danske åndssvageforsorg, mødte han en virkelighed, hvor de såkaldt åndssvage blev betragtet som minusindivider og moralsk defekte, som samfundet måtte beskytte sig mod. De var underlagt racehygiejne, tvang, hårdt arbejde og ørkesløs opbevaring på overfyldte anstalter. Det satte Bank-Mikkelsen sig for at ændre på. Han formulerede det banebrydende normalitetsprincip, der bygger på en frivillig forsorg med ret til arbejde, uddannelse og sexliv. Hvor børn vokser op hos deres forældre, ikke på institution, og flytter i egen bolig, når de er voksne. Opbygningen af en ny, værdig forsorg krævede indædt kamp
BJARNE HESSELBÆK er journalist og forfatter med speciale i velfærds historie og socialpolitik. Han har tidligere udgivet Befrielsen – de udviklingshæmmedes historie i Danmark og bidraget til samfunds debatten om social ulighed, handicap og værdighed.
mod systemet, mod politikerne og mod de regerende overlæger. DEN FORHÆRDEDE IDEALIST er historien om noget så usædvanligt som en både lands- og verdenskendt dansk embedsmand, som skabte verdens mest progressive åndssvagelov, der satte menneskerettighederne først. Hans normalitetsprincip er i dag en integreret del af FN’s Handicapkonvention.
xxx g CO2e
CLIMATECALC.EU
0 0 0 1 1 3 / EE
BJARNE DEN FORHÆRDEDE HESSELBÆK IDEALIST
F OTO : C L AU S B O E S E N
Da Niels Erik Bank-Mikkelsen begyndte sit arbejde i den
DEN FORHÆRDEDE IDEALIST NIELS ERIK BANK-MIKKELSEN og kampen for udviklingshandicappedes ret til et normalt liv
BJARNE HESSELBÆK GADS FORLAG
’Hverken jeg eller andre i administrationen forventer, at vi skal gøre de åndssvage til såkaldt almindelige mennesker. Det kan gøres i særlige tilfælde. Vi skal heller ikke forsøge at dressere de åndssvage til at optræde somnormale kunstprodukter. Vi skal gøre alt for at afhjælpe deres handicaps, men vi skal først og fremmest acceptere dem som værende anderledes, men med samme rettigheder – og det er også meningen.’ Og for at gøre det helt klart, griber Niels Erik til en parallel til en anden ligestillingskamp: ’Lad mig bruge et billede, som kan gå an i denne forbindelse. En menneskeværdig politik over for et mindretal i en befolkning, et mindretal for eksempel med en anden hudfarve, sigter ikke mod at få dem til at skifte hud farve, men at give dem lige rettigheder, uanset hudfarve.’
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 2
02-07-2026 07:44:05
BJARNE HESSELBÆK
DEN FORHÆRDEDE IDEALIST NIELS ERIK BANK-MIKKELSEN og kampen for udviklingshandicappedes ret til et normalt liv
GADS FORLAG
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 3
02-07-2026 07:44:07
Den forhærdede idealist Copyright © Bjarne Hesselbæk Dansk udgave © Gads Forlag 2026 Tekstredaktion: Dorte Einarsson Forlagsredaktion: Anne Mette Palm Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet med forsideillustration af Henning Jahn Forsidefoto: Henning Jahn Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Alle bogens illustrationer er i privateje undtaget fotografiet side 38, der er fra Billedbladet. Tryk og indbinding: ScandBook 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-80497-0 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk Bogen er udgivet med støtte fra Povl M. Assens Fond
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 4
02-07-2026 07:44:09
INDHOLD Forord Prolog. Læst – og forstået
9 13
FOR VORHERRE ER VI ALLE LIGE
19
KRIG OG KÆRLIGHED
45
DE KAN FÅ DE ÅNDSSVAGE
85
Vi måtte intet, men gjorde alt De unge mennesker lå på langs Farlige København
En kreds af rigets bedste mænd Familie i lyst og nød Ind i illegaliteten I tysk fangenskab Man kan, hvad man vil
Et klassisk bureaukrati Spredte fægtninger Åndssvage i 100 år: fra ofre til trussel
21 28 34
47 53 58 65 74
87 98 105
EN ALLIANCE SMEDES
113
CHEF FOR DET HELE OG LIDT TIL
149
Nærmere ved marken Konturerne af et opgør En tilværelse så nær det normale som muligt
Alle de udfordringer, man kan drømme om En bestyrelse klar til kamp
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 5
115 126 133
151 162
02-07-2026 07:44:11
Det burde netop vises på skærmen Vi har krudtet, det skal bare holdes tørt
186 205
