Dansk Lakuneordbog

ORD For den sagte summen fra et elektrisk apparat.

For udmattelsen efter et nys. For håbet om, at man har gjort en god figur i en andens drøm. I Dansk Lakuneordbog præsenterer Peter Adolphsen og Torben Sangild en tankevækkende samling af ord, som burde findes i dansk – men ikke gør. Endnu. Nogle har de selv opfundet, andre er opsnappet, men fælles for alle er, at de i ordbogen er forklaret, sat i kontekst og ledsaget af eksempler på brug. Dansk Lakuneordbog vil udvide sproget og give danskerne nye ord til at forstå, beskrive og diskutere verden.

xxx g CO2e

9 788712 804192

CLIMATECALC.EU

000097/SE

DANSK LAKU N EORDBOG

Torben Sangild, oprindeligt kulturforsker, men har de sidste mange år arbejdet som skribent, anmelder, radio/podcastvært og foredragsholder. Han er forfatter til bøgerne Støjens æstetik (2004), Objektiv sensibilitet (2010), Sangilds Spørgetime (2020) og Følelsernes bog (2024).

VI M A NG LER

Peter Adolphsen & Torben Sangild

Peter Adolphsen, skønlitterær forfatter af primært romaner og kortprosa, bl.a. Små historier 1-4 (1996-2024), Brummstein (2003), Rynkekneppesygen (2017) og Ellepigen Pif og 42, den tavse guru (2024). Modtager af bl.a. Niels Klim Prisen (2016), den livsvarige Hædersydelse (2019) og Zinklar Prisen (2022). Oversat til 10 sprog.

PETER ADOLPHSEN & TORBEN SANGILD

DA N S K

bowlingbarn sb. et barn, der kastes ind i verden af sine forældre og forventes at klare sig selv. ANT curlingbarn, → helikopterbarn □ Som bowlingbarn lærte hun tidligt gadens sprog at kende. Modsat sine kammerater skulle hun ikke være hjemme på et bestemt tidspunkt, men kunne bare tage noget mad i køleskabet. → bowlingforældre cowboyvinter sb. en forårsperiode med særligt koldt og vinterligt vejr; når vinteren fortsætter ind i foråret. ANT indian summer □ En uge efter at de havde hentet forårsgarderoben op fra kælderen, blev det cowboyvinter, og de måtte have de tunge vinterfrakker på igen.

O R DB OG ORD DER M A NG L E R GADS FORLAG

glæfte vb. glemme at vedhæfte (en fil i en e-mail). OPR teleskopord af glemme at vedhæfte □ I den periode arbejdede Jonas så meget, at han tit sløsede. For eksempel skete det ofte, at han glæftede og først opdagede det, når modtageren rykkede for den glæftede rapport.

Dansk Lakuneordbog af Peter Adolphsen & Torben Sangild

Dansk Lakuneordbog © Forfatterne og Gads Forlag A/S, 2026 Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Design og sats: Anders Peter Mejer Design Tryk og indbinding: ScandBook AB ISBN 978-87-12-80419-2 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk

Forord 1. Denne lille bog indeholder en række gloser, der mangler, eller rettere: indtil nu manglede i det danske sprog. Men nu findes de. Ordet lakune betyder ifølge Den Danske Ordbog ‘mangel; tomrum’ og kommer fra latin, lacuna ‘hul, mangel’. Det kan sekundært også betyde et ‘manglende (mindre) afsnit i en tekst, især et håndskrift’. Denne ordbog har fået titlen Dansk Lakuneordbog, og den er rent faktisk lavet, fordi vi synes, der mangler ord i det danske sprog. Der er før lavet samlinger med ikke-eksisterende ord for sjov, men denne ordbog er ikke en vittighed, selv om der nok skal være en og anden halvskjult blinkesmiley. Vi mener, at sproget vil få gavn af disse ord. Og vores målbare succeskriterium er, at de bliver brugt, spreder sig og ender med at

5

modtage den officielle blåstempling ved at blive optaget i Den Danske Ordbog. Læserne opfordres derfor til at bruge eventuelle yndlingsord på skrift og i tale, og således hjælpe deres eksistens på vej. Bogen er konstrueret som et opslagsværk med en alfabetisk liste af ord, men eftersom det er svært at slå op i en bog med ord, man ikke kender i forvejen, vil den primære brug nok være lystdreven pluklæsning. For eksempel i sociale sammenhænge. Man er selvfølgelig også velkommen til at læse fra en ende af og finde talrige forhåbentligt nyttige, relevante og måske endda poetiske ord, som man hidtil enten bevidst eller ubevidst har gået og manglet. 2. En række lingvister er optaget af at finde sprogets absolut nødvendige byggesten – de ord, som alle sprog er nødt til at have, og som samtidig kan oversættes uproblematisk mellem alle sprog. Der er tale om blot 65 ord. Teorien bag hedder Natural Semantic Metalanguage, og ud over at finde disse sproglige universalier ligger der hos nogle af lingvisterne en udvidet tese om, at alt andet kan udtrykkes med kæder af disse 65 ord. Det er ord som: jeg/du, krop,

