66225831f7954395976dc8ba381ca0ae

Social- og sundhedssektoren 1 Fagredaktører: Anne Marker Pia Stryger

Forfattere: Jørgen Sauer Hans Henrik Jacobsen Pia Stryger Betty Lillevang

Gads Forlag

Social- og sundhedssektoren 1.indd 3

05/09/12 15.02

Indhold 6 DEL 1 11 19 37 55

DEL 2 81 99 109

Læsevejledning HJÆLPER I SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN Kapitel 1 Faget social- og sundhedssektoren (Pia Stryger) Kapitel 2 Social- og sundhedshjælperens arbejde i sundhedssektoren (Pia Stryger) Kapitel 3 Demokrati (Hans Henrik Jacobsen) Kapitel 4 Social- og sundhedspolitik (Jørgen Sauer)

HJÆLPER PÅ ARBEJDSPLADSEN Kapitel 5 Kvalitet og service til ældre (Hans Henrik Jacobsen) Kapitel 6 Faglig dokumentation (Jørgen Sauer) Kapitel 7 Magtanvendelse (Jørgen Sauer, Betty Lillevang)

5

Social- og sundhedssektoren 1.indd 5

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

1 Faget social- og sundhedssektoren Pia Stryger

12

Historie 1

13

Historie 2

14

Emner til faget social- og sundhedssektoren

15

M책l for faget social- og sundhedssektoren

15

Om faget social- og sundhedssektoren

11

Social- og sundhedssektoren 1.indd 11

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

Historie 1 Hr. Strømdal har fået hjemmehjælp i et år, efter at han har været indlagt med et brækket ben. Hr. Strømdal har besøg af sin faste social- og sundhedshjælper, Inger. Inger hjælper som så ofte før hr. Strømdal med at komme op af sengen og ordne sin personlige morgenhygiejne. I dag har hun en yngre elev med sig.

Hr. Strømdal tænker: “Jeg fatter ikke, at de unge mennesker i dag kan få lov til at have tatoveringer, når de skal have den her slags job.

Er hun mon narkoman? Ja, man ved jo ikke med de unge mennesker nu om dage. Og så alle de spørgsmål, hun stiller til Inger i stedet for bare at kigge, lytte og lære. Der er ingen respekt for de voksne og mere erfarne i dag. Førhen gjorde vi bare, som der blev sagt.

Måske har Inger taget hende med, for at hun kan hjælpe med at ordne mine vinduer og få ryddet op i mit kælderrum, som jeg så tit har bedt Inger om hjælp til. Men Inger siger, at det må hun ikke.”

12

Social- og sundhedssektoren 1.indd 12

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

Historie 2 Nanna er social- og sundhedshjælperelev. Hun er ude i praktik sammen med sin vejleder, Inger. De er hjemme hos hr. Strømdal.

Nanna tænker: “Hvor er det dog en mærkelig mand. Jeg synes ikke, han kan være bekendt at være så sur og negativ, når vi nu kommer for at hjælpe ham. Jeg tror i hvert fald ikke, han kan lide unge mennesker. Han stirrer meget surt, hver gang jeg spørger Inger om noget. Jeg forstår ikke, vi kun skal hjælpe ham med at komme op og vaske sig, når hans lejlighed er så rodet. Hvorfor har Inger ikke skrevet noget om hans rod? Man kan næsten ikke se ud ad vinduerne.

Og hvorfor smider vi ikke bare alle de gamle ting ud, som han ikke bruger til noget?

Jeg kunne sagtens spørge medhjælperne nede i genbrugsbutikken, om ikke de kunne komme og hjælpe hr. Strømdal af med nogle af alle de ting, han ikke bruger.

Jeg synes også, at når han har brug for så meget hjælp, så skulle han flyttes på et plejehjem.”

13

Social- og sundhedssektoren 1.indd 13

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

Emner til faget social- og sundhedssektoren Spørgsmålene her viser nogle af de emner i faget social- og sundhedssektoren, som du skal have viden om: % Hvorfor har hr. Strømdal hjemmehjælp? (Serviceloven) % Hvilke opgaver må du udføre hos hr. Strømdal? (Kvalitetsstandarder og serviceniveau) % Hvordan skal hr. Strømdal få hjælp til de ekstra opgaver, han gerne vil have udført?

