Detransition, Baby_TRYK.indd 2
01.03.2022 11.15
TORREY PETERS
Detransition, Baby RO M A N
På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen
GADS FORLAG
Detransition, Baby_TRYK.indd 3
01.03.2022 11.15
Detransition, Baby er oversat fra amerikansk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen efter Detransition, Baby Copyright © 2020 by Torrey Peters Dansk udgave copyright © Gads Forlag 2022 Published by agreement with Random House 1. udgave, 1. oplag Omslagsdesign: Jack Smyth Dansk versionering: Sofie Winding Bogen er sat med Bembo hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook, Sverige. ISBN: 978-87-12-06665-1 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Detransition, Baby_TRYK.indd 4
01.03.2022 11.15
Til fraskilte ciskvinder, der, ligesom jeg, har måttet begynde forfra i livet uden hverken at geninvestere i fortidens illusioner eller blive bitre over fremtiden.
Detransition, Baby_TRYK.indd 5
01.03.2022 11.15
Detransition, Baby_TRYK.indd 6
01.03.2022 11.15
KAPITEL ET En måned efter undfangelsen
Detransition, Baby_TRYK.indd 7
01.03.2022 11.15
Detransition, Baby_TRYK.indd 8
01.03.2022 11.15
R
eese måtte spørge sig selv: Var hun simpelthen desperat tiltrukket af gifte mænd? Eller måtte hun som transkvinde nøjes med at vælge mellem dem, der allerede havde scoret en ciskone og nu kunne “udforske” sammen med hende? Det enkle svar, det, som alle hendes veninder holdt på, var, at mænd var nogle svin. Men se nu bare Reese – midt i en affære med endnu et flot, charmerende røvhul af en bedrager. Se hende nu der i sort blondekjole, hun sidder i hans parkerede BMW og venter, mens han går i Duane Reade for at købe kondomer. Bagefter vil hun lade ham komme med hjem til lejligheden, undgå sin sambo Iris’ sigende blik og få ham til at kneppe sig lige dér på det klichéagtige blomstrede sengetæppe, som den forrige gifte fyr gav hende, så hendes værelse kunne virke lidt mere piget og uartigt, når han sneg sig væk hjemme fra konen. Reese vidste godt, hvad hendes problem var. Hun kunne ikke finde ud af at være alene. Hun flygtede fra sit eget selskab, sin egen ensomhed. De samme venner, der fortalte hende, hvor usle hendes utro mænd var, sagde også, at efter to forliste forhold havde hun brug for noget tid til at lære at være sig selv sammen med sig selv. Men Reese kunne ikke være alene med måde. Efterlod man hende på egen hånd i bare en uge, murede hun sig inde og opdyrkede en askehob af ensomhed, der voksede eksponentielt, indtil hun bare drømte om at sælge alle sine ting og drive målløst af sted på en båd. For at ruske sig selv tilbage til livet gik hun på Grindr eller Tinder, eller hvad der nu var – og gav sig selv ti tusind volt med den mest dramatiske hjertestarter af en affære, hun kunne kaste sig over. Gifte mænd var de bedste, når det gjaldt om at undslippe 9
Detransition, Baby_TRYK.indd 9
01.03.2022 11.15
ensomhed, for gifte mænd vidste heller ikke, hvordan man var alene. Gifte mænd var eksperter i at være sammen, for enhver pris ikke at give slip, til døden os skiller. Reese foregav at sætte rammerne til “bare en affære” og sprang derefter på hovedet ud i det, super dybt og super hårdt. Hun sagde til sig selv, at det bare var en lille flirt, og gav dermed sig selv lov til at tilfredsstille hver eneste fetich, fyren nogensinde havde drømt om, at grave hver eneste af hans skjulte sorger frem i lyset, til at fornedre sig selv på de mest ødsle, onde og uholdbare måder – for derefter at synke ned i foragt, jammer og nag, fordi det bare havde været en lille flirt. Havde hun måske ikke været modig og sårbar nok til at springe super dybt og super hårdt ud i det? Hun så sig selv som tiltrækkende nok med sit runde ansigt og en fyldig figur, men hun bildte sig ikke ind, at hun fik trafikken til at gå i stå, og det var heller ikke ofte, at nogen roste hendes intellekt. Men over for den rigtige type mand besad hun et dramatisk geni. Når ensomheden gjorde hende kold helt ind i marv og ben, kunne hun destillere det og lade det flamme op som flybrændstof. Denne nye mand mindede om hendes andre mænd. Den flotte, gifte alfa-type, der holdt hende i stram snor i soveværelset. Men ham her var bedre endnu, for han var en hiv-positiv eks-cowboynu-advokat. Han var til transpiger og blev smittet, da han var sin kone utro med en transkønnet kvinde, og konen var blevet hos ham, og nu var han i gang igen med Reese. Jubiiii! “Var du den passive eller sådan noget?” spurgte Reese på deres første date. “Fuck nej,” sagde han. “De sagde hos lægen, at risikoen for at blive smittet, mens jeg fik suttet pik, var en til ti tusind. Der bliver vel givet i hvert fald ti tusind blowjobs i minuttet, men jeg var så bare den ene ud af de ti tusind. Hun gav mig også en masse blowjobs.” “Cool,” sagde Reese, som godt vidste, at forklaringen ikke holdt vand, men egentlig bare godtog den, så han ikke skulle foreslå at være den passive i sengen. Der gik ikke en time, før han sad på hendes værelse og tilstod, hvem han havde fået hiv af og hvor. På to timer 10
Detransition, Baby_TRYK.indd 10
01.03.2022 11.15
fik Reese ham overtalt til at fortælle om sin kones skuffelse, og om hvordan hun nægtede at lade ham kneppe et barn ind i maven på hende, selv om hans hiv ikke længere kunne spores i kroppen. Han beskrev, hvor meget hans kone hadede IVF-behandlingerne, det kliniske ved dem, der konstant mindede hende om, hvorfor det var hans skyld, at hun måtte ligge på en kold lægebriks i stedet for i den varme ægteseng. “Du lokker mere ud af mig, end jeg er vant til,” sagde hendes cowboy og lød forbløffet over sig selv, mens han klemte om Reeses bryster. “Fissens magt, velsagtens.” “Nok får du min fisse,” svarede hun fornøjet og efterabede hans drævende cowboytone, “men med en god kvinde får du også hudflettet din sjæl.” “Det skal jeg love for,” drævede han. Han lagde sin ene store lap om nakken på hende og trak hendes ansigt tæt ind til sit eget. Hun sukkede, blev slap. Hendes svømmende blik fastholdt hans. “Du,” sagde han,“først tager jeg din fisse … “ Han tav, og stadig med hånden om hendes nakke masede han langsomt og bestemt hendes ansigt ned i en pude. “Så får vi se med min sjæl.” Nu smutter han ind på sædet igen med en lille brun pose fuld af glidecreme og kondomer, og det kilder af forventning i Reeses mave. “Behøver vi virkelig de her i aften?” spørger han og holder posen frem. “Du ved jo, at jeg får lyst til at bolle dig tyk.” Derfor fandt hun sig stadig i ham: Han fattede det. Sammen med ham havde hun opdaget sex, der for alvor og i sandhed var farlig. Ciskvinder, formodede hun, mærkede et gys, hver gang de dyrkede sex. Spændingen, risikoen for graviditet – et enkelt brag af et knald kunne blæse hele deres liv i luften (eller velsigne det). For ciskvinder, forestillede Reese sig, var sex en leg på afgrundens rand. Men før sin cowboy havde hun aldrig haft fornøjelsen af denne særlige fare. Først nu, med hans hiv, havde hun fundet et sidestykke til en ciskvindes leg med fremtiden som indsats. Hendes cowboy 11