6

del, god/dårlig, stor/lille, leve/dø, her/der, måske, mere/ mindre osv. Her er et forsøg på at omskrive begrebet ‘hygge’ til dette metasprog, foretaget af den danske lingvist Carsten Levinsen: »Det kan være sådan et sted. Der sker gode ting nu på det her sted, fordi folk er sammen med andre på det her sted et stykke tid. I den her tid vil folk gøre noget sammen med de andre på det her sted. De vil gerne spise noget sammen med andre. De vil gerne drikke noget sammen med andre her. De vil gerne sige mange ting til de andre her. Folk på det her sted tænker sådan på det her tidspunkt. Vi er som en del af én ting nu. Vi vil, at alle her føler noget godt nu. Der kan ikke ske dårlige ting for os nu.« Det er naturligvis et lingvistisk eksperiment snarere end et forslag til en praktisk sprogbrug. Og selv om det rummer sin egen sære poesi, er det også indlysende, hvorfor et ord som hygge kan være godt at have. Dansk Lakuneordbog gør det stik modsatte af disse lingvister: Vi dyrker det store ordforråd, de subtile betydninger, de uoversættelige begreber. Vi sætter enkeltord på flygtige fornemmelser, menneskelig

7

adfærd og kropslige banaliteter; på det smukke og det grimme i hverdagen; på fænomener i teknologi, natur og meget andet. Når et fænomen sættes på begreb, bliver det nemlig mere tydeligt. Vi genkender måske vagt fænomenet i forvejen, men selve ordet gør, at det klassificeres og udtrykkes lettere. Tænk for eksempel på ordet (og hashtagget) MeToo. Før dette begreb var der ikke det samme fokus på blandingen af sex og magt i professionelle relationer. Nu behøver man bare sige “MeToo”, og så har folk en klar idé om, hvilken type fænomen der er tale om. Ved at samle en række fænomener af forskellig alvorlighedsgrad fra verbal chikane til voldtægt understreger MeToo det, de trods forskellighederne har til fælles: nemlig magtmisbruget. Det er ikke et særlig præcist begreb, men ordet sørger for, at vi ser den fælles impuls i de forskellige fænomener: Den (ofte) mandlige chef eller overordnede, der misbruger sin magt til at opnå en uønsket seksuel relation med en underordnet (ofte) kvinde. Den lange (og langhårede) analyse har i dag fået det catchy udtryk: MeToo. Og ligesom med hygge kan vi med ét ord udtrykke noget, der ellers kan være omstændeligt at forklare.

8

På samme måde med nyere begreber og slangudtryk om adfærden på de sociale medier: Når nogen på en dating-app uden varsel bliver tavse, siger vi, at de ghoster den anden. Når nogen praler med noget på de sociale medier uden at stå ved det, men i stedet pakker det ind i ydmyghed, kalder man det humblebragging. Når man skriver et opslag, hvor man vagt giver udtryk for noget uden at forklare, hvad det handler om, men fisker efter, at folk skal spørge ind til det, kalder man det vaguebooking – og så videre. Det er altsammen nymodens engelsksprogede begreber, men de bliver brugt på dansk sammen med mange andre låneord og slangudtryk. Og de gør det meget lettere at genkende fænomenerne, når man støder på dem. Ordene forstærker hjernens opmærksomhed. Hjerneforskningen har endda påvist, at når man har begreb for en følelse, så bliver følelsen ikke bare lettere at mærke og forstå; den bliver simpelthen følt mere. Og jo flere ord man har for sine følelser, des mere nuanceret bliver ens følelsesliv og ens evne til at tackle det. (Se Torben Sangild: Følelsernes bog, Zetland, 2024, hvori der blandt andet trækkes på Lisa Feldmann Barretts forskning.)

