Forbundet
Er du ængstelig, undvigende eller tryg?
Om tilknytningens kraft i kærlighed og parforhold
AMIR LEVINE & RACHEL HELLER
AMIR LEVINE OG RACHEL HELLER
Forbundet
Er du ængstelig, undvigende eller tryg?
Om tilknytningens kraft i kærlighed og parforhold
Gads Forlag
Forbundet
Dansk udgave: © forfatterne og Gads Forlag 2026
1. udgave, 1. oplag
Oversat fra engelsk af Anne-Kathrine Rosenkilde efter Attached
Copyright © 2010 by Amir Levine and Rachel Heller published by Tarcher Perigee. An imprint of Penguin House LLC, New York.
ISBN: 978-87-12-80439-0
Projektledelse: Anna Barfoed
Omslag efter original: Sabine Brandt
Sats og grafisk tilrettelæggelse: LYMI DTP-Service
Tryk: Scandbook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag A/S
Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark
reception@gad.dk www.gad.dk
Til min far, som lærte mig at kaste mig ud i de største bølger, og min mor, som gjorde videnskabelige opdagelser
til en naturlig del af min opvækst
A.L.
Til min familie
R.H.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 2
Afhængighed er ikke et
Del 1: Din værktøjskasse – forstå
3
Første skridt: Hvad er mit tilknytningsmønster?
Kapitel 4
Andet skridt: Knæk koden – hvad er min partners tilknytningsmønster? ...........................
Del 2: De tre tilknytningsmønstre i dagligdagen
Kapitel 5
Livet med en sjette sans for fare: det ængstelige
Kapitel 6
Kærlighed på afstand: det undvigende tilknytningsmønster ............................
Kapitel 7
Kom hinanden ved: det trygge tilknytningsmønster ....
Del 3: Når tilknytningsmønstrene støder sammen . . . . .
Kapitel 8
Den ængstelige–undvigende fælde ................. 145
Kapitel 9
Undslip den ængstelig-undvigende fælde: Sådan finder det ængstelige-undvigende par større tryghed sammen .. 155
Kapitel 10
Når det unormale bliver normen: en tilknytningsguide til at slå op ................................... 181
Del 4: Vejen til tryghed – skærp dine færdigheder . .
Kapitel 11
Effektiv kommunikation: få budskabet igennem . .
Kapitel 12
Løs udfordringerne: fem trygge principper til at håndtere konflikter
Epilog
Forfatternes ord
I denne bog har vi kogt adskillige års forskning indenfor romantisk tilknytning ned til en praktisk guide til læseren, der drømmer om at finde kærligheden eller forbedre sit parforhold. Tilknytningsteori er et vidtspændende og omfattende forskningsfelt, der dækker over børns udvikling og forældreskab samt kærlighedsforhold, men i denne bog fokuserer vi på den romantiske tilknytning og de romantiske relationer.
Med denne bog satte vi os for at forvandle komplekse akademiske idéer til en praktisk lærebog, du kan ty til i dagligdagen. Undervejs henviser vi til adskillige forskere. Der har desværre ikke været plads til dem alle, men vi er dybt taknemmelige for de utallige kreative bidrag, som har præget dette område.
Introduktion: Videnskaben bag voksentilknytning
Kapitel 1
Forstå relationsadfærd
• Vi har kun været kærester i to uger, og jeg gør allerede mig selv syg af bekymring over, om han nu finder mig attraktiv nok, og sværmer om min telefon, for hvad nu hvis han skriver? Jeg er slet ikke i tvivl om, at det endnu engang vil lykkes mig at gøre min frygt for ikke at være god nok til virkelighed og ødelægge endnu et forhold!
• Hvad er der galt med mig? Jeg er en succesfuld, flot fyr, der har en masse at tilbyde. Jeg har datet nogle fantastiske kvinder, men jeg ender altid med at miste interessen for dem efter et par uger og begynder at føle mig fanget. Det burde ikke være så svært at finde en partner.
