”Garton Ash leverer en formidabel indføring i Europas historie efter 1945. (…) I hænderne på en både sprænglærd og i særklasse velskrivende forfatter, der øser af kendsgerninger, egne overvejelser, instruktive anekdoter og uforlignelige analyser.” Jyllands-Posten ”Bogen er en yderst læseværdig europahistorie, skrevet med stor professionalisme og et smittende engagement af en historiker, der tør sætte vores flydende samtid på fast form.” Information ”Et bevægende kærlighedsbrev til Europa.” Lea Ypi
144 mm
100 mm
Aldrig har det været vigtigere end nu, hvor den gamle verdensorden smuldrer, at forstå den storslåede fortælling om Europa – verdens mindste og største, ældste og nyeste verdensdel. Men hvad er Europa?
TIMOTHY GARTON ASH
Europa er på én gang en vidtstrakt flade og et puslespil af små brikker: Man kan spise sin morgenmad i Tyskland, drikke formid dagskaffen i Holland og indtage samme dags frokost i Belgien. Denne verdensdel opfandt demokratiet, men har udkæmpet næsten 3.000 krige inden for det seneste årtusind. Og dens fortid er nærværende nutid overalt: Længst forsvundne imperiers grænser viser sig under parlamentsvalgene den dag i dag.
EUROPA I 7 ½ KAPITEL
Dybtgående og dog blændende lettilgængelig og boblende fuld af anekdoter og ekspertise er Europa i 7½ kapitel en oplivende rejse gennem Europas geografi, historie og kultur – lige fra krige og revolutioner til fodbold og fødevarer – som viser, hvordan Europa er blevet, hvad det er i dag: mere forenet og mere opdelt end nogensinde. Kan Europa stadig blomstre i denne farlige nye verden og ligefrem udvikle sig til noget bedre?
Den korteste introduktion til verdens ældste og nyeste kontinent
Uanset om man har brug for en introduktion til verdensdelens betagende fortid eller for den ideelle ferielæsning, er Europa i 7½ kapitel det rigtige at stikke i lommen – den er skarpsindig, overraskende og helt igennem underholdende.
xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
0001 95 / D K
Europa i 7 ½ kapitel_smudsomslag.indd 1
31.08.2026 15.48
225 mm
”Den rigtige bog til Europa, på det rigtige tidspunkt.” Timothy Snyder
TIMOTHY GARTON ASH
TIMOTHY GARTON ASH, født 1955, har ana lyseret europæisk politik i et halvt århundrede, oplevet nogle af verdensdelens mest dramatiske øjeblikke og interviewet dens nøglefigurer. Han er professor i europastudier ved Oxford Universitet og har modtaget mange priser for sine bøger og sin journalistik, herunder den prestigefyldte Karl den Store-pris for sin indsats ”til gavn for europæisk samling”. I 2023 udkom på dansk Europa. En personlig rejse.
Pressen skrev om Europa. En personlig rejse:
EUROPA I 7 ½ KAPITEL
Sue Taylor Media
19 mm
Europa i 7 ½ kapitel.indd 2
31.08.2026 15.45
TIMOTHY GARTON ASH
EUROPA I 7 ½ KAPITEL Den korteste introduktion til verdens ældste og nyeste kontinent
På dansk ved Søren Vinterberg
Europa i 7 ½ kapitel.indd 3
31.08.2026 15.45
EUROPA I 7½ KAPITLER Af Timothy Garton Ash Oversat fra engelsk af Søren Vinterberg efter Timothy Garton Ash: Europe in 7 ½ chapters Copyright © Timothy Garton Ash, 2026 Dansk udgave: Copyright © Gads Forlag, 2026 ISBN: 978-87-12-80544-1 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Forlagsredaktion: Martin Gylling Forsidekort: Udsnit af kort der viser det europæiske kontinent fra Theatrum Orbis Terrarium, 1577, af Abraham Ortelius, Museo Navale di Pegli, Genova. © Luisa Ricciarini/Bridgeman Images Omslag: Matthew Broughton / Demuth Grafisk Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Kort: Martin Davis/Bodleian Libraries, University of Oxford Tryk: ScandBook Original English language edition first published by The Bodley Head, an imprint of Vintage, part of the Penguin Random House group, London Text copyright © Timothy Garton Ash 2026 The author has asserted his moral rights All rights reserved
