Den perfekte mor Den perfekte mor
KAREN WICHMANN
Den perfekte mor
– og andre myter om forældreskabet
GADS FORLAG
Den perfekte mor – og andre myter om forældreskabet © forfatteren og Gads Forlag 2026 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-80574-8
Projektledelse: An-Magritt Erdal
Tekstredaktion: Marie Ejlersen
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Maria Bramsen/MOMGRAFIK
Tryk: Scandbook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Det perfekte forældreskab er en illusion.
Der findes ikke ideelle forældre eller ideelle børn.
Shefali Tsabary, 2010
Myte 4:
Myte 5:
Indhold
Myte 6:
Myte 7:
Hvis jeg gør alt det rigtige, får mine børn ingen problemer
Når forestillingerne møder virkeligheden
Da jeg selv blev mor for første gang for 15 år siden, oplevede jeg fra første dag et gigantisk sammenstød mellem mine forestillinger om forældreskabet og realiteterne. Jeg kendte ingen med komplicerede fødselsforløb og efterfødselsperioder, og jeg så kun for mig, at man tog på hospitalet og – godt flankeret af dygtige fødselslæger og jordemødre – fik et barn. Man fik amning op at køre, og så tog man hjem. Hvor svært kunne det være? Herregud, det har jo foregået i årtusinder.
Absolut intet gik, som jeg havde forestillet mig; grundet manglende livstegn i maven endte fødslen i et akut kejsersnit. Min søn var nanosekunder fra at dø. Jeg selv var helt tåget og fraværende på grund af chok, bedøvelse og store mængder smertestillende. Min søn var for slap og medtaget, så jeg hørte ikke det berømte skrig. Derefter blev vi kørt til to forskellige afdelinger; jeg til opvågning og han til neonatalafdelingen. Da jeg ca. syv timer senere blev kørt op på afdelingen for at se ham for første gang, lå han pakket ind i sin kuvøse, og jeg stod udenfor og kiggede ind med sådan en lidt diffus ”nå, ja, det er mig, der har fået et barn i dag”fornemmelse. Det viste sig, at han ikke kom sig, som lægerne først havde håbet på. Hans blodsukker var alarmerende lavt, og det steg ikke og blev først en måned senere stabiliseret nok til, at vi kunne komme hjem. I den tid blev han undersøgt på kryds og tværs,
uden at de kunne finde ud af, hvad der var galt. Amningen kom ikke i gang trods mange opslidende forsøg, der var ved at tage pippet fra mig. Vi blev foreholdt muligheden, at han måske kunne have pådraget sig en hjerneskade, hvilket selvfølgelig fik mit bekymringsniveau op og prægede den første tid enormt.
Jeg bekymrede mig også meget over, om vi havde fået etableret den livsnødvendige tilknytning, jeg som psykolog var smertefuld bevidst om var afgørende, da lå vi på to adskilte afdelinger. Vores første kontakt var temmelig mangelfuld og afbrudt – uden at jeg kunne gøre noget ved det.
Intet blev, som jeg havde forestillet mig. Og her gjorde jeg mig en anden opdagelse: Selvom jeg ikke identificerede mig som en, der havde en masse idylliserede eller rosenrøde forestillinger om fødsler eller forældreskab, var det tydeligt, at jeg havde nogle ret indgroede og også ubevidste forestillinger om, hvordan den gode fødsel og det gode forældreskab så ud. Og også forestillinger, som hæmmede mig og fik mig til at føle mig utilstrækkelig.
