Aldrig mere slankekur

Søs Wollesen

Aldr g mere slanke kur!

Find din idealvægt og hold den

A

B lø le v In e E m ik fo m o

B

I D ti d g O s e s

I d

ALDRIG MERE SLANKEKUR! Søs Wollesen

Gads Forlag

INDHOLD

Forord

DET ER TANKEN, DER TYNGER! 8 Kapitel 1

VEJEN TIL EN VÆGT I BALANCE

… hvor du får indsigt i følelsernes betydning for din vægt og din fysiske sundhed 12

Det ubevidstes magt 18

Kapitel 2

DEN SAMLENDE BRIK

… hvor du finder ud af, at du godt kan spise og drikke uden at tage på – hvis din krop og hjerne er helt forbundet med dit sind og dine følelser 26

Tag din samlende brik i brug 31

Kapitel 3

OVERVÆGT – HVOR KOM DEN LIGE FRA?

… og hvordan det kan være, at vi ikke bliver klogere, når vi nu ved så meget 40

Kapitel 4

HVAD STYRER VÆGTEN …

… og hvorfor skal det være så svært? Om de forskellige faktorer, der er med til at gøre vægttabet til en udfordring 44

Det officielle syn på overvægt 45 Når kemien sætter ind 47 Sådan styres din sult 50

Kapitel 5

INDEN DU GÅR I GANG

… tanker om fedt og fanskarer – og om at sætte sine mål og finpudse motivationen 54

Definér dine mål 60 Skaf dig en fanskare 69 Dyrk din motivation 71

FASE 1 – omstilling 80-109 Kapitel 6

NEDTRAPNING OG NULSTILLING

… hvor du over tre uger spoler filmen tilbage – både fysisk og psykisk. Du vil få nye tanker om mad og lære andre måder at spise på. En udrensning på flere planer 80

Nye rutiner 88 Din mad de næste tre uger 92 Hvad tænker du på? 97

Kapitel 7

MOTION – DENNE GANG GIDER DU

Motion er manges smertensbarn. Det er kedeligt, vi orker det ikke, har ikke tid, er for trætte! Men denne gang bliver det anderledes 102

Til dig, der ikke rigtig orker motion 107

FASE 2 – Vægttab 110-170 Kapitel 8

FIND DIN VÆGTTABSSTIL …

… hvor du lærer nye strategier for dine måltider, får nyt syn på deres sammensætning og finder ud af, hvordan du skal indrette de uger, du skal bruge på at tabe dig, så du bevarer lysten og ikke mister fokus på grund af sult, eller fordi du keder dig 110

Strategier for dine måltider 115 Lær at se din mad 116 Væk med vægt 118 Sådan indretter du dine uger 121 Dage med flest kulhydrater 121 Dage med protein, kulhydrat og moderat fedtindtag 127 Dage med flest proteiner 130 Desserter og drikkevarer 134

Kapitel 9

NÅR DET BLIVER SVÆRT

… om de 8 typiske slankekursfælder, og hvordan du undgår at falde i dem 136

1. Jeg synes, det tager så lang tid at tilberede maden korrekt! 137 2. Grøntsager og frugt bliver bare så hurtigt kedeligt! 138 3. Jeg kan ikke spise noget om morgenen 139 4. Vi går ofte ud og spiser brunch 140 5. Jeg kan ikke styre min søde tand 140 6. Hver gang jeg taber mig, kommer det hele tilbage igen! 141 7. Jeg spiser, når jeg keder mig, er stresset eller ked af det 142 8. Jeg får lyst til at give op, når jeg gør alt, hvad jeg kan, og det stadig går langsomt 143

Kapitel 10

KEND DIN KOST …

… om de forskellige næringsstoffer og det, de kan bidrage med i din kost. Det er her, du lærer egenskaberne bag dine råvarer at kende, og det er vigtig viden, når du selv skal sammensætte din optimale kostplan

148

De energigivende næringsstoffer 150 Protein 150 Kulhydrat 153 Fedt 156 De ikke-energigivende næringsstoffer 161 Vitaminer 161 Mineraler 164 Planteøstrogener 167

FASE 3 – Mod nye horisonter 172-183 Kapitel 11

VÆGTEN I BALANCE …

… hvor du både kigger tilbage på det, du har lært, og frem på det, der er blevet din nye livsstil. Det er nu, du skal tage styringen, og jeg giver dig både viden og nogle konkrete forslag til strategien 172

Hvad virker for dig? 177 Der er noget, du skal vide om vægttab 178 Du skal bare gøre sådan her …

1181

Kapitel 12

FRA MIN KONSULTATION

… hvor du kan møde fire kvinder, der har prøvet principperne i “Aldrig mere slankekur!” på egen krop – og ikke mindst: eget sind.

