3
170 cm
20,4 cm
Mad er en af de største kilder til bekymring hos småbørns forældre. Denne bog svarer på alle dine spørgsmål. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen følger barnets udvikling fra det første store spring fra modermælk (eller erstatning), og indtil barnet kan spise næsten alt det, den øvrige familie spiser. Bogen følger Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens ret ningslinjer, og er fyldt med tips og tricks, som bogstavelig talt får maden til at glide lettere ned!
DE BEDSTE (BEDSTE)FOR ÆLDRE Få Helen Lyng Hansen og Sigrid Riises gode råd om alt det, som kan give anledning til konflikter, når to generationer bliver til tre: Er forældrene overpylrede, eller ved bedsteforældrene ingen ting om børn i dag? Må bedsteforældre forkæle og bryde hverdagsreglerne, eller skal forældrene bestemme det hele?
HELENS BOG OM
SÅDAN STØTTER DU DIT BARNS UDVIKLING Bliv klogere på dit barn, så du bedre kan støtte det i en god og sund retning. Denne bog fortæller om barnets udvikling og hvordan det tænker, føler og handler på de forskellige alderstrin indtil 3-årsalderen. For hver periode sættes der fokus på, hvordan barnet kommunikerer, sanser og oplever sin omverden, hvordan det sover, spiser, leger og lærer, og hvilke udviklingsmæssige milepæle, der hører alderen til.
BØRN & MAD Sådan får du dit barn til at spise He
e
n
Ly n g H a
n en
s
en
He
SÅDAN FÅR DU DIT BARN TIL SOVE Trænger du til søvn? Tæt på desperat af søvnman gel? Her er bogen du har ventet på – fuld af facts om børn og deres søvn, som gør det lettere at for stå og tackle søvnproblemerne. Når du forstår dit barns behov, ved du også, hvorfor det ikke hjælper bare at lukke døren og sige godnat.
s
Ly n g H a n n e
100 cm
Andre bøger af Helen Lyng Hansen
l
Desuden rummer bogen en række nemme opskrifter til hvert alderstrin l
Helen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har i en årrække arbejdet med børn i sundheds væsenet.
HELENS BOG OM
er kvinden bag den uafhængige hjemmeside www.net sundhedsplejerske.dk, hvor hun har hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre med alt fra børns kost og ernæring over sovevaner til opdragelse, sygdom og bedsteforældre.
Man kan læse bogen fra ende til anden og følge barnets udvikling måned for måned, eller man kan bruge den som opslagsbog til at finde ud, hvordan det nu er med mælk og allergi, hvor længe man skal blive ved med at mose maden, om man må bruge krydderier i børns mad og alt det andet, man kan blive i tvivl om.
Helen Lyng Hansen
3
BØRN & MAD
Spiser mit barn for lidt? For meget? Hvor mange måltider skal et 8 måneders barn have om dagen? Hvornår skal man stoppe med at amme? Er honning farligt for en etårig? Hvornår kan man selv spise med ske? Er mit barn kræsent, når det ikke vil spise det, jeg serverer?
