Velkommen til Frie Skolers Lærerforening 2021 - et magasin til højskolelærere

Velkommen TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

»Der bør være aftalte løn- og arbejdsforhold, også på højskolerne« Malthe Ibsen Sørensen Lærer på Ubberup Højskole

Kom med

Som højskolelærer kan du nu blive medlem af Frie Skolers Lærerforening Læs her, hvad vi kan hjælpe dig med, hvorfor det er vigtigt, at du bliver medlem, og mød højskolelærere, som allerede har meldt sig ind

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Det her er i sandhed en sag, som vi kun kan løse i fællesskab Inden jeg blev formand for Frie Skolers Lærerforening, arbejdede jeg først som gymnasielærer og siden som efterskolelærer. Jeg var vild med det.

Jeg brændte for mit job og gav mig 100 procent på arbejdet.

Men jeg var også glad for at vide, hvornår jeg havde fri, og hvornår jeg var på arbejde. Jeg var glad for at vide, hvad det var, jeg fik min løn for.

Ja, faktisk kunne jeg netop give mig selv fuldt ud år efter år, fordi der var styr på mine løn- og arbejdsvilkår. Fordi jeg havde en overenskomst, som sikrede mig en løn, så jeg kunne koncentrere mig om mit lærerarbejde, og så jeg kunne holde fri med god samvittighed, når jeg havde fri.

Som højskolelærer har du ingen overenskomst.

Men i Frie Skolers Lærerforening vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at skaffe dig og dine højskolekolleger en overenskomst med ordentlige og aftalte vilkår og gode muligheder for at indgå lokale aftaler, som passer til den enkelte skoles liv og tradition.

Men vi kan ikke gøre det alene. Det her er i

sandhed en sag, som vi kun kan løse i fællesskab.

En overenskomst kræver nemlig, at du og dine kolleger bliver medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

I det her magasin kan du læse om, hvad vi som din fagforening kan gøre for dig her og nu. Vi kan hjælpe dig på en lang række områder. Men målet med det hele – gode, aftalte arbejdsforhold – når vi kun sammen, når vi bliver mange nok til, at vi som fagforening kan kræve en overenskomst på højskoleområdet.

Overenskomsten er det store mål. Det er det, som vil sikre, at du får ordentlige og aftalte arbejdsvilkår, og at du kan koncentrere dig om det vigtige: at være en god, engageret og inspirerende højskolelærer.

Velkommen.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

VI KAN HJÆLPE

MÆGLER, REVISOR, LÆRER...

MEDLEMSFORDELE

3 TRIN TIL EN OVERENSKOMST

Få tjek på alt fra løn og ferie til barsel, kontrakt og arbejdstid.

En fagforening indtager mange roller på dine vegne.

Som medlem får du attraktive tilbud på bl.a. forsikring.

Derfor skal mindst hver anden højskolelærer være medlem.

SIDE 28

SIDE 34

SIDE 20

SIDE 12

Derfor...

Tre højskolelærere fortæller, hvorfor de har meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening.

SIDE 06, 08, 10 HØJSKOLE VS. FAGFORENING

MØD HØJSKOLEKONSULENTEN

Dobbeltinterview om, hvorfor det giver mening at vælge Frie Skolers Lærerforening, og hvad højskolerne overhovedet skal med en overenskomst.

Simon Astrup har skiftet titel fra viceforstander på en højskole til højskolekonsulent i Frie Skolers Lærerforening.

ØVRIGT INDHOLD

14

Hjælpen er kun et opkald væk

18

Mød de 10.000 andre

22

Jakob fik 460.646 kr. efter fyring

24

Sådan får du indflydelse

26

Find din kreds

30

Frie Skoler er dit magasin

32 Kompetenceudvikling

4

16

35 Kolofon

Forsidefoto Martin Dam Kristensen

03

UFFE ROSTRUP

SIGRID LAUENBORG DAHL

Formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011. Tidligere gymnasieog efterskolelærer.

Lærer på Krogerup Højskole. Formand for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening. Tidligere formand for Højskolernes Lærerforening under Dansk Magisterforening.

Tre skarpe fra højskolelærer til formand – og omvendt Hvad skal højskolelærerne i Frie Skolers Lærerforening?

Hvad får de ud af det? Og hvilke udfordringer er der i at få lærerne til at melde sig ind? Vi lod højskolelærer Sigrid Lauenborg Dahl og formand Uffe Rostrup interviewe hinanden for at finde svarene.

04

?

?

....

....

SIGRID LAUENBORG DAHL: Hvad får højskolelærerne ud af

UFFE ROSTRUP: Hvad er det bedste ved, at højskolelærerne

at melde sig ind i fagforeningen?

UFFE ROSTRUP: »De får et stærkt fællesskab, hvor vi lægger mindre vægt på, hvad man er uddannet til, og mere på den opgave, man løser som lærer. I Frie Skolers Lærerforening samler vi mange forskellige fagligheder, men de har alle det til fælles, at de underviser.

Det er det – lærerarbejdet – vi opbygger vores fællesskab omkring.

Jeg håber meget, at I vil gå ind i og blive glade for det fællesskab.

Og så håber jeg, at vi sammen kan skaffe jer en overenskomst«.

nu kan organiseres i Frie Skolers Lærerforening?

SIGRID LAUENBORG DAHL: »Det er, at vi er kommet hjem til familien. I Frie Skolers Lærerforening er vi sammen med andre lærere, som har en pædagogisk praksis, som ligner vores. Og det, tror jeg, er vigtig i en fagforening: at man deler praksis. At det, man er fælles om, det, som forener, er arbejdet og praksis – ikke uddannelsesbaggrunden«.

Vil en overenskomst ikke dræbe ånden på højskolerne? »Nej. Men jeg forstår godt spørgsmålet. Den tilsvarende bekymring hørte vi fra nogle efterskoler, da efterskolelærerne fik deres overenskomst. Men overenskomsten har hverken fjernet særpræget eller engagementet på efterskolerne. Man kan godt have ordentlige forhold og et højt engagement samtidig. De to ting udelukker ikke hinanden. En overenskomst handler ikke om at begrænse eller binde lærerne. Det handler om at lægge en bund, som holder hånden under dem, der bliver mest presset.

Hvad mener du, at højskolerne kan lære af den udvikling, efterskolerne har gennemgået, siden de fik en overenskomst? »Hvis man frygter det værste, skal man trække halvdelen fra, og så igen trække halvdelen fra – så er det måske sådan, virkeligheden kommer til at se ud. Sådan er det i mange af livets forhold: Det, vi forestiller os, er meget værre end det, der sker. Og det tror jeg, at højskolerne kan lære af efterskolerne: Det kommer ikke til at gå, som I frygter.

Men det er også vigtigt for mig at understrege, at en overenskomst kun er god, når begge parter kan se sig selv i den. En overenskomst er en aftale, og begge parter skal tage ansvar for den – eller bliver den ikke god.

Nogle højskoler vil nok holde fast i, at en overenskomst vil ødelægge højskolernes særpræg. Men der vil også være andre, som synes, at det er meget godt, at der er styr på, hvor meget og hvornår lærerne skal arbejde, og hvilket forhold der skal være mellem undervisning og samvær. Når en overenskomst beskriver de forhold, kan ledelsen og lærerne koncentrere sig om det vigtige: at lave god højskole.

Og så tror jeg, at højskolerne kan lære, at en overenskomst sagtens kan håndtere den mangfoldighed, der er på skolerne i dag. En god overenskomst rummer muligheder for at indgå lokale aftaler, som passer til den enkelte skole og respekterer forskellige værdigrundlag og traditioner. Det kan højskolerne også lære fra efterskolerne«. ■

Hvorfor er det så vigtigt for jer i højskolelærerudvalget at få en overenskomst på højskoleområdet? »Arbejdsvilkårene for højskolelærerne varierer meget fra højskole til højskole. Vi håber, at en overenskomst kan sikre nogle fælles rammer for højskolearbejdet. Også for at passe på det, som er særligt og sårbart i højskolearbejdet, nemlig forberedelsen og samværet. Undervisningen er tydelig og synlig, så når højskolerne presses af økonomien eller konkurrencen, går det let ud over lærernes tid til at forberede undervisningen og lærernes tid til pædagogisk samvær med eleverne. Og endelig, så ønsker vi, at en overenskomst kan beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde«.

Hvilke udfordringer tror du, at Frie Skolers Lærerforening vil støde på, når vi går ud og organiserer højskolelærerne? »Det bliver en udfordring at fremme en bevidsthed om eller forståelse blandt højskolelærerne af, at de er lærere, og at de skal organisere sig som lærere. Mange højskolelærere er ikke læreruddannede, og nogle har også bibeskæftigelser som kunstnere eller freelancere, så de tænker sig ikke altid som lærere, selv om de underviser. Derfor tænker de heller ikke, at det er nødvendigt at være med i en lærerfagforening. Det bliver en udfordring at skabe forståelsen af, at det, der samler os, det, der er vigtigt, er vores lærerpraksis, og det er derfor, vi skal organisere os«. ■ MHV · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Tre højskolelærere fortæller, hvorfor de har meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening

››› 05 05

MALTHE IBSEN SØRENSEN • 36 ÅR • CAND.MAG. I IDÉHISTORIE OG SAMFUNDSFAG • LÆRER PÅ UBBERUP HØJSKOLE

»Der bør være aftalte løn- og arbejdsforhold, også på højskolerne«

H

vorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Jeg har været lærer i ni år, og på et tidspunkt gik det op for mig, at de forhold, vi arbejder under som højskolelærere, er vidt forskellige. To højskolelærere kan være ansat til at varetage den samme stilling, men have helt forskellige arbejdsforhold.

Selv er jeg heldig. Jeg arbejder et sted, hvor vi har ordentlige forhold, men jeg synes, at det er uretfærdigt, at der er så store forskelle, og at det er så vilkårligt.

Hvad håber du, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dig som højskolelærer?

Grundlæggende håber jeg på, at I kan hjælpe

os med at få en overenskomst og dermed nogle aftalte forhold. I dag står vi svagt. Vi har næsten ingen rettigheder. Vi er i vidt omfang prisgivet forstanderens nåde. Som sagt har vi fornuftige forhold på min højskole, men det skyldes, at vores forstander lægger vægt på det.

Hvis vi får en ny forstander, kan vores arbejdsvilkår pludselig se helt anderledes ud. Det er ikke rimeligt. Og den usikkerhed vil en overenskomst fjerne.

Hvis en kollega kommer og spørger dig, hvorfor han eller hun skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvad svarer du så?

