Issuu

PAGE 1 - PRESENTATION ONLY - DO NOT PRINT / SIDE 1 KUN PRÆSENTATION - IKKE TRYK

Jagten på Tutankhamon er ikke kun en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord. Det er i høj grad også en historie om skattens betydning, det oldegyptiske samfund og Carters egyptiske kolleger – de kvinder, mænd og børn, som er blevet glemt. Det er historien om Tutankhamons korte liv og den lange søvn, som Carter vækkede ham af. Og endelig er det fortællingen om, hvordan fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere.

NICKY NIELSEN er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Den danske forsker har deltaget i en lang række udgravninger i Egypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

JAGTEN PÅ TUTANKHAMON

Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til slagsmål mellem journalister, styrkede nationalistiske strømninger i Egypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og Storbritannien.

NICKY NIELSEN

A ARKÆOLOGEN HOWARD CARTER efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, både berømte og stenrige.

N I C KY N I E L S E N GADS FORLAG

Bogen er udgivet med støtte fra Fonden Edubba Dansk Ægyptologisk Forskningsfond

Jagten på Tutankhamon.indd 2

24.06.2022 08.12

NICKY NIELSEN

Jagten på utankhamon T

G A D S FORLAG

Jagten på Tutankhamon.indd 3

24.06.2022 08.12

Jagten på Tutankhamon Af Nicky Nielsen

1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-06620-0

Forlagsredaktion: Peter Bejder Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Forsideillustration: En af de gyldne minikister, som blev brugt til at opbevare Tutankhamons mumificerede indvolde og organer. Den ligner den noget større sarkofag, som kongens mumie blev begravet i. Snap Crackle Pop/Shutterstock Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Repro: Narayana Press Tryk: GPS Group, Bosnien-Hercegovina For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www.gad.dk

Jagten på Tutankhamon.indd 4

24.06.2022 08.12

Til Diana

Jagten på Tutankhamon.indd 5

24.06.2022 08.12

Indhold En novembermorgen i 1922 Old King Tut was a Wise Old Nut Etiske overvejelser

9 16 23

Kongernes Dal Det tidligste Egypten Deir el-Medina Egyptens solkonge

25 31 37 41

Den falske farao I begyndelsen Atons Horisont Kongens familie Prinsens barndom

47 50 53 55 58

Drengekongens regeringstid Alle kongens mænd En ny fjende Kongens sygdom

67 70 72 77

Den unge kunstner i Egypten Petries kunstner Med Naville i Luxor Saqqaraaffæren Carter i eksil

85 90 93 96 101

Arkæologen og adelsmanden Motor Carnarvon Carters egyptiske kolleger Carter og Carnarvon

107 110 115 120

Jagten på Tutankhamon.indd 6

24.06.2022 08.12

Opdagelsen Vidunderlige ting En ulovlig indtrængen og vilde rygter

129 135 142

De vidunderlige ting Forkammeret og annekset Begravelseskammeret Den helt særlige jerndaggert Skatkammeret

153 156 171 188 189

Englands konge med Indiens sværd Journalisterne i Luxor

195 205

Forbandelsen Ånder, spøgelser og genopstandne mumier Carters kanariefugl Tutankhamons ofre