• Min mand og jeg har været gift i mange år efterhånden, men jeg føler mig alligevel alene. Han har aldrig været typen, der taler om sine følelser eller vores forhold, men det er kun blevet værre. Han kommer sent hjem fra arbejde næsten alle ugens dage, og i weekenden er han på golfbanen med sine venner, hvis han ikke sidder foran fjernsynet. Der er ikke noget, der forbinder os. Måske er jeg bedre tjent alene.
Hvert af disse problemer er forbundet med stor smerte og berører den inderste kerne i vi menneskers liv. Alligevel findes der ikke én forklaring eller løsning på dem alle. De er hver især unikke og personlige og udspringer af et væld af mulige årsager. Det ville kræve et indgående kendskab til de involverede personer for at forstå dem,
og en psykolog ville være nødt til at kigge på deres fortid, tidligere forhold såvel som deres personlighedstype. Det er i hvert fald, hvad vi fagpersoner har fået at vide og troede, indtil vi gjorde en ny opdagelse – én, der gav os en simpel forklaring på de tre problemer beskrevet ovenfor og mange flere. Denne bog handler om denne opdagelse, og hvad den affødte.
Er kærlighed nok?
For et par år siden begyndte vores gode ven Tamara at date en fyr:
Første gang jeg lagde mærke til Greg, var til en vens fest. Han så vildt godt ud, og jeg var meget smigret over, at jeg fangede hans blik. Vi var ude at spise med nogle venner et par dage senere, og jeg kunne ikke modstå glimtet i hans øjne, da han kiggede på mig. Men det var hans ord og hans implicitte løfte om samhørighed, som var mest tiltrækkende. Løftet om aldrig at skulle være alene igen. Han sagde ting som, “Tamara, du behøver ikke at være alene hjemme, du kan arbejde hos mig,” eller “Du kan altid ringe til mig.” Der var en tryghed i hans ord: trygheden ved at høre til nogen, ved ikke at være alene i verden. Hvis bare jeg havde hørt ordentligt efter, havde jeg hørt et andet budskab, et, der ikke var i overensstemmelse med hans løfte, et, der gjorde det klart, at Greg ikke var vild med tanken om at knytte sig til nogen og have dem tæt ind på livet. Han nævnte adskillige gange, at han aldrig havde været i et fast forhold – at han af en eller anden grund altid blev træt af sine kærester og havde behov for at komme videre.
Selvom jeg sagtens kunne se, at det kunne være problematisk, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle tolke det. Min eneste vejviser var de ord, som vi alle vokser op med: at kærligheden overvinder alt. Så jeg lod kærligheden overvinde mig. Intet var vigtigere for mig end at være sammen med ham. Men jeg kunne ikke få hans manglende evne til at forpligte sig ud af hovedet. Jeg prøvede at
trække på skuldrene ad det, for selvfølgelig ville det være anderledes med mig. Jeg tog fejl. Han blev kun mere og mere uberegnelig, som vi blev tættere, og det hele begyndte lige så stille at falde fra hinanden. Han sagde, han havde for travlt til at ses den ene aften efter den anden, og andre gange påstod han, at hans arbejdsuge så “helt vild ud”, og om vi bare kunne mødes i weekenden. Jeg gik med til det, men inderst inde havde jeg på fornemmelsen, at der var noget galt, men hvad?
Fra da af var jeg altid ængstelig. Jeg blev besat af hans færden og overfølsom overfor alt, der kunne tolkes, som at han havde tænkt sig at slå op. Men selvom det var klart og tydeligt, at Greg var utilfreds, opvejede han det med nok kærlighed og undskyldninger til, at jeg blev hos ham.
Efter et stykke tid blev det dog for meget med op- og nedturene, og jeg kunne ikke længere styre mine følelser. Jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle opføre mig, og selvom jeg vidste bedre, undlod jeg at lave planer med mine venner i tilfælde af, at han ringede. Jeg mistede fuldstændig interessen for alt det, der betød noget for mig. Der gik ikke længe, før forholdet ikke længere kunne holde til det.
