DET SIDSTE BREV
Det sidste brev
Copyright © 2026 Mette Telefoni, bidragsyderne og Gads Forlag
ISBN: 978-87-12-80535-9
1. udgave, 1. oplag
Printed in Sweden
Omslagsdesign: Julie Fröhlich og Sune Ehlers / River Design
Forsideretouch: Flemming Rohland
Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk
Redaktion: Mette Telefoni
Forlagsredaktion: Martin Gylling
Tryk: ScandBook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag
Fiolstræde 31-33 1171 København K
Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
INDHOLD
Forord 7
Peter Høeg til Jens Blendstrup 11
Jens Blendstrup til Maria Helleberg 37
Maria Helleberg til Jesper Wung-Sung 51
Jesper Wung-Sung til Stine Askov 57
Stine Askov til Knud Romer 69
Knud Romer til Kristian Ditlev Jensen 79
Kristian Ditlev Jensen til Mich Vraa 93
Mich Vraa til Trisse Gejl 105
Trisse Gejl til Tomas Lagermand Lundme 113
Tomas Lagermand Lundme til Benjamin Koppel 121
Benjamin Koppel til Suzanne Brøgger 129
Suzanne Brøgger til Peter Høeg 139
Om brevskriverne 142
FORORD
Kære læser
Da jeg var tolv år gammel, fandt jeg et bundt breve i min mors klædeskab. Brevene var samlet med et rødt
silkebånd, og jeg følte med det samme, at jeg var på farlig grund. Men min nysgerrighed fik mig til at løsne båndet og læse. Det var kærestebreve, udvekslet mellem mine forældre, mens min far var i militæret. Men for mig var personerne, der skrev, helt fremmede. For jeg havde aldrig hørt mine forældre bruge så kærlige og store ord i deres ægteskab. Jeg fik et indblik i en kærlighed, som så anderledes ud, når den kom på skrift. Med blussende kinder lagde jeg brevene på
plads. Jeg så dem aldrig siden og har aldrig fortalt mine forældre, at jeg læste dem (før de læser dette).
Det er dét, breve kan. Når vi skriver et brev, kan det allerinderste kanaliseres ud i hånden, ned i pennen på papiret. Det allerinderste, som for mange er svært at sige, får et sted at komme til orde i brevet. Vi efterlader et aftryk af vores følelser og tanker, af vores samtid og vores personlighed, når vi tager os tid til at sætte os ned og skrive et brev. Og brevet er en fysisk genstand, som kan gemmes i klædeskabet eller under hovedpuden, og det kan gå i arv generation efter generation, som et vidnesbyrd om mennesket, som skrev det.
Brevskrivning er uddøende. Det håndskrevne brev forsvinder sammen med vores røde postkasser. For mig er dét en sorg, som de færreste nok forstår. Men nogle gør. Jeg spurgte et udpluk af landets dygtigste og brevelskende forfattere, om de havde lyst til at give brevskrivningen en kærlig hilsen med på vejen. Og hele tolv havde lyst til at være med i denne hyldest, hvor de fortæller om deres arbejde med breve i researchfasen, om breve som form i skrivningen og om meget personlige oplevelser med breve igennem livet. Rækkefølgen, de tolv forfattere skriver deres breve i, er tilfældig. Nogle kender hinanden i forvejen, andre
forbindes for første gang i brevkæden. Fælles for dem alle er deres kærlighed til brevskrivningen, som de her indvier dig i.
Jeg ønsker dig god læselyst og håber, du efter endt læsning har lyst til at sende et brev til en, du holder af.
Med kærlige hilsener
Mette Telefoni
Antropolog, forfatter og ihærdig brevskriver
PETER HØEG TIL JENS BLENDSTRUP
Kæreste Jens
Det er uomgængeligt, at jeg begynder med at sige, at det føles sårbart at skrive til dig i denne sammenhæng. At vide at det, på grund af vores relation, bliver både dybt personligt og meget privat. Samtidigt med at andre, som måske hverken kender dig eller mig, vil læse med.
Jeg har tænkt meget over dette. Brugt meget tid på at undersøge, om jeg kunne skrive et mere uforpligtende brev. Spørge til Malene og dig, takke for den sidste bog, udtrykke håbet om at både I og børnene havde det godt.
Jeg var landet på at sådan skulle det være: hjerteligt, personligt, men garderet over for offentligheden.
Men så huskede jeg noget, du har sagt. Først én uforglemmelig gang – som jeg om lidt vil minde dig om – siden mange gange i mange situationer: At sandheden går frem for alt.
Hvorefter jeg besluttede mig til at risikere – og at sige det, som det var.
