Af samme forfatter Den fremmede gæst Og så var hun væk Huset i Chelsea Den usynlige pige
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 2
12.04.2022 10.44
L isa Jewell
Den nat hun forsvandt spændingsroman På dansk ved Lisbet Kjær Johansen
Gads Forlag
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 3
12.04.2022 10.44
Den nat hun forsvandt Oversat fra engelsk af Lisbet Kjær Johansen efter The Night She Disappeared Copyright © Lisa Jewell 2021 Dansk udgave copyright © Gads Forlag 2022 1. udgave, 1. oplag Omslag: Eyelab.dk efter design af Anja Hylland Tengelsen Bogen er sat med Minion hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook. ISBN: 978-87-12-06884-6 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 4
12.04.2022 10.44
Denne bog er til min far
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 5
12.04.2022 10.44
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 6
12.04.2022 10.44
Araknofobi Araknofobi. Et af de ord, hvor man ligefrem kan høre, hvor slem selve den tilstand, der betegnes, er. Det hårde ‘arak’ minder om de afskyelige knæk i edderkoppens ben; det bløde ‘fo’ om en kvalme, der vælder op ved bare den mindste antydning af en pludselig bevægelse hen over væg eller gulv; lyden af ‘no’ i midten som det nej, ens hjerne skriger i sanseløs rædsel, nononono. Tallulah lider af araknofobi. Tallulah befinder sig i mørket.
7
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 7
12.04.2022 10.44
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 8
12.04.2022 10.44
DEL 1
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 9
12.04.2022 10.44
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 10
12.04.2022 10.44
1 Juni 2017 Spædbarnet ændrer vejrtrækning. Kim sidder i stolen og holder vejret. Det har taget hende hele aftenen at få ham til at falde i søvn. Det er fredag, en lun midsommeraften. Normalt ville hun være gået i byen på det her tidspunkt. Men i aften er hun iført joggingbusker og en T-shirt, hendes mørke hår er sat op i en tilfældig knold, kontaktlinserne er taget ud, hun har taget briller på i stedet, og på sofabordet står der et glas halvlunken vin. Det er efterhånden længe siden, hun har skænket det til sig selv, men det er først nu, hun kan sætte sig og nyde det. Hun skruer ned for lyden på fjernsynet med fjernbetjeningen og lytter efter igen. Nu kommer det snart. Det, hun hørte, var den første tørre, knirkende optakt til egentlig gråd. Kim har aldrig været specielt vild med helt små børn. Hun kunne godt lide sine egne, da de var små, men de første år med dem var en prøvelse, hun var vitterlig ikke særlig egnet til det. Lige fra den første nat, hendes børn sov igennem, har Kim stået vagt om sin nattesøvn – måske endda til tider så meget, at det er gået lidt over gevind. Hun fik børn i en ung alder og havde egentlig masser af både tid og hjerterum til både ét eller to børn til. Men hun kunne ikke overskue flere søvnløse nætter. I årevis har hun
11
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 11
12.04.2022 10.44
