Frie Skoler 7, 2018

NO. 07 • AUGUST 2018

TEMA DEN FRIE SKOLEVERDEN

MØD DE ANDRE Side 04-24

KNUD ROMER

Vi skal værdsætte de gode ting i livet og ikke kun uddanne os til at tjene penge Side 26 EFTERÅRSBLÆST

Sådan bygger du den perfekte drage Side 44

Tag dine elever med i biografen ’Med Skolen i Biografen’ køb billetter nu

Book billetter på mitcfu.dk/msib Stream film fra tidligere sæsoner på mitcfu.dk Find undervisningsmateriale på filmcentralen.dk

Still fra Farvel, Berlin / Instruktør: Fatih Akin

26

38

40

52

Forfatter og debattør Knud Romer mener, de frie skoler er et vigtigt alternativ til folkeskolen.

Lærerne på Marie Mørks Skole tjener med ny aftale mere end folkeskolelærerne.

Workshoppen ”Hovedet i havet” skal øge elevernes interesse for havet som studie- og forskningsfelt.

Samarbejdet og dialogen med kollegerne betyder meget for Morten Mau.

FOKUS

04

DE FRIE SKOLER

Den frie skoleverden tæller mange forskellige skoleformer. I dette nummer kan du møde nogle af de andre skoler og deres lærere. På den nystartede Friskolen på Røsnæs er et helt nyt lærerkollegie ved at lære hinanden at kende. Mød de andre og læs historien og fakta bag den frie skoleverden.

FSL.DK

44

FIND DINE KURSER PÅ FSL.DK

GUIDE TIL EFTERÅRSBLÆSTEN

Efteråret byder på kurser i blandt andet feedback, foldebøger og teamsamarbejde

Læs, hvordan du bygger den perfekte slædedrage til efterårets blæsevejr.

Indhold 32 Fokus på arbejdsmiljø 34 Foreningens sider 44 Livets skole 52 På sporet af læreren 54 Epilog

Forsidefoto: Henning Hjorth

03

MØD DE ANDRE AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Den frie skoleverden er en stor og sammenbragt familie. Men hvem er de andre i familien egentligt? Frie Skoler sætter denne gang fokus på den frie skoleverden og giver dig familiehistorien, tallene bag og fortællinger fra fire forskellige skoletyper.

Lærere fra en privatskole, en friskole, en efterskole og en lilleskole giver deres bud på, hvad der er det helt særlige hos dem.

04

05

E M NT EE O MRAD E T

OM

RØSNÆS FRISKOLE I 2016 besluttede politikerne at lukke Røsnæs Skole med udgangen af skoleåret 2017/2018. Hurtigt derefter stod en stor flok frivillige og en bestyrelse klar til at grundlægge Friskolen på Røsnæs, som dermed åbnede få uger efter, at folkeskolen var lukket.

Friskolen på Røsnæs købte og overtog de gamle bygninger med inventar af Kalundborg Kommune.

Røsnæs Skole lukkede med 75 elever og blot to elever tilmeldt 0. klasse i år.

Efter ferien åbnede Friskolen på Røsnæs med over 100 elever og 15 børn i 0. klasse.

Folkeskole blev til friskole i sommerferien AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

I juni lukkede folkeskolen Røsnæs Skole med 75 elever.

Efter sommerferien åbnede Friskolen på Røsnæs med over 100 elever. Et nyt lærerkollegie er ved at bygge skolen op.

06

Hvad er det særlige for dig ved at arbejde på en friskole?

Ole Dahl, 47 år, lærer:

Den gamle folkeskole Røsnæs Skole lukkede sidste skoledag i juni. Nu har Friskolen på Røsnæs slået dørene op og sikret fortsat liv på skolen og i skolegården.

»Jeg kan godt lide de mindre rammer. Der er meget få mennesker her, og derfor håber jeg også, at der er mulighed for mere indflydelse. Der er ikke så langt til toppen, og derfor kan vi forhåbentligt også hurtigere få noget igennem«, siger Ole Dahl, som ellers gerne ville give folkeskolen sin opbakning. »Det burde jo ikke være nødvendigt med friskoler. Det burde være folkeskolen, alle bakkede op om. Men med 28 elever i klasserne, arbejdstidsregler og så videre, så er det godt, at vi har et alternativ«.

Ole Dahl er uddannet geo-

log med speciale i guld og har blandt andet arbejdet i en guldmine på Grønland.

Han har tidligere været ansat på både folkeskole og friskole, og så er han med i bestyrelsen bag skolen.

På Friskolen på Røsnæs kan han udleve noget af det, han brænder for. »Det er dejligt med frihed til at lave det, man brænder

for med mulighed for begejstring og inspiration. Jeg kan godt lide at være en del af noget, hvor vi skal have det til at lykkes«. ■

Hvordan mærker du, at skolen er omdannet fra folkeskole til friskole?

D

er er blevet malet, gjort rent, ryddet op, fældet træer og kørt på lossepladsen et utal af gange i løbet af sommerferien. På få uger er den lukkede folkeskole på Røsnæs blevet forvandlet til en friskole, der åbnede med over 100 elever og en stor reception mandag 13. august.

Profilen er den samme – udeskole og friluftsliv, men ejeren er ikke længere Kalundborg Kommune, men Friskolen på Røsnæs med en bestyrelse i ryggen. Men hvordan kommer lærere, elever og forældre til at mærke, at skolen hen over sommerferien er gået fra offentlig til privat? »Vi får nemmere ved at gøre ideer til virkelighed. Vi kan gå til bestyrelsen, og så kan vi hurtigt tage en beslutning. Der er ikke så langt fra ord til handling, som der kan være på en folkeskole, hvor det kan tage et år at tage en beslutning, og det bliver et af de springende punkter. Derudover får vi mulighed for at gøre skoledagen lidt kortere og dermed udvikle SFO’en igen«, forklarer skoleleder Jakob Søborg.

Skolen har i alt 15 ansatte inklusive pædagoger, børnehaveklasseleder og sekre-

Charlotte Hooge Børup, 62 år, lærer: »Skolen blev af mange også før opfattet som et alternativ til den almindelige folkeskole, fordi vi var en lille skole med meget fokus på udeliv, så i virkeligheden bliver det ikke så meget anderledes. Men der er kommet en del yngre lærere til, og det giver det hele et løft.

Det er rigtig dejligt. Vores profil kører videre, men den får også et løft. Udeskolen bliver udviklet til også at omfatte friluftsliv«, forklarer Charlotte Hooge Børup, der vægter højt at være på en mindre skole. »Man har omsorg for hinanden og hjælper hinanden på en lille skole. Det kan man godt mærke. Nogen spørger mig, hvordan jeg kan være ansat på en så lille skole, og om jeg ikke er bange for, at vi bliver uvenner. Men det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg ikke forestille mig«.

Hun har selv været både

elev og forælder på Røsnæs Skole, som hendes far byggede i 1963. Nu er hun ansat på friskolen, og det har fået hende til at spørge nogle forældre, hvorfor de valgte Røsnæs Skole fra for nu at melde deres børn ind på Friskolen på Røsnæs. »Fordi I ikke er lukningstruede, som den gamle hele tiden var«, lyder svaret fra forældrene. »Det er, som om at nu tror man på fremtiden. Det er andre kræfter, der er kommet til, og der er ikke en reform, man er underlagt. Det smitter også af på os, men der har nu altid

været en god opbakning fra lokalsamfundet«, siger Charlotte Hooge Børup om elevtilgangen hen over sommeren. »Der har været meget stærke kræfter bag skolen for at undgå tomme bygninger. Ellers ville Røsnæs bare være et sommerland uden beboere mellem 20 og 60 år. Det har man været helt klar over i lokalsamfundet, som har kæmpet for friskolen«. ■

07

TEMA

Hvad betyder det for dig at være ansat på en friskole?

Frank Barin, 34 år, lærer:

Man er en del af et fællesskab, når man er med til at starte en friskole op.

JA KO B S Ø B O R G , S KO L E L E D E R F R I S KO L E N PÅ R Ø S N Æ S

tær. En lille håndfuld er fulgt med fra den gamle folkeskole, og så er der blevet ansat seks nye lærere.

Den helt store omvæltning bliver det ikke for de lærere, forældre og elever, der er gengangere på skolen. For udeskole-profilen og det lave elevtal gjorde, at skolen af mange også før blev opfattet som et alternativ til folkeskolen. »Kulturen på en landsbyskole og en friskole minder langt hen ad vejen om hinanden, og der har altid været en god opbakning i lokalområdet, så det bliver ikke en stor omvæltning«, siger Jakob Søborg.

Mere spræl og mindre mål Lærer Ruth Thomassen var ansat på den gamle folkeskole og er dermed en af de to lærere, der er fulgt med over på friskolen. »Jeg håber, at vi får et bedre skole-hjem-samarbejde, kommer tættere på forældrene, og at vi alle spiller på den samme bane, så det bliver et forpligtende fællesskab, hvor forældrene tager ansvar for deres barns skolegang«, siger Ruth Thomassen.

