Dorothea

Dronning Dorothea var i næsten 50 år Skandinaviens mest magtfulde kvinde.

Faktisk var hun så indflydelsesrig, at et udvalg nedsat af Kulturministeriet i 2026 anbefalede, at der blev lavet en statue af 1400-tallets dronning af Danmark, Sverige og Norge og hertuginde af Slesvig og Holsten.

Dorothea. Dronning af Danmark, Norge og Sverige er den første biografi om den tyskfødte kvinde, der overlevede sin første mand, Christoffer 3. af Bayern, og valgte Christian 1. af Oldenborg som hans efterfølger. Dermed grundlagde hun det oldenborgske dynasti i Danmark, ligesom hun introducerede Frederik som kongehusets førende navn.

I de senere år er dronning Dorothea dog blevet anerkendt for sin rolle i skabelsen af det oldenborgske kongehus, og hun udfordrer det traditionelle billede af middelalderens magtstrukturer. På den måde viser bogen, at hun var en central figur i danmarkshistorien.

CARSTEN JAHNKE (f. 1968) er historiker, dr.phil. fra universitetet i Kiel og lektor i middelalderhistorie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Han forsker i hansestædernes historie og Danmarks middelalder, som han har formidlet i både artikler og bøger.

Dorothea

I stedet for blot at være kransekagefigur arbejdede Dorothea benhårdt på at pleje netværk i den skandinaviske elite. Efter Christoffers død i 1448 overtog Dorothea magten, og en enorm arv gav hende styrke til at fastholde kontrollen over rigerne. Imidlertid blev hendes magt for stor, og allerede hendes egen søn udviskede bevidst hendes eftermæle.

CARSTEN JAHNK E

D E N OV E R S E T E D R O N N I N G

Dorothea DRONNING AF DANMARK, NORGE OG SVERIGE CARSTEN JAHNKE

xxx g CO2e

CLIMATECALC.EU

0 0 0 1 1 3 / EE

GADS FORLAG

Bogen er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Lillian og Dan Finks Fond Farumgaard-Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Clara Lachmanns Stiftelse

Dronning Dorothea_170x240.indd 2

14.08.2026 12.59

CARSTEN JAHNKE

Dorothea DRONNING AF DANMARK, NORGE OG SVERIGE

GADS FORLAG

Dronning Dorothea_170x240.indd 3

14.08.2026 12.59

Dorothea. Dronning af Danmark, Norge og Sverige Carsten Jahnke © 2026, forfatteren og Gads Forlag Forlagsredaktion: Peter Bejder Tekstredaktion: Klara Louisa Jonsen Omslag: Harvey Macauley/Imperiet Grafisk design: Per Demuth Repro: Narayana Press Tryk: Print Best ISBN: 978-87-12-80054-5 1. udgave, 1. oplag Printed in Estonia, 2026 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Tekst & Node, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Hvis ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk

Dronning Dorothea_170x240.indd 4

14.08.2026 12.59

Indhold Bogens historie Kvinden, der styrede rigerne og folket Danmark, Norge og Sverige Fødslen af en prinsesse Brylluppet i København Dronningen – spillets stærkeste brik En gammel dronning og et nyt ægteskab Længe leve dronningen Den svenske morgengave Dronningen og huset Hohenzollern At ære Gud og tjene penge Dronningens hof Hertuginde af Slesvig og Holsten Magtkamp anno 1482 Den religiøse dronning En pensioneret enkedronning Nøglen til magten

7 8 12 19 27 49 60 67 85 100 113 136 156 168 181 204 218

Noter Kilder og litteratur Illustrationer Tak Medlemmer af Dorothea af Hohenzollerns hof Person- og stedregister

220 270 299 301 302 307

Dronning Dorothea_170x240.indd 5

14.08.2026 12.59

Dronning Dorothea_170x240.indd 6

14.08.2026 12.59

Bogens historie

B

øger har deres egen historie. Denne er ingen undtagelse. I forbindelse med min ph.d.-afhandling i Tyskland om sildefiskeri og sildehandel i middelalderens Danmark blev jeg ved med at støde på navnet Dorothea af Hohenzollern.

