Issuu

Grundforløb 2 – PAU

Grundforløb 2 – PAU Christine Filtenborg, Trine Ungermann Fredskild, Line Bach Holm, Kasper Finn Johansson, Charlotte Lehde, Michelle Pohl Nielsen, Cecilie Bindslev Rosentoft, Ane-Mette Sand og Maurice Tillman

Gads Forlag

Grundforløb 2 – PAU © 2017 - Gads Forlag og Maurice Tillmann Forlagsredaktion: Stine Friis Møller og Trine Ungermann Fredskild Tilrettelæggelse: Gads Forlag og Maurice Tillmann Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: LYMI Repro og tryk: Clemenstrykkeriet, Lithauen

Fotos Polfoto: 52, 111, 117, 138, 140, 143, 155 Scanpix: 53, 229 Hape: 68 Sundhedsstyrelsen: 134 Undervisningsministeriet: 136 naturephotos.dk: 139 BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed: 233, 234 Tegninger Kristof Bien: 107, 115, 118, 119, 138, 159, 165

ISBN: 978-87-12-05391-0 1. udgave, 1. oplag Bogen er fagfællebedømt

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelser i anmeldelser.

Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye SOSU-bøger. Bogens hjemmeside med onlineudgave og supplerende materiale findes på www.gad.dk/Grundforløb-2-PAU

Gad Ekstra Gads Forlag har udviklet en App som supplement til lærebøgerne. App’en hedder Gad Ekstra. Gad Ekstra er en app, der kan scanne tekst, billeder, figurer og modeller. Når en tekst eller et billede scannes, vil indholdet blive uddybet. Det kan ske ved små filmklip, der dukker op ved scanningen, og som kan uddybe teksten på en illustrativ måde. App’en kan således variere læsningen og tilføre ny viden. Anvendelsen af APP’en stimulerer forskellige læringsstile, og App’en er derfor positivt fokuseret på læring. Gad Ekstra er intuitiv og nem at anvende. App’en opsamler informationer om det, man har scannet, så man kan se det efter følgende – også uden at skulle tilbage til lærebogen. I lærebogen vil tekst angive, hvor og hvad man kan scanne.

Indhold 13 Kapitel1 Læring, refleksion og evaluering 37 Kapitel 2 Den pædagogiske sektor 59 Kapitel 3 Samspil med andre 87 Kapitel 4 Professionel kommunikation 103 Kapitel 5 Psykologi 127 Kapitel 6 Det pædagogiske arbejde 169 Kapitel 7 Den sunde krop 191 Kapitel 8 Velfærdsteknologi, digitale medier og IT 213 Kapitel 9 Arbejdsmiljø og sikkerhed 237 Kapitel 10 Samfundsfag 256 Stikord

GF2-bogen (Pædagogisk Assistent) LÆSEVEJLEDNING Denne bog henvender sig til dig, der starter på grundforløbets 2. del (GF2). Bogen dækker målene for uddannelsen, undtagen valg- og grundfag. Bogen har fokus på PA-uddannelsen.

BOGENS OPBYGNING De enkelte kapitler er tematiserede og dækker uddannelsesspecifikke mål. Derudover er der kapitler, der dækker fagene Psykologi og Samfundsfag. Kapitlerne indledes med en læsevejledning, der tager afsæt i målene, hvor du får at vide, hvad du skal have forstået, når du har læst kapitlet, og hvad du skal kunne, når du har arbejdet med stoffet. At ‘arbejde med stoffet’ vil sige, at du laver de øvelser og refleksionsopgaver, der er placeret med jævne mellemrum i teksten. Efter læsevejledningen står målpindene for faget. Dernæst er der et afsnit, der for klarer, hvorfor du skal vide noget om det pågældende fag, hvor udvalgte mål for faget kobles sammen med nogle af de praktiske opgaver og problemstillinger, der ligger inden for faget. Til sidst i kapitlets indledning er der en case, der dækker problemstillinger inden for faget. Det er en god idé at vende tilbage til casen flere gange undervejs i din læsning, hvor du reflekterer over, hvordan du kan anvende din nye viden i forhold til casen. Kapitlerne indeholder illustrationer, der har til formål at fremme din forståelse af stoffet. Kapitlerne kan også indeholde faktabokse, refleksionsøvelser, opgaver og mindre cases, der leder din opmærksomhed hen på bestemte problemstillinger, dilemmaer eller emner. Kapitlerne afsluttes med 3 praktiske spørgsmål i relation til den indledende case. Spørgsmålene lægger op til, at du anvender den viden og de færdigheder, som du har tilegnet dig undervejs. Derudover afrundes kapitlet med en kapitelopsummering, hvor hovedpunkterne fra kapitlet ridses op. Det er en god idé at læse kapitelopsummeringen, inden du går i gang med at læse resten af kapitlet, da det kan give dig et overordnet indblik i kapitelindholdet, stimulere din forforståelse og måske gøre det nemmere for dig at forstå stoffet. God læselyst – og held og lykke med din uddannelse! Maurice Tillman København 2016 8

Målene for GF2, den pædagogiske assistentuddannelse

Bekendtgørelse: en række regler, der supplerer og ud dyber lovens regler. Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse beskriver målene for, hvad Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har bestemt, at du skal lære på din erhvervsuddannelse. Du kan læse hele bekendtgørelsen på www. retsinformation.dk

I Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse (2015) ser målene for, hvad du skal kunne for at blive optaget på hovedforløbet, ud som nedenfor.

