Skip to main content

Den lille cafe Spicy Cocoa

Page 1

R 29mm

julehjerter til alle, der elsker Pumkin Spice Caféen og de bedste romantiske julefilm.

Mød Harper her:

i @/harpergrahambooks F @/HarperGrahamAuthor t @harpergrahambooks

Liam hader normalt julen – den minder ham altid bare om at få knust sit hjerte. Alligevel er han fast besluttet på at gå all in og pynte sin butik til bristepunktet, så han kan vinde juleudsmyknings­konkurrencen. Hans familie har nemlig brug for pengepræmien til at redde deres skrantende lamainternat. Snart er hele byen delt mellem Team Cassidy og Team Liam. Rivaliseringen tilspidses, mens butikkerne glitrer i julelys, og sneen daler tæt. Men måske kan julemagien forandre alt og skabe gnister mellem de to konkurrenter. For under sneen gemmer der sig ikke kun gamle sår, men også nye, spirende følelser. Den lille café Spicy Cocoa er andet selvstændige bind i Harper Grahams romantiske serie om Maple Falls. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Den lille café Spicy Cocoa

Harper Graham er en amerikansk forfatter. Hun bor i en lille hyggelig by i Connecticut, og hendes excentriske naboer har muligvis inspireret hende til karaktererne i Maple Falls-serien. Når Harper ikke skriver romantiske historier, tager hun på vandreture, bager kager efter sin bedstemors gamle opskrifter eller læser bøger på sin yndlingscafé.

Cassidys drøm er gået i opfyldelse, og hun har åbnet sin helt egen chokoladebutik i den lille by Maple Falls. Hun elsker jul, og i år ønsker hun sig kun én ting: at vinde prisen for årets flotteste juleudsmykning og bevise, at hun hører hjemme i Maple Falls. Men for at slå den charmerende, men også ret irriterende fyr i butikken på den anden side af gaden, må hun give alt, hun har i sig.

Harper Graham

En gnistrende juleromance fuld af varm kakao, kys og krøllede

Læs også første bind i Maple Falls-serien:

Den lille café Spicy Cocoa Julen er hjerternes tid …

Den lille café Spicy Cocoa

xxx g CO2e

Omslagsdesign: eyelab.design efter originaldesign af Bookouture

CLIMATECALC.EU

000097/SE

ROMAN

Den lille café Spicy Cocoa OMSLAG 140x220 SOFT FLAP.indd All Pages

GADS FORLAG 26/08/2026 12.09

ISBN 978-87-12-80564-9


Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 2

02.09.2026 11.59


HARPER GRAHAM

Den lille café Spicy Cocoa roman

På dansk ved Gitte Winneche

Gads Forlag

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 3

02.09.2026 11.59


Den lille café Spicy Cocoa er oversat fra amerikansk af Gitte Winneche efter The Spiced Cocoa Café Copyright © Storyfire Ltd., 2025 First published in the English language in 2025 by Storyfire Ltd, trading as Bookouture Dansk udgave © Gads Forlag 2026 Omslag: eyelab.design efter originaldesign af Bookouture Bogen er sat med Sabon hos BogGrafisk og trykt hos ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-80564-9 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 4

02.09.2026 11.59


Til alle dem, der holder af en smule spice i deres kærlighedsforhold – og i deres bøger.

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 5

02.09.2026 11.59


Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 6

02.09.2026 11.59


Den lille café Spicy Cocoas playliste

Lyt til playlisten på Spotify

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 7

02.09.2026 11.59


Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 8

02.09.2026 11.59


ET CASSIDY

Søndag den 30. november “Chokolade. Krydderier. Julemagi i luften,” hviskede Cassidy. Hendes krystalblå øjne glimtede. “Jeg er klar.” Hun stod midt i sin nye chokoladebutik og drejede langsomt rundt om sig selv med armene ud til siden. Hun var iført en oversized sweater og lignede sikkert en, der var med i en eller anden julemusical, men hun var ligeglad. Alle andre i den lille by Maple Falls sov tungt. Når de vågnede i morgen, den første dag i december, ville butikken være åben, og hun ville være klar til at tage imod dem. Cassidy lukkede øjnene og trak vejret dybt ind. Hun havde været vågen i … måske tyve timer nu? Men det var det hele værd. Hendes store drøm var endelig ved at gå i opfyldelse – hvis hun bare ikke ødelagde det. Hun havde forberedt alt så godt, hun kunne. Hendes butik, The Cocoa Corner, var et rent paradis for enhver chokolade­elsker. Hun havde indrettet butikken i nuancer af varm brun og blød hvid og tilsat en smule farve hist og her, for eksempel en gammeldags petroleumsblå og pastellyserød. Der hang tynde lyskæder på hylderne, som kastede et blødt skær over glaskrukkerne fulde af chokoladeovertrukne