Jeg taler om vores sidste møde. Vores sidste ikkemøde.
Jeg har landet det. Jeg er kommet overens med det.
Kommet nogenlunde overens med det. Selvom jeg endnu – jeg kan mærke det nu, hvor jeg skal fortælle dig om, hvordan jeg oplevede det – sidder tilbage med en dybere uro. En tvivl af en slags for hvilken der måske ikke findes en landing.
Jeg var forbavset over invitationen. Jeg anede ikke uråd, ikke på det tidspunkt, men jeg var forbavset. Fordi adressen ikke var hjemme hos jer på Dyrhaugesvej, men ’Blenstrup Hovedgaard’ og et jysk postnummer.
Jeg anede ikke, at der fandtes et sted, som hed Blenstrup. Jeg så efter på et kort og opdagede, at det ligger i, hvad jeg ville kalde Nordjylland. På kortet så
det ud som om Blenstrup Hovedgaard lå midt ude i Blenstrup Sø.
Jeg er vokset op på Christianshavn. Jeg anede ikke, hvad en hovedgård var. Jeg er ikke sikker på, jeg havde hørt ordet. Og jeg forbandt det ikke med dig. Det nærmeste, tænkte jeg ved mig selv, det nærmeste Jens er kommet landbolivet, er under sin opvækst i Risskov. Han er københavner som jeg. Jeg forbinder dig og Malene med Villa Pølsely på Amager. Og siden med Dyrhaugesvej i Korsør.
Alligevel anede jeg som sagt ikke uråd. Jeg tænkte:
Nu har Malene endelig fundet det sommerhus, hun altid har talt om, tæt ved vandet selv om det kun er en sø, de vil vise mig huset.
Faldet til ro med den antagelse, slog jeg hovedet fra og GPS’en til og satte mig tidligt om morgenen i Poloen og begav mig ud ad E 45 mod Aalborg.
Det var da jeg drejede fra motorvejen og kom ind på alléen og så skiltet, Blenstrup Hovedgaard Allé, at jeg begyndte at undre mig.
Det er, som du véd, ikke en almindelig lille allé. Det er en grusvej med store lindetræer, en vej så bred, at to store lastvogne ville kunne passere hinanden.
For mig snoede den sig gennem lange skovstrækninger, gennem et morænebakket landskab som ikke ligner Danmark. Der er ingen markfirkanter, ingen små parceller, der er skove og engdrag og æblehaver så store som fodboldbaner.
Jeg oplevede, at alléen førte mig ud af den virkelighed, jeg kendte, og ind i – noget andet.
Da jeg så den første af avlsgårdene, tænkte jeg: Nåh, de har købt et gammelt stråtækt bondehus – det passer med Malenes romantiske side. Men GPS’en viste mig, at der var 500 meter igen.
Så førte alléen ned mod søen og ud på halvøen – og åbnede til Blenstrup Hovedgaard.
Jeg er aldrig før kørt op til et slot. Jeg kender ingen, der har et slot. I hvert fald ingen som ville invitere mig.
Jeg holdt stille, inden jeg kørte ind langs den kolossale runde plæne med rosenbedene. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle parkere. Der var ingen biler foran bygningen, ingen spor af liv. Jeg følte min lille Polo ville grænseoverskride omgivelsernes æstetiske værdighed.
Jeg holdt ind helt ude til siden.
Foran trappen blev jeg stående og mærkede stilheden. Ude i den almindelige virkelighed er der støj. Der er trafik. Der er motorsave. Plæneklippere. Stemmer. Her var fuldstændig stille. Bortset fra vindens dæmpede susen i egetræskroner.
Som jeg stod dér, fik jeg en association. Som tog lidt af lammelsen ud af situationen. Det slog mig, at Blenstrup Hovedgaard ligner Kaptajn Haddocks lille slot Møllenborg i Tintin. Et overkommeligt slot. Et venligt slot. Et sted som man selv ville vove at træde ind i. I hvert fald hvis man var inviteret.
Det var da jeg lagde nakken tilbage, jeg så våbenskjoldet over døren. En åkande som åbner sig, og op ad den stiger, stående på ryggen af en skildpadde, to jerseykøer og en giraf. Omkranset af blomstrende roser og teksten Dixi et salvavi animam meam.
Da begyndte det at dæmre for mig. For Jens, det våbenskjold havde jeg jo set masser af gange. Håndbroderet på din doktorkappe ved dimissionen fra Herlufsholm. På dine poloskjorter. På din og Malenes EX90.
Jeg havde bare aldrig tænkt på det som et våbenskjold. Jeg havde tænkt det var et brand. Ligesom dine andre brands. Nike, Adidas, Lullulemon til dit yogatøj.