Hun var næsten allestedsnærværende i hansestæderne i det 15. århundrede. Det gav mig den idé, at jeg kunne skrive min disputats om dronningen, men da jeg præsenterede projektet for mit universitet omkring år 2000, fik jeg en klar afvisning.

En historie om en dronning? Absurd! Det ville aldrig give mig arbejde. Jeg skrev min doktorafhandling om økonomihistorie og tog ideen om Dorotheabiografien med til København i 2004.

I årene efter arbejdede jeg hele tiden på bogen, og Saxo-Instituttet på Københavns Universitet gav mig mulighed for at besøge arkiver i Tyskland og Italien.

På den måde begyndte min lange rejse gennem dronningens liv. Da jeg var færdig med det sidste kapitel, var lettelsen hos mine tre børn tilsyneladende stor: ”Far, er hun endelig død nu?” Det kan være svært for en biograf at holde den rette distance.

Jeg bukkede under for mit eget overmod ved at skrive biografien på dansk (og mit tysk-svenske) til et dansk publikum. Det første tekstudkast morede mine kolleger, fordi det var en sproglig blanding, som ikke kunne præsenteres for andre end gode fagfæller. Men de bragte mig på rette vej. Og så begyndte den stenede vej med en sproglig oprydning, som er meget sværere end en oversættelse.

Dorothea af Hohenzollern var ikke kun en fascinerende kvinde, fordi hun var dronning af Norge, Sverige og Danmark under Kalmarunionen (1397-1523).

Hendes enorme magt og indflydelse gør, at hun fortjener en fremtrædende plads i danmarkshistorien. Og jeg håber, at det er lykkedes mig at yde hendes rolle bare tilnærmelsesvis retfærdighed.

København, august 2026 Carsten Jahnke

Bogens historie

Dronning Dorothea_170x240.indd 7

7

14.08.2026 12.59

Kvinden, der styrede rigerne og folket

R

oskilde i november 1495. I et stort hus ved siden af domkirken ligger en gammel kvinde på sit dødsleje. Brødrene fra franciskanerkonventet og præsterne i domkirken har bedt for hendes sjæl i dagevis, og hun har allerede fået den sidste olie. En eller to tjenestepiger holder vagt døgnet rundt og farer ind og ud, mens hendes betroede sekretær Birger sidder ved siden af sengen. Han synes at være den eneste, der virkelig holder af hende. De er blevet gamle sammen, og han har modtaget mange rigdomme fra hende. Han tænker på deres tid sammen og sammenligner fortiden med fremtiden. Hvad er der sket? Hvad vil der ske? På dette tidspunkt aner han ikke, at han snart bliver Danmarks ærkebiskop og den mest magtfulde kirkelige fyrste i riget.

Kvinden i sengen er ca. 64 år, og hendes store krop er sunket sammen. I de seneste par uger har hun ligget der, mens hendes følge har drukket og spillet kort.

Hendes tid er forbi. I sit liv har hun haft to ægtemænd og født mindst ti børn, men ingen af dem er til stede. Mændene er for længst døde, det samme er de fleste af børnene, og hendes ældste overlevende søn venter i det fjerne København på, at hans mor endelig skal dø. Hver gang han har villet bevise, at han var en stor mand, der kunne besejre fjender, sagde hun nej. Og så er hun rig, meget rig. Hendes rigdom bliver snart hans.

Hendes yndlingssøn er i Slesvig, næsten forvist fra Danmark. Hans bror ser ham som en rival, så det er bedre, hvis han ikke er i Danmark for ofte. Lige nu har han ingen idé om, at han senere vil blive sin brors efterfølger og komme til at hers­ ke over kongeriget. I stedet ser han også fremad. Hvordan vil forholdet til broderen udvikle sig, når moderen er død?