Men hvordan kommer hun så til at mærke, at skolen har skiftet ejer hen over sommerferien? »Forhåbentligt bliver der mulighed for lidt mere spræl, og at vi ikke skal snakke målstyring hele tiden, men får mere fokus på kernen«. ■

08

»Store skoler er ikke mig og slet ikke byskoler. Jeg er ikke byskolelærer. Hvis jeg var på en stor skole med fire spor og et enormt stort lærerkollegie, ville jeg føle, at jeg var på en pølsefabrik. Jeg ville mangle nærhed og relationer. En lille skole, hvor man er tæt på lederen og har nære relationer til eleverne og lærer kollegerne bedre at kende, giver meget mening for mig. Relationsarbejde med 25-27 elever i klassen, det er svært«, siger Frank Barin. Han er uddannet lærer og har derudover taget en universitetsuddannelse i engelsk og samfundsfag. »De frivillige kræfter her på friskolen finder du ikke på en folkeskole. Betydning-

en af medborgerskab er en anden. Fællesskabet og opbakningen fra forældre, lokalsamfund og erhvervslivet betyder noget for mig, og det finder man ikke på de store byskoler«.

Han besøgte første gang skolen en søndag eftermiddag, mens den stadig var folkeskole, og måtte sande, at den ikke ligefrem fremstod nyrenoveret. Men det er der blevet gjort noget ved. »Der er virkelig sket noget, så de mange frivillige

omkring skolen har gjort en stor indsats. Det er tydeligt at mærke, at vi er en del af et lokalmiljø med et meget stærkt medborgerskab«, fortæller Frank Barin, der drømmer om at sætte netop medborgerskab på skoleskemaet. ■

Hvad betyder det for dig at være ansat på en friskole?

Vibeke Dahl Andersen, 49 år, lærer: »Jeg håber, at børn og forældre kommer til at tage mere ejerskab over skolen og undervisningen end på en offentlig skole. Og så vil jeg gerne inddrage lokalsamfundet i undervisningen på sigt.

Det vil jeg gøre så meget som muligt, for der er stærke kræfter i lokalsamfundet.

Man vil virkelig skolen, som har stor betydning for området«, siger Vibeke Dahl Andersen.

Hun er en af de nyansatte lærere på friskolen og har

tidligere været ansat på det private specialområde samt på en efterskole. »Vi kommer hver især med en forestilling om skolen, men vi har lagt os tæt op ad den tidligere profil, så vi skal ikke opfinde alting, og vi får også overleve-

ret en masse fra ”de gamle” fra folkeskolen«. ■

EN U B N G E R sk grammatik med r

NY

HE

te - Ty aktivite spil og r, e ls e v ø

REGNBUEN

Se gratis uddrag > på www.andrico.dk

FA Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Øvebog til tysk grammatik, 160 sider, 79 kr.

Et stort udvalg af forskellige øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler og de tre niveauer.

• Facithæfte, 58 sider, 48 kr. Gør det muligt at lade den enkelte elev arbejde selvstændigt på sit niveau.

• “Ein Buch für zwei”, Spiele und Aktivitäten, 192 sider, 189 kr.

Indeholder 2 x 98 forskellige kreative spil og aktiviteter, som gennem par-arbejde indøver tysk grammatik og sprogbrug på en meget motiverende måde.

NY

HE

D!

af Karin Jaentsch Et komplet system til indlæring af moderne tysk sprog.

Niveaudelt i tre forskellige sværhedsgrader med hver sin farve.

• En differentieret tysk grammatik, 140 sider, 114 kr.

De grammatiske regler, inkl. en “Grammatisk værktøjskasse”, som indfører i ordklasser, sætningsanalyse, mm.

D!

(Priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Få frisk luft i klasseværelserne – miljøvenligt og meget billigere

MicroVent er rørløs og energibesparende ventilation, som gør det nemmere og billigere for skoler at forbedre indeklimaet.

Fordele med MicroVent: a85 % lavere elforbrug a85 % varmegenvinding aEnkel installation = 50 % lavere anlægspris aMeget lavt lydniveau aIngen træk – høj brugerkomfort aVelegnet ved renovering og nybyggeri

Se referencer fra mange forskellige skoler på inventilate.dk

InVentilate Orionvej 2 7430 Ikast Tlf. 72 301 024 info@inventilate.dk www.inventilate.dk

09

TEMA

De frie skoler AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

Traditionen for undervisning på de frie skoler i Danmark tog sin begyndelse tilbage i 17- og 1800-tallet. Groft sagt kan man skelne mellem to hovedretninger, da de første frie skoler blev grundlagt – nemlig de private realskoler og de grundtvig-koldske friskoler. Begge retninger opstod som en slags kritik af det offentlige skolesystem.

Disse to hovedretninger har siden fået følgeskab af efterskoler og en lang række andre skoler med hver sit særlige kendetegn.

1787

De private realskoler Efterslægtsselskabets Skole og Borgerdydselskabets Skole blev oprettet i København. Målet med de private realskoler var at give børnene undervisning, der forberedte dem til arbejdslivet og gav dem særlige kompetencer inden for handel og industriproduktion. Børnene fik derfor i højere grad end i den offentlige skole undervisning i fagene matematik, fysik, tegning, naturhistorie og fremmedsprog. Der var også undervisning i fag som varekundskab, fabriks- og manufakturvæsen.

Opdragelsen på skolerne kredsede om gode borgerlige dyder med henblik på børnenes senere indlemmelse i borgerskabet.

De private realskoler var særligt et fænomen i byerne.

10

1791

kom pigeskolerne, ofte kaldet døtreskolerne, til. De var drevet af kvinder. Det var kredse i det københavnske borgerskab, som indså nødvendigheden af, at også piger fik skolegang, der stod bag pigeskolerne. J.CI. Todes Døtreskole samt Døtreskolen af 1791 var de første pigeskoler. Senere kom også Christianshavns Døtreskole i 1799 til.

EGEN LOVGIVNING De to skoleretninger – de private realskoler og de grundtvig-koldske – havde helt frem til 1970 hver deres lovgivning.

Med den ene lov skulle de private realskoler føre til eksamen, mens den anden lov bestemte, at de grundtvig-koldske skoler ikke måtte føre til prøve eller eksamen, hvis de ville have statstilskud. Efter 1970 blev det op til den enkelte skole at afgøre prøvespørgsmålet. I dag skal skolerne søge dispensation, hvis de vil være helt prøvefri.

1814

Danmark indførte syv års skolepligt for alle børn. Disciplinen var streng med korporlig straf.

Undervisningen bestod meget af udenadslære og overhøring.

i historien 1853

Christen Kold og en række bønder på Fyn oprettede den første friskole i Danmark, Dalby Friskole. Friskolernes opståen havde en klar sammenhæng med de folkelige frihedsforestillinger, som blomstrede i hele Europa i begyndelsen af 1800-tallet, hvor mange blev optaget af frigørelse og selvbestemmelse. Friskolerne byggede på Grundtvigs tanker om en skole, hvor formålet var ”livsoplysning” – det vil sige viden og forståelse for den historie, det sprog og den kultur, de var født ind i. De grundtvig-koldske skoler blev en skoleform, som særlig var præget af historie, sprog, digtning, sang og fortælling, og hvor prøver og eksamen ikke var en del af skolegangen. Friskolerne lå primært på landet og var for landboernes børn.

1855

Loven om skolefrihed – 'Friskoleloven' – blev vedtaget.

Den gav alle lov til at etablere hjemmeundervisning. Danmark gik altså fra skolepligt til undervisningspligt. Skolefriheden blev en løftestang for hele friskolebevægelsen.

Loven imødekom også et stort ønske fra landbobevægelsen om større frihed og fleksibilitet, så skolen ikke kom i vejen for børnenes arbejde.

11

1851

1. Natalie Zahle var en af de første kvinder til at tage den offentlige institutionsbestyrereksamen og blev en af de mest fremtrædende skolekvinder i sin generation. Hun opbyggede en lang række pigeskoler og lærerindeuddannelser i København.

2. Den første efterskole blev grundlagt i Ryslinge på Fyn af Christen Kold, inspireret af Grundtvig.

Grænsen mellem efterskole, ”dagefterskole” og højskole var flydende, men efterhånden blev 18 år grænsen mellem efter- og højskole. De første efterskoler var især en supplerende skole for unge på landet, og skolerne holdt til uden for byerne.

1860-1890

Fra 1860-1890 blev der etableret 170 nye friskoler. Væksten i antallet af friskoler skyldtes blandt andet forældrenes behov for børnenes tid og arbejdskraft hjemme på gårdene.