I starten var vi glade for at se Tamara sammen med én, hun var begejstret for, men efterhånden som forholdet udviklede sig, blev vi blev mere og mere bekymrede over hendes voksende besættelse af Greg. Hendes ildhu forvandlede sig til ængstelighed og usikkerhed, og hun brugte det meste af tiden på enten at vente på, at Greg skrev, eller at være for bekymret og optaget af forholdet til at være i nuet sammen med os, som hun havde kunnet tidligere. Det blev også tydeligt, at hendes arbejde led under forholdet, og hun udtrykte en vis bekymring for at miste det. Vi havde altid anset Tamara for at være en ekstremt helstøbt, modstandsdygtig person, men vi var begyndt at overveje, om vi havde taget fejl. Selvom Tamara udmærket vidste, at Greg var uforudsigelig og aldrig havde formået at være i
et seriøst forhold, og sågar erkendte, at hun formentligt ville være lykkeligere uden ham, var hun ikke i stand til at samle kræfterne til at forlade ham.
Som erfarne fagfolk inden for mental sundhed havde vi svært ved at acceptere, at en sofistikeret, intelligent kvinde som Tamara kunne blive så afsporet. Hvorfor opførte en så succesfuld kvinde sig så hjælpeløst? Hvorfor blev hun så magtesløs i denne situation, når hun havde været så omstillingsparat i mange andre? Den anden del af regnestykket var lige så mærkværdigt: Hvorfor sendte Greg blandede signaler, når det var tydeligt for alle og enhver, at han elskede hende? Der var mange mulige komplekse psykologiske svar på disse spørgsmål, men en overraskende enkel, men vidtrækkende indsigt i situationen kom fra en uventet kilde.
Fra børnehaven til en videnskab om voksenkærlighed
På omtrent samme tid som Tamara var sammen med Greg, arbejdede Amir deltid i den terapeutiske børnehave ved Columbia University, et behandlings- og støttetilbud for småbørn og deres forældre. Her brugte han tilknytningsstyret psykologi til at hjælpe mødre med at forbedre deres bånd til deres børn, og behandlingen viste sig at have en utrolig effekt på forholdet. Dette opmuntrede Amir til at dykke dybere ned i tilknytningsteori, hvor han stødte på fascinerende læsning: Forskningsresultater udgivet af Cindy Hazan og Phillip Shaver pegede på, at voksne udviser tilknytningsmønstre til deres romantiske partnere, som minder om tilknytningsmønstrene mellem børn og deres forældre. Efterhånden som Amir lærte mere og mere om voksentilknytning, begyndte han sågar selv at spotte tilknytningsadfærd hos alle voksne omkring ham og indså, at denne viden ville kunne have en utrolig indflydelse på vi menneskers liv og ville kunne hjælpe dem med deres romantiske forhold.
Det første, Amir gjorde, da han indså, hvad tilknytningsteori kunne betyde for voksne relationer, var at ringe til sin mangeårige veninde Rachel og fortælle hende, hvor effektivt tilknytningsteorien forklarede en lang række adfærdsmønstre hos voksne. Derefter bad han hende om at hjælpe ham med at forvandle de akademiske studier og videnskabelige data, han var stødt på, til praktiske retningslinjer og råd, som folk kunne bruge til at skifte kurs. Det resulterede i denne bog.
Den trygge, den ængstelige og den undvigende
Voksentilknytning betegner tre primære “tilknytningsmønstre” eller måder, hvorpå folk opfatter og reagerer på intimitet i romantiske forhold, som svarer til mønstrene, man finder hos børn: tryg, ængstelig og undvigende. Dybest set føler trygge tilknyttede sig godt tilpas med samvær og er generelt varme og kærlige mennesker; ængstelige tilknyttede længes derimod efter intimitet, er ofte forgabt i deres partner og har en tendens til at bekymre sig om, hvorvidt deres partner har det på samme måde; undvigende tilknyttede sætter lighedstegn mellem intimitet og tab af uafhængighed og forsøger konstant at minimere mængden af samvær. Derudover har mennesker med hver af disse tilknytningsmønstre forskellige:
• syn på intimitet og samvær
• måder, de håndterer konflikter på
• holdninger til sex
• evner til at kommunikere deres ønsker og behov
• forventninger til deres partner og forholdet.
