Screening på skoler

Revideret udgave 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA‘ SÅ?

De nye arbejdsmiljøregler på skoler

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

1

Vejledning

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING RAVNSØVEJ 6 8240 RISSKOV T: 8746 9110 Layout: Christina Ann Sydow Illustrationer: I-stock Photo Produktion: vahle + nikolaisen Oplag: 3000 ex. 1. oplag, 2007 Frie Skolers Lærerforening © juni 2007

SCREENING PÅ SKOLER - HVA´ SÅ?

De nye arbejdsmiljøregler på skoler - revideret udgave 2007

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

3

4

SCREENING

Indhold Forord.............................................................................................................side 06 Kort om arbejdsmiljøreformen....................................................................side 09 Kort om screening.........................................................................................side 09 Kort om rådgivningspåbud...........................................................................side 11 Kort om smiley-ordningen...........................................................................side 15 Nye krav til arbejdspladsvurdering.............................................................side 16 Nye krav til screeningsindsatsen.................................................................side 18 Når Arbejdstilsynet kommer på screeningsbesøg.....................................side 20 Hvem vil Arbejdstilsynet spørge efter?.......................................................side 20 Hvordan vil Arbejdstilsynet bevæge sig rundt?..........................................side 22 Hvordan vil Arbejdstilsynet afslutte besøget?............................................side 23 Tilpasset tilsyn...............................................................................................side 23 Hvordan kan skolen forberede sig?.............................................................side 24 Hvordan kan skolen få hjælp udefra?..........................................................side 27 Forkortelsesliste............................................................................................side 28 Hjælpematerialer..........................................................................................side 28 Bilag 1: Arbejdspladsvurderingen.............................................................................side 29 Sikkerhedsorganisationen............................................................................side 29 Oplæring, insstruktion mm..........................................................................side 30

5

Denne pjece indeholder nyt stof!

– nye oplysninger!

Frie Skolers Lærerforening – FSL – ønsker med denne reviderede pjece at give skolerne mulighed for at forholde sig til de krav, skolerne møder, når Arbejdstilsynet melder sin ankomst for at screene skolens arbejdsmiljø.

Screening er en tilsynsmetode, som blev indført med arbejdsmiljøreformen, som Folketinget vedtog i juni 2004. Metoden er nu blevet evalueret, og Folketinget har med virkning fra d. 1. april 2007 tilført screeningsmetoden nogle nye aspekter, som samlet set indebærer fordele for skolerne.

Det er fortsat FSL’s indstilling, at selv om screening og nye krav i arbejdsmiljømæssig sammenhæng kan virke irriterende og besværlige, kan de også give muligheder, åbne for nyt syn på forhold, som man ellers opfatter som stationære.

FSL opfordrer derfor skolerne til at se positivt på de nye muligheder.

I pjecen gives et hurtigt overblik over de væsentligste forhold for skolerne, både de fra 2004 opretholdte krav og de nye, der er kommet til i 2007. Herudover gives nogle råd om selve arbejdet i relation til screening, APV, smiley’er, påbud osv. – alle de begreber, som realiseres i skolens arbejdsmiljøarbejde.

Pjecen udgives i papirudgave og kan derudover findes på FSL’s hjemmeside: www.fslnet.dk

6

SCREENING

Også for skolerne var der mange nyheder i reformen, som – hvis de bliver anvendt forebyggende - kan ændre og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte skole. Skolerne får nu faktisk besøg af Arbejdstilsynet, hvilket der tidligere ikke var den store sandsynlighed for. Dette repræsenterer – alt andet lige – en stor fordel for skolerne, som gennem det gode samarbejde med myndigheden, Arbejdstilsynet, kan skabe endnu mere sikre arbejdspladser end hidtil – til gavn for de ansatte, men i øvrigt til gavn for det positive læringsmiljø, som skolen skal overleve på i fremtiden.

En anden positiv vinkel i reformen er, at det til stadighed understreges, at løsning af arbejdsmiljøproblemer foregår i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Ikke alene skal de ansatte inddrages, medvirke og orienteres i alle faser af arbejdsmiljøarbejdet, men også samarbejdet i sikkerhedsorganisationen fremhæves som særdeles nyttigt og nødvendigt.

At der er behov for opmærksomhed på arbejdsmiljøet og på sikkerheden dokumenteres bl.a. af de mange anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme (fx idrætsskader, faldskader, chikanesager og problemer med det psykiske arbejdsmiljø), som FSL til stadighed behandler. Konstant er mellem 40 og 50 arbejdsskader fra frie skoler under sagsbehandling i sekretariatet. Bag disse tal er der mennesker, der får deres personlige liv og deres arbejdsliv ændret, muligvis så grundlæggende, at de ikke mere kan fungere som lærere.