213 216 223 229

Tutmani Egyptian Revival Skattene på udstilling

235 242 247

Hundrede år senere

253

Kildehenvisninger

260

Videre læsning

273

Illustrationer

276

Person- og stedregister

280

Jagten på Tutankhamon.indd 7

24.06.2022 08.12

Jagten på Tutankhamon.indd 8

24.06.2022 08.12

En november morgen i 1922

Jagten på Tutankhamon.indd 9

24.06.2022 08.12

Jagten på Tutankhamon.indd 10

24.06.2022 08.12

er er varmt i Kongernes Dal, selv om det er sent på året. Klipperne reflekterer solen og omdanner hele dalen til en naturlig ovn. Turister forlader deres hoteller i Luxor på Nilens østbred og krydser floden i en feluke, en lille sejlbåd. På Nilens vestbred fortsætter de til fods eller på æselryg. Kalkstensklipperne glimter orange og røde i morgensolens skær, mens de besøgende bevæger sig fra de grønne marker langs Nilens bred ad en tilsandet sti i bjergene og ind i selve Kongernes Dal. Kun den knasende lyd af sand under tunge støvler forstyrrer dalens ro. Turisterne passerer Ramses 4.s grav – kongen, der i slutningen af Det Nye Rige (1550-1069 f.v.t.) tilkæmpede sig tronen under et paladskup mod sin far, Ramses 3. De fortsætter ind i dalen forbi graven med Ramses 2., der var kendt som Ramses den Store og regerede i over 60 år. Og nu kommer turisterne til et plateau, en naturlig gårdsplads, hvorfra wadierne (udtørrede flodlejer) udløber. Mod syd kan de se en gruppe mænd, kvinder og børn. Over dem er der et klippeudhæng, og over udhænget en Den gyldne maske blev placeret over Tutankhamons hoved, da han var blevet lagt i sin grav. Masken er dekoreret med kulørt glas og lapis lazuli importeret fra Afghanistan. E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 11

24.06.2022 08.12

indgang til en grav, der tilhørte Ramses 5., men også var grav for hans efterfølger Ramses 6. Gruppen af mennesker er egyptiske og europæiske arkæologer, der er i gang med at udgrave små stenhytter – bygget op imod en stejl klippevæg under udhænget. De simple hytter tilhørte håndværkere og kunstnere, der for over 3.000 år siden udgravede og dekorerede de kongelige grave. I hytterne kunne de slappe af, tage en lur i den skarpe middagssol, spise mad og grave amforaer med drikkevand ned for at holde den livgivende væske kølig. De egyptiske udgravere er ved at fjerne hytternes kollapsede stenmure, og de bruger hakker og skovle til at skrabe i det kompakte lag af jord og sand, der udgør gulvet. Børn kommer løbende med vand til de tørstige arbejdere. Kvinder sidder i skyggen og sier jorden og sandet fra udgravningen. Med hurtige bevægelser samler de små perler, stykker af keramik og knogler fra sierne og lægger dem til side, så udgravningens leder kan inspicere dem senere. Lederen af udgravningen er let genkendelig. I modsætning til de egyptiske arbejdere i deres gallabiyaer (kjortler) med tørklæder viklet om munden for at beskytte mod luftens tunge sky af støv og sand er han iklædt jakkesæt med vest og butterfly. Hans mørke hår er delt i en sideskilning, og han har et lille, velplejet overskæg. Han er i dyb samtale med Ahmed Gerigar, hans reis – arabisk for arbejdsleder. Den velklædte arkæolog med det lille overskæg hedder Howard Carter. I næsten 20 år har han gravet i det meste af Egypten. Siden 1914-1915 har han arbejdet i Kongernes Dal. Han har i årevis været overbevist om, at graven fra den relativt ukendte drengekonge ved navn Tutankhamon stadig kan findes. Han har sat sit professionelle ry ind på teorien. Og han har sat forholdet til sin mæcen, den britiske adelsmand lord Carnarvon, på spil. 12