Detransition, Baby_TRYK.indd 11
01.03.2022 11.15
kunne knalde med hende og mærke hende for livet. Han kunne kneppe hende ihjel. Hans pik kunne udslette hende. Han sagde, at virusmængden ikke var sporbar, men hun havde aldrig bedt om bevis. Det ville kvæle sødmen og faren ved det. Han nød også at lege tæt på afgrunden, pressede på for at bolle hende tyk, plante sin virale sæd i hende. Gøre hende til mor, hendes krop til vært for et nyt liv, som ville være en del af hende og alligevel ikke, akkurat som det havde været for mødre siden tidernes begyndelse. “Vi blev enige om altid at bruge kondom. Du sagde, at det ville du ikke have på samvittigheden,” sagde hun. “Jo, men det var, inden du begyndte at tage din prævention.” Første gang hun omtalte sin PrEP som “prævention”, var på en kinesisk restaurant i Sunset Park, hvor han følte sig sikker på ikke at blive opdaget ved et tilfælde af en af sin kones venner. Hun mente det bare for sjov, men han kiggede på hende og sagde, “Fuck, det der gør mig så hård.” Han signalerede til en tjener for at bede om regningen, oplyste hende om, at hun alligevel ikke skulle se film den aften, kørte hende lige direkte hjem og lagde hende med ansigtet nedad på det blomstrede sengetæppe. Morgenen efter sextede hun ham en af sit livs frækkeste om end tilsyneladende ikkeseksuelle sms’er – en kort video, hvor hun masede et par af sine store, blå Truvada-piller ned i en af de dér typiske dag-på-måneden-æsker til prævention. Fra da indgik hendes “p-piller” i deres sexliv. Foruden stigmaet, tabuet og erotiseringen var der endnu en grund til, at deres særlige afart af bugchasing tiltalte Reese. Hun ville så gerne være mor. Hun ønskede det mere end noget andet. Hun havde tilbragt hele sit voksne liv sammen med queers, slugt deres radikale forhold og polyamori og kønsroller råt, men alligevel var det stadig de pæne, hvide Wisconsinmødre fra hendes barndom, som udgjorde kvindelighedens højeste tinde. Hun havde aldrig opgivet sin hemmelige, hede drøm om som voksen selv at blive en af dem. I moderskabet kunne hun se sig selv fri for ensomheden og sin afhængighed af andre, for som mor, tænkte hun, var man aldrig 12
Detransition, Baby_TRYK.indd 12
01.03.2022 11.15
for alvor alene. Og dét selv om hun og hendes andre transvenner ofte havde erfaret, at forældres ubetingede kærlighed i praksis altid var forfærdelig betinget. Som mor ville hun også og måske lige så vigtigt langt om længe blive skænket den kvindelighed, hendes barndoms gudinder sikkert mente helt naturligt tilhørte dem. Hun havde engang kørt sig selv i stilling til det. Dengang var hun i et lesbisk forhold med en trans kvinde, der hed Amy – en kvinde med et vellønnet job inden for IT, der talte så forstadspænt, som stod ordene skrevet i luften med Martha Stewards specialdesignede skrifttype. Sammen med Amy havde Reese haft det tætteste, hun mente, at en transpige kunne komme på et familieliv – tilliden og kedsomheden og stabiliteten, der nu virkede falmet som en drøm, man husker, når man lige er vågnet. De boede endda lige ved Prospect Park – i en lys og luftig lejlighed, der udstrålede så meget god smag og anstand, at tanken om at vise adoptionsbureauer rundt i hjemmet ikke havde været nogen større hindring for moderskabet. Men nu, tre år senere, mens Reeses kilometertæller klikkede op i midttrediverne, begyndte hun at tænke over det, hun kaldte Sex and the City-problemet. Sex and the City-problemet vedrørte ikke kun Reese, det var alle kvinders problem. Men i modsætning til millioner af ciskvinder før Reese havde ingen generation af transkvinder nogensinde fundet en løsning. Problemet kunne beskrives således: Når en kvinde opdager, at hun ældes, bliver det vigtigere for hende at kunne skabe en slags mening med livet. At kunne frelse sig selv eller blive frelst, når skønhedens og ungdommens glæder så småt klinger af. Men når det gjaldt om at skabe mening, havde kvinder stadig, ville Reese påstå – til trods for feminismens landvindinger – kun fire muligheder for at frelse sig selv, muligheder repræsenteret ved de fire kvinder i Sex and the City. Finde en partner og blive en Charlotte. Gøre karriere og blive en Samantha. Få et barn og blive en Miranda. Eller udtrykke sig gennem kunst eller litteratur og blive en Carrie. Hver ny generation af kvinder genopfandt 13
Detransition, Baby_TRYK.indd 13
01.03.2022 11.15
denne formel, mente Reese, de vred den og strakte den, men de undslap den aldrig helt. Men for generationer af transkvinder før Reeses havde Sex and the City-problemet været et problem, de stræbte efter. Kun de færreste, mest diskrete, mest succesfulde transkvinder fik nogensinde chancen for at stå ansigt til ansigt med det. For alle andre var de fire muligheder udelukket lige fra begyndelsen. Ingen jobs, ingen elskere, ingen børn, og selv om en transkvinde måske nok kunne optræde som muse, ville ingen vide af kunst, hvor hun talte på egne vegne. Og sådan endte transkvinder automatisk med en slags No Futurism. Måske kunne andre queers have det festligt med ironien, glæden og den grav, som queers så ofte iler imod, men at styrte hovedkulds ind i fremtidsløsheden virkede også meget mere glamourøst, når det at blive et smukt lig var et vildt og viljestærkt valg, og ikke bare en statistisk sandsynlighed. Mens Reese boede sammen med Amy, stræbte hun efter Sex and the City-problemet. Det føltes radikalt, at hun som transkvinde bare kunne gå og hygge sig med at tænke over, hvor borgerlig hun orkede at blive. Det føltes som en succes, at valget ikke blev truffet for hende. Så detransitionerede Amy, og alt faldt fra hinanden. Nu havde fremtidsløsheden igen rejst sig i horisonten. Nu boltrede Reese sig med andre kvinders trofæmænd og lavede virusbørn. “Okay,” siger hun, da de har kørt i ti minutters tid. “Okay, hvad?” “Okay. Lad os se, om du kan gøre mig gravid.” “Mener du det?” “Ja.” Hendes cowboy skal lige til at sige noget, men hun stopper ham. “Men hvis vi gør det her, skal du også behandle mig bedre. Du skal behandle mig som dit barns mor.” Han rækker over og niver hende i siden. “Mit barns mor? Lad dog være. Det vil du ikke have. Det er jo, fordi du vil være den tykbollede teenager fra den forkerte ende af byen, at du vil have en stær i kassen. Alle skal vide, det er, fordi du er en billig tøs.” 14
Detransition, Baby_TRYK.indd 14
01.03.2022 11.15
