CRAZY PONY - Aktivitetsmateriale

CRAZY PONY

Schweiz og England af Banjo Circus

Aktivitetsmateriale

CRAZY PONY

Pauseklovne af sin bedste version!

De er musikere, akrobater, skuespillere og dansere. En taler fransk, den anden engelsk. De bor i Schweiz og bruger deres baghave som øvelokale. Léa har svært ved at spille kontrabas med sine små hænder, som er et must for denne specielle forestilling. Men det er bare en lille udfordring for Frank at bygge en special-bas, som passer perfekt til sin kærestes hænder.

Deres multidisciplinære kunstneriske øjne ser en fin detalje i musikkens historie: Pauseklovne ved countryshows! Det dygtige par Léa og Frank hiver det falmede skuespil frem fra historien og bruger det som inspiration til CRAZY PONY. En moderne nycirkus-forestilling som blander bluegrass-musik, akrobatik og komedie og tilbyder os en længere pause i vores travle byliv.

Varighed

Plads behov 3-4 lektioner Et tomt klasseværelse eller udendørs

Kære lærer, Tak fordi du har lyst til at arbejde videre med forestillingen sammen med dine elever og på den måde udvide deres oplevelse med forestillingen og dens tematikker. Aktivitetsmaterialet er tænkt som inspiration til efterbehandling i klassen på cirka 3-4 lektioner, afhængigt af klassetrin, klassens engagement og klassens størrelse.

På en kreativ måde bestræber materialet sig på at imødegå danskfagets kompetence- områder indenfor fortolkning (eleverne kan udlede forestillingens stemninger og følelser gennem undersøgelse af kropslige og billedlige udtryksformer) og kommunikation (eleverne kan improvisere med kroppen og udtrykke, forstå og analysere eget og andres kropssprog). Aktivitetsmaterialet indeholder en opvarmningsaktivitet og en hovedaktivitet. Den ene aktivitet kan sagtens stå uden den anden, men opvarmningen er velegnet til at fremme elevernes koncentration, samarbejde og mod på at arbejde med kroppen før hovedaktiviteten påbegyndes.

Aktivitetsmaterialet bygger på kropslig læring og fysisk deltagelse. Missionen er herudfra at stimulere elevernes nysgerrighed og refleksion, samt at igangsætte deres kreative og innovative tankeprocesser. Med aktivitetsmaterialet hyldes elevernes muligheder for at eksperimentere med krop og fantasi, og dermed deres muligheder for at ’lave fejl’ og ’træde ved siden af’.

ALLE DE FØLELSER!

Gør som skuespillerne i forestillingen og fortæl med kroppen! Hvad kan vi ”sige” med vores kropssprog?

Eleverne placerer sig i rummet med god afstand til hinanden.

Lad nu eleverne bevæge sig rundt mellem hinanden på gulvet uden at snakke sammen.

Undervejs introducerer læreren eleverne for skalaen: 1-10, hvor 10 betyder maksimum forstørrelse, og 1 betyder minimum formindskelse.

OBS: læreren kan med fordel lade eleverne fryse, mens skalaen introduceres.

Læreren vælger en følelse, og eleverne forsøger nu at udtrykke denne, mens de bevæger sig rundt i rummet. F.eks. glæde, vrede forelskelse, alvor, fjollethed, ligegyldighed, frygt, spænding, tristhed, væmmelse, pinlighed, nervøsitet eller lykke.

Læreren råber et tal mellem 1-10, hvorfra eleverne enten forstørrer eller formindsker følelsen.

Processen gentages med andre følelser.

Samtal med eleverne om deres oplevelse med aktiviteten.

LAD OS SNAKKE OM DET!

Hvordan kan man se på kroppen, hvad vi føler?

Hvilke følelser var nemmest/sværest at udtrykke med kroppen? Hvad tror I dette skyldes?

Hvilke bevægelser lavede I for at vise de foreskellige følelser? (f.eks. lykke, alvor, vrede)

Hvad var minimum, I kunne vise med kroppen, for at følelsen, I viste, stadig var tydelig?

Hvilke kropssprog forstørrede I især for at vise følelserne?

Hvad kom I til at tænke på da I så dansernes bevægelse?

Hvilken e ekt synes I, at deres oppustelige dragter skabte for forestillingen?

Hvorfor tror I, at kropssprog er vigtigt? Hvorfor tror I, det er vigtigt at kunne aflæse kropssprog?

Hvordan var det at forstørre/formindske følelser med kroppen? Hvilke følelser syntes I var nemmest/sværest at forstørre og formindske?

KROPPEN SOM BILLEDSPROG!