Med kvinden slutter en epoke i danmarkshistorien. En næsten ukendt epoke, fordi hendes søn og barnebarn gjorde alt, hvad de kunne, for at hun skulle blive glemt. Kvinden i Roskilde var den tyskfødte Dorothea af Hohenzollern, der i næs­

8

D OROTHE A

Dronning Dorothea_170x240.indd 8

14.08.2026 12.59

Der er ikke bevaret middelalderlige afbildninger af Roskilde. Men ved et tilfælde overlevede en tegning – udført til den københavnske professor Peter Hansen Resens Atlas Danicus – Københavns brand i 1728. Den viser sandsynligvis Dorotheas gård (nr. 38) og Fondens Bro (nr. 26). Nr. 26 og 38 er fremhævet med gult.

ten 50 år var dronning af Danmark, Sverige og Norge og regerende hertuginde af Slesvig og Holsten. Hun var den mest magtfulde kvinde i Skandinavien i sin tid, da hun overlevede sin første mand, kong Christoffer af Pfalz-Neumarkt, og valgte Christian af Oldenborg som hans efterfølger. Dermed grundlagde hun det oldenborgske dynasti i Danmark. Hun var mor til kong Hans og mor til kong Frederik 1.

Kvinden, der styrede rigerne og folket

Dronning Dorothea_170x240.indd 9

9

14.08.2026 12.59

Som hustru til to danske konger, mor til to danske konger og bindeled mellem Margrete af Norge og oldenborgerne indtog Dorothea en central plads i det 15. ­århundredes danmarkshistorie. Hun var kvinden, der herskede over kongerigerne og mændene.

Men eftertiden forsøgte at glemme hende. Og det lykkedes godt. Hun var naturligvis gift med en mand, og det var utænkeligt, at en kvinde kunne have indflydelse. Både for hendes sønner og hendes historieskriveres selvbillede. Også de enevældige monarker og historikere i det 19. og 20. århundrede fortrængte hendes indflydelse. I tidens løb blev hun degraderet til en historisk fodnote, der nok kunne nævnes, men ikke havde historisk værdi. Det var absurd at forestille sig, at en gift kvinde skulle have grundlagt et dynasti. Det er det, mænd gør, og de er de store helte i historiske fortællinger. Men kvinder? Nej, de føder børn og bliver hjemme. Den store Margrete af Norge blev betragtet som en aseksuel jomfru – ligesom Elizabeth af England – og gifte dronninger blev kun set i klichéfyldte traditionelle roller. De skulle blive hjemme og om muligt se godt ud.

Bogens tese er, at det var hende, kvinden i Roskilde, Dorothea af Hohenzollern, der styrede Danmark, Norge og til dels Sverige fra 1448 indtil 1490’erne. Det var hende, der introducerede Christian af Oldenborg i Danmark, og det var hende, der havde bukserne på. Både hjemme og i den politiske verden. Hun var involveret i oprettelsen af Københavns Universitet (1479), men det var også hende, der lagde grunden til den lange strid om Slesvig og Holsten, som kom til at blusse op igen og igen helt frem til vores tid.

Det betyder ikke, at historien skal skrives helt om, og at Christian 1. og hans rolle skal negligeres, og at der skal udvikles en revolutionær kvindehistorie om Danmark i det 15. århundrede. Men der er behov for at nuancere. Det var muligt for højtstående kvinder at opnå magt, prestige og rigdom – alene, sammen med deres mænd og familier. Dorothea var ingen undtagelse. Kvinderne gjorde ikke oprør, men brugte de rammer, som de var født ind i, til at udøve magt og indflydelse. At bruge rammerne betød også at underkaste sig de mandsdominerede normer. Ifølge den middelalderlige kirke var kvinder underordnet mænd. Det havde den lært af det gamle Rom, og det var en byggesten i strategien for at forsvare kirkens magt. Og tilgangen satte sit præg på ridderideologien. Den tapre ridder skulle redde den stakkels jomfru, som var blevet stjålet af dragen. At ridderen syntes, at sådan en kvinde var alt for kedelig, at jomfruen måske ikke var jomfru eller havde brugt dragen til at herske over landet, var helt hen i vejret. At rammerne var sat, betyder imidlertid ikke, at livet var i overensstemmelse med det idealistiske billede, som kirkens skrifter eller ridderromaner formidlede. Livet var fuldt af mulig-

10

D OROTHE A

Dronning Dorothea_170x240.indd 10

14.08.2026 12.59

Kalmarunionen var arealmæssigt det største rige i Europa. Mod vest strakte det sig (i det mindste i teorien) helt til Newfoundland og mod nord langt ind i samernes lande. Især Norge orienterede sig mod havet.

heder og ikke sort-hvidt, og man kunne bruge og strække rammerne i den ene eller den anden retning.