KOMPETENCER FORUD FOR OPTAGELSE TIL SKOLEUNDERVISNING I HOVEDFORLØBET § 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1. Metoder til dokumentation af eget arbejde. 2. Målgruppe-tilpasset faglig formidling, herunder til kolleger og pårørende. 3. Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for det pædagogiske område. 4. Kommunikationsteori, herunder viden om kommunikation i forhold til forskellige målgrupper. 5. Kulturforståelse og inddragelse af den pædagogiske målgruppe. 6. Relevante pædagogiske metoder, herunder konflikthåndtering, vejledning, guidning og motivationsarbejde. 7. Sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold. 8. Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur og eksponentiel vækst. 9. Gældende ergonomiske principper ved jobudøvelsen. 10. Relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked, særligt i forhold til forskellige målgrupper i det pædagogiske arbejde. 11. Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold, herunder tavshedspligt. 12. Den pædagogiske sektors opbygning, faggruppens placering og det tværfaglige samarbejde. 13. Aktuel velfærdsteknologi og digitale medier, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, under hensyntagen til målgruppen. 14. Hensigtsmæssig anvendelse af digitale og sociale medier i det pædagogiske arbejde, både som aktivitet og som redskab til faglig dialog og formidling. 15. Faktorer der påvirker det enkelte menneskes sundhed. 16. Kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære. 17. Kostens sammensætning, herunder beregning af energibehov og -forbrug, vitaminer og næringsstoffer. 18. Sundheds- og hygiejneopgaver på den pædagogiske arbejdsplads. 19. Sundhedsfremmende arbejde. 9

20. Inklusionsbegrebet i det pædagogiske arbejde. 21. Udviklingspsykologiske perspektiver og retninger, der er relevante for pædagogisk arbejde med det lille barn. 22. Undervisning, didaktik og inklusion i grundskolen. 23. Aktuelle metoder i det pædagogiske arbejde inden for handicap- og psykiatriområdet, herunder kendskab til rehabilitering og faktorer der fremmer eller hæmmer menneskers motivation for egenomsorg. 24. Målgrupperelevante pædagogiske aktiviteter – herunder fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter. 25. Aktiviteters betydning for sundhed og trivsel. 26. Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre. 27. Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1. Metoder til dokumentation og faglig formidling i skrift og i tale, under hensyns tagen til modtagerens forudsætninger. 2. Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet. 3. Metoder til at kommunikere og samarbejde med andre fagpersoner, børn, forældre, borgere og pårørende. 4. Metoder til at anvende konfliktnedtrappende kommunikation. 5. Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere. 6. Redskaber til at udøve jobfunktionen under hensyntagen til de sikkerhedsmæs sige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler. 7. Demonstration af, hvordan man indretter arbejdsstedet og bruger sin krop efter gældende ergonomiske principper. 8. Metoder til forebyggelse af institutionsinfektioner. 9. Metoder til at forebygge psykisk og fysisk vold. 10. Forklaring af egen faglig og professionel rolle i samarbejdet med andre. 11. Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for det pædagogiske område. 12. Brancherettet velfærdsteknologi og digitale medier til pædagogiske aktiviteter og elektronisk kommunikation. 13. Metoder til at understøtte fysisk og psykisk velvære gennem kost og motion. 14. Behandle statistiske informationer om kostens sammensætning og betydning for fysisk og psykisk velvære. 15. Identifikation af forhold omkring sundhed og påpegning af sundheds- og hygiejneopgaver på den pædagogiske arbejdsplads. 16. Redskaber i det sundhedsfremmende arbejde. 17. Identifikation af forskellige pædagogiske målgrupper, herunder beskrivelse af målgruppens forudsætninger for udvikling.

18. Demonstration af, hvordan man igangsætter rehabiliterende pædagogiske aktiviteter. 19. Metoder til at igangsætte aktiviteter med betydning for sundhed og trivsel for forskellige pædagogiske målgrupper. 20. Metoder til at reflektere over egen praksis. 21. Demonstration af, hvordan man møder den pædagogiske målgruppe og på rørende på en etisk, empatisk og respektfuld måde. 22. Professionel ageren i et fagligt fællesskab. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1. Dokumentere eget arbejde og varetage faglig formidling til den pædagogiske målgruppe samt til kolleger og pårørende, 2. Anvende faglig kommunikation i skrift og i tale med samarbejdspartnere, børn, forældre, borgere og pårørende, 3. Udøve jobfunktionen under hensynstagen til de grundlæggende sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje i det pædagogiske arbejde, 4. Deltage i det professionelle samarbejde på tværs af faggrupper og forstå betydningen af at arbejde inden for relevant lovgivning, der vedrører samarbejdsflader på det pædagogiske arbejdsmarked i forhold til forskellige pædagogiske målgrupper, 5. Planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter, der gør brug af velfærdsteknologi, digitale og sociale medier, 6. Anvende digitale medier i simple pædagogiske situationer som redskab til faglig dialog og formidling, 7. Medvirke i det sundhedsfremmende arbejde i relation til den pædagogiske målgruppe, 8. Vejlede i valg af hensigtsmæssig livsstil ud fra viden om, hvad kost og motion betyder for fysisk og psykisk velvære, og hvordan det kan understøtte et godt arbejdsliv, 9. Planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter målrettet forskellige pædagogiske målgrupper, 10. Indgå i det pædagogiske arbejde med inklusion under hensyntagen til den pædagogiske målgruppes forudsætninger for udvikling, 11. Planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter under hensyn til den pædagogiske målgruppes sundhed og trivsel, 12. Møde den pædagogiske målgruppe, pårørende og kolleger på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter, og 13. Udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger.

Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1. Dansk på D-niveau, bestået. 2. Samfundsfag på E-niveau, bestået. 3. Idræt på F-niveau, bestået. 4. Psykologi på F-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1. Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014. 2. Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Kilde: Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse, BEK nr. 1638 af 15/12/2015

1 Læring, refleksion og evaluering Af Kasper Finn Johansson

16 Læring 20 Studie- og læseteknik 21 Faglig læsning 22 Læsestrategier 27 Strategi for læsning af en tekst 29 Mere om læring 29 Ansvar for egen læring 30 En specialiseret tilgang til læring 31 Evaluering 34 Referenceliste

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Læsestrategier

Selvevaluering

Læringsbarrierer

Læring, refleksion og evaluering

Studieteknik

Aktiv læsning

Figur 1.1 Kapitlets hovedpunkter

DETTE SKAL DU HAVE FORSTÅET, NÅR DU HAR LÆST KAPITLET •• Hvad refleksion, læring, læringsbarrierer og evaluering er •• Hvordan du bedst læser en tekst, og hvilke læsestrategier der kan benyttes til dette.

DETTE SKAL DU KUNNE, NÅR DU HAR ARBEJDET MED STOFFET •• Anvende studieteknik og forskellige læsestrategier •• Evaluere og selvevaluere •• Undre dig og stille undrende spørgsmål.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

MÅLPINDE Viden •• Metoder til at reflektere over egen praksis Færdigheder •• Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring Kompetencer •• Anvende metoder til demonstration af motivation og aktiv deltagelse i læreprocesser, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger •• Reflektere over og tage ansvar for egen læring.

CASE Peter er 22 år, og Marie er 37 år, og de er begge to lige startet på deres nye uddannelse på GF2. Peter synes selv, at han er topmotiveret. Han har fundet ud af, hvad han vil, og hvordan fremtiden er for ham. Maria har lidt større betænkeligheder med det at skulle gå i skole – dels er det efterhånden en del år siden, og dels gik skolen dengang ikke så godt for hende. De taler sammen i kantinen over en kop kaffe. Peter spørger Marie om, hvordan hun er havnet på denne uddannelse. Hun svarer, at hun efterhånden havde en del erfaring fra faget, men ikke rigtig kunne komme videre med det, hun gerne ville, da det kræver en uddannelse og “nogle papirer”, som hun udtrykker det. Peter derimod har egentlig ikke nogen erfaring, ud over de få dage hvor han var i virksomhedsforlagt undervisning (virksomhedsforlagt undervisning er det samme som praktik og begge begreber vil bruges i bogen) tidligere på året, men han ved, at det er det, han vil, da han føler, at arbejdet giver mening. Det, at der ikke er “en masse bøger, der skal læses”, synes han, er skønt. De taler om, hvor godt der er, at de nu har muligheden for at lære noget om, hvordan de selv bedst lærer. Det beroliger Marie rigtig meget. Peter og Marie bliver hurtigt klare over, at der er en del opgaver, der både skal læses og skrives. Heldigvis har både Maria og Peter mulighed for at få det bedste ud af deres nye skoleperiode og uddannelsen som helhed. De ved allerede nu, at der er hjælp at hente – og hvordan de kan komme videre med uddannelsen. De skal bare tage fat.

HVORFOR SKAL DU VIDE NOGET OM LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING? Læring er fundamentet for al udvikling. Refleksion og evaluering er fundamentet for læring. Det “at lære at lære” åbner mange muligheder for bedre at kunne forstå sig selv og sin omverden. I løbet af din uddannelse vil du blive præsenteret for mange nye ting, som du skal tilegne dig, både praktisk og teoretisk. At kunne reflektere over og evaluere din indsats, giver dig de bedste betingelser for at lære det, du skal. Når 15

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

du har viden om læringsprincipper og -strategier, kan du bruge dem som værktøjer til at gøre det nemmere for dig at tilegne dig den viden og de færdigheder, der skal til, for at du kan klare uddannelsens og fagenes krav. Med tilstrækkelig viden om læring, kan du lære ikke kun nemmere, men også hurtigere og meget mere.

Læring Læring kan defineres på forskellige måder. I denne bog læner vi os mest op ad en definition, der siger, at læring er at tilegne sig færdigheder (noget du gør) eller kundskaber (noget du kan), ofte ved en arbejdsproces (fx læse, skrive eller træne), som du selv har indflydelse på. Du har med andre ord et medansvar for, hvordan du lærer, og hvordan du aktivt er medvirkende til at lære.

HVORDAN DU LÆRER BEDST Dette kapitel er en introduktion til, hvordan du som elev bedst lærer. Det er sat sammen på en lettilgængelig måde med tekster, der indeholder teori og øvelser. Øvelserne skal du enten lave alene som refleksion over det, der lige er læst, eller i mindre grupper for at få sat ord på dine refleksioner sammen med andre. For at få det fulde udbytte af bogen er det vigtigt, at du laver øvelserne, som de er beskrevet. Inden du går i gang med teorien, er det også vigtigt, at du får gode arbejdsvaner og -redskaber, der gør, at du får mest muligt ud af både at læse bogen og din videre uddannelse. Det er vigtigt at skelne mellem læring og undervisning. Læring kan foregå mange forskellige steder. Det kan ske, mens du står i badet om morgenen, mens du sidder i bilen eller på cyklen, mens du går midt i supermarkedet osv. Det er ikke sikkert, at der er andre tilstede, når du lærer noget. Derimod kræver undervisning en form for formalisering, dvs. et bestemt sted, person eller emne, som der undervises i. For eksempel er en klasseundervisning givet af tid (fx kl 8.15), et sted (lokale U-12), et hold og en underviser. Det bliver dog mere og mere almindeligt, at undervisning også kan foregå online, som er defineret uden tid og sted. I bedste fald foregår der læring i undervisningen, men læring foregår også uden for undervisningen, fx når du læser tekster, løser opgaver, taler med studiegruppen osv.