(Serviceloven og dokumentation) % Hvordan skal Nanna handle som social- og sundhedshjælper? (Fag og myndighedsperson) % Hvad må Nanna fortælle udenforstående om hr. Strømdal? (Forvaltningslov – tavshedspligt) % Hvad skal Inger huske at skrive ned om hr. Strømdal? (Dokumentation og videregivelse af oplysninger) % Kan hr. Strømdal blive tvunget til at flytte på plejehjem, hvis han får brug for meget hjælp til at klare sig? (Magtanvendelse og selvbestemmelsesret) % Hvem kan Nanna tage kontakt til vedrørende hjælp til hr. Strømdal (Opgavefordeling) Gennem din uddannelse skal du opøve færdigheder i at bruge din faglige viden i det praktiske arbejde.

14

Social- og sundhedssektoren 1.indd 14

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

Mål for faget social- og sundhedssektoren Social- og sundhedssektoren er et af de fem områdefag i din uddannelse til social- og sundhedshjælper. I bekendtgørelsen om social- og sundhedshjælperuddannelsen er der beskrevet en række mål, som du skal opfylde efter endt uddannelse, så du kan arbejde som myndighedsperson og borgerens hjælper.

Bekendtgørelsen er udformet af ministeriet til landets social- og sundhedsskoler, som skal sikre, at alle elever får den viden, indsigt og de færdigheder, der kræves.

Bekendtgørelsen er i 2013 ændret på en række områder. Uddannelsesordningen beskriver hele din uddannelse. Her kan du læse alle målene.

Om faget social- og sundhedssektoren MYNDIGHED MAGTANVENDELSE OPGAVEFORDELING k VALITETSSTANDARD K TAVSHEDSPLIGT PRIMÆRSEKTOR SOCIAL- OG SUNDHEDSPOLITIK

DEMOKRATI OG RETTIGHEDER DOKUMENTATION UTILSIGTET HÆNDELSE SELVBESTEMMELSESRET PLIGTER OG RETTIGHEDER SERVICELOV

15

Social- og sundhedssektoren 1.indd 15

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

I faget social- og sundhedssektoren får du kendskab til de love, som du er ansat under og arbejder under i dit daglige arbejde. Dine arbejdsopgaver er beskrevet i serviceloven. Og du skal have indblik i, hvordan du slår op i og forstår de love, du får brug for i dit arbejde. Læs mere om love og paragraffer i kapitel 2.

Rollen som fagperson Myndighedsperson

Som uddannet social- og sundhedshjælper påtager du dig rollen som fagperson, men også som myndighedsperson. Hvad ligger der egentlig i de to roller – og hvilke følger har rollerne for dig i dit daglige arbejde? Det vil du få mere at vide om i kapitel 2 om social- og sundhedshjælperens arbejde i sundhedssektoren.

Opgaverne fordeles

I social- og sundhedssektoren får du mange samarbejdspartnere fra forskellige faggrupper. Du skal derfor vide, hvordan opgaverne fordeles mellem faggrupperne, for at borgeren kan få det mest sammenhængende forløb, og hvilken samarbejdspartner du skal henvende dig til i den konkrete situation. Læs mere om opgavefordeling i kapitel 2.

Kommunens politiske mål

Hver kommune har sin måde at prioritere sin økonomi på. Det viser sig i kommunens politiske mål på social- og sundhedsområdet. Du skal kende kommunens overordnede mål og vide, hvordan kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau ser ud. Læs mere i kapitel 4 om social- og sundhedspolitik om politiske målsætninger.

16

Social- og sundhedssektoren 1.indd 16

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 1. FAGET SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN

Kvalitetsstandard

En kvalitetsstandard er en detaljeret beskrivelse af den hjælp, borgerne som minimum kan forvente fra kommunen. Kommunerne skal opdatere kvalitetsstandarderne hvert år, ifølge bekendtgørelse om kvalitetsstandarder. I dit arbejde skal social- og sundhedspersonalet bruge kvalitetsstandarder og beskrivelser af serviceniveauet som ramme for arbejdet. Hvis der fx står i kvalitetsstandarden for indkøb, at borgerne kan få hjælp til at ringe efter varer, skal du holde dig til at udføre opgaven på den beskrevne måde og ikke gå på indkøb i de lokale butikker uden en speciel aftale om det. Læs mere om kvalitet og service til ældre i kapitel 5.

Når du dokumenterer, skal du beskrive dine observationer, faglige overvejelser og handlinger. Dokumentation er lovpligtig og skal sikre et sammenhængende forløb hos borgeren. Når borgeren skal have bevilliget mere eller mindre hjælp, vurderes det blandt andet ud fra dokumentationen efter besøg hos borgeren. Hvis der er stor forskel mellem kommunens kvalitetsstandarder og personalets faglige dokumentation, skal borgerens hjælp sikkert justeres. Du skal lære om kravene til faglig dokumentation og om, hvordan du bruger arbejdspladsens dokumentationssystemer. Læs mere i kapitel 6 om dokumentation.