Bogen følger Dorotheas liv fra hendes fødsel og opvækst i Brandenburg og Franken til hendes voksenliv i Skandinavien og viser hendes rammer og muligheder – også de rammer, hun tilbød andre. Hun lagde også grunden til mange kar­ rie­rer. Det gjaldt eksempelvis manden ved hendes seng, Birger Gunnersen, der som ærkebiskop i Lund kom til at spille en vigtig rolle i danmarkshistorien. Dorothea af Hohenzollern bruges til at belyse facetter af middelalderens liv, politik og religion, offentligt liv og ceremoniel, herredømmet og spillet bag kulisserne. På den måde kommer hun til at indtage sin plads i danmarkshistorien. Ikke i opposition til mænd, men i samarbejde med dem.

Kvinden, der styrede rigerne og folket

Dronning Dorothea_170x240.indd 11

11

14.08.2026 12.59

Danmark, Norge og Sverige

K

ongen af Danmark, Norge og Sverige, Christoffer af Pfalz-Neumarkt, var den mægtigste hersker i hele Europa, og imperiet strakte sig fra Nordatlanten og Skotland til den russiske grænse på den ene side og fra det høje nord til Østersøens vande på den anden side, ligesom det havde flere territorier i Franken. Han var ikke en ubetydelig hersker – i modsætning til det lille frankiske hof – men på den anden side var herredømmet over rigerne hverken sikkert eller magtfuldt. Et egentligt enhedsherredømme kan man ikke tale om.

De tre skandinaviske kongeriger havde mange dynastiske, familiære og politiske forbindelser i middelalderen, men udviklede sig uafhængigt af hinanden.1 I slutningen af det 13. århundrede havde alle tre riger mere eller mindre konsolideret deres positioner. Norge var med Grønland, Island, Færøerne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Isle of Man (indtil 1263) et stærkt atlantisk orienteret kongerige.

Sverige udgjorde sammen med Finland en baltisk modpart med interesser mod øst og syd og var opsat på at udvide sit territorium ind i det danske kerneland Skåne.2 Efter katastrofen ved Bornhøved i 1227, hvor hele området syd for Ejderen gik tabt, og den interne konsolidering indtil 1241 befandt Danmark sig i et langt mindre gunstigt farvand. Efter Valdemar Sejrs død i 1241 blev landet rystet af stridigheder mellem forskellige slægtninge med kongeligt blod.

Da kong Abel blev myrdet under et militært felttog i 1252, blev hans æ ­ ldste søn, Valdemar 3. Abelsen, forbigået i tronfølgen og fængslet af ærkebiskoppen af Köln. I stedet blev han med hjælp fra greverne af Holsten i 1254 gjort til h ­ ersker over hertugdømmet Sønderjylland, som siden udviklede sig til et selvstændigt fyrs­tendømme under holstensk indflydelse, hvilket var en torn i øjet på de danske konger. Under 1200-tallets sidste konge, Erik Menved, var rigets indre og ydre ressourcer fuldstændig opbrugt, da kongen forsøgte at genvinde de gamle landområder ved Elben og Elde med en moderne og dyr ridderhær og et stort borgbyggeri.

For at finansiere sine ambitiøse projekter var han nødt til at pantsætte store dele af Danmark – en politik, som efterfølgeren Christoffer 2. fortsatte.3

12

D OROTHE A

Dronning Dorothea_170x240.indd 12

14.08.2026 12.59

I begyndelsen af det 14. århundrede ophørte kongemagten i Danmark med at fungere som en enhed.4 Landet blev i praksis styret af de tre største panthavere, to holstenske grever og den danske rigsmarsk, som var kongens øverste hærfører – og senere af de holstenske grever alene. Skåningerne blev anført af ærkebiskoppen, og de gjorde oprør og gav panten videre til den svenske konge. Et af de eneste samlende elementer i Danmark var landets adel og biskopper, som fra 1282 dannede Danehof – landets parlament – der var forløberen for Rigsrådet.