Det er meget det samme. Jeg synes, at det er uretfærdigt, at løn- og arbejdsvilkårene varie-

rer så meget, og at vores forhold står og falder med forstanderen. Det er ikke rimeligt. Der er brug for en struktur. Der bør være aftalte lønog arbejdsforhold, også på højskolerne.

Hvis du skulle rådgive Frie Skolers Lærerforening om, hvordan foreningen bedst organiserer højskolelærerne, hvordan ville dit bedste råd så lyde?

Kom ud på skolerne og tal med lærerne. Tal med dem – lyt til dem. Det vil være mit vigtigste råd. For det er det, vi har savnet, synes jeg.

Vi har savnet en fagforening, som er opmærksom på os, som tager os alvorligt og lytter til os. Så det vil være mit vigtigste råd: Kom ud og mød lærerne. ■ MHV · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Malthes tre fokuspunkter for fagforeningen 1. Lige løn for lige arbejde. I dag får vi nognlunde samme løn, men for vidt forskelligt arbejde.

2. Vi skal have nogle regler eller aftaler, som sikrer lærernes tid til forberedelse og samvær. Først og fremmest et loft over vores undervisningstimer. Hvis lærerne ikke får tid til forberedelse, bliver undervisningen dårlig. Hvis lærerne ikke får tid til samvær, er det ikke en folkehøjskole.

3. Beskyttelse af de løst ansatte – herunder de tidsbegrænsede og timelønnede. Dem er der mange af, og de har det svært.

06

MALTHES TING »Min Kindle er min ting. Kindle er en e-bogslæser, og jeg bruger den meget og er meget glad for den.

Det er fantastisk, at jeg med den har adgang til hele verdenslitteraturen, uden at jeg behøver at slæbe et bjerg af bøger med mig. Men Kindle ejes af Amazon, og det har jeg det lidt svært med. Jeg synes, at det er træls, at kulturen på den måde monopoliseres af tech-giganter«.

Derfor...

07

INGE JOHNSEN • 48 ÅR • KONSERVATORIEUDDANNET SANGER/MUSIKER • LÆRER PÅ EGTMONT HØJSKOLEN

»Skaf os tillidsrepræsentanter og en overenskomst«

H

vorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Fordi Frie Skolers Lærerforening ved noget om kostskoleformen, og den viden og indsigt har jeg savnet i de andre fagforeninger, jeg har været medlem af. Hverken Dansk Musikerforbund eller Dansk Magisterforbund ved nok om kostskolelærerarbejdets særlige arbejdsform med undervisning, samvær og vagter.

Hvad håber du, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dig som højskolelærer?

Jeg håber, at foreningen kan organisere os og skaffe os en overenskomst. Det er på høje tid.

Højskolelærernes vilkår er meget forskellige, og uden overenskomst kan det været vanskeligt at sikre ordentlige arbejdsbetingelser. Jeg håber, at der kommer nogle mere klare linjer,

så vi kan koncentrere os om kerneydelsen – at lave en god højskole.

Men – slog det mig lige – så håber jeg også, at Frie Skolers Lærerforening kan hjælpe fremtidige højskolelærere, så de er bedre klædt på til højskolearbejdet, end jeg var, da jeg startede for 17 år siden. Der er meget i højskolelærerlivet, som man ikke kan forberede sig på, og der håber jeg, at Frie Skolers Lærerforening kan give en god introduktion for at undgå de oplagte faldgruber og løbende være en kvalificeret sparringspartner.

Hvis en kollega kommer og spørger dig, hvorfor han eller hun skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvad svarer du så?

Fordi det er den fagforening, som kender til vores hverdags mange aspekter. Foreningen har en allround-forståelse af højskolelærernes

særlige arbejdsbetingelser, hvor arbejde og privatliv nogle gange smelter sammen.

Hvis du skulle rådgive Frie Skolers Lærerforening om, hvordan foreningen bedst organiserer højskolelærerne, hvordan ville dit bedste råd så lyde?

Giv eventuelt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening mulighed for et delt eller dobbelt medlemskab. Selv er jeg musiker. Jeg melder mig blandt andet ind i Frie Skolers Lærerforening for at være solidarisk med kollegerne, men jeg ville også gerne bevare mit faglige tilhørsforhold.

Et relateret ønske: Tilbyd medlemmerne specifikt kostskolerelevante kurser, som man ikke kan få andre steder. ■ MHV · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Inges tre fokuspunkter for fagforeningen 1. Skaf os tillidsrepræsentanter og en overenskomst 2. Bring højskole-, efterskole- og kostskolelærere sammen, så vi kan lære af hinanden.

3. Lav inspirationskurser med forskelligt fagligt indhold om, hvordan man kan være en ildsjæl, løbende genopfinde sig selv og holde begejstringen og energien i live i undervisningen og samværet med eleverne.

08

INGES TING »På højskolerne har vi de seneste år talt meget om, at et højskoleophold skal virke hjemligt. I stedet for blot at tale mere om det, handler vi på Egtmont Højskolen. Vi fandt 250 forskellige smukke genbrugskopper og gav eleverne hver sin, så de føler sig særlige, velkomne og hjemme. Jeg kan godt lide, at man gør noget helt konkret«.

Derfor...

09

JONAS BORSØE CHRISTENSEN • 33 ÅR • BACHELOR I IDRÆT OG KANDIDAT I ANVENDT FILOSOFI • LÆRER PÅ VIBORG IDRÆTSHØJSKOLE

»Vi skal være mange, for at det nytter noget«

H

vorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?

Det var ud fra en solidaritetstanke. Vi skal være mange, for at det nytter noget, og for at vi kan få mobiliseret højskolelærerne.

Vi var lidt fagforeningshjemløse hos Dansk Magisterforening, for vi hørte aldrig rigtig til, selvom det var der, vi var. Jeg er ikke ideologisk, men arbejdsmæssigt er det i Frie Skolers Lærerforening, vi hører til.

Hvad håber du, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre for dig som højskolelærer?

Jeg vil have en overenskomst, men jeg er ikke interesseret i en overenskomst bare for overenskomstens skyld. Det skal være en god over-

enskomst, som gavner lærerne, har respekt for skoleformen og tager hensyn til eleverne. Og det tror jeg på, at Frie Skolers Lærerforening kan gøre.

Hvis en kollega kommer og spørger dig, hvorfor han eller hun skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening, hvad svarer du så?

Der er to gode grunde til at melde sig ind. Den første er, at Frie Skolers Lærerforening allerede har vist sig som et sted, hvor vi kan få kompetent sparring og rådgivning. Foreningen har sat sig rigtig meget ind i, hvad der er gældende for vores område, og det bliver jo kun mere med tiden. Den anden er det fælles ønske om, at højskolelærerne får en overenskomst, som

kræver, at vi står mange sammen.

Hvis du skulle rådgive Frie Skolers Lærerforening, om hvordan foreningen bedst organiserer højskolelærerne, hvordan ville dit bedste råd så lyde?

Hav respekt for skolernes forskellighed, og vis, at I har det. Vi føler os meget forskellige på højskolerne, hvor hver skole har sin egen opbygning, undervisning og kultur, og vi betragter os som enormt frie skoler. Vi har vide rammer for at organisere vores arbejde og laver vores egne arbejdsplaner, og den grad af frihed vil vi gerne bevare. ■ JLG · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Jonas' tre fokuspunkter for fagforeningen 1. Der skal være fokus på vigtigheden af tid til samvær. Når undervisningstiden skrues op, så er det samværstiden, der bliver klemt.

2. I samme åndedrag skal der være fokus på forberedelsestiden. For på mange højskoler skrues der op for undervisningstiden, og der bliver mindre forbere- delsestid. Og lærerne forbereder sig jo ikke mindre af den grund, de arbejder bare mere, for at det ikke skal gå ud over undervisningen og eleverne. Jeg si- ger ikke, at lederne spekulerer i det, men Frie Skolers Lærerforening skal vir- kelig sørge for, at der ikke bliver drevet rovdrift på højskolelærerne på den måde.

3. Og til sidst skal der fokus på samarbejdet imellem ledelse og medarbejderne.

Projektet med at få en overenskomst skal ske i samarbejde med ledelserne, for det kommer ikke til at virke, hvis det bliver trukket ned over hovedet på dem. Så tag forstander og viceforstander med til møderne.

10

JONAS' TING »Jeg har valgt Den Lille Prins, som min ting. Jeg fik den af min mor, da jeg blev færdig med min kandidat i filosofi, og selvom jeg har læst enormt meget kompleks filosofi, så er Den Lille Prins nok det klogeste, jeg nogensinde har læst.

Det er en helt fantastisk bog og livsfilosofi, som er meget nem at forstå, og det er blevet min rettesnor i meget af det, jeg gør. Det behøver ikke være overkompliceret for at være klogt«

Derfor...

11

DET HJÆLPER VI DIG MED

Som højskolelærer arbejder du uden overenskomst. Endnu. Men der er stadig meget, vi som fagforening kan hjælpe dig med. Her er et udpluk af de vigtigste områder.

Lad os samarbejde om arbejdsmiljøet Få styr på din ansættelse Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Frie Skolers Lærerforening kan kontrollere, om den lever op til reglerne, og om den er retvisende for det arbejde, du faktisk udfører.

Der gælder også regler, hvis du bliver afskediget. Du skal varsles på forhånd og have mulighed for at udtale dig, og når du får at vide, at skolen vil afskedige dig, har du et fire ugers vindue, hvor du har mulighed for at forhandle afskedigelsen og – eventuelt – afskedigelsesbetingelserne.

*

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter kan rådgive og hjælpe dig i hele processen.

BONUS: Vidste du, at der er regler for, hvornår og hvor længe skolen må bruge tidsbegrænsede ansættelser?

12

Går samarbejdet på skolen i hårdknude, og opstår der konflikter mellem ledelsen og lærerne, kommer Frie Skolers Lærerforening konsulenter gerne ud og holder et medlemsmøde med jer og drøfter, hvordan vi kan hjælpe jer med at genetablere et godt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og dermed en god arbejdsplads. I den forbindelse kan Frie Skolers Lærerforenings konsulenter – hvis I ønsker det – indlede en dialog med ledelsen og forklare jeres synspunkter og bekymringer.

Hvis foreningen skal taget kontakt til ledelsen og tale jeres sag over for ledelsen, er det nødvendigt, at hovedparten af lærerne på skolen er medlemmer. Foreningen kan ikke handle på et mindretals vegne.