Alle i vores samfund, uanset om de lige er begyndt at date nogen eller har været gift i fyrre år, tilhører én af disse kategorier, mens nogle få hører til en kombination af ængstelig og undvigende. Lidt
over 50 procent er trygge tilknyttede, omkring 20 procent er ængstelige, 25 procent undvigende, og de resterende 3-5 procent falder ind under den fjerde, sjældnere kategori (ængstelig og undvigende).
Forskning i voksentilknytning har resulteret i hundredvis af videnskabelige artikler og adskillige bøger, der omhyggeligt beskriver, hvordan voksne opfører sig i nære romantiske relationer, og har om og om igen bekræftet eksistensen af disse tilknytningsmønstre hos voksne i en lang række lande og kulturer.
Ved at kende disse kan vi bedre forstå og forudsige menneskers adfærd i enhver romantisk situation. Netop dét er et af hovedbudskaberne i denne teori: At vi er programmerede til at opføre os på en forudbestemt måde i romantiske relationer ud fra vores tilknytningsmønster.
Hvor stammer tilknytningsmønstrene fra?
Oprindeligt blev det antaget, at voksnes tilknytningsmønster var et produkt af deres opvækst. Derfor gik man ud fra, at dit nuværende tilknytningsmønster er et resultat af, hvordan dine forældre behandlede dig som barn: Hvis dine forældre var følsomme, tilgængelige og lydhøre, burde du have et trygt tilknytningsmønster; hvis de ikke var nærværende, burde du udvikle et ængsteligt tilknytningsmønster; og hvis de var utilgængelige, strenge og fraværende, burde du udvikle et undvigende tilknytningsmønster. I dag ved vi dog, at der er en række faktorer, der afgør voksnes tilknytningsmønstre, hvoraf kun én af dem er vores forhold til vores forældre, men vores livserfaringer spiller for eksempel også en rolle. Læs mere om det i kapitel 7.
Tamara og Greg: et nyt perspektiv
Vi genbesøgte vores veninde Tamaras historie og så den pludseligt i nyt lys, for tilknytningsteorien nævnte en prototype af Greg, som havde et undvigende tilknytningsmønster. Den opsummerede
hans tankegang, opførsel og tilgang til omverdenen og forudsagde hans afstandtagen, hans kritik af Tamara, de mange skænderier, han indledte for at bremse ethvert fremskridt i deres forhold, og hans enorme vanskeligheder med at sige “jeg elsker dig.” Men forskningsresultaterne forklarede også, at selv hvis han gerne ville være sammen med hende, følte han sig tvunget til at skubbe hende væk – ikke fordi han ikke var “vild med hende,” eller fordi han syntes, “hun ikke er god nok” (som Tamara havde konkluderet).
Tværtimod tog han afstand fra hende, fordi nærheden og intimiteten mellem dem voksede.
Det viste sig også, at Tamara heller ikke var en ener. Teorien forklarede til punkt og prikke hendes adfærd, tanker og reaktioner, som var typiske for en person med et ængsteligt tilknytningsmønster. Den forudså hendes tiltagende besættelse, da han begyndte at trække sig, hendes manglende evne til at fokusere, når hun var på arbejde; hvordan forholdet konstant rumsterede i hovedet på hende, og hendes granskning af alt hvad Greg gjorde. Den forudsagde også, at selv hvis hun besluttede sig for at slå op med ham, ville hun aldrig kunne samle kræfterne til at gøre det. Den viste, hvorfor hun var villig til at gøre næsten hvad som helst for at være sammen med ham, selvom hun vidste bedre, og hendes nære venner rådede hende fra det. Vigtigst af alt afslørede teorien, hvorfor Tamara og Greg havde så svært ved at komme overens, når de trods alt elskede hinanden: De talte to vidt forskellige sprog og forstærkede hinandens naturlige tendenser – hendes til at søge fysisk og følelsesmæssig kontakt og hans til at trække sig fra samvær og hige efter selvstændighed. Det var uhyggeligt, så præcis teorien var. Det var, som om forskerne havde været en flue på væggen i parrets mest intime øjeblikke. Psykologiske tilgange kan nogle gange være vage og lade meget være op til den individuelle og deres fortolkning, men denne teori formåede at give præcis, evidensbaseret indsigt i et tilsyneladende unikt forhold.