DEN UBESTRIDTE STJERNE
221
JORDEN RUNDT PÅ 40 DAGE
259
RØSTEN FRA RIALTO
277
SPARKET OPAD
313
PÅ ØRETÆVERNES HOLDEPLADS
347
TILBAGE I SADLEN
373
Verdenskongres i København Familieliv og arbejdspres Skærpet kamp mod overlægerne
En lille vestjysk dreng, som Gud forkæler Forsorgschefen versus Ronald Reagan
Manden, der ikke har fjender Vinden vender
Kamp til stregen Ud i den store verden Normalisering af liv eller mennesker
Skæg, men intet ansigt Profet ude i den store verden
Svigt og ansvarsløst brok Det levende liv har sprængt båsene Sidste runde med lægevældet Verdens mest avancerede lovgivning
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 6
223 228 242
261 266
279 300
315 325 339
349 363
375 380 386 390
02-07-2026 07:44:13
MIT JOB ER FORBI
397
MEN KAMPEN FORTSÆTTER
409
Svaneparken er stadig en grim ælling Ligusterfascisme og hitlerisme
Samfundet skal gøres tilgængeligt Sidste dans om sundhedsparadigmet Hvor forståelsen holder op De allersidste dage Epilog Kilder Noter Personregister
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 7
399 403
411 420 429 437
441 447 456 473
02-07-2026 07:44:15
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 8
02-07-2026 07:44:17
FORORD De seneste år er der udkommet en række bøger og beretninger om livet for udviklingshandicappede mennesker i 1900-tallet. Alle spændende og relevante historier om skæbner, der ikke fortjener at blive fortiet, men bør blive fortalt. De har én ting til fælles: Hovedvægten i stort set dem alle ligger på datidens miserable tilstande. Fortællinger om racehygiejne og sterilisationer, om indespærring, anstaltsliv og tvang. Men der findes en anden og sideløbende historie, nemlig den om modstanden mod dette system og om de mennesker, der gjorde en afgørende forskel. Derfor denne bog om en af dem, nemlig Niels Erik Bank- Mikkelsen (1919-1990), sin tids mest kendte danske embedsmand både i Danmark og ude i verden. Om hans kamp for at frisætte de ’åndssvage’. Og om hans udvikling af det normaliseringsprincip, der i dag er en integreret del af FN’s Handicapkonvention. Den unge cand.jur. tager sin juridiske embedseksamen under falsk navn, efter han i 1944 er gået under jorden. Efter en aktiv modstandsindsats og ophold i Vestre Fængsel og Frøslevlejren bliver han efter krigen medarbejder på modstandsavisen Morgenbladet. Da avisen går fallit et år efter befrielsen, får han job i Socialministeriet, hvor han til sin skuffelse ‘får de åndssvage’. De første år i ministeriet sidder Bank-Mikkelsen fast i bureaukratisk papirskubberi, men i 1950 får han en stilling, der bringer ham ud i anstalternes virkelighed. Derud hvor åndssvage mennesker bliver set som minusindivider og moralsk defekte, som Forord
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 9
9
02-07-2026 07:44:19
samfundet må beskytte sig mod – og som derfor er underlagt tvang, hårdt arbejde eller ørkesløs opbevaring på overfyldte anstalter. Chokket over, hvad han møder og ser, definerer resten af hans liv. Fra da af bruger han al sin vilje, evne, selvtillid og kampkraft til at forbedre forholdene for landets allersvageste. Først gennem en alliance med den nystartede forældreorganisation LEV, dernæst på posten som pennefører for den kommission, der skal foreslå forbedringer, for dens betænkning – og for verdens mest progressive åndssvagelov. Lovens målsætning bliver Bank-Mikkelsens helt eget begreb om normalisering: En frivillig forsorg med et liv i et miljø med begge køn, med ret til arbejde, uddannelse og sexliv. Hvor børn vokser op hos deres forældre, ikke på institution, og flytter i egen bolig, når de er voksne. Folketinget vedtager enstemmigt loven i 1959. Kort efter sætter regeringen Bank-Mikkelsen i spidsen for den nye Statens Åndssvageforsorg og gør ham samtidig, fuldstændig uhørt, til formand for den bestyrelse, der får ansvaret for at implementere loven. Både loven og udnævnelsen af Niels Erik Bank-Mikkelsen til ‘chef for det hele’ bliver mødt med raseri i den eksisterende forsorg. Det er i hård kamp med dens overlæger og det gamle plejepersonale, at det i det kommende årti lykkes Bank-Mikkelsen at opnå betydelige resultater. Han forener sit lederskab med et loyalt følgeskab fra de nyuddannede medarbejdere. Han åbner forsorgen for pressen, får medierne med sig og skaber dermed en politisk modstand, som ingen embedsmand har formået hverken før eller siden. Politikerne opfatter ham ofte som stædig, ubøjelig og unødigt provokerende. Han ligger i lange perioder i åben krig med dele af statsadministrationen, og han fastholder til tider lidt for længe sin position i kampe, som han ikke kan vinde. Men hans resulta10