9

At dyrke ord og tilstræbe et udvidet ordforråd med stadig flere og mere nuancerede gloser, er ikke kun en nørdet bestræbelse for os og andre sprog­ interesserede. Det er også en vej til en mere rig og nuanceret oplevelse af verden. 3. Denne lille bog har været umådeholdent længe undervejs, en tilblivelseshistorie fyldt med netop lakuner, hvor det ufærdige manuskript slumrede i årevis på diverse harddiske, for så senere at blive taget op igen. Og igen. Og igen. Ideen opstod i 2008, dengang Peter var lærer på Forfatterskolen, og var tænkt som et ekstra projekt uden for almindelig skoletid for dem, der havde lyst. Men det nåede ikke længere end til et møde med Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og 5-6 af de daværende elever, før han stoppede som lærer, og projektet gik i stå. Men tanken ville ikke holde op med at rumstere, og i 2012 var Peter vært for en programrække på Radio 24syv i formatet Den Store Roman. Et såkaldt “radiofonisk realityshow for bogideer”.

10

Et af de bogprojekter, der medvirkede, var Dansk Lakuneordbog. Og en af programmets gæster var Torben Sangild. I 2016 blev ideen taget op igen i fire programmer af Sproglaboratoriet på P1 med Helle Solvang, hvor den inviterede gæst i et af programmerne igen var Torben. Programmerne handlede udelukkende om Dansk Lakuneordbog, og der blev genereret store mængder materiale i den forbindelse, især via Facebook. Der skal her lyde en kolossalt stor tak til Helle Solvang og især de mange lyttere, der skrev ind til programmet. Vi kan desværre ikke individuelt takke de konkrete bidragydere, hvis forslag og kommentarer endte med at komme med her i ordbogen i den ene eller anden form. De oplysninger er gået tabt i tidens tummel. En særlig stor tak skal lyde til Lasse Seistrup Holst, som ordnede alt dette uoverskuelige materiale i sirlige kategorier. Hans renskrift udgør grundstammen i nærværende ordbog. Men selv efter Lasse Seistrup Holsts store indsats lå Dansk Lakuneordbog igen stille i årevis, og Peter indså, at han måtte have ekstern hjælp, hvis den

11

nogensinde skulle blive færdig. Han havde brug for en akademisk trænet person, som ydermere var en god formidler og med bred generelviden, nærmest en polyhistor. Og flink og til at arbejde sammen med. Det indlysende valg var derfor Torben Sangild, som han havde mødt en god håndfuld gange, bl.a. i forbindelse med de nævnte radioprogrammer. Torben var lykkeligvis med på at gøre ordbogen færdig, og resten er historie, som man siger, dog med de i projektets natur og historik forventelige månedlange lakuner, hvor ideen igen henslumrede, nu i både Peters og Torbens respektive computere. Men Dansk Lakuneordbog har været projektet, der ikke vil dø. Vi har arbejdet jævnt og flittigt, både sammen og hver for sig, og NU, endelig, efter måske 18 år undervejs, er Dansk Lakuneordbog færdig og udkommer. Færdig var ordbogen ikke blevet uden forlagsredaktør Bolette Rud. Pallesens begejstring for projektet og kyndige redaktionelle hjælp. En særlig stor tak skal også lyde til Ebba Hjorth, ledende redaktør ved Dansk Sprog og Litteraturselskab, og en af hovedredaktørerne på Den Danske Ordbog (findes gratis online på ordnet.dk),

12

det værk, som er den metaforiske platinmeter i Paris for vores lille ordbog, den ypperste autoritet: Hvis et ord ikke står i Den Danske Ordbog, så kan det godt komme med i Dansk Lakuneordbog. Og videre: Hvis et ord bliver optaget i Den Danske Ordbog, så kan det ikke længere stå i Dansk Lakuneordbog. Ebba Hjorth var som nævnt fødselshjælper for den allerførste start på projektet, og hun har ligeledes bistået selve fødslen (det vil for en bog sige: korrekturlæsningen). Vi er særdeles taknemmelige for hendes utallige lifligt præcise og nådesløst konsistente rettelser. Stor tak også til Ida Flörke, redaktør ved Den Danske Ordbog, som har udarbejdet udtalevejledninger og i øvrigt bistået med råd og kommentarer. 4. Vi har intuitivt arbejdet med kriterier, der mere formelt kan formuleres således: Et fænomen er en lakune, hvis det: – Refererer til en alment genkendelig virkelighed – Ikke har en betegnelse, der er optaget i Den Danske Ordbog

