Klinisk praksis i ergoterapi og fysioterapi

213 mm

213 mm

Ergoterapeut- og fysioterapeutprofessionerne har været igennem en udvikling mod en stærkere evidensbasering af fagområderne i de seneste år. Denne bog er den første af sin slags, der primært omhandler klinisk uddannelse, hvilket fylder 42 ECTS ud af professionsbachelor-uddannelsernes samlede 210 ECTS. Bogen retter blikket mod professionspraksis og den kliniske undervisning, og dermed også mod det praksisfelt de studerende efterfølgende skal arbejde i.

HENRIK BRØNDUM HOLM, R I K K E S C H AC H T L A I S E N , H E N R I E T T E K I I R DA L N I E M A N N & N I L S E R I K S J Ö B E R G (RED.)

(RED.)

gad.dk

H E N R I K B R Ø N D U M H O L M , R I K K E S C H AC H T L A I S E N ,

Kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål til brug for videre arbejde med kobling mellem praksis og teori i uddannelses- og praksissammenhænge.

H E N R I E T T E K I I R DA L N I E M A N N & N I L S E R I K S J Ö B E R G

Bogen kan anvendes som en forberedelse før det kliniske forløb; som en opslagsbog og under den kliniske uddannelse og endelig give stof til refleksion efter forløbet. Som klinisk underviser kan bogen benyttes som inspiration til undervisning og tematisering i uddannelsen.

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

Gads Forlag

281 mm

Målgruppen for bogen er ergoterapeutstuderende og fysioterapeutstuderende. Baggrunden for en fælles bog for de to professioner er, at de udfordringer, som studerende møder i den kliniske undervisning, har så meget til fælles, at det berettiger til en fælles grundbog. Der er naturligvis stadig mange forskelligheder de to professioner imellem, og derfor er der også i mange af kapitlerne afsnit rettet mod henholdsvis ergoterapeuter og fysioterapeuter, ligesom de fleste kapitler også er skrevet i fællesskab af en ergoterapeut og en fysioterapeut.

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

Med bogen Klinisk praksis i ergoterapi og fysioterapi er det lykkedes at udgive en fælles grundbog til terapeutområdet for ergoterapeuter og fysioterapeuter.

213 mm

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 1

03/02/2022 21.17

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 2

03/02/2022 21.17

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

Redaktion Henrik Brøndum Holm Rikke Schacht Laisen Henriette Kiirdal Niemann Nils Erik Sjöberg

Gads Forlag

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 3

03/02/2022 21.17

Klinisk praksis i ergoterapi og fysioterapi 1. udgave, 1. oplag © Forfatterne og Gads Forlag, 2022 www.gad.dk Forlagsredaktør: Lotte Murmand Omslag: Peter Stoltze Sats og grafisk layout: LYMI DTP-Service Tryk: GPS ISBN: 978-87-12-06445-9

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 4

03/02/2022 21.17

Indholdsfortegnelse Forord

15

Redaktører

17

Forfatteroversigt

19

Kapitel 1. Uddannelse til ergoterapeut og ­fysioterapeut 21 Dorte Drachmann & Jette Andersen Professionernes plads i velfærdssamfundet 21 Professionsbachelor­uddannelsens betydning og indplacering i det danske uddannelsessystem 23 Videnstrekanten, vidensgrundlaget og den indre sammenhæng 26 Kvalitet og sammenhæng i uddannelsernes teoretiske og kliniske elementer 28 Centrale kriterier, som knytter sig til de tre fokusområder, kan tage afsæt i nedenstående 29 Den internationale dimension i professionerne og professions­bacheloruddannelserne 30 Dimittendprofiler, karriereveje og fremtidsperspektiver for professionerne og deres uddannelser 31 Referencer 32 Kapitel 2. Klinisk ræsonnering, viden, ­færdigheder og kompetencer 35 Karin Pedersen & Jeanette Lindholm Rammer for læring og begrebet læring 35 Begreberne viden, færdigheder og kompetencer i relation til kvalifikationsrammen Lovmæssig og strukturel organisering af uddannelse 38 Alignment – sammenhæng og taksonomi 39 Studieaktivitetsmodellen 41 Klinisk ræsonnering 42 Bedømmelse i klinisk uddannelse 47 Refleksionsspørgsmål 50 Referencer 51

36

Kapitel 3. Klinisk uddannelse 53 Henriette Kiirdal Niemann & Rikke Schacht Laisen Inden klinisk uddannelse 54 Praktikportalen 54 Fordeling og valg af kliniske uddannelsessteder 55 Særlige hensyn 56 Forudsætningskrav 56 Kurser og dokumentation 56 Forsikring i den kliniske uddannelse 56 Transportudgifter 57 Klinisk uddannelse i udlandet 57 Tavshedspligt og anonymisering i den kliniske uddannelse 57 Møde- og studietid i klinisk uddannelse 58 Afvikling af klinisk uddannelse på flere matrikler eller med udkørende funktion 58 Dresscode i den kliniske uddannelse 58 Forberedelse på læringsforløbet og første samtale 59 Opmærksomhedspunkter inden klinisk uddannelse 60

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 5

03/02/2022 21.17

Under klinisk uddannelse 60 Korte kliniske uddannelsesforløb 60 Klinisk uddannelse på de lange forløb 61 Håndtering af svære praksissituationer med borgeren 61 Den kliniske undervisers rolle og ansvar 62 Refleksion og læring 63 Læringsportofolio 65 Læringsmiljø 65 Medstuderende i den kliniske uddannelse 68 Midtvejssamtale 70 Klinikker som læring for fysioterapeutstuderende 70 Samarbejdsproblemer i den kliniske uddannelse 71 Afsluttende samtale 71 Overlevering af borgere samt afslutning af borgerforløb 72 Afslutning på klinisk uddannelse 73 Klinisk prøve 73 Klinisk ekstern prøve i praksis på Fysioterapeutuddannelsen 73 Forberedelse til prøven 74 Diskussionsdelen 75 Klinisk prøve på Ergoterapeutuddannelsen 76 Afrunding 77 Refleksionsspørgsmål 77 Referencer 77 Kapitel 4. Kommunikation og den ­professionelle relation 79 Jytte Rotbøl & Helle Lange Kommunikation 79 Udefra-perspektiv og ­indefra-perspektiv 80 “Afsender og modtager” 80 Verbal og nonverbal kommunikation 81 Aktiv lytning 81 Berøring 82 Uønsket opmærksomhed og berøring 82 Lag i kommunikationen 83 Metakommunikation 83 Kommunikation med borgere i praksis 83 Kommunikation, når de kognitive processer er påvirkede 83 Kommunikation med borgere med anden kulturel baggrund 84 Kommunikation med borgere med psykiske lidelser 85 Kommunikation med borgere med smerter 87 Kommunikation med kollegaer 88 At give og modtage feedback 88 Formidlerrollen i tværfaglige teams 88 Konflikter og konflikthåndtering 89 Den professionelle relation 90 Afrunding 91 Refleksionsspørgsmål 93 Referencer 93

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 6

03/02/2022 21.17

Kapitel 5. Tværfagligt samarbejde 95 Anna Birthe Andersen & Lone Blak Lund Kompleksitet i sundhedsydelser 96 Samarbejdsformer i den sundhedsfaglige praksis 97 Monofagligt samarbejde 98 Flerfagligt samarbejde 98 Tværfagligt samarbejde 101 Fællesfagligt samarbejde 103 Tværfagligt teamsamarbejde 105 Interprofessionel Læring og Samarbejde (IPLS) og relationel koordinering Et fælles ståsted for det gode tværfaglige samarbejde 107 Refleksionsspørgsmål 108 Referencer 109

107

Kapitel 6. Hygiejne i praksis 111 Pernille Fosgaard & Elsebeth Dahl Hygiejne og infektionshygiejne 111 Smittemåder, og hvordan smittespredning hindres 112 Håndhygiejne 113 Forudsætning for udførelse af korrekt håndhygiejne 113 Hånddesinfektion 114 Håndvask 114 Påklædning/arbejdsdragt 115 Værnemidler 115 Allergier og gener 118 Rengøring 118 Praktik og hygiejne 119 Hygiejne er alles ansvar 120 Refleksionsspørgsmål 120 Referencer 120 Kapitel 7. Patientens identitet og rolle 123 Anette Enemark Larsen Nye tider og den konstante forandring 123 Begreber til beskrivelse af en person, der søger sundhedsfaglig bistand 126 At være en patient 126 At være en overlever 127 At være et offer 127 At være en (for)bruger 127 At være en klient 128 At være en borger 128 Patientens identitet og rolle set fra systemet: Den kompetente, syge eller svage patient 129 Den kompetente ekspertpatient 130 Den ressourcesvage patient 131 Patientens identitet og rolle set fra patienten selv: Er jeg min sygdom, eller er sygdommen en del af mig? 132 Patientens identitet og rolle set fra den sundhedsprofessionelles synsvinkel: Hvordan forholder vi os til den individuelle patient? 133 Patientens identitet og rolle: magt eller afmagt – og vejen videre 134 Referencer 135