MÅLSÆTNING Da du nu har valgt at gå i gang med en uddannelse, er det vigtigt, at du udarbejder nogle mål for, hvad du vil med uddannelsen. Det skal være en samlet målsætning for hele uddannelsen, ikke kun praktikken eller skoleperioderne. I målsætningen ligger også et ambitionsniveau. Hvad og hvor meget kan og vil du nå? Hvad er du villig til at byde ind med? Hvad forventer du af dig selv og af din studiegruppe? 16

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Portfolio: er et sted, hvor du løbende igennem din uddannelse kan opbevare produktioner, opgaver og andet, der dokumenterer din udvikling, og afslutningsvist “hvor langt du er nået”. Der findes generelt to slags portfolier. En arbejds portfolio, hvor du løbende lægger arbejder op, som underviseren kommenterer og giver feedback på. En præsentationsportfolio, hvor du lægger godkendte opgaver, som du evt. skal bruge til eksamen

Al læring og undervisning på skoler er målstyret. Det vil sige, at underviserne har nogle overordnede mål, der skal leves op til. Måden de opnås på kan variere fra forløb til forløb og er forskellig fra de enkelte lærere. I starten af bogen har vi gengivet de mål, der er til den pædagogiske assistentuddannelse. Læsemål er de mål, som underviseren, gruppen eller du selv stiller for den enkelte læsning. Hvis underviseren ikke stiller dem op, er det en god ide, for din egen lærings skyld, at spørge efter dem. Underviserne skal have læsemål for alle tekster. I starten af disse kapitler i bogen står der fx “Dette skal du have forstået, når du har læst kapitlet”.

LÆRINGSMÆSSIGE RESURSER OG BEGRÆNSNINGER Hvordan lærer jeg bedst? Hvad er mine stærke og svage sider? Hvad gør jeg for at lære bedst? Når du går i gang med en læringsproces som fx en uddannelse, kan du på et tidspunkt ramme et punkt, hvor det kan føles svært for dig at komme videre. Det er det, som man kalder en “barriere for læring”. Det er lidt som en bom i et p-hus. Du kan ikke komme videre, før du har fundet billetten og betalt. I læringssituationer kan betalingen være i form af at bede om hjælp, læse og undersøge stoffet igen, få andre til at forklare osv. Også her gælder det, at det er de færreste, der kan gå igennem et lærings- og uddannelsesforløb uden at komme ind i nogle barrierer for læring.

BARRIERER FOR LÆRING Når du starter en uddannelse, og generelt når du ønsker at lære noget, kan der også ske det, at du på et tidspunkt rammer “muren”. Med det skal forstås, at du støder på opgaver eller emner, der er svære for dig at forstå. Du har svært ved at “knække koden” og opfatter det derved som en barriere. Nedenfor er beskrevet forskellige barrierer, der kan optræde både hos dig selv og hos holdkammerater. Nogle barrierer kan du kun observere hos andre, men er blind for hos dig selv, såsom det at se, hvordan du træder ind i et rum. Virker du genert, har du ‘gå på mod’, er du ‘for meget’, eller hvordan passer din måde at være på til situationen? Et andet eksempel kan være, hvordan man er i undervisningen. Nogle spørger om alt, selvom de godt ved det. Andre spørger ikke om noget, selvom de egentlig gerne ville. Derfor er det vigtigt, at du lytter til de tilbagemeldinger, som du får fra både undervisere, vejledere, holdkammerater og andre.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

FORMELLE BARRIERER

Outsourcing: når en virksomhed vælger at købe varer eller ydelser hos en underleverandør i stedet for selv at producere dem

Dysfunktioner Nogle har svært ved ord (dysleksi) eller tal (dyskalkuli). Det kaldes også i daglig tale for ord- og talblindhed. Det skal ikke forstås på den måde, at man ikke kan se ord eller tal, men at man ser dem på en anden måde end andre, der ikke har de besværligheder eller det handicap. Farveblinde kan godt se farver, men de ser måske grøn, hvor andre ser blå.

Hvis du allerede ved, at du har en af disse dysfunktioner, eller har mistanke om det, er det vigtigt at kontakte en vejleder, så du kan blive testet. Så kan du få den nødvendige hjælp og støtte gennem uddannelsen. Det kan være et støtteprogram til computeren, en mentorstøtte eller studiestøtte af anden art. Alle i Danmark skal have lige mulighed for at tage en uddannelse uanset funktionsnedsættelse. Det kan være svært at acceptere, at man har en funktionsnedsættelse, men når du kommer over det, er der stor hjælp at hente. Der er også andre funktionstab (hørelse, syn, bevægelse m.v.), der kan have indflydelse. Også her gælder det, at det kan testes, og heldigvis findes der hjælpemidler, der i et eller andet omfang kan kompensere for tabet. En anden formel barriere for læring kan være tid. Tidsmæssigt er der forskel på at være enlig mor til 3, med hvad der dertil hører af arbejde, og på at være 19 år og fuldtidsstuderende. Vær realistisk overfor dig selv i forhold til, hvor meget tid du har. Det at tage en uddannelse er for mange mere tidskrævende end et almindeligt 37-timers arbejde. Da mange opgaver skal laves i grupper, er det vigtigt, at du har realistiske forventninger til dig selv og dine gruppemedlemmer.

UFORMELLE BARRIERER

Feedback Feedback er en væsentlig del af din uddannelse. Samtidig kan feedback være en barriere for mange. Det kan i starten opfattes som kritik, som at du “har gjort noget forkert”, eller at du “ikke er god nok”.