Hvis du er på en skole, hvor der ikke er medlemmer nok, kan vi rådgive dig og de andre medlemmer individuelt og hjælpe jer, så I ikke kommer i klemme.

Sociale sager og barsel Hvis du eller din partner bliver gravid, skal I have orlov. Vi lægger en barselsplan for jer, så I får den tid, I skal have, og kan nyde jeres nye tilværelse.

Og hvis du skulle blive syg, kan vi rådgive og hjælpe dig, så du kan koncentrere dig om at blive rask igen. Det gælder også, hvis du får en arbejdsskade eller skal i fleksjob.

Feriereglerne er hårdt arbejde – lad os om det Vi tjekker din løn Der er fejl i mange lønsedler. På de frie grundskoler og efterskolerne finder vi fejl i et sted mellem hver tredje og hver fjerde. Det siger erfaringerne fra de løntjek-kampagner, som foreningen med jævne mellemrum gennemfører.

Frie Skolers Lærerforening har konsulenterne, som kan tjekke din og kollegernes lønsedler, og de kan beregne, om du får den pension og de feriepenge, du skal have.

Når du forlader skolen, kan vi sørge for, at du får hele dit tilgodehavende med dig – også pensionen og feriepengene.

Hvis vi finder fejl i din løn eller pension, kan vi hjælpe dig med at få de penge, skolen skylder dig.

*

*

Højskolerne har ikke har en overenskomst. Derfor findes der ikke de samme arbejdsretlige regler og procedure for, hvordan man løser konflikter og uenigheder, som man kender på det overenskomstdækkede område. Det afhænger derfor også af den enkelte sag, hvordan Frie Skolers Lærerforening bedst kan hjælpe dig. I nogle sager kan vi kun rådgive, men i de fleste tilfælde kan vi kontakte skolen, vi kan deltage som bisidder i møder eller tage møder for dig, og i nogle tilfælde kan vi føre din sag.

KONTAKT OS

Som højskolelærer er du omfattet af ferieloven. Men loven er en jungle, som du kan fare vild i, hvis du bevæger dig derind på egen hånd.

på fsl@fsl.dk eller 8746 9110

Frie Skolers Lærerforenings konsulenter fører dig trygt gennem regeljunglen. Vi hjælper dig med at sikre, at du får de ferieog fridage, du har krav på, og sørger for, at ferien er placeret, som den skal være. Feriedage skal varsles i god tid, og det er skolens ansvar at planlægge og placere ferierne, så de lever op til ferielovens bestemmelser.

Det er grænser for det grænseløse arbejde

Hvis du er usikker på, om du får de ferie- og fridage, du har krav på, eller om din ferie er rigtigt placeret, kan du kontakte sekretariatet på fsl@fsl.dk.

Selv om højskolerne ikke har en overenskomst, findes der nogle regler, ledelsen skal overholde, når den planlægger og tilrettelægger din arbejdstid.

BONUS: Som højskolelærer har du som

alle andre ret til tre ugers sammenhængende sommerferie. Din sommerferie må ikke planlægges på en måde, så den bliver delt af et sommerkursus, medmindre du aftaler det med din forstander.

Du skal være loyal mod skolen Som ansat på en højskole skal du være loyal over for skolens ledelse og over for skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning.

Kravet om loyalitet er mere afgørende på de frie skoler end på mange andre arbejdspladser, fordi den enkelte skole har sit eget værdigrundlag, og fordi skolen er afhængig af at kunne tiltrække elever. Det er vigtigt, at du er opmærksom på din loyalitetsforpligtelse, da illoyal adfærd i yderste konsekvens kan koste dig dit job.

De vigtigste regler findes i arbejdsmiljøloven. Den stiller en række krav til ledelsens planlægning af din arbejdstid. Det betyder blandt andet, at skolen skal sikre dig minimum 11 timers hvile mellem to arbejdsdage, at du skal have en pause, når du arbejder mere end seks timer, og du skal have et ugentligt fridøgn på minimum 24 timer.

Inden for en periode på syv døgn skal du have et fridøgn i umiddelbar forlængelse af din daglige arbejdstid. Du kan altså ikke arbejde hele ugen og så lige nappe weekendvagten.

Hvis du mener, at skolens planlægning strider mod reglerne, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening, og så vil vi hjælpe dig.

*

BONUS: Skolens leder må ikke planlægge eller lade nogen udføre arbejde i strid med arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

I TVIVL: Kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariatet, hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må.

13

87 46 91 10

HJÆLPEN ER KUN ET OPKALD VÆK Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du et team af kompetente konsulenter i ryggen.

fsl@fsl.dk

Jette Morsing

Kirsten Herskind

Forhandlingschef

Faglig stedfortræder / Arbejdstid / Samarbejds­ sager / Ferie / Special­ undervisning / Løn

Frank Kold Sørensen

Inge-Marie H. Pedersen

Sociale sager / Krisehjælp / Sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer / Arbejdsskader

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål / Konkurser

Kristina Dalgaard-Juul

Malene W. Stranddorf

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses­ retlige spørgsmål

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses­r­etlige spørgsmål

P

asser beløbene på min lønseddel? Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Som lærer på en fri skole kan du stå med mange forskellige spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening står du aldrig alene.

På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et team af konsulenter, som har højt specialiseret viden om faglige og juridiske forhold på de frie skoler.

Konsulenterne giver dig personlig rådgivning, men de kan også tale din sag over for skolen.

Danmarks venligste konsulenter Frie Skolers Lærerforenings konsulenter er landets flinkeste. Det har de medlemmernes ord på. Konsulenternes rådgivning scorede i 2019 89 ud af 100 point for ’venlighed og imødekommenhed’ i en medlemsundersøgelse.

Resultatet var en ny topscore hos virksomheden Ennova, der står bag medlemstilfredshedsundersøgelser i mere end 50 danske medlemsorganisationer. Det samlede resultat var nok til, at Frie Skolers Lærerforening kom ind på en delt førsteplads målt på medlemstilfredshed. ■ JFC · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

14

Højskolekonsulent Simon Astrup Organisering af med­ lemmer på højskoler / Møder på højskoler / Kontakt til medlemmer på højskoler Læs interview med Simon Astrup på side 16-17

Bettina Nielsen

Bolette Bom

Britta Juul Jensen

Edith Berggreen

Sociale sager / Pension / Efterløn / Sociale sager / Krisehjælp / Sygefraværs­ samtaler og mulighedser­ klæringer / Ferie / Barsel

Samarbejdssager / Arbejdsmiljø / Personaleforhold og -politik

Pension / Efterløn / Førtidspension / Seniorordning / Sociale sager / Barsel og orlov / Ferie

Sociale sager / Sygefraværssamtaler og mulighedserklæringer / Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Arbejdsmiljø

Jacob Teglgaard

Josua Christensen

Jørn Rasmussen

Kirsten Lauridsen

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid

Uddannelsespolitik / Praktik / Kompetence­ udvikling / Samarbejds­ sager / Arbejdstid

Arbejdstid / Løn / Lønforhandling / Samarbejdssager / Time- og dagpenge / Vurdering af tjenesteog lejeboliger

Barsel og orlov / Ferie og særlige feriedage / Arbejdstid

Michael Sørensen

Per Harder

Peter H. Salomonsen

Torben Løvschall

Arbejdstid / Barsel og orlov / Ferie / Time- og dagpenge / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger / Løn

Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelses­ retlige spørgsmål

Løn / Lønforhandling / Specialundervisning

Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Pensions­ beregning / Special­ undervisning

15

KONTAKT SIMON

Som højskolekonsulent kan Simon Astrup være din vej ind i Frie Skolers Lærerforening.

Du kan blandt andet kontakte ham, hvis du har spørgsmål om medlemskab eller konkrete forhold omkring din ansættelse.

sas@fsl.dk

»Jeg mener, at den danske model med samarbejde og aftaler ligger i fin forlængelse af højskolerne og deres store fortælling« SIMON ASTRUP KONSULENT FOR HØJSKOLELÆRERNE I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING 16

NY HØJSKOLEKONSULENT:

»For mig er opgaven at sikre højskoleformen« 37-årige Simon Astrup har skiftet titel fra viceforstander på en højskole til højskolekonsulent i Frie Skolers Lærerforening.

Målet er at skabe forhold for lærerne, som kan være med til at bevare folkehøjskolernes særlige dannelse.

M

andag den 10. august havde Simon Astrup første arbejdsdag på Frie Skolers Lærerforenings sekretariat i Risskov ved Aarhus. Mindre end to uger tidligere havde han som viceforstander på Kalø Højskole sagt farvel til det sidste hold sommerkursister.

Skiftet fra højskole til fagforening kunne dog ikke have været mere naturligt for den 37-årige uddannede lærer. Som foreningens nye højskolekonsulent skal Simon Astrup nemlig blandt andet være med til at organisere landets højskolelærere i Frie Skolers Lærerforening og skaffe dem en overenskomst.

For den nyslåede højskolekonsulent handler jobbet ikke blot om at vende et nyt kapitel i karrierebogen. Simon Astrup forklarer: »For mig er det her ikke bare et nyt job.

Der er noget vigtigere på spil. Jeg søgte jobbet, fordi jeg rigtig gerne vil være med til at fremtidssikre højskolerne og beskytte det, der efter min mening er vigtigt ved højskoleformen: det ligeværdige forhold mellem undervisning og samvær. Det er den opgave, jeg ser i det her job«.

Det særlige bliver klemt Simon Astrup har ikke vendt ryggen til højskoleverdenen. På ingen måde. Som højskolekonsulent vil han være drevet af sin kærlighed til og begejstring for folkehøjskolernes dannelsesform: »Det særlige ved højskolerne er, at dannel-

sen foregår i samværet med andre. Samværet på højskolerne er lige så vigtigt som undervisningen, og det skal man forstå, både som lærer og som højskole. Højskole handler for mig at se ikke om, at man bliver til noget bestemt. Den handler om at blive til nogen – om at blive til som menneske, og det sker blandt andet i fællesskabet mellem kursist og lærer«, siger han.

I højskoleloven er undervisning, forberedelse og samvær ligeværdige opgaver. Men i en økonomisk presset skolehverdag kan det være svært i praksis at fastholde balancen mellem de tre, fortæller Simon Astrup, og risikoen er, at de mindst synlige opgaver – samværet og forberedelsen – nedprioriteres, især der, hvor lærernes arbejdstid er under pres. Sker det, mister højskolerne det, der er helt unikt for dem, mener han: »Uden samværet bliver højskolerne akademiseret. Så forsvinder skoleformens særlige dannelse«, siger han.