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk
Europa i 7 ½ kapitel.indd 4
31.08.2026 15.45
Indhold
Kapitel 1:
Frokosttid i Europa
7
Kapitel 2:
Geografiens Europa
17
Kapitel 3:
Historiens Europa
33
Kapitel 4:
Kulturens Europa
87
Kapitel 5:
Ideernes Europa
105
Kapitel 6:
Politikkens Europa
117
Kapitel 7:
Dagens Europa
139
Kapitel 7½: Godnatdrink i Europa
157
Kort over Europa
162
Mere 167
Europa i 7 ½ kapitel.indd 5
31.08.2026 15.45
Europa i 7 ½ kapitel.indd 6
31.08.2026 15.45
Kapitel 1: Frokosttid i Europa
Lad os begynde med en frokost. Det her sted ser rart ud. Mørke træmøbler og glatte, hvide duge. ”Moderne europæisk stil” står der i min app med restaurantanbefalinger. Et bord ved vinduet? Pizza Margherita og en Budweiser til dig? Jeg tager kalvekoteletten og et glas rødvin. Vidste du, at pizza Margherita formodentlig fik sit navn efter et besøg, den italienske dronning Margherita aflagde i Napoli i 1889? Og nu håber jeg da, at din Budweiser er den originale fra České Budějovice i vore dages Tjekkiet, hvor de har brygget øl i mere end syv århundreder. Den moderne amerikanske udgave hedder Budweiser efter byens tyske navn, Budweis, men jeg tror, du vil synes, at den tjekkiske øl er bedst. Nå, men hvis jeg nu siger Europa, hvad tænker du så på? Du skal ikke tænke for dybt over det. Det er din første, spontane association til ordet, jeg er ude efter. En solbeskinnet middelhavsstrand? Verdensdelens konturer på et landkort? En by som Paris, Berlin eller Rom? Det fodboldhold, du holder med? Eller måske EU, Den Europæiske Union? Hver enkelt af os har sin egen idé om Europa. Fortæl mig om dit Europa, og jeg skal sige dig, hvem du er. 7
Europa i 7 ½ kapitel.indd 7
31.08.2026 15.45
Eu ropa i 7 ½ ka pit e l
Måske synes du, at det er helt normalt, at du efter denne gode frokost kan tage en bus ud til lufthavnen og derfra med et lavprisfly til den anden ende af verdensdelen. Uanset om du rejser fra Lissabon i Portugal til Tallinn i Estland eller fra Helsinki i Finland til Athen i Grækenland, behøver du ikke engang veksle penge, eftersom valutaen stadig vil være euroen. På alle disse destinationer rejser du fra eller ankommer til et liberalt demokrati forankret i ét stort politisk fællesskab, Den Europæiske Union. Hvis du er så heldig at være europæisk statsborger – det vil sige borger i en af EU’s medlemsstater – har du endda ret til at tage et job det nye sted og slå dig ned for alvor. Det forekommer dig måske normalt, men hvis du kaster et blik bagud over historien eller rejser rundt i vore dages verden, er det dybt unormalt. Der har aldrig før eksisteret sådan et Europa. Der findes ikke noget magen til i nogen anden verdensdel. Det er et resultat, vi europæere kan være stolte af. For et par år siden var jeg med til at tilrettelægge en global meningsmåling, der spurgte folk om, hvor de helst ville bo, hvis det ikke var i deres eget land. ”Et land inden for EU” var en af de to foretrukne destinationer for folk i Tyrkiet, Saudi-Arabien, Sydkorea, Sydafrika og Brasilien. (Den anden destination var USA). Det Europa, vi har opbygget siden afslutningen af Anden Verdenskrig, er med alle sine mange mangler et af de mest attraktive steder i verden at besøge, uddanne sig, arbejde og bo. Men før vi bliver for kæphøje, er der et par ting, vi ikke skal glemme. Det er ikke sådan europæere har behandlet hinanden i tusindvis af år. Det er bestemt heller ikke sådan, vi har behandlet vores medmennesker over hele kloden gennem den europæiske kolonialismes lange historie. Europa har haft ansvaret for noget af det bedste i menneskehedens historie, 8
Europa i 7 ½ kapitel.indd 8
31.08.2026 15.45
K api tel 1: Frok os tti d i Eur opa