Dokumentation

Love og vejledninger

Når du arbejder i social- og sundhedssektoren, er der nogle bestemte love og vejledninger. De giver dig etiske og praktiske retningslinjer for, hvordan du skal handle. Det gælder fx at videregive oplysninger, tavshedspligt, borger- eller patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Læs mere om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger i kapitel 2 – om borger- og patientsikkerhed i kapitel 4 og om utilsigtede hændelser i kapitel 6.

Ethvert menneske har ret til at bestemme over sig selv og sin egen situation – også selvom borgeren er syg eller handicappet. Det er en rettighed, som følger med at leve i et demokratisk samfund som Danmark. Selvbestemmelsesretten er beskrevet i vores grundlov. Læs mere om demokrati og rettigheder i kapitel 3.

Demokratisk samfund

I sundhedssektoren vil du møde situationer, hvor du skal handle på din pligt til at yde omsorg, for at der ikke opstår omsorgssvigt. Og samtidig skal du passe på ikke at overskride borgerens ret til selv at bestemme. Hvis du af en eller anden grund alligevel bliver nødt til at overskride den rettighed og bruge magt over for en borger, så skal du lære, hvordan man indberetter det. Og hvordan man i nogle situationer kan få tilladelse til at bruge magt. Læs mere om magtanvendelse i kapitel 7.

Bruge magt

17

Social- og sundhedssektoren 1.indd 17

05/09/12 15.02

Social- og sundhedssektoren 1.indd 18

05/09/12 15.02

1 KAPITEL 2. SOCIAL1. FAGET OG SUNDHEDSHJÆLPERENS SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE DEL 1DEL KAPITEL

2 Social- og sundhedshjælperens arbejde i sundhedssektoren Af Pia Stryger

20 Historie 1

29 Bekendtgørelser og vejledninger

21 Historie 2

30 Ansvar, rettigheder og pligter

22 Sektorer

30

Social- og sundhedshjælperens ansvar

22

Primærsektor

30

Social- og sundhedshjælperens rettigheder

22

Sekundærsektor

31

Social- og sundhedshjælperens pligter

23

Samarbejdet mellem primær- og

31

Tavshedspligt

sekundærsektor

32

Notatpligt

23 Sammenhængende borgerforløb

32

Oplysningspligt

24 Dine arbejdsopgaver i primærsektoren

34

At videregive oplysninger om borgeren

25 Social- og sundhedshjælperen som fag-

34 Relevante love og paragraffer

og myndighedsperson

36 Refleksionsrum

26 Love, bekendtgørelser og vejledninger i sundhedssektoren 27

At læse en lov og finde en paragraf

19

Social- og sundhedssektoren 1.indd 19

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 2.

1. FAGET SOCIAL-SOCIALOG SUNDHEDSHJÆLPERENS OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE

Historie 1 Hr. Jensen sidder i kørestol og er afhængig af daglig hjælp til at komme op af sengen og til personlig pleje.

Hr. Jensen tænker: “Jeg synes, det er dejligt at have fået Rikke som fast hjælper i stedet for at have så mange forskellige mennesker ud og ind ad døren.

Jeg synes nu, at hun skulle tro lidt mere på sig selv i stedet for hele tiden at sige, hun er elev. Hun siger tit, at hun skal spørge sygeplejersken eller en af sine kollegaer. Gad vide, hvad hun mon fortæller de andre om mig? Jeg er stadig vred over, at hun ikke kunne holde sin mund med mit røde udslæt, når nu jeg bad hende om det. Samtidig siger hun hele tiden, at hun har tavshedspligt, og at det er mig, der bestemmer.

Jeg ved, at hun også kommer hos Nielsens i nr. 10, så mon de nu kender alt til min sygdom?”

20

Social- og sundhedssektoren 1.indd 20

05/09/12 15.02

1 KAPITEL 2. SOCIAL1. FAGET OG SUNDHEDSHJÆLPERENS SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE DEL 1DEL KAPITEL

Historie 2 Rikke er social- og sundhedshjælperelev. Hun er i praktik og har fået hr. Jensen som fast borger.

Rikke tænker: “Jeg synes, det er dejligt at have fået ansvaret for hr.

Jensen, men hvor er det også svært. Hr. Jensen blev så sur, da jeg fortalte sygeplejersken om hans røde udslæt. Jeg synes ellers, jeg havde prøvet at forklare ham, at jeg skal sige den slags videre. Men han siger bare, at så kan han ikke forstå, hvad jeg mener med, at jeg har tavshedspligt. Han siger også, at jeg skal tro mere på mig selv i stedet for at rende rundt og spørge alle mulige andre.