Selvom det ikke er umuligt at ændre sit tilknytningsmønster – i
gennemsnit gør hver fjerde person det hen over en fireårige periode – ved de fleste ikke, at de gør det eller hvorfor. Det fik os til at tænke: Hvad nu hvis vi kunne give mennesker en vis kontrol over disse livsændrende forandringer? Hvilken forskel kunne det gøre, hvis de bevidst kunne arbejde sig hen imod at blive trygt tilknyttede i stedet for at lade livet styre slagets gang?
Det var en sand øjenåbner at få kendskab til disse tre tilknytningsmønstre. Pludselig så vi voksnes tilknytningsadfærd, hvor end vi kiggede, ligesom vi så vores egen romantiske adfærd og menneskerne omkring os i et nyt lys. Vi tildelte patienter, kolleger og venner tilknytningsmønstre og oplevede, at deres relationer tog en ny form, samtidig med at vi fik mere indsigt. Deres ageren var ikke længere forvirrende og kompleks, men forudsigelig.
Evolutionære tilknytninger
Tilknytningsteori er baseret på formodningen om, at behovet for at være i et tæt forhold er indlejret i vores gener. Det var John Bowlbys genistreg, der bragte ham til den erkendelse, at evolutionen havde programmeret os til at udpege nogle få specifikke individer i vores liv, som vi værdsatte. Med andre ord er vi skabt til at være afhængige af andre – et behov, der starter i livmoderen og ender, når vi dør. Ifølge Bowlby har evolutionen og naturlig selektion altid favoriseret mennesker, der knyttede sig til andre, fordi det øgede deres overlevelseschancer. De af vores forfædre, der derimod kun stolede på sig selv og ikke havde nogen til at beskytte sig, var mere tilbøjelige til at ende som byttedyr, hvilket betød, at det for det meste var dem, der var sammen med ens kære, der overlevede, så præferencen for at danne intime tilknytninger levede videre. Vores behov for at være sammen med nogen, vi værdsætter, er faktisk så stort, at vores hjerner har en biologisk mekanisme, der er ansvarlig for at skabe og regulere vores forbindelse med vores tilknytningspersoner (forældre, børn og partnere). Mekanismen hedder tilknytningssystemet
og består af følelser og adfærd, der sikrer, at vi er i sikkerhed, når vi er i nærheden af vores kære, hvilket forklarer, hvorfor et barn, der er adskilt fra sin mor, bliver desperat, leder efter hende eller græder, indtil det finder hende. Disse reaktioner kaldes protestadfærd, og vi gør stadig brug af dem som voksne. I forhistorisk tid var det at være forbundet med en ledsager et spørgsmål om liv og død, så vores tilknytningssystem har udviklet sig til at se den slags nærvær som alfa og omega.
Forestil dig, at du hører om et flystyrt i Atlanterhavet, den aften din partner flyver fra New York til London. Suget i maven og panikken, der ville sprede sig i dig, ville være dit tilknytningssystem, der sætter i gang. Dine hektiske opkald til lufthavnen ville være din protestadfærd.
En vigtig del af evolutionen er heterogenitet. Mennesket er en heterogen art, og vi adskiller os markant fra hinanden med hensyn til udseende, holdninger og adfærd. Dette forklarer i høj grad, hvorfor vi er så talrige, og hvorfor vi kan klare os under næsten alle slags livsbetingelser her på jorden. Hvis vi alle var identiske, ville enhver miljømæssig udfordring derimod kunne udslette os. Vores forskelle forbedrer derfor chancerne for, at den del af befolkningen, der af en eller anden grund skiller sig ud, overlever, når andre ikke gør. Tilknytningsmønstre er ligesom alle andre menneskelige egenskaber. Selvom vi alle har et grundlæggende behov for nærvær, er måden, vi opnår det på, forskellig. I et farligt miljø ville det ikke give mening at investere tid og energi i én person, fordi hans/hendes dage formentligt er talte, men det ville derimod være bedre at være på egen hånd (det undvigende tilknytningsmønster). En anden mulighed i et barskt miljø er at gøre det stik modsatte og holde fast i sin tilknytningsperson med næb og kløer (det ængstelige tilknytningsmønster), mens det i mere fredelige omgivelser ville være en fordel at dyrke den nære tilknytning, der opstår ved at investere i én bestemt person (det trygge tilknytningsmønster).