J A G T E N P Å T U T A N K H A MON

Jagten på Tutankhamon.indd 12

24.06.2022 08.12

Allerede i 1914 havde den amerikanske arkæolog Theodore M. Davis ellers erklæret, at der ikke var flere kongelige grave i Kongernes Dal, og at flere arkæologiske udgravninger i dalen ville være spild af tid. Men ikke alle arkæologer delte Davis’ pessimisme. Heller ikke Carter. Davis havde under sin seneste ekspedition i Kongernes Dal fundet, hvad han mente var barnekongen Tutankhamons grav. Men ’graven’ var kun et lille hul i jorden med få fragmenter af stenvaser med Tutankhamons navn. Den uanseelige opdagelse fik Carter til sammen med yngre kolleger at gå i rette med Davis. Det var ikke barnekongens grav. Omkring kl. 10 om formiddagen kalder en af Carters udgravere på briten. Carter og hans reis sætter sig på hug ved siden af klippevæggen og børster forsigtigt lidt sand væk fra den opdagelse, udgraveren netop har gjort. Det er trappetrin, udskåret i selve kalkstenen. De hører ikke til de primitive stenhytter, men fører nedad til en skakt gravet diagonalt ind i selve klippevæggen. Carter og hans udgravere bruger resten af dagen på at fjerne sand og sten, der fylder trappeskakten. Den næste morgen, den 5. november 1922, fortsætter de arbejdet. Carter og hans mænd er så ivrige, at de bliver ved med at udgrave trappeskakten, indtil nattemørket falder på, og fuldmånen stiger over den østlige himmel. De første 12 trappetrin er blevet udgravet i løbet af dagen, og Carter kan nu se kanten af en tilmuret døråbning. Et segl var kort efter begravelsen blevet presset ind i den våde gips, som blokerer åbningen. Seglet viser sjakalguden Anubis, gravpladsernes vogter, der vejer den afdødes hjerte foran gudernes domstol. Carter er nu sikker. Han har fundet det, han har drømt om, siden han kom til Egypten for 23 år siden: en kongelig grav. Udgraverne kravler ud af den snævre skakt, som de igen fylder med sten og sand for at beskytte graven. Carter skynder sig E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 13

24.06.2022 08.12

tilbage til Luxor, og fra sit hotel sender han et telegram til lord Carnarvon i Storbritannien: Har endelig gjort en vidunderlig opdagelse i dalen. En fantastisk grav med segl intakt. Har sikret den, til du ankommer. Tillykke. I Kongernes Dal gemmer der sig dusinvis af kongelige grave. I kamrene udskåret af dalens gule kalksten blev Egyptens konger – og enkelte dronninger – stedt til hvile i Det Nye Rige. Præsterne forventede, at de kongelige mumier ville få lov til at hvile i fred i dalen i al evighed. I virkelighedens verden blev de fleste kongelige grave plyndret af de arbejdere, stenhuggere og malere, som Kongernes Dal på den vestlige bred af Nilen ved den moderne by Luxor, som de gamle egyptere kaldte Theben. Dalens isolerede placering gjorde den til det perfekte sted for de kongelige grave i Egyptens Nye Rige.

J A G T E N P Å T U T A N K H A MON

Jagten på Tutankhamon.indd 14

24.06.2022 08.12

havde konstrueret gravene. De fleste grave blev fundet af lokale – eller europæiske – gravrøvere før det 20. århundrede. Tutankhamon var ikke en vigtig eller imponerende konge. Overhovedet ikke. Han blev sat på tronen af sine rådgivere efter sin fars tidlige død – kun otte år gammel. Han regerede i ti år, før han selv døde, muligvis på grund af en ulykke og dårligt helbred. Men Carter og Carnarvon var ikke kun drevet af historisk interesse. De drømte også om de skatte, som kunne findes i en uopdaget grav. I begyndelsen af det 20. århundrede var alle udgravninger i Egypten stadig under et system, som arkæologer kalder partage. Museer eller private donorer kunne gøre krav på halvdelen af de arkæologiske fund. Fundene kunne lovligt eksporteres ud af Egypten og sælges til samlere og museer. En kongelig skat med rigelige mængder gulv, sølv og andet godt repræsenterede ikke kun en videnskabelig skat. Fundet kunne også gøre Carter rig – og Carnarvon endnu rigere. En kongelig grav kunne indeholde tusindvis af skatte. Alt fra gyldne troner og andre møbler af eksotiske træsorter importeret af egypterne fra længere sydpå i Afrika til våben, beklædningsgenstande og stridsvogne. Carter og Carnarvon drømte om smykker af guld og lapis lazuli – måske endda tusindvis af figurer kaldet ushabtier, som den italienske opdagelsesrejsende Giovanni Belzoni havde fundet 100 år tidligere i en grav tilhørende Seti 1. En egyptisk konge kunne ikke ankomme til dødsriget som en fattig mand, så derfor havde Carter og Carnarvon al mulig grund til at forvente, at en uopdaget og urørt kongegrav ville indeholde nok arkæologiske fund til at holde dem begge beskæftiget resten af livet, og som de også kunne sælge for millioner, hvis de ønskede det.

