Skip to main content

Det svenske eksperiment

Page 1

JOHAN VARNING BENDTSEN

DET SVENSKE EKSPERIMENT

- mellem foregangsland og skræmmebillede

Gads

Forlag

GADS FORLAG


Det svenske eksperiment.indd 2

29.06.2022 08.34


Det svenske eksperiment – mellem foregangsland og skræmmebillede

Gads Forlag

Det svenske eksperiment.indd 3

29.06.2022 08.34


Det svenske eksperiment mellem foregangsland og skræmmebillede Af Johan Varning Bendtsen Copyright © 2022, Johan Varning Bendtsen og Gads Forlag A/S ISBN: 978-87-12-06809-9 1. udgave, 1. oplag Projektledelse: Mette Højbjerg Forlagsredaktion: Kristoffer Flakstad Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: ScandBook, Sweden Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Det svenske eksperiment.indd 4

29.06.2022 08.34


Indhold Prolog 7 Indledning

13

Kapitel 1 Hvem er svenskerne? 17 Kapitel 2 De åbne armes udfordringer 42 Kapitel 3 Kulturkrigen

144

Kapitel 4 Partiets storhed og fald 197 Kapitel 5 Den politiske paria

225

Kapitel 6 Farvel til neutraliteten 260 Kapitel 7 Folkehjemmet slår revner

274

Eftertanker 294 Tak 297 Referencer 298

Det svenske eksperiment.indd 5

29.06.2022 08.34


Det svenske eksperiment.indd 6

29.06.2022 08.34


Prolog ABBA-hitsene brager ud gennem højtalerne i Kungsträdgården, hvor små og store svenskere skøjter løs med udsigt til kongeslottet, juletræerne og solen, som snart forsvinder mellem Mälaren og Østersøen. Det er søndag i december, og Stockholms krystalklare luft sitrer af forventning. Inden længe er det nemlig tid til et af den svenske kalenders absolutte højdepunkter: årets luciaoptog. På bænkerækkerne mellem skøjtebanen og den overdækkede scene sidder søskende med safrangule lussekatter og bedsteforældre med julegaveposer fra stormagasinet Åhléns. »Se alle de folk, farmor!« udbryder en lille pige forarget. »Tænker de slet ikke på corona?« Men statsepidemiolog Anders Tegnells formaninger må vente, for nu træder Kulturskolens kor ind på scenen. »Sankta Lucia, ljusklara hägring, sprid i vår vinternatt glans av din fägring. Drömmar med vingesus under oss sia, tänd dina vita ljus, Sankta Lucia.«

Der snøftes og klappes i luffer og strik, mens luciapiger og -drenge med sølv i håret og lys i hænderne sender barnestemmer og klokkespil ud i de frostkolde gader. Så smukt. Så svensk. Og så håbefuldt. Sammen går vi mod lysere tider.

Skyderier i bedste sendetid »Den gruppe, der kan beskrives som organiserede kriminelle, tæller omkring 13.000 personer,« fortæller Amir Rostami, en af Sveriges mest respekterede kriminologer, da jeg samme aften tænder Prolog

Det svenske eksperiment.indd 7

7

29.06.2022 08.34


for tv’et på hotellet. »Men det er nok en underdrivelse, for når vi ser på, hvem de begår kriminalitet sammen med, snakker vi nærmere 20.000.«1 Sveriges Television sender to timers specialudsendelse om bandekrigen, som et par måneder forinden fik en tysk avis til at kalde Sverige »Europas farligste land«.2 Der er blevet registreret 319 skyderier mellem januar og november 2021, fortæller aftenens vært. 102 sårede. 44 døde. Og udviklingen går den gale vej. I hele 2012 var antallet af skuddræbte 17. Tidligere lå svenskerne i front på demokrati, ligestilling og livskvalitet.3 Nu bejler man også til en europæisk topplacering, når det kommer til skuddrab.4 I bedste sendetid diskuterer forskere og politikere, hvordan man kommer kriminaliteten til livs. Videnskaben tager forbehold, mens magthaverne forsøger at fremstå tough on crime. »De kriminelle bander, som smadrer trygheden – det er temaet, der kan afgøre valget om 273 dage,« konkluderer Expressens kommentator Fredrik Sjöshult efter debatten, hvor Danmark dukker op adskillige gange.5 Ikke som et populistisk skræmmebillede med hang til snuptagsløsninger og fremmedfjendske tiltag. Snarere som et land, hvis kurs Sverige nødtvungent må nærstudere for at få bugt med banderne. For som Kristdemokraternas gruppeformand Andreas Carlson konstaterer: »Det, der sker i Sverige, er ikke normalt.«6