At mine forestillinger om forældreskabet ikke holdt trit med virkeligheden, skulle jeg i årene, der fulgte, blive meget klogere på. Igennem tusindvis af samtaler med klienter fik jeg indblik i, hvordan mange mænd og kvinder på forskellige måder kæmper i forældrerollen – og på alle stadier i børnenes liv. Af mange forskellige årsager. Men en af de mest dominerende oplevelser var, at forældreskabet havde vist sig at være helt anderledes, end forældrene havde forestillet sig. Flere skammede sig over ikke at kunne leve op til egne forestillinger og drømme. Nogle kunne komme med udtalelser som: ”Jeg troede, jeg ville nyde
hvert øjeblik. Jeg troede, at jeg kunne rumme al mit barns adfærd. Jeg havde forsvoret, at jeg ville blive sådan en, der råber ad mine børn –men her er jeg! Jeg troede, at jeg ville elske mit barn fra første øjeblik. Jeg troede, at det ville være lykken at blive forældre. Forleden blev jeg rasende – har jeg nu ødelagt mit barns selvværd? Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville være så udmattet. Jeg troede, at jeg ville være god til at sætte grænser i forhold til mine børn. Jeg har altid ment, at det handlede om opdragelse – men så fik jeg et barn med en diagnose. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet… ” Hver eneste af disse kommentarer blev efterfulgt af en følelse af utilstrækkelighed og skam.
Men hvor kommer alle de forestillinger om forældreskabet fra? Bogen her præsenterer nogle af de myter, der findes om forældreskabet, og hvordan du har mulighed for at aflive dem! Ved at identificere myterne, som du måske opfatter som sandhed, kan vi systematisk kvase dem en for en. Myter som er konstrueret og holdt i live af samfundet, reklamebranchen, sociale medier, vores opvækst og vores egen måde at navigere i livet på. Og det værste er, at vi bliver nedbrudt og hæmmede af at tro på dem, fordi det er myter, som på overfladen kan lyde rigtige og omsorgsfulde, men som i praksis ofte skaber skyld, utilstrækkelighed og et massivt indre pres. Myterne er blevet en del af vores forældreDNA, men hensigten med denne bog er at aflive dem og give dig ejerskab over dit forældreskab.
Denne bog er et opgør med nogen af de mest sejlivede forestillinger/ myter om, hvad det vil sige at være en ’god’ forælder i dag. Vi lever i en kultur, hvor forældreskab er blevet omgærdet af stærke og uopnåelige idealer. Med afsæt i psykologisk teori og klinisk erfaring er det min hen
sigt at give en mere nuanceret indsigt i, hvorfor disse forestillinger ikke holder – og hvad der i stedet er mere hjælpsomt at læne sig ind i. For sandheden er, at gode forældre også bliver vrede. De tvivler. De lykkes ikke altid. Og de kan ikke beskytte deres barn mod alt – og det skal de heller ikke.
Bogen inviterer til et mere realistisk, rummeligt og menneskeligt syn på forældreskab, hvor der er plads til fejl, ambivalens og forskellighed. Et opgør mod perfektionen – og en vej tilbage til det, der faktisk gør en forskel: relationer, nærvær og en tro på at være ’god nok’.
Jeg har valgt at præsentere 15 af de mest udbredte myter om forældre
skabet, som jeg gennem mine 18 år som psykolog og som mor til tre, er stødt på igen og igen. Casene i bogen er konstruerede eksempler fra min praksis. Jeg vil ved hjælp af min professionelle erfaring og viden argumentere for, at myterne er usande og dermed forhåbentlig mindske den magt, de kan have over dig. Udvikling tager tid, og indgroede forestillinger kan ikke trylles væk med et trylleslag, men første skridt er at forholde sig anderledes til de forestillinger eller myter om forældre
skabet, du kan genkende dig i. Dermed er du godt i gang med at give slip på de hæmmende overbevisninger, og du vil føle dig stærkere og friere i din rolle som forælder.
Karen Wichmann
Hvad er en myte?
(Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag.
Traditionel beretning om guders eller overmenneskelige skikkelsers liv og gerninger.
Vi fortæller myter for at forklare verden og for at give råd om, hvordan vi skal leve. Myten forklarer og giver mening til det, som er vigtigt for mennesker –den er en slags guide.