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 7

03/02/2022 21.17

Kapitel 8. Genoptræning og rehabilitering i egne omgivelser 137 Helle Møller Hansen & Kirsten Rasmussen Eget hjem og egne omgivelser – nu og i fremtiden 137 Lovgivningsmæssige grundlag for genoptræning og rehabilitering i eget hjem og egne omgivelser 138 Hvem møder terapeuterne? 139 Rehabiliterende tilgang 139 Ergoterapeutens rolle og opgaver i genoptræningen og rehabiliteringen af borgere i egne omgivelser 140 Forberedelse 140 Første besøg 141 Træningsforløbet 144 Refleksionsspørgsmål til det ergoterapeutiske afsnit 147 Fysioterapeutens roller og opgaver i genoptræningen og rehabiliteringen af borgere i egne omgivelser 147 Forberedelse 148 Første besøg i hjemmet 149 Hverdagsrehabilitering i egne omgivelser 150 Genoptræning og rehabilitering af borgere med demens i egne omgivelser 151 Refleksionsspørgsmål til det fysioterapeutiske afsnit 152 Referencer 153 Kapitel 9. Grupper og hold i praksis 157 Wanda Breum & Janna Bohn Sylvestersen Typer af grupper og hold 158 Grupper i ergoterapi 158 Hold i fysioterapi 159 Gruppers terapeutiske faktorer 159 Sundhedspædagogik 160 Didaktiske overvejelser i planlægningen af hold og grupper 161 Læringsforudsætninger 162 Læreprocessen 162 Rammefaktorer 162 Indhold 164 Vurdering/evaluering 164 Forberedelse og gennemførsel af den enkelte session 165 Pause 165 Ledelse og facilitering af grupper og hold 168 Forskellige former for lederskab 168 At være to ansvarlige for gruppen 169 Humor 169 Gruppesamhørighed 170 Aktuelle og fremtidige tilbud efter endt forløb 170 Onlinefællesskaber og apps 171 Refleksionsspørgsmål 172 Referencer 172

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 8

03/02/2022 21.17

Kapitel 10. Patient- og borgerinddragelse i klinisk praksis 175 Louise Søgaard Hansen & Diana Astrup Nielsen Baggrund 175 Evidensbaseret praksis 176 Magtforhold 177 Borgernes ønsker 177 Behandlingsudbytter 177 Inddragelse i det sundhedsprofessionelle arbejde 177 Inddragelse i klinisk praksis – en refleksionsmodel 179 Symbolsk deltagelse og inddragelse 181 Ægte deltagelse og inddragelse 182 Fra refleksion til praksis 182 Feedback Informed Treatment (FIT) 183 Symbolsk og ægte deltagelse i Marlenes forløb 183 Refleksionsspørgsmål 184 FIT – Feedback Informed Treatment. Et værktøj til at sikre løbende inddragelse af borgere 184 Refleksionsspørgsmål 185 Anvendelsen af FIT i Marlenes forløb 186 Åben Dialog – Metode til ægte inddragelse 186 Symbolsk og ægte deltagelse i Tanjas forløb 186 Refleksionsspørgsmål 187 Åben dialog – En metode til ægte deltagelse af borgere i komplekse forløb 187 Refleksionsspørgsmål 187 Refleksionsspørgsmål 188 Vejen Frem 188 Symbolsk og ægte deltagelse i Claus’ forløb 188 Vejen Frem – en metode til inddragelse ved kognitive udfordringer 189 Afrunding 190 Refleksionsspørgsmål 190 Referencer 190 Kapitel 11. Sundhedspædagogik i praksis 193 Louise Søgaard Hansen & Lone Elisabeth Andersen Sundhedspædagogik mellem forebyggelses- og sundhedsfremmetænkning Forebyggelse 196 Sundhedsfremme 196 Opsummering 197 Teoretiske kernebegreber og perspektiver i sundhedspædagogikken 197 Det positive og brede sundhedsbegreb 198 Deltagelsesorienteret sundhedspædagogik 199 Handlekompetence 200 Setting 201 Fra teori til praksis – sundhedspædagogiske tiltag 201 Den Sundhedspædagogiske Jonglør 201 Narrativ tilgang i det sundhedspædagogiske felt 203 Afslutning 205 Refleksionsspørgsmål 205 Referencer 205

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 9

194

03/02/2022 21.17

Kapitel 12. Ulighed i sundhed og socialt udsatte 207 Jacob Østergaard Madsen & Helene Fuglsang-Damgaard Ulighed i sundhed 207 Den samfundsmedicinske sygdomsmodel 208 Determinanter for ulighed i sundhed 209 Årsagssammenhænge bag ulighed i sundhed 210 Politisk fokus, målsætninger og initiativer 211 Ulighed i sundhed i Danmark 212 Udsatte grupper af borgere 212 Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse faglærte og ufaglærte samt førtidspensionister 212 Hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge 213 Etniske minoriteter 213 Socialt udsatte familier 213 Ergo- og fysioterapeutisk fokus på ulighed i sundhed og socialt udsatte borgere 214 Ergo- og fysioterapeutiske strategier målrettet socialt udsatte borgere 215 Styrkelse af individer 215 Styrkelse af lokalsamfund 216 Forbedring af leve- og arbejdsvilkår og sund makropolitik 217 Marginalisering og stigmatisering af socialt udsatte borgere 217 Stigmatisering 217 Stereotyper 217 Magtforhold 218 Konsekvenser for den stigmatiserede borger 218 Refleksionsspørgsmål 219 Referencer 219 Kapitel 13. Komplekse kliniske problemstillinger 221 Jacob Østergaard Madsen & Jonna Jensen Komplekse problemstillinger 221 Kompleksitet 221 Kompleksitet i et professionelt perspektiv 223 Komplekse kliniske problemstillinger 223 Patienter med komplekse problemstillinger 224 Multisygdom 224 Komorbiditet 225 Multimorbiditet 225 Polyfarmaci 226 Psykosociale- og kulturelle forhold 226 Etiske perspektiver 228 Politiske strategier inden for rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme for patienter med komplekse problemstillinger 230 Fokus på patientens mål 230 Rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme hos patienter med komplekse problemstillinger 231 Rehabilitering 231 Forebyggelse 231 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse 232 Sundhedsfremme 233 Refleksionsspørgsmål 234 Referencer 235

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 10

03/02/2022 21.17

Kapitel 14. Samarbejde med pårørende og ­frivillige 237 Mette Eg Jørgensen Øget inddragelse af civile aktører 237 Samarbejde med pårørende 238 Hvem er de pårørende? 238 Pårørendes roller og opgaver 239 Pårørende under pres 239 Besværlig eller en vigtig ressource? 240 At identificere ressourcer og behov for støtte 240 Samarbejde med frivillige 241 Hvem er de frivillige? 242 Muligheder og udfordringer i samarbejdet med frivillige 242 At motivere og lede frivillige 243 At spare penge eller gøre det bedste for borgeren? 243 Refleksionsspørgsmål 244 Referencer 245 Kapitel 15. Evidensbaseret praksis 247 Maria Bensen Joensen, Marco Elver Hagesø & Oliver Schacht Laisen Evidensbaseret praksis 247 Klinisk evidens af høj kvalitet 248 Evidens 248 Patientens ressourcer, værdier og præferencer 249 Terapeutens ekspertise og erfaring 249 Evidensbaseret praksis gennem en proces 250 1. Spørgsmål til praksis 250 2. Tilegnelse af viden 251 3. Kritisk vurdering 251 4. Anvendelse 251 5. Evaluering 252 Klinisk ræsonnering 252 Klinisk ræsonnering og EBP i den terapeutiske arbejdsproces 253 Den biopsykosociale model 254 International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) Implementering af EBP i den kliniske praksis 255 Kliniske retningslinjer 255 Selvvalgte fokusområder som afsæt for EBP 255 Faste søgestrenge i videnskabelige databaser 255 Journal Clubs 256 Udarbejdelse af Critically Appraised Topic (CAT) 256 Refleksionsspørgsmål 257 Referencer 257