170 cm
210 cm
100 cm
Helens bog.indd 1
13/08/11 18.35
Helens bog om børn & mad – sådan får du dit barn til at spise Af Helen Lyng Hansen
Foodstyling: Christine Bille Nielsen Indholdsfoto: Henrik Freek Christensen
© 2011 Gads Forlag
Prepress: LYMI DTP-Service Tryk: Clemenstrykkeriet A/S, Hinnerup
ISBN 978-87-12-04632-5 1. udgave, 1. oplag 2011 Printed in Denmark Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Christina Bølling og Erik Høvring Omslag: Lene Nørgaard, Propel Omslagsfoto: Getty Images/Derek Henthorn/STOCK4B (øverst) og Henrik Freek Christensen (nederst)
Helens bog.indd 2
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
13/08/11 18.35
Indhold Forord 4 I gang med skemaden 8 DEL 1
Skemaden – hvornår er det tid? 4-6 måneder 6 måneder 7 måneder 8 måneder 9 måneder 10 måneder 11 måneder 12-15 måneder 15-18 måneder 18 måneder
13 17 40 67 84 104 121 134 144 156 170
DEL 2
Hvad skal dit barn spise og drikke? 179 Register 237
Helens bog.indd 3
13/08/11 18.35
Forord
4
Helens bog.indd 4
“Hvad skal vi have at spise i aften?” er tit det første, mine to døtre, Celine og Regitze, på henholdsvis 14 og 10 år spørger om, når de vågner om morgenen. De er nærmest allerede i gang med at planlægge næste måltid, når vi sidder og hygger os over morgenmaden. Det gør mig rigtig glad. Fordi det viser, at de har appetit både på maden og på de oplevelser, samværet om mad kan byde på. God mad stimulerer sanserne – både lugte-, føle- og smagssans. Og så er det for mig at se et tegn på, at de nyder at være sammen om maden. Både om at spise den, tilberede den og planlægge den. Men det er heller ikke altid let, når de spørger – for Celine er vegetar og spiser ingen former for kød, Regitze elsker kød, det er hendes livret. Lysten til at lave mad har de dog begge to, og især min ældste datter har været en stor inspirator, når det gælder lysten til at lave mad og eksperimentere i køkkenet. Udfordringer er der dog næsten altid, når det gælder børn og kost – og jeg ved også, at næst efter søvn, gråd og amning er overgangen til fast føde et tilbagevendende emne i min brevkasse: “Hvornår er han klar til at spise grød, så vi kan få sovet?” “Jeg blender de bedste økoråvarer, tempererer, serverer med den helt rigtige ske, og alligevel spytter hun det hele ud med et sprut – over hele køkkenet. Hvad gør jeg galt?” Spørgsmålene om mad og børn fylder meget i min brevkasse og dermed i min hverdag, og da jeg samtidig holder af at lave mad, der er sund og nærende – og som samler familien, har jeg nydt og glædet mig særlig meget over arbejdet med denne bog: Helens bog om børn og mad.
13/08/11 18.35
Afmagtsfølelsen hos forældre til børn, der ikke nyder maden – og som måske har svært ved at gå fra amning og flaske til fast føde, er stor. Når et barn ikke vil spise, kalder det på de allerdybeste urinstinkter i os som forældre – angsten for, at vores børn skal sulte og ende med at blive syge og svage. Når børn afviser mad, føler man sig magtesløs som far og mor – og man føler sig afvist. Der er altså store følelser i sving hos jer som forældre – og formentlig også hos barnet. Men til forskel fra barnet, som handler fuldkommen instinktivt og ubevidst, har vi som voksne mulighed for at påvirke situationen. Denne bog handler om, hvordan du hjælper dit barn til at blive glad for mad. At gøre overgangen fra flydende føde til rigtig mad så glidende og inspirerende som muligt. I stedet for at opfatte det som vemodigt, at mælkeperioden snart er et overstået kapitel, så se det som et nyt trin i en spændende udvikling. Overgangen fra mors bryst eller flaske til fast føde stimulerer barnets sanser på en fabelagtig måde – i form af en spændende ny farverig verden af smags- og sanseindtryk, der åbenbarer sig. Hvis det lykkes dig at formidle den begejstring videre til dit barn, forærer du det en stor gave. Du kan give ham eller hende appetit på i livet – og du kan smitte på den gode måde: Med nysgerrighed, selvtillid, begejstring og kreativitet i forhold til mad, men også i forhold til måltidet og samværet med andre. Jeg er overbevidst om, at ægte entusiasme og madglæde smitter. Og – selv om det er