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 10
Forord
02-07-2026 07:44:20
ter og folkelige popularitet beskytter ham længe mod sanktioner. Det samme gør hans voksende berømmelse i udlandet. Alligevel må han efter ti år erkende, at staten ikke har viljen og ikke vil bevilge midlerne til at gå det sidste stykke. Han lader sig ‘neutralisere’ og køre ud på et midlertidigt sidespor. Men i 1975 bliver Bank-Mikkelsen igen sat i spidsen for et nybrud, nu med at udlægge forsorgen til amterne og bane vejen for 1980’ernes og 1990’ernes totale paradigmeskifte. Et skifte, der blandt andet indebærer lukning af de store institutioner og udflytning af borgerne til miniboer og andre bosteder, afskedigelse af de psykiatriske overlæger og overdragelse af ansvaret til socialpædagogerne. Altså den normalisering, han hele arbejdslivet har kæmpet for. Historien om Niels Erik Bank-Mikkelsen er på mange måder vild. En embedsmand, der bruger sit liv på at skabe forandring i stedet for, som 99,9 procent af standen, blot at administrere. Som altid sætter de udviklingshandicappedes interesse i første række, også mod sine foresatte. Som konstant forsvarer de svagestes rettigheder. Som har modet til at gå til angreb på sit eget ansvarsområde. Og som med sine budskaber når langt ud over landets grænser. Derfor denne biografi. Fordi Niels Erik Bank-Mikkelsens liv er elementært interessant. Og ikke mindst, fordi det er afgørende ikke kun at vise elendigheden, men også at det er muligt at kæmpe imod den, at dreje udviklingen. Måske er det endda i særlig grad afgørende i en tid, hvor landets regering giver udviklingshandicappede en undskyldning, samtidig med at stat og kommuner systematisk afvikler de værdier og resultater, Bank-Mikkelsen kæmpede for og delvist opnåede. Vi er desværre inde i en periode, hvor det går den gale vej. Hvor det, som historikeren
Forord
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 11
11
02-07-2026 07:44:22
Birgit Kirkebæk har beskrevet som ‘afhægtningen’ af de udviklingshandicappede, når nye dybder. Allerede omkring årtusindeskiftet skrev samme Birgit Kirkebæk hovedværket om Niels Erik Bank-Mikkelsens faglige indsats og resultater med bogen Normaliseringens periode om årene 1950 til 1970. Nærværende bog bygger langt hen ad vejen på det samme kildemateriale, samlet i det 200 arkivkasser store Bank-Mikkelsen-arkiv, som også omfatter blandt andet referaterne fra Statens Åndssvageforsorgs bestyrelse mv. Arkivet, der dengang havde til huse hos LEV, har fra 2024 været at finde på Rigsarkivet. Denne biografi dækker noget længere periode fra 1919 til 1990, altså hele Niels Erik Bank-Mikkelsens liv. Jeg har tilladt mig enkelte steder at ‘digte’ videre på det materiale, jeg har indsamlet. Det har jeg gjort med scener og dialoger, der forhåbentlig tilføjer manuskriptet yderligere verve og nerve. Men også disse friheder har solid baggrund i kildematerialet. Jeg er overordentlig taknemmelig for den imødekommenhed, jeg har mødt fra Niels Erik Bank-Mikkelsens familie, som dels har stillet sig til rådighed for interviews, dels har givet mig adgang til private papirer, rejsedagbøger, en omfattende brevveksling og familiefotos. Adskillige andre har stillet op til interviews og samtaler om temaer relateret til bogen. En særlig stor tak til Alfred Dam, Jørgen Hansen, Tadao Chiba, Gunvör Bjerre og Vita Brun. Også denne gang en kærlig tak til min kone og første medlæser, journalist og cand.mag. Annie Hagel for sproglig og anden sparring. Bjarne Hesselbæk, foråret 2026
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 12
02-07-2026 07:44:24
PROLOG LÆST – OG FORSTÅET .