Hver gang jeg kommer hos hr. Jensens nabo fra nummer 10, så fortæller hun mig alt muligt om hr. Jensen og hans bagerbutik i gamle dage. Hun spørger mig også hele tiden om, hvordan det går med hr.

Jensen og hans diabetes. Og forleden dag kom jeg til at svare, at det går fint. Nu er jeg nervøs for, om jeg har overtrådt min tavshedspligt, og for, hvad der sker. Hvad hvis hr. Jensen hører om, hvad jeg har sagt?”

21

Social- og sundhedssektoren 1.indd 21

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 2.

1. FAGET SOCIAL-SOCIALOG SUNDHEDSHJÆLPERENS OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE

Sektorer I sundhedssektoren lægger man vægt på at forebygge og fremme sundheden hos borgerne. Man lægger også vægt på at stille en diagnose og behandle eller helbrede forskellige sygdomme. Sundhedssektoren er delt op i 2 sektorer: s Primærsektor – også kaldet kommunal sektor s Sekundærsektor – også kaldet regional sektor.

PRIMÆRSEKTOR Primærsektoren er den del af sundhedssektoren, der har den primære kontakt til borgeren.

Primærsektoren

Primærsektoren skal bl.a. sørge for en forebyggende og sundhedsfremmende indsats til borgere i eget hjem. Kommunerne driver plejecentre, ældreboliger og andre boformer for borgere, der har brug for hjælp, støtte og vejledning i hverdagen.

Som social- og sundhedshjælper kommer du til at arbejde i primærsektoren. Og primærsektoren har ansvaret for din uddannelse.

Samarbejdspartnere

Dine samarbejdspartnere er naturligvis borgeren og borgerens pårørende. Derudover skal du også samarbejde med andre faggrupper, fx social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, borgerens egen læge, fysioterapeuter, ergoterapeuter, hørekonsulenter, omsorgstandplejen, forebyggelseskonsulenter, socialrådgivere, præster, logopæder og andre. (Læs mere om de forskellige faggrupper i Psykologi og kommunikation 1 i kapitlet om samarbejde).

SEKUNDÆRSEKTOR Sekundærsektoren er den del af sundhedssektoren, der overtager eller viderefører behandlinger fra primærsektoren. Sekundærsektoren består af hospitalerne.

I sekundærsektoren er der fokus på at stille en diagnose og finde den bedst mulige behandling til de borgere, der er indlagt.

Som social- og sundhedshjælper kommer du ikke umiddelbart til at arbejde i sekundærsektoren. Men du kan komme hos borgere, der i perioder er indlagt på hospitalet, og du vil modtage borgere, der udskrives fra hospitalet. Du skal som social- og sundhedshjælper samarbejde med faggrupper fra sekundærsektoren, for at borgerne kan få et sammenhængende forløb, når de indlægges eller udskrives.

Primær: ordet betyder først, oprindelig eller grundlæggende i en rækkefølge. Efter primær følger sekundær.

Logopæd: arbejder med at træne borgerens kommunikationsevne og sprog.

22

Social- og sundhedssektoren 1.indd 22

05/09/12 15.02

1 KAPITEL 2. SOCIAL1. FAGET OG SUNDHEDSHJÆLPERENS SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE DEL 1DEL KAPITEL

SAMARBEJDET MELLEM PRIMÆR- OG SEKUNDÆRSEKTOR

Udvidet kommunalt opgaverum

Kommunalreform: en aftale, der trådte i kraft i 2007. 271 kommuner blev lagt sammen til 98 kommuner, og 13 amter blev til 5 regioner.

Kommunalreformen indeholdt en ny opgavefordeling mellem kommuner og regioner.

Sekundærsektor (Hospitaler)

Primærsektor (Almen praksis – kommuner)

Samarbejdsopgaverne i det udvidede kommunale opgaverum (markeringen mellem de to sektorer) er: s Modtagelse af borgeren fra hospitalet s Opfølgning på borgerens behandling s Borgerens genoptræningsforløb efter behandling.

Kommunalreformen

Efter kommunalreformen er der kommet et større fokus på samarbejdet mellem primær- og sekundærsektor (det tvær-sektorielle samarbejde). Primærsektoren har fået flere opgaver og derfor også flere udgifter. Kommunen ønsker at gøre samarbejdet mere effektivt for at spare penge. Men også for at sikre et sammenhængende borgerforløb.

