Velkommen til..

Indhold

4 Velkommen til en succes De frie skoler og deres fagforening, Frie Skolers Lærerforening (FSL), har udviklet sig parallelt

6 En RoF-guide til de frie skoler

4

Lær, hvordan du klarer dig bedst på de frie skoler.

8 FLS-medlemmer får den bedste rådgivning Frie Skolers Lærerforening (FSL) er landets bedste, når det kommer til rådgivning.

10 En god skole er et ­fælles projekt På Broby Fri- og Sportsefterskole arbejder ledelsen og lærerne sammen om at udvikle den bedste skole.

12 FSL spiller flere roller En fagforening som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har mange opgaver og roller.

10

14 Mød de otte kredsformænd De er kredsformænd. Men også lærere med helt almindelige skemaer og mere eller mindre almindelige hobbyer.

16 Lisbeth Poulsen mødte en juridisk engel Da skolen gik konkurs, var Lisbeth Poulsen glad for, at Inge-Marie Huusmann Pedersen havde styr på paragraffer og papirer.

18 Idealet skal bruges og diskuteres FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, fortæller, hvorfor det er så vigtigt at gøre sig ideale forestillinger om læreren på de frie skoler.

21 Tjek lige din lønseddel Det kan være en god ide at holde øje med den lønseddel, du får.

22 En særlig fagidentitet­ kræver en særlig ­fagforening Der er brug for os, for vi kan noget helt særligt, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup.

24 Sussie Stage brugte livlinen Når det bliver svært, skal man ikke stå alene. Det lærte Sussie Stage.

26 ”Arbejdstiden ­sejler, hvis vi ikke bruger ­LærerLog” Du skal glæde dig over dit nye arbejde.

Men du skal også passe på dig selv.

LærerLog giver dig overblik og ro.

”Velkommen til …” er lavet af Frie Skolers Lærerforening (FSL) i sommeren 2015. Magasinet uddeles til nye lærere på de frie skoler.

REDAKTØR MIKKEL HVID.

16 2

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

TRYK OG LAYOUT: VAHLE+NIKOLAISEN OMSLAG: MALENE RAUHE

Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov.

Du kan kontakte sekretariatet på telefon 87469110 mail fsl@fsl.dk

VELKOMMEN

Kære nye på de frie skoler Hjerteligt tillykke med dit nye job som lærer eller børnehaveklasseleder på en fri skole.

Rigtigt mange af os, som har været ansat på det frie skoleområde i årevis, elsker at arbejde her. Jeg håber, at du også vil blive rigtig glad for dit valg.

Det blad, som du sidder med i hånden, er tænkt som din miniguide til det frie skoleområde. Men det forklarer også, hvorfor du i forbindelse med din nye ansættelse bør melde dig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

FSL er den overenskomstbærende fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde.

Det er os, der forhandler løn, ansættelsesforhold, pension, barsel, omsorgsdage, kompetencemidler og meget mere. Og det er os, som kan hjælpe dig, hvis du skulle være så uheldig at komme i en eller anden form for klemme i forbindelse med din ansættelse.

Vi er lige præcis så stærk en organisation, som du og vi andre i foreningen gør os til.

Fællesskabet er kun stærkt, hvis vi står sammen om det. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores fælles forening, hvor vi fokuserer på at udvikle og forbedre arbejdsforholdene for alle medlemmer af foreningen.

Sammen gør vi godt lærerarbejde muligt.

Foto Martin Dam Kristensen

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

3

VORES VERDEN

FSL er foreningen for lærerne på de frie skoler

I

følge den danske model aftales vilkårene mellem arbejdsmarkedets parter, og på det frie skoleområde er parterne Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Finansministeriet.

FSL er den eneste forening, som kan forhandle dine vilkår, og som kan rejse sager og hjælpe dig, hvis du kommer i klemme. Men FSL gør meget andet end at redde kastanjer ud af ilden.

FSL er 7600 kolleger, som arbejder for at gøre det gode lærerarbejde muligt.

FSL er et lokalt fællesskab, som på din skole diskuterer og bidrager til at udvikle skolens professionsforestilling, arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene. Fordi vi ved, at gode skoler kræver gode arbejdsbetingelser.

FSL er et netværk af kolleger, som du kan snakke med og få råd fra.

FSL er et samlingspunkt, som lokalt og centralt diskuterer, hvor meget forberedelsestid der skal til for at lave god undervisning, hvordan timerne kan tilrettelægges, og hvordan man på de frie skoler tackler udfordringerne med meget ressourcekrævende elever.

FSL er stedet, hvor du får hjælp, støtte og coaching på de ting, som kan være svære: dialogen med din leder om årets arbejdsopgaver eller din tidsregistrering.

FSL er talerøret for professionsidealet og lærerarbejdet på de frie skoler.

FSL findes, fordi det ikke altid er rart at stå alene.

Du melder dig ind på www.fsl.dk.

Hvis du kommer fra folkeskolen og står som medlem af Danmarks Lærerforening, skal du bede dem om at overføre dig til FSL.

Du kommer til en succes De frie skoler har medvind – men ikke altid økonomisk

S

om nyansat på en fri skole stempler du ind på et hold, som har succes. Det går godt på det frie skoleområde, både når man ser på antallet af skoler og antallet af elever.

Siden Christen Kold i 1852 etablerede den første frie grundskole – friskolen i Dalby (ved Kerteminde) – og hans elev, Anders Poulsen, i 1879 grundlagde Galtrup Efterskole på Mors, er der poppet nye skoler op på Danmarkskortet. I 2014 var der 555 frie grundskoler og 253 efterskoler – i år er tallene nærmere 575 frie grundskoler og 255 efterskoler. Til gengæld er antallet af folkeskoler faldet faldet fra 1671 i år 2000 til 1313 i 2014.

Også når man kigger på elevtallet, er de frie skoler en succeshistorie. Fra 2009 til 2014 steg elevtallet på de frie grundskoler med 13 procent, mens efterskolernes elevtal voksede med en lille procent. I den samme periode faldt folkeskolens elevtal 3,2 procent.

Men hvis man kigger i skolernes regnskaber, peger pilen den modsatte vej. Staten har skåret i tilskuddet til de frie skoler.

Mange af skolerne klarer sig stadig flot, men der er også hvert år skoler, som drejer nøglen rundt og går konkurs. MHV

4

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Folkeskoler

Frie grundskoler

Efterskoler

2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 0 0

0 20

01 002 003 004 005 006 007 008 009 010 201 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20

12 013 014 2 20 2

1919 Den første fagforening for lærere på det frie skoleområde – De Private Provinsrealskolers Lærerforening (DPPRL) – opstår, efter at lærerne bryder med arbejdsgivernes skoleorganisation.

Foreningen har otte medlemmer.

1923 Foreningen skifter navn til Den Private Realskoles Lærerforening (DPRL).

1947 Den nye tilskudslov sikrer lærerne på de

frie skole en løn, som svarer til folkeskolelærernes.

1961 De københavnske realskolelærere og

lærerne ved realkurserne optages i DPRL, som nu er landsdækkende.

1969 Den nye tilskudslov og tjenestemandsreformen åbner for, at DPRL kan forhandle overenskomster med staten. Foreningen har 1421 medlemmer.

1975 Efterskolernes Lærerforening (EL)

etableres. Foreningen, som det første år har 173 medlemmer, har tætte bånd til skoleforeningen, Foreningen for Frie Ungdoms- og Efterskoler.

1954 Skolebestyrerne og lærerforeningen indgår overenskomst.

1974 Lærerne på lilleskolerne, de katolske sko-

ler, de tyske mindretalsskoler, de kristne skoler og friskolerne optages i DPRL, som skifter navn til Frie Grundskolers Lærerforening (FGL). Foreningen har nu 1832 medlemmer.

1981 Efterskolernes Lærerforening organiserer nu over halvdelen af efterskolelærerne og indgår sin første aftale med Undervisningsministeriet.

1992 FGL indgår en aftale med staten, som be-

tyder, at lærerne på de frie skoler ikke længere har samme arbejdstidsregler som lærerne i folkeskolen.

1995 FGL indgår overenskomst med staten

og har for første gang selvstændig forhandlingskompetence (via Lærernes Centralorganisation).

Foreningen har 3749 medlemmer.

2013 Lærerne på de frie skoler bliver lockoutet

af modparten, Moderniseringsstyrelsen (MOS). Efter fire ugers lockout griber S-R-SF-regeringen ind.

Med lockout-loven – Lov 409 – får lærerne på de frie skoler samme arbejdstidsregler som lærerne i folkeskolen.

1984 Efterskolernes Lærerforening har nu 1095 medlemmer.

2006 Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og

Efterskolernes Lærerforening (EL) fusionerer og danner Frie Skolers Lærerforening (FSL). Foreningen har 8100 medlemmer – 5400 fra FGL og 2700 fra EL.

2013 Skolelederne, som hidtil har været med

i FSL, får en aftale om, at FSL vil arbejde for, at de kan løsrive sig og danne en selvstændig forening, Frie Skolers Ledere. FGL har 9800 medlemmer (inklusive lederne).

2015 Frie Skolers Lærerforening og Moder(Kilde: Arne Pedersen: En fagforeningshistorie – Frie Skolers Lærerforening.

Og EL 25 år – et jubilæumsskrift fra Efterskolernes Lærerforening).

niseringsstyrelsen indgår en ny overenskomst.

Foreningen har nu 9411 medlemmer.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

5

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

En RoF-guide til de frie skoler* De frie skoleområde er et specielt område, og som ny er der nogle ting, du skal være opmærksom på

DET ER DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Som ny har du sikkert mange spørgsmål, og der er masser af ting, man kan være i tvivl om. Så brug din tillidsrepræsentant.

Tillidsrepræsentanten er uddannet af FSL og kan svare på mange af dine spørgsmål. Og hvis han eller hun ikke har svaret, henviser han dig til den konsulent hos FSL, som har det.

Tillidsrepræsentanten er en central brik i den danske model, men frem for alt er en, du kan have tillid til, en du kan spørge og få hjælp fra. Så spørg din tillidsrepræsentant.

du arbejder på en efterskole og har en tjenestebolig, skal det fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis der er noget, du er utryg ved, så kontakt din tillidsrepræsentant eller FSL.

FÅ STYR PÅ LØNNEN Lønnen på de frie skoler er ofte lavere end lønnen i folkeskolen.

Lønnen består af to dele – en centralt aftalt løn, som afhænger af, hvor skolen ligger (stedtillæg) og din ancien-

HUSK LOYALITETEN Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning og skolens ledelse. Kravet om loyalitet er større end i folkeskolen og på de fleste andre arbejdspladser, og det er vigtigt, at du er opmærksom på det.

Vær opmærksom på, hvilken form for og grad af loyalitet som din skole kræver.

Tal eventuelt med din tillidsrepræsentant.

TJEK DIN ANSÆTTELSE Senest en måned efter at du er blevet ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Læs den grundigt, og tjek, at beskrivelsen svarer til det, I aftalte ved ansættelsessamtalen. Fuld tid eller deltid? Særlige forhold?

Er du ansat med prøvetid, må den maksimalt være på tre måneder. Hvis

Illustration Niels Poulsen

6

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

nitet (indplacering på lønskalaen), og en decentral løn, som aftales mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant. Sørg for, at du bliver indplaceret det rigtige sted i anciennitetsforløbet. Og bed din skoleleder om en kopi af skolens lønpolitik og af den lokale lønaftale. Og spørg, hvor meget I får i decentral løn, og hvordan jeres løn er i forhold til folkeskolens.