9

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 9

02.09.2026 11.59


karameller og hjemmelavede trøfler med mørk chokolade, flagesalt og bourbon. I hendes butik ville man kunne købe alle de chokolader, hun havde arbejdet så hårdt på at perfektionere i sin tid som chocolatier i Paris, plus et par lokale favoritter, som den tidligere ejer havde været så sød at efterlade opskrifterne på. Men kronen på værket var det lille område i chokoladebutikken, som hun havde omdannet til en pop up-café ved navn Spicy Cocoa, hvor man hele julen kunne købe varm kakao. Man kunne for eksempel få sig en kop af verdens bedste kakao lavet på mørk, krydret chokolade. Cassidys spicy kakao var caféens signaturdrik, og det var Cassidys franske grand-maman, Geneviève, der havde foræret hende den hemmelige, håndskrevne opskrift. Opskriften var gået i arv i generationer, indtil den var endt i USA. Cassidy gemte den i sin medaljon, som hun altid bar om halsen, så den lå tæt på hendes hjerte. Duften af smeltet chokolade og kanel, nellike og muskatnød ville omfavne kunderne som et varmt kram fra Cassidys grand-maman, når de trådte ind i butikken. Over pop up-caféen hang der et håndmalet skilt, hvorpå der stod: “Få varmen her”. Hun havde malet små snefnug og stjerner i hjørnerne af skiltet, og ovre ved vinduet ud mod gaden stod der et par caféborde, der var pyntet med gran og kristtjørn. Cassidy havde fyldt bordet ved Spicy Cocoa-caféen med bløde skumfiduser, chokoladespåner, knuste pebermyntebolsjer og rødt og grønt krymmel. Hvis man gerne ville have en mere traditionel oplevelse, kunne man til sin kakao få serveret en lækker, smørrig croissant fra Pumpkin Pie, byens bageri. Cassidy kunne mærke sommerfuglene i maven, da hun så sig omkring. Hun var dødtræt, og alligevel sitrede det 10

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 10

02.09.2026 11.59


nærmest i kroppen af uforløst energi. Det var sikkert koffeinen. Hun havde drukket utallige kopper kakao, mens hun havde ordnet de sidste detaljer. Hun krydsede sine fingre og bad en stille bøn om, at åbningen ville blive en succes. Hun ville bare ønske, at hendes forældre og hendes grand-maman kunne have været der. Hun gik over til kalenderen, som lå sikkert under disken, hvor ingen kunne se den. Det var en gave fra hendes nye veninde, Madison, som for nylig var flyttet tilbage til byen for at hjælpe med at drive sin families pensionat. De strategisk placerede bånd og sløjfer gjorde ikke meget for at skjule, at julestemningen tydeligvis havde gjort mr. December helt opstemt. Cassidy satte pris på en mand, der forstod at fejre jul. I hjørnet af kalenderen havde Cassidy placeret en guldstjerne. Stjernen betød, at The Cocoa Corner var en af de fire butikker, der var blevet udvalgt til at deltage i den årlige konkurrence om Byens Smukkeste Juleudsmykning. Konkurrencen ville forløbe over fire aftener i december, og den var en del af Maple Falls’ øvrige julearrangementer – Cassidy havde hurtigt lært, at den her by satte pris på en god omgang årstidsbestemt festivitas. Konkurrencen gik ud på, at de fire butikker skulle pynte deres facade og udstillingsvinduer i et unikt og festligt juletema, og så ville byens borgere samles fire aftener for at overvære, når udstillingerne i butikkerne blev afsløret og lysene tændt. Undervejs ville der blive samlet penge ind til velgørende formål, og folk kunne stemme på den butik, de syntes havde den smukkeste juleudsmykning. Vinderen ville blive udnævnt juleaften. Cassidy skulle afsløre sin juleudsmykning den tredje fredag inden jul. Så udover at genåbne The Cocoa Corner og lancere sin pop up-café skulle Cassidy i løbet af de næste par 11

