Skip to main content

Ære, skam og spionage

Page 1

3

80

162

30

162

80

3

80

3

3

3

Jacob Vrist Nielsen

Sådan skrev en dansk officer i et brev fra Sverige i efteråret 1943. Han skammede sig og følte sig svigtet af den danske regering. Først den 9. april 1940 med besættelsen og nu efter samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943. Han ville kæmpe for fædrelandets ære. Det samme ville de fleste af de hundredvis af danske officerer, der flygtede til Sverige. Men de kom aldrig i kamp og beskæftigede sig i stedet med flygtningearbejde, efterretningsvirksomhed og opbygning af en dansk militærstyrke i eksil. Efterkrigstidens fortællinger skildrede officererne som handlekraftige og patriotiske, men bag overfladen gem­ mer sig et eksil præget af skam, splittelse og usikkerhed. Ære, skam & spionage handler om modstandskampens

236

Casablanca – et eldorado for diplomati, spionage og illegale netværk.

236

skyggesider i Stockholm, der under krigen var Nordens

ÆRE, SKAM & SPIONAGE

DET ER UUDHOLDELIGT

Bogen er den første samlede fortælling om de danske materiale fra Danmark, Sverige og Storbritannien tegner den et nyt billede af de danske officerer i spændingsfeltet mellem neutralitet, besættelse og stormagtspolitik. Jacob Vrist Nielsen (f. 1980) er en af Danmarks førende forskere i overvågnings- og efterretningshistorie, ph.d. og postdoc ved Aarhus Universitet. Han er medforfatter til Post og tele. Kommunikationen og danskerne og fag­ ansvarlig på lex.dk.

Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig

officerer i eksil. På baggrund af et omfattende arkiv­

Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig

xxx g CO2e

3

80

788712

162

803089

CLIMATECALC.EU

0 0 0 1 6 8 / LV

30

162

3

3

9

ÆRE, SKAM & SPIONAGE


Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 2

22.09.2026 13.09


Jacob Vrist Nielsen

ÆRE, SKAM & SPIONAGE Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig

Nord Academic

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 3

22.09.2026 13.09


Jacob Vrist Nielsen

Ære, skam & spionage. Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig © 2026, forfatterne og Nord Academic/Gads Forlag Forlagsredaktion: Peter Bejder Tekstredaktion: Søren Boy Skjold Omslag: Le bureau Omslagsfoto: Värt Hjem, nr. 42, 1942. Affotografering (let bearbejdet med AI, så foto er gjort skarpere): Jacob Vrist Nielsen. Danske soldater fra oberst Helge Bennikes 4. regiment interneret i Ljungbyhed efter flugten til Sverige den 9. april 1940 Grafisk design: Le bureau Repro: Narayana Press Tryk: Jelgavas ISBN: 978-87-12-80308-9 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia, 2026 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Tekst & Node, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. For enkelte billeders vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Hvis ophavsretten på denne måde er blevet krænket, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der foreligget en tilladelse i forvejen.

Nord Academic Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark kontakt@nordacademic.dk nordacademic.dk