Hun vrider sig væk fra hans nivende fingre. “Jeg mener det. Du skal behandle mig bedre.” Han rynker panden men lader øjnene blive på vejen. “Jo. Okay. Det skal jeg nok. Lad os få noget at spise,” siger han og standser for rødt. “Mener du det?” De var på vej ind i Greenpoint, hendes kvarter, og der plejede han ikke at ville spise ude. Han kendte for mange i nabolaget. Engang tvang hun ham med på en vegansk buffetrestaurant, der lå tæt på hendes lejlighed, og al den tid de var der, så han hende knap nok i øjnene. I stedet flakkede hans blik til døren, hver gang nogen trådte ind. Efter den omgang accepterede hun, at han kørte hende sydpå eller nogle gange til Queens. Aldrig Manhattan, aldrig Williamsburg, hvor hans kone slog sine folder. Men nu siger hun, at han må kneppe hende uden kondom, og pludselig gælder ingen regler. Reese nyder et øjebliks tilfredsstillelse. Hendes krop er den ultimative trumf. “Ja,” siger han. “Du kan måske lige smutte ind et sted og vælge noget takeaway.” Selvfølgelig. Takeaway. Mens han venter i bilen. Hun nikker. “Klart, hvad har du lyst til?” Inde på thairestauranten bestiller hun ikke til sig selv. Han kan lide sine curries med så højt et Scoville-niveau, at de næsten er uspiselige. Det kan hun ikke. I stedet vil hun lave noget til sig selv derhjemme, når han er taget af sted. Mens hun står og scroller gennem Instagram, ringer telefonen, og det er et nummer, hun ikke kender, en områdekode fra en anden stat. Hendes cowboy bruger Google Voice, så hendes sms’er ikke bliver vist på iPad’en derhjemme, for den låner hans kone indimellem. Men Google omstiller tit opkaldet via mærkelige numre. Hun trykker på den grønne svarknap og løfter telefonen op til øret. “Jeg har købt en grøn oksecurry til dig med femstjernet styrke,” indleder hun. 15
Detransition, Baby_TRYK.indd 15
01.03.2022 11.15
“Hey, sødt af dig, men du husker måske, at jeg altid har været en tøsedreng, når det kommer til stærk mad.” En mandestemme. Varm og blød, men uden spor af hendes cowboys drævende udtale, som han på en eller anden måde har bevaret gennem alle sine år i New York. Hun sænker telefonen, tjekker nummeret. “Hvem taler jeg med?” Mandens tone ændrer sig, bliver om ikke undskyldende så indladende. “Reese. Hej. Undskyld, det er Ames.” Hun kan se sin cowboy ude i bilen, hvor skæret fra hans telefon oplyser brillerne, han kun bruger, når han læser. Hun vender ryggen til, som om han måske ellers vil høre hende gennem bilens ruder og restaurantens panserglas, hen over larmen fra køkkenet og de spredte gæsters samtaler. “Hvad ringer du for, Ames? Jeg troede ikke, at vi talte sammen længere.” “Det ved jeg godt.” Hun venter. Holder munden lukket. Hun kan høre ham trække vejret. Hun vil have, at han skal tage ordet først. “Jeg ringer ikke for at genere dig,” fortsætter han. “Jeg håbede på, at du kunne hjælpe mig.” “Hjælpe dig? Jeg var ikke klar over, at jeg stadig havde noget, du kunne tage fra mig.” Han bliver stille lidt.“Tage fra dig?” Forbløffelsen lyder oprigtig. Det var lige netop problemet med ham. At han ikke kunne se alt det, han havde kostet hende. “Den fortjente jeg måske. Men jeg lover, at det ikke er derfor, jeg ringer. Snarere det modsatte.” “Jeg er på date. Jeg venter på noget thaimad.” Hun ved godt, det er hævngerrigt at sige sådan. Men hun kan ikke lade være. Han har overrumplet hende, og hun ønsker både at gøre gengæld og vise ham, at hun er kommet videre. “Skal jeg ringe igen på et andet tidspunkt?” “Nej, du har, indtil min mad kommer, til at forklare dig.” “Står der en eller anden fyr og glor på, at du taler med mig?” 16
Detransition, Baby_TRYK.indd 16
01.03.2022 11.15
“Jeg er inde for at hente takeaway. Han venter ude i bilen.” Følelsen af tilfredsstillelse dunker i brystet på Reese. Hvordan Ames så end havde forventet, at samtalen ville forløbe, har hun ødelagt det for ham. “Okay,” siger han. “Jeg havde håbet på at have god tid til at forklare dig det her, men nu gør vi det på din måde. Kan du huske, at du ville have, vi fik et barn sammen? At det var vores plan?” Der må være noget rigtig galt, siden han ringer til hende om det her. Han har aldrig været typen, der sårede folk for sjov, og han må være klar over, at sådan et spørgsmål, stillet så direkte, vil såre hende. Hun føler sig dum over at have sagt, at hun var på date. “Er det stadig noget, du gerne vil have? En baby, mener jeg?” Hans spørgsmål slutter i et opadgående tonefald, som om hans egen frækhed forskrækker ham lidt. “Selvfølgelig vil jeg stadig have en skide baby,” snerrer hun. “Det er jeg virkelig glad for at høre, Reese,” siger han. Han lyder lettet. Hun kender ham så godt, at hun næsten kan se for sig, hvordan han slapper af i kroppen. “For der er sket noget. Når alt kommer til alt, er du stadig den eneste, jeg rigtig stoler på og kan tale med. Kan vi ikke nok ses? Tænk på alt det, vi havde sammen. Jeg har virkelig brug for at tale med dig.” “Du må fortælle mig mere end bare det der, Ames.” Han ånder ud. “Okay. Jeg har gjort en kvinde gravid. Jeg skal have et barn.” Reese nægter at tro det. Hun nægter at tro, at Ames ringer for at fortælle hende, at han har fået det, hun så desperat ønskede sig. Hun lukker øjnene, tæller til fem. Servitricen lader en brun pose dumpe ned på disken og signalerer, at den er hendes. Reese ænser det ikke. Hendes cowboy, hans femstjernede curry, den p-pille, han vil håndfodre hende med senere – det hele er pist forsvundet. Et eller andet sted, på en eller anden måde, har Amy gjort det umulige. Hun har skaffet sig et barn. 17
Detransition, Baby_TRYK.indd 17
01.03.2022 11.15
Katrina sidder i kontorstolen foran Ames’ skrivebord. Øjeblikket føles besynderligt spejlvendt. Det er hende, der er hans chef, så Ames plejer at gå ind på hendes kontor og sætte sig over for hende ved skrivebordet. I overensstemmelse med deres respektive pladser i firmahierarkiet er kontoret dobbelt så stort som hans med to store vinduer, der vender ud mod de to nabobygninger og en lille strimmel udsigt til East River imellem dem. På Ames’ kontor vender det enlige vindue derimod ud mod en lille parkeringsplads. Engang så han et brunt væsen lunte nok så gemytligt hen over asfalten i tusmørket – og siden har han holdt på, at der var tale om en storbyprærieulv. Man har kun den sjov, man selv laver. Katrina roder i sin mappe, hiver et papchartek frem og lader det dumpe ned på hans skrivebord. Det gør ham anspændt at have hende her på kontoret, som en teenager hvis forældre kommer ind på værelset. “Nå,” siger hun. “Det er alvor. Det her sker virkelig.” Han tager chartekket. Han holder sig rank og sender hende et afslappet smil. Chartekket viser sig at indeholde udskrifter fra en patientportal på nettet. “Min gyno,” siger Katrina og ser granskende på ham. “Hun fulgte op med en blodprøve og et underlivstjek. Hun bekræftede resultatet af hjemmetesten. Uden en ultralydsundersøgelse kan hun ikke sige, hvor langt jeg er henne, så jeg har fået en tid på torsdag om en uge. Altså, jeg ved godt, at du ikke er helt sikker på det her, men måske ville det hjælpe, hvis du tog med? Hvis jeg er mere end fire uger henne, kan vi se babyen – eller fostret, er det vel.” Han ved, hun fisker efter en reaktion. Da graviditetstesten viste positiv, magtede han ikke at reagere. Han føler sig lige så lammet nu, men han kan ikke købe mere tid med undskyldningen om, at han ikke vil involvere sig følelsesmæssigt, før det er endeligt bekræftet. “Fantastisk,” siger han og forsøger sig med et smil, der, frygter han, ender i en grimasse. “Ja, så må det vel være virkeligt! Vi har jo” – han leder efter ordene – “et helt dossier med beviser.” Katrina lægger rastløst benene over kors. Hun er iført et par 18