Feedback er, hvad ordet reelt betyder – en tilbagemelding. Det er ikke en kritik i negativ forstand, hvor du bliver talt ned til eller irettesat. Derimod er det en øvelse i, at du som elev skal tage imod læring fra nogle, der enten ved mere om et emne, end du selv gør, eller har et perspektiv eller et spørgsmål, som kan være gavnligt for dig at overveje. Så start med at lytte til det, der bliver sagt eller skrevet. Formålet med det er at gøre dig dygtigere og bidrage til, at du kan arbejde videre på et nyt niveau efterfølgende. En god praksis er altid at stille mindst tre uddybende, afklarende spørgsmål, 18

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

når du får kritik, fx “Kan du komme med et eksempel?” eller “Kan du præcisere, hvad det er, du mener?” På den måde bliver det nemmere at forholde sig til. Vaner For de fleste er det en omvæltning at skulle lære. Dette gælder uanset, om der er tale om børn, der skal lære at binde deres snørebånd, eller den ældre, hvis krop gradvist bliver svagere, så det ikke er muligt at gøre de samme ting som før. De skal alle til at lære noget nyt. Ligeledes skal du i skolen, eller i forbindelse med enhver uddannelse du er i gang med, også til at lære noget nyt. Dine vaner og “vi plejer at gøre …” kan være en stor barriere for dig i din hverdag på jobbet og i skolen. For langt de fleste er det vigtigt at lægge gamle vaner bag sig for at kunne lære noget nyt – og måske endda på en ny måde. Når du indgår i et læringsforløb, er det vigtigt, at dine vaner ændres. Det er meningen med en uddannelse. Ligeledes er det vigtigt for dig at gøre personer i dine daglige omgivelser opmærksomme på, at dine vaner nok vil ændre sig hen over tid. Selvbillede Det er næsten umuligt at bevare dit selvbillede fuldt ud, når du gennemgår en uddannelse eller et trænings- og læringsforløb. Det er faktisk meningen, at du skal ændre dig, og derigennem også ændre dit billede af dig selv, i dette tilfælde fra at være ufaglært til at være faglært som pædagogisk assistent. Hvis du ikke ændrer dig, og derigennem dit selvbillede i løbet at uddannelsen, vil du heller ikke udvikle dig, fordi al udvikling indebærer ændringer.

Samtidig kan det være hårdt at ændre ens selvbillede. Det kan sammenlignes lidt med en tur i rutschebanen. Det går op og ned, det drejer og svinger. Det kan være sjovt, men det kan også være lidt ubehageligt. Forskellen er, at rutschebanen ender, hvor den startede – et uddannelsesforløb bringer dig hele tiden nye steder hen. Reframing Reframing er at omdefinere opfattelsen af en situation for at skabe nye perspektiver og dermed nye muligheder. Man sætter oplevelsen ind i en ny ramme. Hvis du fx siger om dig selv “Jeg er ikke god til matematik”, kan du reframe den opfattelse ved i stedet at sige “Jeg har aldrig haft særlig stor interesse i matematik. Derfor har jeg ikke lært det ordentligt. Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan man lærer matematik, fx hvilken læsestrategi man skal bruge. Nu er jeg klar til at lære det”. Ved at sætte situa tionen i en ny ramme, ændrer du dit perspektiv på dine evner og skaber mulighed for, at du rent faktisk kan lære det.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Resume: en kortfattet gengivelse af de væsentligste hovedpunkter i en given tekst.

Studie- og læseteknik

Referat: en sammenhængende og forklarende gengivelse af de væsentligste hovedpunkter.

LÆSNING AF FAGTEKSTER Fagtekster er tekster, som handler om noget, der relaterer sig til et fag. Det kan være tekster i en lærebog som denne eller fagtekster på en hjemmeside. Når man læser en fagtekst, handler det om, at man gerne vil lære noget. Skal du få det optimale ud af din læsning kan du benytte dig af forskellige teknikker. Det kan være at udarbejde et resume eller referat af det, du har læst, lave brainstorm, ordbetydningskort eller mindmapping.

Brainstorm: en øvelse, som man oftest laver i begyndelsen af et undervisningsforløb eller projektforløb. Det er en øvelse, hvor du siger, hvad du umiddelbart tænker på om et emne. Et eksempel kunne være, at du skal i gang med et emne, der har overskriften børns udvikling. Hvad kommer du til at tænke på, når du hører og ser ordene? Når man laver brainstorm, lader man sine tanker og ideer komme frem uden i første omgang at være kritisk over for dem.

ORDBETYDNINGS-KORT Hvad står der i ordbogen? Forklar ordets betydning med dine egne ord:

Skriv ordet:

Ordbetydningskort: et kort med et udvalgt ord eller begreb, der arbejdes med på forskellig måder. På den måde belyses ordet fra forskellige perspektiver.

Skriv ordet på dit modersmål eller på engelsk:

Mindmapping: en metode til at skabe overblik og et mentalt huskekort over et emne, hvor man grupperer undertemaer.

Figur 1.2 Eksempel på et ordbetydningskort

Skriv to sætninger med ordet:

Træningsformer

Træningsprogrammer

Genoptræningsprincipper

Træningsprincipper

Akut Skadeforebyggelse

Kronisk

Kondition Kropsbevidsthed

Idræt

Testning

Styrke Kost og træning

Træningsplanlægning Bevægelsesaktiviteter Træning og arbejde Figur 1.3 Eksempel på en mindmap

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

REFLEKSIONSØVELSE Udarbejd en mindmap over emnet “Min nye uddannelse” eller et andet emne.

Faglig læsning Faglig læsning er en særlig disciplin. Det er noget andet end passiv læsning, hvor man læser for fornøjelsens skyld i fx ugeblade eller romaner. Faglig læsning har nogle særlige teknikker knyttet til sig. Nedenstående er et eksempel på en teknik, du kan anvende, når du skal læse og forstå en faglig tekst. “Før-Under-Efter”-læsning “Før-Under-Efter”-læsning går ud på, at du knytter bestemte støtte-opgaver til din læsning før, under og efter læsningen.