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 4

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

22.09.2026 13.09


Til min mor med kærlighed og taknemmelighed

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 5

22.09.2026 13.09


Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 6

22.09.2026 13.09


INDHOLD BETYDNING, VÆRDIGHED OG HISTORISK RELEVANS

10

SVERIGE I SKYGGEN AF NAZITYSKLAND

14

Nordentofts manifestation

63

Efter sammenbruddet

65

Det røde spøgelse

67

Den lille Generalstab

69

SKAM OG AFMAGT

72

Den uartige lille dreng

78

22

Den store ydmygelse

82

Den neutrale oase i nord

18

Sverige først

20

Den hemmelige svenske efterretningstjeneste De tyske forbindelser

25

Prestigetabet

83

Den indre trussel

27

Modstanden fra modstanden

85

SVINGDØREN SVERIGE

30

Skammens hovedstad

87

Åndelig oprustning

90

Tilbage til besættelsen

34

Skammens dag

37

FRA SKAM TIL KAMP

92

De fire prinser

40

Kommandoen for

De britiske forbindelser

43

Militære Flygtninge

Et land i krise

45

Flygtningelejrene

99

De suspekte flygtninge

101

Pers værksted

103

Tys-Tys-Kontoret

105

PRINSERNES FLUGT OVER SUNDET

50

En farlig fejlvurdering

55

96

Ordrupmødet

57

Kampen om kartotekerne

109

Flugten over farvandet

58

Flyvende pestrotter

111

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 7

22.09.2026 13.09


Den danske styrke

113

NORDENS CASABLANCA

162

Vindene vender

117

I ly af legationerne

165

Den danske legation i søgelyset

167

SMUGLET OVER SUNDET

120

Skjulte blikke

168

En mand med en røvet plan

124

Kodekaos

169

Ruterne i aktion

125

Operation Red Prins Viggo

172

De dumme prøjsere

127

De illegale forbindelser

128

DEMOKRATIETS VOGTERE

174

Opgøret om kontrollen

129

De danske forbindelser

177

Da Fanden farede

Sabotagegruppe Munck

178

igennem Leif Hendil

130

De mange munke

181

FÆLLESSKABET FALMER

132

Nettet strammes

182

Spionage over plankeværket

184

Et detroniseringskomplot

134

Politiovervågning af politiet

185

Den svære begyndelse

137

Agenter på afveje

186

Brigadebluffet

140

Den hjulbenede agent

189

De kolde fødders brigade

143

Tangorabatten

193

Anerkendelse i ord

144

Skæg og blå briller

194

Kampen om kontrollen

147

At se eller ikke at se

196

Den skæve våbenfordeling

150

Efterretningskunsten

198

Ånden fra Stockholm

152

Interne uroligheder

154

KAMPEN OM ÆREN

200

Drabet på Horney

157

Den blodige befrielse

202

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 8

22.09.2026 13.09


Et paradeoptog

206

NOTER

236

Den ydmygende befrielse

210

Udrensningen

211

LITTERATUR

281

Den kompromitterede stand

214

Kilder

290

Mediestormen

215

Utrykte kilder

290

Den omvendte våbensmugling

217

Quid pro quo

219

TAK

296

HISTORIEN OM HISTORIEN

220

ILLUSTRATIONER

298

Hemmelig alliance

224

Officerernes erindringer

225

PERSON- OG STEDSREGISTER

300

Kontrollen over arkiverne

227

Ligaen

229

Storfyrstinden

233

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 9

22.09.2026 13.09


ÆRE, SKAM & SPIONAGE

BETYDNING, VÆRDIGHED OG HISTORISK RELEVANS

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 10

22.09.2026 13.09


Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 11

22.09.2026 13.09


ÆRE, SKAM & SPIONAGE

Danskerne er, som det ofte siges, besatte af besættelsen. Ingen anden periode i danmarkshistorien er blevet gransket med samme ihærdighed, og få perioder bliver ved med at fascinere, forarge og forundre i samme grad som ”de fem forbandede år”. De har affødt et væld af bøger, artikler, film og dokumentarer. Med jævne mellemrum lyder spørgsmålet, om perioden ikke snart er vendt og drejet nok. Men historisk forskning bliver aldrig færdig. Nye generationer stiller nye spørgsmål, og velkendte begivenheder får nyt lys, når de ses fra andre vinkler eller gennem nyt kildemateriale. Danmark indtog en særlig stilling i det besatte Europa. Efter invasionen den 9. april 1940 forblev regeringen og kongehuset i landet, og de danske myndigheder fortsatte med at fungere. Samarbejdspolitikken gav en vis handlefrihed og skånede danskerne for mange af krigens rædsler. Til gengæld var den med til at holde den tyske krigsmaskine kørende. Samtidig bandt den Danmark til en tilpasning til besættelsesmagten og gav landet et problematisk ry blandt de allierede. For de danske officerer havde det stor betydning. Den 9. april blev en skammens dag, hvor de blev pålagt at lægge våbnene. Deres soldaterære led et knæk, og for nogle blev ydmygelsen fulgt op af had til regeringen og tilslutning til nazistpartier. Hæren fik dog lov til at bestå, indtil samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943. Først da blev forsvaret sat ud af spil, og flugten til Sverige blev for mange en mulighed eller en nødvendighed. Denne bog handler om en gruppe danske officerer i svensk eksil, som efter ydmygelsen i 1940 og sammenbruddet i august 1943 forsøgte at skabe orden, autoritet og handlekraft. Den handler om efterretninger, flugt, kartoteker, illegale ruter og overvågning, men også om ære og skam. For officererne var eksilet både en praktisk løsning og et stort nederlag. Derfor blev arbejdet i Sverige også en kamp for at genvinde betydning, værdighed og historisk relevans. En særlig rolle i bogen spiller efterretningsofficererne. De indledte tidligt et samarbejde med briterne, men efter august