nidkært vogtet over søvnen med sovemasker, ørepropper, pude spray og melatonin, som hendes venner hjembringer til hende fra deres rejser til USA. Men for lidt mere end tolv måneder siden fødte hendes teenagedatter, Tallulah, et barn. Så nu er Kim mormor i en alder af niogtredive, og der er et spædbarn i huset igen. Det er kommet, sådan føles det, alt for hurtigt efter at hendes egne børn er holdt op med at græde om natten. Men selvom det er sket, ti år før hun følte sig klar til det, så har det i grunden været en velsignelse. Barnebarnet hedder Noah, og han har mørkt hår som Kim og som begge Kims egne børn. (Kim kan kun lide børn med mørkt hår; lyshårede børn kan hun slet ikke relatere til). Noah har øjne, der changerer mellem brunt og ravfarvet afhængig af lyset. Han er godt i stand. De buttede arme ser ud, som om de har elastikker om håndleddene. Han har let til smil og latter, og han er god til at underholde sig selv. Han kan sidde for sig selv i helt op til mellem en halv til en hel time. Kim passer ham, mens Tallulah er i skole. Panikken slår ned i hende som et lyn, hvis det går op for hende, at hun ikke har hørt en lyd fra ham i et par minutter. Hun styrter hen til højstolen eller babygyngen eller sofahjørnet for at sikre sig, at han stadig er i live, og finder ham som regel fordybet i egne tanker, mens han bladrer i en stofbog. Noah er et drømmende barn. Men han er ikke meget for at sove, og det er dybt frustrerende for Kim. For tiden bor Tallulah og Noah her hos Kim sammen med Zach, Noahs far. Noah sover mellem dem i Tallulahs dobbeltseng, og Kim sætter øretelefoner i ørene og afspiller hvid støj på smartphonen om natten, så hun hører sjældent natteroderiet, når Noah er vågen. Men i aften har Zach inviteret Tallulah ud at spise. Man skulle tro, der var tale om et modent ægtepar, men de er kun nitten år. De
12
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 12
12.04.2022 10.44
er taget hen på den pub, hvor Kim under normale omstændigheder selv ville være gået hen. Hun stak Zach en tyvepundseddel, lige før de gik, og ønskede dem en hyggelig aften. Det er første gang, de har været ude sammen, siden Noah kom til verden. De gik fra hinanden, mens Tallulah var gravid, og fandt så sammen igen for cirka et halvt år siden, da Zach højt og helligt lovede, at han ville blive den bedste far i verden. Og indtil videre har han holdt sit ord. Noah er begyndt at græde for alvor nu. Kim sukker og rejser sig. I det samme brummer telefonen med en sms. Hun åbner den og læser. Mor, vi har mødt nogle fra Manton, de har inviteret os med hjem. Bare en time cirka. Er det ok? Hun modtager en sms mere, mens hun er i gang med at svare. Er Noah ok? Noah har det fint, skriver hun. Alt er i skønneste orden. Tag bare med. Bliv så længe, I har lyst. Kys. Kim går ovenpå til Noahs barneseng. Hun er ikke ligefrem vild med udsigten til at vugge, trøste, sukke og hviske i mørket en time til, mens månen lyser fra en mild sommerhimmel stadig bestrøget med rester af dagslys, og der ellers er så stille, fordi alle andre er ude for at drikke øl. Men da hun nærmer sig ham, fanger månelyset hans buttede kind, og hun ser ham lyse op ved synet af hende. Hun hører, hvordan han ånder lettet op, fordi nogen er kommet, og han rækker armene op efter hende. Hun tager ham op og lægger ham mod sit bryst. “Hvad er nu det for noget, lille skat, hvad er nu det?” siger hun, og hendes hjerte er med ét ved at briste over, at drengen føler sig så tryg ved hende, han elsker hende og har ikke brug for sin mor, han er tilfreds med, at det er hende, der går ind til ham i mørket for at trøste ham. Hun går med Noah ind i stuen og sætter sig med ham på skødet.