I forestillingen skaber skuespillerne forskellige stemninger og følelser. Lad os sammen undersøge hvad vores kroppe og kropssprog kan fortælle, udtrykke og vise (både konkret og symbolsk).

Sådan laver du aktiviteten

Se videoen på hjemmesiden www.gadeteateriskolegaarden.dk

Del 1

Lad klassen brainstorme over, hvilke forskellige stemninger/ følelser, de oplever i forestillingen. F.eks. klodsethed, glæde, akavethed, ømhed, drilskhed, vrede, overlegenhed, uventethed, stolthed, kærlighed. Klassen udvælger tre følelser, som de finder mest dominerende for forestillingen.

Lad nu klassen komme med en masse idéer til simple handlinger/bevægelser, f.eks. give et kram, give et håndtryk, spise mad sammen, gribe og kaste en bold, danse sammen.

Handlingerne bør helst involvere to personer. Læreren skriver handlingerne ned på papirlapper – en handling per papirlap – og blander dem i en pose.

Eleverne inddeles i par. Hvert par trækker en seddel fra handlingsposen.

Når alle parrene har trukket en seddel, spreder de sig ud i rummet.

Læreren siger en af de valgte følelser højt. Eleverne har nu 3-4 minutter til at udføre handlingen på en sådan måde, at den også udtrykker følelsen. Hvordan ser et vredt kram ud? Hvordan ser en akavet dans ud? Osv. Parrene må godt øve sig nogle gange.

1 2 3 4 5

Når tiden er gået, siger læreren en ny følelse højt, og parrene forsøger nu at udtrykke denne gennem handlingen. Processen fortsætter med den sidste valgte følelse.

Klassen samles, og parrene viser på skift deres handling udtrykt gennem de tre forskellige følelser.

Snak med klassen om deres oplevelse med aktiviteten.

Del 2

Inddel klassen i hold på tre elever. Det enkelte hold vælger nu én af de tre følelser, som I særligt finder spændende i forestillingen.

Holdet laver sammen et frosset billede med kroppen, som udtrykker følelsen. Billedet må både være symbolsk eller helt konkret f.eks. forelskelse kan udtrykkes ved at forme et hjerte med kroppen, eller ved at nogen holder hinanden i hånden. Giv eleverne 5-10 minutter til aktiviteten.

OBS: Eleverne skal forsøge at huske deres billeder.

Holdene viser på skift deres frosne billeder. Lad resten af klassen forsøge at gætte følelsen, som de forsøger at udtrykke.

Når følelsen er gættet, er klassens opgave nu at ændre billedet, så det udtrykker en ny valgfri følelse. Udfordringen er, at der maksimum må foretages fire-fem ændringer i billedet for at udtrykke den nye følelse.

Læreren vælger en interesseret elev. Eleven må nu råbe én kommando ad gangen til eleverne i det frosne billede, f.eks. Pernille, sæt dig på gulvet, Nico, løft armene… Eleverne udfører kommandoerne efter bedste evne.

OBS: Niveauet kan reguleres ved at tillade eleverne flere eller færre kommandoer.

Gentag processen med en ny elev og/eller et nyt stemningsbillede.

LAD OS SNAKKE OM DET!

Hvilke følelser/ stemninger/fortælling er mener I, at der opstod i forestillingen?

Hvad er billedsprog?

Hvornår og hvad kan man bruge billedsprog til?

Hvad gør kroppen helt konkret, når den udtrykker glæde, vrede, irritation osv.?

Hvordan ændres kropssproget, da I udførte par-handlingerne med forskellige følelser

Hvad var især udslagsgivende for den nye følelses tydelighed, når I ændrede de frosne billeder fra f.eks. vred til glad? Fra trist til vred? Osv.

Hvordan kan man symbolisere forskellige følelser, stemninger og temaer gennem kropssprog?

Hvad lærte du om at bruge kroppen som udtryksform og virkemiddel?

LAD OS SNAKKE OM DET!

Hvordan var det at vise jeres par-handlinger gennem forskellige følelser?

Hvilke kombinationer mellem handling og følelser var især svære at tydeliggøre?

Hvordan var det at lave de frosne billeder?

Hvad tror I forskellen er på bevidst og ubevidst kropssprog?

Hvordan bruger I kropssprog i jeres hverdag?

Forestillingen er udviklet af Banjo Circus

spilles af Léa Rovero & Frank Powlesland

Aktivitetsmaterialet er udarbejdet af Mia Bech Sørensen

Videoproduktion

Simone Bøgelund Rasmussen

Layout MYRA

Produceret af Dan Size Fits All Productions ApS

Udgivet af Foreningen for Gadeteater i Skolegården

Med støtte fra Statens Kunstfond

Maj 2023