Redder hele verden Den følgende dag er isnende kold, og selvom vinteren klæder Stockholm, søger jeg hen mod aften ly i en taxi. Chaufføren er snakkesalig, så jeg spørger ind til vejret (køligt, men ikke for meget sne), travlheden (en del tidlige julefrokoster, men endnu intet opkast) og gårsdagens udsendelse om banderne. »Det er helt ekstremt med alle de skyderier,« svarer han uden tøven. »Og det er nok på grund af indvandringen, hvis du 8

De t s ve n s ke e ks p e r i me n t

Det svenske eksperiment.indd 8

29.06.2022 08.34


spørger mig.« Det gjorde jeg jo, og på vej gennem Gamla Stan er han ikke lige til at stoppe. »Sverige har altid skullet redde hele verden. Sådan har det været siden Olof Palme.« Den midaldrende taxachauffør skiftevis fnyser og sukker. »Det er fint at være god. Men når man hjælper mennesker, så har de i det mindste at opføre sig ordentligt. Ellers bliver man da skuffet. Og vred.« Det er dog ikke bare »indvandrerne«, der skyder. Eller bliver skudt. Få uger inden mit besøg gik det ud over rapperen Einár, som havde hundredtusindvis af følgere på sociale medier og millioner af afspilninger på Spotify. En såkaldt gangfluencer. Prisen på hans 19-årige hoved var angiveligt én million.7 Skuddrabet sendte chokbølger gennem Sverige, hvor chefredaktører krævede undtagelsestilstand, og politikere foreslog at sætte militæret ind mod banderne. Taxachaufføren fortæller, at han bestemte sig for at lytte til nogle af Einárs numre. »Men det er en verden, jeg slet ikke forstår. Våben og narko og jeg ved ikke hvad,« siger han og ryster på hovedet. »Alting handler om guld­ ure og mærketøj og dyre biler. Ting, som ingen forældre har råd til at give deres børn.« Jeg kommer i tanke om et værk, jeg så på kunstmuseet i Tensta – en af Stockholms mange udsatte forstæder. »Shoes I never could afford,« hed det.

Svensk for enhver pris I Danmark stortrives forestillingen om, at svenskerne ikke tør tale om problemerne. Underforstået: parallelsamfundene og kriminaliteten. Efter et par dage i hovedstaden synes jeg ikke, de taler om andet. Boghandlerne bugner af interessante beretninger, i medierne fylder bandekriminaliteten det meste, og i gadebilledet er der reklamer for »Suedi« overalt. Streamingtjenesten Viaplays nye store filmsatsning handler om svenskfødte Mahmod Aziz, som vil gøre alt for at blive en del af det land, han siden opvæksten i betonforstaden har følt sig fremmed overfor. Og vice versa. Ved et tilfælde finder hovedpersonen Mahmod 90 millioner Prolog

Det svenske eksperiment.indd 9

9

29.06.2022 08.34


kroner, som han beslutter sig for at bruge til ét eneste formål: at blive ægte svensk. Altså, Suedi! Han tager et svenskklingende navn, får blå kontaktlinser, køber en Volvo og flytter ind i et hvidt velhaverkvarter uden for Stockholm. En grotesk, humoristisk og tankevækkende skildring af et samfund, som bliver stadig mere opdelt. Knap så humoristisk er den rapport fra Sveriges kriminalpræventive råd, der samme uge når avisernes forsider. Den konkluderer, at antallet af anmeldte røverier mod unge under 18 år er fordoblet mellem 2015 og 2019. I 2016 blev der anmeldt 86 røverier per 100.000 indbyggere i de svenske storbyer. I 2019 var antallet vokset til 186.8 Gerningsmændene er primært 15 til 20-årige, og i forbindelse med hvert tredje røveri blandt drenge og unge mænd indgår et element af ydmygelse.9 For eksempel at røveriet filmes, at der spyttes eller tisses på ofret, eller at vedkommende bliver tvunget til at klæde sig af.10 De mistænkte kommer hovedsageligt fra socioøkonomisk udsatte områder, og 66 procent har udenlandsk baggrund. Blandt ofrene har 77 procent svensk baggrund, og som så ofte før i den blågule debat bliver fronterne hurtigt trukket skarpt op: De højreorienterede skyder skylden på en voksende »svensk-fjendtlighed«. De venstreorienterede mener, at underklassen er blevet svigtet. Det eneste, parterne er enige om er, at der er noget helt, helt galt. Eller som en frustreret Twitter-bruger opsummerer udviklingen: »Vi kunne være blevet Schweiz. I stedet blev vi Sydafrika.«