men også for noget af det værste, såsom holocaust, hvor seks millioner jøder blev myrdet i løbet af Anden Verdenskrig. Der er stadig en masse i vejen med den måde, Europa behandler mange folk på, inklusive sine egne. Ifølge officielle opgørelser lever hvert fjerde barn i EU på fattigdomsgrænsen. Og desuden er alt, hvad vi har bygget op siden 1945, nu eksistentielt truet, udefra og indefra. Undskyld, tager jeg humøret fra dig? Tag en drink til! Eller måske lidt dessert? Mmm, den apfelstrudel kan jeg ikke stå for. Hvad med dig? En tiramisu? Jeg har brugt mit liv på at studere Europa, rejse rundt i Europa, nyde dets enorme forskelligartethed, skrive om det og bekymre mig om det. Jeg har aldrig været mere bekymret, end jeg er nu. Det er derfor jeg på disse få bogsider har prøvet at inddampe, hvad Europa er, hvordan det blev som det er i dag, og hvorfor dets fremtid nu er usikker. Jeg håber, du vil finde denne lille bog interessant. Det er en meget kort introduktion til verdens mindste og største, ældste og nyeste, mest forenede og mest opdelte verdensdel. Europa er så lille, at en geograf, der betragtede verden i dag, ikke ville overveje at beære det med betegnelsen verdensdel. En lille spydighed, man tit hører, lyder, at det bare et et forbjerg til Asien. Hvis vi tager Europas nu alment accepterede geografiske grænser, er det samlede landareal omkring 10 millioner kvadratkilometer – stort set det samme som USA (9,8 millioner km2) og Canada (10,0 millioner km2) og mindre end den samlede Russiske Føderation (17,1 millioner km2). Og dog er det også den største verdensdel, i den forstand at ingen har påvirket alle de andre lige så meget. Hvilken dato er det i dag? Hvor i verden du end kommer fra, vil du så godt som sikkert bruge systemet med de tolv 9
Europa i 7 ½ kapitel.indd 9
31.08.2026 15.45
Eu ropa i 7 ½ ka pit e l
måneder på et år, som oprindelig blev indført af Julius Cæsar, da han beklædte den stilling, man i det gamle Rom kaldte ”dictator”. Juli måned er opkaldt efter ham. Gennem de følgende århundreder kom denne ”julianske” kalender mere og mere ud af trit med årstidernes skiften. For at rette op på denne tiltagende forvridning blev vores nuværende kalender indført af pave Gregor XIII i 1582 e.v.t.* Men russerne holdt sig til den gamle, indtil de slap af med deres kejser (tsaren, en russificeret udgave af ’caesar’) ved en revolution i 1917, hvorefter den nye kommunistiske stat sprang 13 døgn fremad for at indhente den moderne tid. Så vittigheden lyder: hvorfor er 1.-13. februar 1918 de lykkeligste dage i russisk historie? Fordi de aldrig fandt sted! Foruden datoer er der også steder. Hvorfor hedder Amerika Amerika? Fordi en vis Martin Waldseemüller, en tysk kartograf, i 1507 besluttede at opkalde det mystiske territorium på den anden side af Atlanterhavet efter Amerigo Vespucci, en italiensk opdagelsesrejsende, som nogle få år tidligere var gået i land på kysten af det nuværende Brasilien. En af grundene til, at Amerigo løb af med den ultimative ære for dette navn, var at der kort efter hans hjemkomst blev udgivet sensationalistiske rapporter om, hvad han angiveligt havde oplevet i Den Nye Verden, herunder sex og kannibalisme. (Det er et tidligt eksempel på den sørgelige sandhed, at det betaler sig at skrive sensationsjournalistik). Men Amerika er altså kun Amerika, fordi en enkelt europæer besluttede at opkalde det
* f.v.t. (før vores tidsregning) og e.v.t. (efter vores tidsregning) er sækulariserede udgaver af f. Kr. (før Kristi fødsel) og AD (Anno Domini, i det Herrens år) eller e.Kr. (efter Kristi fødsel), det system med at datere år tilbage til Jesu Kristi fødsel, sådan som det i det 5. århundrede blev udtænkt af en kristen munk, Dionysius Exegius. Også dette bredte sig oprindelig ud i verden fra et Europa, der i århundreder identificerede sig selv meget tæt med kristendom.