Før læsning

Under læsning

Efter læsning

Mål med læsningen: Hvad skal du lære af teksten?

Skriv noter undervejs

Skriv et kort resumé af teksten

Hvad ved du i forvejen om emnet?

Marker vigtige steder eller vanskelige steder i teksten

Genfortæl teksten med dine egne ord

Bladr i kapitlet og kig teksten igennem

Stop op for at tjekke forståelsen

Skriv et referat af teksten med dine egne ord

Reflekter over evt. billeder, illustrationer og grafer i teksten

Lav en mindmap, der illustrerer sammenhængen i teksten

Svar på spørgsmål, som din lærer eller dine holdkammerater stiller

Tal med andre om dine/jeres forventninger til teksten

Formuler nogle spørgsmål – både til dig selv og til din klasse

Arbejd individuelt eller i gruppe med opgaver

Reflekter over forfatterens hensigt med teksten

Indtal vigtig information på din mobil eller på din pc

Samtal med din klassen om tekstens indhold

Lav billeder til teksten

Diskuter holdninger og værdier, som er kommet frem i teksten

7. 8.

Lav en mindmap, der illustrerer en kompliceret sammenhæng i teksten

Figur 1.4 Før-under-efter skemaet

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

1. Forberedelse af læsningen •• Notér læseformål og mål: Hvorfor skal jeg læse denne tekst? •• Læg en plan for læsningen – en læsestrategi: Hvordan vil jeg læse teksten? Hvilke læsestrategier vil jeg bruge? 2. Før-læsning •• Læs alle overskrifter og evt. underoverskrifter igennem •• Kig på billeder, illustrationer og diagrammer •• Lav en mindmap med stikord over de informationer, du har fået •• Skriv i mindmappen, hvad du selv ved om emnet, som stikord og i en anden farve. 3. Læsning (under læsningen) •• Læs teksten efter din læsestrategi •• Understreg nye ord og begreber •• Markér de vigtigste stikord i hvert afsnit. 4. Efterlæsning •• Lav en ny mindmap over tekstens indhold. Brug de understregede stikord. •• Genfortæl (2 og 2) indholdet af teksten ud fra din mindmap •• Lav et kort skriftligt resumé af teksten for at huske de vigtigste informationer •• Sammenlign mindmappen med den, du lavede, inden du læste. Hvilken ny viden har du fået? •• Arbejd med de nye begreber og fagudtryk, evt. ved hjælp af ordbetydningskort. 5. Evaluering af læsningen •• Fremgangsmåde: Hvad virkede godt? Hvad virkede mindre godt? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? •• Kan jeg forklare med egne ord, hvad jeg har læst og lært?

Læsestrategier Læsestrategier er forskellige måder at læse en tekst på. Den læseform, som vælges, skal passe sammen med det formål, læsningen har. Det er klart, at der er forskel på at læse en tung fagtekst, og at læse de seneste opdateringer på Facebook. Herunder gennemgås nogle eksempler på læsestrategier. For uddybning af nogle af læsestrategierne se tabel på side 26.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Hurtiglæsning Bruges, når man skal orientere sig i en tekst uden at få kendskab til alle detaljer i tekstens indhold. Punktlæsning Bruges, når man søger en bestemt oplysning.

Øjnene glider hastigt ned over siden, indtil man finder ord, der svarer til det “søgeord”, man har i tankerne. Fragmentlæsning At læse på søgemaskiner kræver en særlig læseteknik. Når man laver en søgning på Google, sætter systemet automatisk noget tekst op, der er brudstykker eller tekstbidder fra selve teksten. Når du læser det, bruger du “fragmentlæsning”. Den type læsning gør, at du uden at få hele teksten får et indblik i, hvad teksten kan bruges til, og om det er relevant for dig i din søgning. Skimming En læseform, hvor man lader øjnene gennemløbe en tekst, uden at man læser alle ordene.

Dette kan foregå som stregskimning, nøgleords-skimming eller siksak-skimning. Overblikslæsning Bruges ved gennemgang af store stofmængder, som skimmes, så man kan afgøre, om indholdet er relevant i den givne sammenhæng.

Overblikslæsning bruges ofte som indledning til intensiv læsning. Intensiv læsning Læsning af en tekst, hvor man skal have kendskab til detaljerne. Ofte skal man sammenholde teksten med andre oplysninger og vurdere, hvad der er væsentligt, og hvad der er mindre væsentligt. Det er en relevant teknik, hvis du skal finde informa tioner til en opgave, du skal skrive under uddannelsen. Læringslæsning I forbindelse med læsningen foregår der en bearbejdelse af stoffet, for eksempel ved hjælp af understregninger, notater, eller ved at man selv forsøger at formulere meninger i teksten.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Nærlæsning Ved nærlæsning arbejder man med de enkelte ord, deres sammensætning, betydning og flertydighed. Kritisk læsning Ved kritisk læsning tager man stilling til forfatterens påstande og argumentation, og man undersøger hendes/hans dokumentation. Kreativ læsning Ved kreativ læsning bliver ens tanker ført ind i nye baner. Man ser kendte problemstillinger fra andre synsvinkler og opdager måske nye handlemuligheder. Rekreativ læsning og oplevelseslæsning Læsning, hvor man slapper af og nyder tekstens indhold – handling eller den sproglige udformning af teksten, eller man rives med og bliver følelsesmæssigt engageret.