Selvfølgelig risikerer vi ikke længere at stå ansigt til ansigt med
rovdyr, men evolutionært er det kun en brøkdel af et sekund, der adskiller os fra vores forhistoriske forfædre. Vores følelsesmæssige hjerne blev givet videre til os af Homo sapiens, som levede i en helt anden verden, og det er deres livsstil, og de farer de stod overfor, som vores følelser er designet til at håndtere. Med andre ord er vores følelser og adfærd, når det kommer til romantiske relationer, meget lig vores forfædres.
Protestadfærd i den digitale tidsalder
Bevæbnet med denne nye indsigt i tilknytningsmønstrenes indflydelse i hverdagen ændrede vores syn på andres handlinger sig. Vi så lige pludselig på adfærd, som vi førhen havde tilskrevet en persons personlighedstræk eller havde stemplet som overdreven, med helt andre øjne takket være tilknytningsteorien. Vores undersøgelser kastede nyt lys over, hvorfor Tamara havde så svært ved at give slip på en kæreste som Greg, der gjorde hende ulykkelig. Det var ikke nødvendigvis, fordi hun var svag, men fordi hun havde et dybtliggende instinkt til at holde fast i sin tilknytningsperson lige meget hvad, hvilket kun blev forstærket af hendes ængstelige tilknytningsmønster.
Tamaras behov for at være sammen med Greg blev udløst af bare en lille snert af fare – fare for, at hendes elskede var utilgængelig, fraværende eller i problemer. Fra et evolutionært perspektiv ville det have været vanvittigt at give slip på ham i sådanne situationer. Derimod gav protestadfærd, såsom hele tiden at ringe til ham eller forsøge at gøre ham jaloux, rigtig god mening.
Det, vi godt kunne lide ved tilknytningsteorien, var, at den bundede i befolkningen som helhed. I modsætning til mange andre psykologiske teorier, der er udviklet på baggrund af par i terapi, bygger denne på alles livserfaringer – dem i sunde forhold og dem i usunde, dem, der aldrig havde været i terapi, og dem, der aktivt opsøger hjælp. Det gav os indblik i, både hvad der går galt i nogle
parhold, og hvad der går godt i andre, ligesom det gav os mulighed for at finde og fremhæve en hel gruppe af mennesker, der knap nok nævnes i de fleste bøger om parforhold. Desuden skelner teorien ikke mellem sund eller usund adfærd. Ingen af tilknytningsmønstrene ses i sig selv som “abnorme.” Nu er romantisk adfærd, der før blev anset som mærkelig eller tåbelig, tværtimod forståelig, forudsigelig, sågar som forventet. Du bliver sammen med ham, selvom han ikke er sikker på, at han elsker dig. Forståeligt. Du siger, du gerne vil hjem, men skifter mening et øjeblik efter og beslutter dig for at blive. Også forståeligt.
Men er den slags adfærd effektiv eller værdifuld? Dét er en anden historie. Mennesker med et trygt tilknytningsmønster ved, hvordan man kommunikerer sine forventninger og reagerer på sin partners behov uden at ty til protestadfærd. For os andre er forståelse kun begyndelsen.
Fra tilknytningsteori til konkrete redskaber
I takt med at vi blev opmærksomme på, hvor meget mennesker varierer i deres behov for intimitet og nærvær, og hvordan disse forskelle kan skabe udfordringer, kastede forskningen i voksentilknytning nyt lys på romantiske relationer. Men hvordan gik vi fra bedre at forstå disse relationer til at hjælpe dem? Teorien hentydede til, at den kunne forbedre folks parforhold, men der var endnu ikke nogen, der havde oversat den til en tilgængelig guide, som folk kunne føre ud i livet. Derfor satte vi os for at lære så meget som muligt om de tre tilknytningsmønstre og deres måder at interagere på i hverdagssituationer.