Aftale og ånd går hånd i hånd Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er glad for, at foreningen nu har en lærer med praktisk højskoleerfaring i spidsen for det nye og meget vigtige arbejde.

Uffe Rostrup ved godt, at nogle højskolefolk værger for sig, når de hører ord som overenskomst eller arbejdstidsaftale. Fordi de frygter, at højskolen bliver en undervisningsfabrik befolket af lønmodtagere i stedet

for levende lærere. Den frygt er ubegrundet, mener Uffe Rostrup. »Man kan sagtens have en overenskomst med ordentlige og aftalte arbejdsforhold, uden at det går ud over højskolernes særlige ånd. Tag bare efterskolerne. Her er det hverken gået ud over ånden, engagementet eller deres særlige dannelsesform«, siger han.

Faktisk tænker Uffe Rostrup det helt omvendt: Gode aftaler kan være med til at sikre højskolerne og deres særlige dannelsestilbud. »Med gode aftaler kan skolerne prioritere og kvalificere samværet, så det ikke nedprioriteres i hverdagen. Det er svært for nogle skoler at prioritere lærerressourcer til det pædagogiske samvær, når andre skoler bruger pengene på mere synlige ting som dyre rejser, nye bygninger, spektakulære linjefag og fag-faglig undervisning. Det giver en konkurrence mod bunden på samværsdelen, og den kan aftalte forhold sikre imod«, siger han.

Uffe Rostrup håber derfor, at han som formand for Frie Skolers Lærerforening kan være med til at sikre en overenskomst for lærerne på landets folkehøjskoler. Men for at det kan lykkes, skal mindst hver anden højskolelærere være medlem af foreningen, som derved kan hævde forhandlingsret for højskolelærerne. ■ MHV · FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

17

KOM MED I ET FÆLLESSKAB AF 10.000 FRIE LÆRERE Frie Skolers Lærerforening er den faglige organisation for dig som lærer på en højskole. Som medlem bliver du en del af et stærkt og voksende fællesskab af lærere på flere end 750 frie grundskoler, efterskoler, højskoler.

Ledige

Studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup

Godt 200 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er stu­ derende på Den frie Lærer­ skole i Ollerup og på nedsat kontingent.

Pensionister

Godt 250 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening har status som ledige og er på nedsat kontingent.

Tyske mindretalsskoler Godt 100 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 14 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).

Højskoler Højskolelærerne er den nyeste medlemsgruppe i Frie Skolers Lærerforening.

Lærerne har kunnet melde sig ind siden den 28. maj 2020, og lærere på mere end hver tredje højskole blev medlemmer i løbet af de første tre måneder.

Knap 500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister og på nedsat kontingent.

Efterskoler Godt 2700 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 240 efterskoler under Efterskoleforeningen.

Privatskoler Knap 3400 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 140 skoler under Danmarks Private Skoler.

Lilleskoler Godt 700 medlem­ mer af Frie Skolers Lærerforening arbej­ der på 39 lilleskoler under Lilleskolernes Sammenslutning.

18

Friskoler Godt 2200 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening arbejder på 299 friskoler under Dansk Fri­ skoleforening. Knap 250 med­ lemmer arbejder på 35 friskoler under Foreningen af Kristne Fri­ skoler.

20. MAJ 2020 Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening beslutter enstemmigt, at højskolelærerne fremover kan blive medlem af foreningen.

28. MAJ 2020

Højskolelærere kan nu melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening. Foreningen er dog først fuldt gearet til at rådgive og hjælpe den nye medlemsgruppe fra den 1. september, og derfor betaler højskolemedlemmer først kontingent fra den dato. Højskolemedlemmerne knyttes til den kreds, som deres højskole ligger i.

Højskolelærernes vej ind i Frie Skolers Lærerforening

1. AUGUST 2020

Simon Astrup ansættes som konsulent for højskolelærerne i Frie Skolers Lærerforening.

19. AUGUST 2020 Det nye højskoleudvalg deltager for første gang på Frie Skolers Lærerforenings hovedbestyrelsesmøde.

Udvalget består af den tidligere bestyrelse for Højskolernes Lærerforening og formand for højskoleudvalget Sigrid Lauenborg Dahl vil fremover deltage i hovedbestyrelsesmøderne.

1. SEPTEMBER 2020 Højskolemedlemmerne kan nu modtage hjælp og rådgivning af sekretariatet på lige fod med de øvrige medlemmer.

19

DIN FAGFORENING SPILLER MANGE ROLLER Frie Skolers Lærerforening er et fagligt fællesskab af lærere på højskoler, efterskoler og frie grundskoler.

Hvert år udfylder foreningens politikere og ansatte mange roller på vegne af medlemmerne.

REVISOREN REVISOREN

Konsulenterne i Frie Skoler Lærerforening tjekker hvert skoleår lønsedler for masser af medlemmer, der sender dem ind i forbindelse med f.eks. jobskifte.

• I 2019 deltog 300 medlemmer på 14 løntjek-møder i hele landet • Ved løntjek-møderne fandt konsulenterne fejl i 27 procent af de indsendte lønsedler. ■

TALERØRET

TALERØRET

LÆREREN

Frie Skolers Lærerforening udbyder masser af muligheder for faglig udvikling (læse mere om kompetenceudvikling på side 32). Derudover tilbyder din lokale kreds løbende medlemsarrangementer. Foreningen uddanner også tillidsLÆREREN repræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter (i samarbejde med skoleforeningerne). I skoleåret 2019/2020 uddannede Frie Skolers Lærerforening: • 113 tillidsrepræsentanter • 45 suppleanter • 55 arbejdsmiljørepræsentanter. (To ud af tre kurser blev aflyst grundet corona). ■

20

Frie Skolers Lærerforening er talerør for lærerne på alle de frie skoleformer. Foreningen afgiver høringssvar til Folketinget og en række udvalg og nævn på uddannelsesområdet. Derudover benytter foreningen både egne medier og eksterne medier til at varetage medlemmernes interesser. Frie Skolers Lærerforening blev i det seneste skoleår omtalt 96 gange i landsdækkende medier. Du finder debatindlæg og interviews fra formand Uffe Rostrup på for eksempel skoleliv.dk og altinget.dk.

Formand Uffe Rostrup mener, det er vigtigt, at lærerne på de frie skoler har en tydelig stemme i debatten: »Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi blande os i debatten,” siger han ■

FORHANDLEREN

OPRYDDEREN

FORHANDLEREN

Frie Skolers Lærerforening repræsenterer lærerne på frie grundskoler og efterskoler, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst. Frie Skolers Lærerforening har mulighed for at forhandle en helt ny overenskomst, der dækker dig som lærer på en højskole. Forudsætningen er, at mindst halvdelen af de ansatte undervisere på landets højskoler bliver medlem. Læs mere på side 34. ■

SAGFØREREN

De fleste sager bliver løst, før de ender i det juridiske eller fagretlige system. Men hvert år fører juristerne i Frie Skolers Lærerforening en række sager for medlemmerne. Sager om overenskomsten og sager i det fagretlige system kræver, at der er indgået en overenskomst, hvilket endnu ikke er tilfældet for dig som lærer på en højskole.

Læs mere på side 34.

I 2019 førte foreningen: • 215 sager om opsigelse • 16 sager om overenskomstproblemer på skoler • 10 sager i det fagretlige system. ■

OPRYDDEREN

SOCIALRÅDGIVEREN

Frie Skolers Lærerforening har et team af konsulenter, som er specialister i sociale sager (sygdom, sygemelding, arbejdsfastholdelse mv.).

• Sidste år hjalp teamet 107 medlemmer gennem forløb, der i de fleste tilfælde strækker sig over mange måneder.

• 77 medlemmer gjorde desuden brug af fore ningens krisehjælpsordning gennem Falck Health Care. ■

RÅDGIVEREN RÅDGIVEREN

MÆGLEREN

I løbet af de seneste skoleår har foreningen fået flere og flere sager, hvor konsulenterne bliver kaldt ud på skoler for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

• I 2019 var konsulenter fra Frie Skolers Lærerfore ning involveret i 14 samarbejdssager på frie skoler. ■

• 357 lærere/børnehaveklasseledere blev sidste skole- år afskediget fra de frie skoler. Heraf kørte Frie Sko lers Lærerforening 215 opsigelsessager.

• 10 gange i det seneste skoleår var Frie Skolers Lærerforening ude på skoler, som gik konkurs. Foreningens konsulenter holder orienteringsmøde med de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond. ■

Når du skal på barsel eller pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. Frie Skolers Lærerforenings konsulenter hjælper blandt andet medlemmer med at planlægge skift i tilværelsen. Du kan også få hjælp i forbindelse med f.eks. jobskifte, hvor vi sikrer, at du ikke mister penge, du har til gode fra din tidligere arbejdsgiver. Sidste år hjalp foreningens konsulenter blandt meget andet: • 281 medlemmer med barselsplaner • 114 medlemmer med pensionsoversigter. ■

DØRMANDEN

Hver dag kontakter ikke-medlemmer Frie Skolers Lærerforening for at få råd eller faglig og juridisk hjælp. De bliver pænt afvist og opfordret til at melde sig ind i fællesskabet. ■

MÆGLEREN

JFC · ILLUSTRATIONER GITTE THRANE

21

Jakob fik 460.646 kroner for uberettiget fyring Trods en underskrevet kontrakt forsøgte skolen at opsige Jakob Dahl Poulsen uden varsel. Frie Skolers Lærerforening kørte sagen og forhandlede et forlig på 10 måneders løn – plus renter.

D

et tog over halvandet år. Fra Jakob Dahl Poulsen modtog en besynderlig mail fra skolen, til han i november 2019 endelig fik den sidste del af de 460.646 kroner, som et forlig gav ham ret til.

Beløbet består af seks måneders erstatning for mistet løn og fire måneders godtgørelse for uberettiget fyring.

Jakob Dahl Poulsen havde arbejdet på skolen siden 1999. I begyndelsen som tilkaldevikar, senere som fastansat lærer og fra 2013 til 2017 som skoleleder.

I sommeren 2017 besluttede Jakob Dahl Poulsen sig for, at han ikke længere havde lyst til at være skoleleder. Han fortalte bestyrelsen, at han gerne ville forblive som almindelig lærer på skolen, og at han var fleksibel i forhold til aftrædelsesdato. Samtidig var han indstillet på en tidsbegrænset stilling for at den nye skoleleder kunne vurdere, om samarbejdet ville fungere.