uretfærdigt – så smitter forældres usikkerhed på det kulinariske felt og i forhold til det at servere mad for en lille baby selvfølgelig også af. Mange børn bliver opfattet som kræsne, og det er absolut ikke ment som et kompliment. De fleste voksne, der selv har fået klistret mærkaten “kræsen” på sig som børn, kan huske, at det ikke er rart. Det var omtrent lige så slemt at være kræsen som at blive kaldt forkælet. Det har sikkert været et forsøg på at afstigmatisere de “kræsne” børn, at man for nogle år tilbage begyndte at kalde “kræsne” børn for selektivt spisende, om forskellen er så stor, kan diskuteres. I hvert fald kan man sige, at børn naturligt i perioder vil være kræsne eller selektive i deres valg af mad. Smag og lysten til at smage ændrer sig
Helens bog.indd 5
5
13/08/11 18.35
6
Helens bog.indd 6
over tid, så selv om der er noget, man ikke kan lide som barn, kan man godt lide det, når man er voksen – og omvendt. Forældre til børn, der er kræsne eller selektive i deres valg af mad, føler ofte, at de har gjort noget galt. At det er deres skyld, at deres barn ikke spiser. Andre forældre synes – endnu værre – at det er barnet, den er gal med. Ingen af delene passer. Den korte version af kræsenhed er, at den rammer alle slags børn og alle slags forældre. Den ultrakorte version er, at eftersom det handler om smag – så kan man jo netop ikke tale om rigtigt og forkert, men udelukkende om forskellighed. Og det er nu engang ikke alle børn, der kan lide al slags mad. Lad mig slå fast igen: Kræsenhed er ikke forældrenes skyld. Det handler nemlig slet ikke om skyld, men om smag og om barnets motoriske udvikling og personlige modenhedstrin! Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor mor eller far genkender nogle af Williams eller Sofies spisemønstre fra sig selv. Hvis du fx kan huske, at du også helst ville spise det samme morgen, middag og aften – og hadede, når de voksne sagde: “Du ved ikke, om du kan lide det, før du har smagt på det – Du skal smage!”, så kommer det selvfølgelig ikke bag på dig, at dit barn reagerer på samme måde. Så selvfølgelig er der arvelige og miljømæssige faktorer inde i billedet. Men der er altså også mange eksempler på det modsatte. Hvis dit barn udelukkende vil spise pastaskruer og blødt brød, er det ikke din fejl. Det er ikke din skyld. Du kan være en rigtig dygtig kok, lave den mest suveræne børnemad – og så have et barn, der kun vil spise makrel i tomat på rugbrød. Hummus, nej tak. Hjemmelavet sushi, nej tak. Leverpostej, nej tak. Ovnbagte grøntsager, glem det! Timing er alt. Næstefter viden. Viden kan give dig kontrol over situationen – og den viden, du forhåbentlig får om dit barn og sund ernæring ved at læse denne kostbog, skal bruges med kærlighed og fornuft. Jo mere du ved om, hvad der foregår i dit barns mund, smagsløg og udvikling, jo bedre er du klædt på over for kræsenhed og problemer ved spisebordet. Når du ved, hvornår dit barn er motorisk og følelsesmæssig klar til at få serveret nye ting på sin tallerken, kan du bedre stå klar – og ende med at få fem stjerner.
13/08/11 18.35
En bog som denne kan ikke blive til uden hjælp – derfor tak til alle familier, som igennem de seneste år har skrevet til mig, fortalt om jeres udfordringer, frustrationer og nogle gange forvirring omkring mad til jeres børn. Og tak til Gads Forlag, der har gjort det muligt for mig at skrive denne bog, som jeg håber vil være en inspiration og en hjælp for mange børnefamilier i Danmark. Rigtig god læselyst, rigtig god appetit. Helen Lyng Hansen
7
Helens bog.indd 7
13/08/11 18.35
TEMA Gode råd til en nem overgang til skemad Skru ambitionerne helt ned i babyhøjde – det er ikke en spisekonkurrence. Overgangen fra mælk til fast føde handler som udgangspunkt om, at barnet får nye smagsoplevelser og læser teknikken ved at spise af ske. Så overvej følgende: • Vær sikker på, at dit barn er parat. Hvis du starter for tidligt, risikerer du, at barnet ender med at afvise skeen, og det kan være svært at få startet forfra igen. Omvendt er det også vigtigt ikke at vente for længe. Hold øje med dit barns signaler om, at han er ved at være klar.