Forhåbentlig kan deres tanker, erkendelser og erfaringer være til inspiration

184

Karinas historie 185 Annettes historie 189 Vivians historie 193 Susans historie 197

FORORD

DET ER TANKEN, DER TYNGER!

Knap hver anden dansker slås med overvægt. Helt præcis slæber 47 pct. af alle over 16 år rundt på for mange kilo. Jeg tør godt påstå, at ganske få, hvis nogen overhovedet, er glade for deres overvægt. Jeg tør også godt sige højt, at de fleste, hvis ikke alle, godt ved, hvad der skal til for at tabe sig – og ønsker at gøre det.

Alligevel er næsten halvdelen af os overvægtige … Hvorfor?

Hvis jeg fortæller dig, at din psyke spiller en mindst lige så stor rolle som din appetit, er det ikke sikkert, du vil tro mig. Endnu. Men ofte er det faktisk tankerne og følelserne bag overspisningen, der er en langt større udfordring end selve overspisningen.

Jeg har som læge og psykoterapeut rådgivet om kost i snart 20 år. Både i min konsultation og når jeg er ude og holde foredrag, har jeg set, hvordan kvinder og mænd kæmper med vægten, og jeg har lyttet til deres udfordringer. Jeg har også erfaret, at det er et meget gennemgående træk, at der er fokus på at gøre det rigtige. Spise det rigtige, motionere rigtigt og nok samt holde sig langt væk fra det, som opfattes som urigtigt at spise og drikke. Kort sagt: Alt det, som mange forbinder med hygge og nydelse. Ergo bliver det en stadig kamp, en kamp, som både du og jeg har erfaret, nærmest er tabt på forhånd.

I mit tidligere samarbejde med Vægtkonsulenterne har jeg været med til at udarbejde kostplaner og give ekspertråd til de mange, der gerne ville ned i vægt. Det lykkedes også for de fleste. Men på et tidspunkt svigter motivationen; man begynder at “kede sig i sin mund” eller falder i med begge ben til en sjov fest. Og så er vi tilbage ved de 47 procent overvægtige, og hvorfor det er så svært at tabe sig – varigt.

Denne bog er til dig, der er ked af din vægt – uanset om det er fem eller 30 ekstra kilo, der tynger dig. Måske har du prøvet forskellige slankekure og også haft held med at få vægten ned … lige indtil den gik op igen. Lige den oplevelse er du bestemt ikke ene om: Faktisk har otte ud af ti, der går på slankekur, taget alle de tabte kilo – eller flere – på igen i løbet af fem år.

Denne følelse af nederlag på badevægten vil jeg gerne spare dig for fremover.

9

Hvis du har været om bord i et slankeprojekt før, ved du sikkert godt, hvad du bør gøre, og hvad du absolut ikke bør gøre. Du har formentlig også styr på, hvor mange kalorier der er i et glas hvidvin, og hvorfor du skal spise proteiner og dyrke motion. Du har gennem tiderne fået et hav af rigtige, virksomme og sunde råd, der alle sigter mod det, der navngives som idealvægten, men som bare ikke virker motiverende nok – i det lange løb. Af den simple grund at de gives til de mange og helt overser den enkeltes grund til overvægt. Det er det, jeg vil gøre op med nu.

Det er min faste overbevisning, at nøglen til et liv uden slankekure ligger i at blive opmærksom på og bearbejde det, der udløste overvægten. Og det står stadig mere klart for mig, at det, der gør mennesker i stand til at finde deres sunde balance og vægt, er det, jeg kalder den samlende brik. Og det, der omvendt fastholder mennesker i overvægt, er manglende viden om og anerkendelse af, hvor stor en rolle den psykiske faktor spiller. Det er den viden, jeg gerne vil dele med dig i denne bog.

“Aldrig mere slankekur!” er titlen til trods ikke en slankebog. Det er din personlige guide til en fysisk og mental rejse mod en fremtid, hvor din vægt er, som du ønsker, at den skal være, og hvor du har sluppet gamle, gemte følelser om mad og vægt, så du aldrig mere skal kæmpe for at holde de tabte kilo fra livet.