10
Europa i 7 ½ kapitel.indd 10
31.08.2026 15.45
K api tel 1: Frok os tti d i Eur opa
efter en anden. Ifølge et stednavneregister på nettet findes der 19 Wien’er i verden (inklusive den østrigske original, hvor man får den bedste apfelstrudel), 28 London’er, 48 Paris’er og 71 Berlin’er. Yahya, den tjener der lige har serveret for os, kommer fra Marokko. Vore dages Europa er hjem for folk allevegne fra, og for deres børn og børnebørn. Det skyldes tit, at deres oprindelsessteder i Asien, Afrika eller Syd- og Nordamerika engang blev koloniseret af europæere. Som de undertiden venligt irettesætter fortørnede nativister, som vil sætte landets indfødte først: ”Vi er her, fordi I var dér.” Af samme årsag har omkring 2,8 milliarder mennesker i verden uden for Europa engelsk som et af deres lands officielle sprog, 416 millioner har spansk, og 377 millioner har fransk. Men hvorfor taler brasilianerne så portugisisk, når næsten alle andre i Sydamerika taler spansk? Det skyldes, at i en by ved navn Tordesillas trak monarkerne fra Portugal og Spanien i 1494 en lige linje fra nord til syd 370 leagues* vest for Kap Verde Øerne og sagde: ”Vest for den linje er spansk, øst for den portugisisk.” De var ikke enige om, hvor lang en league var, og kendte ikke til at måle sig præcis til det, men det her var nok til at sikre Portugal retten til Brasilien. Prøv at finde Kap Verde-øerne på kortet i din smartphone, og søg derefter på Tordesillas i Spanien. Zoomer du derpå ud, ser du et velkendt billede af verden: Syd- og Nordamerika som to kæmpemæssige hoftesvingende dansere, der akkurat lader deres fingerspidser mødes i Panama; et enormt tomt og ishvidt Grønland; Europa nogenlunde midt i; Afrika hængende nedenunder; mod øst og sydøst breder Asien og Oceanien sig. Hvorfor ser verden sådan ud? Fordi vi stadig bruger den metode, som en anden europæisk kartograf, Gerardus * Den gamle længdeenhed en league svarer til ca. 3 engelske miles.
11
Europa i 7 ½ kapitel.indd 11
31.08.2026 15.45
Eu ropa i 7 ½ ka pit e l
Mercator, opfandt for omkring 500 år siden for at afbilde kloden på en flad, todimensional flade. Mercators projektion er kun lettere tillempet i de fleste online-kort verden over i dag.* En anden årsag til, at Europa kan slippe afsted med denne geografiske frækhed, er at det er den ældste verdensdel – ikke målt på, hvornår det blev dannet geologisk, men i betydningen af at tænke på sig selv som en enhed. For to tusind femhundrede år siden skelnede grækeren Herodot, ’historieskrivningens fader’, Europa fra to andre geografiske områder, han kaldte ”Asia” og ”Libya” (dvs. de dengang kendte dele af Afrika), og diskuterede, hvor dets grænser gik. Alligevel er Europa også den nyeste verdensdel ved den måde, hvorpå det organiserer sig politisk. Sådan noget som Den Europæiske Union findes ikke noget andet sted på kloden. Der findes noget ved navn Den Afrikanske Union, der samler 55 afrikanske lande, men dens niveau af integration kan slet ikke sammenlignes. Der findes ikke sådan noget som en ’afrikansk borger’, der kan rejse uden pas eller visum fra den ene til den anden ende af deres verdensdel, sådan som europæiske borgere kan. Det nye ved Europa handler imidlertid ikke kun om en enhed uden fortilfælde. Halvdelen af de internationale grænser i Europa er nyere end dem i Afrika, som for størstedelen stammer fra perioden med afkolonisering midt i det forrige århundrede. Se bare på den østlige halvdel af Europa. I 1990’erne fik Polen nye naboer langs hver eneste af landets * Som korrektiv kan man se på den udgave af Hobo-Dyer-projektionen, som viser arealer i deres rigtige størrelse og placerer Sydpolen øverst og Stillehavet i midten. Europa er bare en klase små lande tæt på det nederste højre hjørne, og Grønland en ubetydelig trekant nederst til venstre. (Dette og meget andet kan man finde på timothygartonash.com/shortest).