Mange af disse skader kunne være undgået ved et ordentligt forebyggende arbejdsmiljøarbejde på den enkelte skole.

7

8

SCREENING

Reformens indhold Der er mange elementer i arbejdsmiljøreformen, men de vigtigste for skolerne er følgende: • Screening (herunder smiley, rådgivningspåbud, psykisk arbejdsmiljø) af alle danske virksomheder, herunder skoler • Ændringer i kravene til arbejdspladsvurdering.

Indholdet fra 2004 er ikke ændret, men med 2007-revisionen er fremgangsmåden og opfølgningerne blevet mere præcise og hensigtsmæssige.

Kort om screening 1. januar 2005 startede Arbejdstilsynet screeningsbesøg på alle danske virksomheder, herunder alle skoler. En screening er et besøg af i gennemsnit to timers varighed. Besøgene gennemføres efter en bestemt rækkefølge, men ikke med nøjagtige, offentligt kendte datoer. To typer af virksomheder vil blive besøgt først: de, der er BST-pligtige (fx er efterskoler BST-pligtige vedr. køkkenafdelingen), og de, der hører til ”et prioriteret område”. Alle skoler hører til den sidste gruppe, idet det psykiske arbejdsmiljø er et højt prioriteret indsatsområde.

Opgaven for den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet er at danne sig et overblik over skolens arbejdsmiljø, og herigennem vurdere skolens placering i en af to grupper: skoler med ingen eller kun mindre problemer, der ikke har behov for et grundigere ”tilpasset tilsyn” (se side 23) og skoler, som har eller kan have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, og som derfor har behov for et tilpasset tilsyn.

Som noget nyt i 2007-revisionen er det aftalt, at der ”screenes igennem”. Efter de tidli-

9

»Viser screeningen, at der sker grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, får skolen et strakspåbud (skal straks efterkommes) eller et forbud (arbejdet stoppes).

Ved meget grove overtrædelser kan skolen få en bøde eller blive meldt til politiet.«

gere procedurer afsluttede Arbejdstilsynet screeningen, når man første gang konstaterede problemer og herefter meddelte, at man ville komme tilbage på et tilpasset tilsyn. Dét sker ikke fremover.

Screeningen tager udgangspunkt i undervisningsrelevante forhold, som de omtales i den arbejdsmiljøvejviser, der omhandler undervisning. Herudover omfatter screeningen altid en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø (dette er en følge af revisionen i 2007). For dette emne har Arbejdstilsynet udarbejdet en spørgeguide, som er tilgængelig på www.at.dk Se ”Hjælpematerialer” side 28.

Når screeningen er overstået, går der i princippet en del år, inden skolen igen vil møde Arbejdstilsynet. Dog fremhæves det flere gange i beskrivelserne, at ingen virksomhed må føle sig sikker. Alle kan blive screenet til enhver tid – også kort tid efter en screening, der i øvrigt ikke viste problemer med arbejdsmiljøet.

Hvis skolen eller dele deraf har pligt til at være tilknyttet en BST-ordning, ophæves denne pligt i det øjeblik, screeningen igangsættes.

10

SCREENING

Kort om påbud i forbindelse med screening Revisionen i 2007 betyder, at Arbejdstilsynet kan give påbud ved screeningsbesøget. Dét gjorde Arbejdstilsynet ikke tidligere. En af tankerne bag revisionen er, at færre virksomheder (skoler) skal udtages til tilpasset tilsyn. Derfor kan Arbejdstilsynet i forbindelse med screeningen give skolen et påbud om at løse de problemer, der ikke er specielt alvorlige, fx manglende APV eller manglende organisering af sikkerhedsarbejdet (der må højst være to problemer af denne art, som hører til skolens ”egenindsats”). Samtidig får skolen tildelt en gul smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, og Arbejdstilsynet kan vende tilbage for at sikre, at problemerne er løst.

Hvis skolen udtages til tilpasset tilsyn, afgives der ikke påbud, før dette tilpassede tilsyn er gennemført.

Viser screeningen, at der sker grove overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, får skolen et strakspåbud (skal straks efterkommes) eller et forbud (arbejdet stoppes). Ved meget grove overtrædelser kan skolen få en bøde eller blive meldt til politiet.

Kort om tilpasset tilsyn Vælger Arbejdstilsynet at komme igen på en skole, er det, fordi der ved screeningen er konstateret et antal forhold, der er enten åbenlyst ulovlige eller bør vurderes nærmere. Arbejdstilsynet har i juni 2007 oplyst, at 60–70 % af de besøgte institutioner udtages til tilpasset tilsyn.

