bryozokalk og koralkalk sjældent tykkere end 30-100 meter. Fællesnævneren for skrivekridtet, bryozokalken og koralkalken er, at de gennem tiden i rigt mål er blevet udnyttet af mennesker som et vigtigt råstof på linje med sand, grus og ler. Tidligere blev kalken hentet i kilometerlange kalkminer eller i små åbne brud. Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber vest for
Fra Kridthavet over kaos og massedød til nyt liv med kalk- og cementindustri
18
De væsentligste geologiske tider siden Jordens dannelse. Skrivekridt, bryozokalk og koralkalk blev dannet i løbet af cirka 100 millioner år efter Juratiden.
Kalkens hvide verden
Viborg har en tusind år lang historie som nogle af Danmarks pionerer på kalkfronten. I Middelalderen foregik kalkindvinding på øen Saltholm i Øresund, og kalken fra øen blev blandt andet brugt til byggeriet af Kronborg og til genopførelsen af København efter den store brand i 1700-tallet. For et par århundreder siden opstod der hundredvis af mindre åbne brud på de egne af landet, hvor kridtformationerne lå nær jordoverfladen. Hvert sogn sin kridtgrav, næsten da. Senere blev skrivekridt og bryozokalk afgørende råvarer i en række lokale cementfabrikker og kalkværker. I dag udnyttes de hvide ressourcer i stor stil i nogle få, men store kalkgrave, hvor tonstungt maskineri på industrielt plan indvinder kalken til en lang række formål. I denne bog vil vi besøge Danmarks aktive kalkgrave med Faxe Kalkbrud som et af de største menneskeskabte huller i det danske landskab. Vi vil lægge vejen forbi Aalborg Portland, landets eneste tilbageværende cementfabrik, der bruger skrivekridt som sin vigtigste ingrediens i produktionen af cement, der ender i byggerier verden over. Vi vil besøge de himmerlandske kridtgrave, hvor lag på lag af skrivekridt harves, tørres og indvindes til brug i jordbruget og til et utal af formål fra medicin over maling til madvarer. Selv denne side med bogstaver sort på hvidt indeholder det kridhvide materiale med en hilsen fra Kridttiden. Vi vil tage på en rundtur til de kalkgrave, der engang lå som nøgne hvide flader, men som i dag er blevet forvandlet til oaser for sjældne blomster og en rig natur. De fleste af Danmarks farveprægtige orkideer er knyttet til kalkrige lokaliteter, der huser en unik flora med stor artsrigdom. Vi vil gå under jorden i de ældgamle jyske kalkminer, hvor flagermus sover vintersøvn, og vi vil besøge de spektakulære kystlokaliteter, hvor kalk og kridt lægger linjen i landskabet. Vi vil lade os bjergtage af Stevns Klint og Møns Klint, der er udnævnt til UNESCO Verdensarv, fordi kridt og kalk til alle dage har en historie at fortælle os. Vi vil også gå på jagt efter fossiler, forstenede souvenirs fra svundne tider, og vi vil begive os ud til kysten ved Bulbjerg, hvor havets måger har reder på Danmarks eneste fuglefjeld af bryozokalk.
19
KVARTÆR
IDAG SIDSTE ISTID
0 15.000 ÅR
HOMO SAPIENS
300.000 ÅR
HOMO ERELTUS
1,8 MI0 ÅR
NEOGEN
TERTIÆR
23 MI0 ÅR PALÆOGEN SELANDIEN DANIEN
58,7 MI0 ÅR 61 MI0 ÅR 66 MI0 ÅR
MESOZOIKUM
KRIDT 146 MI0 ÅR JURA 200 MI0 ÅR TRIAS 251 MI0 ÅR
JORDENS DANNELSE
4,6 MIA ÅR
Fra Kridthavet over kaos og massedød til nyt liv med kalk- og cementindustri