30
• Find det rigtige tidspunkt på dagen. Børn er så godt som sikkert altid sultne/tørstige, når de vågner efter en lur. De har sjældent i starten tålmodighed til at “bokse” med den besværlige skemad på det tidspunkt. Giv hende derfor lidt mælk først, så der er ro på. Forsøg derpå lidt senere at tilbyde hende lidt skemad, mens hun stadig er frisk, glad og veludhvilet. • Giv skemad om formiddagen eller omkring frokosttid. Hvis du lægger ud med at give hende skemad om aftenen, risikerer du, at hendes tarme arbejder på højtryk om natten for at nedbryde den nye mad. Ulempen er ekstra natlig uro. • Start med at lade dit barn sidde på dit skød. Hun føler sig mest tryg dér, hvor hun kan mærke dig og din varme. Tryghed og ro bygger bro mellem amning/flaske og overgangen til skemad. Vær tålmodig, når jeres lille barn introduceres for skemaden de første gange. Det at sutte på brystet eller på en flaske virker beroligende i sig selv, så når hun begynder at spise af ske, får hun ikke automatisk den ro, hun plejer at få ved måltidet. • De første gange vil hun sandsynligvis presse skemaden ud af munden med tungen. Det er ikke, fordi hun ikke kan lide maden, men fordi det er den teknik, hun bruger til at spise af bryst eller flaske. Når hun dier eller sutter, bruger hun sin tunge til at malke med, og det er svært for hende
Helens bog.indd 30
13/08/11 18.35
at spise af en ske, hvor hun skal holde tungen tilbage i munden. For at spise af ske skal barnet forme læberne og bruge dem til at spise med. Det er svært og kræver en helt anden teknik. Invester i en blød ske i silikone, som i starten gør det lettere – og mindre ubekvemt – at få styr på teknikken. • Kom ikke for meget grød eller mos på skeen. Babys lille mund kan kun rumme en begrænset mængde ad gangen. • Gør det spændende at spise. Sørg for, at maden er lækker og ser dejlig ud. Smag også på hendes mad, så du ved, hvad du serverer. Dit barn spejler sig i dig. Derfor skal du helst udstråle, at det, I skal i gang med nu, er både spændende og dejligt, og at maden smager mums! • Gå ikke op i mængden af mad. Fokuser i stedet på at servere smagsprøver for barnet. Hvis han bare smager lidt og spiser et par enkelte skefulde, er det godt.
31 • Lad være at sammenligne dit barn med andres børn. Ligesom børn har forskelligt udseende, temperament og udvikler sig meget forskelligt, kan de også have vidt forskellige spisevaner. Der findes ikke to børn, der spiser nøjagtig lige meget, på præcis de samme tidspunkter og på samme måde.
Prøv med risgrød, hirse, boghvede eller quinoa – så længe grøden er mild og cremet i konsistensen, kan baby godt lide den.
Helens bog.indd 31
13/08/11 18.35
TEMA Hvor meget skal mit barn spise?