Detransition, Baby_TRYK.indd 18
01.03.2022 11.15
afslappede sko med kilehæl. Han lægger altid mærke til, hvad hun har på, halvt af beundring, halvt fordi han stadig af gammel vane følger med i kvindemoden. “Din reaktion har været svær at tolke,” siger hun varsomt. “Jeg ved ikke, jeg troede nok bare, at jeg ville kunne lodde dine følelser, hvis du så det sort på hvidt.” Hun tier og synker. “Men det kan jeg stadig ikke.” Han ser, hvor meget det kræver af hende at sætte sig igennem på den måde. Han rejser sig, går rundt om skrivebordet og sætter sig på kanten foran hende, så hans ben rører ved hendes. Han drejer papirerne på bordet, det er en liste over prøveresultater, men de giver ingen mening. Hans hjerne kortslutter, når han sammenholder de klare data – han skal være far – med visheden i hans hjerte: Han bør ikke blive far. Det er tre år siden, at Ames holdt op med at tage østrogen. Han tog sprøjten med den sidste dosis på Reeses toogtrediveårs fødselsdag. Reese, hans eks, bor stadig i New York. De har ikke talt sammen i to år, men sidste år sendte han hende et fødselsdagskort. Han fik intet svar. Dengang de var sammen, talte hun altid med selvfølgelighed om, at hun ville have et barn, inden hun blev femogtredive. Så vidt han ved, er det ikke blevet til noget. Først nu, tre år efter at de gik fra hinanden, kan Ames tale afslappet om Reese, kalde hende “min eks” og lade samtalen glide videre uden at dvæle. For sandt at sige savner han hende, så det stadig er farligt at tale om hende, tænke på hende – ligesom en alkoholiker ikke må tænke for meget over, hvor meget hun kunne trænge til bare en enkelt drink. Når Ames tænker for meget på Reese, føler han sig svigtet, og så bliver han vred, bitter og værst af alt skamfuld. For han har svært ved at forklare sig selv, hvad det er, han stadig vil have af hende. En overgang troede han, at det var romantisk kærlighed, men hans trang til hende har mistet ethvert anstrøg af seksualitet. I stedet savner han hende familiært, som han savnede og følte sig forrådt af sin biologiske familie, da de brød med ham under de første år af hans transition. Hans 19
Detransition, Baby_TRYK.indd 19
01.03.2022 11.15
følelse af forladthed rammer en dybere og mere pubertær nerve end forsmået voksenkærlighed. Reese var mere end bare en elsker, hun var en slags mor. Hun lærte ham at være kvinde … eller, han lærte at være kvinde sammen med hende. Da hun fandt ham, var han på et tidligt, plastisk udviklingsstadium, en anden pubertet, og hun formede ham efter sin smag. Nu var hun borte, men han bar stadig aftrykket af hendes hænder og ville derfor aldrig kunne glemme hende. Først da hun begyndte at trække sig væk fra ham, havde han forstået, hvor lidt mening han gav som person uden Reese, først da savnet efter hende gjorde så ondt, at han igen trak i maskulinitetens rustning og detransitionerede over hals og hoved for at gøre sit panser komplet. Og nu er der så gået tre år med igen at leve i en testosteronafhængig krop. Men selv hvis det ikke var for indsprøjtningerne og pillerne, ville Ames have troet, at hans testikler efter så lang tid på androgenblokkere var krympet til permanent sterilitet. Det var, hvad han fortalte Katrina, første gang de snavede til bureauets årlige Langfredagsbar. Han fortalte, at han var steril – ikke at han havde været en transkønnet kvinde med atrofierede nosser. Ames bladrer i papirerne fra chartekket, Katrina har haft med. Bag dokumentationen fra hendes læge er der flere udskrifter, som ser ud til at være fra fora på Reddit. “Hvad er det her for noget?” Hun lader hånden hvile på maven. Den er flad, der er ingen bule, men hun opfører sig allerede som en gravid. “Jo, jeg ved godt, du sagde, at du var steril. Men jeg har læst lidt om det, og vasektomier er sådan cirka nioghalvfems procent sikre, men jeg fandt nogle fora, hvor mænd skrev, at de havde gjort kvinder gravide alligevel – “ Han løfter en hånd. “Vent lige. Jeg har aldrig sagt, at jeg har fået en vasektomi.” Hans kontor er ligesom nabokontorerne kun adskilt fra gangen af en glasvæg. Det ligger i bunden ved siden af et indhak med kopimaskine, drikkeautomat, kaffemaskine og et lille tekøkken, 20
Detransition, Baby_TRYK.indd 20
01.03.2022 11.15
hvor man – som følge af en nylig HR-kampagne – kun finder sunde, økologiske snacks. Trafikken af kollegaer, der går forbi ude på gangen, glider konstant dagen igennem. Han vil ikke påstå, at hans kontor er det optimale sted at springe ud som tidligere transkønnet. “Okay? Men vi har ikke brugt kondom i flere måneder, og jeg har hele tiden troet – men hvad mente du så? Bare at du har lav sædkvalitet?” “En overgang havde jeg meget lidt testosteron.” Han anstrenger sig for at holde stemmen rolig, modstår trangen til at hviske. “Og i løbet af den periode svandt mine testikler ind, og min læge sagde, at min sæd aldrig ville komme til at virke igen.” Første gang Ames skulle have udskrevet østrogen, gik han til en rar gammel endokrinolog, som tog imod transpatienter, ikke fordi han interesserede sig synderligt for kønsspørgsmål, men fordi transpatienter var, som han sagde, “så glade for at få behandling hos mig”. De fleste af lægens andre patienter led af hormonforstyrrelser, der gav dem humørsvingninger. Så snart denne endo fik øjnene op for transtaknemmelighed, fyldte han derfor sin kalender med alle de transkønnede, han kunne finde. Ames, som aldrig før havde fået hormonbehandling og ikke rådede over de dokumenter, som hormonernes vogtere typisk forlangte, havde i flere uger gruet for, at endoen ville dømme ham ude som “ikke rigtig trans” og nægte ham hormoner. Så snart han forstod, at lægen satte pris på at blive sat pris på, strømmede Ames derfor højlydt over af taknemmelighed, og gik da også derfra med en recept på østrogenindsprøjtninger. Næste gang, han kom, betroede endoen ham, “Måske var jeg lidt for hurtigt ude med recepten sidste gang. Jeg skulle have oplyst dig grundigere om sterilitet.” Han fortalte Ames, at han ville blive permanent steril inden for de første seks måneder med hormonsubstitutionsbehandling, og anbefalede en sædbank. Dagen efter bed Ames tænderne sammen og ringede til sædbanken. Han havde slet ikke lyst til at tænke på faderskab, den 21
Detransition, Baby_TRYK.indd 21
01.03.2022 11.15
