Page 1


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 2


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 3

OLE SØNNICHSEN

VINDEREN DEN DRAMATISKE HISTORIE OM VESTAS

GADS FO RL AG


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 4

Indhold

Forord 7 Prolog

Fra 2. division Vest til Champions League 9 Iværksættere og hippier i skøn forening – om skjulte drømme, vindmøller og industrieventyr 17

Den dag Vestas gik i stå – om betalingsstandsning og familie-deroute 41

Mr. Vestas overtager styringen – om det nye Vestas med Johannes Poulsen i spidsen 62

Ledelsen fyret oven på fusionen – om direktionsproblemer og en virksomhed i ny krise 87

Engel tager Vestas med storm – om store strategier og smarte slagord 105

Sådan vender man en virksomhed ... – om den moderne revolution i Vestas 137


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 5

Ærlighed og kommunikation som ledelsesredskab – om Ditlev Engels syn på ledelse 163

Fra lokal pioner til global markedsleder – om at vinke hjemmebanen farvel 180

Kamp mod udfordringerne – og udfordrerne ... – om de store planer i USA, Kina og Europa 199

På toppen af den grønne bølge – om at udnytte klimadebatten til at gøre Vestas endnu større 217 Epilog

De klogeste af dem, der var ... 237 Tak 241 Kildeliste 243


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 6

Forord

Historien om vindmølleproducenten Vestas er værd at fortælle af flere forskellige årsager. For det første har Vestas på de 30 år, der er gået, siden de første møller forlod fabrikshallen i Lem i 1979, forvandlet sig fra en vestjysk vindmøllepioner til en global koncern på energimarkedet. Det er en forvandling, der er foregået så hurtigt, at det er interessant at studere, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre. Ikke mindst for at lære af de succeser og de fejltagelser, der følger med, når tingene skal gå så stærkt, som de har gjort hos Vestas. For det andet har Vestas i sin korte levetid haft en dramatisk historie med både konkurs, børsintroduktion og fusion samt en række økonomiske op- og nedture. Hvert element indeholder et drama, som fortjener at blive foldet ud – ikke mindst for at forstå, hvordan de økonomiske resultater gennem årene har kunnet give så store udsving. Og for det tredje er Vestas i dag ikke kun nationalt, men også internationalt et forbillede for alle, der vil arbejde inden for det såkaldte greentech-område. Vindmøllen er på mange måder blevet et symbol på vedvarende energi, og Vestas er en af de mest eksponerede virksomheder i den grønne bølge, der skyller ind over erhvervslivet over hele verden. Nationalt bruges virk6

VI N DE R E N


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 7

somheden således som et eksempel på, hvordan Danmark i fremtiden skal tænke i grøn eksport – og internationalt fremhæves virksomheden igen og igen som en rollemodel i arbejdet med at skabe New Energy Economy og dermed nye videnjob, hvor gamle industrijob forsvinder. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om et uafhængigt bogprojekt udtænkt af Gads Forlag i samarbejde med forfatteren. Vestas har altså på ingen måde haft indflydelse på, hvordan bogen er vinklet og vægtet, hvad der skulle med, og hvad der skulle udelades – og heller ikke på, hvem der skulle eller ikke skulle interviewes til bogens forskellige kapitler. Vestas har heller ingen økonomiske interesser i projektet. Heldigvis har både direktionen, bestyrelsen og en række nuværende og tidligere medarbejdere dog sagt ja til at medvirke i bogen. De har alle kunnet rette faktuelle fejl i de afsnit, hvor de optræder. Desuden har både koncernchef Ditlev Engel, vicekoncernchef Henrik Nørremark og kommunikationsdirektør Peter Kruse læst hele manuskriptet igennem for faktuelle fejl. Tilbage står det faktum, at dette er den dramatiske beretning om en af den moderne danmarkshistories største industrieventyr set fra forfatterens synsvinkel efter en lang række interviews i og omkring Vestas. God læselyst Ole Sønnichsen Kolding, oktober 2009