I Danmark optrådte højadelen i stigende grad som modvægt til kongen – en udvikling, der også kan iagttages i Sverige og Norge. I Sverige fungerede aristokratiske kredse som kongevælger og rigsråder for kongen fra 1319, og kongen var dermed underlagt loven.5 I Norge blev det gamle kongelige administrative system, som var domineret af en regional adel, langsomt opløst af pestepidemierne i det 14. århundrede. Som følge heraf blev kongemagten svækket, og landets regering blev reorganiseret og lå nu i hænderne på højadelen.6 I mellemtiden blev Norge og Sverige forenet i en personalunion under den norske kong Magnus i 1319. I 1343 blev hans yngre søn Håkon valgt til norsk efterfølger, i stedet for hans ældste bror, som blev konge af Sverige, men døde uden en arving i 1359.7 Efter 1340 blev Danmarks enhed genoprettet, da den yngre søn af kong Christoffer 2., Valdemar Atterdag, blev kaldt til Danmark. I alliance med biskoppen af Roskilde fordrev han de udenlandske panthavere og genoprettede det danske kongedømme. Samtidig førte han en tostrenget politik mod den svensk-norske konge for at generobre Skåne. I 1359 indgik Valdemar Atterdag en alliance med Håkon af Norge, hvilket blev bekræftet ved en forlovelse mellem Valdemars datter Margrete og Håkon. Med tiden skiftede Valdemar dog alliancer, og i 1360 erobrede han Skåne fra Håkons far, Magnus. Kong Håkon blev af Rigsrådet valgt til konge af Sverige, men allierede sig igen med Valdemar og fuldbyrdede forlovelsen ved at indgå ægteskab med hans datter Margrete i 1363. Men den svenske adel udråbte hertug Albrecht af Mecklenburg som ny konge og forviste Håkon til Norge.8 Felttoget i 1360 var forbundet med det store Danehof i Skanderborg samme år. Valdemar Atterdag og biskopper og adelsmænd indgik en gensidig traktat, hvor kongen lovede at opretholde rigets love, og Danehof forpligtede sig til at følge kongen.9 Landefreden markerede tydeligt den nye rollefordeling i samfundet, hvor Rigsrådet ikke fik udvidet adelens magt og måtte erkende, at en regeringstraktat kun kunne indgås med kongen.

På trods af Valdemar Atterdags politiske succes manglede han noget helt essentielt: en mandlig arving. Efter Valdemars død i 1375 var situationen helt åben.

Hvem skulle efterfølge kongen? Den reelle magt i landet lå hos adelen, der i 1377

Danmark, Norge og Sverige

Dronning Dorothea_170x240.indd 13

13

14.08.2026 12.59

overgav den til et organ som en del af den nye landefred: Rigsrådet.10 Men der var brug for en konge.

Valdemar Atterdag efterlod sig to døtre, Margrete af Norge, som var hustru til Håkon 6., og Ingeborg, der var hertuginde af Mecklenburg. Begge døtre havde sønner, som var potentielle arvinger. Men alligevel besluttede Valdemar sig ikke for en efterfølger i sin levetid. Selv om han indgik en alliance med Mecklenburg og tildelte Ingeborgs søn, Albrecht, tronen, beseglede han ikke traktaten.11 Spillet om den danske trone var derfor helt åbent ved hans død.

Det spillede Margrete meget dygtigere og klogere på end Ingeborgs mecklenburgske familie.12 Margrete allierede sig med Roskildebispen og Valdemars rådgivere – heriblandt Henning Podebusk. Med deres og det meste af Rigsrådets støtte blev hendes søn Olav udnævnt til Valdemars efterfølger i 1376. Rigsrådet og Henning Podebusk håbede, at de kunne holde den unge mor til et mindreårigt barn i skak og udvide deres egen magt. Det viste sig dog hurtigt, at det var Margrete, der bandt rådet sammen og bestemte politikken på vegne af sin søn. I 1380 døde hendes mand, Håkon af Norge. Olav blev derfor også konge af Norge, dronningen hans formynder, og begge riger blev forenet i personalunion indtil 1814.

Stabiliteten i Margretes styre blev demonstreret i sommeren 1387, da den unge kong Olav af Danmark og Norge døde uventet under sit ophold på Falsterbohus. Ingen af rigsrådene forsøgte at udnytte situationen og indsætte en konge fra en anden familie, men accepterede Margrete som ”fuldmægtig frue, husbonde og hele Danmarks riges formynder” i Danmark og som regent i Norge. Hun valgte sin egen efterfølger og bragte sin nevø Bugislav af Pommern til Danmark, hvor han fik navnet Erik af Pommern.