ultimative fjer i manddommens hat, men han tvang sig selv til at ringe alligevel. En receptionist i den anden ende oplyste om sædbankens årlige takst, der svarede til hans TV-abonnement og vel var en rimelig pris for at sikre hans gener en fremtid. Receptionisten bad ham vente, mens hun fandt en tid til ham, og til tonerne af Vivaldi spekulerede Ames på, om han skulle opsige sit HBO-abonnement for at få råd til sædbanken. Han forstod ikke helt faderskabet og slægtens enorme tyngde. Til gengæld stod det klokkeklart, hvor lidt han havde lyst til at opsige HBO. Han lagde på uden videre overvejelser, og da hans brystvorter senere på foråret begyndte at værke, tænkte han, at nu var det alligevel for sent. Jo ømmere brystvorterne blev, des mindre kvælende blev rædslen for at blive far. Men nu sad Katrina her på hans kontor, og han måtte for første gang i lang tid overveje den mulighed, at han kunne være far til et barn. Snart, meget snart, ville han blive nødt til at træffe en beslutning, som ville medføre nye beslutninger, hele generationer af beslutninger fremavlet af denne ene. “Svandt dine testikler ind?” spørger Katrina paf.“Men jeg synes da, at de føles helt normale!” “Ja,” siger han. “Altså, de er ikke ligefrem kæmpestore.” “Nej, ikke kæmpestore,” medgiver Katrina og tilføjer så opmuntrende, “men de er helt i orden!” På den anden side af glasvæggen standser Karen fra den kreative afdeling for at åbne en myslibar. Det slår pludselig Ames, at han og Katrina sidder her og småsnakker om hans nosser midt i arbejdsdagen. Et par kollegaer delagtiggjorde Ames i sladderen om Katrina, næsten lige efter at han begyndte på bureauet: en grim skilsmisse. Hun forlod sin mand, et par måneder før Ames kom til jobsamtale. Hun græd inde på sit kontor, fortalte kollegaerne, og hendes sekretær havde fået besked på ikke at stille opkald fra eksmanden videre. Han havde været utro, sagde én. Nej, nej, hun havde haft en spontan abort. Forkert, sagde en anden, der havde været økonomiske problemer. 22
Detransition, Baby_TRYK.indd 22
01.03.2022 11.15
Der var noget makabert og tvangspræget over al denne hvisken i krogene. De fleste har en chef, og derfor tænker de færreste over, hvor sært dét egentlig er – men virksomheders hierarki afføder en personlighedskult omkring selv den mest anonyme leder. Basal indsigt i kapitalismens arbitrære mekanismer slår ikke til – hjertet forlanger en menneskelig forklaring. Sådan retfærdiggjorde Ames i hvert fald sine følelser i begyndelsen. Men i løbet af det første år,Ames arbejdede for Katrina, sørgede hun for at holde sit privatliv netop privat. De talte ikke om hendes skilsmisse, men Ames kunne fornemme den. Han anede noget såret og forbitret, der klæbede til hende, den næsten pubertære angst og villigheden til at afprøve dårlige ideer, som gav hende en vis op-i-røven-med-det-attitude over for arbejdet og en bramfri, ærlig omgangsform med sine underordnede. Hun udviklede en dyb mistro til konventionelle narrativer. Når bureauets knastørre kunder fra erhvervslivet kom på besøg, blev de altid præsenteret for mindst én pitch på deres online marketingkampagner, der var mørkere og mere eksperimenterende end de andre, konventionelle bud. Dadaisme i en reklamekampagne for blegemiddel fra Clorox. Cyborgfortvivlelse i en for Ankers Batterier. En serie af radiospots for Purina, hvor Jon Lovitz i en halvfemsernostalgisk reprise af sin kultrolle som kritikeren Jay Sherman gav diverse hundehvalpe dårlige anmeldelser. Det gjorde hende god til sit job, og Ames mente, at hendes tendens til at omfortolke narrativer skyldtes skilsmissen. Hun nævnte første gang sin skilsmisse et godt stykke inde i deres romance, efter at de havde været i seng sammen adskillige gange. De lå i hans seng, på siden, ansigt til ansigt. Han støttede sig på en albue, og hun hvilede hovedet på et af hans skovgrønne pudebetræk, så hendes skinnende brune hår faldt trinvis fra hoved til pude til seng. Lampen ved sengen oplyste hendes ansigts ydre halvmåner – han bemærkede stadig instinktivt et bryns kurve. “Jeg ved, at folk på kontoret sikkert har fortalt dig, at jeg aborterede,” sagde hun. “Jeg var så dum at nævne det for et par stykker. 23
Detransition, Baby_TRYK.indd 23
01.03.2022 11.15
Det er en fejl at fortælle Abby noget som helst.” Han grinede, for, jep, Abby var en sladdertaske. “Når man bliver skilt,” sagde hun efter et øjeblik, “forventer alle, at man stiller med en god forklaring. Alle skilte kvinder, jeg nogensinde har mødt, har en historie at forklare sig med. Men i det virkelige liv er der forskel på historien og de egentlige årsager til skilsmissen. I virkeligheden er det hele mere ambivalent. Det var nok mere på grund af en stemning end en kæde af årsager og virkninger, at jeg blev skilt. Men jeg ved, at når jeg taler om det, vil folk have en årsag og en virkning, et klart hvorfor.” “Okay,” sagde Ames.“Hvad var stemningen bag din skilsmisse?” “Jeg ynder at kalde den heteroseksualitetens sløvsind.” “Javel. Lider du stadig af heteroseksualitetens sløvsind?” spurgte Ames og indfangede deres postcoitale sengekantstableau med en fejende håndbevægelse. “Jeg havde det svært efter en spontan abort,” svarede hun trodsigt og punkterede hans ironi. Ames skyndte sig at undskylde. Katrina rettede på en pude, og da hun vendte sig mod Ames igen, så hun ud til at … more sig? “Se selv, du bekræfter min pointe. Da jeg sagde ‘heteroseksualitetens sløvsind’, stillede du spørgsmålstegn ved det, men lige så snart, jeg sagde ‘abort’, undskyldte du straks. Det er derfor, jeg bruger aborten som den officielle forklaring på min skilsmisse. Det er der aldrig nogen, der stiller spørgsmålstegn ved. Aborter er private, og min abort er det perfekte frikort. Det giver en skilsmisse, hvor Danny var uskyldig – en sorg over at miste noget man ikke rigtig har et navn for. Folk går ud fra, at sorgen drev en kile ind i forholdet – at det ikke var nogens fejl. Alle antager bare. Ingen spørger mig nogensinde, hvordan jeg egentlig havde det med aborten.” “Hvordan havde du det med aborten?” spørger Ames. “Jeg følte mig lettet.” “Lettet?” “Ja, jeg var lettet. Hvilket fik mig til at føle mig som en psykopat. 24
Detransition, Baby_TRYK.indd 24
01.03.2022 11.15
Jeg læste en masse damebladsartikler om aborter, og der stod altid, at jeg ville føle sorg og skyld. De forsikrede mig om, at det ikke var min fejl: at det ikke skete på grund af det ene glas vin, jeg drak dengang, eller den italienske sandwich, der var proppet med industrikød. Men jeg tænkte på intet tidspunkt, at det var min fejl. I stedet følte jeg skyld over, at jeg ikke følte skyld. Da jeg havde haft det sådan i noget tid, begyndte jeg at spørge mig selv hvorfor. Hvorfor var jeg lettet? Det fik mig til at se nærmere på mit ægteskab. Jeg var lettet af en grund, jeg ikke ville se i øjnene: Jeg havde ikke længere lyst til at være sammen med Danny, og hvis vi fik et barn, ville jeg blive nødt til det. Danny var en god kæreste for mig, da jeg var yngre, da vi studerede. Lidt ligesom en sanktbernhardshund er en god hund for en, der er faret vild i bjergene. En stor, rar krop, som en pige kunne søge ly bag. Danny var en ide om, hvordan en mand burde være, jeg havde arvet, måske fra min opvækst iVermont. Vi så godt ud sammen. Altså, jeg vidste tidligt, at lige meget hvad ville fotoet til vores bryllupsannonce ligne noget fra et magasin. Så da han friede, sagde jeg ja, selv om vi kun havde været kærester i to år, og selv om jeg ikke tror, vi nogensinde havde sex i længere end et kvarter ad gangen, inklusive forspil, og til trods for at jeg allerede efter tre måneder som kærester vaskede hans tøj. “Jeg sagde engang til nogle venner for sjov, at mit ægteskab var som en pushup-bh: Den ser flot ud under en skjorte, men man ved jo godt, at det bare er polstring, og sidst på dagen glæder man sig helt sygt til at få den af. De andre grinede, men jeg gøs, for pludselig gik det op for mig, at det faktisk var den grufulde sandhed.” Ames lyttede. Hun havde engang fortalt ham, at hun godt kunne lide, at han tilsyneladende ikke følte behov for at tage ordet eller give råd, når hun talte højt med sig selv. Katrina tog sine øreringe af og lagde dem på natbordet. “Danny og jeg gik på Dartmouth med et andet par – Pete og Lia. Da de flyttede fra Seattle til New York, havde de den her ting med at invitere andre ægtepar hjem for at se Sams bar og spise tærte. Parrene var sådan nogle typer, der kunne lide at klatre og kaldte sig 25