Ministerbrevet ‘Jeg er gået for i dag, Mühring.’ Niels Erik Bank-Mikkelsen står i døren, allerede med frakken på, piben i munden og Aktuelt stikkende op af lommen. Han hilser med to fingre til hatten og er allerede på vej. Hans mangeårige sekretær kigger undrende efter ham. Det er nærmest uhørt, at chefen går fra kontoret før frokost. Tværtimod plejer han at gå senere end alle andre og møde tidligere. Men anledningen er heller ikke hverdagskost. I hans post denne julimorgen i 1970 har der ligget et brev fra socialministeren, venstrekvinden Nathalie Lind, et kortfattet og overordentlig formelt brev. ‘Jeg mener allerede at vide, hvad der er nødvendigt i sagen. Men hvis De er uenig, kan De selvfølgelig aftale et møde,’ lyder konklusionen. Han har siddet længe og kigget, først på brevet og så ud ad vinduet, inden han endelig har tilføjet ministerbrevet et ’Læst – og forstået’. Og så er han gået. Nogle måneder forinden har han og bestyrelsen for Statens Åndssvageforsorg fået besked på at dreje nøglen om. Forsorgen skal integreres i en ny Socialstyrelse. Bank-Mikkelsen er udmærket klar over, at den forestående socialreform vil få konsekvenser for store dele af statsforvaltningen. Men han har følt sig sikker på, at reformen ikke i første omgang vil berøre hans område. Det har han flere grunde til – en af dem er, at han og hans bestyrelse ikke er blevet hørt. Pr o l o g . L æ s t – o g f o r s tå e t
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 13
13
02-07-2026 07:44:26
Først efter et par måneder lykkedes det dem at få et møde med ministeren. Hendes budskab til dem var, at de forskellige dele af særforsorgen skal integreres i en ny central Socialstyrelse. For åndssvageforsorgen er perspektivet, at driften efter en årrække i det nye regi skal udlægges til amter og kommuner. Bestyrelsen, herunder folketingsmedlemmer fra Folketingets fem ‘gamle partier’, har protesteret: Flytningen vil undergrave det seneste årtis succesrige reformarbejde. Ministeren har affejet protesterne og insisteret på, at forsorgschefen og bestyrelsen må lære at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det er baggrunden for Bank-Mikkelsens seneste brev til ministeren, sendt blot fire måneder før den planlagte nedlæggelse af Statens Åndssvageforsorg 1. juli 1970. Et brev, hvori han tilbød ministeren sine synspunkter. Et brev, hvori han understregede, at han mener at kunne tilbyde en vis national og international erfaring på området efter 11 år som forsorgschef. Nathalie Lind mener imidlertid, at hun allerede ved nok. Det er en afvisning, der svider. Bank-Mikkelsen er stadig vred, ophidset og ked af det, da han tre kvarter senere står ved lågen til Svanemosegårdsvej 10 på Frederiksberg. Han tænker tilbage på den junidag i 1959, hvor han kom lidt senere hjem end normalt. Hans kone, Birthe, og børnene, Ole, Nis og Birgitte, sad allerede ved havebordet med en pande æggekage med flæsk. Niels Erik havde glædet sig til at overbringe dem nyheden: Han var samme dag blevet kaldt til ministeren, hvor han havde fået at vide, at kongen havde udnævnt ham til forsorgschef for den nye Statens Åndssvageforsorg. Han var samtidig blevet udpeget til formand for den nye private bestyrelse, som et enigt Folketing havde udvalgt til at følge det fremtidige arbejde.