254

Kapitel 16. Dokumentation i praksis 259 Iben Fogstrup & Jette Fischer Jensen Det lov- og bekendtgørelsesmæssige grundlag for journalføring og dokumentation Krav til indhold ved journalføring 260 Tavshedspligt og databeskyttelse 263 Etiske overvejelser 264

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 11

259

03/02/2022 21.17

Dokumentation på det regionale område 265 Ydelsesregistrering i tilknytning til Sundhedsloven 267 Dokumentation på det kommunale område 267 Dokumentation for trænende terapeuter i kommunalt regi 268 Dokumentation for sagsbehandlende terapeuter i kommunalt regi Dokumentation på det statslige område 270 Dokumentation på det private område 271 Den gode dokumentation af forløb 272 Klager 273 Studerendes dokumentation i klinisk praksis 274 Refleksionsspørgsmål 274 Referencer 274

269

Kapitel 17. Målsætning 277 Bjarke Schacht Laisen & Henriette Kiirdal Niemann Mål og målsætning i rehabilitering 277 Hvorfor målsætte? 281 Virker målsætning? 282 Hvordan opstilles mål i praksis? 282 Guide til det gode mål 284 Fysioterapeutiske mål 285 Ergoterapeutiske mål 286 Afrunding 289 Refleksionsspørgsmål 289 Referencer 290 Kapitel 18. Genoptræningsplaner 291 Camilla Wegener Hansen & Diana Astrup Nielsen Hvad er en genoptræningsplan? 291 Formål med genoptræningsplan 292 Lovgrundlag 293 Patientrettigheder 293 Ansvar for udarbejdelse af genoptræningsplanen 294 Frister for udarbejdelse af genoptræningsplan samt opstart af genoptræningen Sådan udarbejdes genoptræningsplanen 296 Genoptræningsplaner i psykiatrien 296 Genoptræningsplaner i somatikken 297 Afsender og modtager af genoptræningsplanen 299 Vurdering af funktionsevne og genoptræningsbehov 300 Gode fif og råd 301 Afrunding 301 Refleksionsspørgsmål 301 Referencer 301

295

Kapitel 19. Akutområdet inden for ergoterapi og fysioterapi 303 Louise Møldrup Nielsen & Jesper Skytte Akutområdet i det danske sundhedsvæsen 303 Mødet med den akutte patient 304 Klassificering af patient 304 Det blå spor 305

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 12

03/02/2022 21.17

Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af den akutte patient 306 Patienten med rygsmerter 306 Patienten med skade i bevægeapparatet 306 Patienten med brystsmerter 307 Den akutte respiratoriske patient 307 Patienten med faldrisiko 307 Ergoterapeutisk undersøgelse og behandling af den akutte patient 307 Patienten med ortopædiske skader 308 Den neurologiske patient 309 Den medicinske patient 309 Perspektiver 310 Refleksionsspørgsmål 311 Referencer 311 Kapitel 20. Anvendelse af digitale teknologiske løsninger i rehabilitering 313 Kristine Skødt Nielsen & Naja Benigna Kruse Rehabilitering, teknologi og telerehabilitering 313 Digitalisering af sundhedsydelser 313 COVID-19 – nye veje til teknologiske løsninger 314 Kendskab til området 314 Implementering af teknologiske sundhedstjenester i Danmark – praksiseksempler 315 Telerehabilitering til patienter med muskuloskeletale sygdomme 315 Telerehabilitering til borgere med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) 316 Telerehabilitering til borgere med diabetes 316 Telerehabilitering til borgere med psykiatriske lidelser 317 Fordele og ulemper 318 Fordele 318 Øget adgang 318 Mulighed for besparelser 318 Reduceret sygdomsspredning 318 Opfølgning på behandling 318 Øget bekvemmelighed 318 Nedbringelse af aflysninger og udeblivelser 318 Ulemper 318 Internetadgang og hardvare 319 Forskel på digitale kompetencer 319 Terapeutens mulighed for vurdering 319 Lovgivning og borgeres datasikkerhed 319 Etiske overvejelser 319 Fremtiden 319 Opsamling 320 Refleksionsspørgsmål 321 Referencer 321 Kapitel 21. Etik og værdier i klinisk praksis 325 Tina Helle & Jette Hammer Etik som forståelsesramme 325 Fire principper, der guider sundhedsprofessionel praksis Forskellige former for etik 327 Refleksionsøvelse 329

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 13

326

03/02/2022 21.17

Etik, moral og værdier i sundhedsvæsenet for ergo- og fysioterapeuter At arbejde under autorisation 332 Afrunding 332 Refleksionsspørgsmål 332 Referencer 333

331

Kapitel 22. Organisation og ledelse 335 Jacob Ahlgreen Gram Organisationer 335 Private klinikker 335 Kommuner 335 Regioner 336 Stat 338 Terapeutledere 338 Arbejdet som leder 338 Det personlige lederskab 339 Refleksionsspørgsmål 340 Referencer 340 Stikordsregister

341

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 14

03/02/2022 21.17

Forord Med denne bog, Klinisk praksis i ergoterapi og fysioterapi, er det for første gang lykkedes at udgive en fælles grundbog til terapeutområdet for ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Ergoterapeut- og fysioterapeut-professionerne har været igennem en udvikling mod en stærkere evidensbasering af fagområderne i de seneste år. Denne bog er den første af sin slags, der primært omhandler klinisk uddannelse, hvilket fylder 42 ECTS ud af professionsbachelor-uddannelsernes samlede 210 ECTS. Bogen har således fokus på praksis og er primært målrettet studerende. Redaktionsgruppens øn­­ske er at rette blikket mod professionspraksis og den kliniske uddannelse, og dermed også mod det praksisfelt de studerende efterfølgende skal arbejde i.

Målgruppen for bogen er ergoterapeutstuderende og fysioterapeutstuderende. Baggrunden for en fælles bog for de to professioner er, at de udfordringer, som studerende møder i den kliniske uddannelse, har så meget til fælles, at det berettiger til en fælles grundbog. Der er naturligvis stadig mange forskelligheder de to professioner imellem, og derfor er der også i mange af kapitlerne afsnit rettet mod henholdsvis ergoterapeuter og fysioterapeuter, ligesom de fleste kapitler også er skrevet i fællesskab af en ergoterapeut og en fysioterapeut. Ergoterapeuter og fysioterapeuter har ofte et tæt samarbejde, og det er vores opfattelse, at et endnu bedre kendskab til hinandens profes­sioner vil være til gavn for borgerens rehabiliteringsforløb.

Det, at kapitlerne er skrevet af ergoterapeuter og fysioterapeuter i fællesskab, har blandt kapitelforfatterne ført til adskillige frugtbare drøftelser af indhold, niveau og snit­flader mellem de opgaver, vi som terapeuter varetager. Derudover har vi også primært benyttet os af forfattere, som arbejder direkte i praksis og/eller er kliniske undervisere. En bred vifte af forfattere; fra nyuddannede over erfarne kliniske undervisere til adjunkter, lektorer og docenter, har fra hver deres perspektiv bidraget til at vise vekselvirkningen mellem teori og praksis og dennes betydning for den kliniske ræsonnering.

Med dette bryder vi det tilbagevendende spørgsmål om, at “de studerende lærer en ting på uddannelsen og noget helt andet i praksis”. Vi ønsker nemlig med bogen at bidrage til en stærkere forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis.

Ambitionen er derfor, at denne praksisnære bog skal adressere konkrete kliniske og undervisningsmæssige problemstillinger og være en brugbar hjælp i den kliniske uddannelse. Sig­tet med bogen er at skabe sammenhæng mellem de mange delelementer, der tegner professionerne i dag.

Bogen kan anvendes som en forberedelse før det kliniske forløb; som en opslagsbog og under den kliniske uddannelse og endelig give stof til refleksion efter forløbet. Som klinisk underviser kan bogen benyttes som in­­spi­­ration til undervisning og tematisering i uddannelsen.

Kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål til brug for videre arbejde med kobling mellem praksis og teori i uddannelses- og prak­­sissammenhænge. Vi håber, at vi med dis­se spørgsmål kan medvirke til, at bogen bliver en levende del af uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi og fysioterapi.