Senere på efteråret fik skolen en ny leder, og i december 2017 skrev skolelederen og Jakob Dahl Poulsen under på en ansættelseskontrakt. I kontrakten var der ifølge klageskriftet ikke noget, der indikerede, at den var tidsbegrænset.

En chokerende mail Under sin barselsorlov i foråret 2018 modtog Jakob Dahl Poulsen en mail fra bestyrelsesformanden, som skrev, at ledelsen i forbindel-

22

se med en gennemgang af Jakob Dahl Poulsens ansættelsesforhold var blevet opmærksom på, at hans »kontrakt er udarbejdet forkert, da den ikke er lavet som en midlertidig ansættelse. Dette skal vi have rettet op på«.

I mailen og i den efterfølgende udveksling af mails lagde formanden vægt på, at Jakob Dahl Poulsen selv havde tilbudt en tidsbegrænset stilling, da han sagde sin stilling som skoleleder op, og formanden skrev endvidere, at parterne telefonisk havde aftalt, at Jakob Dahl Poulsen kun var ansat på skolen frem til 30. juni 2018. Derfor var han ikke berettiget til at blive varslet om sin opsigelse. »Da jeg læste den mail, blev jeg forskrækket og chokeret. Og vred. Jeg havde måske lugtet lunten lidt, fordi så mange af skolens lærere og personale på det her tidspunkt var blevet opsagt eller selv havde søgt væk, men jeg tænkte alligevel: Mener I det her alvorligt?«, siger Jakob Dahl Poulsen.

Frie Skolers Lærerforening tog over Da Jakob Dahl Poulsen modtog mailen, kontaktede han Frie Skolers Lærerforening og blev sygemeldt med stress-symptomer. Med den underskrevne kontrakt i hånden forsøgte han i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening at finde frem til en rimelig fratrædelsesordning. Men skolen ville ikke rykke sig og stoppede lønudbetalingen med virkning fra den 1. juli 2018.

I stedet måtte parterne frem til august 2019, før der lå et forlig og en rimelig erstatning. Jakob Dahl Poulsen fremhæver selv hjælpen fra Frie Skolers Lærerforening som afgørende for, at han havde ro i maven og altid følte sig velforberedt til forligsmøderne.

Forliget betegner han som en kæmpe forløsning. »Uanset hvad skolens leder vil sige om, hvordan det hele hænger sammen, så vil jeg altid kunne fremvise et dokument, der viser, at jeg er blevet tilkendt 460.000 kroner i erstatning. Jeg har retten på min side, og for mig giver det en følelses af retfærdighed, fordi jeg så længe bare har nikket og forholdt mig tavs. Nu kan jeg snakke om det frit, og det er den største sejr for mig«, siger Jakob Dahl Poulsen. ■ PKA · FOTO HENNING HJORTH

FORLIGET Frie Skolers Lærerforening forhandlede et forlig, hvor Jakob Dahl Poulsen modtog i alt 460.646 kroner svarende til 10 måneders løn inklusive renter. Seks af månederne dækkede den retmæssige fratrædelsesperiode, og de fire måneder var en godtgørelse for uberettiget opsigelse.

SÅDAN KAN FRIE SKOLERS LÆRERFORENING HJÆLPE, HVIS DU BLIVER FYRET Modtager du meddelelse om, at skolen vil fyre dig, anbefaler vi, at du straks kontakter os.

• Hvis det ender med, at skolen fyrer dig, kan du inden for en frist på fire uger kræve en forhandling med skolen, hvis du mener, at afskedigelsen er urimelig.

• Vurderer vi sammen med dig, at afskedigelsen ikke er berettiget, kan vi – hvis du ønsker det – forhandle med skolen om forskellige fratrædelsesvilkår f.eks. en fritstilling eller et godtgørelsesbeløb.

• Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan vi efter særlige bestemmelser indbringe sagen for en voldgiftsret.

• Når du kontakter os om en påtænkt opsigelse, gennemgår vi alle relevante dokumenter for at vurdere, hvordan sagen står, og hvilke muligheder vi har.

• I denne proces opdager vi ofte samtidig fejl i løn- og arbejdsforhold, som vi i samme ombæring følger op på.

• Når din sidste løn udbetales, hjælper vi dig også med at sikre, at slutafregningen er korrekt, så for eksempel tilgodehavende ferie og særlige feriedage er afregnet.

23

Sådan bliver din stemme hørt Som højskolelærer og medlem af Frie Skolers Lærerforening har du masser af muligheder for at bidrage til og deltage i foreningens demokrati.

Kredsbestyrelsen

Formandskabet

Foreningens otte kredse med­ virker gennem lokalt engage­ ment til at fremme opfyldel­ sen af formålet for Frie Skolers Lærerforening. Kredsen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, næstformand og tre andre medlemmer. Du kan opstille til din lokale kredsbe­ styrelse på generalforsam­ linger i kredsen. Kredsenes arrangementer har både social og faglig karakter, og du kan altid kontakte din lokale kreds, hvis du har forslag til f.eks. arrangementer eller emner for bestyrelsens arbejde. Læs mere om de otte kredse på side 26.

Foreningens formand og næstformand vælges for­ skudt hvert andet år for en fireårig periode. Det er repræsentantskabet, der vælger formand og næstformand. Som medlem kan du opstille til begge poster, hvis mindst 20 medlemmer underskriver som dine såkaldte stillere.

Generalforsamlingen Der afholdes generalforsam­ ling i august eller september i lige år. Generalforsamlingen består af kredsbestyrelses­ medlemmerne i foreningens otte kredse samt foreningens formand og næstformand.

Hovedbestyrelsen Foreningens hovedbestyrelse består af de otte kredsformænd samt foreningens formand og næstformand. Hovedbestyrelsen mødes 11 gange om året, og du kan kontakte både din lokale kredsfor­ mand og formandskabet, hvis du har forslag til, hvad hovedbestyrel­ sen skal sætte på dagsordenen. Et medlem af Højskoleudvalget delta­ ger uden stemmeret på hovedbesty­ relsesmøder frem til den 31. decem­ ber 2021.

Repræsentantskabet Højskolernes Lærerforening Bestyrelsen for Højskolernes Lærerfor­ ening fungerer frem til den 31. decem­ ber 2021 som højskoleudvalg i Frie Sko­ lers Lærerforening. Et medlem af Høj­ skoleudvalget er delvist frikøbt i perio­ den til at deltage i blandt andet møder på landets højskoler samt hovedbesty­ relsesmøder i Frie Skolers Lærerfor­ ening.

Repræsentantskabet er forenin­ gens øverste myndighed.

Repræsentantskabsmøderne bliver afholdt i oktober eller november i ulige år. Hovedbe­ styrelsen skal optage et forslag på dagsordenen, hvis du som medlem senest fire uger før repræsentantskabsmødet har sendt dit forslag til sekretariatet.

JFC · ILLUSTRATION JUNIE BRO-JØRGENSEN

24

FORMANDSKABET VARETAGER DINE INTERESSER Formandskabet sidder i både hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Frie Skolers Lærerforening. Derudover repræsenterer formandskabet lærerne på de frie skoler overfor ministerier og skoleforeninger samt i en lang række udvalg og bestyrelser, herunder: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Danske Underviserorganisationers Samråd, Statens Kompetencefond, Lærernes Pension, Lærernes A-kasse, Fordelingssekretariatet og Nordisk Lærer Samråd.

UFFE ROSTRUP

• Formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011 • Lærer på Osted Fri- og Efterskole 1999-2008 • »Jeg har sunget i en barber shop trio. Der var en musiklærer, som kunne noget, og så var der os to andre. Jeg elsker at synge, især sammen med andre. Man bliver så glad i låget af det«.

Hvorfor har du valgt at engagere dig i det fagpolitiske arbejde i Frie Skolers Lærerforening?

Jeg har aldrig haft en ambition om at blive fagforeningsformand, selv om min far var det. Jeg har det faktisk sådan, at det er arbejdet, der har valgt mig, mere end mig, der har valgt arbejdet. Jeg har en udpræget retfærdighedssans, som kommer fra min far, og jeg kan blive edderspændt rasende, hvis tingene ikke bliver gjort på en ordentlig måde. Derfor kan jeg også stadig komme op i det røde felt på to sekunder, når jeg taler om konflikten i 2013. Det var på ingen måde ordentligt, og siden 2013 har vi ikke lavet andet end at forsøge at reparere på det lort.

Hvilken sag brænder du særligt for?

Jeg har en meget stærk tro på, at kollektive overenskomster er den bedste måde at lave retfærdige løsninger på, som både passer på de stærke og de svage.

Derfor mener jeg også, at den danske model har været med til at sikre, at Danmark er et af de lande i verden, hvor vi har det bedst. Ordnede forhold er med til at skabe ro og et konstruktivt samarbejde ude på arbejdspladserne og i samfundet generelt, mens diktater skaber uro og frygt. Og frygtregimer ude på arbejdspladserne, dem skal vi for alt i verden undgå. ■

MONICA LENDAL JØRGENSEN

• Næstformand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011 • Lærer på Vor Frue Skole i Næstved fra 1990-2011 • »Jeg er fuldstændig forelsket i Rom. Især Pantheon, som jeg synes er den smukkeste bygning i verden. Og så har jeg bygget et ”ishus” af gamle vinduer i haven, hvor man altid må spise is«.

Hvorfor har du valgt at engagere dig i det fagpolitiske arbejde i Frie Skolers Lærerforening?

Jeg kan ikke forestille mig noget, jeg hellere ville lave. Jeg føler mig virkelig privilegeret over at være næstformand i en forening, som er så vigtig. Vores opgave er jo at sørge for de bedst mulige vilkår for lærerne, som har det vigtigste arbejde i verden. Det er utrolig vigtigt, at vi har en organisation for lærerne på de frie skoler, og den ånd, der er på de frie skoler, den synes jeg også, vi har i foreningen. Jeg håber i hvert fald, at jeg bidrager til, at medlemmerne oplever en nærværende forening, der kender deres særli-

ge forhold. Uden ordnede forhold på de frie skoler ville der slet ikke være den samme ro til at lave det vigtige arbejde ude på skolerne.

Hvilken sag brænder du særligt for?