Sammenhængende borgerforløb Overgangene mellem primær-

Du skal som social- og sundhedshjælper sætte borgeren i fokus. Borgeren skal opleve, at primær- og sekundærsektor arbejder sammen om at gøre behandlingsforløbet sammenhængende.

og sekundærsektoren – her vist som eksempel med hr. Jensen.

23

Social- og sundhedssektoren 1.indd 23

05/09/12 15.02

DEL 1

KAPITEL 2.

1. FAGET SOCIAL-SOCIALOG SUNDHEDSHJÆLPERENS OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE

Eksempel: s Forebyggelse af indlæggelse: Oplysningskampagne om forebyggelse af diabetes. s Hjemtagning af færdigbehandlede: Med hr. Jensens samtykke er hans elektroniske journal tilgængelig for visitator i primærsektoren. Hr. Jensen får udarbejdet en plan for sit forløb efter udskrivning, fx træningsplaner og handleplaner. s Opfølgning efter indlæggelse: Hr. Jensen får hjælp med udgangspunkt i sit nedsatte funktionsniveau – hjælpen justeres, efterhånden som han får det bedre.

Personalet arbejder rehabiliterende sammen med hr. Jensen, for at han igen skal kunne klare sig selv.

Dine arbejdsopgaver i primærsektoren Social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver er: Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende

s At arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende hos borgere, der er visiteret til ydelser efter serviceloven.

Eksempel: Hos hr. Jensen arbejder social- og sundhedshjælperen sundhedsfremmende i forhold til hans diabetes. Hr. Jensen får støtte og vejledning i at spise sund mad og bevæge sig.

Omsorg samt personlig og praktisk hjælp

s At yde professionel omsorg samt personlig og praktisk hjælp.

Eksempel: Hr. Jensen er visiteret til at få hjælp til at komme op om morgenen, til personlig pleje og til rengøring.

Aktivere borgeren

s At aktivere borgeren i hverdagslivet og give støtte til egenomsorg med henblik på rehabilitering.

Eksempel: Hos hr. Jensen skal social- og sundhedshjælperen arbejde på, at han selv klarer så meget af sin personlige pleje som muligt – eventuelt ved brug af hjælpemidler.

Samarbejde og dokumentere

s At samarbejde med andre faggrupper og dokumentere i overensstemmelse med givne regler.

24

Social- og sundhedssektoren 1.indd 24

05/09/12 15.02

1 KAPITEL 2. SOCIAL1. FAGET OG SUNDHEDSHJÆLPERENS SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN ARBEJDE DEL 1DEL KAPITEL

Eksempel:

Faglige kompetencer: en faglig viden og kunnen inden for et bestemt område.

Social- og sundhedshjælperen skal samarbejde med social- og sundhedsassistenten og sygeplejersken vedrørende hr. Jensens diabetes, bl.a. ved at videregive observationer.

Social- og sundhedshjælperen som fagog myndighedsperson Fagperson

Når du får dit uddannelsesbevis som social- og sundhedshjælper, er du en fagperson.

Der er bestemte forventninger til, hvad du skal kunne, og hvordan du skal udføre arbejdet. Du skal leve op til krav om de færdigheder og den viden, som Ministeriet for Børn og Undervisning har beskrevet i bekendtgørelsen om din uddannelse.

Igennem hele din uddannelse vil du opleve, at der både i skolen og i praktikken bliver talt meget om kompetencer: de kompetencer, som du allerede har, og dem, du skal udvikle mere. Faglige kompetencer betyder, at du skal opfylde alle de mål, der findes i uddannelsesordningen for hvert fag under uddannelsen. De faglige kompetencer skal også være opfyldt for de praktikmål, som du arbejder ud fra i din praktiktid.

Faglige kompetencer

25

Social- og sundhedssektoren 1.indd 25

05/09/12 15.02

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

5 Kvalitet og service til ældre Af Hans Henrik Jacobsen

82

Historie 1

83

Historie 2

84

Det danske velfærdssamfund

84

De ældre i tal og fakta

85

Folkepensionsalder

86

Kvalitetskontrakter og kvalitetsstandarder

89

Serviceloven

90

“Kan”- og “skal”-opgaver

90

Tildeling af hjælp

91

Visitation

93 94 97

Tilbud til borgeren Opfølgning og kvalitetssikring Refleksionsrum

81

Social- og sundhedssektoren 1.indd 81

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Historie 1 Karen Klausen bor i en beskyttet bolig og får besøg af en social- og sundhedshjælper en gang om ugen til hjælp til et bad, en gang hver 14. dag til rengøring og skift af sengetøj. Karen synes selv, at det er for meget. “Hvorfor skal de unge mennesker have så stort besvær,” siger hun.