Side 11. I 1943 besatte den berygtede danske SS-enhed Schalburgkorpset hovedsædet for Den Danske Frimurerorden i København. Samme år afvæbnede tyskerne den danske hær, og hundredvis af officerer flygtede til Sverige. Deres kamp for at genvinde ære og handlekraft kom siden til at præge eftertidens fortælling om besættelsen.

12

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 12

22.09.2026 13.09


BETYDNING, VÆRDIGHED OG HISTORISK RELEVANS

1943 flygtede de til Sverige, hvor de forsøgte at opbygge en ny efterretningstjeneste. Både de og de øvrige eksilofficerer blev mødt med massiv kritik. Deres britiske allierede i London beskyldte dem for at stikke halen mellem benene, og modstandsfolk bebrejdede dem for at flygte, netop som modstandskampen tog til i styrke. Efter krigen fik efterretningsofficererne imidlertid en ophøjet plads i historieskrivningen. Bogen følger forvandlingen og viser, hvordan officererne var med til at forme fortællingen om sig selv. Anden Verdenskrig er vigtig, hvis man vil forstå, hvordan efterretningstjenester verden over fik deres mere moderne og professionelle form. Midt i krigens tåge voksede de hurtigere, end rutiner, teknikker og erfaring kunne følge med. Mange lærte faget, mens de udøvede det. Det skabte handlekraft, men også fejl og improviserede løsninger. Kodeforvirring, klodset overvågning og forsinkede efterretninger var en del af hverdagen, også for de danske officerer i Sverige. Samtidig var Sverige ikke blot et bagtæppe for danske aktiviteter, men også et afgørende rum i sig selv. Det neutrale naboland var både et politisk laboratorium og en skyggeverden af spionage og overvågning. Sverige var præget af en restriktiv flygtningepolitik, lukkede interneringslejre og konkurrerende efterretningstjenester. Bogen begynder derfor i Sverige og sætter scenen for det land, officererne måtte lære at manøvrere i, og som satte rammerne for deres muligheder og begrænsninger. God læselyst! Jacob Vrist Nielsen september 2026