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 11

02.09.2026 11.59


uger arrangere den mest spektakulære juleudsmykning, byen nogensinde havde set. Hun gik hen mod vinduet ud mod gaden og drømte sig væk et øjeblik. Snart ville det her vindue blive forvandlet til noget magisk. Måske skulle hun lave en kane ud af chokolade og fylde den med hjemmelavede trøfler og fyldte chokolader. Hun forestillede sig, hvordan noget rolig musik ville flyde ud af højtalerne, mens folk udenfor lo, inden en forventningsfuld stilhed lagde sig over forsamlingen, og lysene i vinduet kom til live. Det ville blive hyggeligt. Fortryllende. Uforglemmeligt. Hun havde altid været et konkurrencemenneske og kunne godt lide at spille brætspil med sin bror, Julian. Men det her var ikke bare for sjov. Hvis hun vandt, ville The Cocoa Corner blive udnævnt som årets forretning i Maple Falls. Det ville betyde, at hendes lille, nye chokoladebutik ville få en masse omtale og interesse fra byens borgere, hvilket var nødvendigt, hvis den skulle overleve. Hvis hun vandt, skulle hun også være vært for byens nytårsfest, og det ville tiltrække en masse kunder og måske også få hende til at føle, at hun for alvor hørte til her i Maple Falls. Og det bedste af det hele var, at hun ville få lov til at vælge, hvilken velgørenhedsorganisation der skulle modtage alle de penge, der blev samlet ind. Cassidy vidste allerede, præcis hvem der skulle have pengene. Der lå et børnehospital lige uden for Maple Falls, hvor hun havde været indlagt, da hun som lille skulle komme sig efter den ulykke, der dræbte hendes forældre. Det var længe inden, hun flyttede til Paris. Hospitalet havde været et sted, hvor hun kunne føle sig tryg i den sværeste periode i sit liv. Den her konkurrence betød alt for hende. Det ville blive kulminationen på hendes første uger som ejer af butikken. Hun ville få en chance for at give noget tilbage til dem, der 12

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 12

02.09.2026 11.59


havde hjulpet hende, og bevise, at hun godt kunne klare det her. Hun kunne skabe sig et liv her på sine egne præmisser – uden Jean-Paul aka Det Franske Røvhul. Hun nægtede at tænke på sin utro ekskæreste lige nu. I stedet lod hun blikket glide hen over de skinnende trægulve og krukkerne på disken, som var fulde af stjerneformede skumfiduser (som hun måske, måske ikke havde spist alt for mange af), karameltrøfler og chokoladeovertrukne mandler. “Vi gjorde det, grand-maman,” hviskede hun for sig selv. Grand-maman ville være så stolt af hende, hvis hun kunne se hende nu. Det her var hendes sted. Ikke Jean-Pauls. Ikke hendes brors. Ikke en halvfærdig drøm, hun havde efterladt i Paris. Hun var nødt til at ignorere den tvivlende stemme indeni. Hendes eks’ stemme, der hviskede: “Du er ikke god nok. Du hører ikke til her. Det skal alle nok opdage før eller senere.” Hun var nødt til at tro. Det var det, julen handlede om, ikke? Cassidy havde arbejdet uendeligt hårdt på at gøre butikken så magisk, som den var blevet. Hun følte sig tung om hjertet ved tanken om, at hendes grand-maman aldrig ville få den at se, og at beslutningen om at starte på en frisk betød, at Cassidy nu var helt alene. Hendes bror og hans mand var hundredvis af kilometer borte. Der var ingen, der kunne træde til og hjælpe hende, hvis hun fik brug for det. Ingen, hun kunne regne med. Det var begyndt at sne udenfor, og store, tykke snefnug dalede ned fra himlen og fik Cassidy til at vende blikket mod vinduet igen. Hun kunne lige forestille sig, hvor smukt det ville være, når hele byen blev lyst op af julebelysningen. Hun trak vejret dybt og lukkede sine tanker ud af hovedet med en langsom udånding. Det var bælgmørkt udenfor, men sneen kaldte på hende. 13