De enkelte kapitler er skrevet, så de kan læses uafhængigt af de øvrige. Vi anbefaler dog, at man læser de første kapitler først, da de definerer centrale begreber og rammesætter bogens øvrige kapitler.

Vi håber, at bogen udover de praktiske anvisninger også kan bidrage til en debat om ergoterapi og fysioterapi og dermed til den udvikling af sundhedsprofessionerne, som er nødvendig, således at ergoterapi og fysioterapi kan fastholde deres betydning for fremtidens sundhedstilbud.

Vi vil gerne benytte anledningen til at takke Gads Forlag for at udgive Klinisk praksis i ergoterapi og fysioterapi, og en stor tak skal også lyde til forlagsredaktør Lotte Murmand. Lottes mangeårige erfaring med udgivelse af fagbøger indenfor en lang række sundhedsprofes­sioner har være helt afgørende for tilblivelsen af denne bog. Vi vil også rette en stor tak til alle forfatterne og vores korrekturlæsere og grafiker for deres arbejde med bogens kapitler, korrektur, fine illustrationer og figurer.

God fornøjelse med læsning af bogen og de efterfølgende diskussioner.

Februar 2022 Henrik Brøndum Holm, Rikke Schacht Laisen, Henriette Kiirdal Niemann & Nils Erik Sjöberg

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 15

03/02/2022 21.17

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 16

03/02/2022 21.17

Redaktører Henrik Brøndum Holm Uddannet ergoterapeut fra Aarhus. Har arbejdet inden for det psykiatriske område i socialpsykiatrien, herunder også som klinisk underviser for ergoterapeutstuderende. Derudover arbejdet ved PsykiatriFonden og socialforvaltningen med primært fokus på unge. Dernæst lektor og mangeårig underviser ved ergoterapeutuddannelsen VIA University College Campus Aarhus N. På nuværende tidspunkt tilknyttet som studievejleder på ergoterapeutuddannelsen og med undervisningsopgaver inden for psykologi, 7. semester valgfag og bachelorvejledning. Derudover næstformand i ergoterapeutuddannelsernes censorkorps og faglig konsulent, medforfatter og redaktør på lærebøger inden for det ergoterapeutiske fagområde.

Rikke Schacht Laisen Uddannet fra Skodsborg Fysioterapiskole i 1995. Mangeårig fysioterapeut og klinisk underviser i fysio­ terapi på først Hillerød Sygehus og sidenhen Nordsjællands Hospital Hillerød. Har som klinisk underviser været involveret i udviklingsarbejde inden for klinisk uddannelse i samarbejde med fysioterapeutuddannelsen. Tillige været tilknyttet som fysioterapeut på speciallægeklinik i den private sektor. Er nu lektor, underviser og klinisk koordinator på fysioterapeutuddannelsen, først Professionshøjskolen UCC og nu Københavns Professionshøjskole. Underviser i såvel fysioterapi teori og metode, som i kommunikation og sundhedspædagogik, samt involveret i at forberede studerende på klinisk uddannelse. Desuden engageret i at introducere nye kliniske undervisere til denne funktion, og har undervist på klinisk vejlederuddannelse.

Henriette Kiirdal Niemann Uddannet ergoterapeut i 1995. Har arbejdet inden for det psykiatriske område i hele sit arbejdsliv, først i Region Hovedstadens Psykiatri i en kombineret stilling som faglig leder og klinisk underviser. Arbejder nu med socialt udsatte i Ballerup Kommune. Har været tilknyttet som timelærer på Københavns Professionshøjskole som henholdsvis PBL- og bachelorvejleder. Har siden 2018 været censorformand i Ergoterapeutuddannelsens censorkorps. Hun er medforfatter på lærebogen “Psykiatri” inden for ergo­ terapi og fysioterapi, og har desuden erfaring som oplægsholder/underviser på temadage, seminarier mv. for ergoterapeuter og fysioterapeuter i hele landet i emnet sanseintegration og psykiatri.

Nils Erik Sjöberg Lektor og mangeårig underviser – først på Skodsborg Fysioterapiskole, siden på Professionshøjskolerne Metropol og UCC, som i 2018 fusionerede til Københavns Professionshøjskole. Nils Erik Sjöberg har gennem årene undervist inden for de fleste områder af bacheloruddannelsen i fysioterapi samt været medudvikler og underviser på enkeltfag på kandidatuddannelsen i fysioterapi ved SDU. Ud over del­ tagelse i forsknings- og udviklingsprojekter har han i en årrække været næstformand i fysioterapeut­ uddannelsernes censorkorps, lektorbedømmelsesformand for professionsuddannelserne, ligesom han er forfatter, medforfatter og redaktør på adskillige lærebøger inden for det fysioterapeutiske fagområde.

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 17

03/02/2022 21.17

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 18

03/02/2022 21.17

Forfatteroversigt Anna Birthe Andersen Specialeansvarlig ergoterapeut, sundhedsfaglig supervisor Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Marco Elver Hagesø Fysioterapeut Trænings- og rehabiliteringscentret, Lyngby-­ Taarbæk Kommune

Jette Andersen Ergoterapeut, uddannelsesleder Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen UCN

Jette Hammer Fysioterapeut, lektor, master i humanistisk ­sundhedsvidenskab, dipl.pæd.

Fysioterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus

Lone Elisabeth Andersen Ergoterapeut, lektor, M.Sc. OT, udviklingsterapeut Ergoterapeutuddannelsen, UC Syd og Vejlefjord Rehabilitering Wanda Breum Fysioterapeut, lektor, bach. i idræt, M.Sc. idræt og velfærd Fysioterapeutuddannelsen, Københavns Profes­ sionshøjskole Elsebeth Dahl Fysioterapeut Nordsjællands Hospital, Hillerød Dorte Drachmann Fysioterapeut, uddannelsesleder Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen UCN Pernille Fogsgaard Ergoterapeut, klinisk underviser i ergoterapi Sundhedsenhed Distrikt Midt, Aarhus Kommune Iben Fogstrup Fysioterapeut, lektor, master i rehabilitering Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon Helene Fuglsang-Damgaard Fysioterapeut, lektor, international koordinator, cand.scient.san.publ.

Fysioterapeutuddannelsen, UC Syd Jacob Ahlgreen Gram Ledende ergoterapeut Regionshospital Hammel Neurocenter

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 19

Camilla Wegener Hansen Fysioterapeut, klinisk underviser i fysioterapi Nordsjællands Hospital, Hillerød Helle Møller Hansen Ergoterapeut, lektor, master i smertevidenskab Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen UCN Louise Søgaard Hansen Fysioterapeut, ph.d., cand.mag., postdoc.

Roskilde Universitet Tina Helle Ergoterapeut, docent Ergoterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus Center for Sundhed og Velfærdsteknologi, ­Program for Rehabilitering Henrik Brøndum Holm Ergoterapeut, lektor, studievejleder Ergoterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus Jette Fischer Jensen Ergoterapeut, klinisk underviser i ergoterapi Afdeling for ergo- og fysioterapi, Rigshospitalet – Glostrup, HovedOrtoCentret Jonna Jensen Fysioterapeut, lektor Fysioterapeutuddannelsen, Københavns Profes­ sionshøjskole

03/02/2022 21.17

Maria Bensen Joensen Ergoterapeut, lektor, cand.it.

Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon

Affilieret ved Division of Occupational Therapy, Department of Neurobiology, Care Sciences and Society, Karolinska Institute, Stockholm

Mette Eg Jørgensen Ergoterapeut, lektor, cand.soc. i socialt arbejde Ergoterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus

Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, lektor, cand.pæd. i pædagogisk psykologi Ergoterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus

Naja Benigna Kruse Ergoterapeut, lektor, cand.san. OT Ergoterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus Bjarke Schacht Laisen Fysioterapeut, klinisk underviser i fysioterapi Genoptræningscenter Skovbrynet Oliver Schacht Laisen Fysioterapeut Træningssektionen, Hillerød Kommune Rikke Schacht Laisen Fysioterapeut, lektor, klinisk koordinator Fysioterapeutuddannelsen, Københavns Profes­ sionshøjskole Helle Lange Fysioterapeuter, klinisk underviser i fysioterapi Klinik for Fysioterapi, Jels Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, lektor, ph.d.

Ergoterapeutuddannelsen, Københavns Profes­ sionshøjskole

Kristine Skødt Nielsen Privatpraktiserende fysioterapeut København Louise Møldrup Nielsen Ergoterapeut, lektor, ph.d.