Hvis du er ansat på en grundskole, skal du have undervisningstillæg fra den første undervisningstime. Som efterskolelærer får du tillægget fra time 640. Til gengæld får du et kostskoletillæg.

Husk, at du ikke selv kan forhandle din løn. Det gør skolens tillidsrepræsentant.

Det er vigtigt at huske, at opgaveoversigten ikke er et bindende tilsagn om, hvordan dit skoleår kommer til at se ud. Skolens ledelse har ret til at ændre i oversigten. De kan lægge flere opgaver ind, de kan tage opgaver ud eller ændre i opgaverne. Men – og det er afgørende – du har kun de cirka 1680 timer til at udføre opgaverne. Hvis du kan se, at det ikke er muligt at løse alle opgaverne med de timer, du har til rådighed, skal du hurtigst muligt kontakte skolens leder, som så må hjælpe dig med at prioritere. Du kan også tage en indledende snak med din tillidsrepræsentant.

Det er en rigtig god ide, at du bruger FSL’s LærerLog (se side 26), som hjælper dig med at holde styr på din arbejdstid.

DU SKAL OGSÅ HAVE FRI LÆRER, KEND DINE ARBEJDSOPGAVER Hvis du er fuldtidsansat, har du cirka 1680 arbejdstimer på et år. Og i løbet af de 1680 timer forventes det, at du løser en række opgaver.

Inden skoleåret starter, skal du have en såkaldt opgaveoversigt. Oversigten beskriver de opgaver, som skolen ønsker, at du løser. Og du og din leder skal have en dialog om opgaverne og skolens forventninger til din løsning.

I den nye overenskomst blev der vedtaget et papir, som beskriver god arbejdsgiveradfærd. Ifølge papiret bør dialogen og beskrivelsen sikre, at det er tydeligt for dig, hvilke opgaver du skal løse, hvor meget tid du har til dem, og hvilken kvalitet skolen forventer af dit arbejde.

Som lærer har du lige så meget ferie som alle andre lønmodtagere, men der findes særlige regler om feriens placering.

Spørg skolens leder eller din tillidsrepræsentant, hvornår I holder ferie på skolen. Hvis du er nyuddannet eller kommer fra et andet område, kan du være nødt til at afvikle ferie, hvis din nye skole har lukket en eller to uger i august. Spørg også, hvordan skolen håndterer de særlige feriedage.

TO MÅDER AT ARBEJDE PÅ Mange lærere på de frie skoler kan selv vælge, hvor og hvornår de vil forberede sig, rette opgaver osv. Når undervisningen og andre skemalagte aktiviteter er slut, er de selv herrer over deres tid.

Ganske få lærere har det, som kaldes fuld tilstedeværelse.

Det betyder, at de skal være på skolen alle 1680 timer. De skal også forberede sig på skolen.

Hvis du er en af dem, som selv administrerer din arbejdstid, bør du hurtigst muligt få fat i LærerLog – FSL’s app, som hjælper medlemmer med at holde styr på arbejdstiden.

LærerLog giver dig overblik over din arbejdstid og holder styr på, at du ikke arbejder mere, end du skal.

* RoF står for Rådgivning og Forhandling, og det er den afdeling i Frie Skolers Lærerforening (FSL), som tager sig af overenskomstspørgsmål som for eksempel løn- og arbejdsvilkår

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

7

BENCHMARKING Af Jesper Fjeldsted · jfc@fsl.dk

Lønforhold

FSL-medlemmer får den bedste rådgivning – hvis de selv skal sige det Foreningens konsulenter har højt specialiseret viden om arbejdsforholdene på de frie skoler, og foreningens rådgivning blev i 2015 kåret som Danmarks bedste – af medlemmerne selv

P

asser beløbene på min lønseddel?

Hvad skal jeg gøre, når stressen kommer snigende? Hvad sker der, hvis skolen går konkurs? Det er spørgsmål, du kan komme til at stå med som lærer på en fri skole. Men som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) står du aldrig alene med dem.

På foreningens sekretariat i Risskov, Aarhus, har 17 konsulenter deres daglige gang. De rådgiver lærere, fører lærernes sager over for skolerne og de tager sagerne videre i det arbejdsretslige system,

8

hvis det er nødvendigt. Og spørger man lærerne, er FSL’s medlemsrådgivning til et 12-tal.

FSL ER BEST PRACTICE Faktisk viser en undersøgelse, som MSI Research har gennemført blandt FSL’s medlemmer, at FSL er den bedste fagforening, når det kommer til medlemsrådgivning, fortæller MSI-direktør Jacob Stammer Larsen: »Det er et rigtig flot resultat, ingen tvivl om det. Og det viser, at FSL har

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Arbejdstid

taget nogle helt rigtige beslutninger – ikke mindst, fordi FSL leverer det flotte resultat på et tidspunkt, hvor foreningen har været presset af lærerlockouten og de økonomiske konsekvenser, den har haft«.

MSI Research har undersøgt over 50 foreninger – heriblandt en række LO- og FTF-fagforeninger – og det er i det fine og stærke selskab, at FSL tager førstepladsen i disciplinen medlemsrådgivning.

SPECIALVIDEN ER TRYLLEDRIKKEN Formand for FSL Uffe Rostrup er meget

Arbejdsforhold

tilfreds med medlemmernes vurdering af den hjælp, de får af foreningens faglige konsulenter. Han tror, at foreningen kan takke specialiseringen for det flotte resultat: »Vi dækker et meget lille område – nemlig de frie skoler – og det betyder, at vi er eksperter. Der er ingen andre, der kender lovgivningen og vilkårene på skolerne så godt, som vi, og derfor scorer vi højt på individuel rådgivning«, siger han.

Råd & vejledning

KUN FOR MEDLEMMER Frie Skolers Lærerforening er en medlemsforening, og kun medlemmer kan få hjælp fra foreningens konsulenter og fra tillidsrepræsentanterne, og kun som medlem kan du være med i det faglige fællesskab, som FSL også er. Meld dig ind på www.fsl.dk

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

9

XXX SKOLEUDVIKLING

Foto Alex Tran

Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

En god skole er et fælles projekt Et tæt samarbejde mellem lærernes tillidsrepræsentant og skolens ledelse skal sikre en unik skole og en fantastisk arbejdsplads

B

roby Fri- og Sportsefterskole vil være en af landets allerbedste skoler. En skole med en friskole-afdeling, hvor børnene er så glade for at være og lære, at de bliver der, efter at den sidste time er slut. Med en efterskoleafdeling, hvor usikre unge mennesker udvikler sig sammen og i et trygt samvær med tydelige og nærværende voksne. En

10

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

skole med et godt og inspirerende arbejdsmiljø for de dygtige og engagerede lærere. Og en skole, som matcher folkeskolens lønniveau.

Sådan opsummerer skolens leder, Anders Sørensen, visionen. Men at blive sådan en skole – det er ikke bare noget, bestyrelsen og skolens ledelse klarer, understreger Anders Sørensen:

Selv om de ikke altid er 100 procent enige om kursen, trækker Anders Sørensen (tv) og Morten Lykke Nielsen skolen i samme retning. Samarbejdet mellem ledelsen og lærerne er vigtigt på det frie skoleområde.

»På ingen måde. Det er fuldkommen afgørende, at lærerne inddrages, og at de føler ejerskab og bidrager til projektet. Det nytter ikke noget, at lederen løber forrest med fanen, hvis ingen følger efter«, siger han og fortsætter: »En god skole er altid et fælles projekt«

LÆRERNE SPILLER MED Netop derfor er lærernes tillidsrepræsentant, Morten Lykke Nielsen, en nøgleperson, og det daglige og tætte samarbejde mellem lederen og tillidsrepræsentanten er afgørende, siger Anders Sørensen: »Morten har kontakten til kollegerne, og hvis vi gør et eller andet, som lærerne slet ikke kan se sig selv i, så kommer han og siger det, og så finder vi en løsning. Men«, fortsætter lederen, »Morten og lærerne har også modet til at kaste sig ud i projekter og være med til at udvikle skolen, og det er vigtigt«, siger Anders Sørensen.

På efterskole-delen har de netop været igennem en proces, hvor der er udstukket en ny mere sports-agtig retning, og Anders Sørensen roser læserne for helhjertet at arbejde for den nye vision.

SNAKKEN BETYDER NOGET Også set fra Morten Lykke Nielsens side af bordet har de et tæt, konstruktivt og åbent samarbejde på skolen: »Vi mødes tit, vi taler rigtig meget sammen, og samarbejdet på skolen bygger meget på tillid«, siger han.

Samarbejdet indebærer også mange møder. Det er vigtigt, så parterne kan følge med i, hvad der sker. Og det er vigtigt, så små ting ikke når at udvikle sig til store problemer, siger Morten Lykke Nielsen: «Samtale, samtale, samtale – det er vigtigt, tror jeg, hvis man skal have et fælles projekt«.

KNASTERNE SLIBES Ikke alt er lyserødt. Efter lockouten i 2013 gik der et stykke tid, før lærerne og ledelsen fandt hinanden igen, fortæller Anders Sørensen. »Lockouten ramte lærerne hårdt, og de var medtaget – det forstår jeg godt«, siger han.

Men også i dag opstår der situationer, hvor ledelsen og

lærerne ikke ser ens på det, siger Morten Lykke Nielsen. »Der er knaster, som skal høvles ned. Men når vi mærker, at der er konflikter under opsejling, er både Anders og jeg gode til at sige: ”Stop nu. Vi går ikke videre nu her”. Så lader vi det ligge, vi tænker over det hver for sig og vender tilbage. Og det er en god idé at tage et break for at undgå, at det hele bliver for emotionelt«.

Det betyder, at forhandlingerne på skolen kan blive meget langstrakte. Til gengæld går det stærkt, når den endelige aftale skal laves, og der skal skrives under: »Vi ved jo begge to, hvor vi står, og vi har drøftet alle detaljerne igennem på forhånd, så den sidste fase er hurtigt overstået«, siger Morten Lykke Nielsen.

LØNNEN SKAL PÅ NIVEAU Også på lønområdet fandt parterne hinanden.

I Broby Fri- og Sportsefterskoles lønpolitik står der, at skolens løn skal matche de omkringliggende skolers. Det er helt naturligt, mener Anders Sørensen: »Hvis vi vil lave den bedste skole, må vi have de bedste lærere, og så må vi tilbyde de bedste vilkår«, siger han.

Anders Sørensen ved godt, at lærerne ikke kun motiveres af en flot løncheck. Det er ikke engang det vigtigste. Spændende udfordringer og et udviklende arbejde – det er endnu vigtigere. »Men omvendt er der efter min mening ikke noget i vejen for, at efterskoler skal kunne være lønførende«, siger han.

Skolen er sakket lidt bagefter de seneste par år, og det problem rejste Morten Lykke Nielsen over for Anders Sørensen og skolens bestyrelse.

Det var ikke så svært. Lærerne kunne jo henvise til løn­ politikken: »Det var en klar fordel. Så vidste vi, at vi var enige om målet, og det handlede så bare om, hvordan og hvor hurtigt vi kom derhen«, siger han.