E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 15

24.06.2022 08.12

Old King Tut was a Wise Old Nut Howard Carter og lord Carnarvon kunne næppe forestille sig, hvad opdagelsen i Kongernes Dal ville føre til. Hverken Carter eller Carnarvon var vant til, at deres arkæologiske arbejde resulterede i opmærksomhed fra medierne. Det ændrede sig dog hurtigt. Verdens samlede medielandskab blev nærmest øjeblikkelig ramt af Tutankhamonmani. Journalister og korrespondenter belejrede lord Carnarvons hus i London og invaderede hans klub i en sådan grad, at han stort set ikke kunne bevæge sig rundt i hovedstaden uden at blive forfulgt af journalister. Allerede få dage efter at graven var blevet omtalt i medierne sent i november 1922, rejste mange journalister til Luxor. De boede på hoteller i hele Luxor, så turister havde svært ved at finde et sted at bo. Arkæologi er langsomt arbejde, i modsætning til journalistik, så korrespondenterne i Luxor blev hurtigt frustrerede over den langsomme og metodiske udgravning af graven. Frustrationerne kogte over, og snart fortalte gæster på fine hoteller i Luxor om slagsmål mellem journalister, der kedede sig i den egyptiske varme. Også i Danmark blev opdagelsen af Tutankhamons grav en sensation. Den 30. november 1922 skrev Nationaltidende om opdagelsen under overskriften ”Stort Oldtids-Fund i Ægypten. Kong Tutankhamens pragtfuldt smykkede Grav”: Til ”Times” telegraferes fra Kairo: I Kongedalen ved Theben er der gjort en Række bemærkelsesværdige Opdagelser, idet man har fundet den Grav, der rummer Støvet af Kong Tutankhamen af det 18. Dynasti tilligemed en overordentlig smuk Samling forgyldt Udstyr, deriblandt Alabastervaser med fortrinligt

J A G T E N P Å T U T A N K H A MON

Jagten på Tutankhamon.indd 16

24.06.2022 08.12

Begravelseskammeret i Tutankhamons grav i Kongernes Dal. Graven kendes i dag under koden KV62 (Kings’ Valley 62). Tutankhamons gyldne kiste ligger i en sarkofag.

bevarede Malerier. Adskillige Gravkamre er endnu ikke aabnede. Det var ikke kun de store nationale aviser, der var med på legen. Selv regionale aviser som Fredericia Social-Demokrat og Thisted Amtsavis beskrev Tutankhamons grav, allerede ugen efter at opdagelsen var blevet telegraferet fra Cairo til The London Times’ kontorer i London. Mediernes maniske besættelse af Tutankhamons grav – og af de arkæologer og videnskabsfolk, der arbejdede på at åbne og dokumentere graven – er på mange måder forståelig. I 1922 var verden først begyndt at komme sig over de enorme psykiske, økonomiske og sociale konsekvenser af Første Verdenskrig (19141918) og den spanske syge, der rasede i hele verden fra 1918E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 17

24.06.2022 08.12

1920 og ramte over 500 millioner mennesker og dræbte over 50 millioner. Aviserne havde været fyldt med død og ødelæggelse, sygdom og pestilens i årevis, og verdens samlede journaliststand hungrede efter mindre deprimerende historier. Og hvad var bedre end en historie om en egyptisk konge, der var blevet fundet begravet med sine gyldne genstande? For briterne mindede opdagelsen af Tutankhamons grav om den overlegenhed, de følte over for egypterne og andre folkeslag, som modvilligt var blevet indlemmet i Det Britiske Imperium. Overlegenheden havde lidt et gevaldigt knæk i februar 1922 – ti måneder før Carter opdagede Tutankhamons grav – da briterne efter blodige demonstrationer i Cairo officielt måtte erklære Egypten uafhængigt. Den politiske håndtering af situationen i Egypten havde ført til pinlige avisoverskrifter i London og løftede øjenbryn i Underhuset. At en britisk ekspedition havde fundet den sidste grav i Kongernes Dal, var for mange konservative en kærkommen påmindelse om landets fortsatte indflydelse i Egypten – en indflydelse, der kom til at fortsætte indtil den egyptiske revolution i juli 1952, hvor militæret tog magten. For egypterne selv, både befolkningen og politikerne i Cairo, blev opdagelsen af graven og Tutankhamon et symbol på landets nyvundne frihed og uafhængighed. Den samtidige egyptiske digter Ahmad Shawqi beskrev i et langt episk digt, hvordan den unge konge havde rejst i mange år, men nu var vendt hjem på det tidspunkt, hvor hans land havde mest brug for ham: ”Farao, tiden for selvstyre er nu, og de arrogante fyrsters dynasti er overstået. Nu må udenlandske tyranner i alle lande opgive magten over deres undersåtter”. Da den britiske repræsentant i Egypten, lord Allenby, rejste til Luxor for at besøge Howard Carter og lord Carnarvon, mødte han en rasende folkemængde, der i Tutankhamons navn krævede alle britiske tropper trukket ud af Egypten. 18