13

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 13

22.09.2026 13.09


ÆRE, SKAM & SPIONAGE

SVERIGE I SKYGGEN AF NAZITYSKLAND

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 14

22.09.2026 13.09


Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 15

22.09.2026 13.09


ÆRE, SKAM & SPIONAGE

”Kongen er ikke velkommen!” Sådan opfattede nordmændene den svenske regerings svar. Efter det tyske angreb på Norge i april 1940 spurgte de, om kong Haakon 7. kunne få midlertidigt ophold i Sverige, fordi hans liv var i fare. Svenskerne ville muligvis give kongen adgang, men han kunne risikere at blive interneret.1 Truslen fra Det Tredje Rige hang som en skygge over Sverige, og regeringen turde ikke løbe risikoen. Kongen var officielt general for den norske hær, og det var et brud på folkeretten at lade ham rejse ind i det neutrale Sverige. Men der var mere end jura på spil. Som den svenske udenrigsminister Christian Günther forklarede, var bekymringen, at ”trykket fra Tyskland mod os kunne blive for stærkt”.2 ”Jag vill leva, jag vill dö i Norden”– sådan lyder en af de mest kendte linjer i Sveriges uofficielle nationalsang Du gamla, du fria fra 1800-tallet. Men under Anden Verdenskrig var det langtfra alle nordboere, Sverige ønskede at leve eller dø sammen med. Landet lykkedes med at forblive neutralt og ubesat i hele krigen. Men det var omgivet af den overlegne tyske krigsmaskine i syd og vest, og svenskerne valgte at tilpasse sig den nye verdensorden. Sverige havde også en anden og mere permanent bekymring, som var rettet mod øst og den historiske arvefjende, Rusland. De mange krige i perioden fra 1555 til 1809 kulminerede, da Sverige måtte afstå Finland til Rusland og opgive sine stormagtsambitioner. I modsætning til i Danmark, hvor krigen i 1864 gjorde Tyskland til den altdominerende trussel, fokuserede svensk sikkerhedspolitik på Rusland. Den gamle trussel blussede op igen efter Den Russiske Revolution i 1917 og blev forstærket, da Sovjetunionen i august 1939 indgik en ikkeangrebspagt med Nazityskland. Den strategiske alliance var en kilde til uro. Frygten for en russisk invasion sad dybt i den svenske selvforståelse, og da Sovjet i november samme år i Vinterkrigen gik til angreb på Finland, bekræftede det billedet. Men med besættelsen af Danmark og Norge blev truslen fra Tyskland håndgribelig. Den tyske gesandt i Stockholm, prins

16

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 16

22.09.2026 13.09


SVERIGE I SKYGGEN AF NAZITYSKLAND

Norges konge, Haakon 7., var lillebror til den danske konge, Christian 10., og født som prins Carl af Danmark. Han blev valgt til norsk konge i 1905. Under krigen blev han et samlende symbol for den norske modstand mod den tyske besættelse.

17

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 17

22.09.2026 13.09


ÆRE, SKAM & SPIONAGE

Viktor af Wied, forsikrede ganske vist tidligt om morgenen den 9. april den svenske regering om, at tyskerne ikke ville angribe, hvis landet overholdt en række betingelser. Blandt andet måtte Sverige ikke støtte modstand i de besatte nabolande og skulle fortsat levere råvarer til Tyskland.3 Regeringen indvilgede, men tilliden til Tyskland kunne ligge på et meget lille sted. I det sikkerhedspolitiske landskab valgte Sverige en linje præget af tilpasning og realpolitik, samtidig med at det begyndte en stor oprustning i det skjulte. Handelsaftalen mellem Sverige og Tyskland kom begge lande til gode. Svenskerne fik koks, kul og handelsvarer, mens tyskerne fik kuglelejer og jernmalm til deres krigsindustri. Det var derfor i tysk interesse at holde Sverige neutralt.4 For svenskerne handlede det om at få de nødvendige ressourcer til befolkningen og deres egen oprustning samt om at tilpasse sig den tyske overmagt. Det måtte bare ikke være for åbenlyst, så de allierede kunne mistænke Sverige for at stå på tyskernes side. Landets politik var derfor en balancegang. Og det var denne svære balancegang, de danske officerer skulle navigere i. Den neutrale oase i nord Mange flygtninge fra hele verden søgte tilflugt i Sverige. Ved udgangen af krigen husede landet 185.350 udlændinge.5 Iblandt dem var godt 18.000 danske flygtninge.6 Den svenske socialstyrelse håndterede flygtningesagerne indtil juli 1944, hvor den nyoprettede udlændingekommission overtog ansvaret. Flygtningepolitikken var længe præget af restriktioner, og sagsbehandlingen var ujævn. Nogle blev hurtigt godkendt, mens det ikke var usædvanligt, at jøder fik deres sag udsat eller afvist.7 Det afspejlede en spænding mellem antisemitisme, humanitære hensyn og national sikkerhed. Flygtningene udgjorde en trussel. De kunne trække Sverige ind i stormagternes opgør og true den skrøbelige neutralitetspolitik. De kunne samtidig spionere, enten for Tyskland, de allie-