Princippet er, at der ved et tilpasset tilsyn kun skal gennemgås de forhold, der ved screeningen udviste problemer (resten af skolen anses for at være ”screenet fri”). Opdages der alligevel problemer ved de ”fri-screenede” områder, skal disse dog inddrages.

Se mere om ”Tilpasset tilsyn” side 23.

11

Kort om reaktioner - herunder rådgivningspåbud Tidligere havde Arbejdstilsynet to slags rådgivningspåbud: problempåbud og periodepåbud. De er nu begge afskaffet.

Der er fra april 2007 følgende påbudsmuligheder: Forbud: Lovovertrædelser, hvor faren er overhængende og betydelig. Arbejdet skal stoppes.

Strakspåbud: Faren er så alvorlig, at den straks skal imødegås.

Påbud med frist: De (få) konstaterede problemer skal løses inden for fristen, og der meldes tilbage til Arbejdstilsynet.

Rådgivningspåbud: 1.

Rådgivningspåbud om komplekse og alvorlige overtrædelser: Gives, når det drejer sig om arbejdsmiljøproblemer, hvor det er vanskeligt at finde varige løsninger. Skolen pålægges at bruge en autoriseret rådgiver, der skal hjælpe med at finde en løsning og med at forebygge, at lignende arbejdsmiljøproblemer opstår i fremtiden, dvs. at rådgiveren skal hjælpe med at indarbejde løsningen i skolens APV. Der fastsættes en frist for efterkommelse. Rådgiveren skal skrive under på, at problemet er løst, og at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

12

SCREENING

2.

Rådgivningspåbud om mange overtrædelser: Gives, når Arbejdstilsynet har fundet fem eller flere overtrædelser på skolen. Skolen pålægges at bruge en autoriseret rådgiver, der skal hjælpe med at finde en løsning og med at forebygge, at lignende arbejdsmiljøproblemer gentager sig. Rådgiveren skal hjælpe med at indarbejde løsningen i skolens APV. Der fastsættes en frist for efterkommelse. Rådgiveren skal skrive under på, at problemet er løst, og at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

3.

Rådgivningspåbud om gentagne overtrædelser: Gives, når Arbejdstilsynet har givet 15 eller flere påbud inden for samme emne på en virksomhed, der har flere ”produktionssteder”. Dette påbud er ikke relevant for frie skoler.

4.

Rådgivningspåbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforhold (§ 21): Et ”§ 21-påbud” er et undersøgelsespåbud, som kan omfatte alle forhold (også det psykiske arbejdsmiljø) på skolen, som pålægger arbejdsgiveren – på baggrund af konkret mistanke – at lade foretage undersøgelser, prøver, besigtigelser, evt. ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der fastsættes en frist for efterkommelse.

Arbejdstilsynet oplyser i juni 2007, at den væsentligste årsag til en § 21-undersøgelse er, at kvaliteten af skolens APV vedr. det psykiske arbejdsmiljø ikke er god nok. Denne del af APV’en skal udgøre en opdateret viden om det psykiske arbejdsmiljø og relevante hand-

13

lingsplaner. Arbejdstilsynet konstaterer, at de sædvanligvis møder god vilje, men at kompetencerne til at følge op ofte ikke er til stede, og at handlingsplanerne ofte er alt for ukonkrete. Hertil kommer, at evalueringen af det, der sættes i gang, mangler kvalitet.

Rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø: Gives, når Arbejdstilsynet har en begrundet mistanke om, at der er problemer vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Kaldes også et ”§ 21-påbud”. Skolen pålægges at bruge en autoriseret rådgiver, så undersøgelserne udføres så kvalificeret som muligt. Hvis denne undersøgelse konstaterer problemer med det psykiske arbejdsmiljø, sendes redegørelsen til Arbejdstilsynet, der reagerer over for skolen (se nedenfor under ”Rapport om psykisk arbejdsmiljø).

Rapport om psykisk arbejdsmiljø med tilbud om procesvejledning: Når Arbejdstilsynet konstaterer et psykisk arbejdsmiljøproblem (enten på det tilpassede tilsyn eller gennem rådgiverens undersøgelse), udarbejder Arbejdstilsynet en rapport, som i realiteten er en høring om skolens vilje og/eller evne til at løse problemerne vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig med rapporten skal Arbejdstilsynet tilbyde skolen procesvejledning om, hvilke metoder og processer, skolen kan anvende i forbindelse med udarbejdelse af den forudsatte tids- og handlingsplan. Viser skolen vilje og evne til at løse egne problemer, kvitterer Arbejdstilsynet for løsningen, og der foretages ikke yderligere. Viser skolen ikke vilje og/eller evne til at løse problemerne, pålægges skolen brug af autoriseret rådgiver til at hjælpe med at finde løsninger.