Store ord, indrømmet, men jeg tør godt skrive dem, for jeg har allerede testet teorien i en lang række rådgivningsforløb og oplevet, at det virker. I bogen kan du møde fire af mine klienter – Vivian, Karina, Annette og Susan – og læse, hvad forløbet har gjort for deres krop og sind.

“Aldrig mere slankekur!” er tænkt som en personlig håndbog i vægt. Den handler om dig, din krop, dine tanker og overbevisninger.

Jeg giver dig oplæg til, hvordan du kan ændre din kost og få sneget noget mere bevægelse ind i hverdagen. Men jeg sørger også for, at du får indsigt i dine måltidsvaner, i din tankegang omkring dig selv og i, hvordan du kan motivere dig selv. Derudover får du viden om sammensætningen af din kost, om din krop og hjerne og deres mulige reaktioner – og om hormonernes ind10

virkning på din sundhed. Undervejs i bogen er der gjort plads til at notere dine egne tanker. For at få det fulde udbytte vil jeg foreslå, at du i første omgang læser den fra en ende af – senere kan du måske dvæle lidt mere ved det, der optager dig mest.

Alt, hvad du skal gøre nu – ud over at ville det, naturligvis – er at læse bogen. Tilegn dig viden om dig selv og din kost. Notér de minder, tanker og oplevelser, du får undervejs. Vær bevidst om de processer, bogen sætter i gang i dig, vær i dem, og mærk over tid, at de bliver til en del af dig, så du til sidst kan sige: “Aldrig mere slankekur!”

Hvis alt, hvad det krævede for at nå sin idealvægt, var at spise mindre og bevæge sig mere, ville der ikke være så mange overvægtige i denne verden.

Rigtig god fornøjelse med at finde DIN samlende brik – og lykke til med arbejdet frem mod en ny, optimal vægt.

Søs Wollesen

11

KAPITEL 1

VEJEN TIL EN VÆGT I BALANCE … hvor du får indsigt i følelsernes betydning for din vægt og din fysiske sundhed

Du skal tage titlen på denne bog fuldstændig for pålydende: “Aldrig mere slankekur”.

Du har med garanti et helt klart billede af, hvad du gerne vil kunne svare på spørgsmålet: Hvad vejer du? Og jeg har et helt klart billede af, at der kan du sagtens nå hen – forudsat naturligvis, at din motivation er i orden, og dit ønske er inden for det sunde felt.

Det vigtigste er nemlig ikke, hvorvidt det er en realistisk vægt, du stiler efter.

Den vil finde sit leje. Det afgørende er derimod, at du er villig til at gøre en indsats. At du er villig til at omstrukturere dele af dit liv og din hverdag og til resten af livet at bruge den viden, du opnår. Er du villig til det, så er det realistisk, at du aldrig mere behøver at tænke eller planlægge i langstrakte forløb med diæter, påbud og forbud.

Du slipper nok ikke helt for at skele til vægten eller det, du spiser, for din vægt kan komme til at svinge lidt af og til, men du vil vide, hvordan du hurtigt sætter ind ved at justere det, du indtager, og det, du aktivt gør.

Det er min påstand, at det stort set vil ske automatisk. Idet du registrerer en vægtøgning, vil du vide, at du ikke behøver at ændre fuldstændig på din kost eller dine hverdagsrytmer. Du skal blot gøre lidt mere ud af noget og indtage noget mindre af noget andet.

Lyder det for enkelt?

Den er god nok. Når du har læst denne bog, fulgt dens processer, kigget på din kost, dit aktivitetsniveau, din hverdag og dig selv – populært udtrykt: Gjort, hvad der bliver sagt! – vil du vide, hvor let det er at justere din vægt ned, hvis den skulle begynde at kravle op.

Hvad vigtigere er: Du vil også vide, hvorfor vægten er gået op, hvorfor du er kommet ud af balance med dine følelser. Og du vil vide, at du selv bestemmer – skal det være overvægt eller yndlingsvægt?

13

Måske husker du følelsen af, hvor enkelt det var, dengang du var ung? Hvor du bare skulle spise lidt mindre og bevæge dig lidt mere for at tabe et par kilo. Og måske tænker du: Hvad er forskellen? Jeg spiser jo stort set på samme måde i dag …

Tja, måske! Men hvis du tænker tilbage på din kost og dit aktivitetsniveau dengang, er der formentlig alligevel en forskel. De fleste har et billede af, at de ikke spiser meget anderledes, end da de var yngre. Alligevel viser flere undersøgelser, at indtaget af fedt og sukker øges, i takt med at alderen stiger.