At lærerne har frihed til at tilrettelægge undervisningen på den måde, som de finder bedst. Det handler i virkeligheden meget om respekten for lærerfaget. Og her er det også fuldstændig afgørende, at vi har en god og tidssvarende læreruddannelse, og at der er adgang til efter- og videreuddannelse gennem hele lærerlivet. ■ FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

25

HER HØRER DU TIL Frie Skolers Lærerforening er opdelt i otte kredse med hver sin bestyrelse. Kredsformændene udgør foreningens hovedbestyrelse sammen med foreningens formand og næstformand. Kredsene udsender nyhedsbreve, opbygger netværk og inviterer kredsens medlemmer til faglige og pædagogiske arrangementer.

KREDS 1

1

LARS HOLM • Bor i Aalborg SV. • Underviser i matematik og naturfag i udskolingen på Klostermarksskolen.

• Løb HCA Maraton på 2.58.28.

Er glødende Tottenham-fan og formand – og kasserer – for Klostermarks skolens Tipsklub af 2006.

2 3

KREDS 3 RIKKE JOSIASEN • Bor i Horsens.

• Underviser i matematik og fysik/ kemi i udskolingen på Flemming Efterskole.

• Er vild med at grave i sit staudebed og rejse til fremmede egne – hun har både set den kinesiske mur og pyramiderne i Ægypten.

4

KREDS 4 HANS ERIK HANSEN • Bor i Haderslev.

• Underviser i fysik/kemi i overbyg­ ningen samt har et afgangshold i madkundskab på Haderslev Realskole.

• Er biavler, synger i kammerkor, laver roser fra stiklinger og har på nettet lært at pode æbletræer.

26

Det er højskolens placering, der afgør, hvilken kreds du tilhører

5

KREDS 2 RIKKE FRIIS • Bor i Skanderborg.

• Underviser i engelsk i udskolingen på Skanderborg Realskole.

• ELSKER country-musik og er lidt usikker på, om hendes komfur virker, men heldigvis kan man købe sushi i Skanderborg nu.

KREDS 8 LYKKE SVARRE

KREDS 5 RICKY BENNETZEN • Bor i Odense.

• Underviser i idræt, matematik, sejlsport og løb i udskolingen på Broby Fri- og Sportsefterskole.

• Har cyklet tværs gennem Austra­ lien, besteget Kilimanjaro og krydset både Atlanterhavet og Stillehavet i sejlbåd.

• Bor i Holbæk.

• Underviser i projekt inden for de humanistiske fag, er klasselærer og linjelærer på Holbæk Lilleskole.

• Elsker jazz, grunge og hip hop fra '90'erne.

KREDS 6 HANNE LINDBJERG KRISTENSEN • Bor på Bogø.

• Underviser i fysik i udskolingen på Bogø Kostskole.

• Morgen- og vinterbader i Grønsund og er farmor til tre pragtfulde drenge.

8

KREDS 7

6

MINNA RIIS

7

• Bor i Humlebæk.

• Underviser i kristendom på mellemtrinnet og i udskolingen på Rygaards Skole.

• Er passioneret loppefundsjæger.

Læs mere om din lokale kreds på fsl.dk/kredse

27

Få et medlemskab

FYLDT MED FORDELE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening er du med i et fagligt fællesskab, og du får Danmarks venligste medlemsrådgivning.

Men du får også adgang til tilbud og rabatter, der er eksklusive for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.

JFC · ILLUSTRATIONER KATRINE LOUISE JAKOBSEN

28

BOGSERIEN PÆDAGOGISK RÆKKEVIDDE I bogserien Pædagogisk Rækkevidde giver Danmarks førende pædagogiske forskere inspiration til, hvordan lærere og pædagoger kan omsætte viden til praksis i klasseværelset. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis downloade alle bøgerne i serien som lyd- og e-bog. De fysiske bøger kan du købe med medlemsrabat. ■

LÅN & SPAR BANK Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får tre procent på de første 50.000 kroner på kontoen. ■

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING Lærerstandens Brandforsikring tilbyder forsikringer, som giver dig den økonomiske tryghed, du har brug for, hvis du bliver ramt af en skade eller en ulykke.

Forsikringerne i Lærerstandens Brandforsikring er flere gange kåret bedst i test af Forbrugerrådet Tænk Penge, målt på pris og dækning. ■

FORBRUGSFORENINGEN Et medlemskab hos Frie Skolers Lærerforening giver dig adgang til Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening med over 300.000 kortholdere. Du kan betale med forbrugsforeningens kort i mere end 4000 butikker og 500 webshops. Medlemmer af Frie Skolers Lærerforening optjente næsten 1000 bonuskroner i gennemsnit i 2019. ■

F LERE FORDELE

Læs mere, og se alle medlemstilbud på fsl.dk/ fordele. På side 30-31 kan du læse om medlems­ magasinet Frie Skoler.

KRISEHJÆLP VIA FALCK HEALTH CARE Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du adgang til mere end 300 psykologer hos Falck, hvis du kommer ud for noget psykisk belastende i forbindelse med dit arbejde. Det store antal tilknyttede psykologer sikrer, at et terapeutisk forløb altid starter senest tre dage efter, at du bliver visiteret til krisehjælpen. ■

Som højskolelærer har du siden den 20. maj 2020 Regionscentre Odense kunnet blive medlem af Frie Skolers LærerforKlaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010du 0018 også søge om optagelse i ening. Dermed kan Odense Klaregade 1. · 5000 Odense C Lærernes a-kasse, da7,Frie Skolers Lærerforening Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Sekretariatschef hører under a-kassens Tlf: 7010 0018 faglige område. Læs mere Hovedkontor Esbjerg Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde om 32a-kassen og Skolegade medlemskab 81, 3. · 6700 Esbjerg på laka.dk. ■ Århus – Risskov Postboks 2225 Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen

Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk

www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej Aalborg 6 · 8240 Risskov Tlf: 0018 C. W.7010 Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg

Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 0018 Man7010 - tors: 10.00–15.30

29

HVAD GØR VI MED DE PRESSEDE UNGE?

NO. 09 • OKTOBER 2019

SÅDAN HJÆLPER SKOLER

PRESSEDE UNGE

Bekymringer og præstationspres giver mistrivsel blandt unge.

Læs om problemet og to svar på udfordringen.

Side 04 PR SÅERSBA S ER DEE U UN NGGEE

»Jeg er vokset op med nogle meget bestemte krav, mens de unge i dag arbejder med grænseløse projekter og ofte får at vide, at de bare skal gøre det så godt, de kan«, sagde Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, i et tema om de pressede unge. Fire eksperter gav deres bud på, hvor»Hvis jeg får 4 hvad så med min fremtid?« dan vi tackler de unges pres, mens en eftersko»N le fortalte om deres succesfulde brug af NLP-teknikker.

PR E S S E D E U N G E

Hvad der skal ske efter

9.klasse og efterskolen,

er en stor beslutning, er de tre 15-årige piger Katrine (tv), Alberte og

angst og præstationspres. Viceskolelederen understreger, at skolen ikke har opfundet den dybe tallerken, men at de alligevel føler, at de går i den rigtige retning i stedet for at famle i blinde. »Vi er blevet bedre til at sige, at eleverne altid kan komme til os, og vi lytter. Men vi kan ikke løse deres problemer, og det er heller ikke sikkert, at vi kan tage hensyn. Nogle gange skal det gøre ondt, men vi er der for hinanden. Det betyder, at vi ikke længere føler, at vi bærer elevernes trivsel på vores skuldre, men at vi alligevel er der for dem«. ■

Mathilde (th) enige om.

Lærer Karin Möglich, underviser i tysk og dansk, klasselærer i 8. klasse, AKT-vejleder:

Lærer Astrid Berg, underviser i tysk og dansk, klasselærer i 9. klasse, koordinator i overbygningsteam:

Det er en udfordring at tage sig af både det faglige og elevernes personlige problemer

Jeg er hverken psykolog eller præst – jeg er lærer

»J

ILLUSTRATION KATRINE LOUISE JACOBSEN

Jeg kan hurtigt se på eleverne, om der er noget, der trykker, og om der er sket noget i pigegruppen hen over weekenden. Så kan de ikke koncentrere sig i timerne, og så kan vi lige så godt få snakket om det med det samme, selvom jeg på den anden side også gerne vil have, at de får det løst selv.

Men det er en svær balance, for det er svært både at passe undervisningen og elevernes problemer. Som lærer er jeg jo hele mig. Jeg brænder også for at hjælpe dem, der har det svært, og jeg vil gerne gøre en forskel i hele deres liv. Det kan være en udfordring, at man ikke kan gøre alt det, man gerne vil. Det betyder, at jeg nogle gange tager elevernes problemer med hjem og har svært ved at lægge arbejdet fra mig.

Efter vi har sat fokus på det på skolen, er jeg blevet bedre til at spørge eleverne, om det kan vente, når de gerne vil tale med mig, og så har de ofte løst det selv i mellemtiden. Det er bedre og mindre stressende for mig, at vi tager det, når jeg har tid, og ofte lærer eleverne også at løse det selv«. ■

»S

om klasselærer føler jeg mig ofte presset i min funktion. Vores opgave som lærer er at undervise, men klasselærerfunktionen bliver større og større. Man vil gerne hjælpe eleverne og være der for dem, men jeg er hverken psykolog eller præst, jeg er lærer, og hvor stort er mit ansvar? En vigtig opgave som klasselærer er, at eleverne oplever, at man er der for dem, men jeg kan ikke løse deres problemer, og det har jeg heller ikke tid til. Det at være klasselærer bliver betragtet på samme måde som for ti år siden, men hele ungdomskulturen har ændret sig.

Jeg forsøger at tale mindre om eksamenstiden, fordi det bliver et unødigt pres for mange piger, som har bedt os om at tale mindre om eksaminerne. Men samtidig sidder der nogle sløve drenge, som har brug for at få at vide, at der altså venter en eksamen, og at de er nødt til at oppe sig. Den snak må man så tage under fire øjne, fordi det har den modsatte effekt på pigerne, og sådan oplever jeg mange dilemmaer. Det stiller større krav til at differentiere undervisningen«. ■

12

MEDLEMSMAGASINET

FRIE S

Karakterer, gymnasiet og fremtiden fylder meget for tre piger i 9. klasse.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

år jeg laver lektier, sidder jeg og tænker på, om jeg kan række fingeren op i undervisnin-

gen dagen efter.« Ordene falder fra Alberte, der går i 9. klasse på Lukas-Skolen i Vejle. Hun og hendes to klassekammerater Mathilde og Katrine er enige om, at karakterner fylder meget for dem – både i undervisningen, og når de sidder og laver lektier. »Hvis jeg får 4, hvad så med min fremtid?