Løsningen blev en aftale, som sikrer, at Broby Fri- og Sportsefterskole matcher de omkringliggende skolers løn den 31. marts 2018, altså når overenskomsten løber ud. Anders Sørensen siger: »Vi kunne ikke indhente forspringet i et hop. Derfor lavede vi en aftale, så vi får tid til at justere budgetterne, og så lærerne får sikkerhed for, at vi når i mål«, siger Anders Sørensen.

Foto Alex Tran

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

11

FORENINGEN

FSL spiller flere roller LÆREREN

TOP 5-SPØRGSMÅL 17.500 gange om året ringer telefonen på FSL’s sekretariat. De fleste gange fordi et medlem ønsker hjælp til et af følgende emner: • Barsel • Løn og pension • Arbejdstid • Stress/dårligt arbejdsmiljø • Ansættelsesforhold

REVISOREN Får du den løn, du skal have? Har du overtid eller ej? Sætter skolen det rigtige beløb ind på din pension? Hvordan regnes søgnehelligdage og særlige feriedage med i din arbejdstidsopgørelse?

Der er rigtig mange spørgsmål, når man begynder som lærer et nyt sted. Hvis du er i tvivl, kan det være en god ide at spørge din ­tillidsrepræsentant Der kan være store penge i det.

• 4 lærere fik i alt 400.000 kr., fordi skolen ikke havde indbetalt deres pension korrekt.

• 11 efterskolelærere fik i alt knap 400.000 kr., fordi skolen havde beregnet garantitillægget forkert.

REVISOREN • 12 lærere på en friskole havde på tre år 3563 timers overtid, da FSL tjekkede arbejdstidsopgørelserne og lokalaftalerne.* * »Når skolerne gør særlige feriedage op – f.eks. fordi en lærer rejser fra skolen – er der fejl i cirka hver anden beregning«, siger Michael Sørensen, konsulent i FSL.

MÆGLEREN

MÆGLEREN

»Vi får flere og flere sager, hvor vi bliver kaldt ud på skolerne for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø«.

Henrik Lykø Hansen, overenskomstchef.

12

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

FSL uddanner tillidsrepræsentanter til at tale lærernes sag, indgå lokale aftaler og LÆREREN samarbejde om at skabe gode arbejdsvilkår på skolerne. I dagligdagen hjælper vores tillidsrepræsentanter medlemmerne på den enkelte skole.

Forrige skoleår uddannede FSL: • 91 tillidsrepræsentanter.

• 56 suppleanter.

141 arbejdsmiljøansvarlige er blevet uddannet på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i samarbejde med skoleforeningerne.

BARE ÆRGERLIGT SONNY BOY

BARE ÆRGERLIGT, SONNY-BOY Hver dag kontakter flere ikke-medlemmer FSL for at få information, råd eller faglig og juridisk hjælp.

Men de ringer forgæves.

RÅDGIVEREN

RÅDGIVEREN

Når du skal på barsel, når du stopper på skolen, når du går på pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. FSL’s konsulenter hjælper med at lægge en god barselsplan, sammen finder I ud af, om du har overtid, når du skifter job, og om du har ferie eller fridage til gode. Her er gode råd billige – men de kan være afgørende.

I det seneste skoleår hjalp FSL’s ­konsulenter: • 256 medlemmer med barselsplaner.

• 118 med pensionsover­sigter.

• 206 med jobskifte.

nok vil kalde på debat.

De fleste vil utvivlsomt bakke op om efteruddannelse, der skal hjælpe de praktiserende læger til hurtigere at kunne

Regionens lokale dagblad – uafhængig af politiske, organisatoriske og økonomiske særinteresser.

(Tidligere: Sjællands Tidende, Næstved Tidende, Præstø Avis, Møns Tidende og Vordingborg Dagblad).

lbredscheck absolut ingen virkning har, er det måske ikke den mest oplagte indsats. Ydermere virker det mærkeligt, når der lægges op til, at de særligt sårbare skal findes ved hjælp af it-program-

Små skoler mindst

TALERØR lige så gode

Centraliserin rede i fuld gang fremskynde den vendingen »jo fø

» DAGENS JULIUS

Skolestørrelser

underbygger med en figur, som ganske rigtigt viser, at der er en lille smule bedre Af Monica linjefagsdækning på de stoLendal re skoler.

Sjællandske Jørgensen, Det er logik, at det er letSlagelse - Sorø - Kalundborg næstformand tere at få specialiserede Abonnenter kan se begge udgaver på i Frie Skolers lærere på store skoler. Men www.sn.dk og www.sjaellandske.dk Lærerforening det har ingen betydning for _______________________________ (FSL) og skolens kvalitet. To store lærer på Chefredaktion: undersøgelser viste sidste Helge Wedel Vor Frue Skole år, at eleverne ikke bliver helge.wedel@sn.dk i Næstved dygtigere i de klasser, hvor Torben Dalby Larsen, adm. lærerne har linjefag. (ansvarshavende) Naturligvis vil politikerne Så hold nu op. Der findes direktionen@sn.dk gøre, hvad de overhovedet intet pædagogisk argument _______________________________ kan for at vinde forståelse for store skoler. Eller for linI redaktionsledelsen: for deres beslutning om at jefag. Den evindelige snak B Arne Jacobsen, redaktionschef 4. OKTO lukke mange små men vel- om store skoler handler kun LØ RDAG arne.jacobsen@sn.dk ST EN _______________________________ fungerende folkeskoler. Det om en ting: Politikerne vil VE ST KY JY DS KE overrasker mig ikke. Men spare. Det er derfor og kun Udgiver: det undrer mig, at skolefor- derfor, de nedlægger de små EL skere og medier hopper med folkeskoler.

S V IN K Der bygges igen IN S Y N Nu skule der være energi på Mbiogasanlæg.den vogn.

Måske burde de samme Dania 38, 4700 Næstved Senest bragte LO’s nyheds- politikere kaste et blik på Tlf. 7245 1100 - ma-fr 8-16 NSENtiftstidend IK HAnsS brev A4 en artikel med over- de frie skoler. Vi har rigKorsgade 6, 4200 Slagelse RER, HANS ERFye KOLELÆ 115, Tlf. 7245 1400 - ma-fr 8-16 skriften: ”Skoleforsker: Luk tig mange små skoler i den PRIVATS VEJ _______________________________ AGTRUP LEV de mindste skoler for fag- frie skoleverden. Og vi har HADERS Evt. klager over avisens artikler kan lighedens skyld”. Historien mange lærere, som har dygsendes til avisen på red@sn.dk / blev citeret af Ritzau og flere ktionen sig på anden måde tiggjort 4 sse. Reda adre 201 og Sjællandske, ust Dania 38, navn 4700 Næstved. aug altid v g. medier,Angi indlæ men der erretabsolut orte Torsdag 21. end med linjefag. Et af ken- Dagpenge aTTen Eller til Pressenævnet på sekr@presseder sig til at fork forbehol VæR MeD i Deb intet belæg for, at store sko- detegnene ved de frie skoler naevnet.dk / Pressenævnet, ikker mailes til anslag. tindlæg og kronAdelgade Deba ler er bedre end:små.

ReDakTiOn gerne foto 50 ord eller 300 11-13,4, er, at ansl 1304 København lærerne ikke alle har Af John Larsen ag. ens.dk -K.vedhæft Rasmussen, Kort sagt Højst 1000 debat@fy eller ord P I S A-u 200 Klagefristen nder t Debatredaktør Jens s.dk s g el s er ne en læreruddannel er 12 uger. se med afdelingskasserer Læserbrev:øHøjs Det gør sg fyen eller 3000 anslag. _____________ t 500 ord 65 45 51 75, jra@ r Hagmund-Hansen, __________________ i 2004 og 2007 t: Højsfast, sendes til at linjefag. Nogle har en anden Metal SydØst punkslog Syns Pete Manuskripter kan Fyens Stiftstidende, eller 5000 anslag. matrikler.

Kronikredaktør t 800 ord Telefax: skolens størrelse onen, ik: Højsingen selv- type læreruddannelse, nog- Åderupvej 12 s.dk akti Kron fyen tred peh@ C Deba se 76, 65 45 51 Chefredaktion ogdspladsen 1, 5100 Odenstændig betydning har. Og le har en lang videregående Næstved egår Ban redaktionssekretariat: 7245 1319 professor Svend Erik Nor- uddannelse og andre har en er føds Annoncer Næstved: 7245 1219 e skrant denbos konklusion i en stor helt tredje uddannelse. Linl Annoncer Slagelse: 7245 1459 44.000 har mistet dagpengeantasæ DesværrRadikale dansk undersøgelse er klar: jefag er selvfølgelig den mest 00 er er i ta Bladsalg/Service 20 år retten det sidste halvandet n anHel gerne handle. de Næstved/Slagelse: 7245 1219 ”Vores resultater bør lukke almindelige måde at opnå procent, fire år, heraf 10.000 alene i år. Os 1 kommende Direktion: 5767 2262 nan ldet to fa de for det le pædagogiske arguundervisnings og kompetence der sidder med den direkte oc _______________________________ ent ment, at vi skal have større på, men det ser ni pr kan ikke vente. islamiskeden kontakt til disse mennesker, Mailadresser: desværredeikke Så når jeg er langtfra pr ­ nne tid skoler, fordi , un­ eleverne riske fang her eneste. år vi i Redaktion og debatredaktion: da , hvis morde læder, ser jeg vold ikke­ kan jo konstatere, at de men- menneskers skab ndeud tørk klarer sig bedre, me­ sin spej­ eller , d det oles ru at små til tne Er Me det t red@sn.dk ikke t. underligt, kris red rek at af neskelige Me■ e udb konsekvenser kor k kels er ind sk e erer bedre i et litis Excel arm dertryk kolen.ark der es skoler ts­ træ lk Annonceafdelingen: en end Stif i store. tet ser fo det ns går tali så Jeg som godt d for Fye de frie enorme. Uanset om de får den sags skyld en, og drengemen og kvinder.

Tørklæder: af jord n af un der ie tne ste lse kris naestved.salg@sn.dk I Per re den de internationale r, s fø n­ ten forskaktø skoler, når ber mange lig aflera dem 60% eller 80% af dagpenge- gram, som og into d var ved mag på yazidierne, men fo­ ning, tidendes chefred I epell slagelse.salg@sn.dk han orbom kort stun ke skol terrdet som vi har undersøgt, gør øl­ satsen i udfasende arbejds- bedst–ik tv varer ret­ modsatte forf af, for tør­ støvet for hvad i ke h og ind ik nde nni Direktionen: går , direktionen@sn.dk døe med. tyra lle Det er pten Westergård, fors ser vi ligg i Egy er ce. Jeg der hverken belæg iverne læde. fast nde. markedsydelse, efterfølgen- Lovg anbefaler?