Forandringerne sker typisk i 30-45-årsalderen – nogle vil måske huske, at det begyndte, da de fik en fast kæreste, fødte deres første barn eller blev færdiguddannet (og måske fik et stillesiddende arbejde).

I samme periode bliver vi mere passive – 20-30 minutters mindre aktiv gang og bevægelse per dag. Det svarer faktisk til den anbefalede daglige mængde motion. I stedet udvikler vi mindre intensitet i de fleste bevægelser, vi har færre løft og flere siddende minutter. Når vi rører os mindre og belaster kroppen i kortere tid, bliver det sværere at vedligeholde og udvikle muskelmassen, og dermed bliver forbrændingen noget mindre.

Det kan også være, at der overhovedet ikke var noget nemt over dine ungdomsår – fordi du var en af “klassens tykke piger”. Måske husker du bare en lang, ørkesløs vandring mod den vægt, du altid har ønsket dig og ikke syntes at kunne opnå?

Lige meget hvad der ligger bag ved den vægt, du har i dag, skal du nok nå i mål alligevel. Så længe du arbejder med din motivation, og dine handlinger er med dig, skal du nok ramme din ønskevægt – og få indsigten til at holde den. Det vil du, fordi du får en forståelse af dig selv, af dine tidligere handlemønstre og dermed af årsagerne til, hvorfor du spiste på dine følelser.

Lad os tage den første tænkepause, hvor du overvejer, hvordan du havde det som helt ung …

14

TÆNKEPAUSE: Min vægt som ung og ung voksen • Hvordan var dit forhold til vægt, da du var ung og ung voksen?(sæt gerne aldre på) • Kan du huske, med hvilke ord du beskrev dig selv – din krop?

• Tænkte du over dit selvværd dengang?

• Hvilke tanker gjorde du dig om dig selv og din krop i forhold til andre?

Lad følelserne få plads Der er blevet talt og skrevet om vægtproblematikker i snart mange år. Og forsket lige så længe. Det, der slår mig, hver gang jeg læser nyt, er, at der overvejende tales om samspillet mellem hjerne og krop.

Der hersker en udbredt opfattelse af, at vejen til vægttab går gennem hjernen. At udfordringen i forhold til at tabe sig og bibeholde en ny vægt sidder imellem ørerne, altså i hjernen. Der er mange bud på, hvordan tankesæt og vaner kan ændres, så den enkelte bliver i stand til at tabe sig. Dette resultat vil fremkomme, når der er arbejdet med hjernen.

Det er gode bud, og jeg er sikker på, at du har hørt efter. Du ville sikkert på rekordtid kunne liste op, hvad der skal til, for at du rammer din ønskevægt, og din krop kommer i god fysisk form. Du kan helt sikkert også nævne et par årsager til, hvorfor det ikke allerede er sket.

Opmærksomheden er der altså, og med den også dele af indsigten. Det er bare ikke nok. Hvorfor? Fordi det psykiske aspekt mangler. Skal der skabes forandringer, kommer vi ikke uden om samtidig at kigge grundigt på de følelser, den enkelte har omkring mad, motion, sig selv og sine nære og mindre nære relationer. Med andre ord hele den historie, som vores livsmønstre og vores forhold til kroppen er bygget på.

Der er alt for lidt fokus på den del af vores hjerne og sind, der behandler vores følelser. Vores følehjerne.

Du har formentlig allerede nu fået en fornemmelse af, at denne bog ikke kun er en vejledning i at spise de rette fødevarer på et givent tidspunkt og i den helt korrekte mængde. Du har nok også fornemmet, at du vil blive vejledt og inspireret til det arbejde, der skal gøres omkring dine følelser på en række områder, så du for altid kan sige farvel til din overvægt.

Hele livet har vi fået at vide, at vi selv træffer vores valg, og at de valg er vores eget ansvar. Det er helt korrekt, men der er bare en vigtig tilføjelse.

Selvom det er dig, der skal gøre arbejdet, kan det være befriende og meget nemmere, hvis én rækker sin hånd ud og siger: “Nu skal jeg gå med dig!”

17

Sådan en håndsrækning og følgesvend er denne bog.

Det er meget lettere at omsætte en viden til praksis, hvis vi forstår hvorfor og hvordan. Som det lille barn, der uden tøven spørger hvorfor, hver gang det præsenteres for nyt – således også os, når vi skal lægge gamle vaner og mønstre om. Det går meget lettere, når det giver mening, fordi man forstår hvorfor.