Ergoterapeutuddannelsen, Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi, VIA University College, Aarhus Henriette Kiirdal Niemann Ergoterapeut, klinisk underviser i ergoterapi Ballerup Kommune Karin Pedersen Fysioterapeut, lektor, klinisk koordinator Fysioterapeutuddannelsen, Københavns Profes­ sionshøjskole Kirsten V. Rasmussen Fysioterapeut Tranehaven, Gentofte Kommune Jytte Rotbøl Ergoterapeut, freelance

Jeanette Lindholm Ergoterapeut, lektor, ph.d.-studerende Ergoterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus

Nils Erik Sjöberg Fysioterapeut, lektor Fysioterapeutuddannelsen, Københavns Profes­ sionshøjskole

Lone Blak Lund Fysioterapeut, lektor, cand.pæd.

Fysioterapeutuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus

Jesper Skytte Fysioterapeut, exam. MPT, cert. MDT Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup

Jacob Østergaard Madsen Ergoterapeut, lektor, MSc., ph.d.

Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen UCN

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 20

Janna Bohn Sylvestersen Ergoterapeut, lektor, master i køn og kultur, uddannelseskoordinator Efter- og videreuddannelsen, VIA University ­College, Aarhus

03/02/2022 21.17

Uddannelse til ergoterapeut og ­fysioterapeut

1

Dorte Drachmann & Jette Andersen Klinisk praksis og de kliniske uddannelsessteder spiller en væsentlig rolle i uddannelsen til ergoterapeut og fysioterapeut.

Det er en fælles opgave både i praksis og i uddannelsesinstitutionerne at understøtte de studerendes læring og faglige og professionelle udvikling, således at dimittenden “er kvalificeret til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne lede, udføre samt koordinere……..” (1, 2). Samarbejdet med de regionale, kommunale og private institutioner, der fungerer som klinisk uddannelsessted for studerende og uddannelsesinstitution, er derfor kontraktligt sikret og prioriteret af begge parter.

Uddannelserne til ergoterapeut og fysioterapeut er vekseluddannelser, hvor uddannelsens teoretiske elementer afvikles på en af landets professionshøjskoler og de praktiske elementer afvikles på offentlige og private institutioner, som der foreligger samarbejdsaftale med. Uddannelserne kvalificerer til titlen professionsbachelor i hhv. ergoterapi og fysioterapi, og for begge uddannelser gælder, at der gennem den 3½ år lange uddannelse afvikles 28 uger klinisk uddannelse fordelt over flere længerevarende perioder.

Fremme af menneskelig aktivitet, sundhed og livskvalitet er det overordnede formål for begge professioners virke, om end professionerne har hver deres særkende og faglige kernekompetencer.

I en fysioterapeutisk optik er professionens virkemidler bevægelse og fysisk aktivitet, mens ergoterapiens omdrejningspunkter er hverdagsaktiviteter og deltagelse i hverdagslivet. Målgrupperne for hhv. ergoterapeutisk og fysioterapeutisk intervention er dermed brede, eftersom nøglebegreberne aktivitet, sundhed og livskvalitet har relevans for alle aldersgrupper fra børn og unge til voksne og ældre mennesker. Centralt er, at det er borgeren og dennes behov, der er i centrum for indsatserne, og at den sundhedsfaglige opgave består i at støtte borgeren i at nå de målsætninger, der aftales for samarbejdet.

Såvel ergoterapi som fysioterapi hører til gruppen af velfærdsprofessioner, der samlet set har til opgave at understøtte og udmønte de politiske målsætninger, der knytter sig til borgernes sundhed, udvikling og dannelse. Helt overordnet er velfærdsprofessionernes opgave: “at hjælpe borgerne med at få et godt og værdigt liv gennem deres arbejde med trivsel, udvikling, dannelse, aktivitet og sundhed”.

For ergoterapi og fysioterapi gælder, at opgaverne i særlig grad er målrettet borgere med sundhedsmæssige og sociale udfordringer (3).

Professionernes plads i velfærdssamfundet Velfærdssamfundet og dermed det danske sundhedsvæsen har gennem de seneste år været underlagt store forandringer og dermed krav til omstilling og hastige udviklingsprocesser. Centralt står et stigende krav om øget effektivisering og kvalitetsudvikling samt en større opgavemængde og

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 21

en større kompleksitet i opgaveløsningen. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet i stadig større grad er underlagt sundhedspolitiske målsætninger og økonomiske styringslogikker, som sætter en overordnet retning og ramme for udviklingen. Det danske sundhedsvæsen er således kendetegnet ved en række forhold, der stiller krav til dimittendernes kompetencer (faktaboks 1.1).

03/02/2022 21.17

22

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

Faktaboks 1.1. Krav fra samfundet og sundhedssektoren til dimittendernes kompetencer.

99 99 99 99 99 99 99 99 99 99 99 99

større kompleksitet i opgavevaretagelsen større krav om tværprofessionalitet horisontale og vertikale opgaveglidninger mellem både sektorer og fagprofessionelle krav om høj faglig specialisering – og dermed øget specialisering større krav til viden, forskning, dokumentation og kvalitet i sundhedsydelserne langt større patientinvolvering og borgerinddragelse sundhedsydelser med fokus på patientsikkerhed en hastig teknologisk udvikling og digitalisering, blandt andet e-health krav om sammenhængende patient/borger-forløb, tværsektorielt samarbejde og tværsektorielle forløb multisygdomme og komplekse udredninger, diagnosticeringer, behandlinger og rehabiliteringsforløb stigende fokus på sundhedsfremme og forebyggelse højere forekomst af kortere indlæggelsestid, accelererede forløb, ambulatoriefunktioner og præhospitale indsatser og dermed opgaveglidning mellem sektorerne i sundhedsvæsenet 99 forventninger til kontinuerlig udvikling og innovative løsning i relation til sundhedsydelserne

Dertil kommer borgernes voksende forventninger til mulighederne og kvaliteten i sundhedsydelserne samt borgernes ændrede forventninger angående større inddragelse og involvering i egen sygdom eller behandlingsforløb samt en mindre patientorienteret og mere borgeroritenteret tilgang. Der ses generelt en forventning om et langt større fokus på helhedsorienterede og tværprofessionelle behandlingsforløb med borgeren i centrum for sundhedsydelsen og indsatsen.

I dette landskab styret af teknologiske udviklinger, trends i samfundet og sundhedspolitiske målsætninger om tidlig udredning og behandlingsgaranti skal såvel sundhedsprofessionerne som deres uddannelser bidrage til en fortsat udvikling. Dvs. at de skal sørge for kvalitetssikring af sundhedsvæsenet, samt at alle borgere har lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, der samtidig opleves som meningsgivende, effektive og sammenhængende af borgerne.

Opgaven for professionsuddannelserne er i et overordnet perspektiv at uddanne professio-

nelle, som i et fremtidsperspektiv kan bidrage til ikke alene at sikre, men også fortsat at udvikle det danske velfærdssamfundet. Et dansk velfærdssamfund, som i stigende grad ligeledes påvirker og påvirkes af globale målsætninger og trends som fx FN’s Global Goals og WHO’s sundhedsmål.

I lyset af de mange forandringer og trends i sundhedsvæsenet efterspørger sundhedsvæsenet som aftager af sundhedsuddannelsernes dimittender i større grad end tidligere generiske kompetencer såsom (faktaboks 1.2): De fleste ergoterapeuter og fysioterapeuter er offentlig ansatte og arbejder i regionalt eller kommunalt regi. Begge professioner arbejder imidlertid også i praksissektoren, fx som ejere eller ansatte i privat praksis.

For fysioterapeuter er dette et veletableret arbejdsområde, og for begge professioner er dette arbejdsfelt i fortsat vækst. Uanset ansættelsesområde arbejder begge professioner under Sundheds-, Service- og Beskæftigelsesloven. Retten til at praktisere/arbejde som ergoterapeut og fysiotera-

Faktaboks 1.2. Generiske kompetencer hos sundhedsprofessionelle.

99 99 99 99 99 99

relationskompetence, at kunne agere professionelt på tværs af sektorer kommunikationskompetence, at kunne kommunikere situationsbestemt professionel helhedsforståelse i snitfladerne mellem sygdom og sundhed i sundhedsvæsenet teknologiske og digitale kompetencer kompetencer inden for samarbejde, ledelse og koordinering teknologiske og innovative kompetencer.