12
Europa i 7 ½ kapitel.indd 12
31.08.2026 15.45
K api tel 1: Frok os tti d i Eur opa
grænser: Mod vest kom Forbundsrepublikken Tyskland i stedet for Østtyskland; i stedet for Sovjetunionen mod øst kom Den Russiske Føderation, Litauen, Belarus og Ukraine; i stedet for Tjekkoslovakiet mod syd kom Tjekkiet og Slovakiet. På den måde er Europa ikke alene den mindste og den største, den ældste og den nyeste verdensdel, det er også den mest forenede og den mest opdelte. Nok består USA af de 50 forenede stater, men Europa består af 50 forskellige nationer. Det er ganske vist kun, hvis vi medregner alle mikrostaterne såsom Andorra, Monaco, Liechtenstein, San Marino og Vatikanstaten såvel som Kosovo, Aserbajdsjan og grænsekæmperne Tyrkiet og Rusland. Men selv uden dem er antallet af europæiske stater, som er anerkendt af FN, stadig over 40. I sin overstadigt grove rejsebeskrivelse Among the Euro-Weenies klager den amerikanske forfatter P.J. O’Rourke: ”Det hele er for småt. Bilerne er for små. Sengene er for små. Elevatorerne er på størrelse med kosteskabe. Selv sprogene er bittesmå. Sommetider har man brug for to eller tre sprog bare for at nå frem til frokost.”
Angående sprogene har han ret. Hvis man forlader den tyske by Aachen efter en tidlig morgenmad, kører en tur på 45 minutter til den hollandske universitetsby Maastricht og drikker kaffe med en ven dér, og så igen kører 45 minutter til den kønne belgiske by Liège, kan man nemt nå frem til frokost. På en enkelt formiddag kan man øve sig i tysk, hollandsk og fransk og så om nødvendigt falde tilbage på engelsk. Det giver fire sprog før frokost. Forviklingerne strækker sig igennem alting som årerne i en fransk roquefort, en italiensk gorgonzola, en danablu eller en engelsk stiltonost. Mange regioner i vore dages Europa opfatter næsten sig selv som lande. Adskillige af dem var faktisk 13
Europa i 7 ½ kapitel.indd 13
31.08.2026 15.45
Eu ropa i 7 ½ ka pit e l
separate stater gennem lange stræk af historien, og nogle af dem, såsom Skotland og Catalonien, lufter en tydelig trang til at blive det igen. I den italienske by Siena er der for eksempel sytten distrikter, benævnt contrade, med farverige navne som Civetta (ugle), Istrice (hulepindsvin) og Selva (skov). Distrikterne er oprindelig oprettet i middelalderen, men stiller stadig hvert år op mod hinanden i et hestevæddeløb rundt om byens rådhusplads, som de har gjort det de fleste år siden 1239. De udgør stadig en regulær faktor i lokalsamfundets liv. Selv en enkelt bygning kan være en hel bog i sig selv. Nyder du dit ophold på det overdådige Hôtel Lutetia i Paris med alle dets glorværdige detaljer i art nouveau og art deco? Jeg vil nødig ødelægge stemningen, men under Nazitysklands besættelse af Frankrig i Anden Verdenskrig var bygningen hovedkvarter for den tyske efterretningstjeneste. Franske frihedskæmpere blev afhørt der. Efter befrielsen af Paris i 1944 blev Lutetia beslaglagt til indkvartering af overlevende fra nazisternes koncentrationslejre. På fotografier kan man se dem sidde i elegante stole, stadig iført deres stribede uniformer. Genfærdene følger dine skridt gennem luksushotellets korridorer. Som følge af hele denne kompleksitet har bøger om Europa en tendens til at blive lange. En af dem, der står i min reol, er på 2.396 sider. Så jeg har selvfølgelig måttet udelade mange vigtige ting i denne bog. Har du tid til en kop kaffe efter frokosten? En cappuccino, måske? Vidste du godt, at cappuccino sandsynligvis er opkaldt efter den mørkebrune farve på capucinerbrødrenes kutter? Åh, du er nødt til også lige at smage en af de her lækre portugisiske cremekager. Jeg selv vil gerne have en ristretto, den mest intense, korte form for espresso. (På en måde er hele denne her bog vist en slags ristretto). 14
Europa i 7 ½ kapitel.indd 14
31.08.2026 15.45
Kapi tel 1: Fro k os tti d i Eur opa
Parat til start? Så begynder vi.
Europa i 7 ½ kapitel.indd 15
31.08.2026 15.45