14

SCREENING

Kort om smiley-ordningen Arbejdsmiljøreformen fokuserer fortsat meget på synlighed i arbejdsmiljøarbejdet. Som et element heri blev der i 2004 indført en smiley-ordning, som kendes fra bl.a. fødevareområdet.

Formålet er at synliggøre og offentliggøre virksomhedernes arbejdsmiljøindsats på en enkel måde, men også at give virksomhederne et incitament til at få løst sine arbejdsmiljøproblemer. Dette understøttes af, at alle smiley’er offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside – og der er i 2007-ændringerne givet mulighed for, at ministeren kan beslutte, at den enkelte virksomhed skal have pligt til at offentliggøre den tildelte smiley på egen hjemmeside.

Der har siden 2004 været et udtrykt ønske om, at de virksomheder (skoler), der blev screenet uden at der blev konstateret problematiske forhold, skulle kunne ”reklamere” med det positive arbejdsmiljø. Derfor er der med revisionen i 2007 indført nye kriterier m.v. for tildeling af smiley’er, således også en grøn for en screening uden påtaler.

Skoler, der screenes efter d. 1. april 2007, modtager en smiley med dato for screeningen. Farven viser screeningens udfald.

Grøn: Den grønne smiley tildeles skoler, der ikke har modtaget påbud eller andre afgørelser fra Arbejdstilsynet, og skoler, der efter en gul eller rød smiley nu ikke mere har udeståender med Arbejdstilsynet.

Gul: Får skolen et påbud med frist for opfyldelse, eller der udarbejdes en rapport om det psykiske arbejdsmiljø, udstyres skolen med en gul smiley, som skal figurere mindst seks måneder – eller mere, hvis problemet ikke er løst – på Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med en beskrivelse af problemets art.

Rød: Får skolen et rådgivningspåbud, udstyres skolen med en rød smiley, som skal figurere mindst seks måneder – eller mere, hvis problemet ikke er løst – på Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med en beskrivelse af problemets art.

15

»Et godt arbejdsmiljøarbejde, som forbedrer arbejdsmiljøet, vil ofte i sig selv formindske det sygefravær, der har forbindelse med arbejdet.«

Grøn smiley med kongekrone kan kun opnås, hvis skolen lader sig certificere efter meget præcise standarder og udført af en autoriseret certificeringsvirksomhed. En grøn smiley med kongekrone medfører, at virksomheden er fritaget for tilsyn fra Arbejdstilsynet.

De skoler, der er screenet før 1. april 2007, og som har modtaget ”et øje med en dato” som udtryk for positivt gennemført screening, må leve med dette symbol, indtil de screenes igen efter de nye retningslinjer.

Nye krav til arbejdspladsvurdering Det er et krav, at APV’en fokuserer endnu mere på forebyggelse. Heri ligger, at skolerne gennem APV-arbejdet i endnu højere grad skal søge at visionere sig frem til indsatser, som kan hindre et negativt arbejdsmiljø i at opstå. Dette gælder naturligvis skolens fysiske indretning, herunder de traditionelle forhold i forbindelse med indeklima, ventilation, støj, lys, ergonomi osv. Men det gælder også de mindre konkrete forhold som f.eks. arbejdsbelastning, stress, mobning/chikane,

16

SCREENING

samarbejde, kommunikation osv.

Et lysende eksempel på ”de mindre konkrete forhold” er årets arbejds- og fagfordeling. Når denne er overstået, hviler der en forpligtelse på sikkerhedsgruppen til at vurdere, om arbejdet nu synes fordelt på en måde, så alle ”kan bære de udleverede byrder” under ”hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger” (citat fra bekendtgørelsen om arbejdets udførelse).

Sygefravær skal også indgå i APV’en. Sikkerhedsorganisationen skal vurdere de forhold i arbejdsmiljøet, som kan føre til sygefravær. Der er flere årsager til, at det anses for betydningsfuldt at forholde sig til sygefravær på en skole. De menneskelige hensyn vejer tungt, idet det må slås fast, at ingen skal blive syge på grund af arbejdsmiljøforhold på skolen. Ligeledes er det en kendsgerning, at sygefravær kan føre til udstødelse fra arbejdsmarkedet. Pædagogiske hensyn er også relevante at inddrage, når det drejer sig om undervisning og børn. Der er imidlertid også økonomiske hensyn i spil, såvel for skolen som for samfundet.

Det forstærkede fokus, der med revisionen pr. 1. april 2007 sættes på det psykiske arbejdsmiljø, vil også smitte af på de forpligtelser, skolen pålægges i relation til APV’ens forebyggende effekt.

Det er vigtigt at fastslå, at udgangspunktet er skolens sygefravær som sådan. Det er derimod ikke individuelle personers sygefravær, sikkerhedsorganisationen skal opstille handleplaner for, men forhold i arbejdsmiljøet, der skal tages stilling til.