Se også deSin bjerget. aida, der varfor A4-professoren jar­telefonnumre, hårde menneskeli ole. De Al­Qdet anderledes troe ten til at bære tørk der.eller den af direkte e af klæene det andet atslig sk elsen af b telefaxnumre, frie skoler får flog blod­ Degels går ind og or. fle- de. og naivt. en stkvenser. e ogsynsStat (IS)mv. kmailadresser t had ereterr Hvor ufølsomt Islamis punkt”. uddann ser vild på lokalstiftet af den kold Laden, reJeg og specialredaktionerne rfo elever, og skolerne ligger ydder Jf. 3F’s seneste opgørelsesen og ikke på de for: der bin ar, og de Deansv er Radikales er. IS udrsider. ål ma læd Osa på rgsm de respektive tørk redaktioners Tænker han slet tige spø Alligevel for es bruger Mit når de nationale forskere i toppen, n sk er 9% i Næstved alene røgetdren kristne og __________________ og kristne ogtørs økonomi_____________ læder. Tyr­ ogde ind lge en an fortæller Fyens p politikere mange millioner ind for tørk pædagogiske yazidier, shabak går ranglister til at væ Hvornåroffentliggøres. er anden ud bliv ­ af rer dagpengesyste en te ster met. som erte nister, rup We er, Magrethe og onv Kopiering,aftvan Per gsk tekst, Sjællandskes og kor rke undskyldning hensyn som ende og ikke­muslim s stæ i Irak værdier Børnen Måske Stiftstidskulle politikerne ke bevæ­ fotos byder. knastø og annoncer er ikke r bruger forkiet slog tilladt. orie om Et område hvorfra det bl.a. stkonstatere elle derskoler. e rke hist aten til at lukke møhvad de n, små forfulgt af islamis Disse d Erdoga kigge denpå, ikke­muslimer statens man de e? gårdlidt frie i forvejen er svært at låne i fjernsyn, laver. r? e de­ ale es, ikkeat det Tryk: Provins-Trykkeriet sexs ime elig e læd en reg ApS fred som nn Professor og tørk dr på ne Jens er ke Rasmussen, de der ned gels skoler gør.mis kvin Og måske skulle og til hus. Et sted der ad åre tiskedeprioriteringe hårdt er på det isla d bevægelser ved at dukker skal Og t ugebrevet A4er citerer, mangfol man lytte lidt til de forældre, også har været præget af dødsensfarlige nstranter og Selv mannequin Taliban, som mo r en er ha læd Politiske d o Brande-r prior går tørk edaktion skFl for rer, lan på. forklarer, isk Füh oler,en: er svært som ikke ønsker at sende de- virksomhedslukninger. tyrkdet går nemlig ind friskjeg e en at have tørklæder Der hvor nal kristne derne til at ber og for­ for bliv atiokom de for småtørk er. skoler bom rn at sikre, læd te en res der, børn væk fra in ndts lokalområmyr og tvinger kvin Det Ahre gør sgu ondt hjemme i hænger der ind Af Alex , de politiske dretal, er, går at alle klasser undervises , Per ti – skoler det for at epar store skoler sk Folk i de sydsjællandske matrik- ringer bære det.

Danpå følger ikke­muslim Sikket selskab forgå friskoler og mennesk nnes, n vil af lærere medd linjefag net– i.et storeMF , der da r de byer. ler.

Denne side af sage fortæl­ ind for tørklæder. kuum fulgt dier ege sammen.

Westergår er hav bed dlæg ikke neevn efterse este de har slimske Broder­ argument, som ugebrevet rntrods Nu må regeringen gneog Mu erte Per Westergård Det de gel På und af at d være po­ ologiske undersø Sjællandske udkommer i to lokale udgaver:

Sjællandske Næstved - Faxe - Vordingborg

FORHANDLEREN

FORHANDLEREN

På de knap 90 skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant, som kan løfte opgaven, er det FSL's konsulenter, som forhandler lønnen og arbejdstiden på plads for lærerne og børnehaveklasselederne.

Desuden er FSL repræsenteret, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst for alle lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie skolers område.

Vesta ger sidde fynske de r Din genvej til den

TALERØRET

til Till olen folkesk 20 med de

k debat@fyens.d ykke

»

FSL FØRER O ­ RDET

aktør En ufølsom chefred I efteråret, da bølgerne gik højt, og kritik-

N

ken haglede ned over de frie skoler, var det Uffe Rostrup, som Nynne Bjerre Christenhar FSL skaffet medlemmer, der er blevet usagligt sen inviterede i Deadline-studiet for at tale afskediget i forrige skoleår. Beløbet dækker både lærerne og de frie skolers sag. Og hvis du erstatningen og værdien af fx fritstilling. søger i mediernes databaser, får du flere hundrede hits, hvor der står Frie Skolers Lærerforening (FSL) efter forfatternavnet eller interviewpersonen. Kronikker ogtate lærne fra de arkæ le. Han vil hellere MMEN ær å bem T KO ogs L DE Og jegTIhar eldte gamle bymidte. lagm(læs det an nsråfors om frisk ed Anderse sk ldte Alfr lem lim med us såka serbreve i aviser og tidsskrifter, debatind-at hæve fredningenenafmden at de t, de T nk ti om lder mer SynSpu gt gæjeg komat er be at e,Vigti kræv må straks indrømm som bl.a. underv OPRYDDEREN læg på blogs og hjemmesider, interviews sund ed egam ogle als mål m modsatte. m bym Odenses det er de Ogskole Som bekendt lå folke es ryd ,lkm foded påildet med me sp • 14 gange i forrige skoleår var og kommentarer i tv og radio. o fornemste ejendomform ærktfor stdet af t, del ik En . ande ade un ne skfs Over­ og Vesterg æld nsfri byede hen Uden æk var simpelt Skole kole. ss ter atLære FSL ude ved konkurser. FSL Og formanden for FSL, Uffe Rostrup,gadestrmel st l. Uls (tid enrs os væ lem Priorgården ste af te sig flelem Over­ mel lden . endnu gade) og Skjo ster om ses et holder orienteringsmøde for de mener, at det er vigtigt, at en fagforeningDen østlige del af torv Ove afSV RRE Ærgad i startenDE de to husrækker en mer ernet af n se rest nedlag konkursramte medlemmer og som FSL har en tydelig IKASTerledes måde. i debatten: t BRAND man i udgravninge m fra E rDe en andstemme på ode keb 00 ­ r/fis rud 20 . Sa m mlefolkesk lære ldte fiskeskafra oler fald til såka d ønsker at tage en en nor ol skvet fris etor Fisk i hvad for os e af eren Frie ed find Skolers e. æng m så vi Lære nels forg re ­ hjælper dem med at få penge »Vi er de eneste,Mender skal konsekvent taler dan låreLøveap elæ dsid des, at læ­ elig nor min es følg mand, ikke t. selv Uffe rgad , kan en dre Jeg p, På Ove oc prRostru som helst? Nej min er blevet enden rækkeSo dt efter m rep udvikli t være, at de rerne nogensinde vil gå ben kan god Have. På sydsiden en positiv e . Videt rgad fra Lønmodtagernes GarantideDet frie læreres sag. ikke Og erhårvigtigt, at der , Oveol i offentlig­ demfordi - Bare af er, som ne for, er er u sk denne omtalt så dårligt domme. Men én nye arbejdstidsregl tvang nl at udforske grænser kan dva usæ æ ,butikke »kunde sker i øje­ mel . Tv r det i gam ig nem år n«, som ikke m s gen 600 og en, et en hed perle, Folketing dsg hvad man kan lkåe man som fo ­ køb positiv, os d en tids er tværtim fra go ejds byd od fond. er nogen, som varetager lærernes politiske arb blikket. kælder vist noker fortaler efter lockouten, lke inden for de nye fohør vi for­ En friskole enkelte må gøre, hvad kældre af denfortype vi te den Som lærere kan på fles Men n De d. men er er, imo af regl alt samtid ig som et ene enste den dårlige nødvs er den este lernes svare os med, at • 112 medlemmer fik i forrige interesser medierne. spiller en noget yngre.nDet må den fornemm vi kan, for at fåisko bevarerden skole Medier hi . storogie sunde udefrakom­ sjæl denhed det nye gere. Også Rostrup e omtalte skyldes lkesk Uff på landspla en skole, siger UffefoRostru ave være at få alt hverdag til at fun opg som r inge Det muligt. n skyld.

Medr s egestørre mende påvirkn for vore at fungere bedst ogtilderfor til politisk, efte skoleår hjælp ved konkurser. større og redefo vil lereform, alleforbed hvis vi rolle es fredet til nødt lk lockout, folkesko politi­ ring kælderen blevPlads er den eneste vej, Vi bliver derfor an [ Vi skal ikke og indelse med rste ved vores lærere I forb mangel på penge har været lidt lov fra 1919. Der enfødel genfinde glæden demonstrere, at hof at tåelse fors en den de i blev glen stå e • 390 lærere/børnehaveklasskalarbviejdeogså præge debatten«, siger han. B. Thriges Gad sig n hvor folkeskolen er påm ige . kernes man til at tilpasse e god er ogs . lynt OPRYDDEREN ejde på etrmande nde for alle siger og kan sige or igt r lærerfo old hv vigt efte for lærernes arb er e forh n, n: sket Det tio rede ænd n be situa e nd ­ ude ylla set hvad vores - Det derj eneste, er, at de kan find mananl lt på trods af seledere blev sidste skoleårMen uan FSL blander sig også diskussionen omhavn og Sønside mennesk arbejdeiloya ne fra e skyldes, kun at der s arbejde, gøre, er at opfo store dele af dårlige omdømm , som Det skete, forkan mening med dere ga svære vilkår. ppe nsy fra Vestergade til igen stå i afgørende, når en svej ikke helt er der kun en gru det lige rsel ing er skal det vi kn tilkø og For fol afskediget fra de frie skoler. de frie skolerses eng økonomiske, organisatoribe age­ . betyde, at vejfo sidste for­ kan gøre noget ved os selv. r man er lærer. Vor Og det ville bl.a va n en situation som ku areale t t af er n de elys lk­ det inge at virk , og befo rier af ion, her, tes rop nu og dedikat ge til eksp ment,pædagogiske år, hvor store dele te gang, a var er der at og forhold, og det de for det kun Det var i øvrigt førs Overgad og gnist er afgøren ningen syntes, at ret og rimeligt,ske e, at vi gør lem station, men lærernes Og det er afgørend sammenhæng mel e et smalt le- vores egen præ ivi ret og rimeligt, at pr es ind­ vinde om­ rn et es iger gen fik re at ung tidl old læ og for var n et n forh en god grund til, mener Uffe bør nog erede Rostrup: bindelse også for privileg ekt. Vores Mod syd løb A forhod ld fik læring. givelsernes resp kaldt Korsgade. geredeDag skud for boven. at udføre arbejde, vet. ejde alt, blaboven. »ViNår går påeneste muligheder for man icia nord lå Fisketor Det er vores arbsom er reer den forening, er Freder re 4 for lære 201 e j ud n og de arkæ som fler ma sk 7. ge inge ejde g et man arb rivn sda e s til. ned On vær vore igt 6 Ved Selvportræt kede skal der for vigt ngige er duk af timer. Der­ alt nemlig direkte afhæ nen ser de gamle bygning ørende m gode end dårlige erde præsenteret pådealle skolefor- isyd nød­ de forskellige erhv det tilhraktik ) afervsp tvingen vest af, hvordan omv og det rup er Rost for Uffe Af ia resterne. De er vores Lærer­ af ers find es, at vi er dygtige vi frem Skol os.rederic syn ) at e , påF Frie nen for digt kern Nøvl ven ingsk formand ovafEft om er af­ e af, at læ­ grund skolehverdag.