13

– Opleves som så vigtigt, almindeligt eller smukt, at det fortjener et ord Et ord betragtes som kvalificeret til Dansk Lakune­ ordbog, hvis det: – Ikke allerede er optaget i Den Danske Ordbog – Ikke allerede har et dækkende synonym – Vurderes som værende et ord, der kan berige sproget Et medtaget ord skal så vidt muligt balancere følgende hensyn: – Det skal være mundret – Det skal være præcist i forhold til sin betydning – Det skal være let og intuitivt at læse og afkode – Det skal være smukt I praksis kan det være svært (læs: umuligt) at balancere alle hensyn. Eksempelvis vil præcision og skønhed ofte komme i konflikt med hinanden. En grundregel i Dansk Lakuneordbog er som sagt, at et ord ikke kan medtages, hvis det allerede findes i Den Danske Ordbog. Samtidig stræber alle ordene i Dansk Lakuneordbog efter at blive optaget i den

14

”rigtige” ordbog, og det er således denne ordbogs paradoksale ambition at få sit indhold diskvalificeret. Der har for eksempel været en stor efterspørgsel efter et ord for indersiden af albuen. Men det ord eksisterer allerede i Den Danske Ordbog: albuebøjning. Det er derfor ikke en lakune og ikke med i Dansk Lakuneordbog. Personligt ville vi have foretrukket betegnelsen albuehase, som er smukkere. Men ak, den almindelige sprogbruger, og dermed Den Danske Ordbog, kom først med -bøjning, og albuehase kan derfor ikke optages i Dansk Lakuneordbog. Det samme gælder efterspørgslen på en modsætning til ordet dyb. Her har vi allerede to veletablerede ord i Den Danske Ordbog: flad og grund. Vi ser ingen grund til at opfinde flere. Undervejs i den langstrakte udarbejdelse af Dansk Lakuneordbog har seks af vores gloser måttet udgå af manuskriptet, fordi de i mellemtiden blev optaget i Den Danske Ordbog og derfor ikke længere er lakuner. De er: familiemor, helikopterforældre, kar­ rieremand, medforælder, sisu og ventesorg. Med tungt hjerte har vi måttet lade dem udgå af manuskriptet. Vi håber dog at eventuelle fremtidige udgaver af Dansk Lakuneordbog vil kompensere for de

15

eventuelle gloser, som det forhåbentlig er lykkedes at få optaget i Den Danske Ordbog, med identifikationen af nye mangler i sproget eller opdagelsen af fremmede gloser eller nye sammensætninger, som kan nuancere virkeligheden for os sprogbrugere. Denne ordbogs ord er typisk dannet ved at sammensætte eller lave afledninger med eksisterende ord (fx bladskyl, efterfestsomhed), lave teleskopord (fx drømfængelighed, glæfte), importere låneord (fx duende, humblebragging), fordanske udenlandske ord (fx baltre, evnisme) eller danne direkte paralleller til eksisterende ord (berøringsmod, cowboyvinter, enkebror, hyne). En del af ordene har vi selv opfundet; andre er forslag, sendt til os (igen tak for dem); andre igen florerer derude uden ophavspersoner; og atter andre er publiceret af forfattere, som vi har forsøgt at kreditere efter bedste evne. Enkelte ord bruges allerede derude (fx beef og glæfte), men er endnu ikke (pr. august 2026) optaget i Den Danske Ordbog, og vi har således tilladt os at medtage dem. Gør os endelig opmærksom på fejl, mangler og meget gerne tilføjelser og forslag, så det kan medtages i eventuelle fremtidige udgaver af Dansk

16

Lakuneordbog. Send sådanne henvendelser til ­lakuneordbog@gmail.com. 5. Der findes en række andre bøger med forslag til nye ord, som bør nævnes her: Den lidt mindre store danske Pomphloplædi af Søren Thure & Peter Andreas (1995) og Madsens ÆØÅ af Anders Lund Madsen (1997), som begge har forbillede i Douglas Adams’ og John Lloyds The Meaning of Liff (1983) og primært har et humoristisk sigte. Desuden findes også The Dictionary of Obscure Sorrows af John Koenig (2021). Dansk Lakuneordbog kan også siges at være i familie med bl.a. Politikens Slangordbog af Søren Anker Møller og Peter Stray-Jørgensen (6. udgave, 2001) og Gade/dansk ordbog: En håndbog i ghettodansk af Tobias Cadin Borup og Ali Sufi (2014). Som relevant læsning vil vi også fremhæve Pia Jarvads Nye ord – hvorfor og hvordan? (1995). Men vi vil påstå, at ingen af dem dækker den samme ambition, som Dansk Lakuneordbog nærer: At opfinde egentligt brugbare forslag til nogle af de ord, der faktisk mangler på dansk.

17