REFLEKSIONSØVELSE •• Hvilken læsestrategi skal du anvende, når du skal læse en opskrift (fx på at bage boller), for at udføre opgaven bedst muligt? •• Du har fået at vide af din underviser, at du skal læse kapitel 10 i bogen. Og du skal kunne fremlægge det i studiegruppen næste gang. Hvilken læsestrategi vil du bruge? •• Du har fået af vide af dine holdkammerater, at I skal repetere kapitel 5. Hvilken læsestrategi vil du bruge?

WEBLÆSNING Vi får stadig flere informationer fra internettet. Derfor er det vigtigt at få tillært den særlige strategi, som det kræver at læse på internettet – og ikke mindst at finde en relevant hjemmeside at læse. For at finde en god side skal du gøre dig det klart, hvad du søger efter. Hvad er det, som du skal have mere information om? Det kunne være “aktiv lytning”, som i ’Eksempel 1’ i figur 1.5. Teksten giver en god ide om, hvad siden handler om: “Gode råd …Fire vigtige punkter … Lyt først osv.” Du kan også se, hvem udgiveren af siden er: “Psykisksaarbare”, uden dog at få at vide hvem der står bag siden. Det kan man finde ud af, hvis det er vigtigt.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Figur 1.5 Weblæsning – Eksempel 1

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at hvis du bruger andre søgeord, kommer der andre sider frem. Eksempelvis ved at ændre ordene “ aktiv lytning” til “ aktiv lyttende” kommer følgende eksempler frem, se figur 1.5.

Figur 1.6 Weblæsning – Eksempel 2

Den lille ændring i ordet fik søgningen til at gå fra psykologi og sårbarhed til ledelse og management. Så vær kritisk med, hvilke ord der benyttes ved internetsøgninger. Du skal også være kritisk overfor bare at tage det første link, det er ikke altid det, der

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

er mest relevant. Det kan være, at det bare er det link, der indeholder lige netop de ord, der er brugt i søgningen. Det er ikke altid det første link, der er det bedste. Oftest er de første links reklamer for noget et firma eller en virksomhed gerne vil sælge. Det kan ofte betale sig indledningsvist at bruge 10-20 sekunder på at fragmentlæse de første links tekster, inden du klikker. Når du så har valgt den side, som du vil se nærmere på, handler det om at overblikslæse. Hvad er det overordnede indhold på siden? Brug også her 30-40 sekunder på det for at få et indtryk af, om den information er noget, som du kan bruge. Hvis informationen på siden er brugbart, skal du nærlæse siden. Det, der er særlig vigtigt, når du læser på en hjemmeside, er, at bruge tid på den kritiske læsning. Virker den side, som du er inde på, som en side, der er professionel? Er det blot salg? Er det fra en offentlig myndighed? Alle i hele verden med adgang til internet og computer kan lave en hjemmeside og lægge hvilken som helst information ud, så husk den kritiske læsning.

REFLEKSIONSØVELSE Forklar de forskellige læsestrategier, og hvad du bruger dem til. Læseformer Hovedområder 1. Hurtiglæsning

2. Intensiv læsning

3. Oplevelses læsning. Rekreativ læsning

Læseformer – delområder Punktlæsning Skimning Overblikslæsning – Orienteringslæsning -sorteringslæsning Læringslæsning. Nærlæsning. kritisk læsning

Kan både være hurtiglæsning og intensiv læsning

Læseformål

Hvornår

Hvad?

Fx Finde oplysninger Skal dette læses? Hvad kan jeg evt. få brug for?

Fx: Leder efter ord og begreber

Fx: Indlære huske og tage stilling

Fx: Eksamen + nye fagområder. Faglig læsning, aviser m.v. Fx Fritidslæsning

Fx: Faglitteratur, nye fagområder. Større fagbøger og kompendier. Aviser, tidsskrifter. Fx: Faglige materialer herunder arbejds instruktioner m.v.

Fx: Slappe af og hygge sig samt få ny viden

Fx: Skønlitteratur. Aviser, blade. Hobbybøger

Figur 1.7 Eksempler på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

AKTIV LÆSNING I overgangen fra passiv til aktiv læsning – og i den videre læseudvikling – er anvendelsen af forskellige læsestrategier i høj grad noget, der kræver koncentration og øvelse. Men alle ‘nye’ læsemåder som eksempelvis punktlæsning eller skimming kan blive en automatiseret proces, der “ubevidst” styres af det overordnede formål med den konkrete læsning. Til indøvelse af læsestrategier kan du arbejde med følgende: •• at understrege væsentlig information i teksten •• at dele teksten ind i mindre afsnit og give dem overskrifter •• at fjerne overflødig information •• at lave nye (mere dækkende) overskrifter •• at lave tekstens eventuelle overskrifter om til spørgsmål og finde svarene på dem •• at skrive stikord i margenen •• at ændre på sætningernes syntaks •• at ændre på rækkefølgen af en teksts afsnit •• at skrive resume, der giver svar på stillede spørgsmål og læseformålet

Strategi for læsning af en tekst Når du nu har øvet og trænet disse læsestrategier, kan du lettere tilegne dig nyt stof gennem læsning. Her er en anbefaling af, hvordan du går til en tekst. I denne bog er alle kapitler indledt med et overblik. Det er det, fordi det er vigtigt at vide, hvad det er, som vi har med at gøre, INDEN vi læser (førlæsning). Bladr kapitlet igennem og lad øjnene løbe ned over hver side, uden at hænge fast i noget særligt. Efterfølgende læser du overskrifterne i kapitlet. Det fortæller din hjerne lidt om, hvad det er for en “skabelon”, som du skal fylde alt, hvad du læser, ind i. Når du har gjort det, har du allerede været kapitlet igennem to gange. Tredje gang du læser kapitlet, nærlæser du tabellerne for at fylde endnu mere i skabelonen. Derefter skaber du selv et overblik ved at lave en mindmap over det, du allerede nu har til egnet dig om emnet. Skriv så mindmappens indhold som en sammenhængende tekst. Hold en pause på 10-15 minutter, hvor du evt. laver noget fysisk, fx går en lille tur. Efter pausen hurtiglæser du HELE kapitlet. Det gør du ved at lade øjnene løbe hen over hver linje, uden at dvæle ved de enkelte ord. Det tager ca. 30-40 sekunder at skimme en side. Igen holder du pause i 2-3 minutter og nærlæser derefter kapitlet.