13
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 13
12.04.2022 10.44
Hun rækker ham fjernbetjeningen at lege med; han elsker at trykke på alle knapperne, men Kim kan se, at han er for træt til det lige nu. Han har brug for at sove. Da han bliver tung, ved hun, at hun burde have lagt ham tilbage i sengen, det er bedst, ro, renlighed og regelmæssighed, alt det dér, men nu er Kim selv blevet træt, og hendes øjenlåg er ved at falde i, så hun trækker i stedet tæppet i sofaen over sig og retter lidt på puden bag sit hoved, og så falder hun og Noah lige så stille i en fredfyldt søvn. Kim vågner med et sæt flere timer senere. Den korte sommernat er næsten omme, og himlen på den anden side af stuevinduet glimter af solens første stråler. Hun løfter hovedet, og alle muskler i hendes krop værker. Noah sover stadig tungt, og hun flytter forsigtigt på ham, så hun kan nå telefonen. Den er tyve minutter over fire. Hun mærker et stik af irritation. Hun ved godt, at hun selv har sagt til Tallulah, at hun bare kunne blive ude, så længe hun havde lyst, men nu strammer hun den. Hun finder Tallulahs nummer og ringer hende op. Den går på svareren med det samme, så hun finder Zachs nummer i stedet for og ringer til ham. Den går også med det samme på svarer. Måske, tænker hun, måske er de kommet hjem, og da de så Noah sove hos hende, har de måske tænkt, at det var rart at have sengen for sig selv for en gangs skyld. Hun ser dem for sig kigge ind henne fra døren og tage skoene af for så at liste sig ovenpå og dejse om på den tomme seng med arme og ben filtret ind i hinanden, mens de beruser sig i kys. Langsomt, forsigtig holder hun Noah tæt ind til sig og rejser sig op fra sofaen. Hun går op ad trappen og hen til Tallulahs værelse. Døren står på vid gab, præcis som hun lod den stå i aftes klokken elleve, da hun tog Noah med nedenunder. Hun lægger forsigtigt
14
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 14
12.04.2022 10.44
Noah fra sig i sengen, og som ved et mirakel protesterer han ikke. Så sætter hun sig på Tallulahs sengekant og ringer til hende igen. Endnu en gang direkte på svarer. Hun ringer til Zach. Også den går på svarer. I en time bliver hun ved med at ringe til først den ene og så den anden. Solen er stået helt op nu; det er blevet morgen, men det er stadig for tidligt at ringe til andre. Så Kim laver kaffe til sig selv og skærer sig en skive brød af det surdejsbrød, som hun altid køber til Tallulah i weekenden. Hun spiser det med smør og honning fra biavleren med stalddørssalg. Og så giver hun sig til at vente, til det for alvor bliver dag.
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 15
12.04.2022 10.44
2 August 2018 “Mr. Gray! Velkommen!” Sophie ser en gråsprængt mand i fuldt firspring ned ad en gang beklædt med træpaneler. Han har rakt hånden frem, selvom der stadig er tre meter, før han når helt hen til dem. Han tager Shaun først og giver ham et håndtryk med begge hænder, som om Shaun er et lille barn med kolde hænder, som han gerne vil varme. Så vender han sig mod Sophie. “Mrs. Gray! Dejligt endelig at hilse på dig!” “Ms. Beck, hvis det skal være korrekt, beklager,” svarer Sophie. “Åh, ja, selvfølgelig. Dumt sagt af mig. Det vidste jeg jo godt. Ms. Beck. Peter Doody. Administrerende direktør.” Peter Doody smiler bredt til hende. Hans tænder er unaturligt hvide, i betragtning af at han er en mand først i tresserne. “Jeg har hørt, at du er forfatter?” Sophie nikker. “Og hvad er det for en slags bøger, du skriver?” “Krimier,” svarer hun. “Krimier? Der kan man bare se! Mon ikke der er masser af inspiration at hente her i Maypole House. Her sker der altid noget. Men husk at bruge nogle andre navne!” Han ler højt af sin egen
16
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 16
12.04.2022 10.44
morsomhed. “Hvor har I parkeret?” spørger han Shaun og peger i retning af indkørslen på den anden side af det kæmpestore indgangsparti. “Lige derude,” svarer Shaun. “Ved siden af dig. Det håber jeg er ok?” “Glimrende, aldeles glimrende.” Han kigger forbi Shaun. “Og de små?” “De er hos deres mor. I London.” “Udmærket.” Sophie og Shaun følger efter Peter Doody med rullekufferterne bag sig ned af en af de tre lange gange, der forgrener sig fra aulaen. De går gennem fløjdøren og kommer ud i en tunnel af glas, der forbinder den oprindelige hovedbygning med en nyere tilbygning, og de fortsætter med at rulle kufferterne gennem en dør fra tilbygningen og ned ad en snoet sti i retning af den lille rektorbolig i victoriansk stil. Huset ligger