Et godt arbejdsmiljøarbejde, som forbedrer arbejdsmiljøet, vil ofte i sig selv formindske det sygefravær, der har forbindelse med arbejdet.

Arbejdstilsynet har udgivet vejledende information om sygefravær og arbejdsmiljø.

17

Nye krav til screeningsindsatsen vedr. psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø er kommet meget i fokus de senere år. Blandt mange andre ønsker også politikerne psykisk arbejdsmiljø placeret højere på dagsordenen på danske virksomheder, herunder skoler. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er i sig selv uacceptabelt, men har også ofte store konsekvenser for sygefravær og udstødelse.

Specielt skoleverdenen har efterspurgt en grundigere screeningsindsats vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Efter 1. april 2007 ”screenes der igennem”, og det bliver en forpligtelse for Arbejdstilsynet at medtage det psykiske arbejdsmiljø ved samtlige screeninger.

Til dette formål har Arbejdstilsynet udviklet en række værktøjer (afklaringsværktøj, spørgeguide, revision af arbejdsmiljøguides osv., som omtales under ”Hjælpematerialer” side 28).

Det psykiske arbejdsmiljø kan jo kun i sjældne situationer direkte iagttages. Derfor vil den tilsynsførende indlede samtaler med en eller flere medarbejdere på skolen, med sikkerhedsorganisationen, evt. bede om gruppesamtaler, aflægge besøg i undervisningstiden, på lærerværelset i pauserne osv.

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan være anledning til, at skolen selv skal lade autoriserede rådgivere foretage nærmere undersøgelser (§ 21-undersøgelser), og der kan afgives påbud vedr. det psykiske arbejdsmiljø.

Frie Skolers Lærerforening anbefaler skolerne at opfatte denne mere omfattende screening af det psykiske arbejdsmiljø som en kærkommen mulighed for at få drøftet evt. problemstillinger, som har medført eller kan medføre sygdom, fravær, nedsat arbejdsog livskvalitet, samarbejdsproblemer m.v. Samtalerne med Arbejdstilsynet rummer mu-

18

SCREENING

lighed for skolen til at revidere eller etablere et forebyggende beredskab, så man kan hindre et dårligt psykisk arbejdsmiljø i at opstå – til gavn for den enkelte ansatte og for skolen og skolens undervisning.

»Samtalerne med Arbejdstilsynet rummer mulighed for skolen til at revidere eller etablere et forebyggende beredskab, så man kan hindre et dårligt psykisk arbejdsmiljø i at opstå – til gavn for den enkelte ansatte og for skolen og skolens undervisning.«

19

Når så Arbejdstilsynet kommer på screeningsbesøg …

• Hvem vil de spørge efter?

• Hvordan vil de bevæge sig rundt på skolen?

• Hvordan vil de afslutte besøget?

• Hvordan kan vi forberede os?

• Hvordan kan vi få hjælp udefra?

Hvem vil Arbejdstilsynet spørge efter?

Arbejdstilsynet kommer uanmeldt på skolen. Arbejdstilsynet kan som myndighed ikke hindres adgang til skolen. Forsøges dette, vil Arbejdstilsynet tilkalde politiet.

Som udgangspunkt vil Arbejdstilsynet spørge efter sikkerhedsgruppen (arbejdsleder og sikkerhedsrepræsentant) for sammen med disse to eller blot den ene, hvis den anden er fraværende, at gå rundt på skolen. Hvis ingen fra sikkerhedsgruppen kan træffes, gennemføres screeningen alligevel. Så vil den tilsynsførende selv forsøge at vurdere skolen. Kan man ikke skaffe sig et tilstrækkeligt grundlag til bedømmelsen, arrangeres der et tilpasset tilsyn (se side 23).

Inden rundgangen på skolen holder den tilsynsførende oftest et møde med sikkerhedsgruppen. På dette møde vurderer Arbejdstilsynet skolens indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø – altså viljen og evnen til at handle arbejdsmiljømæssigt, og der tages evt. hul på samtalen om det psykiske arbejdsmiljø. Desuden vil Arbejdstilsynet spørge til en række formelle forhold, som alle på skolen skal have kendskab til, fx skolens APV, organisering af sikkerhedsarbejdet, sikkerhedsgruppens uddannelse. De vil spørge til, om sikkerhedsarbej

20

SCREENING

det faktisk fungerer i det daglige arbejde på skolen. (Om det nærmere indhold i APV’en, se bilag 1).

Arbejdstilsynet udleverer en folder med titlen ”Arbejdstilsynet kommer på besøg”.

Holdes der ikke møde, sker vurderingen under rundgangen.