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

Syntaks: er den måde, hvorpå ord sættes sammen til sætninger, dvs. sætningens opbygning

Der er noget, der tyder på, at hjernen nogle gange “hopper af”, når man læser, hvis man læser for langsomt. Forestil dig, at du kun fik serveret et ord i minuttet. Det ville ikke være let at holde fokus og koncentrationen. Mange tror, at man skal “læse højt” for sig selv. Det er ikke nødvendigt. Det kan være en dårlig vane, og det er ikke nødvendigt i forhold til forståelsen af teksten. En lang række af de ord, man læser, er til for at binde teksten sammen. Reelt kan man sagtens forstå teksten, selvom det kun er de reelle, betydningsbærende ord, der står tilbage. Eksempelvis følgende tekst: (Prikkerne betyder, at nogle ord er fjernet.) “Evaluering mange forskellige ting … hjælpemiddel til egen læring… praktik evaluering… bruger evaluering… evaluering i forhold til modeller… kollegers evaluering, evaluering uden ord… evaluering … øget ansvar… bruger tid på logbog 1-2 gang om måneden. … Selvevaluering… Du skal lære det, du ikke allerede ved … lære af de personer du arbejder med, dvs. både vejleder, kolleger, brugere… “Hvad virkede godt? Hvad virkede ikke? Hvad manglede, som kunne have gjort en forskel … vi taler evaluering og læring” Allerede nu ved du noget om evaluering, selv om du kun har læst løsrevne ord. Resten af teksten kommer senere i kapitlet. Så når du nærlæser kapitlet, skal du øve dig i at se helheden i teksten og ikke have fokus på hvert enkelt ord. Når du har nærlæst hele kapitlet, skal du tage notater. For nogle virker det bedst at gøre det imens de læser, for andre virker det bedst efter at man har læst hele teksten. Også her er det vigtigt at gøre det, der virker bedst for dig. Prøv begge dele, du kunne jo opdage, at noget der virkede bedst for dig, rent faktisk viste sig at være noget andet, end det du er vant til. Hele proceduren gentages mindst to gange. Det kan virke, som om det kommer til at tage meget længere tid, men med øvelse kan du spare tid og rent faktisk lære mere ved denne læsestrategi.

KONCENTRATION, AFBRYDELSER OG TIDSSPILD Når du bliver afbrudt i et koncentreret arbejde, tager det fra 20 til 45 minutter at komme tilbage i fuld koncentration igen. Et lille eksperiment: Forestil dig, at du sidder og læser en halvsvær eller svær fagtekst. Du er virkelig ved at komme godt ind i teksten, men pludselig tikker der en sms-besked ind på din tele28

KAPITEL 1. LÆRING, REFLEKSION OG EVALUERING

fon. Efter den afbrydelse skal du bruge mindst 20 minutter på at komme tilbage på samme koncentrationsniveau. Det er derfor en god idé at slukke alle sociale medier og mobiltelefonen, når du skal læse fagtekster! Det sparer dig for timers arbejde.

Mere om læring Begrebet læring bruges somme tider synonymt med indlæring. Der er dog en væsentlig forskel. Indlæring er det, der sker gennem skolens formelle undervisning, under forhold hvor eleverne er passive modtagere og har meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen – og dermed udbyttet af undervisningen. Læring er det, der sker under forhold, hvor eleverne er aktive og medansvarlige for udbyttet af undervisningen. Det kan være nemmere at lære, når du er aktiv. Du er mest aktiv, når du er medansvarlig, dvs. når du laver opgaver, gruppearbejde og lignende, frem for en almindelig tale- eller tavleundervisning, hvor de fleste er mere passive og derfor har sværere ved at lære noget. Læringsbegrebet handler traditionelt set mest om børns og unges udvikling, men efter 1950’erne begyndte man også at tale om læring og indlæring i forbindelse med voksnes uddannelse og undervisning. Det betragtes i dag som en livslang og permanent proces, også kaldet livslang læring. Læring er i dag en betingelse hele livet igennem. Det er også derfor, at vi alle skal på efteruddannelse, kurser, opkvalificering, videreuddannelser og så videre.

Ansvar for egen læring Ansvar for egen læring handler ikke om, at du skal lære alt alene. Det handler om, at du har ansvaret for at få læst, lavet opgaver, være på skolen når det forventes og deltage aktivt i de aktiviteter, der foregår i forbindelse med uddannelsen. Gør du det, så er der en stor mulighed for, at du lærer noget. Det er dit ansvar, at du er forberedt (har læst, lavet opgaver, er udhvilet og møder til tiden). Hvis der skulle være en dag hvor du undtagelsesvis ikke er til stede, er det dit eget ansvar selv at følge op på udleverede papirer, opgaver osv. Det kan du gøre ved at få en holdkammeret til at tage noter, som du må låne. Du kan også sørge for at søge informationer det sted, hvor underviseren normalt lægger opgaver og beskeder. I dette afsnit præsenterer vi forskellige læringsmåder, som du kan afprøve for at finde ud af, hvordan du lærer bedst, dvs. hurtigst, mest og lettest.