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 13

02.09.2026 11.59


Hun vendte sig omkring, fyldte et krus med den helt særlige spicy kakao fra pop up-caféen og gik udenfor for at se op på den stjernefyldte himmel. Det var ikke første gang, det havde sneet, siden hun var flyttet til Maple Falls, men denne gang føltes det anderledes. Det her var den slags sne, hun havde elsket, siden hun var lille. Dengang plejede hun at presse ansigtet mod det frostdækkede vindue, mens hun ventede på, at de første fnug skulle falde. Hun vendte sit ansigt op mod himlen og lod de store, bløde snefnug lande på sine øjenvipper og sit hår. Den kølige vind kildede hende i ansigtet. Kulden ruskede op i hende og mindede hende om, at hun var her – hun var i live, og hun jagtede en drøm, hun havde gemt i sit hjerte, siden hun var gammel nok til at holde en kop kakao med begge hænder. Jo jo, det sneede da også i Paris, men ikke på den her måde. Der var ikke noget i verden som stilheden i en lille by, når julelysene skinnede. Det var, som om verden holdt vejret, og tiden stod stille. Det var øjeblikke som dette, hun havde drømt om, da hun besluttede sig for at flytte til Maple Falls. At stå her med en kop kakao i hænderne og sit hjerte på vid gab. Jul. Sne. Magi. Det var alt, hun nogensinde havde ønsket sig. Hun havde fået knust sit hjerte sidste jul, og hun havde svoret, at det ville blive anderledes i år. Hun ville ikke længere prøve at please alle andre og gøre sig selv mindre for andres skyld. Hun havde endda indgået en pagt med sig selv: ingen mænd i et helt år. Hun havde brug for at fokusere på sig selv, og indtil videre var det gået perfekt. Hendes hund, Muffin Marie – eller bare Muff – var fulgt med hende udenfor, og hun lod til at elske sneen lige så meget, som Cassidy gjorde. Den energiske goldendoodle sprang frem 14

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 14

02.09.2026 11.59


og krummede sig så sammen for at kaste sig over en frisk bunke sne. “Hvad har du fået øje på?” spurgte hun hunden. Det lod til at være Muffs stikord – med ét begyndte hunden at løbe i cirkler på fortovet. Det ene øjeblik havde hun snuden begravet i sneen, og det næste sprang hun op med et legesygt bjæf. Hun for så hurtigt omkring, at hendes krøllede, gyldne pels blev til en sløret klat. Cassidy kunne ikke lade være med at se op mod stjernerne og smile. Det føltes, som om sneen var et tegn. “Okay, univers. Jeg ser dig. Jeg er helt med. Det her bliver en rigtig Hallmark-jul, og jeg er totalt klar.” Udover Muff var der ikke en lyd ude på gaden. Tynde røgstriber steg op fra skorstenene, og det lyste svagt i butiksvinduerne. På den anden side af gaden kunne man se lyset fra gadelygterne spejle sig i det mørke vindue ind til gårdbutikken Hot Honey. Der hang en krans på døren og en granguirlande ovenover. Ved siden af var caféen Maple Leaf pyntet med et par lyskæder, mens Pumpkin Pie-bageriet havde en stor, oppustelig honningkagemand stående ved siden af indgangen. Man kunne allerede se små tegn på, at julen var kommet. Snart ville hele gaden blive fyldt med granguirlander og tindrende lys, og det ville føles, som om selve byen var trådt direkte ind i sit helt eget eventyr. Pludselig gik det op for Cassidy, at hun hverken havde sko eller strømper på. Hendes fødder var ved at forvandle sig til ispinde ude i sneen, og hun var egentlig ret glad for sine tæer. “Kom, Muff. Lad os gå ind igen.” Hun drejede omkring og tog i dørhåndtaget. Så begyndte hun febrilsk at ryste på hovedet. Hun rev i håndtaget. Ingenting. Hun prøvede igen. Stadig låst. 15