FOROR D

7


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 8


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 9

Prolog

Fra 2. division Vest til Champions League Allerede inden den sølvgrå Mercedes med privatchauffør er drejet ud fra hotellet og blander sig i morgentrafikken i Londons gader, griber Ditlev Engel sin mobiltelefon og kobler sig på internettet via det lille tastatur. Det er kun sølle ti minutter siden, at Vestas sendte en meddelelse til fondsbørsen i København. Men de hurtigste journalister har allerede fordøjet det overordnede i meddelelsen og sendt dagens første bulletiner om verdens største vindmølleproducent ud i cyberspace. Klokken har ikke engang rundet 9 hjemme i Danmark, og nu vil Vestas-direktøren gerne have en fornemmelse af, hvad dagen bringer. “Vestas trodser analytikerne,” står der på det lille display på telefonen. Det har længe svirret med rygter blandt journalister og analytikere om, at Ditlev Engel ville bøje sig for den globale finanskrise og nedjustere forventningerne til årsregnskabet fra Vestas. Men børsmeddelelsen fortæller en anden historie. “Ditlev Engel – analytikere 2-0”, skriver Børsen kort efter på sin hjemmeside med henvisning til, at Ditlev Engel også trodsede markedets forventninger sidste gang, der var lagt op til nedjusteringer. “Jeg kan godt forstå, at folk udefra tænker, at vi bliver nødt til at nedjustere forventningerne. Selvfølgelig er der udfordrin-

F R A 2 . D I V I S I O N V E ST T I L C H A M P I O N S L E AG U E

9


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 10

ger, selvfølgelig er der hårde kvartaler forude, og selvfølgelig ville det være let at nedjustere. Men jeg ser på det her indefra og går altid efter at fortælle folk, hvordan vi ser verden, ikke hvordan de gerne vil have, at jeg skal se verden. Derfor er der ingen grund til at nedjustere noget. Vi lægger også dommerens tillægstid til og tror på, at vi nok skal nå at score,” siger han forklarende fra bagsædet af bilen. Det er tirsdag den 18. august 2009, og Ditlev Engel er på det, der i finanssprog bliver kaldt for roadshow. Sammen med en lille gruppe af Vestas-ansatte, der arbejder med kommunikation og investor-relationer, er han i London for at fremlægge kvartals- og halvårsregnskab for pressen, analytikerne, investorerne og ikke mindst de godt 20.000 Vestas-ansatte over hele kloden, der følger med i en direkte webtransmission tolket til fem sprog. I gamle dage foregik den slags fremlæggelser enten ved hovedkvarteret i Jylland eller fra en adresse i det indre København, hvis det skulle være lidt finere eller tiltrække mere opmærksomhed. Men det var før, Ditlev Engel rykkede ind i chefkontoret i maj 2005 og på mange måder revolutionerede vindmølleproducenten med de solide, vestjyske traditioner. Allerede i 2006 trodsede Engel de interne bekymringer om overmod og rykkede kvartalsfremlæggelsen til London for at øge den internationale bevågenhed. Og i 2008 tog Vestas endnu et skridt og rykkede fremlæggelsen til New York, så den nu foregår to gange om året i London og to gange om året på den anden side af Atlanten. Før i tiden gav en sådan fremlæggelse interviews med store danske medier som Berlingske Tidende, Børsen og TV2. I dag giver Ditlev Engel typisk omkring 20 interviews om dagen i forbindelse med turene til London og New York – og det er de store internationale medier, der står på medielisten.

10

VI N DE R E N


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 11

På forsiden af Forbes Mens den sølvfarvede Mercedes triller gennem Londons morgensløve gader, konsulterer Engels kommunikationsmedarbejder en aftaleliste, der i løbet af formiddagen indeholder interviews med bl.a. Bloomberg, CNBC, CNN, BBC World News, Reuters og Dow Jones. Med godt en fjerdedel af verdens vindmøller klædt i Vestaslogo har Ditlev Engel skabt et fundament, hvor han af mange bliver opfattet som en talsmand for hele vindmøllebranchen med et budskab om at sætte vindenergi op på siden af olie og gas som en seriøs energiressource. Han er åben, velformuleret og noget så udansk som klar over sit og sin virksomheds værd i det øjeblikkelige verdensbillede. Han arbejder benhårdt politisk for at tale Vestas’ sag, går til møder og middage med internationale toppolitikere som den engelske premierminister Gordon Brown, der endda inviterede Engel på middag i sin officielle feriebolig Chequers. Og så er Vestas-direktøren ikke bange for at sige nej, hvor andre klapper hælene sammen og siger ja. For eksempel ringede folkene fra det hæderkronede BBC-program HARDtalk engang og ville have Engel i stolen over for den berygtede interviewer Stephen Sackur. Men selv om eksponeringen ville være fantastisk, takkede Ditlev Engel nej, fordi han ikke følte sig klar. Da han senere var klar, ringede han selv til programmet og blev inviteret i stolen, der primært er forbeholdt statsoverhoveder og andre ledende politikere. Medieopmærksomheden omkring Vestas er med andre ord eksploderet i løbet af de sidste tre år – og kulminerede foreløbigt, da Ditlev Engel i foråret 2009 var forsidehistorien på verdens største erhvervsmagasin Forbes. “Wind Warrior” – vindkrigeren – kaldte amerikanerne ved den lejlighed Engel. “Vestas er rykket fra at spille i 2. division Vest til at spille med i Champions League. Vi er en global virksomhed, og de