1864 En tillægslov fritog eleverne på friskolerne fra at blive hørt i religion til eksamen. Derudover blev eleverne fritaget fra at skulle høres på en nærliggende offentlig skole to gange årligt. Loven slog også fast, at der ikke kunne opstilles krav til, hvem der kunne etablere skole.

Friskolerne fik altså ret til selv at fastlægge form og indhold for deres undervisning.

1886 Dansk Friskoleforening blev grundlagt.

11

TEMA

GRUNDLOVENS §76

1971

”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

1950 1930

Den første efterskolelov blev vedtaget.

D en før ste Rudolf Steiner-skole åbnede i Gentofte.

Skolen underviste ud fra en kreativ og æstetisk tankegang, hvor bevægelse og musik havde høj prioritet. Særlig var også skolebygningernes udformning eller farver. De første tyve år var der kun to Steinerskoler i Danmark.

Landsforeningen til Oprettelsen af Kristne Friskoler i Danmark blev stiftet. De kristne friskoler opstod i årene efter, at kristendomskundskab gled ud af folkeskolens formålsparagraf, og obligatorisk seksualundervisning blev indført. Hertil kom pornoens frigivelse, p-pillen og den fri abort, og det fik de kristne skoler til at skyde op.

1972

Den første kristne friskole, Johannesskolen i Hillerød, blev startet med 32 elever i Missionshuset Bethania.

Tre år senere var der i alt otte kristne friskoler, og siden er mange flere kommet til.

1949

1. Den Frie Lærerskole i Ollerup blev etableret med det formål at uddanne lærere til de frie skoler.

Skolen bygger på de grundtvig-koldske værdier og er for eksempel en prøve- og karakterfri uddannelse.

2. Den første lilleskole, Lilleskolen på Gammelmosevej i Bagsværd, blev oprettet. En stor del af forældrene bag tilhørte det kulturradikale miljø. Forældrene ønskede en børnecentreret pædagogik og ønskede, at børnene lærte at tænke og handle selvstændigt og ikke være underlagt en bestemt ideologi. Skolen lagde vægt på de praktisk-musiske fag, kreativitet og en hverdag, hvor konkurrencer og karakterer var bandlyst. Først ti år senere blev den næste Lilleskole grundlagt.

12

1970

' ernes pædagogiske debat i kølvandet på den almene debat om autoriteternes rolle i samfundet bredte sig og medførte blandt andet, at flere lilleskoler og andre frie skoler blev etaleret ud fra forskellige politiske og ideologiske overbevisninger. Der blev eksperimenteret med både rammer, indhold, undervisningsformer og børnenes selvbestemmelse. Børnene skulle ”lære at lære.”

Anders Fogh Rasmussen tog i 2003 et opgør med 'rundkredspædagogikken'. Han kritiserede den for at bære præg af spørgsmålet: ”Hvad synes du selv?”

De frie skoler har haft stor betydning for dansk skolehistorie

»De frie skoler er en stor søjle i det danske skolesystem. Man kan ikke skrive dansk skolehistorie uden at have de frie skoler med«.

Sådan siger Ning de ConinckSmith, der er historiker med speciale i skole- og barndomshistorie og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Aarhus Universitet.

Hun kalder 'friskoleloven' fra

1855, hvor Danmark gik fra skolepligt til undervisningspligt, for en af de mest skelsættende begivenheder i den frie skoleverdens historie. »Det var en helt radikal ændring i skolehistorien. Efter 50 år med skolepligt fik vi undervisningspligt, og det fik stor betydning for hele den frie skoleverden«, fortæller hun.

Ning de Coninck-Smith er medredaktør på det store fembindsværk Dansk Skolehistorie, hvor hun blandt andet har skrevet et kapitel om mangfoldigheden af de frie grundskoler. Generelt er der ikke forsket meget i den frie skoleverden, men hun har et bud på, hvorfor den private skoleverden er enorm po-

pulær i dag, hvor mange privatog friskoler oplever stor interesse og efterspørgsel. »Mange forældre i dag har en forestilling om, at småt er godt.

Forældre i dag vil ikke have store skoler. Man ser ofte, at forældre blive rasende over skolesammenlægninger. Mange forbinder små skoler med at være små oaser med stor kreativitet langt væk fra stress og jag«, siger Ning de Coninck-Smith og kalder det mainstream at gå på en privat skole i dag, hvor det frem mod 1980’erne og 1990’erne blev betragtet som elitært. »Det er også et udtryk for, at forældre i dag har mange penge og meget tid, de gerne vil investere i deres børn. Måske også

2005 1975-2000

Efterskolerne havde deres storhedstid. Der var stor vækst i både antallet af elever og antallet af efterskoler, som fordobledes i denne periode.

1978 Den Arabiske Skole åbnede i Nørreportkvarteret i København og var den første muslimske skole i Danmark, og mange flere åbnede i løbet af 1980’erne. Det var indvandrere og flygtninge, som havde fået øjnene op for friskoleloven og etablerede egne skoler.

I 1990’erne og 00’erne blev der ad flere omgange strammet i lovgivningen og tilsynet med de frie skoler.

Flere skoler blev anklaget for, at de ikke var uafhængige.

Det ramte blandt andet Tvind-skolerne og flere af de muslimske skoler.

Det blev tilføjet i friskoleloven, at undervisningen skal foregå på dansk. Senere på året blev det tilføjet, at også bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale.

for at give deres børn en bedre skolegang, end de selv har haft.

Men det kan også være, at de kommer fra en familie med traditioner for privatskoler, og så har de ingen erfaring med folkeskolen, og derfor er privatskoler det naturlige valg«, forklarer hun og spår de private og frie skole en fortsat vækst, men også, at private daginstitutioner vil vinde mere frem i fremtiden. »Det er også et udtryk for, at forældre i dag er kunder i velfærdsstaten, de er ikke medborgere i traditionel forstand. Vi ser en helt ny forældregeneration, som er på dupperne og stiller høje krav. De flytter institution, hvis de ikke er tilfredse. Det ville være helt uhørt tidligere«. ■ MSO

2012

'Stå mål med-kravet' fra 1915, som indebærer, at frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen, ændrede karakter, ved at skolernes oprindelige resultatmål, altså afgangsprøven, ikke længere var et tilstrækkeligt mål.

En ny bekendtgørelse indskærpede, at skolerne skal indrette deres pædagogik og didaktik, så den flugter med frihed og folkestyre. Det indførtes, at de frie skoler også skal stå mål med folkeskolens delmål.

To år senere blev det tilføjet i friskoleloven, at de frie skoler skal sikre, at eleverne bliver demokratisk dannede – det er ikke en del af folkeskoleloven. ■

13

TEMA

Hippietiden er for længst forbi på lilleskolerne Jannie Hedegaard har været 40 år på Hareskovens Lilleskole i Ballerup. Engang var det meget anderledes at være lilleskolelærer. I dag er forskellen til andre skoler ikke så stor.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

14

66-årige Jannie Hedegaard er foruden pædagog uddannet rytmiklærer fra Gøsselskolen - der har særlig fokus på musik og bevægelse - og et år på Institut for Idræt.

Hun danser samba i sin fritid og har været engageret i karnevallet, så musik og rytmik har haft en stor betydning i både Jannie Hedegaards arbejds- og fritidsliv.

D

et er blevet andre tider på lilleskolerne. Det kan Jannie Hedegaard skrive under på. Hun har netop fejret 40-års jubilæum på Hareskovens Lilleskole. Dertil kommer et par år som praktikant, så der er sket meget, siden hun i 1969 for første gang trådte ind på en lilleskole.

Det var dengang, børnesynet og pædagogikken var til debat i samfundet, og lilleskolerne var frontløbere på den musiske, kreative og nye indgangsvinkel til pædagogikken. Derfor var Jannie Hedegaard heller ikke i tvivl om, at hun skulle være lilleskolelærer, og at pædagogseminariet var det oplagte valg. »Jeg var meget inspireret af lilleskolernes børnesyn, hvor man tog børnene alvorligt, og hvor man sideløbende med det faglige ville styrke deres musiske evner og havde fokus på rytmik, musik og kreativitet. Man var i dialog med både børn og forældre, lyttede til dem og lod sig inspirere af børnene, og derfor var det heller ikke altid, at dagen blev, som man havde planlagt«, fortæller Jannie Hedegaard.

Entusiastisk og med en smittende glæde fortæller hun om sit job, og hvordan det var, dengang hun startede. Det var nemlig en tid, hvor man kunne opleve en lærer, der foretrak at undervise i underbukser, der var tyk røg på lærerværelset, og der var endda en lærer, der foretrak at være nøgen til sommer-lærermøderne. Man

kunne også møde en lærer, der røg en fed efter arbejdsdagen.