Man tænker meget over, hvad man siger i undervisningen, fordi lærerne siger, at alt tæller«, fortæller Alberte, mens Mathilde tilføjer: »Nogle lærere anbefaler, at du siger noget to gange i timen. Det tæller op, jo mere du siger. Man føler, man skal sige noget hele tiden. Det er lidt et pres. Man sidder hele tiden og tænker, om man nu har husket at sige no-

get, og har jeg noget at sige«? forklarer hun.

Katrine tilføjer: »Man bliver lidt mere usikker, hvis man ikke så godt føler, at man kan række hånden op«.

De tre 15-årige piger skal alle på efterskole til næste år, men derefter ved de ikke, hvad de skal. De bliver ofte spurgt, og de føler, at alle forventer, at svaret er gymnasiet.

Selv kan de godt blive i tvivl. »Det er svært at beslutte sig, for man kan ikke bare gøre det om. Jeg føler, det er en beslutning for resten af livet«, siger Katrine. »Jeg tænker hele tiden på at gøre mit bedste, fordi jeg ved, at det får betydning for min fremtid og måske hvilket universitet, jeg gerne vil på«, siger Alberte.

Nemmere for drengene De tre piger ved godt, at det er i den bedste mening, at lærere, uu-vejledere, forældre og

eleverne selv spørger hinanden, hvad de skal i fremtiden, men de er enige om, at det også er et pres. »Jeg tror, mange piger tænker rigtig meget over det og også, hvad andre synes om det, man gerne vil. Jeg ville gerne kunne sige, at det rører mig ikke, hvad andre tænker, men det kan jeg ikke«, siger Katrine, mens Alberte siger: »Drengene er bedre til at sige, jeg vil være tømrer, eller jeg vil være arkitekt, og så tænker de ikke så meget mere over det. De er også bedre til at sige pyt, hvis de får 02. Karaktererne betyder mere for os.

Mathilde tilføjer: »Ja drengene er mere ligeglade. Jeg forstår ikke, at de ikke bliver bange, hvis de får 02«. »Jeg kan ikke lade være med at tænke, om jeg klarer mig godt nok, og om jeg kan komme ind på det jeg gerne vil«, siger Alberte. ■

13

HØJSKOLELÆRERNE: VI HAR MEGET AT LÆRE AF HINANDEN

Som medlem får du 11 gange om året nyheder, baggrund og debat samt inspiration fra andre lærere i hele den frie skolesektor.

»Jeg tror, at det bliver virkelig godt. Vi har meget at lære af og give hinanden«, sagde formand for højskolelærerne, Sigrid Lauenborg Dahl, da hun i Frie Skoler i juni 2020 fortalte om, hvorfor højskolelærerne ser sig som en del af den frie skoleverden. I det efterfølgende nummer var Jesper Voldby fra Nørgaards Højskole en af fem lærer, der delte ud af sine erfaringer i et tema om alternative uddannelser.

KOM UD I NATUREN! Dyrenes sexliv kan lokke selv den mest dovne teenager med ud i naturen, lød det fra en af Danmarks bedste naturformidlere, Vicky Knudsen, da hun guidede læserne rundt i storbyens natur. I samme blad delte udeskolelærere ud af deres erfaringer, og en ekspert gav gode råd til brugen af teknologi i naturen.

NO. 03 • MARTS 2020

TEMA

SKOLEN I NATUREN

Kom tæt på dyrene i byen, lær om natur og teknologi og få inspiration fra en af landets første udeskoler.

Side 14 CORONA Da elever og lærere blev sendt hjem af en virus.

Side 04 PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL vil rykke grænserne for, hvem der bestemmer over børnene.

Side 38 S KO L E N I N AT U R E N

S KO L E N I N AT U R E N

Under de omfavnende snegle

hænger de sammenviklede hvide

KLIMA OG BØRN

disco-kugle, der snurrer rundt og rundt. Her udveksler de sæd.

Og bum, så falder de til jorden og kravler hver til sit.

VICKY KNUDSEN

Naturen i byen er fyldt med sex og drama Dyrelivet og naturen i byen byder på en endeløs række af fascinerende fortællinger, viser en gåtur rundt i København med en af landets bedste naturformidlere, Vicky Knudsen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

30

NO. 02 • FEBRUAR 2020

TEMA

penisser som sådan en avanceret

24

DEN SVÆRE SAMTALE OM KLIMAET

S

ex, konkurrence og historier om død. Det er ingredienser, der er overalt i naturen – også den i byen – og som kan bruges til at fange selv de hormonforstyrrede teenagere. Det mener Danmarks bedste naturformidler 2017, Vicky Knudsen, som lever af at fortælle om naturen i radio, tv og bøger. »En ting, som jeg lægger meget vægt på, er at beskrive de positive ting, fordi jeg tror på, at de sidder bedre fast. I stedet for: Nu er jorden ved at gå under igen.

For hvis du bliver begejstret for naturen, så passer du helt automatisk på den, og så behøver du ikke at blive belært om, at vi står i en biodiversitetskrise«.

Med moderne camouflage-fleece-jakke, stramme jeans og lilla negle er Vicky Knudsen et godt stykke fra det åndbare tøj og de brune vandrestøvler, som sidder på stereotypen af en naturformidler. Geografisk er hun også langt fra den natur, der kræver det praktiske outfit, for i dag har hun sagt ja til at gå en tur med Frie Skoler og naturfagslærer Carolina Eldblom fra Rygaards Sko-

le i Hellerup for at fortælle, hvordan naturen i byen ser ud med hendes entusiastiske øjne. Hun er hverken ekspert i didaktik eller pædagogik, men kan til gengæld fortælle, så børn kalder hende for et forbillede, og alt fra taleradioen P1 til den mere farverige tv-kanal TV2 bruger hende som naturformidler.

Og det kræver noget at følge med Vicky Knudsen. Turen om søerne foregår i et adstadigt tempo, og fortællinger og meninger om dyr og planter bliver hele tiden afbrudt af en (ny) blishøne i vandkanten, troldænderne, den intelligente husskade, de sultne måger, svanernes dinosaur-fortid, duerne Karl og Lone hjemme på foderbrættet, og hundeejernes dårlige vane med at lade deres kæledyr jagte ænder.

Et tilbagevendende tema i talestrømmen er Vicky Knudsens forundring over menneskers behov for at dele dyr op i gode og onde. Et eksempel er den ”onde” mariehønesnyltehveps, der sætter sig på maven af den ”søde” mariehøne og ender med at slå den ihjel. Vicky Knudsen har før fået henvendelser fra folk, der

gerne vil redde mariehønen. »Men her er det jo meget federe at fortælle om mariehønesnyltehvepsen og få folk til at overveje, hvordan den har fundet ud af at finde en mariehøne, der med sine advarselsfarver ellers siger, at den er giftig. Hvordan snylteren derefter lever af mariehønen uden at spise de vitale dele, og hvordan mariehønen fryser og bliver til en zombie, så snart snylteren kravler ud af den«, siger Vicky Knudsen og fortsætter: »Og når den er ude, forpupper den sig på maven af zombie-mariehønen – og kan være i fred, fordi der ikke er nogen, der kommer og spiser mariehønen: Dens advarselsfarver siger jo, den er giftig. Dét er sejt!«.

En bungy-jump-sexgynge De levende og dramatiske fortællinger om evolutionen er noget, som Vicky Knudsen ofte tyr til, når hun får øje på et nyt dyr. Hun er enig med naturfagslærer Carolina Eldblom i, at teenagerne er sværest at fange, men hun mener også, at dyrenes evige fokus på at reproducere sig selv, kan hjælpe. Selv taler hun altid om

Sådan taler du (ikke) om klimaforandringer med eleverne.

BLÅ BOG Vicky Knudsen, 33 år og uddannet biolog. Ekspert på ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ (TV2) og vært på Vildt Naturligt (P1). Derudover moderator, foredragsholder og guide. Kåret til Danmarks bedste naturformidler i 2017.

Side 04 INTERVIEW MED BJØRN LOMBORG om hvorfor klimaet »slet, slet ikke« er i krise.

Side 14

dyr og sex, når hun taler med større børn.

Hendes yndlingseksempel er leopardsneglen, som hun siger og stopper op på stien for at få øjenkontakt og forklare med fingre, hænder og arme. Som andre snegle er den hermafrodit, hvilket er »ret smart«, fordi sneglen er så langsom: Det er godt at kunne parre sig med hvem end, der lige i dag dukker op på vejen. »Når to leopardsnegle møder hinanden, kravler de op et højt sted, hvor de cirkler rundt om hinanden i lang tid. Det er vel en slags forspil. Og pludselig! Ud af det blå snor de sig ind i hinanden…«, siger hun, men afbryder sig selv for at stirre intenst på en sort fugl med grønne ben og et rødt næb: »Ej, det er altså sjældent, at man kommer så tæt på en grønbenet rørhøne. De gør man altså

25

FORHANDLINGER Vi skal lægge vores forældede billede af TR-rollen bag os, mener ekspert.

Side 26

Hvis vi reagerer på klimaforandringer med håbløshed, så risikerer vi at bidrage til angst, fortalte den daglige leder af Center for Angst, Barbara Hoff Esbjørn, da vi søgte svaret på: Hvordan taler vi med børn og unge om klimaforandringer? Klimaforskere gav også deres meget forskellige bud på, hvordan lærere bør tackle debatten om klimaet.

DEBAT: PRES PÅ FRIHED OG DANNELSE?

SKOLER

»Frie skoler er nødt til at være en del af tiden. De kan ikke være sådan et pædagogisk frilandsmuseum, men er nødt til at spørge sig selv: Hvad vil det egentlig sige at være en fri skole?«, lød det fra ekspert i frie skoler Leo Komische-Konnerup fra UCL i Frie Skoler. Debatten om dannelse og frihed på de frie skoler er evigt relevant, hvad enten det drejer sig om børnehaveklassebørn eller højskoleelever.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

NYE REGLER OG LOVGIVNING

de frie de frie skol

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogs

Hvis nogen klager over dig, har du ret til indsigt i klagen såvel som klagerens identitet, afgjorde Datatilsynet i 2019 med afsæt i en fyring på en fri skole. Det er vigtig viden, hvis du får kritik eller bliver truet med afskedigelse på baggrund af en klage. Frie Skoler følger altid med i relevante afgørelser og lovgivning.

www.fries www. www.