Kilde: Uddannelseseftersyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne (4).

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 22

03/02/2022 21.17

KAPITEL 1. UDDANNELSE TIL ERGOTERAPEUT OG FYSIOTERAPEUT

peut forudsætter autorisation fra Sundhedsstyrelsen (5). Der er tale om beskyttede titler, hvor retten til at anvende titlen professionsbachelor i hhv. ergoterapi og fysioterapi forudsætter gennemført professionsbacheloruddannelse, der kvalificerer dimittenderne til selvstændigt at kunne udføre, koordinere og lede en evidensbaseret professionsudøvelse (1, 2). Formålet med Autorisationsloven er at sikre patienternes rettigheder og kvaliteten i sundhedsydelser, der bl.a. forudsætter, at professionsudøverne har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer (5).

Der er således tale om brede arbejdsområder i det danske sundhedsvæsen i regi af danske regioner og kommuner eller privatsektoren, der omfatter monofaglige sundhedsydelser og interventioner samt tværprofessionelt og tværsekto­­ rielt samarbejde. Professionernes formål er at bidrage med diagnosticering, udredning, be­­hand­ ling, genoptræning, rehabilitering, habilitering og sygdomsforebyggelse på individniveau samt at bidrage med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet såvel individer som grupper af borgere. Flerfagligt og tværprofessionelt samarbejde udgør et grundlæggende omdrejningspunkt i sundheds- og socialvæsenet for at sikre borgerne en helhedsindsats, der sikre kvaliteten samt effektiviteten.

23

Begge professioner er i stigende grad præget af akademisering med udbud af monofaglige specialistuddannelser og kandidatuddannelser, professorater og stigende selvstændig forskningsproduktion. En udvikling, der bidrager til en fortsat udvikling og kvalitetssikring af professionernes vidensgrundlag og dermed dokumentationen og kvalitetssikringen af sundhedsydelserne.

Samlet set fremstår et landskab, hvor professionsuddannelserne til ergoterapi og fysioterapi skal uddanne kompetente dimittender, der modsvarer sundhedsvæsenets og dermed aftagernes krav og forventninger, som er præget af samfundsudvikling, politiske målsætninger, lovgivning, borgernes forventninger samt den faglige udvikling i professionerne (figur 1.1).

Professionsbachelor­ uddannelsens betydning og indplacering i det danske uddannelsessystem Uddannelserne kendetegnes ved at have nationale dimittendprofiler og uddannelsesbekendtgørelser med en fælles og en institutionel del (1, 2), som fastsætter de overordnede rammer og formål for uddannelserne. Dimittendprofiler optræder første

Politiske målsætninger

Borgeren i centrum

Professionsbachelor uddannelse

Faglig udvikling

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 23

Lovgivning

Figur 1.1. Illustration af de kontekstuelle faktorer i forhold til professionsuddannelserne i ergoterapi og fysioterapi.

03/02/2022 21.17

24

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

gang i 2016 som en del af revisionsarbejdet med alle de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelsers bekendtgørelser. I dimittendprofilerne ekspliciteres professionernes missioner og kernekompetencer samt konteksten for professionsudøvelsen

(faktaboks 1.3). Dimittendprofilerne bygger bro mellem praksis og uddannelsesinstitutionen ved at tydeliggøre, hvad der kan forventes af en dimittend fra sundhedsvæsenet, til gavn for de faglige miljøer, kollegaer og ledere i den aktuelle praksis.

Faktaboks 1.3. Dimittendprofiler for professionsbachelorer i hhv. ergoterapi og fysioterapi.

Fysioterapeutuddannelsens dimittendprofil (2016)

Ergoterapeutuddannelsens dimittendprofil (2016)

Formålet med professionen er, med udgangspunkt i menneske, krop og bevægelse, at optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne og sundhed gennem livets faser. Fysioterapeuten varetager selvstændigt udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering rettet mod menneskets funktionsevne, sundhed og livskvalitet.

Formålet med professionen er at understøtte og udvikle borgeres og patienters ressourcer og mestring af aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab. Ergoterapi er rettet mod borgere og patienter og grupper af disse i deres kontekst for hverdagslivet.

Ergoterapeuten varetager sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende og rehabiliterende opgaver, herunder behandling, genoptræning og kompensatoriske tiltag i overensstemmelse med samfundets krav.

Fysioterapeutens kernekompetence er at kunne: • Lede, planlægge, udøve, evaluere, udvikle og formidle fysioterapeutisk praksis samt koordinere patient- og borgercentrerede sundhedsindsatser i en innovativ og helhedsorienteret forståelse med respekt for menneskets autonomi og værdighed.

• Foretage test og screening samt diagnostisk og prognostisk udredning og behandling af dysfunktioner i muskuloskeletale og fysiologisk relaterede systemer, smertetilstande samt psykosomatiske problemstillinger.

• Anvende sundhedsteknologiske løsninger samt udvælge og dosere manuel vævsbehandling/ledmobilisering, fysisk træning, genoptræning og rehabilitering gennem kritisk refleksion, klinisk ræsonnering og beslutningstagning.

• Foretage sundhedspædagogisk vejledning og undervisning.

• Samarbejde og kommunikere situationsbestemt med borgere, patienter, pårørende, civilsamfund samt sundhedsprofessionelle parter.

Konteksten for fysioterapeutens virke omfatter sundheds- og velfærdsområderne i stat, regioner, kommuner samt private sundhedsydelser. Fysioterapeuten arbejder evidensbaseret og etisk reflekteret inden for rammerne af Autorisationsloven og forestår behandling, genoptræning, sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på tværs af professioner og sektorer i dansk og globalt perspektiv.

Ergoterapeutens kernekompetencer er: • At identificere og analysere aktivitetsproblemer og ressourcer for at sikre relevant ergoterapeutisk intervention for borger og patient.

• At udvikle aktivitet og deltage i dialog med borger og pa­tient eller grupper af disse.

• At iværksætte kompenserende tiltag i forhold til akutte og varige aktivitetsbegrænsninger ud fra borgerens og patientens ressourcer.

• At udvikle og implementere teknologier i samarbejde med borgere og patienter og øvrige relevante aktører.

• At udvikle og implementere kreative og innovative løsninger på borgeres og patienters aktivitetsproblemer i samarbejde med borgeren og patienten og relevante netværk og i en given hverdagskontekst.

• At varetage administrative, koordinerende og ledelsesmæssige opgaver.

• At medvirke til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder kvalitetssikring.

Konteksten for en ergoterapeuts virke er offentlige og private virksomheder nationalt og internationalt. Ergoterapeuten indgår i monoog tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer med en række forskellige ansvarsområder, f.eks. som behandler, myndighedsperson, vejleder, rådgiver, projektleder, leder, koordinator og iværksætter.

Effekten af ergoterapeutens virke ses ved: • At øge borgere og patienters funktionsevne (krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau) og styrke kontekstuelle faktorer (omgivelser og personlige forhold).

• At borgeres og patienters behov for og ønsker om forandringer på de konkrete hverdagsfaktorer tilgodeses på relevant vis, og at borgere og patienter opnår øget livskvalitet.

Professionens udviklingsperspektiver omfatter udviklings- og forskningsbaseret professionsudvikling. Ergoterapeuten arbejder med afsæt i aktivitetsvidenskab med praksisudvikling inden for det konkrete beskæftigelsesområde.

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 24

03/02/2022 21.17

KAPITEL 1. UDDANNELSE TIL ERGOTERAPEUT OG FYSIOTERAPEUT

Dimittendprofilerne er udarbejdet i tæt samarbejde med aftagerfeltet, herunder repræsentanter fra Danske Regioner, kommuner og privat praksis samt repræsentanter fra de faglige organisationer, de kliniske undervisere, fra uddannelserne og fra de studerende. Dimittendprofilerne fungerer som pejlemærker for de studerende under uddannelsen ved at tydeliggøre de færdigheder og kompetencer, de forventes at besidde efter endt uddannelse, og de kan anvendes i forbindelse med jobsøgning og samtaler. Herudover kan uddannelserne anvende dimittendprofilen i tilrettelæggelsen, udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelserne.