“Her er da rent nok,” siger hun til den unge social- og sundhedshjælper, Linda. “Skynd du dig bare videre.”

82

Social- og sundhedssektoren 1.indd 82

05/09/12 15.03

Historie 2 Fru Klausens yngste datter Tove er vred. Hun ringer til hjemmeplejen og klager: “Nu har min mor igen ikke fået skiftet sengetøj, da jeg besøgte hende i går. Det er nu fire uger siden, at det blev skiftet sidst.

Det kan I ikke være bekendt. Vi har jo en aftale på skrift. Det er ikke første gang, jeg kommer, hvor sengetøjet ikke er skiftet. Det kan ikke være meningen, at min mor skal bo i en svinesti.”

83

Social- og sundhedssektoren 1.indd 83

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Det danske velfærdssamfund

Serviceloven

Danmark er et velfærdssamfund, og det betyder, at samfundet har pligt til at yde borgerne service på en lang række områder.

Den enkelte borger møder først og fremmest tilbuddene i kommunen og reglerne for tildeling af hjælp i serviceloven. Formålet med serviceloven er blandt andet at tilbyde en række almene serviceydelser til borgerne. På det sociale område er det fx: % % % % %

Sundhedsloven

Børnepasning Specialundervisning for voksne Handicappede og hjælpemidler Hjemmepleje og omsorg Handicap- og ældreboliger.

Der er desuden en række kommunale ydelser på sundhedsområdet med grundlag i sundhedsloven. Sundhedsloven siger, at alle skal have let og lige adgang til sundhedsvæsenet, og at behandlingen skal være af høj kvalitet. På sundhedsområdet er det fx: % Sygepleje og genoptræning % Hjemmesygepleje % Forebyggelse og sundhedsfremme.

De ældre i tal og fakta Der er i alt ca. 934.000 danskere på 65 år og derover i dag. 418.000 er mænd, og 516.000 er kvinder.

Middellevealderen var i 1987/88: Mænd: 71,84 år Kvinder: 77,7 år Middellevealderen var i 2011: Mænd: 77,3 år Kvinder: 81,6 år Forskellen på kvinders og mænds levetid er blevet mindre i de seneste to årtier. I 1987-1988 var forskellen 5,9 år, mens den i dag er 4,3 år.

Middellevealder: er den gennemsnitlige alder, som et nyfødt barn forventes at leve.

84

Social- og sundhedssektoren 1.indd 84

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Middellevealderen for mænd og kvinder i 1987/88 og 2011. År 100 81,6

80

77,3

77,7

2011

1987/88

71,84

60

40

20

0 Mænd 1987/88

Kvinder 2011

Overvej, hvorfor middellevealderen er steget meget på kort tid? Hvad kan yderligere begrænse stigningen af middellevealderen i Danmark?

FOLKEPENSIONSALDER Folkepensionsalderen er i dag 65 år.

Dog vedtog Folketinget i 2006, at pensionsalderen gradvist sættes op, således at den er 67 år i 2027.

Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl her i landet mellem det 15. og det fyldte 65. år. Beløbet nedtrappes ved kortere opholdstid i Danmark.

Pensionsalderen ændrer sig på det offentlige og det private arbejdsmarked. Selvstændige kan fortsætte med at arbejde højt op i alderen, og der er ikke længere et krav om, at offentligt ansatte skal gå på pension, når de fylder 70 år.

85

Social- og sundhedssektoren 1.indd 85

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Pensionister lever i dag meget længere end tidligere.

Kvalitetskontrakter og kvalitetsstandarder

Kommunalbestyrelse: en gruppe af folkevalgte politikere med et overordnet ansvar i kommunen. I nogle kommuner bruges i stedet betegnelsen “byråd”.

Hver kommune har en kommunalbestyrelse eller et byråd. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunens økonomi hænger sammen. Samtidig skal kommunalbestyrelsen sørge for, at lovens rammer overholdes. Det er derfor kommunalbestyrelsens opgave at udarbejde kvalitetskontrakter for hvert serviceområde. Servicekontrakterne skal indeholde få og klare mål og beskrive, hvordan målene skal opfyldes.

Kvalitetskontrakter er grundlaget for kommunens serviceniveau. Serviceniveauet står grundigt beskrevet i kvalitetsstandarderne.

86

Social- og sundhedssektoren 1.indd 86

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Her kan du se et eksempel pĂĽ kvalitetsstandard om personlig hygiejne fra Guldborgsund Kommune.