• dit arbejdsliv reguleres af aftaler, som FSL indgår Vi er afhængigmed Vi medlemmer på(FSLfriskoler, efter- (rui rofessionelle. Vi mer. ) den nye 6 fagp Debat ihar længst ændret på pænt ved er dygtige ben finde ud af at arbejde forening rerne omtales hængige af, at der ne. ilierne. stadig Vi skal e mennesker, somskoler, privatskoler, Rudolf Steinerskoler, spisebordene i fam politi­ ung direkte eller indirekte. Bortset fra Ferieloven og enkelte af, at ersen mang Vi er afhængige Ligesom alfred and elsen. Men så hukomm teIKASTWellness AULUM k Frie skoler store skoler Detmed andre love, som gælder for alle danskere, aftales alle og små skoler, og deres vilkår støt at tag at ruinen ud på, aftaleskole har ks nok fle været etvej afi lses på erifra forbinde sa væk ­valg sydts jle mit liv, for derbliv Ve hvore je bidrager ne kun n vilkår mellem arbejdsmarkedets parter. påvirker vores medlemmer, så derfor blan- den med tide - har altid fra - Aulum ha erbase ds udvidelse sptryg lagt Dyr plan om plan enog i la sikker arbejdrum i og min sae mu til ia Kom ericform til, Fredalre nde -mun hverda • på en skole med 52 FSL-medlemmer vil der hvert år arb i ejdspladser ligesom der vi os i debatten. Når de økonomiske, før kom ciaforvirre g.arb s omnu Vej le/F red eri Jeg hedder nse s Ode dele at skal es, rne Mikkel Ahle H Jeg syn lære er er ma ste sted, hvor 15 år. samtlige lærerefolkeskolen satsder e kæl Ligemun flot nute går e Kom den jegt,pånår Nø give t kollegerne. IatVejl gennemsnit være to, som får hjælp fra FSL’s konsulenter pædagogiske eller organisatoriske forhold behnove for de n Eftersk lde ole. opfy e inde kan droppi es. I stede måd r en dse and på spla bejd jdstiden arbegodt Jeggehar alaltid enunderminerer ikke folkeskolæg kunnet er en merferien skaler, som detmunen følg bliver der cirkaDet len, at der er andre skoletilbud. n sætter plejer. en. Kom ielseJeg forbindelse med enten en konkurs, en krise (f.eks. stress, på skolerne ændrer sig, har n 1 det ofte meget Grandt-N e sektio Finn fler af skolereform Af ensarte krivesemin bes de ti og tilrettel . Her arbejdsplads til agtjdsp Kert hver 5300 27, aet Bascon j firm reve arbe Stav lige son store pervariatio Mus Den ner.

Bys r. de Nu, se dse hv Oden spla ved r time bejd en ektø hver anden lærer i udbrændthed etc.) eller en social sag (sygdom, jobfaststore konsekvenser for lærerne«. ­ insp er begynd kan arbe t påjde eftersko man r le, hvo d, mee bor box og ha og flex , loun tilgang tilge, livet ændret er der hotspot, Af Klaus Madsen rigt, forbigs rtva Min ”ko tryghed til smani ges holdelse osv.). Dertil kommer alle dem, som har talt med er forsv ser kan bru nu n. dagen kun bedre bliver det står i rapporte rbej det i samarb En regning på variatio uda er lers fyldtLær af. e Fre der icia Rapporten er ner denSko FSL’s konsulenter for at få hjælp til jobskifte, feriepenge, nye lærer-arL, Frie Denne BUP livsynsændring,sko und ni millioner til forb nes forHandels tæ barberes er forbund erforeni etng, med det bejdspladser skifte skolernes Lær det. Den blev ned. bun tigt til sfor voksen kraf else , tlig realitet ann tjek af lønsedler, beregning af arbejdstid mv. en om, at men og Udd t opsen forandr munen ville førs

16,5 MIO. KR.

Giv ruinkælder en bedre skæb

Frisk

vinde n e g l a k s e n r e r æ L pekt befolkningens res

AF MIKKEL AHLE HØGH, ERH

ikast@herningfolkeblad.dk

Tryghe

VIDSTE DU AT …

e lære ll a il t r e s d la p s jd Dropper arbe POLITIKEN

Onsdag 21. januar 2015

AF ERHVERVSPRAKTIKANT

MIKKEL

Statsministeren

ikast@herningfolkeblad.dk

privatskoler 1

KURT ERNST, FMD. DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING.

klma@frdb.dk

KIM BRINCKMANN, vicedirektør på Københavns Universitet, har 18.1. et indlæg om privatskolerne, som nok kunne trænge til et par nuanceringer.

Først vil jeg gerne slå fast, at alle – forældre, lærere og ledere på frie grundskoler – faktisk er enige med dig i din indgangsreplik, hvor du fastslår, at folkeskolen er rygraden i det danske velfærdsmirakel og forudsætningen for mønsterbrud for rigtig mange.

Og de frie grundskoler har intet ønske om at mindKom ejds- eller omfanget af folkeskolen. Lidt betydningen arb én ske kortfattet,rne måske så desto mere forståeligt: Folrette omtrent læreermen nårkeskolen vigtig – som læringsinstitution og som plads pr. lærer, skalkultur- som fællesskabet. Men jeg bilen af såvel feribærer mig da ind, at man også på din arbejdsplads, efter sommer der tiden på ejdsKøbenhavns Universitet, er interesseret i, at de stulæg ge al arb e-god faglig ballast med sig, og i at har en af skol ndderende skolerne på gru bakke op om den ret, som borgerne (forældrene) jdes nu arbe haft i mere end 200 år: at kunne tilbyde deres reformen. Men har for- skoletilbud end folkeskolens. børn el, et anderledes mod kirstinebjergsko der med en ny DetEile har ikke undermineret fællesskabet eller ødes om én plads. I rsen e sammenhængskraften. Tværtimod. skal to lærere dele ladser, som afde tæller Susann lagt arbejdsplads - nu og mende arbejdsp neDe frie skoler er en del af grundskolerne og bidray f. nIelS en for bør lærere have en room for de kom le alle show ARkIv foto : Benn t skul et (DF), formand geret. der es på forskellig vis – ogFørs i forhold til mange forskelvalg Indre Ringvej find baggrunde ling på– absouddannelsesud lige holdnings- eller idémæssige lens afde fremviser.

Når politikere ikke prior13iterer folkeskolen

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS

ik man

dersen her

es med tiden, som om længe har set i øjnene. Spe dag, da jeg blev spurgt om,u passe på aug ati erhverv villetilhen spraktik, vas ikke nogen bruge plad Vi skalerikke for mig, st L ÆRERFORENING e. øjenåbn for jeg børnen ha Kom end høje cer overvej ouralvor et, hvilken flere ressfor retu - besl algs udv r , sigetage, når jeg nåede liv skulle nødvendigt at de s Pludselig begyndte spørgs formanden. lang at drøne rundt på krydsrern og haster Det hovede t på Formand: mig, s og der erpåsid Fredericia for spende dag denblevet ret g, sætt mange art, Forman 2013.

Mød de otte kredsformænd – og lærere på frie skoler Kredsene er din lokale kontakt til Frie Skolers Lærerforening, og bestyrelserne består og vælges af lærere ligesom dig. Din kreds står blandt andet for lokale medlemsarrangementer, udsendelse af lokale nyheder og uddannelsen af lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Du er altid velkommen til at benytte din kredsformand som kontakt til FSL.

Kreds 1 Lars Holm • Bor i Aalborg SV • Underviser i matematik og fysik/kemi i udskolingen på Klostermarksskolen • Har løbet Hamborg Marathon i tiden 2.59.37 og vandret på El Camino Francés i Nordspanien

1 2

Kreds 3 Rikke Josiasen • Bor i Horsens • Underviser i matematik og fysik/ kemi i udskolingen på Flemming Efterskole • Har gået på Den Kinesiske Mur, sejlet på Nilen og set Jack Nicholsons hus i Hollywood

Kreds 4 Hans Erik Hansen • Bor i Haderslev • Underviser i matematik, specialundervisning og madkundskab i udskolingen på Haderslev Realskole • Forsøger sammen med pensionerede kolleger at holde styr på en god håndfuld dronninger og en halv mio. arbejderbier

14

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

3

4

5

Læs mere på fsl.dk/kredse

Kreds 2 Rikke Friis • Bor i Skanderborg • Underviser i engelsk og matematik i udskolingen på Skanderborg Realskole • Er medlem af en kulturklub, der til dato ikke har lavet noget kulturelt

Kreds 8 Annie Storm • Bor i Husum • Underviser i matematik, natur/ teknik og engelsk på mellemtrinet på Roskilde Lille Skole • Er passioneret chilidyrker og bruger egne chilifrugter i alt fra varme retter til honning, syltetøj og te

Kreds 5 Ricky Bennetzen • Bor i Odense • Underviser i idræt, matematik, sejlsport og løb i udskolingen på Broby Fri- og Sportsefterskole • Har cyklet tværs gennem Australien, besteget Kilimanjaro og krydset både Atlanterhavet og Stillehavet i sejlbåd

Kreds 7 Minna Riis • Bor i Humlebæk • Underviser i biologi og kristendom på mellemtrinnet og i udskolingen på Rygaards Skole • Elsker Tintin og har læst Mario Puzos Godfather på fire sprog, men kan ikke køre bil

8 Kreds 6 Hanne Lindbjerg Kristensen

6

7

• Bor på Bogø • Underviser i fysik i udskolingen på Bogø Kostskole • Morgen- og vinterbader i Grønsund og er farmor til to pragtfulde drenge

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

15

MEDLEMSRÅDGIVNING Af Elisabeth Lykke Nielsen · fsl@fsl.dk

SAGEN KORT

Lisbeth Poulsen mødte en juridisk engel Da Lisbeth Poulsens arbejdsplads gik konkurs, trådte juridisk konsulent Inge-Marie Huusmann Pedersen til, så medlemmerne fik deres løn

K

ompetence- og naturfagslærer Lisbeth Poulsen ligner en, der er god til at klare sig selv. Hun udstråler den naturlige autoritet og handlekraft, som er en lærers stærkeste force.

Men 2014 blev året, hvor hun alligevel fik brug for hjælp.

SIKKE ET CIRKUS I starten af 2014 begyndte skolen, hvor Lisbeth Poulsen har arbejdet i 22 år, at døje med dårlig økonomi og hyppigt skiftende ledelse. Efterhånden haltede det også med arbejdsmiljøet. »Tingene blev trukket ned over hovedet på os, og flere gange blev jeg så vred, at jeg var på nippet til at sige op«, husker Lisbeth Poulsen, der indimellem måtte samlæse med fire klassetrin på én gang for at dække vikartimer.

For at gøre ondt værre sandede papirarbejdet på skolen også til: Opgaveoversigter og arbejdskontrakter blev ikke opdateret, men henvendelser til bestyrelsen førte bare til, at lærergruppen måtte stå skoleret og fik at vide, den skulle give lederen arbejdsro.

Også forholdet til fagforeningen skrantede nu – for hvad nytter det at have en fagforening, når regeringen alligevel kan gribe ind i en konflikt med et lovindgreb, og skoleledelsen herefter tilsyneladende kan gøre, som det passer den, funderede Lisbeth Poulsen, der ellers havde været medlem, siden hun blev færdiguddannet i 1993. »Sikke et cirkus! Sådan tænkte jeg næsten hver eneste dag«, mindes hun.