Den tid er dog for længst forbi. »Vi lavede selv undervisningsmaterialerne dengang, og det var ikke nødvendigvis, hvornår de lærte at læse, der var vigtigt – bare børnene lærte det på et tidspunkt. Det vigtigste var at have et godt skoleliv«, siger Jannie Hedegaard og tilføjer: »Børnene kan læse i 1. klasse i dag ligesom i folkeskolen, og vi arbejder også med bogsystemer, men der er heldigvis stadig fokus på det gode skoleliv. Lilleskolen har stadig de samme grundværdier«.

Bogholderiet er kommet til I dag bliver der brugt meget tid bag skærmen. Bogholderiet, som Jannie Hedegaard kalder det, er kommet til. Computeren, intra, dokumentation og kommunikati-

Når man står op om morgenen, skal man være glad for at gå på arbejde eller i skole. Det har jeg altid været, og det vil jeg gerne give videre.

JA N N I E H E D E G A A R D, L Æ R E R , H A R E S KOVE N S L I L L E S KO L E

on og hele det administrative fylder meget, ligesom skolens mødeform er lavet om. »Engang havde vi en meget mere flad struktur, hvor vi holdt mange møder og diskuterede alting. Selv skolens budget, og hvor vi kunne spare penge, kunne vi sidde og diskutere alle sammen. Vi kunne have tre aftenmøder i ugen, og vi kunne sidde til klokken 1 om natten, og så var vi måske ikke engang færdige. I dag diskuterer vi ikke ting på samme måde. Man tager tingene med sit team eller går til ledelsen. Lærergruppen har ikke det samme fællesskab, som vi havde engang«, fortæller Jannie Hedegaard og bliver igen mindet om lærerdagene med overnatning, hvor mange ideer og tanker blev født: »Dengang sad vi jo oppe hele natten og lagde store planer. Vi skrev teaterforestillinger, der kom mange ideer, begejstringen blev større og større, og det blev mere og mere vanvittigt«.

Det forpligtende fællesskab Selvom 66-årige Jannie Hedegaard har undervist siden 1969, så har hun ikke mistet sit engagement og sin iver for at lære børnene noget. »I dag er der mange børn, der har svært ved at indgå i det forpligtende fællesskab – tage hensyn, vente på tur, lytte, indgå i dialog. Vi skal være meget mere tydelig som lærere, fordi der kommer mange børn, som er op-

HVAD ER DET SÆRLIGE VED DIT JOB? »Jeg er ikke sikker på, at der er så stor forskel i dag, som der var dengang. Men børnesynet, det gode børneliv og den måde, man møder børnene på, hvor man gerne vil give dem en tryg og god skolegang, er nok stadig anderledes«. »Jeg tror måske, man tager børnene mere alvorligt.

Mange siger, at det er som at være på en efterskole at være her. Der er noget særligt kammeratligt - som en stor familie. Atmosfæren, ånden, åbenheden og ærligheden er anderledes, og så har vi bevaret vores traditioner, fælles lejrskole for hele skolen, fælles teater og vores eget årlige karneval, som vi optræder med i København. Det hele styrker både fællesskabet og det faglige«.

draget til, at det er mig og mig og mig. Men glæden ved at undervise i det forpligtende fællesskab og de faglige udfordringer er der stadig, og børn og forældre er der også stadig, selvom de også ændrer sig. Tingene skal jo ændre og udvikle sig«. ■

15

TEMA

OM

BINDERNÆS EFTERSKOLE Efterskolen blev oprettet i 1979 af SID (i dag 3F) som et alternativ til de eksisterende efterskoler.

Skolen er skabt ud fra arbejderbevægelsens ideologiske synspunkter som solidaritet, tillid og respekt.

Der er tre linjer på efterskolen: Håndværk, sport og udeliv.

Der går 200 elever på skolen, og der er 25 lærere. Ud over lærerne underviser lokale håndværkere på Skolen.

Alle yder en indsats på arbejdernes efterskole Dyder som solidaritet, ansvar og respekt hersker på den gamle arbejderefterskole Bindernæs Efterskole.

AF SIGNE WESTERGAARD-JENSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

16

Bindernæs Efterskole har rødder i arbejderbevægelsen. Det hører man blandt andet på omgangstonen på skolen. Sproget er nok en af de første ting, der gør, at man opdager, at det er en arbejderskole, siger en lærer på skolen. Her er det Aage Smedegaard, lærer på udelivslinjen, der sammen med eleverne er ved at rense skolens private fiskesø, så der kan fiskes igen.

»J

eg er træt af at holde den!« En dreng med sort hættetrøje holder ryglænet på en stol, mens en anden dreng kæmper for at sætte det sammen med sædet.

Håndværkerholdet på Bindernæs Efterskole er i værkstedet.

Dagens opgave er i små grupper at samle gamerstole til e-sport-holdet.

Forstander Finn Pedersen smiler skævt af drengens kommentar. »Vi bruger øvelsen med stolene til at lære eleverne at kende her i starten af skoleåret. Vi ser,

hvem der kan finde ud af at yde noget, og hvem der skal have nogle kærlige skub«, siger han.

Det er ikke et tilfælde, at forstanderen bruger ordet yde. På Bindernæs Efterskole er de gamle arbejderdyder den røde tråd i arbejdet med eleverne. Her skal man yde, før man kan nyde. Man skal tage ansvar, og man skal være solidarisk og hjælpe hinanden.

Respekt for faglighed Bindernæs Efterskole er en af få tilbageværende efterskoler med rødder i fagbevægelsen. Skolen blev stiftet i halvfjerdserne af fagforeningen SID, der siden

Eleverne på håndværkerlinjen har fået til opgave at samle nye gamerstole til efterskolens e-sport hold. »Vi lærer dem, at det er vigtigt at blive ved med at prøve. At det ikke dur at stå og glo i baggrunden«, siger forstander Finn Pedersen.

blev til 3F. En rød fane står sammenrullet i et hjørne på forstanderens kontor, men arbejderarven er ikke noget, der kun rulles ud ved festlige lejligheder. Den lever i hverdagen på skolen. »Vi kommunikerer vores værdier meget klart til eleverne: Her er plads til alle. Alle der vil yde noget. Du skal løfte din del. Her går pligter forud for rettigheder«, siger Finn Pedersen.

Også de ansatte mærker arbejderbevægelsens værdier. Det er lærer Jan Benjamin Olsen glad for. »Der er en meget flad struktur, hvor vi alle tager ansvar. Og vi ansatte respekterer hinandens faglighed. Når jeg har ansvaret for skolens tur til Berlin, så er det mit ansvar. Så stoler forstanderen på, at det har jeg styr på.

Det er fedt«, siger han.

En fri tone Omgangstonen på skolen bærer også præg af arbejderarven. »Har eleverne kvajet sig, får de det at vide, så det er til at forstå. Vi siger tingene råt for usødet. Men så er det også overstået bagefter. Sproget her på stedet er nok en af de første ting, der gør, at man opdager, at det er en arbejderskole, når man kommer her«, siger Jan Benjamin Olsen.

Han bliver bakket op af Finn Pedersen.

HVAD ER DET SÆRLIGE VED DIT JOB? »Vi lærere mærker en meget høj grad af tillid og ansvar. Jeg kan planlægge ture og undervisning, som jeg vil. Og jeg skal ikke rende og spørge ledelsen, hver gang noget koster penge. Der er tillid til, at jeg overholder budgettet og tager ans var for mit arbejde. Det er en af de store grunde til, at jeg ikke er gået på pension for længst«, siger Jan Benjamin Olsen.

»Vi går ikke op i at sætte fine termer på tingene. Vi siger det ligeud. Siger en elev noget lort, kan jeg sagtens sige: ’Det pis gider jeg ikke høre på’. Fine pædagogiske principper trives dårligt her. Vi kalder en spade for en spade«, siger han og tilføjer grinende: »Jeg tror ikke, mange skoler har så bandende en forstander

17

TEMA

For mange elever på Bindernæs Efterskole er det et drømmejob at blive dyrepasser. De kan prøve kræfter med faget på den helt særlige dyrepasserlinje. Her lærer de blandt andet, at 80 procent af arbejdet med dyr består i at køre lort.

som mig. Det er okay at have et frit sprog her«.

Mønsterbryderdrømme Ifølge Finn Pedersen går der mange rundt med mønsterbryderdrømme på efterskolen. En del af skolens elever kommer fra hjem med lav indkomst, og mange har lavt uddannede forældre. »De kommer og fortæller, at de drømmer om at få en videregående uddannelse. Så sørger vi for at give dem de boglige fag, de har brug for, så de kan få den uddannelse, deres far eller mor ikke fik. Vi bakker op om deres drømme«, siger han.

I de boglige fag skinner fagbevægelsens ideologier også igennem. Blandt andet når Finn Pedersen underviser i historie. »Det er ikke konger, der fylder i undervisningen. Her er det Jens Vejmand, der får plads. Jeg underviser dem i, at det er hæn-

18

»Her er håndens og åndens arbejde lige meget værd«.