Et år senere opstod der en strid mellem kong Albrecht af Mecklenburg og Rigsrådet i Sverige i 1388, da kongen forsøgte at begrænse Rigsrådets indflydelse efter rigsdrostens (den øverste embedsmand) død.13 Medlemmer af Rigsrådet i Sverige henvendte sig til Margrete og tilbød hende at blive regent. Margrete greb naturligvis chancen, besejrede kong Albrecht af Mecklenburg, underlagde sig Stockholm og blev til sidst Sveriges hersker.

Traditionelt har man i Skandinavien refereret til perioden fra 1397 til 1523 som tiden for Kalmarunionen. Udtrykket er ikke samtidigt, men er et barn af 1800-tallet, hvor skandinaver drømte om en union mellem Danmark, Norge og Sverige. Forholdet mellem de tre riger og unionen udviklede sig dog, og D ­ orothea af Hohenzollern bidrog væsentligt til forandringerne. Udtrykket Kalmarunionen indikerer både noget ligeværdigt og noget konstant, men ingen af delene er tilfældet. Når de enkelte riger mere eller mindre frivilligt tilsluttede sig unionen, afhang det altid af den politiske situation på det pågældende tidspunkt. Frem for Kalmar­­

14

D OROTHE A

Dronning Dorothea_170x240.indd 14

14.08.2026 12.59

Der findes ingen herskerportrætter fra middelalderens Skandinavien, og man er afhængig af senere kunstneres fantasi. Her ses Erik af Pommern portrætteret af en ukendt maler.

unionen bør man i stedet tale om en personalunion eller – for at bruge et mere moderne og lidt abstrakt, men også meget rammende udtryk – en konglomerat­ stat. Altså en struktur, hvor herskeren alene udgør det forbindende element mellem rigets forskellige dele.

Højdepunktet i Margretes politiske succes var kroningen af Erik af Pommern som konge af Danmark, Norge og Sverige i 1397 i Kalmar, selv om magten forDanmark, Norge og Sverige

Dronning Dorothea_170x240.indd 15

15

14.08.2026 12.59

blev i Margretes hænder. Men Margretes politiske succeser og personlige magt kan ikke skjule, at kongen ikke var en enevældig hersker, men snarere en mægler, der forsøgte at forene sine egne, kronens og højadelens rettigheder, ønsker og krav.

Det var et spørgsmål om politisk fingerfærdighed, prestige og dygtighed at udnytte situationer til egen fordel og opretholde en balance mellem alle parter i riget.

Margrete mestrede denne kunst ud over alle grænser. Det havde Erik af Pommern derimod problemer med. Efter sin stedmors død i 1412 fortsatte han hendes magtfulde politik mod rigsråderne. Samtidig satte han gang i flere krige. Han begyndte en kostbar krig for at generobre hertugdømmet Slesvig (stort set svarende til Sønderjylland) fra de holstenske grever – en krig, han ikke kunne vinde, og som blev finansieret af de tre kongeriger. Finansieringen af krigen resulterede i et højt skattetryk, hvilket førte til bondeoprør i de tre riger. Rådsherrerne kæmpede for at sikre, at deres indtægtskilder, især de store len, ikke blev overtaget af udlændinge.14 I sommeren 1438 blev de tre rigers råd enige om en ny traktat, der skulle ændre kongens rolle. Erik af Pommern nægtede at anerkende det nye forhold og trak sig til sidst tilbage til Gotland. Svenskerne valgte derfor Karl Knutsson (Bonde) som regent, mens danskerne udråbte Eriks nevø Christoffer af Pfalz-Neumarkt.