Detransition, Baby_TRYK.indd 25
01.03.2022 11.15
selv gourmander. Alle undtagen mig var meget, meget hvide. De dyrkede Sams bar som en del af deres sære hipsterironi.Vi fnøs alle sammen af firsernes seksualmoral, som om vi selv var bedre, som om vi bare var kommet så langt siden dengang. Fissekarlen Sam Malone og hende den skingre wannabe-feminist-men-hemmeligtpikgale, hvad hed hun nu? Åh! Jeg har glemt navnet!” “Diane,” sagde Ames. “Ja, Diane. Jeg kan huske en aften, efter at jeg havde tabt barnet. Lige så snart serien begyndte, foldede alle mændene sig ligesom omkring deres koner, og hver kone satte sig mageligt til rette. De var sådan nogle forbundne dyrepar. Pludselig lignede de aber, der soignerede hinanden. Det var ækelt. Og jeg så, at Danny lænede sig tilbage i hjørnesofaen, bredte sine lange arme ud, så jeg kunne putte mig i hans favn ligesom de andre artige hustruer. Men jeg ville ikke. Jeg satte mig helt stift på sofaen en halv meter fra ham.Vores værter tændte for Sams bar, og så sad vi der og gloede på mænd og kvinder, der sagde frygtelige ting til hinanden, og vi grinede, som om vi ikke opførte os på præcis samme måde. Eller gør.” “Klart,” sagde Ames og nikkede. “Og Danny,” fortsatte Katrina, “sendte mig hele tiden sårede blikke i smug. Han vidste garanteret ikke, hvad der var værst: det, jeg tænkte, eller det, vores venner tænkte. Men det ragede mig. Lige der kunne jeg ikke have været mere ligeglad med hans sårede følelser. I det øjeblik bebrejdede jeg ham for at have ødelagt mig. For at gøre mig til psykopat. Jeg spiddede ham, som om jeg rent fysisk dolkede ham med mine tanker. Igen og igen tænkte jeg, Hvis du ikke irriterede mig sådan, ville jeg ikke være glad over, at jeg mistede babyen. “Det var ikke fair eller logisk for den sags skyld, men jeg indså, at jeg havde haft det sådan længe. Jeg havde aldrig før så meget som vovet at sætte ord på det over for mig selv. Men noget ved hele den selvtilfredse stemning slap det løs, noget ved at skulle være hans kæleforsøgsabe, mens vi lod, som om vi var så progressive.” Katrina afbrød sig selv med en glædesløs latter. “For resten var 26
Detransition, Baby_TRYK.indd 26
01.03.2022 11.15
det vist også lige deromkring, at jeg fandt hans hemmelige samling af asiatisk porno.” “Havde han hemmelig samling af asiatisk porno?” “En hel masse på sin computer og nogle DVD’er med titler som Anale asiater eller sådan noget.” “Jeg ved nu ikke,” sagde Ames. “Hvis jeg var en asiatisk kvinde, og min mand havde en samling af asiatisk porno, ville jeg nærmere være smigret. I det mindste betyder det, at han er tiltrukket af mig.” “Nej,” sagde hun. “Du forstår det ikke. Det betyder, at du får en snigende mistanke om, at efter I har været igennem så meget sammen, efter årene hvor I blev voksne sammen, så har din mand måske kun giftet sig med dig, fordi han feticherer asiater – og dét selv om jeg hele mit liv har følt, at jeg ikke var helt asiatisk nok. Han kunne ikke engang fetichere mig rigtigt.” “Hvad kalder man sådan en chaser?” spurgte Ames. “Sådan en hvad?” Han frøs pludselig og trak dynen sammen om sig. Det føltes, som om han havde forvildet sig ud i en snestorm og nu opdagede, at han var vadet ud på en sø med tynd is. Hidtil var han kun stødt på chasere i én sammenhæng. “Altså, æh, ligesom en tranny-chaser. Hvad hedder en, der tænder på asiater?” Hun sendte ham et underligt granskende blik. “En ris-chaser,” sagde hun tonløst. “Da jeg voksede op i Vermont, og de andre børn så min far og mor sammen, mobbede de mig med, at min far havde gul feber. Det var det bedste, de vidste.” Ames indså pludselig, at hun troede, han mente sig selv. At hun troede, han ville høre det grimme ord for, hvad han var, når han havde været i seng med hende. Han kvalte en overvældende trang til forfærdet at benægte det. Sige: Du godeste, nej, jeg kunne aldrig drømme om at mene, at sex med en bestemt person kunne gøre mig til noget som helst – jeg forstår bare rigtig godt, hvordan det føles at blive feticheret. Jeg ved, hvordan det føles, når en mand synes, at hans begær efter mig fornedrer ham eller gør ham mindre værd. Men selv i det øjeblik virkede sådan en indrømmelse for 27
Detransition, Baby_TRYK.indd 27
01.03.2022 11.15
risikabel. Hvad hvis han sprang ud som tidligere transkønnet, og det betød, at han aldrig kom i seng med hende igen? Hvad hvis det ødelagde deres professionelle forhold? Nej, så hellere vente på det rette øjeblik. Nogle gange kiggede Ames på Katrina i smug og forestillede sig, hvordan det ville være at fortælle hende det. Hvordan hun ville reagere. Når han var alene, sagde han til sig selv, at måske, det kunne jo tænkes, ville hun endda tænde på det. At grunden til hendes skilsmisse fra Danny måske dybest set var seksuel. At selv om hun ikke ligefrem var queer, tændte hun heller ikke helt på livet som heterohustru. For hun var virkelig sindssyg mellem lagenerne. De dyrkede meget vildere sex, end han havde set for sig, da han bare gik og drømte om hende. Den første gang havde været fordrukken og styret af ret typiske heterodynamikker. Anden gang var midt på dagen en uge senere, og de var pinligt ædru. Hun “arbejdede hjemme” og beordrede ham, hendes underordnede, til at gøre det samme – og det havde været helt og aldeles depraveret. Stående i sit køkken havde hun åbnet køleskabet og lænet sig ind i det. Synet af hendes krop bagfra og den tunge seksuelle spænding bragte ham i knæ, og han halvt kyssede, halvt gnubbede sig mod hendes denimklædte røv. Hun kastede et blik ned på ham fra køleskabet, og med et næsten bekymret udtryk rakte hun bagud og greb fat i en håndfuld af hans hår. “Er du sikker på, du er okay med det her?” spurgte hun. “Hvis kønsforholdet havde været omvendt, hvis en eller anden mand gav sin kvindelige medarbejder besked på at tage en fridag og kigge forbi, ville jeg blive dybt forarget.” Hun spurgte med fingrene begravet i hans hår, så han ikke kunne kigge op og måtte svare hendes røv. Han talte ind i den højre balle på to centimeters afstand, som om den var en mikrofon. “Tro mig, jeg elsker det,” meddelte han hendes røv. “Jeg er i den syvende himmel. Jeg har altid godt kunnet lide dominerende 28
Detransition, Baby_TRYK.indd 28
01.03.2022 11.15