16

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Efter en lang periode med hyppigt skiftende ledelse gik den friskole, hvor Lisbeth Poulsen havde været ansat i 22 år, konkurs i efteråret 2014. Oven i chokket over at miste deres arbejdsplads måtte medarbejderne indse, at manglende eller upræcise papirer fra skolens administration gjorde det svært for dem at gøre deres lønkrav gældende over for Lønmodtagernes Garantifond.

Juridisk konsulent Inge-Marie Huusmann Pedersen hjalp FSL’s medlemmer igennem regeljunglen og sikrede dem hver en lønkrone og feriedag, de kunne gøre krav på.

DET VARME OVERBLIK Den 10. oktober 2014 ankom tre af skolens lærere til fagforeningens sekretariat i Risskov.

I den forløbne tid var skolens elevtal dalet fra 80 til 46, bestyrelsen havde trukket sig kollektivt, og ingen anede, hvordan fremtiden ville se ud.

Det var her, den frustrerede lærergruppe mødte IngeMarie Huusmann Pedersen for første gang.

Som konsulent i den juridiske enhed er hun beskæftiget med alt det, der har med opsigelse, bortvisning og konkurser at gøre. Som person er hun indbegrebet af det varme overblik. »Min mission er at hjælpe medlemmer i en uoverskuelig og juridisk kompleks situation for at sikre deres retsstilling så godt som muligt«, fortæller Inge-Marie Huusmann Pedersen om sit arbejde.

Den oktoberdag forklarede hun roligt og omsorgsfuldt de tre ulykkelige lærere, at situationen kunne ende med en konkurs, og hun forklarede dem også, at hun og hendes kolleger kunne hjælpe. For der er selvfølgelig en vej. »Inge-Marie blev min engel i regeljunglen«, udbryder Lisbeth Poulsen her trekvart år senere, hvor de to er sat stævne for at fortælle om forløbet. »Jeg kom simpelthen gennem hele følelsesregistret i løbet af processen. Ud over at være vred og chokeret, så var jeg også ked af det, for skolen var jo også mit livsværk! Men samtidig blev jeg bare så glad og taknemmelig over den hjælp, vi fik af Inge-Marie«, fortæller hun.

Foto Martin Dam Kristensen

Lisbeth Poulsen (th) tror ikke, at hun var kommet igennem konkursens papirarbejde uden hjælp fra Inge Marie Huusmann Pedersen.

NØGLEORDET ER DOKUMENTATION Ifølge Inge-Marie Huusmann Pedersen er nøgleordet for en god sagsbehandling i konkurssager dokumentation. For der skal være konkrete holdepunkter, hvis Lønmodtagernes Garantifond skal udbetale noget. »Desværre kan vi ikke udrette mirakler, og vi oplever ofte, at konkurstruede skoler også har rod i papirarbejdet. Det kan ramme de ansatte hårdt, når de bagefter skal have udbetalt deres erstatning«, fortæller hun.

Derfor er hendes råd til lærere på økonomisk trængte skoler, at de skal være ekstra omhyggelige med at tjekke lønsedler, opgaveoversigt og den slags: »Der er rigtig mange regler på området, men når først konkursdekretet er afsagt, mødes vi med vores medlemmer og hjælper med anmeldelsen, og her er det afgørende, at der er orden på papirerne «, fortæller Inge-Marie Huusmann Pedersen.

I dag tvivler Lisbeth Poulsen ikke længere på, om hun skal blive i fagforeningen, for hun havde aldrig haft kræfter og indsigt til at føre sagen til dørs alene. »Og som en bonus har jeg mødt Inge-Marie! En fagligt dygtig og samtidig empatisk person, som altid har været der for os, når der var brug for det«, udbryder hun, der kun har et enkelt råd til kolleger på økonomisk trængte skoler: »Sørg for at være medlem af en fagforening«.

ER DIN SKOLES ØKONOMI DÅRLIG? SE HER, HVORDAN DU SIKRER DIG. • Tjek dine lønsedler • Sørg for at få en dækkende opgaveoversigt • Sørg for at have en retvisende ansættelseskontrakt • Sørg for dokumentation for særlige feriedage • Sørg for dokumentation for overtid • Tjek, at pensionen bliver indbetalt – for eksempel på lppension.dk • Ryk skriftligt for manglende opgørelser og indbetalinger • Book eventuelt et møde med en juridisk konsulent fra FSL

HVIS DU VIL VIDE.. ... hvad der sker, hvis en skole går konkurs, kan du finde pjecen Kan en fri skole gå konkurs – JA! under Foldere på FSL’s hjemmeside.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

17

LÆRER OG PROFESSION Af Lone Amdi Boisen · fsl@fsl.dk

Idealet skal bruges og ­diskuteres FSL's professionsideal skal skabe respekt om og forståelse for lærerarbejdet og være retningsgivende for det fagpolitiske arbejde. Derfor skal det bruges og diskuteres på skolerne

H

vad er det særlige ved at være lærer på en fri skole?

Hvad kan du og dine kolleger? Og hvad vil I stå for?

Det sætter Frie Skolers Lærerforening (FSL) ord på i professionsidealet. Lærerne på de frie skoler er engagerede, er kompetente og loyale, lærerne tager stilling og tager ansvar.

Store og flotte ord, som du og dine kolleger på de frie skoler hver dag arbejder jer i retning af uden nogensinde helt at nå i mål. For i begrebet ideal ligger netop, at man aldrig opfylder det hundrede procent. Et ideal er retningsgivende, det er noget, man arbejder sig hen imod, fortæller næstformand Monica Lendal Jørgensen: »Professionel er ikke noget, man bliver én gang, og så er man det resten af livet. Det at være professionel betyder, at man drøfter sin profession med andre for at udvikle sig«, siger hun.

Som næstformand for FSL var Monica Lendal Jørgensen med til at udforme professionsidealet, der blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i november 2014. Det var en periode, hvor mange lærere efter lærerlockouten og nye arbejdstidsregler oplevede, at der var meget lidt forståelse og respekt for lærerarbejdet. Professionsidealet skal derfor udadtil signalere, at lærerne på de frie skoler er professionelle, og at det kalder på respekt. Samtidig skal det indadtil øge selvrespek-

18

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

VI TAGER AN

ten og selvbevidstheden blandt lærerne. Næstformanden er dog bevidst om, at professionsidealet ikke kan noget i sig selv.

Det virker kun, hvis det bliver brugt og diskuteret på skolerne og i kredsene.

GRUNDLAG FOR DET FAGLIGE ARBEJDE Og det er netop debatten om, hvad der er særligt ved at være en professionel lærer på en fri skole, og hvordan vi kan styrke professionen, som professionsidealet skal være katalysator for. Derfor er professionsidealet så kort, at det principielt kan stå på et A4-ark. Det skal ikke være et langt og indviklet dokument, som kan stå på en hylde og støve til, men et ideal, der kan hænges op på lærerværelset, og som det er overkommeligt at læse og forholde sig til.

Debatten er også afgørende for foreningen, fordi FSL er en professionsfagforening for lærerne på de frie skoler, fortæller Monica Lendal Jørgensen:

e

lær :

g

VI TAG

V I E R KO M PETENT

Vi er lærere p å frie skoler, nødvendige k ompetencer : fordi l at udfø arbejde. Vi byg ger vores und ervisnin viden, som er opnået via udd erfaring. Vi ved an , at undervisn ingen i sko konstant dialo g med udviklin gen i de samfund, og derfor ophør er

v i aldrig uddanne os, men holder f ok kompetencer og søger løben us p de at o viden og nye færdigheder, så det f didak:ske og p ædagogiske n op:malt. Sam iveau a men med kol legerne :legn de kompetenc e er, der er beh ov for i en ve under stadig forand

»Det er vigtigt for os at beskæftige os med, hvad professionen er og bør være, fordi vi er en professionsfagforening. Det er vores legitimitet. Alt, hvad vi gør som forening, er tilpasset professionen. Når vi forhandler løn og arbejdstid, og når vi udbyder kurser, er det tilpasset lærerarbejdet på de frie skoler.

Det handler om at få optimale rammer for at lave undervisning, for det er vores profession«, siger hun.

ET RUMMELIGT IDEAL Forestillingen om den ideelle lærer ser meget forskellig ud på de frie skoler, fordi de har forskellige værdigrundlag. Det var en udfordring ved formuleringen af idealet, fordi det skulle være bredt nok til at rumme alle. I forhold til folkeskoles pendant er frie skolers professionsideal derfor langt mere ukonkret, og det er helt bevidst, siger Monica Lendal Jørgensen: »Vi var godt klar over, at professionsidealet ville blive temmelig luftigt og ukonkret for at rumme alle lærerne på vores område. Men konkretiseringen skal jo ske ude på skolerne.

Lærerne skal tage diskussionen om, hvad der er vigtigt for dem på deres skoler. Det er den diskussion, vi gerne vil være med til at sætte i gang«, siger hun.

FORPLIGTET PÅ SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Et andet særtræk ved de frie skoler er det skærpede loyalitetskrav. Når man bliver ansat som lærer på en fri skole, forpligter man sig på et værdigrundlag. Derfor indeholder professionsidealet et afsnit om loyalitet. Det var omdiskuteret, da professionsidealet blev vedtaget, for en fagforening skal

”Vi når ikke nødvendigvis idealet, men det er vigtigt, at vi har noget at stræbe efter”, siger næstformand Monica Lendal Jørgensen.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

19

jo også støtte lærerne, når de er i konflikt med ledelsen. Men derfor står der også, at vi forholder os til værdigrundlaget, fremhæver Monica Lendal Jørgensen: »Der står netop, at vi forholder os til værdigrundlaget.

Men den skærpede loyalitet er særegent for lærerne på de frie skoler, og derfor er det med«, forklarer hun.

LÆRERNE SKAL BESTEMME Som særlig vigtigt fremhæver næstformanden også afsnittet om, at lærerne er kompetente og aldrig ophører med at uddanne og udvikle sig. Bare fordi man én gang har fået en læreruddannelse, betyder det jo ikke, at man er færdiguddannet for resten af sin karriere. For at løfte opgaven med at lave den bedste skole skal vi sikre midler til efter- og videreuddannelse, så lærerne bliver så kvalificerede som overhovedet muligt, fortæller hun.

Ligeledes er det vigtigt, Som fagforening at idealet understreger, at arbejder vi for at lærerne er professionelle, gøre godt lærer­ siger Monica Lendal Jørarbejde muligt, så gensen. Det kan være med professionsidealet til, at lærerne retter ryggen er også retnings­ i forhold til alle de krav, der bliver stillet: givende for vores »Der har i årevis været indsats. diskussion om, hvem der skal bestemme, hvad der skal ske i skolen og i klasseværelset. Der må man sige, at det skal først og fremmest lærerne, fordi de er fagprofessionelle.

Bevidstheden om, at man er professionel og derfor har en viden, som andre ikke har, er i høj grad et mål«.

VI

Professionsidealet VI ER LÆRERE PÅ FRIE SKOLER …

Vi er lærere, fordi vi brænder for at lave en skole, som giver mening for os og skaber mening for vores elever. Vi ved, at det er af stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, at vi er reelt interesserede i den enkelte elevs udvikling og har ambitoner på den enkeltes og fællesskabets vegne. Det at gøre en forskel for vores elever motiverer os, således at vi bringer os selv i spil i undervisningssituatonen. I samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger arbejder vi hver dag for at skabe den bedste skole.