De ansatte vil på forskellige måder få mulighed for at give udtryk for deres opfattelse af forholdene. Den tilsynsførende har pligt til at tage udgangspunkt i den arbejdsmiljøvejviser (nr. 48. www.at.dk), der gælder for undervisningsområdet.

Samtidig fokuseres der på de fire højt prioriterede områder – ulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj samt muskel- og skeletbesvær (kan på frie skoler forekomme for rengørings-, køkken- og teknisk servicemedarbejdere). Arbejdsmiljøvejviserne og øvrigt Arbejdstilsynsmateriale skal sikre, at bl.a. det psykiske arbejdsmiljø bliver vurderet.

»Er dette en god, forsvarlig, sikker og sund arbejdsplads, eller er der forhold, som tyder på det modsatte? Skal der udstedes påbud eller skal skolen udtages til et tilpasset tilsyn?«

21

Hvordan vil Arbejdstilsynet bevæge sig rundt på skolen?

»Hvis der er enkelte forhold på skolen, som ikke har været i orden, vil skolen få besked herom, få tildelt en tidsfrist til løsning af problemerne med tilbagemeldingspligt, og senere vil skolen få tildelt en gul smiley.«

22

SCREENING

Der eksisterer ikke kun én bestemt procedure, som Arbejdstilsynet vil anvende ved rundgangen på skoler. Den tilsynsførende skal starte med at få et overblik over hele skolen, dvs. alle arbejdsfunktioner på skolen. Den tilsynsførende vil formentligt bede om at se potentielle risikozoner. Det kan f.eks. være sløjdværkstedet, fysik- og kemilokalet, hjemkundskabs- og billedkunstlokalet, gymnastiksalen, rengøringsafdelingen, evt. køkkenafdelingen.

Undervejs vil den tilsynsførende vurdere gangarealer, støjniveau, rengøringsstandard, indeklima, evt. vandskader, gulvbelægninger, hygiejniske forhold osv. Hertil kommer, at den tilsynsførende vil samtale med de ansatte, der tilfældigt mødes på rundgangen, lytte til ”stemningen”, fornemme ”lugten i bageriet” osv. Rundgangen danner grundlag for den tilsynsførendes opfattelse af skolens niveau for egenindsats (evne og vilje).

Den tilsynsførende danner sig altså et grundlag for vurderingen: Er dette en god, forsvarlig, sikker og sund arbejdsplads, eller er der forhold, som tyder på det modsatte? Skal der udstedes påbud, eller skal skolen udtages til et tilpasset tilsyn?

Hvordan vil Arbejdstilsynet afslutte besøget?

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at de formelle forhold er i orden, og at den tilsynsførende i øvrigt ikke er stødt på problematiske forhold ved rundgangen, siger Arbejdstilsynet pænt ”tak for i dag”, og skolen vil siden hen få tilsendt en grøn smiley, som signalerer, at screeningen er gennemført uden bemærkninger. Herefter vil der sikkert gå nogen tid, inden Arbejdstilsynet igen melder sig på skolen.

Hvis der er enkelte forhold på skolen, som ikke har været i orden, fx. APV, dannelse af sikkerhedsorganisation, uddannelse af sikkerhedsgruppen, vil skolen få besked herom, få tildelt en tidsfrist til løsning af problemerne med tilbagemeldingspligt, og senere vil skolen få tildelt en gul smiley.

Tilpasset tilsyn Hvis screeningen ender med, at skolen udtages til tilpasset tilsyn, vil skolen ikke modtage påbud (medmindre der er tale om strakspåbud eller forbud – altså meget alvorlige forhold) i forbindelse med screeningen. I stedet vil skolen mundtligt få at vide, hvilke forhold der danner grundlag for udtagelsen til tilpasset tilsyn, og modtage en besøgsrapport. Man kan evt. aftale tid for det tilpassede tilsyn. Gør man ikke det, fastsætter Arbejdstilsynet tidspunktet.

Tilpasset tilsyn udgør sammen med screeningen en helhedsorienteret og systematisk gennemgang af skolens egen indsats for at forebygge arbejdsmiljøproblemer og en vurdering af, hvordan skolens arbejdsmiljø faktisk er.

Det tilpassede tilsyn tager udgangspunkt i de problemstillinger og forhold, som blev konstateret ved screeningen, dog skal den tilsynsførende reagere på forhold, som vurderes som farlige eller usikre, men som ikke blev opdaget ved screeningen. Arbejdstilsynet tager kontakt til

23

sikkerhedsgruppen, afholder evt. et indledende møde med gruppen og fortæller om, hvordan tilsynet vil blive gennemført. Mødet vil med stor sikkerhed blive afholdt, hvis det psykiske arbejdsmiljø har været anledning til det tilpassede tilsyn. Arbejdstilsynet kontakter sandsynligvis også nogle af de ansatte på skolen, særligt hvis det psykiske arbejdsmiljø er involveret.