kvinder. Og så ligefrem faktisk at score min chef, det føles som at få adgang til spillets hemmelige frækheds-level. Du har mit samtykke, eller hvad man nu siger, bare du er sød at lade mig have ansigtet lige her.” “Vil du da gerne have, at jeg opfører mig endnu mere som din chef?” Han kiggede op på hende og kunne dårligt begribe sit held. Hvad var oddsene for at finde en dominerende femme, som i forvejen vitterligt bestemte over ham? Cirka de samme som for at vinde i Lotto. “Ja,” sagde han. “Tak.” “Godt så.” Hun grinede og vendte sig mod ham, så hans næse var ud for hendes skridt.“Lav mig en powerpointpræsentation om, hvorfor jeg skulle lade dig blive dernede med ansigtet begravet i min fisse.” Han lukkede øjnene, inhalerede lykkeligt. En gryende bevidsthed om, at legen tændte hende lige så meget, som den tændte ham, slog små sprækker i den forkalkning, der havde bredt sig om hans libido og derefter hans hjerte og til sidst hele hans liv. Da de dagen efter begge var på kontoret, sendte hun ham en e-mail. Afventer stadig de slides, vi talte om. Hvornår kan jeg regne med at få dem? Han vidste ikke helt, om han skulle svare direkte. Her sad han med alle sine hemmelige queerkvalifikationer, og så var han blevet udmanøvreret af denne fraskilte heterokvinde. Hvilket naturligvis var så vanvittigt frækt, at han i et kort øjeblik overvejede at finde det fjerneste toilet og spille den af. LOL, svarede han spagt. Nej, jeg mener det alvorligt. Jeg forventer, at du præsenterer dine slides for mig inden udgangen af tirsdag. Hvis du ikke leverer til tiden, tvinger jeg dig til at præsentere dem i mødelokalet. Valget er dit. Det, han havde sammen med Katrina – magtspillet, spændingen ved at luske rundt på kontoret og deres ublu måde at flirte på – var alt sammen gået op i en højere enhed af virkelig god sex. I sit tidligere liv oplevede Ames først virkelig god sex, da han transitionerede til kvinde, og efter sin detransition havde han tvivlet 29
Detransition, Baby_TRYK.indd 29
01.03.2022 11.15
på, at han nogensinde ville opleve god sex igen. Så godt som alle de småaffærer, han havde haft som heteroseksuel mand, havde afskåret forbindelsen mellem hans krop og sind, sådan at han ikke evnede at vise ægte ophidselse og glæde, men bare udførte alle de nødvendige handlinger, indtil hans partner til sidst begyndte at opfatte den manglende forbindelse som ligegyldighed og gav slip på ham. Når det skete, drev han modstandsløst væk som i film om skibskatastrofer, den evindelige scene, hvor den elskedes krop synker langsomt ned i det oceaniske intet. Men ikke Katrina. Katrina og hendes magtlege gjorde ham helt nærværende, elektrificeret, og selv når de ikke var sammen, dagdrømte han om det. Utroligt nok var hans begær ikke visnet i løbet af deres fem måneder sammen. Om noget havde det vokset sig vildt: et frodigt, uregerligt grønt liv, der groede hen over pænhedens nydeligt friserede stier og bede. Han fornemmede, at selv om Katrina var for stolt til at sige det direkte, dyrkede de den slags sex, hun længe havde trængt til, men aldrig vidst, hvordan hun skulle bede om. At det var første gang i livet, hun oplevede den sindsforvirrende virkning af god sex – den slags sex, der får en til at rejse tværs gennem landet for bare et par timer sammen og til at tale om at købe hus, flytte sammen eller bare generelt flette tilværelser på en måde, som kort tids intimitet ikke retfærdiggør rent logistisk. Med andre ord var sex med Katrina i en sådan kategori, at når en graviditetstest viser sig at være positiv – er det i den grad en mulighed at beholde barnet. Der var bare to hager: Et, hun vidste ikke, at han var tidligere transkønnet, og to, efter al hans hjernegymnastik, efter alt det, han havde lært af transition og detransition, var det at blive far stadig den ene hån mod hans kønsidentitet, han ikke kunne bære uden en snigende følelse af rædsel. Hvis han blev far med sin egen krop, som hans far var far til ham, og hans farfar før dét, ville han være dømt til en evig kamp med den rædsel. Gud, hvor havde han skjult meget af sin fortid for hende, en dunkel fortid, halv-fortalt, det hele dækket ind under et påskud om, at han ville beskytte forholdet mod deres fælles arbejdsplads. Det 30
Detransition, Baby_TRYK.indd 30
01.03.2022 11.15
gjorde Ames træt, selv om det efterhånden var blevet så naturligt for ham at udviske fortiden for at håndtere den. Nu, inde på hans kontor, rykker Katrina frem i stolen og tager hans hånd. “Ames, hjælp mig,” siger hun stille. “Hvad vil du? Jeg beder dig ikke om at vælge for mig. Min begejstring kommer som en overraskelse for mig. Det føles sårbart at sige, så vær sød at give mig en fornemmelse af, hvad det her betyder for dig?” Hun rører igen ved sin mave. Babyen-som-ikke-er-en-babyendnu under hendes hånd. Han husker, at han engang har hørt, at et fosters hjerteslag kan måles fra fjerde uge. Han husker, at hun engang har aborteret. Den stille smerte ved det. Det piner ham at tænke på, hvad hun må føle. “Du var steril, og nu er jeg gravid,” siger hun. “Og efter dokumentationen fra min læge – som du bad om – er det eneste, du kan sige, at dine testikler er svundet ind? Sådan reagerer de fleste mænd altså ikke, når de hører, at de måske skal være far.” Far. Siger moren. Hun slipper hans hånd og tager chartekket, og nu studerer hun selv dokumenterne, undgår hans blik, mens hun fortsætter. “Det er helt sikkert ikke sådan her, jeg ville regne med, at du reagerede, hvis du virkelig troede, at det var umuligt. Lykke, frygt, glæde, vrede, hvad ved jeg. Men dit overraskelsesniveau er cirka lige så højt, som hvis vi havde fået bord med kort varsel et sted, hvor du ikke troede, at det kunne lade sig gøre.Vil du godt forklare mig, hvad det er, der sker for dig?” Ames trækker vejret ind. Holder det. Puster ud. Hun venter. Regner med, at han siger noget, gør noget. Det er den, han er nu, husker han sig selv på, en, der træffer beslutninger, der ikke bare lader livet ske for sig. Var det ikke det vigtigste, han havde lært af transition, af detransition? At man aldrig kan kende alle perspektiverne, at man gemmer sig for virkeligheden, når man trækker tingene i langdrag? At man bare skal finde ud af, hvad man vil, og så gøre det? Og hvis man ikke ved, hvad man vil, måske bare gøre 31
Detransition, Baby_TRYK.indd 31
01.03.2022 11.15