VI ER KOMPETENTE Vi er lærere på frie skoler, fordi vi har de nødvendige kompetencer til at udføre vores arbejde. Vi bygger vores undervisning på den viden, som er opnået via uddannelse og erfaring. Vi ved, at undervisningen i skolen er i konstant dialog med udviklingen i det øvrige samfund, og derfor ophører vi aldrig med at uddanne os, men holder fokus på egne kompetencer og søger løbende at opnå ny viden og nye færdigheder, så det faglige, didaktiske og pædagogiske niveau altid er optimalt. Sammen med kollegerne tilegner vi os de kompetencer, der er behov for i en verden under stadig forandring.

G N I L L I T S R E G A T I V

G N I L L I T S R E G A T VI ER LOYALE

Vi er loyale og bakker op om skolens værdier og målsætning. Ligesom forældrene har vi som lærere aktivt besluttet at være en del af en fri skole med særlige værdier og i stand lle lærere er vi ssioneværdier, holdninger. Vi forholder os til stadighed Som protilfeskolens ak:s id d

e, sk gi pædago afveje og vi arbejder aktivt for at bidrage til at at realisere skolens sociale hensyn målsætning. individuelle og r h

valg. Vi træffe begrunde vore inger, som dte : dl ag beslutn es VI TAGER STILLING n en a t s v

i er vi til at , leverne og for os sel eriestand sk eepæSom professionelle lærere errvi afveje or f : g in k æ l dn a

ty n e le be id ll ko d e ke, sociale s kri:sk :l s i obeg vog fession individuelle dagogiske, og hensyn nld oer gogis ho odidaktiske, or r y a f

s p d or

rf n de æ g e m t a p h , o

ed S ejetræffer hver ociale dagreebeslutninger, afvVi grunde voreatvalg. seneste vern praksis. Vi v r hege ff s elle og . Vi trvo æ u r og læ ve id le e iv e

åd d r som har betydning og for os selv, ogld in for eleverne afor b hderfor valg ho

or m sf e o jd r s be o ar , yk v r

e praksis. ved, forholder vi os egen at skolen skal l tningød grundtileskolen ig, e,o gfVior sluvores bekritisk nd lv eog ve e b

s n

g s er a ve o

d le

e r lærere er onød os ak:vt :l at gode arbejdsforhold elever og og fo eneste for både n ldger oleho og verneog : l vsi kfor elelykkes,

r k vendige, for at skolen skal vi forholder os aktivt s o til get arbejdsm f

e i: g r d v ilj os k lærinvgsem tø goog ores e dnin i a y t v ,

e r d b e ld elevernes læringsmiljø Vi ere sis. arbejdsmiljø. forho og vores eget derfor es egen prak elever og lær s,

r e o v åd ykke ld for b skolen skal l nes VI TAGER ANSVAR o h r o f t ver ejdvisansvarlige arber e, for a k:vt får :l eetlegodt Som lærere sko- vendig for,erat oeleverne a

d s smiljø. ø n jd

r e e fagligt og b ld r o leliv med stort socialt udbytte.

Vi ved, at læreren a

h t r es ege g vi fo i forhold er den vigtigsteopersoniljø og votilr elevens læring, og vi vil til m s g in til det ansvar. Vi er i høj grad medansvarlærop enhver tid leve lige for den kommende generations dannelse og demokratiske udvikling, og vi er til stadighed opmærksomme på, at kundskaber og egenskaber, individ og fællesskab er nøgleord for elevernes udbytte af skolen.

20

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Illustration Boel Reetz

Tjek lige din lønseddel En kampagne i efteråret afslørede fejl i hver fjerde lønseddel

K

ast lige et kritisk blik på din lønseddel, når den dukker op. For der er en pæn stor risiko for, at der er fejl i den.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) gennemførte i december 2014 en kampagne, som satte fokus på lønsedlerne og dermed skolernes lønadministration. Og der var fejl i rigtig mange af de lønsedler, som blev sendt ind. Faktisk fandt foreningens konsulenter fejl i over 25 procent af de indsendte lønsedler.

En del fejl var uden den store økonomiske betydning, men der var også mange, hvor lærere stod på et forkert løntrin, hvor skolen i årevis havde udbetalt for lidt pension, og hvor der manglede tillæg, som lærerne skulle have.

Og det løber op, det hele. Den samlede værdi af de fejl, som blev fundet under løntjek-kampagnen, var på over fem millioner kroner.

På FSL’s hjemmeside kan du som medlem læse, hvordan en lønseddel bør se ud, og hvilke tillæg og beløb du skal kunne finde på den. Gå ind under ”Find Svar”.

Hvis du ikke forstår lønsedlens oplysninger, bør du kontakte din tillidsrepræsentant, som kan hjælpe dig.

DU OG DIN LØN ER I FOKUS Din løn bliver den helt store udfordring for Frie Skolers Lærerforening (FSL) i de kommende tre år. Lærerne på de frie skoler får i gennemsnit en lavere løn end folkeskolelærerne, og det vil vi have gjort noget ved.

Derfor vil du i den kommende tid møde en lang række tiltag, som skal hæve din og dine kollegers løn. Du vil støde på annoncer, som fortæller, at der er noget galt med vores løn. Du vil sandsynligvis også opdage indlæg i både landsdækkende og mere lokale medier. Din tillidsrepræsentant vil måske invitere dig og de andre medlemmer på din skole til møder om de lokale lønforhandlinger. Der kommer videokonferencer og en lang række andre aktiviteter.

For som lærere vil vi ikke betale for at arbejde på en fri skole. Vi skal stå mål med folkeskolen – også på lønsedlen. MHV

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

21

FAG OG FORENING Af Elisabeth Lykke Nielsen · fsl@fsl.dk

En særlig fagidentitet kræver en særlig fagforening Det frie skoleområde adskiller sig på en række områder fra andre private og offentlige områder, og derfor er viden og erfaring så afgørende

S

om lærer på en fri skole taler man ikke om »mit arbejde« men om »min skole«. Man lægger lige så meget identitet i skolens værdigrundlag som i selve lærergerningen. Og man har nogle særlige løn- og ansættelsesvilkår i forhold til kollegerne i folkeskolen.

Derfor skal en fagforening for lærerne på landets frie skoler være lige så fleksibel, alsidig og nærværende, som medlemmerne er det. Det mener formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup.

»Vi har en helt særlig fagidentitet, som ikke bare knytter sig til lærergerningen, men til skolens værdigrundlag. Det skal man kunne arbejde loyalt inden for. Derfor ser vi også sager, der knytter sig til skolernes værdigrundlag, og som man ikke ville opleve i folkeskolen. Den slags kan vi håndtere – og vi er vant til det«, siger Uffe Rostrup og nævner en ældre sag om en kvindelig fraskilt lærer på en kristen friskole, som fik herrebesøg på privaten. Den form for livsførelse stred mod skolens værdigrundlag, og derfor blev hun fyret.

STORE FORSKELLE PÅ DET PRAKTISKE OMRÅDE

FSL SKAL VÆRE EN FAGFORENING

Uffe Rostrup læner sig frem i stolen og truer med at tale resten af dagen, når man spørger til det, der adskiller en lærer på en fri skole fra en folkeskolelærer. Han gestikulerer ivrigt og bygger små luftskoler over bordpladen foran sig. »På det praktiske plan har lærerne på de frie skoler nogle helt særlige vilkår og interesser. For eksempel er lønnen bestemt af, hvilke arbejdsopgaver du løser, og ikke af din uddannelse. Uddannede og ikke-uddannede får samme løn på en fri skole, hvilket ikke ville være tilfældet i folkeskolen«, begynder han. »Så er der den kæmpe forskel, at vi er ansat i en privat virksomhed, hvor vi bliver nødt til at levere hver eneste dag.

Husk på, at en fri skole i modsætning til en folkeskole kan gå konkurs. Og endelig er der det kendetegn, at vi har en samarbejdskultur på de frie skoler, som går ud på at få tingene til at fungere i fællesskab«, fortsætter formanden.

Som eksempel minder han om arbejdstidsaftalen, som i øjeblikket ganske vist volder store vanskeligheder både i folkeskolen og på de frie skoler, men at der blandt FSL’s tillidsrepræsentanter er optimisme i forhold til at løse udfordringerne.

Men hvad skal en særlig fagforening for en særlig slags lærere derudover kunne?

Det korte svar er, at foreningen skal varetage medlemmernes interesser.

Men så kort svarer Uffe Rostrup ikke, og nu ryger hænderne frem igen – denne gang for at tælle på fingrene, efterhånden som han remser op. »På nationalt og internationalt plan skal vi markere en politisk retning, pleje vores gode forbindelser og sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer. Det første kræver noget hjælp, fordi meget er styret af europæisk lovgivning, og derfor er vi medlem af hovedorganisationen FTF«.

Men vender man blikket den anden vej, har foreningen også vigtige opgaver at løse helt ud på den enkelte skole og i forhold til hvert enkelt medlems daglige udfordringer. Her nævner Uffe Rostrup hjælp i forbindelse med ansættelse, sygdom, barsel og karriereskift, inden han kommer til afdelingen for fremtidsvisioner. »Vi skal blive bedre til at lave faglig sparring. Vores lærere er rigtig optaget af deres fag, og her kan vi fungere som inspirator og motivator, så folk får lyst til at udvikle sig. Vi kan for eksempel arrangere workshops og fagfestivaler, hvor lærerne kan udveksle faglig viden. Kort sagt: Vi vil være en rigtig FAGforening i øjenhøjde med medlemmerne«, lyder det.

SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG SPILLER IND Så er der skolens værdigrundlag. Når man er lærer på en fri skole, er skolens værdigrundlag helt inde under huden. Man ER skolen.

22

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Foto Martin Dam Kristensen

”Ingen anden fagforening kender de frie skoler, ingen anden fagforening brænder for de frie

HVAD FREMTIDEN BYDER PÅ Selvom blækket på overenskomsten for 2015 dårligt er tørt, er støbeskeen allerede varmet op til en række kampagner, som skal køre frem til overenskomstforhandlingerne i 2018, lover Uffe Rostrup.

Det ene er den lønkampagne, som kom som en direkte konsekvens af Lov 409. Foreningen har sat sig som mål, at alle skoler skal have en tillidsrepræsentant, som skal klædes på til at slå de slag, der skal slås – herunder om decentral løn.

En anden vigtig kampagne handler om arbejdstidspapiret.

Her er det intentionen, at skolerne får styr på timeregnskabet, enten ved at læreren registrerer timeforbruget, eller at der kommer en aftale med lederen om, hvor lang tid det må tage at løse en given opgave. Ellers risikerer elastikken at blive trukket for langt ud og lærerne at arbejde meget mere, end de får løn for. Eller har kræfter til.

Men der ligger også andre opgaver og venter, siger Uffe Rostrup: »Vi har massive udfordringer på lejrskoleområdet, som vi skal håndtere, og så skal vi have talt lærerjobbets anseelse op i

skoler på samme måde som vi, og derfor er det vigtigt, at vi er her”, argumenterer Uffe Rostrup.

folks bevidsthed. En af måderne, vi kommer til at gøre det på, er ved at udvikle en kursusrække, der sætter professionsidealet til debat, så der er mulighed for at blive klædt endnu bedre på til arbejdsopgaverne«.