Kvalitetsstandard for personlig hygiejne Lovgrundlag

Servicelovens §§ 83 og 84

FormĂĽl med hjĂŚlpen

At medvirke til at hjĂŚlpe til at: s BORGEREN BEVARER SIN EGEN hSOIGNERINGSTILSTAND h s BORGEREN ER PĂ?KLÂ?DT EFTER EGET Â’NSKE s BORGEREN KAN KOMME AF MED SINE UDSKILLELSER At sikre og fastholde borgerens funktionsniveau.

At aktivere/medinddrage/støtte/hjÌlpe borgeren med de opgaver, borgeren ikke selv kan pü grund af nedsat funktionsniveau.

Følgende aktiviteter indgür i indsatsomrüdet

Bad (brusebad, sengebad og etagevask ved vask) Kan omfatte vask af hele kroppen, alm. hudpleje, negleklipning, ørerensning, tand- og protesebørstning, alm. mundpleje, hürvask og tørring, anlÌggelse/fjernelse af makeup, barbering med maskine, frisering.

Personlig hygiejne Kan omfatte: Ă˜vre toilette Vask af ansigt, hals, arme og hĂŚnder.

Tand/protesebørstning, alm. mundpleje, barbering med maskine, frisering, anlÌggelse/fjernelse af makeup, alm. hudpleje.

Nedre toilette Intim hygiejne, vask omkring kateter og stomi, alm. hudpleje. I sĂŚrlige tilfĂŚlde kan der visiteres til fodbad.

Af- og püklÌdning s AF OG P�KL�DNING AF T’J OG FODT’J s af- og püsÌtning af kropsbürne hjÌlpemidler, süsom briller, høreapparat/batteriskift, nødkald, proteser, støttekorset m.m. s RENG’RING AF KROPSB�RNE HJ�LPEMIDLER OG RENG’RING OG VEDLIGEHOLdelse af øreprop.

Toiletbesøg HjÌlp til at komme pü toilettet, skiftning af ble og nedre toilette i forbindelse med dette, af- og püklÌdning i forbindelse med toiletbesøget, tømme kolbe, bÌkken, toiletspand og tørkloset.

Skift af urinpose og stomipose.

Følgende aktiviteter indgür ikke i indsatsomrüdet

Negleklipning ved sÌrlig problematiske tünegle. Hvor borgeren har sukkersyge/kredsløbssygdomme, skal en fodterapeut mod borgerens egenbetaling foretage denne handling.

87

Social- og sundhedssektoren 1.indd 87

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Kvalitetsstandard for personlig hygiejne Lovgrundlag

Servicelovens §§ 83 og 84

Indsatsens omfang

Bad Ydelsen visiteres som udgangspunkt 1 gang om ugen, men der kan tages særlige individuelle hensyn.

Hvis leverandøren vurderer, at brusebad er mindre tidskrævende end den daglige personlig pleje, skal bad tilbydes, hvis borgeren ønsker det.

Hvis brusebad ikke er muligt af arbejdsmiljøårsager, skal bad erstattes af sengebad eller etagevask, fodbad og hårvask ved vask.

Personlig hygiejne Ydelsen visiteres som hovedregel til at foregå morgen/og eller aften alle ugens dage I særlige tilfælde visiteres af- og påklædning i forbindelse med middagshvil.

Toiletbesøg Ydelsen visiteres ud fra borgerens individuelle behov og skal som hovedregel foregå på faste tidspunkter.

Særlige aftaler Alle indsatsområder indeholder efterfølgende relevant oprydning. s Ved bad gulvaftørring og aftørring af fliser i baderummet s Hjælp til sengeredning i forbindelse med morgenhygiejne.

Det tilstræbes, at den personlige morgenpleje ydes fra klokken 7.00 alle ugens dage.

Hjælpen til at komme i seng gives normalt i tidsrummet fra kl. 19.30 til 23.00.

Hvem kan modtage ydelsen?

Borgere, som har brug for støtte og hjælp til at varetage dele af eller hele opgaven, og som skønnes til ikke at kunne udvikle kompetencer til selv at varetage opgaverne.

Borgerens betaling ved begge indsatsområder

Borgeren har egenbetaling på sæbe, hudplejemidler, engangsvaskeklude m.m.

Hvem leverer ydelsen?

Opgaverne skal varetages af medarbejdere med en sundhedsfaglig uddannelse eller en ufaglært, der specifikt er oplært og under fortsat løbende vejledning af sundhedsfagligt uddannet personale.

Borgere, der ikke bor i plejebolig, kan frit vælge mellem de leverandører, som kommunen har indgået kontrakt med på opgaven.