Du skal have fuld indsigt, når forældre klager

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Datatilsynet afgjorde før sommerferien, at en afskediget lærer har ret til at få fuld indsigt i en forældreklage. Sagen er vigtig for dig som lærer, hvis du kommer i samme situation.

de frie de frie skol

Danmarks Danmarks førende Danmarksad f rådgivning rr

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

H

vis du bliver kaldt ind på din leders kontor og får at vide, at en forælder har klaget over dig, så har du ret til at få fuld indsigt i klagen. Det afgjorde Datatilsynet i juli. Tilsynet udtalte kritik af en skole og gav skolen påbud om at give en lærer fuld indsigt i en forældreklage.

Afgørelsen er principiel og på linje med den vurdering, som Frie Skolers Lærerforening hele tiden har haft i den type sager.

I den sag, som Datatilsynet forholdt sig til, blev en lærer afskediget, og i begrundelsen for afskedigelsen henviste friskolen til en forældreklage. Læreren bad om indsigt i klagen, der blandt andet indeholdt kritik af lærerens pædagogiske færdigheder og passager med andre personers kritik af læreren.

I den version, som læreren modtog, havde skolen overstreget en lang række oplysninger, herunder navn på afsender og navne på de personer, der var henvist til i klagen. Skolen begrundede anonymiseringen med, at afsenderen af klagen var i fare for at blive chikaneret af den kritiserede lærer, hvis identiteten blev afsløret. Skolen henviste til databeskyttelsesloven, som giver mulighed for at undtage oplysninger, hvis ”private interesser” vil lide skade.

Datatilsynet mente dog ikke, at skolens begrundelse for at tilbageholde oplysninger var god nok, og derfor fik skolen påbud om at give læreren indsigt i den fulde klage, dog undtaget et enkelt telefonnummer. Samtidig udtalte tilsynet kritik af skolen, fordi den ikke havde givet læreren indsigt i den fulde klage.

Med afgørelsen er linjen i de her sager mere klar fremover, siger konsulent Kristina Dalgaard-Juul, som kalder afgørelsen for »meget vigtig«: »Datatilsynet understreger, at du som ansat har ret til indsigt i de oplysninger, der vedrører dig selv. Det gælder altså også, hvis andre har sagt noget om dig, ligesom det gælder deres identitet, da det er relevant, hvem der udtaler sig om dig«, siger Kristina Dalgaard-Juul og fortsætter: »Afgørelsen gælder ikke kun i en afskedigelsessituation. Den gælder under hele ansættelsesforholdet – dog vil der altid være en konkret afvejning, som der også har været i nærværende sag fra Datatilsynet«. ■

Vi påtager aldr Vi Vios påtage påtage

www.fries www. www.

januar 2010

HVAD ER PERSONOPLYSNINGER? En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person og

bidrage til at identificere personen. Det gælder også, selv om personen kun kan identificeres,

hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger. ■

24

TEMPERATUREN PÅ LÆRERLIVET Dannelsen, pædagogikken og fællesskabet led under corona-nedlukningen i foråret 2020, viste en undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Frie Skolers Lærerforening. Nogle lærere fandt tid til fordybelse og store projekter, mens andre overvejede deres fremtid i faget.

HAR DU EN IDÉ?

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller mener, der er noget bestemt, vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, kampe, læserbreve og konkrete projekter – små som store – er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien eller ej. Det samme er ris eller ros af bladet.

Skriv til redaktionen@fsl.dk

Mette Søndergård Redaktør på Frie Skoler (barsel) Peter Krogh Andersen Vikarierende redaktør frem til november 2020

31

januar januar2010 2010

KURSER OG KOMPETENCEUDVIKLING Frie Skolers Lærerforening arbejder for, at du som medlem har mulighed for at udvikle og styrke din faglighed og dine personlige kompetencer.

Du har brug for at udvikle dig som lærer. Selvfølgelig for din egen skyld, men også hvis du vil være med til at udvikle din skole og dit fag. På en fri skole har du nemlig rig mulighed for at være med til at udvikle din skole.

MONICA LENDAL JØRGENSEN

Næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Jeg har været på kurset to gange, og det er bare utroligt spændende.

Det er meget praksisnært og relevant, så jeg kommer hjem med en masse, som jeg kan bruge direkte i mit virke som bibliotekar. Og fordi det er et internat, bliver man forkælet med både lækker mad og indlogering, og der er god mulighed for at netværke med andre fagfæller. Det har virkelig været et boost for mig.

EA ESKJÆR-KØPPEN Lærer og bibliotekar på Kvikmarkens Privatskole og deltager på Lærerkurset ”Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere”.

Det er super fint, at det bare er et lille kort kursus, som er nemt at få passet ind i en travl hverdag med familieliv.

Selvom det var kort, var det stadig meget brugbart, og jeg lærte teknikker, som både jeg kan bruge, og som jeg kan give videre til mine elever.

STEFAN FROM MØLLER Geografi- og naturfagslærer på BGI

Akademiet og deltager på minikurset ”Husketeknik – bliv bedre til at huske og holde fokus”.

32

OVERBLIK

Lærerkurser Lærerkurserne er internat­kurser, som løber over to dage med kost og logi. Som medlem kommer du med for kun 3950 kr. (Pris for ikkemedlemmer 4750 kr)

KURSER I SKOLEÅRET 2020/2021 • Digitale læremidler – få styr på både teknik og didaktik

GRATIS Minikurser Minikurserne er et gratis medlemstilbud om 2,5 times praksisnær inspiration.

Der kommer nye kursustitler hvert forår og efterår.

Alle kurser ligger i tidsrummet 16.30-19.00 og inkluderer sandwich og drikkevarer.

• Bliv klædt på til den fælles prøve i naturfagene • Kom fra målstyring til dannelse • Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere • Trivselsfremmende didaktik og engageret klasseledelse • Teamsamarbejde for tovholdere og koordinatorer • Specialpædagogik i normalundervisningen • Dannelsespraksis for lærere på de frie skoler

KURSER I EFTERÅRET 2020

På fsl.dk/kurser får du altid et aktuelt overblik over foreningens kurser. Du kan også finde arrangementer i din lokale kreds.

Kredsarrangementer Hvert år afholdes der langt over 100 arrangementer i forenin­gens otte kredse. Nogle af arrangementerne er målrettet tillids­valgte, nogle giver inspiration til dit lærerliv, og andre har social karakter, hvor formålet er, at du får mulighed for at netværke med andre lærere fra frie skoler i din kreds.

• Arbejdsglæde: Tag styringen og få flere gode arbejdsdage • Grafisk facilitering: Lær at tegne din undervisning med syv elementer • Konfliktløsning: Find nye og bedre veje med dilemmaspil

Åbent medlemskursus Medlemskurset er et årligt todags internatkursus uden deltagerbetaling. Kurset foregår typisk om efteråret på Hornstrup Kursuscenter, som er ejet af Frie Skolers Lærerforening. Pladserne på kurset fordeles efter førsttil-mølle-princippet, og alle medlemmer modtager en invitation.

33

Tre trin til at lande en overenskomst for højskolelærerne

1:

HØJSKOLELÆRERNE OPTAGES I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Da Frie Skolers Lærerforening den 20. maj 2020 besluttede at optage højskolelærere som medlemmer, tog højskolelærerne det første skridt på vejen mod det store mål: en overenskomst. Højskolelærerne er den eneste statslige faggruppe i Danmark, som ikke er overenskomstdækket og dermed ikke en del af den danske model.

2:

HØJSKOLELÆRERNE VINDER RETTEN TIL AT TEGNE OVERENSKOMST

Den dag, hvor halvdelen af lærerne på de danske folkehøjskoler er medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, indleder Frie Skolers Lærerforening forhandlinger med ministeriet om at overenskomstdække højskoleområdet. Der kan først tegnes overenskomst for et område, når mere end halvdelen af de ansatte er medlemmer af den samme faglige organisation.

Hovedbestyrelsen forventer at nå målet i løbet af 2022.

3:

HØJSKOLELÆRERNE FÅR EN OVERENSKOMST

Når højskolelærerne får en overenskomst, får de aftalte forhold omkring deres løn- og arbejdstidsforhold.

Målet med en overenskomst er at sikre en fornuftig ramme om ansættelsesvilkårene generelt. Det handler om at sikre en fornuftig bund, så lærerne kan holde til at arbejde som højskolelærere hele livet, og så højskolearbejdet ikke kun bliver lærere, der ikke har familie eller andre forpligtelser.

Med en overenskomst vil lærerne på højskolerne kunne vælge en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten vil som en lokal ekspert være med til at sikre, at skolen overholder de indgåede aftaler om løn, arbejdstid, hvileog fridøgnsbestemmelserne m.m. Og tillidsrepræsentanten kan være med til at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde på skolen og dermed et godt arbejdsmiljø.

Tillidsrepræsentanten kan – afhængigt af overenskomsten – indgå lokale aftaler om løn- og arbejdstid, så forholdene tilpasses den enkelte skoles særlige forhold, tradition og værdier. Tillidsrepræsentanten og medlemmerne vil samtidig udvikle et fagpolitiske fællesskab på højskolen.

Med en overenskomst bliver højskolelærerne omfattet af det fagretlige system. Det betyder blandt andet, at det bliver lettere at løse uenigheder lokalt og at samarbejde om udviklingen af en god skole. ■

34

Vi passer på dig og de frie skoler

VELKOMMEN TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2020. Magasinet uddeles til lærere på folkehøjskoler i Danmark.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mikkel Hvid

LAYOUT OG TRYK Christina Ann Sydow

REDAKTØR Jesper Fjeldsted Christiansen

FORSIDEFOTO Martin Dam Kristensen

JOURNALISTER Julie Løndahl Grove Peter Krogh Andersen

OPLAG 1.000

KONTAKT Sekretariatet kan kontaktes på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk

UDGIVER Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 – 8240 Risskov

BLIV MEDLEM Rådgivning Få hjælp til bl.a. løn, ferie og din kontrakt

Et lokalt fællesskab Inspiration, og netværk nær dig

Side 12

Side 26

DK’s venligste rådgivning Ifølge medlemmerne selv

Kontante fordele Spar penge med dit medlemskab

Side14

Side 28

Forhandling Vi taler din sag ved bl.a. afskedigelse

Inspiration Det eneste magasin, der dækker frie skoler

Side 22

Side 30

Indflydelse Kom med i et aktivt medlemsdemokrati

Kurser Hold dig fagligt opdateret

Side 24

Side 32

Meld dig ind på fsl.dk/blivmedlem.

Eller send en sms med teksten FSL til 1919.

Frie Skolers Lærerforening

Fagforeningen for dig, der er ansat som lærer på en af landets folkehøjskoler Vi passer på dig og de frie skoler