I LYST OG NØD Formanden lægger ikke skjul på, at de seneste år har budt på mange skuffelser for alle landets lærere, og for lærerne på de frie skolers vedkommende er en række af de forbedringer, som var opnået gennem tiden, blevet rullet tilbage. »I øjeblikket kæmper vi for at forsvare de ting, vi fik i de gode tider, og på mange områder føles det, som om vi må starte helt forfra igen. Men så er det dét, vi gør. For et fællesskab som vores er noget, vi selv skaber, og det gælder både i lyst og i nød«, slutter Uffe Rostrup og prikker spidsen af pegefingeren to gange ned i bordet.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

23

»Når man får problemer på jobbet, er det vigtigt, at

SAGSBEHANDLING Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

man har rådgivere, som kender juraen og formalia, for der er så meget, der kan gå galt«, siger Sussie Stage. Hun er på vej tilbage til lærergerningen efter en afskedigelse og en sygeperiode.

Sussie Sta Da det strammede til, var Sussie Stage glad for, at der var hjælp at hente i den anden ende af røret

I

2014 blev Sussie Stage sygemeldt, og hun fratrådte efterfølgende efter seks et halvt år som lærer og to år som tillidsrepræsentant.

Både før, under og efter fratrædelsen brugte hun Frie Skolers Lærerforenings (FSL) konsulenter flittigt, og det er hun glad for i dag. »De hjalp mig rigtig meget, og jeg

Når du bliver syg eller rammes af en ulykke, har du ikke selv overskud til at overskue de muligheder, der findes. Det er derfor, FSL er her.

FSL’s konsulenter kender lovgivningen og har kræfterne til at holde møder med skolen, lægerne og forvaltningen og slå i bordet for at sikre medlemmet den bedst mulige løsning. Der er sjældent hjælp at hente fra kommunens socialrådgivere. Forrige år skaffede en af FSL’s konsulenter: • 871.000 kr. til fem medlemmer, som fik sygedagpengeforlængelser.

24

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Foto Martin Dam Kristensen

age brugte livlinen er sikker på, at det betød, at jeg kom bedre gennem den personlige krise, som jeg var i«, siger hun.

Og i et langt forløb, som det Sussie Stage oplevede, har man brug for mange forskellige typer hjælp, og det fik hun, fortæller Sussie Stage. »I begyndelsen støttede og coachede FSL’s konsulenter mig, og de gav mig viden og redskaber, som gjorde det lettere for mig at klare de forskellige forhandlinger og udfordringer, som jeg stod i som lærer og tillidsrepræsentant.

Støtten betyder, at jeg i dag kan se tilbage på forløbet og sige til mig selv, at jeg gjorde det godt. Jeg var konstruktiv og samarbejdsvillig, og det er jeg glad for, at jeg kan sige«.

Da Sussie Stage blev sygemeldt og siden fratrådte, fik hun krisehjælp fra foreningen: »Det hjalp mig virkelig meget at få forløbet talt igennem

med en professionel. Det har man brug for, når ens verden ramler«, siger hun.

Til sidst kunne Sussie Stage ikke overskue alle de møder og mails, hun skulle holde styr på i sit sygeforløb, og FSL’s konsulenter gav derfor Sussie Stage assistance i forbindelse med møder og korrespondance med skolen og kommunen: »Det var en kæmpe lettelse«, siger Sussie Stage.

I dag er forløbet på afstand, og hun har haft overskud til at se fremad.

Hun har brugt skoleåret på at tage et ekstra linjefag i specialpædagogik, og nu glæder hun sig til at søge job og komme tilbage til lærergerningen: »Jeg elsker at være lærer, og jeg elsker det pædagogiske arbejde med børnene – og især dem, der har det svært«, siger hun.

• 2.027.000 kr. til ni medlemmer, som fik svagelighedspensioner.* • 1.128.000 kr. til seks medlemmer, som overgik til efterløn/flexydelse.* • Offentlig førtidspension til et medlem.

• Fem jobs på særlige vilkår og dermed afværget fem afskedigelser. * Beløbet er værdien af aftalen, det første år efter at den er indgået.

Selv om sagerne sjældent når så langt, fører FSL’s jurister hvert år en række sager for medlemmerne.

Forrige skoleår vandt FSL fem ligebehandlingssager til en samlet værdi af 1.485.000 kr. I samme periode behandlede FSL 95 arbejdsskadesager. En række af dem er allerede afgjort, og de sikrede FSL-medlemmer:

FSL har tre konsulenter, som varetager de cirka 125 sociale sager (sygdom, arbejdsfastholdelse mv.), som foreningen får på et år.

126 FSL-medlemmer nød sidste år godt af FSL’s krisehjælpsordning.

• 520.209 kr. i godtgørelse for varige men.

• 14.229.282 kr. i erstatning for tabt erhvervsevne.

• 962.570 kr. til efterladte efter FSL-medlemmer.

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

25

TEMA: STYR DIN ARBEJDSTID

Illustration Niels Poulsen

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk

”Arbejdstiden sejler, hvis vi ikke bruger LærerLog ” Det kræver en indsats, men det er umagen værd, for LærerLog giver ro, overblik og et godt fundament for din dialog med ledelsen, siger Rikke Josiasen

»J

eg starter lige fra slutningen«, siger Rikke Josiasen, »for det viser, hvorfor LærerLog er så betydningsfuld«.

Rikke Josiasen er formand for Kreds 3 i Frie Skolers Lærerforenings (FSL), og så er hun den, som ved mest om og brænder mest for LærerLog – det netbaserede program, som FSL har udviklet for at hjælpe medlemmerne med at holde styr på deres arbejdstid.

Rikke Josiasen åbner programmet og klikker på fanebladet ”Beskæftigelsesgraf”, og straks ser man to grafer, en grå og en rød. Den grå, som starter ved 0 den 1. august og slutter ved 1680 den 31. juli året efter, viser det antal timer, Rikke Josiasen skal præstere i løbet af skoleåret. Hun er fuldtidsansat, og derfor skal hun op på 1680 timer.

26

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

Den røde graf viser de timer, som hun allerede har arbejdet, og de timer, som er planlagt i hendes opgaveoversigt og hendes skema.

Men det er gabet mellem den grå og den røde linje, som er interessant, forklarer Rikke Josiasen. »Læg mærke til mellemrummet, og hvordan det udvikler sig«, siger hun og peger med musen på de to grafer. »Det viser, at jeg har rigtig travlt i øjeblikket. Jeg har haft flere timer, end jeg skal. Men det udligner sig«, fortæller Rikke Josiasen og viser, hvordan den røde linje senere på året bliver indhentet af den grå.

Men det skal den også, understreger Rikke Josiasen. For afstanden mellem de to grafer svarer til den tid, som hun kan bruge til forberedelse og efterbehandling og ikke-planlagte opgaver.

LÆRERLOG GIVER OVERBLIK Ifølge Rikke Josiasen er LærerLog et afgørende redskab for lærerne. Ikke mindst for nye lærere. For LærerLog giver overblik og tryghed: »Når du lægger alle dine opgaver ind i LærerLog, så kan du se, hvordan dit arbejdsår udvikler sig. Du kan se, i hvilke perioder du har travlt og arbejder mere, end du skal, men du kan forhåbentlig også se, at der er perioder, hvor du arbejder mindre, og at det hele går op til slut«, siger Rikke Josiasen.

I lærerjobbet er arbejdsbyrden ujævnt fordelt over året. Men hvis du har perioder med et stort arbejdspres, er det vigtigt, at du også har perioder, hvor du ikke har så meget at se til.

Men alt det bliver du først opmærksom på, når du lægger dine opgaver ind i programmet, og når du hele tiden registrerer, hvor meget tid du faktisk bruger på de forskellige opgaver.

Medmindre I på jeres skole har en lokalaftale om forberedelsestiden, eller der er sat tid af til forberedelse og efterbehandling, så skal du også selv registrere de timer, du bruger på de to opgaver, i LærerLog. Det er jo en del af dit arbejde, og hvis du ikke sørger for at holde øje med, hvor mange timer du forbereder dig, risikerer du at komme til at arbejde gratis.

du er på vej mod overtid, så skal du fortælle din leder, at I har et problem, og så må I finde ud af, hvad du skal gøre ved det.

Men«, siger Rikke Josiasen, »du bliver først opmærksom på, at du er i overtid, hvis du fører LærerLog. For uden LærerLog sejler arbejdstiden«.

HOLD FAST I DIALOGEN Hvis LærerLog viser, at du bruger flere timer, end du har på din årsnorm (og det vil sige, at den røde linje ligger over den grå), kan du bruge LærerLog-oplysningerne til at tage en snak med din leder. Det er pointen i den nye arbejdstidsaftale: Du skal have en løbende dialog med din leder om dit timeforbrug og om dine opgaver.

Dialogen kan betyde, at lederen fjerner nogle opgaver fra din opgaveoversigt, og så vil de to linjer nærme sig hinanden. Men det kan også betyde, at han siger, at du skal bruge mindre tid på opgaverne. Måske ønsker han, at du skal bruge mindre tid på at forberede dig eller på at tale med forældrene.

Det er i sidste ende lederen, som bestemmer, hvilken kvalitet undervisningen på jeres skole skal have. Og hvis han ønsker et dårligere produkt, så er det hans beslutning.

Det kan være en rigtig god ide, at du vender problemstillingen med din tillidsrepræsentant (hvis du har sådan en) eller kontakter FSL’s sekretariat, inden du taler med skolens leder.

TIDEN SKAL REGISTRERES Din skoleleder har faktisk også en tredje mulighed ud over de to, der allerede har nævnt – nemlig at fjerne opgaver fra din opgaveoversigt eller at bede dig løbe hurtigere. Han kan også acceptere, at du får de ekstra timer som overtid.

Men, understreger Rikke Josiasen, det forudsætter, at du og din leder taler om det i god tid: »Du kan ikke bare komme ved skoleårets slutning og sige, at du har arbejdet alt for meget. Så er det ikke givet, at skolelederen accepterer dit tidsforbrug. Nej, når LærerLog viser, at

Foto Martin Dam Kristensen

HVORDAN FUNGERER LÆRERLOG? • Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) får du gratis og automatisk adgang til LærerLog. • Som i en kalender beskriver LærerLog alle dine arbejdsopgaver. Derudover viser LærerLog, hvor mange timer du har brugt i forhold til planen (Beskæftigelsesgraf) og den kan vise dig, hvor meget tid du bruger på de forskellige opgavetyper.

• Når du har lagt dine opgaver og dit skema ind i programmet, beregner LærerLog dit undervisningstillæg, det advarer dig, når du har for få ferie- og fridage. LærerLog viser også, når du er i overtid, og det registrerer alle dine opgaver, så du kan have en god og konkret dialog med din leder om dine opgaver og dit tidsforbrug.

• Du kan styre LærerLog fra din computer og fra din smartphone.

• Du kan synkronisere oplysningerne i LærerLog med forskellige web-baserede kalendere til din smartphone og din computer.

• I kan på skolen indlæse et fælles skema i LærerLog, så der bliver mindre arbejde for dig.

(Læs mere på www.fsl.dk/lærerlog)

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS L ÆRERFORENING

27