Racist? Javist! Taxaturen nærmer sig sin afslutning, og chaufføren guider os gelinde gennem det hippe Södermalm, hvor surdejsreklamer og regnbueflag kæmper om opmærksomheden. I det gamle arbejderkvarter, som mange elsker, og andre elsker at hade, er socialisterne i Vänsterpartiet førsteudfordrere til Socialdemokraterna. 10

De t s ve n s ke e ks p e r i me n t

Det svenske eksperiment.indd 10

29.06.2022 08.34


Til gengæld er der langt mellem Sverigedemokraternas sympatisører i »medieelitens andedam«.11 »Racist? Javist!« står på en plakat med et billede af partileder Jimmie Åkesson. Jeg spørger chaufføren, hvad han tænker om valget til september? »Det er ikke umuligt, at Sverigedemokraterna bliver de store vindere,« siger han. »Jeg ved ikke, om det vil være godt for Sverige. Men jeg ved, at sosserne vil have godt af det.« Han mener ikke, at regeringen og Riksdagen har taget landets problemer alvorligt. Og når de andre partier så oven i købet isolerer det parti, som over én million svenskere har stemt på, ja så er de selv ude om det. »Selvfølgelig bliver folk da skidesure,« siger chaufføren og spørger, om vi også lider af politisk korrekthed i Danmark? Men inden jeg når at svare, fortsætter han ufortrødent: »Altså, hvis vi mener det der med demokrati alvorligt, så må alles stemmer vel gælde. Også Sverigedemokraternas. Jeg ved godt, at de har en kedelig fortid, men i dag mener de jo det samme som mange af de andre partier.« 202 svenske kroner senere synes jeg, at det hele tegner ganske dystert i Stockholms decembermørke. Inden jeg skal af, er jeg nødt til at vide, om chaufføren slet ikke ser håb nogen steder? »Det er jo ikke sådan, at vi nødvendigvis får borgerkrig og den slags,« siger han og ler en smule opgivende. »Men Sverige kommer til at blive et værre rod fremover. Det er jeg helt overbevist om.« Og han er ikke alene. For 10 år siden mente 39 procent af svenskerne, at udviklingen i landet gik den gale vej. Nu er det 57 procent.12 Næste morgen scroller jeg gennem nattens nyheder på min mobiltelefon. Klima-ikonet Greta Thunberg har fejret lucia i Nordsverige. Og på Instagram poserer fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic med den katolske kirkes overhoved. »Endelig får Paven lov at møde Gud,« lyder en af kommentarerne. I avisen kan jeg læse, at der i nattens løb var en kraftig eksplosion ved et lejlighedskompleks i Falkenberg. Men bombeteknikerne nåeProlog

Det svenske eksperiment.indd 11

11

29.06.2022 08.34


de først frem flere timer for sent, da de havde travlt med en formodet bombe i en anden by.13 Jeg tænker på noget af det sidste, taxachaufføren sagde aftenen forinden: »Det er som om, der er noget, der er ved at gå i stykker i Sverige.«

12

De t s ve n s ke e ks p e r i me n t

Det svenske eksperiment.indd 12

29.06.2022 08.34


Indledning »Sverige er måske det største og mest radikale politiske eksperiment i verden,« konstaterer Rune Lykkeberg indledningsvis i Informations lille bog om 30 store svenskere fra 2018.14 Chefredaktøren formulerer her præmissen for den dobbelthed, der præger mange danskeres forhold til broderlandet: Midt imellem Bulderby-idyl, skærgårdsferie, bløde skibakker og endnu blødere köttbullar findes noget, vi på denne side af sundet har svært ved at forstå; en radikalitet, som gennem årtier har defineret svensk kultur, politik og samfund. Uanset om vi taler feminisme, forsvarspolitik, indvandring, udkant, kriminalitet, pandemi eller politisk debat, er svenskerne hele tiden et skridt foran. Og de ved det godt selv. »Når jeg møder udenlandske kolleger, siger de, at Sverige afviger i asylspørgsmålet. Men ’nej’, siger jeg. ’Det er er jer andre, som er afvigende. Jer alle sammen’,« lød det fra Anders Danielsson, generaldirektør hos landets migrationsmyndighed, i 2015.15 Meget kan man mene om svensk udlændingepolitik, men generaldirektøren satte i hvert fald ord på det, som nogen elsker, og andre elsker at hade ved Sverige: den stolte, svenske exceptionalisme. Under Anden Verdenskrig stod man på sidelinjen. Under Den Kolde Krig stod man midt imellem. Under flygtningekrisen gjorde man som ingen andre, og da coronakrisen ramte, opsummerede den tidligere svenske statsepidemiolog Johan Giesecke situationen således: »Alle andre lande gør det forkert.«16 Og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor de svenske dødstal oversteg Danmarks, Norges og Finlands. Tilsammen. Gang på gang skiller Sverige sig ud. Og ikke sjældent med en udpræget selvfølgelighed, som får naboerne til at løfte øjenbrynene. Et progressivt og humanistisk foregangsland, hævder nogle. Indledning