J A G T E N P Å T U T A N K H A MON

Jagten på Tutankhamon.indd 18

24.06.2022 08.12

Tutankhamons popularitet fortsætter den dag i dag. Hans ikoniske guldmaske pryder forsiden på bøger om det gamle Egypten, og historien om opdagelsen af hans grav er på det nærmeste blevet til en arkæologisk legende – hjulpet på vej af de fiktive beskrivelser af Howard Carters opdagelse. Tutankhamons rejse fra obskur barnekonge til stjernestatus stoppede med andre ord ikke i 1920’erne og 1930’erne. Tutankhamon blev portrætteret på film, i bøger, på tv og i tegneseriehæfter. F.eks. i BBC-serien Tutankhamon og de hundredvis af dokumentarer om drengekongen og hans grav, der er blevet produceret i årenes løb. Da den berømte krimiforfatter Agatha Christie i december 1922 skrev novellen The Adventure of the Egyptian Tomb (udgivet på dansk i 1957 som ”Æventyret ved den Ægyptiske Kongegrav”), hvor hendes lille belgiske detektiv Hercule Poirot bliver viklet ind i adskillige mord på en arkæologisk udgravning i Luxor, var hun naturligvis inspireret af Tutankhamons grav. Reklamebureauer hoppede med på vognen, og snart kunne amerikanske forbrugere spise en citron af mærket King Tut, læse romantiske noveller om Tutankhamons skandaløse kærlighedsliv, købe guldskarabæer med diamanter produceret af juveler Pierre Cartier og lytte til musikeren Roger Lewis’ hit fra 1923: Old King Tut was a Wise Old Nut. Den belgiske tegneserieforfatter og kunstner Hergé lod sig også inspirere af Tutankhamons grav, da han skrev og tegnede Faraos Cigarer, et Tintineventyr udgivet fra 1932 til 1934 som serie. I tegneserien leder helten Tintin efter en grav, der tilhørte faraoen Kih-Oskh. Joakim von And er også flere gange løbet ind i egyptiske faraoer – blandt andre kong Tutanbuono i en tegneseriestribe fra 1973 skrevet af den amerikanske tegneserieforfatter Jerry Siegel. Og i 1966 blev læsere af Batman introduceret til skurken King Tut – en egyptolog, som udviklede hukommelsestab og troede, at han var en reinkarnation af Tutankhamon, og E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 19