F R A 2 . D I V I S I O N V E ST T I L C H A M P I O N S L E AG U E

11


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 12

internationale medier er et vigtigt redskab i forhold til at få hamret vores navn fast over hele verden. Det er meget væsentligt for selskabet og vores fremtidsmuligheder, at vores kunder, aktionærer og samarbejdspartnere kan se os på BBC eller CNN. Det er fantastisk vigtigt, hvis vi kan få folk til at sætte lighedstegn mellem vind og Vestas – og det kan kun ske med den her medieplatform. Vi når ud til over 500 millioner mennesker på en formiddag,” forklarer Ditlev Engel. “Danske virksomheder bør være meget mere fandenivoldske. Selvfølgelig var det et stort skridt at flytte fremlæggelsen til London, men det kunne ikke være blevet værre, end at vi flyttede det hele hjem igen. Der er masser af danske virksomheder, der har historien til at klare sig herovre,” konstaterer direktøren. Første stop i rækken af interviews er tv-kanalen Bloomberg. Den er nøje udvalgt til dagens første live-interview, og allerede da Ditlev Engel kører op ad rulletrapperne til studiet, kan man se og høre studieværten annoncere, at tv-stationen som den første har Vestas-direktøren direkte igennem om et øjeblik. Da klokken runder 8.17 engelsk tid træder Ditlev Engel ind i studiet, mens et nyhedsbånd ruller over bunden af skærmen med teksten: “Breaking News: Vestas keeps FY outlook”. Vestas holder fast i forventningerne. Og det er netop det budskab, Ditlev Engel gentager i løbet af dagen. Både i tv-studierne, over for avis-journalisterne og under selve fremlæggelsen hos banken Goldman Sachs i Londons finansdistrikt. Ikke en eneste gang finder han sine papirer frem for at repetere fakta, men demonstrerer i stedet usagt den egenskab, som de fleste, også traditionelle Vestas-kritikere, har været imponerede over hos direktøren – evnen til igen og igen at kommunikere klart og tydeligt på en måde, så alle forstår, at han mener det alvorligt. En one-liner som “Hvis vi ikke forsøg12

VI N DE R E N


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 13

te at høste vinden i USA, ville det være det samme som at tage til Saudi Arabien og undlade at bore efter olie” er noget de forstår – ikke mindst – i USA. “Vestas vil altid være et firma, der har udsving mellem kvartalerne. Derfor er det vigtigste budskab i dag, at vi fastholder forventningerne til 2009,” lyder forklaringen til journalisterne. Det tydelige budskab får i løbet af formiddagen aktiekursen til at stige – en udvikling Vestas-medarbejderne i London konstant følger på deres mobiltelefoner – og fremhæver endnu en af Engel-specialiteterne: Talentet for at begejstre markedet, når det forventer det stik modsatte.

Vestas er forbilledet i New Energy Economy Nu giver det ingen succes i sig selv at flytte kvartalsfremlæggelsen til metropoler som London og New York og blive fremhævet igen og igen i verdens største medier. Alligevel er det store medieopbud ganske symbolsk for den udvikling, Vestas har gennemgået de seneste fem år. For det første kom der med ansættelsen af Ditlev Engel en helt ny dynamik ind i Vestas, der led økonomisk på grund af store garantihensættelser, tekniske problemer, dårlig prissætning og utilfredse kunder. Engel har – sådan lyder det i hvert fald i medieportrætterne – nærmest ved egen drift forvandlet Vestas fra en afbrænder i milliardklassen til en børsdarling med verdensklasse-potentiale. Selv har han travlt med at vifte supermand-superlativerne væk og fremhæver – med et budskab lånt fra sportens verden – at ingen er større end holdet. Det er dog et faktum, at han har gået forrest i forandringen af Vestas fra en traditionel industrikoncern til en moderne teknologivirksomhed. For det andet rider Vestas med på den grønne bølge, der skyller hen over den politiske verden i disse år. Takket være ikke