lige op til skoven og er omgivet af en rosenhæk, der lige nu blomstrer for anden gang i år. Peter tager et nøglebundt op af lommen og tager et par ud af messingringen. Sophie har set huset ved en tidligere lejlighed, men dengang boede den tidligere rektor der stadig med alle sine møbler, tingeltangel, hunde, fotografier. Peter låser døren op, og de følger efter ham ind i et klinkebelagt bryggers. Gummistøvlerne er væk, men oilskinsjakkerne og hundesnorene hænger stadig på knagerne. Der lugter af petroleum. En kold trækvind siver op mellem gulvbrædderne og får den lille rektorbolig til at føles kølig, selvom det er tredive grader udenfor. Maypole House ligger i en idyllisk landsby i Upfield Common i Surrey Hills. Det var et gods indtil for tyve år siden, hvor det blev købt op af selskabet Magenta, der ejer skoler og gymnasier over hele verden. Derefter blev stedet omdannet til en privat kostskole
17
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 17
12.04.2022 10.44
for seksten- til nittenårige, der har dumpet deres studentereksamen eller fået dårlige karakterer i første omgang et andet sted. Så, ja, det er vel dybest set en skole for tabere. Og Sophies kæreste Shaun er nu den nye rektor på stedet. “Her.” Peter lægger nøglerne i Shauns hånd. “Værsgo. Hvornår lander resten af jeres ting?” “Klokken tre,” svarer Shaun. Peter ser på sit Apple Watch. “Udmærket, så har I god tid til en frokost på pubben. Jeg giver!” “Øhm.” Shaun ser på Sophie. “Vi har faktisk selv taget frokost med.” Han peger på en mulepose på gulvet ved siden af sig. “Men ellers tak.” Peter er upåvirket. “Udmærket, men bare så I ved det, den lokale pub er glimrende. The Swan & Ducks. Lidt ud over det sædvanlige. Middelhavskøkken, meze, tapas, den slags. Kalamarigryden er uovertruffen. Og de har en fantastisk vinkælder. Overtjeneren giver jer rabat, hvis I siger, at I kommer herfra.” Han ser på uret igen. “Glimrende. Så vil jeg lade jer finde jer til rette. Alle koderne ligger her. I får brug for denne her, når flyttebilen kommer, og denne her til hoveddøren. Kortet virker til alle døre indenfor.” Han rækker dem en nøglesnor hver. “Og jeg er her igen i morgen tidlig til første arbejdsdag. Bare så I ved det, så kan I komme ud for folk, der går rundt i kostumer; vi er værter for et musicalkursus denne sommer. Det er sidste dag i dag, så deltagerne er rejst igen i morgen, og Kerryanne Mulligan, oldfruen, hilste I vist på i sidste uge?” Shaun nikker. “Hun står for det, så det er ikke noget, I behøver at tage jer af. Og ja, det var vist det. Bortset fra, øh …” Han går hen og åbner køleskabet. “En lille velkomstgave fra Magenta.” Der står en flaske billig
18
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 18
12.04.2022 10.44
champagne i det ellers tomme køleskab. Han lukker døren, stikker hænderne i lommerne på de blå lærredsbukser blot for straks at trække dem op igen og give dem begge hånden igen. Og så er han væk, og Shaun og Sophie er alene i deres nye hjem for allerførste gang. De ser først på hinanden, derefter rundt i huset og så igen på hinanden. Sophie bukker sig ned til muleposen og fisker to vinglas op. Hun pakkede dem i morges, da de gjorde sig klar til at køre fra Shauns hus i Lewisham. Hun fjerner køkkenrullen, som de er pakket ind i, sætter glassene på køkkenbordet, åbner køleskabet og tager champagnen ud. Så tager hun Shauns udstrakte hånd og følger efter ham ud i haven. Den er vestvendt, så den ligger i skygge på denne tid af dagen, men det er alligevel varmt nok til, at de kan sidde ude med bare arme. Mens Shaun åbner flasken og skænker dem begge et glas, lader Sophie blikket følge udsigten: Der er en havelåge mellem rosenbuskene i skellet ud til de fløjlsgrønne løvtræer, der filtrerer middagssolen, som oplyser pletter i skovbunden. Hun kan høre fuglene kvidre. Hun kan høre champagneboblerne bruse i vinglassene. Hun kan høre sin egen vejrtrækning, blodet, der dunker i hendes tindinger. Hun fornemmer, at Shaun betragter hende. “Tak,” siger han. “Tusind tak.” “For hvad?” “Det ved du da.” Han tager hendes hånd. “For at have ofret så meget for at flytte herud sammen med mig. Jeg har ikke fortjent dig. Det har jeg virkelig ikke.” “Du har fortjent mig. Jeg er et forsuttet bolsje, det ved du nok?” De smiler skævt til hinanden. Det er en af de mange spydigheder, som Shauns ekskone Pippa fyrede af om Sophie, da hun fandt ud af, at de var sammen. ‘Hun ser meget ældre ud end en på fireogtredive’ er en anden af hendes giftigheder. ‘Sikke en flad røv, hun har’ en tredje.