24.06.2022 08.12

J A G T E N P Å T U T A N K H A MON

Jagten på Tutankhamon.indd 20

24.06.2022 08.12

som naturligvis besluttede sig for at udfordre Batman og overtage Gotham City. Tutankhamon og historien om Carters opdagelse af graven i 1922 har på det nærmeste fået sit eget liv. Det er en historie, der er fyldt med fantastiske personligheder. Der er helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et kongemord, hvis gåde ikke er løst på de over 3.000 år, der er gået. Men under al virakken og bag legenderne og myterne er der også fortællingen om en lille dreng, der mistede sine forældre, og som otteårig blev sat på en af klodens mest magtfulde troner. Om hans korte liv og hans lange søvn. En søvn, der blev forstyrret den novemberdag i 1922, da stilheden i drengekongens grav blev brudt af den raslende lyd af gipsstykker, der faldt til jorden, og flammen fra et stearinlys, der oplyste de vidunderlige skatte, han havde fået med sig i evigheden. Bogen handler dog ikke blot om Howard Carters unikke opdagelse eller om Tutankhamons gyldne skatte. Den har også fokus på den tid og det miljø, som opdagelsen af Tutankhamons grav fandt sted i. Det var en tid med tiltagende nationalistiske og antikoloniale strømninger i Egypten, og Tutankhamons grav blev hurtigt til en politisk varm kartoffel for både den egyptiske og britiske stat. Samtidig er det også historien om et lands historie. Både i oldtiden og i mere moderne tid. Den faraoniske civilisation eksisterede i over 3.000 år, og for at gøre det lettere forstå Tutankhamon og hans tid dækker bogen også denne fascinerende civilisations udvikling. En del af fascinationen skyldes faraoerne – kongerne. På toppen af den oldegyptiske sociale pyramide sad en farao. Det Kortet over Egypten viser de vigtigste byer og begravelsespladser under Egyptens Nye Rige – den periode, hvor Tutankhamon regerede over De To Lande. E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 21

24.06.2022 08.12

var på mange måder en gudekonge, men faraoen var også en slags mellemled mellem den menneskelige og den guddommelige verden. Al kommunikation mellem de dødelige og guderne skulle igennem faraoen, der mere eller mindre kontrollerede sit folks adgang ikke bare til gudernes velsignelser, men også til et evigt liv efter døden. Titlen farao kommer fra oldegyptisk per-aa, der betyder Store Hus og beskriver faraoens palads. Kongen var imidlertid ikke kun en religiøs figur, men også en politisk leder med total magt over alle indbyggerne, der levede langs Nilens bred. Endelig handler bogen også om, hvordan vi i den vestlige verden reagerede på opdagelsen af Tutankhamons grav, hvordan vi tog historien om barnekongen til os og skrev videre på den, hvorI begyndelsen af 1900-tallet foregik analyser af mumier ofte ved at fjerne bandagerne. Her undersøger egyptologen Margaret Murray en mumie i Manchester i 1908. I dag bruger forskere CT-scanninger og røntgenfotografier.

J A G T E N P Å T U T A N K H A MON

Jagten på Tutankhamon.indd 22

24.06.2022 08.12

dan vi opfandt forbandelser, og hvordan hans gravskatte inspirerede mode, arkitektur, kunst og litteratur.

Etiske overvejelser Udstillinger af oldegyptiske mumier og udgravninger af oldegyptiske grave og gravpladser er naturligvis etisk problematiske. De afdøde egyptere havde ikke forestillet sig, at de ville blive udstillet som objekter, og det var da også direkte imod deres religiøse ønsker, at arkæologer senere har fjernet dem fra gravene. Men hvis arkæologer ikke udgraver, dokumenterer og flytter mumierne og gravskattene til museer og magasiner, bliver de bare plyndret og solgt. Museer verden over har derfor prøvet at komme de etiske problemstillinger i møde, når de har udstillet oldegyptiske lig. Nogle har fjernet mumier. Andre har forsøgt sig med at dække mumierne til med lagener, så de teknisk set var usynlige. Det var dog en løsning, der i sig selv skabte kontrovers. De fleste museer med oldegyptiske mumier i samlingerne udstiller dem stadig, men forsøger at etablere en kontekst ved at placere dem sammen med gravgods, der oprindelig var i mumiernes grave. Videnskabelige undersøgelser fortsætter også, fordi mumierne udgør en kilde til bedre forståelse af det oldegyptiske samfund. DNA-undersøgelser af mumier har dog i de seneste år ført til en del kritik. Både af nogle forskeres metoder og deres kommunikation i forbindelse med offentliggørelsen af resultater. Helt galt er det af og til gået for museumsprofessionelle. Det viser et eksempel fra 2022, hvor en tidligere direktør for Louvre i Paris blev anklaget for at have vendt det blinde øje til handel med ulovlige oldegyptiske antikviteter – blandt andet en gravstele fra Tutankhamons regeringstid. Den blev udstillet for offentligheden på Louvres filial i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. E n n o v e m b e r m o r g e n i 1 9 2 2

Jagten på Tutankhamon.indd 23

24.06.2022 08.12