18

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 18

22.09.2026 13.09


SVERIGE I SKYGGEN AF NAZITYSKLAND

En lukket interneringslejr, hvor flygtninge kunne blive anbragt uden retsgrundlag og på ubestemt tid. Under krigen kom der 13 lukkede lejre, hvor flere danske flygtninge også havnede.

rede eller en tredje part. Mistilliden blev ikke mindre af, at flere flygtninge havde militær baggrund eller politiske tilhørsforhold, der kunne vække bekymring. Og alle flygtninge kunne skabe problemer: ved at tale over sig, smugle breve over grænsen eller deltage i illegalt arbejde. Svenskerne frygtede, at selv den mindste aktivitet kunne få følger på det højeste diplomatiske eller militære plan. For at kontrollere flygtningene etablerede Sverige flygtningelejre, ”forlægninger”. Ved ankomsten blev flygtningene afhørt i en modtagelseslejr. Normalt varede opholdet et døgn, hvorefter de blev anbragt i en anden type lejr. Der var lejre for jøder, gamle og uarbejdsdygtige, men også mere almindelige lejre, hvor flygtningene opholdt sig, indtil der var fundet job til dem.8 Desuden var der disciplinærlejre for de mere vanskelige flygtninge eller dem, der nægtede at arbejde.9

19

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 19

22.09.2026 13.09


ÆRE, SKAM & SPIONAGE

I sommeren 1940 oprettede svenskerne de første lukkede interneringslejre. Her kunne ”mistænkelige” udlændinge anbringes på ubestemt tid og uden retssag.10 Der fandtes interneringslejre for politiske flygtninge, som blev anset for farlige, eller som myndighederne ikke mente burde beholde deres bevægelsesfrihed. Andre lejre var forbeholdt kriminelle flygtninge eller psykiatriske tilfælde.11 Cirka 300 danskere blev under krigen interneret af svenskerne.12 Nogle danskere omtalte lejrene som koncentrationslejre.13 Det gør den svenske historiker Tobias Berglund også.14 Betegnelsen er dog uheldig, fordi mange i dag forbinder ordet med nazisternes udryddelseslejre. Interneringslejrene var strenge og ofte præget af vilkårlighed og diskrimination, men de var ikke dødslejre. Sverige etablerede interneringslejrene på grund af frygten for invasion.15 Generelt var den hårde behandling af flygtningene i begyndelsen af krigen en del af tilpasningspolitikken over for Tyskland. De første år var det især kommunister og antinazister, svenskerne internerede.16 Altså personer, som kunne true forholdet til Tyskland. Dog havde svenskerne selv en interesse i at få kommunisterne udskilt fra resten af samfundet. I Sverige – som i det meste af den vestlige verden – var der en stærk antikommunisme, og kommunister blev set som en ”5. kolonne”, der i tilfælde af en sovjetisk invasion ville kæmpe mod Sverige.17 Sverige først I begyndelsen af krigen kom der meget få flygtninge fra Danmark. Den danske regerings beslutning om at samarbejde med besættelsesmagten skånede danskerne, men nordmændene tog kampen op, og mange flygtede til Sverige. Den skandinaviske solidaritet var dog let at overse. Da den norske konge og regeringen erfarede, at de var uvelkomne i nabolandet, flygtede de til London, hvor de oprettede en eksilregering. Resten af krigen forblev de i Storbritannien, mens et nazistisk styre ledte hjemlandet.

20

Ære skam og spionage_indhold_TRYK.indd 20

22.09.2026 13.09


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Ære, skam og spionage by Gads Forlag - Issuu