Når Arbejdstilsynet ved et tilpasset tilsyn har gennemgået de konstaterede problemer, skolens egenindsats og dens arbejdsmiljø, foretages en samlet vurdering af resultaterne, og skolen modtager en samlet besøgsrapport. Denne indeholder forskellige påbud (se om rådgivningspåbud side 11), en beskrivelse af problemer, som skal indarbejdes i APV’en eller skal forbedres, og en besked om at melde tilbage til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet skal sikre sig, at såvel ledelsen som de ansatte modtager meddelelse om resultatet af det tilpassede tilsyn.

Skolen modtager besked på, hvilke farve smiley der bliver udløst af tilsynet.

Arbejdstilsynets afgørelse er omfattet af skolens ret til at anke afgørelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Hvordan kan skolen forberede sig?

Screeningsbesøget repræsenterer en positiv mulighed for kontakt til og dialog med myndigheden, Arbejdstilsynet. Herigennem får skolen mulighed for at få vurderet, om den indsats, som skolen udfører for det sikre og sunde arbejdsmiljø, er relevant, realistisk og tilstrækkelig.

Besøget er altså ikke som en eksamen, hvor man ”kun lige skal bestå” – eller agere med frygt for, at Arbejdstilsynet skal opdage noget, som man ellers havde forsøgt at gemme væk.

Det er ikke omfattende og vanskeligt i at bringe de formelle forhold i orden. Naturligvis

24

SCREENING

kan det tage tid, hvis APV’en slet ikke eksisterer. Skolen bør dog betragte den tid, der medgår til udarbejdelse af APV’en – og den proces, der medfølger – som en god investering. Efterfølgende bliver revisionen af APV’en, hvori alle ansatte skal inddrages, meget mere overskuelig, såvel i tidsforbrug som i indhold.

Det er en god idé, at man – i et fællesskab af alle ansatte – drøfter evt. ”problemområder”/risikozoner på skolen, som man gerne vil have Arbejdstilsynets vurdering af – og selvfølgelig skal man inden besøget søge at indrette forholdene efter reglerne, så der ikke udløses påbud.

Skolen bør sikre, at alle ansatte er orienteret om det forestående besøg af myndigheden. Dette er specielt vigtigt, fordi Arbejdstilsynet ved sit besøg måske ikke træffer sikkerhedsgruppens medlemmer og derfor henvender sig til dem, de møder. Man kender naturligvis ikke tidspunktet, men en drøftelse med de ansatte ”i tide” er et godt beredskab.

I denne orientering skal indgå en grundig gennemgang af APV’ens indhold, og særligt skal handlingsplanen være kendt af de ansatte. Den del af APV’en, der handler om det psykiske arbejdsmiljø, er naturligvis særlig vigtig på en skole. De ansatte skal kende til, hvordan APV’en er udarbejdet, og de bør kunne gøre rede for deres egen

»Det er en god idé, at man – i et fællesskab af alle ansatte – drøfter evt. ”problemområder”/risikozoner på skolen, som man gerne vil have Arbejdstilsynets vurdering af – og selvfølgelig skal man inden besøget søge at indrette forholdene efter reglerne, så der ikke udløses påbud.«

25

involvering i processen.

Særlige beskyttelsesforanstaltninger på skolen og fx særlige bestemmelser om brandforhold på skolen skal være kendt af alle (varslingssignaler, pligter i tilfælde af ildløs (f.eks. over for eleverne), evakueringsplaner m.m.).

Skolen bør altså foranstalte en proces, der giver et samlet overblik over forholdene vedr. arbejdsmiljøet på skolen, udbygge informations- og vidensniveauet hos de ansatte, sikre sig en samlet plan over de forhold og emner, som skolen ønsker at præsentere for Arbejdstilsynet – og bruge anledningen til – om nødvendigt – at revitalisere sikkerhedsorganisationen, drøfte, hvordan samarbejdet i sikkerhedsgruppen er tilrettelagt og udføres, om evt. sikkerhedsudvalg udfører sine opgaver og pligter.

Alt sammen for med sindsro at kunne møde Arbejdstilsynet – og undgå dyre påbud.

26

SCREENING

Hvordan kan skolen få hjælp udefra?

En god idé kan være at engagere et autoriseret BST-firma (søg på internettet under bedriftssundhedstjeneste) til at foretage en gennemgang af ”alt det synlige”. Det koster skolen noget, men yder også en god sikkerhed.