F I N N PE D E R S E N , FO R STA N D E R B I N D E R N Æ S E F T E R S KO L E

der, der har skabt det Danmark, vi har«, siger han.

Tag fra, når der køres lort En pige i gummistøvler og beskidte gamacher skubber koncentreret en trillebør fuld af møg forbi det åbne værksted, hvor drengene kæmper med at samle gamerstole. Hun går på efterskolens populære dyrepasserhold.

Denne formiddag er de i gang

med at muge ud hos skolens heste og køer. Det er de tit. »For mange børn er det et drømmejob at være dyrepasser, og her kan de prøve kræfter med faget. Men vi fortæller dem meget tydeligt, at der kun er jobs til dem, der dur til allermest. Og vi lærer dem, at 80 procent af arbejdet består i at køre lort. Gider du ikke det, skal du ikke passe dyr. Gider du køre lort, og kan du tage ansvar, viser vi, hvordan du også kan komme til at arbejde med dyr andre steder end i zoo.

Vi hjælper dem på vej«, siger Finn Pedersen.

Forsømte i folkeskolen Skolen modtager elever fra 8. klasse. Jan Benjamin Olsen oplever, at det ofte er dem, der har størst udbytte af efterskolelivet. »Vi får en del, der har gået og været lidt forsømte i folkeskolen.

De kommer her og er lidt bange

for sig selv. Men de finder ud af, at de er noget værd. Andet år, vi har dem, er de positive kulturbærere. Vi får nogle ordentlige håndværkere ud af nogle af dem«, siger han.

En af metoderne til at klæde eleverne på håndværkerlinjen på til livet efter skolen er at lade håndværkere undervise dem. I dag er det for eksempel en lokal håndværker, der styrer slagets gang i stolesamlerværkstedet.

Rammen for hans tid med eleverne er tydelig: Han skal behandle eleverne, som var de ansatte. Dovner de den, må han smide dem ud. »Men bare rolig, vi har en lærer klar til at samle dem op. Så får vi klædt dem på til at være med igen. Vi stiller ikke umulige krav. De skal ikke kunne noget fagligt. Men de skal være på. Det duer ikke at stå og glo i baggrunden«, siger Finn Pedersen. ■

DANSKKURSER I KØBENHAVN

VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR FEMTE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN

12/11–2018 Indskoling

En haj til medier og en ørn til litteratur

––

13/11–2018 Mellemtrin

Forrygende fortællinger og fængslende fagtekster

––

26/11–2018 Udskoling

Fiktion, Fake eller Fakta?

INSTRUKTION

Trine May

MØD OGSÅ

Anders Matthesen, Stian Hole og Sarah Engell

Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur, alternative genrer som lydfortællinger og fake news, nyere teorier om medier, litteratur og læsning / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere.

L Æ S MERE O M K URSERNE OG T ILME LD DIG P Å

Tr i n e m ay. d k

TEMA

De frie skoler i tal Den frie skolesektors rolle i uddannelsessystemet har udviklet sig markant, siden de første realskoler blev oprettet i København for næsten 250 år siden. Over 20 procent af eleverne i grundskolen går i dag på en af de knap 800 frie grund- og efterskoler i Danmark. Men hvilke skoler er der flest af, og hvordan fordeler elever og tilskudskroner sig på tværs af skoleformer?

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATIONER FRIE SKOLER

De danske grundskoler 2018 De frie grund- og efterskoler udgør i skoleåret 2018/19 knap 40 procent af alle almene grundskoletilbud i Danmark.

E fte rs ko

Privatskoler (141) Omfatter grundskoler, der er medlem af foreningen Danmarks Private Skoler. Herunder blandt andet realskoler (ca. 30) og internationale skoler (7).

le r (2

8 5) Omfatter ef terskole r, der er m lem af Eft ederskolefor eningen .

Fo l

re

r

) r, de 9 3 o l e r o l e f o t lil r ( 3 dsk sk de

ole grun sk Fri dt an isko r sk Fri fatter f Dan r blan s tne f a e ri m d k m O d l e e r un ) o g me g. H a . 6 0 c in en oler ( . ) k le s c a . 30 ( l er

Data: uvm.dk samt Frie Skolers Lærerforenings medlemssystem.

20

k

Ant e s ko l er ( al 126 det let af fo 7) e lk nin r det n eskole g sm ye s r er te t f inis er é a l f r r a 2 01 teri n fo 7, d e aU t . l sko a nd ler e keskol Op til d en ette er visr lag sko e t s d le e kole sam la g r t Røs år me Kom n. D , m e n næ mu s 18 sS en n om den e. På s kole i K nedlag id e alun te nye ef te 6d f r fo lkes riskole 8 kan d borg , de kole u læ s r er n lu e op s kke tåe de. t,

1.600 1.400 1.200

Fra folke- til frie skoler

1.000

Fra 2010 frem til i dag er der åbnet en fri grundskole for cirka hver femte folkeskole, der er lukket, mens der er blevet lidt færre efterskoler.

800 600 400

Folkeskolen

200

Fri- og privatskoler Efterskoler

73

Det samlede tilskud til de frie grundskoler er bestemt af udgiften pr. elev

27

2013

2014

2015

2016

2017

1,971

2,012

2,062

2,039

2,026

27

27

28

29

29

2018

Tilskud / elev (tusinde kr.)

Statstilskuddet til frie grundskoler

28

1,980

2017

28

2012

2016

Antal elever (tusinde)

2,037

2015

2,057

2011

2014

2010

2013

Samlet tilskud (mia. kr)

2012

2011

ÅRSTAL

72 72 73 i folkeskolen tre år tidligere samt den såkaldte koblingsprocent. Koblingsprocenten er politisk bestemt og angiver, hvor stor en andel af elevudgif-

2018

1,986

Data: uvm.dk

29

73 73 71 71 69 ten i folkeskolen, der bliver givet pr. men der tages også højde for elevernes elev på de frie skoler. Ud fra den sam- alder, skolens størrelse samt beliggenlede bevilling fordeles tilskuddet til hed. Derudover er der puljer til blandt den enkelte skole efter antal elever, andet specialundervisning og vikarer.

ÅRSTAL

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Koblingsprocent

75 %

74 %

73 %

72 %

71 %

71 %

73 %

75 %

76 %

Samlet tilskud (mia. kr)

5,295

5,277

5,445

5,492

5,518

5,710

5,930

6,456

6,708

Antal elever (tusinde)

99

101

104

107

110

114

118

120

122

Tilskud / elev (tusinde kr.)

54

52

52

51

50

50

50

54

55

Data: Finanslov 2018 samt tidligere finanslove. Alle tal er omregnet til 2018 løn- og prisniveau. Farven på koblingsprocenten indikerer farven på den regering, der har indgået finansloven for det pågældende år.

Statstilskuddet til efterskoler Det samlede statstilskud til efterskolerne består af fire elementer:

grundtilskud, bygningstilskud, tilskud pr. årselev samt særlige tilskud til for eksempel inklusion, tosprogede elever og specialundervisning.

ÅRSTAL

2010

2011

Samlet tilskud (mia. kr)

2,057

2,037

2012 SKOLEFORM

2015

2016

2017

2018

1,971 1267

2,012

2,062

2,039

2,026

1,986

27

27 393

27

28

29

29

29

72

73 285

73

73

71

71

69

1,980

28

28

Tilskud / elev (tusinde kr.)

73

72

Friskoler

Efterskoler

2013 ANTAL SKOLER

des ved at lægge antallet af elever i hver kursusuge sammen og dividere med 40. ■

2014

Folkeskolen

Antal elever (tusinde)

Grundtilskuddet er uafhængigt af elevantallet, mens de øvrige tilskud er afhængige af skolens størrelse og aktiviteter. En skoles årselevtal fin-

Data: Finanslov 2018 samt tidligere finanslove. Alle tal er omregnet til 2018 løn- og prisniveau.

Privatskoler

141 21

TEMA

OM

KORNMOD REALSKOLE Skolen åbnede i år 1900 og flyttede til sin nuværende placering i 1961.

Skolen går fra 0. til 10. klasse. I de små klasser er der to spor, og klasserne er på maksimalt 20 elever.

Fra anden klasse kan der være op til 24 elever i klasserne.

Det er obligatorisk at gå i SFO. I 6. og 7. klasse kommer mange elever til udefra, så der bliver oprettet en eller to ekstra klasser.

Lysten til at lære skinner igennem på realskolen Hverdagen er præget af høj faglighed, ordentlighed og engagement i undervisningen på Kornmod Realskole i Silkeborg.

Det hele foregår med udgangspunkt i fællesskabet på skolen, der har eksisteret i mere end 100 år.

AF MIKKEL KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MATHILDE BECH

22

Når eleverne fra Kornmod Realskole er på ekskursion, får deres lærere ofte at vide, at de er engagerede, nysgerrige og dygtige. Det gælder også klasseværelset.