Såvel ergoterapeut- som fysioterapeutuddannelsen blev i 2001 indplaceret som en mellemlang videregående uddannelse med titel af professionsbachelor. Uddannelserne karakteriseres ved at være vekseluddannelser med såvel kliniske som teoretiske elementer. Endvidere har de et højt fagligt niveau, positive evalueringer, mange ansø-

25

gere og høj gennemførselsprocent, ligesom de er velregulerede og anerkendte nationalt som internationalt. Gennem knap 20 år har uddannelserne udviklet sig fra at være små, selvstændige skoler til i dag at være forankret på professionshøjskoler og udbudt i regi af Professionshøjskoleloven (6). Med dette er fulgt krav om forsknings- og professionsbaseret vidensgrundlag, anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter, institutionelle akkrediteringer, sektorielle- og nationale evalueringer samt kvalitetsprocedurer og dokumentation.

Siden uddannelserne i 2001 blev forlænget med 30 ECTS svarende til et semester og fik titel af professionsbachelor, har der været to bekendtgørelsesændringer i hhv. 2008 og 2016 (1, 2, 7, 8). Hver af disse uddannelsesrevisioner har haft særlige kendetegn i lyset af samfundsudviklingen, de politiske målsætninger, aftagernes behov, lovgivningen samt den faglige udvikling. Der har gennem perio­ den været en stadig stigende opmærksomhed på

Faktaboks 1.4. De væsentligste ændringer i de tre bekendtgørelser.

2001 (9, 10)

2008 (7, 8)

2016 (1, 2)

Ændring til professionsbacheloruddannelse med krav om afsluttende fagligt bachelorprojekt på baggrund af videnskabelig metode svarende til 20 ECTS.

Nationale studieordninger.

Der indføres nationale studieordninger gældende for de første 2 studieår og en institutionel del gældende for uddannelsernes afsluttende 1½ år.

Formålet er at kvalificere til at udføre, evaluere og dokumentere hhv. ergotera­ peutiske og fysioterapeutiske opgaver i en evidensbaseret praksis. Formuleringen “Der inddrages forskning i størst muligt omfang” illustrerer den begyndende akademisering af professionerne.

Tværfagligt samarbejde vægter mindst 8 ECTS i det samlede uddannelsesforløb.

Valgfag vægter 26 ECTS inkl. det afsluttende bachelorprojekt. Formålet er to­­ ning af uddannelsen på baggrund af di­ mittendernes egne valg.

Der uddannes til livslang læring, dvs. at dimittenderne forventes at fortsætte deres teoretisk og klinisk kompetence­ givende uddannelse efter afsluttet grund­­uddannelse.

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 25

Der indføres en modulopdelt uddannelse på 14 moduler, der hver afsluttes med intern eller ekstern bedømmelse pba modulets læringsudbytte.

Vidensgrundlaget er professionsbaseret og udviklingsbaseret.

Et tværprofessionelt modul sv.t. 15 ECTS skal afvikles på modul 5, og der er fokus på tværprofessionalitet i den kliniske undervisning.

Der etableres et nationalt samarbejde om valgfag, modul 13 mhp. at styrke mobiliteten mellem danske uddannel­ sesinstitutioner. Valgfag vægter 10 ECTS.

Semesteropdelte uddannelser i 7 semestre, der hver afsluttes med intern eller ekstern bedømmelse samt karakterfastsættelse på baggrund af 7-trins-skalaen.

Målene for læringsudbytte er defineret med afsæt i dimittendernes læring og udarbejdes i overensstemmelse med SOLO-taksonomien. Slutmålene er formuleret på baggrund af den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Der sættes fokus på generiske kompetencer (se faktaboks 1.1) Tværprofessionalitet vægtes 20 ECTS fordelt med 10 ECTS i hhv. den fælles og den institutionelle del af studieordningen.

Toning af uddannelsen i form af valgfrie elementer vægter 20 ECTS med 10 ECTS i hhv. den fælles og den institutionelle del af studieordningen.

03/02/2022 21.17

26

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

at sikre evidens- og forskningsbaserede uddannelser, uddannelsernes og professionernes vidensgrundlag og dimittendernes tværprofessionelle kompetencer samt at øge muligheden for toning af uddannelsen gennem valgfrie elementer.

Uddannelsesrevisionen i 2016 omfattede samtlige sundhedsprofessionsbacheloruddannelser i Dan­mark og var organiseret med styre- og referencegrupper samt nationale udviklingsgrupper i relation til hver uddannelse. Disse var sammensat med bred repræsentation fra de faglige organisationer, aftagerfeltet repræsenteret ved KL, Danske Regioner og privat praksis, repræsentanter for de kliniske samarbejdspartnere, de kliniske undervisere og de studerende samt repræsentanter fra hhv. sektoren og uddannelsesledernetværkene.

For begge uddannelser gælder således, at de gældende bekendtgørelser er præget af samtiden, sundhedsvæsenets udvikling i lyset af de politiske målsætninger, aftagernes behov, et stigende krav om dokumentation og forskningsbasering samt en øget grad af akademisering i begge professioner. I Faktaboks 4.1 fremstilles et historisk rids over de seneste 20 års væsentlige ændringer i bekendtgørelser for de to uddannelser.

Videnstrekanten, vidensgrundlaget og den indre sammenhæng Professionernes vidensgrundlag omfatter såvel grundlæggende kernekompetencer som mere dy­­ namiske kompetencer. Kompetencer som til hver en tid vil afspejle de muligheder og vilkår, hvorunder en professionsbacheloruddannelse formes og former sig.

Begge professioner og deres uddannelser er forankret i tværvidenskabelige discipliner, dog med en vægtning af sundhedsvidenskabelig forskning og professionsbaseret viden. Vidensgrundlaget er en væsentlig markør i relevansen og kvalitetsudviklingen af uddannelserne og indgår i uddannelsernes kvalitetsarbejde, herunder de institutionelle evalueringer, akkrediteringer og audits samt de nationale kvalitetsmålinger, hvor der måles på en række parametre defineret af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt dialog med aftagerfeltet lokalt.

Vidensgrundlaget belyses og dokumenteres ud fra parametre såsom: relevansen for aftagerne,

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 26

graden af implementering af ny viden fra det kliniske felt, andelen af forskningsbaseret litteratur, graden af vidensflow mellem grund, – eftervidereuddannelse og forskning, andelen af eksterne undervisere fra det kliniske felt, andelen af adjunkter/lektorer med ph.d.-grad samt størrelsen af vidensproduktion og -omsætning, herunder antallet af publikationer etc. Derudover er relevansen og kvalitetsudviklingen af vidensgrundlaget et centralt omdrejningspunkt i uddannelsernes kvalitetsudvikling og indgår derfor som et vigtigt element i uddannelsernes godkendelsesprocedure af kliniske samarbejdspartnere i forhold til den kliniske del af uddannelserne.

Figur 1.2. søger at indfange de mange øvrige strategiske elementer i snitfladerne mellem ud­ dannelsernes vidensgrundlag og en samlet kvalitetssikring belyst i en videnstrekants forståelse.

Vidensproduktion og -omsætning ses som et samspil mellem grund- og efter/videre-uddannelse, forskning og det kliniske felt.

I 2016 bekendtgørelserne defineres begge uddannelser som fuldtidsstudier svarende til 7 semestre af hver 30 ECTS (European Credit Transfer System). Af de 210 ECTS udgør 168 ECTS uddannelsernes teoretiske elementer, imens 42 ECTS svarende til 28 uger udgøres af klinisk un­dervisning. Som bilag til begge bekendtgørelser fremgår vidensgrundlaget defineret ud fra det videns-, færdigheds- og kompetenceniveau, som dimittenderne vil have efter afsluttet uddannelse (1, 2). Slutmålene er defineret iht. kvalifikations­ rammen for livslang læring på videregående uddannelser (11).

Begge uddannelser tilrettelægges inden for følgende fagområder, som konstituerer og definerer vidensgrundlaget (faktaboks 1.5).

Uddannelserne struktureres i semestre af 30 ECTS, og til hvert semester er defineret en række mål for læringsudbytte, der rammesætter et se­mesters tema og fokus for studie – og lærinsgaktiviteter. De studerendes læring bedømmes ved interne eller eksterne prøver via beskikkede censorer fra censorkorpsene. Prøveformerne veksler mellem skriftlige, mundtlige, kliniske/praktiske og multiple choice-baserede prøver i overensstemmelse med undervisningens formål, indhold, metode samt mål for læringsudbytte. Gennem­gående er det, at fagområderne ergoterapi og fysioterapi bedømmes i hvert semester. Herudover indgår også andre fagområder som fx de naturvidenska-

03/02/2022 21.17

KAPITEL 1. UDDANNELSE TIL ERGOTERAPEUT OG FYSIOTERAPEUT

27

Figur 1.2. Videngrundlag for Professionsbachelrouddannelsen i fysioterapi UCN (11).

belige fagområder ved selvstændige prøver eller som forudsætningskrav.