19
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 19
12.04.2022 10.44
“Nå, men uanset hvad, så er du den bedste. Og jeg elsker dig.” Han kysser hendes knoer inderligt og slipper hendes hænder, så hun kan løfte sit glas. “Det er smukt, hvad?” siger Sophie drømmende, mens hun stirrer hen over lågen og ud i skoven. “Hvor kommer man mon hen?” “Det aner jeg ikke,” svarer han. “Måske skal du gå en lille tur, når vi har spist?” “Ja,” siger Sophie. “Det kunne jeg godt finde på.”
* Shaun og Sophie har kun kendt hinanden et halvt år. De mødte hinanden, da Sophie holdt et foredrag om bogbranchen og det at skrive for et hold med engelsk på højniveau på skolen, hvor Shaun underviste. Han inviterede hende på frokost bagefter som tak, og til at begynde med havde hun været nervøs, fordi det føltes, som om hun gjorde noget forkert ved at takke ja; det sad så dybt i hende, at det var forkert at være alene med en ældre, mandlig lærer. Men så var hun blevet opslugt af hans meget, meget mørkebrune, næsten sorte, øjne. Han var bredskuldret og havde en vidunderlig varm latter, en blød mund og ingen vielsesring på, og så gik det op for hende, at han flirtede med hende. Dagen efter modtog hun en e-mail fra ham fra hans private mailkonto, hvor han takkede hende for at være kommet og spurgte, om hun måske havde lyst til at gå med ham hen på den nye koreanske restaurant, som de havde talt om dagen før under frokosten. Fredag aften, måske? Og så havde hun tænkt: Jeg har aldrig før været ude med en, der går med slips på arbejde, jeg har heller ikke været på date i fem år, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve det nye koreanske sted, så hvorfor ikke? Det var på deres første stævnemøde, at Shaun fortalte hende, at
20
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 20
12.04.2022 10.44
han havde sagt op på det store gymnasium i Lewisham, hvor han var klasselærer på en af de ældste årgange. I stedet ville han flytte til Surrey Hills for at være rektor på en kostskole. Ikke fordi han hellere ville undervise i den private sektor med mahognibeklædte vægge, men fordi hans ekskone, Pippa, havde flyttet tvillingerne fra en ellers udmærket statsskole, hvor de havde gået i tre år nu, til en dyr privatskole og forventede, at han lagde halvdelen af skolepengene. Først havde Sophie ikke tænkt videre over det. Marts blev til april, der blev til maj, der blev til juni, og hun og Shaun kom tættere og tættere på hinanden, og deres liv viklede sig mere og mere ind i hinanden, og så mødte Sophie også Shauns børn, og tvillingerne gik med til, at hun lagde dem i seng og læste godnathistorier og redte deres hår, og så blev det sommerferie. Hun og Shaun var endnu mere sammen end før, og så en aften, hvor de drak cocktails på en bar med tagterrasse og udsigt over Themsen, sagde Shaun: “Tag med. Flyt med mig til Maypole House.” Sophie havde instinktivt svaret nej. Nej, nej, nej, nej, nej. Hun boede i London. Hun var fri og uafhængig. Hun havde en karriere. En omgangskreds. Hendes familie boede i London. Men da juli blev til august, og Shaun snart skulle flytte, føltes det, som om hendes liv nu ville blive vredet af led, og hun kom på andre tanker. Måske, tænkte hun, ville det være fint nok at bo