noget alligevel, og så vil alting forandre sig, og det viser sig måske, hvad man egentlig vil. Så gør noget. Og måske kunne han ikke have valgt et bedre sted at fortælle hende det end her på kontoret – han havde altid troet, at det skulle ske, når de var ude at spise, et sted, hvor de ikke kunne løbe fra samtalen. Men med udsigt til tekøkkenet? På arbejdet? Dette er det eneste sted, hvor hun ikke kan flippe ud, hvor hun i det mindste må lade, som om hun tager det pænt. Hans tavshed trækker ud.Til sidst løfter Katrina hånden, vender håndfladen opad som i, hvad? Sig det nu bare. Og så gør han det. “Lægen, der gav mig østrogen, sagde, at jeg var steril. Jeg tog østrogen og testosteronblokkere i cirka seks år, mens jeg levede som transkønnet kvinde. Lægen sagde, at efter seks måneder ville jeg være permanent steril. Så ja, min fortid som kvinde gør det ret overvældende for mig, at jeg skal være far.” “Undskyld, hvad sagde du, at du levede som?” Hendes ansigt bliver helt udtryksløst. “Jeg levede som transkønnet kvinde. Derfor troede jeg, at jeg var blevet steril.” Han lægger en hånd på hendes skulder for at berolige hende. Han skal lige til at spørge, om han må fortælle hende alt. Med et hurtigt ryk gør hun armen fri af hans berøring, og chartekket med vasektomioplysningerne og graviditetstesten hvirvler mod hans ansigt. Instinktivt tager han et hurtigt skridt til siden. Chartekket strejfer hans skulder, åbner, og udskrifterne bliver spredt over det hele. Han vil trøste hende, prøve at røre ved hende igen, men hun kommer adræt på benene. “Jeg fatter slet ikke det her. Jeg føler, gud, jeg føler mig – “ Hun kan ikke få et kvæk frem og trykker i stedet hænderne mod kravebenet som for at presse de halvkvalte ord ud. “Bedraget! Du har bedraget mig. Hvorfor gør du det her mod mig?” Han har erfaring nok med at springe ud til at vide, at hvis han 32
Detransition, Baby_TRYK.indd 32
01.03.2022 11.15
holder på, at han ikke har gjort hende noget, vil alt bare eskalere med det samme. I stedet bekæmper han det impulsive behov for at bukke sig efter papirerne og samle dem i chartekket igen. Lige nu virker udskrifterne fra Reddit mere himmelråbende, mere perverse, end hvis hun havde kylet om sig med alle deres selfier og sex-sms’er fra de seneste fem måneder. Alligevel rører han sig ikke. Hun står med den ene skulder skubbet frem nu, som en bokser, og selv om det ikke ville ligne hende spor, frygter han halvt om halvt, at hun skal give ham én på øjet, hvis han læner sig frem. Men så, pludselig, stivner hun og hvirvler omkring. Josh fra forretningsudvikling stirrer på dem gennem glasvæggen. Da Katrina fanger ham i at glo, læner han sig ind i tekøkkenet og snupper et æble fra trådkurven, der hænger ved døren. Men han kan ikke nære sig, vender sig igen og betragter kontordioramaet gennem glasset. Han sender Ames et hurtigt blik, der siger, nedtur, bro. Katrina stirrer på Josh. Hun er synligt oprevet, hendes chefmed-styr-på-sagerne-mine stadig i opløsning. “Hej Josh,” siger Katrina studst gennem glasset. Josh er så bjergtaget af scenen, at han vist ikke bemærker bruddet på den fjerde væg. Resolut tager hun to skridt, ignorerer udskrifterne, der flyder overalt, og åbner døren. Ude i gangen snurrer hun omkring og skuler ad Ames. “Vil du venligst samle den mappe op, som jeg tabte” – hun peger på de spredte papirer på gulvet – “og kigge forbi mit kontor om en times tid? Lige nu er jeg sent på den til et telefonmøde. Men vi kan fortsætte diskussionen der.” “Naturligvis,” siger Ames. “Meget gerne.” Ames bukker sig og samler papirerne sammen. Josh venter, indtil Katrina har rundet gangens hjørne. Så læner han sig ind gennem døren, som står på vid gab efter hendes exit, smider æblet op i luften, griber det og griner smørret ned til Ames. “Knas med kærligheden?” spørger han. “Du drikker vist stadig af ungdommens kilde,” bemærker Ames og ser i smug på Reeses ansigt, mens de går ind i en skyggefuld 33
Detransition, Baby_TRYK.indd 33
01.03.2022 11.15
hvirvel af den langsomme strøm af dagdrivere, der nyder aprilsolen i Prospect Park. Hun ligner stort set sig selv, som Ames kendte hende, da hun var i tyverne. Faktisk virker hun kun endnu mere blød. Hendes lavendel-og-hvidternede kjole smyger sig om en pæreformet krop af den type, man ifølge damebladene snarere bør nedtone end fejre, selv om Reese nu altid knap-så-diskret har fremhævet den som en markør for, hvor usædvanligt godt hun passerer. Hans egen periode med blød, østrogenmodificeret vampyrhud forsinkede fremkomsten af sprækker og furer, men da hans hud igen begyndte at blive grovere, og stubbene brød igennem endnu en gang, havde et par grå spejdere slået lejr mellem de mørkere hår. Han barberede dem omhyggeligt i morges. Både som en mand der skjuler alle aldringstegn, inden han skal se sin eks for første gang i flere år, og, noget forvirrende, af en slags latent trang til at konkurrere og vise, at han stadig er en skønhed. “Dine østrogenniveauer virker til gengæld lave,” siger Reese, men uden større ondskabsfuldhed, som om hun ikke for alvor vil såre ham, men bare er for træt til høfligheder. “Man fortæller mig, at mine smilerynker er flotte.” Reese sukker. “Det her gider jeg ikke, Amy. Jeg vil ikke tale om dit udseende.” “Klart. Det er fair nok.” Han ser bort fra “Amy”. Navnet fornærmer ham ikke, det er bare et navn, som ingen længere bruger. “Jeg ville bare sige, at du ser fantastisk ud.” Reese trækker på skuldrene og slikker langs kanten af den issandwich, han har haft med til hende. Hendes ligegyldighed overrasker ham. Han havde regnet med, at komplimentet ville betyde noget for hende. “Hey,” siger han og gør sit tonefald let, “jeg blotter mig ved at indrømme, hvor godt du ser ud.” Hun sender ham et blik, som om han lige er dumpet ned fra et rumskib. “Nå,” siger hun endelig, “nu forstår jeg. Du 34
Detransition, Baby_TRYK.indd 34
01.03.2022 11.15
komplimenterede mig som en mand. Du er vant til, at kvinder anerkender dine komplimenter, som om du er en mand.” Det passer. De fleste af hans komplimenter har i det mindste den effekt, at de bliver bemærket. I en rædselsfuld parodi blafrer hun med øjenvipperne og tager sig til hjertet. “Ih, du godeste! Lille mig?” “Okay, Reese.” “Du skal bare være glad for, at jeg overhovedet gik med til at mødes. Du får ikke en kulret teenager med i købet.” “Det kan jeg se.” Første gang de mødtes, var til en picnic her. En picnic for trans kvinder. Han har stadig lejligheden på nordsiden af Prospect Park. Den, de flyttede sammen i. Med tiden er hans minder fra parken sammen med Reese blevet erstattet af nye. Af de steder, hvor han løbetræner, hvor han læser ved dammen eller kigger på fugle – og håber på at se en af de rødhalede høge, der yngler i området, selv om han ofte må slå sig til tåls med en flygtet sangfugl eller, hvis det står grelt til, en svane. Men at se Reese sætter alt i et nyt lys, maner fortiden frem. Han kan ikke helt finde ud af, om det var af taktiske grunde, at hun foreslog at mødes her. Om det skulle gøre ham usikker. Han kan mærke, at deres tidligere intimitet mangler – men han ved ikke, om den fraværende nærhed er væk for altid eller bare som et barn, der leger skjul. En sortgrackel knirker rustent i træerne over dem. Han skal til at undskylde, sige, at det hele var en fejl og gå hjem, da hun byder ham af issandwichen. For første gang hele den eftermiddag sænker hun paraderne med skyggen af et smil. “Hør her,” siger hun. “Jeg gik lidt med på legen. Jeg stod og ventede sammen med de andre kvinder derovre. Jeg lod dig købe is til mig, som om vi bare var et almindeligt heteropar på heterosøndagsdate, der havde fået den kedelige heteroidé at gå i parken. Men spis nu noget is, jeg vil ikke have det hele.” Han tager en bid, og hun hiver den til sig. 35
Detransition, Baby_TRYK.indd 35
01.03.2022 11.15