Vi begyndte at interviewe folk fra alle samfundslag såvel som kolleger og patienter og lægfolk i alle aldre og fra forskellige baggrunde. Vi noterede deres historik og romantiske erfaringer, fulgte par i en periode, hvor vi vurderede deres tilknytning ved at analysere deres kommentarer, holdninger og adfærd, og tilbød dem til tider
konkrete tilknytningsbaserede redskaber. Herfra udviklede vi en teknik, der relativt hurtigt gjorde det muligt for folk at bestemme en anden persons tilknytningsmønster, og vi lærte folk, hvordan de kunne bruge deres tilknytningsinstinkter – i stedet for at bekæmpe dem – til både at undgå at ende i et ulykkeligt forhold og finde de personer, der er værd at bruge tid og energi på. Og det virkede!
Vi opdagede, at i modsætning til andre metoder, der for det meste fokuserer enten på singler eller eksisterende par, er voksentilknytning en overordnet teori om romantisk tilknytning, som gør det muligt at udvikle redskaber til mennesker i alle faser af deres romantiske liv. Der er specifikke redskaber til dem, der dater, dem i de tidlige faser af et forhold og dem, der har været i et i årtier, ligesom der er redskaber for dem, der går igennem et brud og dem, der sørger over tabet af en elskede. Voksentilknytning kan bruges i alle situationer og kan guide folk til bedre relationer.
Når indsigt bliver til handling
Efter nogen tid blev tilknytningsrelateret lingo en helt naturlig del af folks ordforråd, vi kendte eller fulgte. Vi hørte: “Jeg kan ikke date ham, han er tydeligvis undvigende,” når de var til psykolog, eller “Du kender mig, jeg er ængstelig. En affære er det sidste, jeg har brug for,” når vi var ude at spise. Tænk, at de indtil for nylig aldrig havde hørt om de tre tilknytningsmønstre!
Tamara lærte selvfølgelig alt, hvad der var at vide om tilknytningsteori og om de opdagelser, vi havde gjort. Hun bragte emnet op ved enhver lejlighed. Hun havde endelig taget mod til sig og slået op med Greg. Fuld af gåpåmod begyndte hun kort tid efter at date igen og takket være sin nyerhvervede viden om tilknytning, var hun i stand til elegant at smyge sig udenom potentielle bejlere med et undvigende tilknytningsmønster, fordi hun nu vidste, at de ikke var de rette for hende. Mennesker, som hun førhen ville have brugt dagevis på at ærgre sig over – analysere hvert et ord, hvert et opkald,
hver interaktion – blev hurtigt fejet til side. I stedet brugte Tamara sin energi på at vurdere, om de mennesker, hun mødte, havde evnen til at være tætte og kærlige, ligesom hun havde brug for.
Efter nogen tid mødte Tamara Tom, en tydeligvis tryg mand, og deres forhold udviklede sig så gnidningsløst, at hun næsten ikke talte om det. Det var ikke, fordi hun ikke ville dele intime detaljer med os, men fordi hun havde fundet en tryg base, og der ikke var nogen kriser eller udfordringer at diskutere. De fleste af vores samtaler drejede sig nu om de sjove ting, de lavede sammen, om deres planer for fremtiden eller om hendes karriere, som var i fuld gang igen.
Fremadrettet
Denne bog er produktet af vores oversættelse af tilknytningsforskning til praksis. Vi håber at du, ligesom vores mange venner, kolleger og patienter, kan bruge den til at træffe bedre beslutninger i dit privatliv. I de følgende kapitler lærer du mere om hver af de tre tilknytningsmønstre, og hvordan de styrer din adfærd og dine holdninger i romantiske situationer. Du vil komme til at se dine tidligere fejltrin i et helt nyt lys, og dine motiver – såvel som andres –vil blive tydeligere. Du vil lære, hvad dine behov er, og hvem du burde være sammen med for at være lykkelig. Og hvis du allerede er i et forhold med en, der har et tilknytningsmønster, der er i konflikt med din egen, vil du få indsigt i, hvorfor du tænker og handler, som du gør, og lære strategier til at øge din tilfredshed. Og du vil begynde at mærke en forandring – en forandring til det bedre, selvfølgelig.