32
Børn har brug for mange små måltider dagen igennem. Det første år tredobler barnet sin vægt og vokser cirka 25 cm i længden, og det stiller store krav til barnets mad og drikke. Barnets krop er altid på arbejde, barnet udvikler sig hele tiden, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad barnet får at spise og at drikke. Det er vigtigt, at barnet får energi og næringsstoffer nok, og de hyppige små måltider gør det muligt for barnet at få nok næring, så kroppen kan fungere optimalt. De første fire-seks måneder kalder man for mælkeperioden, fordi barnet udelukkende lever af modermælk eller modermælkserstatning. Når barnet begynder med skemad, gives det som smagsprøve og supplement til mælken. Der skal være plads til både mad og mælk – så hellere nøjes med ½ dl grød eller mos i stedet for 1 dl. Når barnet bliver i stand til at spise større mængder, og skemaden fylder mere, svarer en “babyportion” til 1-2 dl færdig grød eller mos. Nogle børn spiser lidt mere, andre spiser lidt mindre – det er normalt, og børn skal have lov til at regulere deres behov for mad, ligesom vi voksne skal. Når man ser på barnets indtag over hele dagen, er det bedre, at det spiser lidt og tit end få og store portioner.
Papaja eller sveske? Abrikos eller mango? Lad barnet prøve så mange forskellige frugter som muligt. De fleste smager skønt som mos.
Helens bog.indd 32
13/08/11 18.35
Dagsplan: 4-6 måneder Tidlig morgen kl. 6.00 Ammes eller får flaske og sover lidt videre. Formiddag kl. 9-9.30 Ammes eller får flaske. Puttes til formiddagslur. Frokost kl. 12.00 En lille smule grød, eventuelt med frugtmos på toppen, vand af kop. Ammes eller får flaske og puttes til middagslur. Eftermiddag kl. 16.00 Ammes eller får flaske. Sover dagens tredje lur, som ofte er en powernap. Aften kl. 18.00 Grøntsagsmos, vand af kop. Dette måltid startes først, når barnet er godt i gang med skemaden til frokost.
33
Cirka kl. 19.30-20.00 Ammes eller får en flaske og puttes til natten. Tidspunktet kan variere efter, hvor lang og hvor sen tredje lur er. Sen aften kl. 23.-24.00 Ammes eller får en flaske. Om natten kl. 3.00 Ammes eller får flaske. De fleste børn er seks måneder, inden de kan undvære mælk midt på natten. Det fungerer også fint, at en del børn får mælk, før de bliver puttet kl. 20.00 (eller deromkring). Derefter sover de til kl. 1.00, hvor de får mælk igen. De sover så videre til næste morgen tidlig, hvor planen er som ovenfor beskrevet.
Helens bog.indd 33
13/08/11 18.35
Opskrifter 4-6 måneder Princippet for grød er, at mel eller gryn koges op med vand og tilsættes fedtstof og mælk. Du kan også lave grød udelukkende på modermælkserstatning, idet vandet så udskiftes med erstatning, og der skal ikke tilsættes ekstra fedtstof. Grød af mel giver en mild, lind og fin grød, hvor grød lavet af flager giver en mere “fnugget” grød.
Grød af rismel, majsmeL eller boghvedemel 34
Næringsberegning: 291 kcal % protein 10
36 % fedt
54 % kulhydrat – heraf kostfibre 2 gram
½ dl mel 1½ dl vand 1 tsk fedtstof ½ dl modermælk eller modermælks erstatning Kom mel og vand i en lille gryde og bring i kog under omrøring. Kog ved svag varme i 2-3 minutter. Sluk for varmen, tilsæt fedtstof og mælk til passende konsistens.
Grød af hirseflager, boghvedeflager eller quinoaflager Næringsberegning: 483 kcal
11 % protein
24 % fedt
65 % kulhydrat – heraf kostfibre 1 gram
1 dl flager 2 dl koldt vand 1 tsk fedtstof ½ dl modermælk eller modermælks erstatning Kom flager og vand i en lille gryde og bring i kog under omrøring. Kog ved svag varme i 3-4 minutter. Sluk for varmen, tilsæt fedtstof og mælk til passende konsistens. TIP
Lav gerne dobbeltportioner af grød i starten, hvor baby ikke kan spise så meget ad gangen. Gem halvdelen i køleskab til senere på dagen eller næste formiddag. Grød kan holde sig et døgn i køleskabet. Server med fx papaja- og æblepuré som topping (se opskrift side 38). Majsgrød er lavet af majsmel og har en cremet ➟ og lind konsistens. Quinoagrød er lavet af flager og har en mere “fnugget konsistens”.