E

leverne sidder to og to ved deres hvide borde.

De hyggesnakker, da matematiklærer Niels Kristian Skott Skjærbæk træder ind i lokalet, men hurtigt har alle 24 elever i 8.d fokus på læreren. Hjemmefra har de læst to sider i matematikbogen om regnehierarkiet. Tilsyneladende har de forstået teksten, for da deres lærer spørger, hvad det er, rækker omkring halvdelen af eleverne hånden i vejret. »Det handler om, hvilke regnestykker man skal regne først«, siger en dreng, mens andre supplerer med deres betragtninger.

I fællesskab snakker Niels Kristian Skott Skjærbæk og eleverne sig frem til, at hierarkiet handler om, hvilke regneoperationer der skal gøres først. Hele tiden er der pegefingre i vejret, og både lærer og elever tilkendegiver flere gange, at de andre elever er på rette spor, selvom formuleringerne ikke hver gang sidder lige i skabet.

Det er præcis den ånd, lærer Niels Kristian Skott Skjærbæk gerne vil have i sine klasser på Kornmod Realskole i hjertet af Silkeborg. »Det handler om ordentlighed i fællesskabet. Man snakker

ordentligt og går op i, at de andre har det godt. Det er en del af ånden på skolen, at vi snakker ordentligt til hinanden. Det gælder både i klassen og i skolegården. Hvis en af de små har slået sig, så hjælper de større elever«, siger han.

Lyst til læring Kornmod Realskole har eksisteret siden 1900. Det er en skole med traditioner, og nogle familier har gået der i fire generationer. Eleverne er en blandet skare af børn fra lokalområdet, elever fra små omegnsskoler, der kun går til 6. klasse og børn af

HVAD ER DET SÆRLIGE VED DIT JOB? »Det er blandt andet at, forældrene gør en forskel.

Når vi holder forældremøde i en klasse med 24 elever møder mellem 40 og 48 forældre op. Alle børn er repræsenteret. Når vi indkalder til forældresamtaler, er alle tider booket i løbet af et par dage.

Forældrene er aktive medspillere, og vi har en positiv dialog. De stiller også krav til os, og nogle gange skal vi afstemme forventningerne mellem skolen og forældrene i forhold til, hvilke krav de kan stille til deres børn. Alle kan ikke blive astrofysikere, men hvis man har den rette grundindstilling, kan man nå langt«, siger Niels Kristian Skott Skjærbæk, lærer på Kornmod Realskole.

Kornmod Realskole har eksisteret siden år 1900 og flyttede ind i nogle af de nuværende bygninger i 1961.

23

TEMA

Lærer Niels Kristian Skott Skjærbæk gør meget ud af at kende sine elever, så han kan løfte dem fra deres faglige udgangspunkt.

forældre, der har valgt skolen på grund af det særlige fokus på faglighed.

Niels Kristian Skott Skjærbæk har været ansat på skolen siden 2007. Han underviser i matematik, engelsk og it. Det faglige fokus skal ikke forveksles med kæft, trit og retning, forklarer han. »Vi fokuserer på faglighed i et ordentligt fællesskab. Vi stiller krav om, at eleverne præsterer deres bedste. De skal ikke nødvendigvis have høje karakterer, men de skal gøre sig umage ud fra deres udgangspunkt. Vores opgave er at forløse deres potentiale«, siger han.

Læreren understreger, at selvom eleverne gennem hele skoleforløbet oplever, at lektier er en del af hverdagen, handler det faglige fokus i høj grad om, at eleverne skal være motiverede. »De skal have lyst til læring.

Hvis de er skoletrætte, lærer de ikke særlig meget. Derfor gør jeg meget ud af at kende mine elever, og så skal vi også kunne have det lidt sjovt i timerne,« siger han.

Lysten til at lære skinner igennem, når Niels Kristian Skott Skjærbæk er på lejrskole eller ekskursion med eleverne. »Vi får næsten altid at vide, at vores elever er meget interesserede og nysgerrige. Vi fortæller

24

også eleverne, at når de er ude, så repræsenterer de skolen, men det handler mest om, at det er en del af ånden her«, fortæller han.

Falder ikke for modeluner På 1. sal har skoleleder Christian Weile sit kontor. Han har været leder på skolen de seneste fire år, og set fra hans stol er skolen præget af en balancegang mellem at følge med tiden og holde fast i rødderne og de traditionelle dyder. »Vi er en skole med traditioner. Det betyder blandt andet, at vi overvejer det en del gange, inden vi indfører nye tiltag. Vi er

ikke udviklingsresistente, men vi giver hinanden tid til at reflektere ordentligt over tingene og se dem fra både leder-, forælder- og lærerperspektivet. Vi falder ikke lige for den pædagogiske verdens mange modeluner,« siger Christian Weile.

Omvendt er skolen en del af en verden, der forandrer sig, og det har man blandt andet taget konsekvensen af ved at fokusere på it i undervisningen. Alle elever har fået en Chromebook – som er en slags computer - og den bliver brugt flittigt til både lektier og i undervisningen. Rent

Faglighed, ordentlighed og engagement præger undervisningen på Kornmod Realskole, der har eksisteret i mere end 100 år.

pædagogisk har ideer som læringsstile og klasseledelse også fundet ind i klasseværelserne. »Vi er en boglig skole, der dyrker fagligheden, og eleverne oplever en meget tydelig klasseledelse her«, siger Christian Weile og henviser til den pædagogiske teori om zonen for nærmeste udvikling, der ligesom Kornmod Realskole både er gammel og moderne på samme tid. »Vi har også børn med diagnoser og faglige udfordringer, og ligesom med de andre elever er vi ambitiøse på deres vegne. Vi arbejder meget med zonen for nærmeste udvikling, og hvis en elev har svært ved at sidde stille, skal vi ikke lade ham løbe rundt.

Vi skal stille og roligt lære ham at blive bedre til at sidde stille«, siger skolelederen.

Selvom der er fokus på den enkelte elev, er det altid med udgangspunkt i fællesskabet. »Hvis børnene er trygge i fællesskabet, så er læringskanalerne åbne. Og selvom vi er en boglig skole, er empati det første ord på den liste over dannelsesmål, som vi har formuleret for vores elever. Det er ikke tilfældigt, for har man meget spidse albuer, kan det godt være, man kan komme til tops, men man bliver sandsynligvis ikke et lige så lykkeligt menneske«. ■

London Eye

Kayak på Themsen

LondonMasser phonebox af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Science Museum AlfA Travel i Paris i 2017

KLASSISKE LONDON London er ikke til at komme udenom, når talen falder på skolerejser. London har alt - musicals, museer, historie, sportsaktiviteter og meget andet. Kontakt os idag for et gratis tilbud.

London med fly 5 dage fra kun 1.798,- pr. person • Flyrejse Danmark - London t/r • 4 overnatninger i flersengsværelser inkl. morgenmad • Morgenmad under opholdet

Skolerejser med store oplevelser til små penge

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter

Tryghed uden uventede overraskelser

*prisen er gældende i billigste rejseperode i efteråret 2018.

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

26

MINUTTER med

KNUD ROMER »Vi skal værdsætte de gode ting i livet og ikke kun uddanne os til at tjene penge«.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

27

D

et har på en og samme tid været den bedste og den værste sommer i mange år for forfatter, radiovært og debattør Knud Romer. I juni udkom hans bog "Kort over paradis", som har været 12 år undervejs.

Lange nætter ved køkkenbordet er linje efter linje endelig blevet til en roman på 528 sider.

En lang sej kamp med bogen har taget hårdt på både helbredet og familien. Knud Romer har kæmpet med tunnelsyn og angst, været indlagt på psykiatrisk hospital og fået grøn stær, som har kostet ham synet på det ene øje. »Det har været forrykt«, siger han selv, mens han laver kaffe og leder efter sin pibe i lejligheden ganske tæt på Nyhavn.

Knud Romer er kendt for at være en mand med sine meningers mod. Han sender gerne en svada mod politikerne, og det gør han også, når talen falder på skole- og uddannelsessystemet.

Han mener nemlig, at regeringen har alt for travlt med at gøre skolegang op i Excel-ark og kigge på uddannelsesgevinst og forventet livsindkomst. »Det hele handler i dag om at tjene interesser, som staten har interesse i – arbejdsmarkedet, progressionen, væksten, teknologien, noget, der batter noget på bruttonationalproduktet. Verdenssynet og pædagogikken i folkeskolen er i dag bestemt af arbejdsmarkedet og den økonomiske vækst«, siger Knud Romer og tilføjer: »Det er en menneskefabrik, en motivationsteknologi, hvor vi programmerer børn til at have nogle interesser, værdier og uddanner dem med henblik på at være produktive, så vi kan klare konkurrencen. Det er nationens og kapitalens interesser«, siger Knud Romer og mener, at man skal kigge på rigdom som noget andet end materiel rigdom. »Man kunne godt forestille

28

Børnene opdrages via X-Factor til konkurrencer samtidig med at de bliver underlagt værdier, som ikke kan vælges fra – at være forbruger, at være god til at læse, at få 12 i karakter, at få en akademisk uddannelse.