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 15

02.09.2026 11.59


“Åh nej. Nej, nej, nej …“ Hun så automatisk ind ad den matterede rude. Hun boede alene nu – der var ingen derinde, der kunne hjælpe hende – og hendes nøgler lå trygt og godt i hendes taske indenfor. “Hvordan? Hvorfor?” spurgte hun stjernerne. Muff gøede legesygt som svar. Cassidy trådte tilbage og satte hænderne i siden. “Jeg er en voksen kvinde. Jeg har boet i et andet land og startet min egen forretning. Jeg vil ikke lade mig slå ud af en låst dør.” Muff gøede støttende fra en snedrive. Cassidy vendte sig mod hunden. “Tak. Det er dejligt, at nogen tror på mig.” Kulden trængte ind i hendes bare tæer, og hun rystede. “Fedt. Jeg kommer til at miste en tå på butikkens første åbningsdag.” Hun skævede op mod det mørke vindue på første sal, hvor hendes lejlighed lå. “Skal jeg kravle op?” spurgte hun Muff. Muff gøede stille og logrede opmuntrende med halen. “Griber du mig, hvis jeg falder?” spurgte hun hunden. “Det skal jeg nok,” lød en varm, dyb stemme. Cassidy stivnede, som om hun havde glemt, hvordan hendes ben virkede. Hvilket helt sikkert ikke var særlig smart, hvis det var en eller anden psykopat, der stod bag hende. Det var trods alt midt om natten. Muff gøede og spankulerede over for at hilse på den potentielle psykopat, og Cassidy vendte sig for at kalde på hunden. Men hun kunne ikke få et ord ud. Hun vidste ikke, om han var psykopat, men manden, der stod foran hende, var i hvert fald høj, bredskuldret og dækket af snefnug, som om selveste julemanden havde tryllet ham frem. Hans skovmandsskjorte stak ud under hans tykke jakke, 16

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 16

02.09.2026 11.59


hans mørke hår var rodet, og sneen knirkede under hans store støvler, da han selvsikkert gik hen mod hende. Han havde noget maskulint lige-rullet-ud-af-sengen-menstadig-urimeligt-lækker kørende for sig. Hans stemme var ru, og den fik varmen til at sprede sig hurtigere i hende, end en kop kakao nogensinde ville kunne. Cassidy havde overhovedet ikke savnet fyre i løbet af det seneste år. Ingen dates, ingen kys. Faktisk havde hun fundet forholdet til sig selv langt mere … tilfredsstillende … end sit forhold til Jean-Paul. Men for pokker, den her fyr var virkelig lækker. “Liam Hawthorne. Jeg ejer Hot Honey på den anden side af gaden.” Han rakte hånden frem. Selvfølgelig. Hun vidste, hvem han var – han var en af de andre deltagere i juleudsmykningskonkurrencen. Selvom byen ikke var særlig stor, havde hun ikke mødt ham endnu, men hun havde hørt, at han var fast besluttet på at vinde. Så lige nu var han med andre ord Julefjende Nummer Et. Hvor var det typisk, at han også var absurd flot. “Åh.” Hun tvang et smil frem på læberne. “Cassidy St. Clair. The Cocoa Corner.” Hun stak sin hånd ind i hans og prøvede desperat at ignorere den varme, snurrende fornemmelse, der bevægede sig op langs armen, men hun kunne ikke tænke på andet end følelsen af hans stærke, varme hånd, der lå rundt om hendes. Cassidy tvang sig selv til at bryde fortryllelsen og trak hånden til sig. “Jeg ved godt, hvem du er.” Liam stak begge hænder i jakkelommerne. Hun rettede sig en anelse op og mindede sig selv om, at hun havde et nyt liv og et kakaoimperium at opbygge, og det første, hun skulle gøre, var at vinde julekonkurrencen. Men så mødtes deres øjne. Hans var overhovedet ikke fulde 17

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 17

02.09.2026 11.59


af glad julestemning. Hendes solskin ramte hans stormfulde skyer, og i et åndeløst sekund stod alting stille. Og hun vidste med det samme, at den pagt, hun havde indgået med sig selv, var i fare.

Den lille cafe Spicy Cocoa_TRYK.indd 18

02.09.2026 11.59


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Den lille cafe Spicy Cocoa by Gads Forlag - Issuu