14
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 14
Pr o l o g . L æ s t – o g f o r s tå e t
02-07-2026 07:44:28
Det var en hidtil uhørt position, den kun 40-årige embedsmand hermed fik. At det blev netop Bank-Mikkelsen, er til gengæld forklarligt. Han havde præsteret en kæmpe arbejdsindsats de fem foregående år som sekretær for Åndssvageudvalget. Han havde stået for såvel den forudgående analyse, arbejdet med at formulere betænkningen og sluttelig forfattet afgørende dele af selve lovudkastet for åndssvageloven af 1959. Dobbeltjobbets exceptionelle udformning var en konsekvens af den enorme og dybt udfordrende opgave, han var blevet pålagt: At skabe en tilværelse så nær det normale for de 17.000 udviklingshandicappede, som Statens Åndssvageforsorg havde ansvaret for, og hvoraf knap halvdelen levede et elendigt liv på forsorgens 11 store og voldsomt overfyldte lægestyrede anstalter. Kort sagt, at udfolde det normaliseringsprincip, som også var Bank-Mikkelsens egen opfindelse. Mens Niels Erik åbner døren til køkkentrappen og går op til anden sal, forsøger han at gøre regnebrættet op for de forløbne 11 år. Det har været stormfulde år, kampår, ja – men resultaterne har også imponeret både i Danmark og internationalt. Et massivt oplysningsarbejde har flyttet befolkningens syn på de udviklingshandicappede. En ny uddannelse har skabt en kvalificeret og stærkt voksende personalegruppe, som støtter ham i kampen mod passivitet, overmedicinering, tvangsfikseringer og magtanvendelse og i stedet sætter fokus på behandling og udvikling uden for anstalterne. ‘Jeg ved helt ærligt ikke, om jeg orker mere,’ er hans første ord, da Birthe tager imod ham i døren. Det er Birthe, han har vendt alt med siden sin tidligste ungdom og gymnasietid. Studievalget, deltagelsen i modstandskampen og de seneste 24 års arbejde for de udviklingshandicappede. Hende, der muntrer ham op, når han bliver for nedtrykt – og minder ham om, at han ikke er alene om succesen, når han bliver for opstemt. Pr o l o g . L æ s t – o g f o r s tå e t
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 15
15
02-07-2026 07:44:30
Man kan ellers mene, at Bank-Mikkelsen bør have sit på det tørre. Han har på bare ti år fået oprettet 60 nye skoler, firedoblet det personale, der tager sig af de udviklingshandicappede, og fået forøget budgettet fra 62 til 500 millioner. Han har formået at få offentligheden og medierne med sig i kampen mod de gamle overlægers racehygiejne, politikernes nærighed og ligusterfascistiske naboer til det meget store antal nye byggerier. Et par år før har han modtaget den prestigefulde internationale Kennedypris for ‘Outstanding contribution to leadership in the Field of Mental Retardation’, og han bliver anset som den absolutte lederskikkelse på området nationalt og internationalt. På minussiden taler en stigende offentlig kritik, der handler om endnu ikke at have fået nedlagt de store anstalter. Ikke at have skaffet flere pladser. Ikke at leve op til ambitionerne om, at de udviklingshæmmede skal have rum til privatliv og sexliv. Kritikken lyder nu så småt fra de samme medier, som ellers entusiastisk har bakket ham op – men som synes at overse, at politikerne stadig er langt fra at levere ham de nødvendige midler. Dertil kommer, at Niels Eriks aktivistiske og til tider anarkistiske ledelse af Statens Åndssvageforsorg og tætte samarbejde med forældrene i LEV er en torn i øjet på stærke kræfter i centraladministrationen. Især Revisionsdepartementet og Vurderingsmyndighederne udviser en smålig og nærmest nævenyttig adfærd, som kun en venligt indstillet minister kan skærme ham imod. Og lige dén del synes under venstrekvinden Nathalie Lind at være fortid. Så er det fortsat det ekstremt hårde arbejdspres værd? Eller skal han i stedet tage imod et af de generøse tilbud om internationale job, hans berømmelse uden for landets grænser har ført med sig? Birthe er ikke uenig i hans analyse. Men hun vender flere gange tilbage med de samme to argumenter: At Niels Erik altid har argumenteret for, at han vil forandre, ikke blot forvalte. 16
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 16
Pr o l o g . L æ s t – o g f o r s tå e t
02-07-2026 07:44:32
Og at hans styrke udspringer af det, han har udviklet og forandret i Danmark, med den specielle stilling han har. Stopper han, hvem skal så tage over? Hvad vil der blive af den udvikling, udlandet efterspørger? Og hvad vil det betyde for de 17.000 klienter under Statens Åndssvageforsorg og deres pårørende?
200070_Den forhaerdede idealist_r.indd 17
02-07-2026 07:44:34