Helens bog.indd 34
13/08/11 18.35
35
Helens bog.indd 35
13/08/11 18.35
Kartoffelmos
Kartoffel-, gulerodog pastinakMOS
Næringsberegning: 197 kcal 7 % protein
Næringsberegning: 271 kcal
8 % protein
45 % fedt
48 % kulhydrat – heraf kostfibre 1,5 g
1-2 mellemstore kartofler 1 dl kogende vand 1 tsk. fedtstof ½ dl modermælk eller modermælks erstatning
36
Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kog dem i cirka 10 minutter, til de er møre. Mos kartoflerne og tilsæt fedstof og mælk, til mosen er passende lind. Tip
Mos kartoflerne med stamper, pisker eller Bamix-stavblender. En almindelig stavblender har det med at gøre kartoflerne klæge. PSST!
Kartoffelmos er perfekt basis for andre grøntsager. Varier gerne ved at blende kartofler, squash, blomkål, broccoli og lignende milde grønt sager.
36 % fedt
56 % kulhydrat – heraf kostfibre 8 g
1 stor gulerod 1 mellemstor kartoffel 1 lille pastinak vand, der dækker grøntsagerne i gryden 1 tsk fedtstof ½ dl modermælk eller modermælks erstatning Skræl grøntsagerne, skær dem i stykker og kog dem i vand i cirka 15 minutter, til de er godt møre. Blend – brug gerne noget af kogevandet, tilsæt fedtstof og mælk til passende konsistens.
Frugtmos Du kan lave frugt- og bærmos af alle frugter og bær, der kan koges. Skift mellem æble, pære, papaja, svesker, blomme, jordbær og lignende. Papaja- og æblepuré smager rigtig godt og kan ➟ fint bruges som topping på fx en guinoagrød. Varier grøden ved at bruge forskellige slags frugtmos som topping. En risgrød ser forskellig ud og smager forskelligt, alt efter om der er papaja-, sveske- eller jordbærmos på.
Helens bog.indd 36
13/08/11 18.35
37
Helens bog.indd 37
13/08/11 18.36
Papaja- og æblepuré
Sveske- og æblemos
Næringsberegning: 150 kcal
Næringsberegning: 262 kcal
4 % protein
4 % protein
5 % fedt
38
3 % fedt
91 % kulhydrat – heraf kostfibre 7g
93 % kulhydrat – heraf kostfibre 8,5 g
2 søde danske æbler 1 papaja vand
100 g svesker uden sten 1 stort sødt dansk æble 3 dl vand
Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i skiver. Læg æbleskiverne i en gryde, dæk dem lige akkurat med vand og kog i cirka fem minutter. Halver papajaen, fjern kernerne og skrab frugtkødet ud med en ske. Tilsæt papajakødet til æblerne og kog videre i fem minutter. Både æbler og papaja skal føles møre. Purer til passende konsistens.
Hæld vand over sveskerne og lade dem stå i blød et par timer. Skræl æblet, fjern kernehus og skær i mindre stykker. Kog æbler og de udblødte svesker i 15-20 minutter og blend det sammen til passende konsistens.
Puréen kan fryses, så lav en stor portion og brug den som velsmagende topping på fx en quinoagrød.
Græskar blandet med gulerod giver en sød grøntsags- ➟ mos og kan være en god måde at få barnet i gang med grøntsager på. Stille og roligt kan mindre søde grøntsager så kommes i mosen, og variationen blive større. En blød ske af silikone kan være god at bruge, når barnet skal i gang med skemad.
Helens bog.indd 38
13/08/11 18.36
39
Helens bog.indd 39
13/08/11 18.36