Det ubevidstes magt I min optik er der én afgørende årsag til, at de færreste slankekure virker på langt sigt: De symptombehandler kun og lader årsagen til overvægten være ubearbejdet.

De mønstre og fasttømrede overbevisninger, der ligger til grund for vægtproblemerne, skal frem i lyset og bearbejdes, hvis der på nogen måde skal være udsigt til et varigt vægttab. Det er ikke nogen let opgave, og der kan sagtens være brug for hjælp til at indse, hvilke overbevisninger der skal bearbejdes, men det er min påstand, at kun ad den vej kan du nå dit ønskede mål for din vægt.

Den hjælp får du her.

Når du følger et slankeoplæg, er der sædvanligvis fokus på at få dig til at spise det rigtige, det sunde og det, vi ved, virker slankende. Samtidig er der fokus på, at du undgår farlige og forbudte kalorier.

Forslagene til motion, de motiverende peptalks og madopskrifterne – det hele er korrekt, inspirerende og indbydende. Følger du anvisningerne, kan du nå langt i din slankeproces, lige indtil kroppen, hjernen eller følelserne tager over.

Ofte komme det snigende, men pludselig bliver det klart, at vægtens nål igen har bevæget sig kraftigt mod højre, eller det digitale display “blinker rødt”.

Hvorfor sker det?

18

Svaret deler sig i fire: • For det første er de dybereliggende årsager til, at du i sin tid begyndte at tage på, ikke blevet bearbejdet – og derfor heller ikke forsvundet.

• For det andet har du ikke fået støtte til at indse og bearbejde de tanker, der ligger til grund for, at du ikke har styrken til at holde ved, når det bliver svært.

• For det tredje – din opfattelse af dig selv, som du var, og dig selv, som du gerne vil ende vægtmæssigt, er hverken bearbejdet, forsvundet eller for din nye vægts vedkommende etableret.

• For det fjerde – rent fysisk opstår der i kroppen reaktioner udløst af hjernens respons på, at dit fedtvæv bliver mindre. De fysiske reaktioner giver sig udslag i sult, en fysisk sult, som du skal lære at håndtere, indtil din krop og hjerne har indstillet sig på en ny – vedvarende – vægt.

Man kan også sige det på en anden måde: Årsagen til din overvægt er ikke forsvundet – og den er heller ikke blevet mindre, selvom du sandsynligvis har tabt dig via din slankekur. Faktisk tværtimod. Forestil dig, at din overvægt har været en ekstra polstring – noget at gemme sig bag, skærme sig med. Når noget af det skjul – nogle af de ekstra kilo – forsvinder, står psyken og dermed din personlige årsag til overvægt ekstra eksponeret. Den begynder at larme lidt mere, så de kendte kilo kan komme tilbage og skærme og lune igen. Giver det mening?

Mere om det lidt senere.

Det gør ikke noget, hvis du lige nu ikke har et dækkende billede af, hvad det er, der for dit vedkommende spiller dig et puds. Hvad det er, du skal gøre op med, og hvad det er, du skal etablere i stedet.

Oftest handler det om et mangfoldigt samspil af ord, oplevelser, erindringer og begivenheder i livet, der langsomt har skabt din søgning mod mad og drikke i mængder, som din krop slet ikke har brug for.

Det har til gengæld din psyke. For når den ikke næres med de behov, den har – det være sig trøst, omsorg og hvile – så reagerer den med signaler, der meget let kan fejlfortolkes som sult. En fysisk sult, vel at mærke, som du 19

vælger at honorere, hvorefter der for en stund bliver fred i kroppen, fordi dit fokus nu er rykket væk fra savnet. Du konkluderer, at du mærkede rigtig: Du var sulten, og nu er der fred. Bortset fra at sulten hurtigt melder sig igen, for det er jo slet ikke en sult. Det er et savn, der ikke bliver mættet …

Måske kan du nu huske tilbage på nogle af de gange, hvor du har spist blot for at spise, og fordi du troede, at du var sulten. Behovstilfredsstillelse, hvor dufte, smag og fornemmelsen af måltidet trådte i baggrunden. Det var en praktisk foranstaltning. Sådanne måltider lagrer ikke glæde og positive tanker om maden. Snarere en oplevelse af tomhed – både i kroppen og i sindet. Din fysiske krop fik mad, men din psyke fik ingen næring.