Jf. Eksamensbekendtgørelsen skal mindst 1/3 af ECTS-pointene bedømmes ved ekstern censur. Det svarer til 70 ECTS, hvoraf det afsluttende bachelorprojekt udgør 20 ECTS. En stor andel af de beskikkede censorer er ansat i professionernes kliniske felt, hvilket er en stor force for samarbejdet og sikrer en høj grad af aftagercensorer i

censorkorpsene og videndeling na­­tio­nalt. Derforuden sikres en sammenhæng til ekstern vurdering af et dynamisk og fortsat relevant vidensgrundlag i uddannelsernes prøveafvikling og målsætning for læringsudbytte.

Censorformandsskaberne er en væsentlig ekstern aktør ift. uddannelsernes kvalitetssikring og –udvikling, og deres virke hjemles i Eksamensbekendtgørelsen (13). Censorformandskabet re­­

Faktaboks 1.5. Fagområder i uddannelserne til hhv. ergoterapeut og fysioterapeut.

Fagområder

Ergoterapi

Fysioterapi

Sundhedsvidenskabelige fag

147 ECTS

145 ECTS

Naturvidenskabelige fag

21 ECTS

40 ECTS

Humanistiske fag

21 ECTS

15 ECTS

Samfundsvidenskabelige fag

21 ECTS

10 ECTS

Heraf 20 ECTS valgfrie elementer og 20 ECTS tværprofessionelle ECTS, der afvikles i uddannelsernes teoretiske og kliniske elementer.

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 27

03/02/2022 21.17

28

KLINISK PRAKSIS I ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

præsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionerne og rådgiver desuden Uddannelses- og forskningsstyrelsen ved beskikkelse af censorer. Desuden afgiver formandskabet en årlig beretning på baggrund af censorernes evalueringer af samtlige eksterne prøver på landsplan for så vidt angår eksaminationsgrundlaget, eksamensformerne samt kvaliteten af samarbejdet. Årsrapporterne tilgår institutionerne og indgår således i grundlaget for evaluering af uddannelserne og/eller fagområderne. ­ Endelig besvarer censorformandskabet høringer om ud­­dannelsernes bekendtgørelser og nationale og institutionelle studieordninger og indgår i løben­ de dialog med såvel uddannelseslederne som ­ med ministeriet gennem formelle møderækker.

Censorfunktionen er således en væsentlig del af uddannelsernes kvalitetssikring.

Kvalitet og sammenhæng i uddannelsernes teoretiske og kliniske elementer Uddannelsesbekendtgørelserne rammesætter sam­­arbejdet mellem uddannelserne og de kliniske samarbejdspartnere (faktaboks 1.7).

Uddannelsesinstitutionerne har således et tæt og velreguleret samarbejde med de kliniske samarbejdspartnere om kvalitetsudviklingen og sik-

ringen af uddannelserne. De kliniske samarbejds­partnere godkendes gennem institutionelle god­ kendelsesprocedurer og indgår som del af den samlede uddannelse i alle formelle evalueringer af uddannelsen, såvel nationale og institutionelle som uddannelsesspecifikke evalueringer.

Desforuden evalueres den kliniske del af ud­dannelsen særskilt gennem uddannelsernes lø­ben­de evalueringer samt årlige dimittend- og aftageranalyser. Sidstnævnte som en følge af institutionsakkrediteringer, hvor det er et krav, at der foretages systematiske kvalitetssikringsarbejde af klinisk undervisning og uddannelse (14).

Begge uddannelser samarbejder bredt med både regional, kommunal og privat praksis om den kliniske uddannelse og undervisning. Derforuden kendetegnes begge uddannelser af et tæt og lokalt samarbejde med omverdenen gennem diverse uddannelses- og studieaktiviteter, fx med virksomheder, borger- og patientforeninger, idrætsklubber, folkeskoler og daginstitutioner samt øvrige offentlige institutioner.

Begge uddannelser har historisk set været kendetegnet ved at være vekseluddannelser med en andel af klinisk uddannelse svarende til 42 ECTS, som har udgjort en væsentlig andel af uddannelserne. Kvaliteten i uddannelserne samlet set danner grundlag for relevansen for begge uddannelser og dermed også grundlag for kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Faktaboks 1.7. Bekendtgørelse til professionsbachelor i ergoterapi og fysioterapi (1, 2).

I §3 beskrives ansvar, varighed, struktur og tilrettelæggelse § 3. Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk undervisningssted) til rådighed, samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske undervisning).

Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og institutionen skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab, og som skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet (det kliniske undervisningssted). Et praktiksted (klinisk undervisningssted) udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af institutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet (det kliniske undervisningssted) er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken (den kliniske undervisning) i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet (klinisk undervisningssted), at der er tilknyttet kliniske under­ visere, der er fysioterapeuter, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken (det kliniske undervisningssted) opfylder følgende: 1) Ved praktik (den kliniske undervisning) forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede fysioterapeutiske indsats.

2) Praktikken (den kliniske undervisning) finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner, herunder klinikker samt andre relevante institutioner, og foregår under supervision og vejledning (4,5).

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 28

03/02/2022 21.17

KAPITEL 1. UDDANNELSE TIL ERGOTERAPEUT OG FYSIOTERAPEUT

29

Figur 1.3. Illustration af fokusområder for godkendelse af kliniske undervisningssteder.

Organisering og ledelse

Uddannelsesmiljø

Fagligt miljø

Udviklingen af vidensgrundlaget, de politiske målsætninger samt udviklingen i det kliniske felt definerer foruden bekendtgørelsen de krav og forventninger, der ligger til grund for den kliniske uddannelse og undervisning. Der er øget opmærksomhed på, hvordan de kliniske samarbejdspartnere varetager uddannelsesopgaven og løbende sikrer kvaliteten og relevansen heraf. For at være godkendt som klinisk undervisningssted skal man leve op til de formelle regler, som fremgår af de to uddannelsers uddannelsesbekendtgørelse og aktuelle studieordning samt uddannelsesinstitutionens øvrige krav. Uddannelsesbekendtgørelsernes §3 (faktaboks 1.7) stiller krav om, at samarbejdet er beskrevet i forpligtende aftaler, der offentliggøres på institutionernes hjemmesider.

Såfremt institutionen vurderer, at kvaliteten og eller relevansen på det kliniske undervisningssted ikke lever op til kravene, mistes godkendelsen som klinisk undervisningssted.

Følgende overordnede fokusområder knytter sig til godkendelsesprocedurerne:

Centrale kriterier, som knytter sig til de tre fokusområder, kan tage afsæt i nedenstående Organisering og ledelsesmæssige forhold i relation til uddannelsesopgaven: • ledelsesmæssigt samarbejde med uddannelserne/institutionerne • systematiske evalueringer og løbende kvalitetsudvikling og dokumentation

Klinisk_praksis_i_ergoterapi_og_fysioterapi.indd 29

• patient/borgergrundlaget, eventuelle specialisering • organisering af uddannelsesopgaven, herunder ansættelse af klinisk underviser • tilstedeværelsen af faglige og pædagogiske formelle kompetencer hos den kliniske underviser samt en plan for kompetenceudvikling • tilstedeværelsen af fysisk uddannelse og læ­­ ringsmiljø Fagligt miljø: • den faglige opgave/miljø, eventuelle specialer • mono- og tværprofessionelle faglige miljøer • forsknings- og udviklingsopgaver og implementering af nyeste viden • kvalitetssikring og dokumentation af sundhedsydelserne • adgang til nyeste viden, fx via databaser Uddannelsesmiljø og pædagogisk miljø (forhold): • tæt formelt samarbejde med uddannelsens ad­ junkter/lektorer/docenter • Varetagelse af den didaktiske opgave, læringsmiljø, mål for læringsudbytte, personlig/faglig udvikling • passende niveau i den kliniske undervisers uddannelse, funktion og kompetencer Kravene til den kliniske del af uddannelserne er således knyttet an på faktorer som et højt fagligt niveau, at uddannelsesopgaven er eksplicit og kontinuerligt dokumenteret og udviklet, samt at

03/02/2022 21.17