Der er nogle ting, du ikke kan vælge fra, uden at dine økonomiske muligheder bliver meget ringe, og kan du ikke klare dig på arbejdsmarkedet, så er du solgt til stanglakrids.

KNUD ROMER

sig, at det ikke er materiel rigdom, der er uddannelsesgevinsten, men at det er et rigt liv med mulighed for rige oplevelser, for at berige andre. At uddannelse går ud på noget andet end forventet livsindkomst til forbrug«.

Frie skoler er vigtige Knud Romer er fortaler for menneskers frie valg, så man kan indrette sit liv efter sine egne værdier og behov. Derfor er han også fortaler for de frie skoler, som han kalder et vigtigt alternativ. »Samfundsudviklingen har ændret vores menneskesyn, og hvad der skal til for at skabe de rigtige mennesker. Regeringen repræsenterer nogle kapitalistiske produktionsinteresser, hvor man må sige, at de frie skoler er et vigtigt, meget vigtigt, alternativ«.

Knud Romers to døtre på 10

og 12 år går på to forskellige skoler – den ene på Christianshavns Skole, der er en folkeskole, og den anden på den tyske skole i København, Sankt Petri Skole.

To skoler, som pigerne er glade for på hver deres måde.

I hans første succes-roman fra 2006 "Den som blinker er bange for døden" beskriver han sin egen opvækst og barndom på Falster, hvor han blev udsat for mobning, fordi hans mor var tysk. Han voksede op i et tysk hjem i en dansk by og blev et ensomt barn, der læste meget, blev klog og drømte, når han sad på biblioteket, hvor der var fred og ro. Han drømte blandt andet om at komme på privatskole eller realskole for at få fred. Først i gymnasiet fandt han glæden ved at gå i skole. »Her blev elever fra hele Lolland og Falster samlet, og mange havde de samme drømme om fremtiden som mig. Jeg elskede det.« Lyst til dreje ler Men hvor frit er det frie valg for ens børns skolegang egentlig, når det kommer til stykket? Måske ikke så frit, som vi tror, mener Knud Romer.

Hvis man for eksempel vælger en skole, der lægger større vægt på en personlig karakter end på de faglige karakterer, og bakker sit barn op i, at man skal gøre det, man har lyst til, og det, man er god til, som Knud Romer er fortaler for, har man så gjort sine børn en bjørnetjeneste, så de ikke lever op til det, samfundet efterspørger, spørger Knud Romer. »Hvis vi uddanner børn til noget, der ikke er dikteret af staten og de økonomiske interesser – kan de så gøre sig gældende og begå sig på samfundets præmisser og blive økonomisk selvstændige, eller er det at uddanne børn til, at de ikke kan begå sig i

det omgivende samfund?« spørger Knud Romer.

Han har ikke selv svaret, men han mener, at flere ville kunne klare sig bedre med deres kreativitet i samfundet, hvis de i skolen også lærte nogle praktiske ting som at udfylde et skatteskema, at formidle og kommercialisere sine interesser, så man bedre kan gøre en forretning ud af det. »Børn skal uddannes i forlængelse af deres lyst og evner snarere end at tvinge dem ned i en uniform. Hvis du er musikalsk, så giv den gas, hvis du er til idræt, så giv den gas, hvis du er glad for håndværk, så giv den gas. Vi skal ikke tvinge børn til at blive ingeniører eller erhvervsmænd, hvis de hellere vil have et økologisk småbrug og dreje ler. Men vi skal lære dem at begå sig på markedet og gøre et levebrød ud af de egenskaber og aspekter, som de nu udvikler«.

OM

KNUD ROMER 57 år, gift med violinisten Andrea Alsted. Sammen har de to piger på 10 og 12 år.

Har udgivet flere bøger og blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær for romanen ”Den som blinker er bange for døden”. I juni udkom hans anden bog om opvæksten på Falster ”Kort over paradis”.

Har medvirket i Lars von Triers ”Idioterne” i 1998.

Har tidligere haft en karriere inden for reklamebranchen.

Debattør med eget radioprogram, ”Romerriget”, på Radio24syv, er også kendt fra blandt andet Deadline på DR2, smagsdommerne på DR2 og som skribent af kronikker og debatindlæg i flere dagblade.

Børn skal udfolde sig Den perfekte skole findes ikke i Knud Romers verden, og han har

De frie skoler er et godt alternativ til en ekstrem disciplinering af børnene med mål om at give dem en akademisk karriere, som er underlagt nogle værdier, der allerede tidligt kræver, at vi pacer dem frem, kræver tidlige valg om de rigtige fag og uddannelser og skaber urimelige vilkår for børns trivsel.

heller ikke opskriften, men den gyldne middelvej med det bedste fra flere verdener er et sted at starte, mener han. »Det, jeg kunne ønske mig, er en uddannelse, hvor man udvikler børnenes evner til at værdsætte gode ting i livet, som handler om andet end at begå sig på arbejdmarkedet, og at vi ikke lever for at tjene penge til at forbruge os til mening, men at vi er i stand til at realisere mening med det, vi gør. Det vil sige, at vi skal lære børnene at værdsætte musik, kunst, kunsthistorie, litteraturhistorie, historien, og lære dem at forstå sig selv, og hvor de er henne i menneskehedens og samfundets udvikling«, siger Knud Romer.

Han mener, at børn skal lære at tænke aktivt og at kunne udfolde sig ved at synge, danse, løbe, sejle og så videre, lære at værdsætte musik, kunst og filosofi i stedet for kun at leve for at være aktive på arbejdsmarkedet og være passive forbrugere. »Lige nu er alting med henblik på produktion. I dine vågne timer skal du først producere noget af værdi, som du får penge for, og så kan du i dine otte timers fritid forbruge, købe ting, og så kan du sove i otte timer.

Hvis du ikke forbruger, skal der heller ikke produceres noget, og så går samfundet i stå, og det er noget lort,« siger Knud Romer. »Hele den tankegang skal vi væk fra. Jeg synes, vi lader bør-

nene i stikken, og derfor er det vigtigt, at vi har mange forskellige typer skoler, mange forskellige typer undervisning og på mange forskellige typer præmisser«.

Knud Romer er lettet over, at det igen lykkedes ham at få en roman udgivet på det legendariske tyske forlag Insel Verlag. Da den første bog i 2006 blev udgivet på Insel Verlag, var han den første dansker til at opnå det, og dermed gik en drengedrøm i opfyldelse.

Han er glad og stolt, selvom det også kostede hårdt på helbredet og på en og samme tid blev den værste og bedste sommer i mange år. ■

KNUD ROMER

29

NOTER Færre ønsker at være lærer 2610 starter på læreruddannelsen i år. Det er 81 færre end sidste år og en nedgang på tre procent.

Faldet bekymrer både politikere og eksperter, som frygter, at vi om få år vil få alvorlige problemer med lærermangel. Mange lærere er på vej på pension, og hvis der ikke uddannes nok til at overtage deres pladser på lærerværelset, får folkeskolerne det svært.

Rekrutteringsproblemet forstærkes af, at 40 procent af dem, som begynder på lærerstudiet, falder fra, inden de får deres bachelorbevis.

På de frie skoler ser problemet ikke helt så alvorligt ud som i folFOTO ISTOCK PHOTO

Dit Demokrati 22 korte undervisningsfilm til 8. og 9. klasse om folkestyret, Folketingets arbejde og EU. Se filmene, og hent inspiration til elevopgaver på Folketingets hjemmeside. www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm

30

keskolen. Du behøver ikke at være læreruddannet for at blive ansat som lærer på en fri skole.

Statistikken viser dog, at skolerne foretrækker kandidater, der har eksamensbeviset i orden.

Cirka 80 procent af lærerne på de frie skoler kan prale af en traditionel læreruddannelse.

Den frie Lærerskole, som uddanner lærere til de frie skoler, optog i år lige så mange som sidste år, nemlig 70. 142 ansøgere kæmpede om de 70 pladser – 109 af dem havde uddannelsen som førsteprioritet. ■ MHV

The School Times

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 649,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Fake News, Russia 2018, Recycling Ocean Waste Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu

The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com

ARBEJDSMILJØ

BEVAR ET GODT ARBEJDSMILJØ, MENS I UDVIKLER SKOLEN Ændringer og nye tiltag på skolen kan påvirke arbejdsmiljøet.

Kom til temadag og bliv klædt på til at bevare arbejdsglæden i en udviklings- eller omstillingsproces.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ATHENAS.DK

H

vordan sikrer man, at det gode engagement, optimismen og arbejdsglæden bliver bevaret, mens man udvikler skolen, indfører nye arbejdsgange eller en ny fordeling af opgaver på skolen?