Det svenske eksperiment.indd 13

13

29.06.2022 08.34


Et politisk korrekt mareridt, mener andre. Men en ting er sikker: Alle har en holdning. Vi spejler os i svenskerne. Peger fingre ad dem, konkurrerer med dem og søger inspiration hos dem. Og alt sammen med god grund. Vores slægtskab er historisk, stormombrust og hele tiden nærværende. Derfor er Sverige også noget af det, vi diskuterer mest lidenskabeligt. Et ekstremt land. Og voldsomt fascinerende! »Svenske tilstande« siger vi, når Göteborgs udsatte forstæder står i brand, når woke-aktivister kræver pensumlister ændret på Uppsala Universitet, eller når Nobelkomitéen udelukker Sverigedemokraterna fra den traditionsrige prisfest på rådhuset i Stockholm.17 Sverige går altid skridtet videre. Og derfor er landet også et fremragende pejlemærke, når vores egen kurs skal udstikkes. Vi kan tage bestik af de svenske erfaringer og løbende tilpasse retningen efter naboernes op- og nedture. Et foregangsland. På både godt og på ondt.

Udsigt til opbrud I september 2022 skal svenskerne til valg, og der er udsigt til opbrud – både i politikken, men også i den svenske selvforståelse. Efter otte år med Socialdemokraterna ved roret står den borgerlige opposition på spring til at gribe magten. Og de har tænkt sig at gøre det med hjælp fra de forkætrede højrenationalister hos Sverigedemokraterna. Men forandringerne i det svenske samfund rækker langt ud over næste riksdagsvalg. Kulturkrigen raser, hævder de mere højtravende kommentatorer. Og selv de afdæmpede medgiver, at der er historisk meget på spil. Sverige står i et vadested, og udfaldet af tidens slagsmål om velfærd, bandekriminalitet, identitet og forsvar bliver definerende for fremtiden. Spørgsmålet er, om vi nærmer os punktet, hvor det svenske selvbillede krakelerer? Hvor der vinkes farvel til idealerne og arven fra Olof Palme? Og hvor folkehjemmets plantegning skal erstattes af en ny? 14

De t s ve n s ke e ks p e r i me n t

Det svenske eksperiment.indd 14

29.06.2022 08.34


De fleste er enige om, at Sverige langt fra er et ubekymret glansbillede med IKEA-møblement, midsommerstænger og hjemmekogt blåbærsuppe. Men hvad er Sverige anno 2022 så? Dét spørgsmål er udgangspunktet for denne bog. For at nærme mig et svar, har jeg det seneste år besøgt en lang række steder og talt med et væld af mennesker, som på hver sin måde er med til at tegne det moderne Sverige. Det gælder socialarbejderen fra Göteborgs udsatte forstæder, feministerne i Malmös centrum, den omvendte islamist og den kulturkrigeriske sverigedemokrat. Blandt mange andre. I sidste ende er det selvsagt en umulig opgave at indkapsle et land og en befolkning på få hundrede sider, og udvælgelsen af emner og interviewpersoner vil givetvis skuffe nogen. Hvor er skandalerne i Det Svenske Akademi? Brandattentaterne mod asylcentre, samernes sørgelige historie eller alt det skønne, Sverige også er? Hvorfor ikke beskæftige sig mere med Gustav Vasa, Greta Thunberg eller den antisemitisme, som med jævne mellemrum stikker sit grimme hoved frem? Det korte svar er, at alt sammen er relevant, og at udvælgelsen alene er mit ansvar. Jeg har forsøgt at balancere mellem egne interesser, de temaer, som svenskerne er optaget af, samt emner, der efter min bedste overbevisning er interessante og relevante for et dansk publikum. Om jeg er lykkedes, må andre bedømme. Men uanset hvad: Rigtig god læselyst!

Indledning

Det svenske eksperiment.indd 15

15

29.06.2022 08.34


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Det svenske eksperiment by Gads Forlag - Issuu