ude på landet. Måske kunne hun koncentrere sig bedre om at skrive uden alle distraktionerne i storbyen. Måske ville hun nyde en rolle som rektorens samlever, at være førstedame sådan et fornemt sted. Hun tog med Shaun op for at se stedet, og hun gik rundt i huset og mærkede varmen i de uopslidelige terrakottaklinker under fødderne, fornemmede den sensuelle duft af vilde roser, nyslået græs, jasmin i solen uden for døren til baghaven. Hun fik øje på et indhak under et vindue ved siden af fordøren, der lige ville passe til hendes skrivebord, og hvorfra der
21
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 21
12.04.2022 10.44
var udsigt ud over skolens område. Hun tænkte, jeg er fireogtredive, snart femogtredive. Jeg har levet alene så umådeligt længe. Måske er det på tide at gøre noget spontant. Og så havde hun sagt ja. Hun og Shaun sugede det sidste til sig af ugerne i London. De sad på samtlige fortovscaféer i South London, opsøgte etniske køkkener i alle afarter, så film i fleretagers drive-ins, slentrede rundt på pop op-madmarkeder, spiste i parken med hiphop, sirener og dieselbiler som akkompagnement. De rejste til Mallorca, hvor de i ti dage boede i en sofistikeret Airbnb i Palma med udsigt over marinaen fra altanen. De var sammen med Shauns børn i weekenden og lod dem løbe gennem springvand nede ved Themsen, spiste ude på Giraffe og Wahaca, gik på Tate Modern, hang ud på legepladserne i Kensington Gardens. Derefter fremlejede hun sin etværelses i New Cross til en ven, afmeldte sit medlemsskab i fitnesscenteret, meldte sig ud af skrivegruppen, som hun ellers plejede at mødes med om tirsdagen, pakkede et par flyttekasser, og så rejste hun med Shaun langt ud på bøhlandet. Og nu, hvor solen filtreres gennem de høje trætoppe, og der dannes lyse prikker på den mørke kjole, hun har på, og på jorden, som hun betræder, bobler Sophie af glæde, og hun får en fornemmelse af, at denne beslutning, der er truffet af pragmatiske årsager, måske på magisk vis er skæbnen. Det føles, som om det er meningen, at de skal være her, at det her kommer til at gøre hende, ja, dem begge godt. Shaun går ind med tallerkenerne. Hun hører vandet løbe og servicet, der klirrer, da det bliver ned sat i den store porcelænsvask. “Jeg går en tur,” råber hun til Shaun gennem det åbne vindue. Hun vender sig for at sætte klinken for lågen, da hun er gået
22
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 22
12.04.2022 10.44
gennem den, og idet hun gør det, fanger noget, der er sat fast på lågen, hendes blik. Et lille stykke pap. Det ligner noget, der er revet af en papkasse. Der er skrevet noget på det med tusch, og en pil peger ned i jorden. ‘Grav her’. Hun ser nysgerrigt på det. Måske, tænker hun, er det et levn fra en skattejagt, en selskabsleg eller en teambuildingøvelse på musicalkurset, der slutter i dag. Måske, tænker hun, ligger der noget gemt her til eftertiden. Men så rammes hun af en anden tanke. Hun rammes af et dejavu. Hun føler sig overbevist om, at hun har set præcis det samme før: et papskilt på en havelåge med ordene ‘Grav her’ skrevet med sort tusch. En nedadvendt pil. Hun har set det før. Men hun kan bare ikke huske hvor.
Den nat hun forsvandt_TRYK.indd 23
12.04.2022 10.44