Down Memory Lane Jeg vil bede dig tænke lidt tilbage til dengang, du havde en vægt, du befandt dig godt med. Hvordan var din hverdag? Hvilket job havde du? Hvordan brugte du din fritid? Var din familie og din økonomi den samme som i dag?

Kort sagt: hvordan var dit liv skruet sammen?

Prøv så at tænkte tilbage på dit forhold til mad. Tænkte du over, hvad du spiste, hvor meget du spiste, og hvad du burde og ikke burde spise? Havde du regelmæssige diskussioner med dig selv, eller fulgte du din naturlige lyst til mad?

Du læste lige ordet “burde” to gange. På en eller anden måde er der en stor løftet pegefinger over det ord, og bliver det brugt tilpas mange gange, vækker det ofte både fysisk og psykisk modstand. Det ord vil jeg ligeledes gerne hjælpe dig af med, når det vedrører dig selv. For det gør intet godt.

20

TÆNKEPAUSE: En tid i vægtbalance • Har du haft et tidspunkt, hvor du var tilfreds med din vægt og befandt dig godt med den?

• Tænkte du over din vægt?

• Hvordan var dit liv dengang?

• Kan du huske, hvordan du havde det med mad?

• Når du husker tilbage på den tid, hvad gjorde forskellen i forhold til dig selv, din krop og din vægt?

Nu vil jeg så bede dig om at prøve at huske, hvad der skete omkring det tidspunkt, hvor din vægt begyndte at stige.

Hvad tænkte du første gang, du mærkede tøjet sidde anderledes? Første gang du købte dit tøj i en større størrelse? Satte du restriktioner for den mængde mad, du måtte spise? Kunne du holde dem? Hvor ofte eller sjældent?

Har jeg ret, når jeg påstår, at der var noget inde i dig, der hungrede, og at du tolkede den hunger som sult? At du gav efter for den hunger? At du oplevede, at der kortvarigt blev ro i krop og hjerne, men at du ikke opnåede en dyb tilfredshed eller en dyb glæde, og at du heller ikke opnåede større energi? Snarere det modsatte …?

Er jeg irriterende? Tænker du nu: Så kom dog til sagen! Fortæl mig, hvad jeg skal gøre, så “Aldrig mere slankekur” kan blive en realitet for mig.

Men processen er allerede i gang, og du er på vej.

Det er min erfaring, at det har afgørende betydning, at du opdager, forstår og bearbejder din følelsesmæssige og mentale stress, på hvilket plan den end optræder i dit univers – for det er her, du skal finde årsagen til din overvægt. Og her, du skal finde indsigten, så du kan holde din ønskevægt, når du har nået den.

Uden de erkendelser og den indsigt vil din krop og din hjerne fortsætte med at reagere, som de hidtil har gjort – nemlig ved at lokke dig til at spise, når du taber dig, og signalere sult, når du i virkeligheden har brug for omsorg.

Fra andre, men også fra dig selv.

Negative ord og stemninger sætter sig klare spor i din krop. Helt ned på celleplan. Det samme gør voldsomme oplevelser. Vedvarende skænderier i parforholdet, dårlig økonomi, konflikter på jobbet – eller “blot” den helt universelle følelse af ikke at have tid nok – det hele påvirker din krop og din psyke.

Oplevelserne sætter gang i dine tanker, som igen genererer triste eller negative følelser, som så igen påvirker din krops organer. Din fysiske krop ligger under for mentalt stress.

23

Din krop og dine celler skelner ikke imellem kilden til stress – om det er fysisk stress fra f.eks. træning eller mentalt stress fra længerevarende, pressede situationer. Kroppen registrerer blot stress og kvitterer med ekstra kortisol, også kaldet langtidsstresshormonet. Oprindeligt – og her er vi tilbage ved dengang, maden gik rundt ude i vildmarken – kan det være hensigtsmæssigt med kortisol i kroppen, for hormonet sætter os i stand til at yde mere og i længere tid, ligesom det medvirker til at beskytte kroppen mod det, den udsættes for. Det gør os i stand til at komme væk i en fart, om nødvendigt.

Problemet er blot, at kortisol også – over tid – øger dine fedtdepoter og reducerer din forbrænding, så du kan holde længst muligt på energien – endnu et levn fra en fjern fortid. Læg dertil, at kortisol påvirker din følelse af sult.

Det er altså ikke hensigtsmæssigt at indrette sin dag, så der ophobes kortisol, i hvert fald ikke permanent.

24