F R A 2 . D I V I S I O N V E ST T I L C H A M P I O N S L E AG U E

13


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 14

mindst Al Gore og FN’s klimapanel er klimaet kommet i fokus, og vindenergi er et af de absolutte trumfkort i debatten om at udskifte olie og gas med vedvarende energi, der kan reducere CO2-udslippet og mindske den globale opvarmning. Samtidig er vedvarende energi med valget af Barack Obama til præsident kommet højt på dagsordenen i USA, ligesom den kinesiske sult efter vindenergi er stor. Ja, selv en gammel oliemilliardær som T. Boone Pickens fra Texas har kastet sig over vindenergi – “Dette er en nødsituation, som vi ikke kan bore os ud af,” har han sagt. New Energy Economy er blevet et begreb i USA, og Obama har planer om at skyde 80 milliarder dollar i udviklingen af grøn energi i sin første præsidentperiode. Den slags er med til at give Vestas, der altid har været afhængig af politisk opbakning i form af tilskudsordninger og opstillingstilladelser, det mest stabile arbejdsklima nogensinde. Dermed er Vestas blevet skoleeksemplet på hele greentech-branchen, der også inkluderer teknologier inden for for eksempel solenergi, vandrensning og affaldshåndtering. Således er vindmøllen blevet selve symbolet på det grønne, og når eksperter, debattører og politikere skal illustrere den grønne bevægelse i en præsentation, hiver de ofte billeder af vindmøller frem. Og for det tredje vurderer eksperter, at vindmarkedet vil gå fremad mindst 20 år endnu. Selvfølgelig vil der komme bump på vejen, men kurven er opadgående, og vindenenergi udgør stadig kun halvanden procent af den globale elproduktion. Dermed vil Vestas også fortsat være rollemodellen for det, den danske regering nu har døbt den grønne eksport. Vestas-aktien er med andre ord blevet et eftertragtet papir. Vestas har på 30 år opstillet 40.000 vindmøller i mere end 60 lande over hele kloden, og lige nu opstiller Vestas en mølle hver tredje time et sted på kloden. Således har nogle analytikere og eks14

VI N DE R E N


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 15

perter peget på, at Vestas har potentialet til at vokse til en årsomsætning på hele 375 milliarder kroner sammenlignet med godt 45 milliarder kroner i dag – et resultat der ville gøre Vestas til en større virksomhed end selveste A.P. Møller-Mærsk. Men på den danske hjemmebane har Vestas længe lignet en nedtur. Den globale succes har ikke forplantet sig, og alene i 2009 er der fyret flere end 1.200 ansatte i Danmark. Både fordi det politiske klima ikke er venligt stemt over for nye vindmøller, og fordi det er for dyrt at producere i Danmark og transportere møllerne hen, hvor kunderne er. Blandt andet derfor får Vestas også langt flere tæsk i de danske medier end i de udenlandske. Af og til føler Ditlev Engel tydeligvis, at de danske medier har mere travlt med at finde fejlene hos Vestas end – som deres internationale kollegaer oftest gør – at begejstres over den store globale succes, virksomheden har haft de seneste år. Det kommer til udtryk sidst på eftermiddagen i London, mens den sølvgrå Mercedes glider langs Themsen tilbage mod hotellet. De sidste af dagens 25 interviews klares over telefonen, og da en dansk journalist påpeger, at Engel kan sætte sin egen troværdighed over styr, hvis Vestas senere på året alligevel må nedjustere, bliver Vestas-direktøren kort for hovedet: “Hvorfor skulle jeg gøre noget bare for min egen troværdigheds skyld? Vi fortæller det, vi ser, og lige nu ser vi ikke behov for nedjusteringer,” siger han irriteret ind i mobilen. Bagefter lufter han sin frustration: “Hvorfor er der ingen, der bare siger, at det er fedt, at vi tror på det i en tid, hvor alle er bange for udviklingen. I USA får vi ros for den holdning, men i Danmark får vi tæsk. ‘Du er positiv, kan du så holde op med det ...’ For fanden ... hold nu op! Hvorfor fokuserer ingen på, at vi har en vækst på 29 procent i første halvår af 2009 i forhold til samme periode i 2008, der endda var vores rekordår?” spørger han frustreret.

F R A 2 . D I V I S I O N V E ST T I L C H A M P I O N S L E AG U E

15


Vinderen

27/10/09

11:55

Side 16

Det er ikke altid lige let at skifte 2. division Vest ud med Champions League. Dette er historien om, hvordan det gik til.

16

VI N DE R E N

9919fdf249d048bb9840d30469753bd1  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you