Den 27. oktober 1438 blev Christoffer indsat som regent, og året efter blev Erik af Pommern officielt afsat som konge.15 Pfalzgrev Christoffer af Pfalz-Neumarkt blev født i 1413. I Danmark omtales han normalt som Christoffer af Bayern, selv om Pfalz historisk set ikke er en del af Bayern, og selv om det officielt kun var hans fars hertugdømme. Han var søn af Johan af Pfalz-Neumarkt og Katarina af Pommern-Stolp, søster til Erik af Pommern. Som barnebarn af den tyske kong Ruprecht 3. af Wittelsbach – der aldrig blev kronet kejser – og hans hustru Elisabeth af Hohenzollern tilhørte han den vigtigste tyske kejserlige adel. Ægteskabet mellem Johan og Katarina var en konsekvens af Margretes internationale politik. Da Erik af Pommern tog Fillippa af England til sin brud, og Fillippas søster Blanche blev gift med Ruprecht 3.s ældste søn, Ludvig, blev alliancen mellem England, kejserriget og de tre skandinaviske riger cementeret af et tredje ægteskab mellem Eriks søster og Ruprecht 3.s anden søn.16 Hovedsædet for fyrstendømmet Oberpfalz eller Pfalz-Neumarkt var den lille kejserlige by Neumarkt, som ligger på vejen mellem Nürnberg og Regensburg og var toldcenter på en vigtig international handelsrute. Territoriet var ikke stort, og den unge Christoffer blev sendt i udenlandsk tjeneste for at få erfaring. I en alder af 21 år blev han i 1434 sendt til sin onkels hof i Danmark for at lære om politik.17 I Erik af Pommerns øjne var han formentlig for dygtig, for han måtte forlade Danmark igen efter kort tid og underskrive et brev om, at han aldrig ville vende

16

D OROTHE A

Dronning Dorothea_170x240.indd 16

14.08.2026 12.59

Europæiske ægteskabsalliancer var i middelalderen et – lidt ineffektivt – redskab til at skabe fred og knytte politiske bånd. I trippelalliancen forsøgte de skandinaviske og engelske konge­ huse at styrke deres legitimitet gennem forbindelser til kejserriget. På den måde kunne de også sikre støtte til krigsførelse.

tilbage til Norden uden Eriks tilladelse.18 Derefter gik han i den tyske kejser Sigismunds tjeneste indtil 1437 og blev efter 1438 også troppefører i kejser Albrechts krig mod hussitterne.19 Da han i 1438 fik det danske tilbud, var han godt på vej til at blive en af de mange tyske småfyrster, der måtte søge lykken i fremmed tjeneste for at kunne overleve.

Når det danske rigsråd bad Christoffer om at komme til Danmark som sin onkels efterfølger i 1438, skyldtes det sandsynligvis de forbindelser til den danske højadel, som blev skabt under hans ophold i 1434. På det tidspunkt var der diskussioner i kongelige rådskredse om, hvorvidt han skulle efterfølge Erik, hvilket forklarer, hvorfor Erik forviste ham. Der er dog ikke belæg for teorien i kilderne.

Uanset hvilket indtryk han gjorde under sit ophold, var han en af de sidste efterkommere af det gamle danske kongehus og opfyldte de krav om kongeligt blod, som det danske rigsråd gentagne gange henviste til i sit invitationsbrev til Chri­ stoffer.20 Både det danske og det svenske rigsråd var interesserede i at bevare fred mellem rigerne, og da Christoffer tilhørte den gamle kongeslægt, gavnede det også hans muligheder i Norge, som siden 1389 officielt havde forpligtet sig til at vælge et medlem af den pommerske hertugslægt som kongens efterfølger. Rigsrådet Danmark, Norge og Sverige

Dronning Dorothea_170x240.indd 17

17

14.08.2026 12.59

kunne derfor hurtigt gøre ham til konge over alle tre riger.21 I april 1440 blev han hyldet på rigsdagen i Viborg og valgt til konge af Sverige og Norge i 1441 og 1442.

I 1443 blev han kronet i Ribe til ”ærkekonge af Danmark” – archirex regni Dacie – som Christoffer 3.22 Titlen var hans opfindelse og afspejlede hans opfattelse af magt. Hvis han ikke kunne blive kejser, blev han i det mindste ærkekonge.

Bortset fra historieprofessor Jens E. Olesens afhandling fra 1980 er Christoffer 3.s politik stort set uudforsket.23 Kongen ses normalt som en overgangsfigur mellem Erik af Pommern og det nye oldenborgske dynasti fra 1448. Men det var ham, der ændrede dansk politiks kurs og åbnede for nye politiske alliancer, hvilket blev udgangspunktet for dronning Dorotheas arbejde i Norden.

18

D OROTHE A

Dronning Dorothea_170x240.indd 18

14.08.2026 12.59