Men der er også hjælp at hente på internettet, idet der to steder kan findes forslag til skolens forberedelse forud for et screeningsbesøg. Skolen kan teste sig på en række spørgsmål, som giver skolen et indtryk af mulighederne for at blive positivt vurderet og undgå påbud: Arbejdstilsynet: www.at.dk På denne hjemmeside er der meget mere om såvel arbejdsmiljøreformen som revisionen i 2007.

SAT (Statens Arbejdsmiljø Tjek), som er udarbejdet i fællesskab mellem statens arbejdsgiver (Personalestyrelsen) og de ansattes forhandlingsfællesskab (CFU): www.cfunet.dk eller www.perst.dk Desuden findes på www.fslnet.dk et kortlægningsværkstøj til udarbejdelse af skolens APV.

27

Forkortelsesliste: APV BAR BST FSL SFO

arbejdspladsvurdering Branchearbejdsmiljøråd bedriftssundhedstjeneste Frie Skolers Lærerforening skolefritidsordning

Hjælpematerialer: Arbejdsmiljøvejvisere Screening Tilpasset tilsyn

www.at.dk/sw5451.asp www.at.dk/sw13468.asp www.at.dk/sw5470.asp

Spørgeguide psykisk arbejdsmiljø: http://www.at.dk/graphics/at/03-Tilsyn/03-Tilpasset-tilsyn/Sporgeguides/Sporgeguide-Undervisning-elever.pdf Afklaringsværktøj ved mistanke om problemer inden for psykisk arbejdsmiljø: http://www.at.dk/graphics/at/03-Tilsyn/02-Screening/Afklaringsvaerktoej-2007/Afklaringsvaerktoj-psykisk.pdf

28

SCREENING

BILAG 1: Arbejdspladsvurderingen (APV) • Der skal være en skriftlig APV, og den skal være let tilgængelig for medarbejderne.

• Det skal kunne dokumenteres, hvordan de ansatte har været inddraget.

• APV’en skal have forholdt sig til de væsentligste problemer i branchen (dvs. undervisning, andet skolearbejde og SFO i grundskolen) herunder: Psykisk arbejdsmiljø, fx arbejdsmængde, tidspres, modstridende krav og rollekonflikter, chikane og mobning, arbejde med mennesker med svære personlige eller sociale problemer, risiko for chokerende begivenheder, vold og trusler.

Støj (både høreskadende og ikke høreskadende), fx fysiske forhold, akustik, uro, støj udefra.

Indeklima, fx høj/lav temperatur, træk, stærkt solindfald, lys- og lydforhold, snavs, ubehagelig lugt, fugt, skimmelsvampe, dårlig bygningsvedligeholdelse.

• Sygefravær skal være med i APV’en (kravet har været gældende fra den 1. januar 2005).

• Der skal foreligge lister over de kemikalier, der forefindes på skolen, og som er klassificeret og mærket: sundhedsfarlig.

• For alle beskrevne problemstillinger skal der være udarbejdet en handlings- og tidsplan, ligesom en ansvarlig for løsningen af de konstaterede problemer skal være udpeget.

Sikkerhedsorganisationen • Der skal være oprettet en sikkerhedsorganisation efter de gældende regler.

• Den øverste leder er formand for sikkerhedsorganisationen.

• Skriftligt materiale, der vedrører sikkerhedsorganisationen, skal være let tilgængeligt for medarbejderne.

29

• Sikkerhedsgruppens medlemmer skal have gennemført eller være tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen.

• Sikkerhedsorganisationen skal gennemføre systematisk og regelmæssig gennemgang af arbejdsmiljøet.

• Ved planlægning af arbejdet på skolen, ved indkøb og ved indretning mv. skal der være taget højde for arbejdsmiljøforhold.

• Ulykker skal undersøges og analyseres, og der skal ske en opfølgning.

• På samme måde skal såkaldte ”tæt på/nær ved ulykker” undersøges, analyseres og opfølges.

Oplæring, instruktion, kontrol, brugsanvisninger og eftersyn • Der skal gives oplæring til jobbet og instruktion i brug af tekniske hjælpemidler.

• Der skal være udarbejdet instrukser ved risikofyldte arbejdsopgaver.

• Der skal føres kontrol med, at arbejdet, arbejdsprocesser og –metoder er tilrettelagt og bliver udført fuldt forsvarligt.

• Ved kemikalier, der er klassificeret og mærket: sundhedsfarlig, skal der foreligge arbejdspladsbrugsanvisninger på dansk.

• Der skal være brugsanvisninger på dansk ved maskiner, havetraktorer, græsslåmaskiner mv.

• Der skal være udført lovpligtigt eftersyn af el-værktøj, og det skal være dokumenteret.

• Der skal være udført lovpligtigt eftersyn på anlæg til nød- og panikbelysning mv., og det skal være dokumenteret.

30

SCREENING

WWW.FSLNET.DK

www.fslnet.dk

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

32

SCREENING