Særlige kompetencekrav

I særlig komplekse sygeplejeforløb kan der visiteres til sygepleje, hvor sygeplejersken skal deltage i udførelsen af den personlige pleje.

Særlige forhold vedrørende denne indsats

Hvis en rask person i husstanden udfører den personlige pleje for en person med funktionsnedsættelse, kan afløsning i hjemmet bestå af, at kommunen helt eller delvist udfører praktiske opgaver i hjemmet.

Leverandørens betaling

Leverandøren har udgiften til engangshandsker og evt. andre beskyttelsesmidler til personalet.

Vedtaget af Byrådet den 20.01.2011

88

Social- og sundhedssektoren 1.indd 88

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

Social- og sundhedshjælperen skal kende kommunens kvalitetsstandarder.

PRAKTIKØVELSE % F ind kvalitets- og serviceniveauet for personlig hygiejne i din praktikkommune (på kommunens hjemmeside). s Tal med din praktikvejleder om, hvad det betyder for dit daglige arbejde hos borgerne.

Serviceloven Serviceloven er grundlaget for dit arbejde som social- og sundhedshjælper i primærsektoren.

Formålet med serviceloven

Formålet med serviceloven er: % At tilbyde rådgivning og støtte til forebyggelse – Det vil sige, at kommunen skal tilbyde en række serviceydelser for at forebygge sociale problemer. Og de skal tilgodese behov, der opstår på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer.

89

Social- og sundhedssektoren 1.indd 89

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

% At tilbyde hjælpen på en måde, så den virker forebyggende – Det vil sige, at hjælpen skal gives for at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. % At hjælpen tilbydes i et samarbejde og ud fra den enkeltes behov, resurser og begrænsninger – Det vil sige, at den enkelte har et ansvar for sig selv og sin familie, og at hjælpen skal ydes under hensyn til den enkeltes behov og muligheder og i samarbejde med den enkelte.

Formålet med loven er altså i store træk, at borgeren gør det, han kan selv, og får hjælp til det, han ikke selv kan klare.

“KAN”- OG “SKAL”-OPGAVER I serviceloven bruges både ordene “kan”- og “skal”-ydelser. Hvis fx kommunen “skal” udføre en opgave, så er der ikke nogen diskussion. Men hvis det drejer sig om en “kan”-ydelse, så vil mange kommuner overveje, om opgaven nu også er nødvendig at udføre. Det betyder, at der vil være forskel på kvalitetsstandarderne fra kommune til kommune, fordi hver kommune fortolker på ordet “kan” og sammenholder opgaverne med målene fra deres kvalitetskontrakt.

TILDELING AF HJÆLP BUM-modellen

Tildelingen foregår efter BUM-modellen.

Efter at borgeren har anmodet om hjælp, funktionsvurderes han af en visitator.

Visitator Bestiller den hjælp, der skal ydes. Derefter Udføres hjælpen af hjemmeplejens personale til borgeren. Borgeren er Modtageren af hjælpen.

90

Social- og sundhedssektoren 1.indd 90

05/09/12 15.03

DEL 2

KAPITEL 5. KVALITET OG SERVICE TIL ÆLDRE

VISITATION En visitation er et besøg, hvor en ansat fra kommunen vurderer borgens behov for hjælp. Som regel er visitator fra en af faggrupperne: sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut.

Senest to dage efter, at borgeren selv, pårørende, egen læge eller personale fra sygehuset har henvendt sig til kommunen, bliver borgeren kontaktet af den visitator, der skal vurdere borgerens behov for hjælp.

Visitator skal ved samtalen huske borgerens rettigheder og pligter og sin egen vejledningspligt. En visitationssamtale kan forløbe som i følgende skema:

Visitationssamtale Tilknyttet visitator Visitator indleder med en introduktion til borgeren om formålet med mødet. Visitator introducerer sig selv, herunder at hun/han optræder som myndighedsperson. Visitator forklarer, at hun/han skal finde ud af, om borgeren kan tildeles hjælp, og hvilken hjælp der eventuelt kan tildeles.

Borgerens rettigheder og pligter % Bisidder – partsrepræsentant % Pligt til at medvirke i sagen % Aktindsigt % Klagemuligheder % Oplyst om frit valg % Mulighederne for fleksibel hjemmehjælp.

Ansøgning Borgerens præcisering af ansøgningen:

Ansøgningen behandles efter (relevante lovparagraffer): Vejledning Overvej, om det er relevant for borgeren at søge om yderligere hjælp efter den sociale lovgivning.

Skema for visitationssamtale.

Se side 93 om lovgrundlaget.

91

Social- og sundhedssektoren 1.indd 91

05/09/12 15.03