Det får arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter mulighed for at høre mere om på en temadag arrangeret af Frie Skolers Lærerforening i samarbejde med skoleforeningerne.

Her vil konsulent og forfatter Bo Vestergaard inspirere og give konkrete redskaber til, hvordan man kan sikre, at alle bliver inddraget i udvik-

lingsprocessen, hvordan man undgår, at en udviklingsproces påvirker arbejdsmiljøet negativt, og hvordan man kan lave en køreplan, så alle medarbejdere føler sig inddraget og retfærdigt behandlet, når man laver noget om. Det kan være ændringer i forbindelse med næste års fagfordeling eller ændringer af skolens hverdag eller mål.

Bo Vestergaard har især fokus på processen i forandringen frem for forandringens indhold, fordi forskning viser, at processen er afgørende for medarbejderens oplevelse af at have tillid til ledelsen og kvaliteten

af beslutningerne, retfærdigheden af beslutningerne samt engagementet i at udføre beslutningerne i praksis.

Målgruppen for temadagen er ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og der vil på temadagen blive arbejdet med konkrete redskaber og med udgangspunkt i deltagernes aktuelle situation eller kommende udviklingsprojekt.

Temadagen finder sted 22. oktober 2018 i Vejle og 6. november 2018 i Roskilde. Begge dage klokken 1016. Tilmelding skal ske senest 5. september på fsl.nemtilmeld.dk. ■

OM BO VESTERGAARD Bo Vestergaard er forfatter, foredragsholder og proceskonsulent.

Han er blandt andet forfatter til bogen ”Fair proces – Fra upopulære forandringer til medarbejdere der udvikler løsninger”, som han har vundet en pris for på Academy of Management i USA.

32

Få maksimal ergonomi ind i klasseværelset til minimal pris

Bord + taburet Art.nr. 343300

Stolen kan udskiftes med taburet Up for at sidde aktivt. Dette sæt tilbyder vi for

1.675,-

Bord + stol Art.nr. 343200

1.399,-

Højdeindstilleligt stel til individuel tilpasning efter elevens højde

Tilbuddet gælder t.o.m. d. 30. september 2018 Samtlige priser er ekskl. fragt og moms.

Dette møbelsæt gør det muligt at få maksimal trivsel og ergonomi ind i klasseværelset, idet både stol og bord kan tilpasses efter elevens individuelle højde. Dermed sikres en optimal og ergonomisk siddekomfort til alle elever efter de individer de er. Find flere skolemøbler på AJ Produkter, hvor vi har et bredt sortiment.

Bestil vores katalog eller et konsulentbesøg på ajprodukter.dk eller kontakt os på tlf. 59 400 999. Vi er altid klar med et godt tilbud, indretningsforslag og monteringsservice.

tlf. 59 400 999

ajprodukter.dk

Skålformet sæde giver optimal siddekomfort

FORENINGENS SIDE

Den velsignede hverdag banker på F O R M A N D FO R F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G U F F E R O ST R U P

”S

ommeren er forbi nu, og den nærmest fløj afsted”, synger CV Jørgensen på ”Tidens Tern” fra 1980, og det har den så gjort lige siden.

Mange tænker nok, at selvom sommerferien sammenlignet med mange andre lande er lang i Danmark, så går den alligevel hurtigt – måske endda alt for hurtigt?

Men det er på den anden side ligesom med børn, der glæder sig til juleaften: Hvis det var juleaften hver aften, så var den egentligt rimelig enerverende, men fordi den kun indfinder sig én gang om året, så er den dejlig hyggelig – for før

34

og bagefter indtræder hverdagen.

Personligt har jeg det sådan, at jeg ligesom Dan Turell holder af hverdagen.

Det gode ved at holde af hverdagen er, at man på ingen måde kan undgå den eller være den foruden. Og den får ferier og andre arbejdsbreaks til at fremstå som noget særligt.

Og nu skal vi så i gang. Jeg erindrer ikke, at der forud for et skoleår har ligget så meget på foreningens tallerken, som der gør forud for dette skoleår. Vi ved, at vi den 1. september skal indlede forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen om en forenkling af lønsystemet og en bedre ordning omkring den decentrale løn, så den kan blive mindre konfliktfyldt på den enkelte skole.

Herudover er der en del politiske debatter, som sikkert vil blive skærpet og udviklet – ikke mindst fordi vi senest i juni næste år skal til Folketingsvalg. De debatter, jeg tænker på, er blandt andet debatten om koblingsprocenten til de frie skoler. Socialdemokratiet har bebudet, at den skal nedbringes fra 76 til 71 %, hvis partiet får regeringsmagten. Det er debatten om begrænsningerne i de frie skolers frihedsrettigheder, som sker på baggrund af, at man rent politisk vil de muslimske friskoler til

livs. I bestræbelserne på dette strammer politikerne så meget på friskoleloven, at det vil få konsekvenser for alle andre frie skoleformer – vi har bare ikke set eksemplerne endnu. Så er der debatten om 10. klasse, hvor Venstre og

Det gode ved at holde af hverdagen er, at man på ingen måde kan undgå den eller være den foruden.

U F F E R O ST R U P

Socialdemokratiet flirter med at afskaffe 10. klasse i folkeskolen og flytte den over på erhvervsuddannelserne. En virkelig dårlig ide, idet 10. klasse selvfølgelig skal arbejde med overgangene til ungdomsuddannelserne, men 10. klasse skal også være alment forberedende, sådan at også unge, der vil i gymnasiet, men som enten mangler noget fagligt, modenhedsmæssigt eller bare ikke føler sig klar, også kan tage 10. klasse.

På de interne linjer har vi et stort arbejde foran os med at implementere OK18. Det lyder måske lidt aparte, men vi har faktisk et

stort stykke arbejde at udføre, når det handler om at få arbejdstiden på skolerne til at flugte med, hvad der står i overenskomsten. Vi tager fat fra årets start, for det hele starter med, at du tjekker din årsopgørelse – altså den opgørelse, som beskriver, hvad du har præsteret af arbejdstimer i det forløbne år. Det er ledelsens opgave at opgøre din og dine kollegers tid helt præcist, så du kan se, om du har haft overtid. Det gælder, uanset om skolen har fuld tilstedeværelse, lokale aftaler eller lederudmeldte timerammer. Der er ingen krav til, hvordan opgørelsen skal se ud, men du skal kunne se, om de arbejdstimer, som du brugt, alle sammen er der.

Også på den decentrale løn vil vi fortsætte lønkampagnen. Hvis det lykkes at lave fornuftige løsninger med Moderniseringsstyrelsen undervejs, så skal kampagnen selvfølgelig tilpasses dette. Men ellers vil vi fortsætte bestræbelserne på at få skolerne til at forstå, at den decentrale løn skal udvikles, og at det ikke skal være lønnen, der er forskellen på at være lærer i folkeskolen og på de frie skoler.

Så velkommen tilbage. Og som I kan se, så er der også i foreningen nok at tage fat på. Jeg glæder mig over at få hverdagen tilbage. ■

KORT NYT FRA FORENINGEN KREDS 7

5. september: Medlemsarrangement Film Pride Big Bio Herlev kl.

17.45-20. Tilmelding: ww.fsl. nemtilmeld.dk/370/. 10. september: TR netværksmøde om FSL klub kl 17-20 på Rygaards skole.

Invitation følger. 23.oktober: TR møde om LØN på Greve privatskole kl. 16-20:30. Invitation følger.

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste måneds tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

24. september: TR/AMR-møde kl. 16.00-21.00. Oplæg ved konsulent Bolette Bom om Samarbejde mellem TR og AMR på Nørbæk Efterskole. 3. oktober: Ny lærermøde kl. 17.00-19.00 på Jakobskolen - invitation sendes til tillidsrepræsentanterne. 8. oktober: Medlemsmøde med Thomas Grønnemark kl. 17.30-19.30 på N. Kochs Skole i Aarhus - invitation sendes til alle medlemmer i kredsen, tilmelding sker via nemtilmeld. 25.-26. oktober: Efterskoletræf på Hornstup Kursuscenter ved Vejle. Alle medlemmer på kredsens efterskoler kan tilmelde sig - bemærk: begrænset antal pladser og deadline d. 10. september. 29. oktober: TR-efteruddannelsesmodul TR som bisidder kl. 13.00-19.00 på Frijsenborg Efterskole. Modulet er obligatorisk for tillidsrepræsentanter, der ikke deltager i TR-uddannelsen.

KREDS 8

5. september: Kom gratis i biografen med kreds 8 kl. 17.45. Vi viser filmen Pride i Big Bio Herlev. Uffe indleder filmen. Meld dig til på kredsens hjemmeside. 26. september: kl. 16.30-18.30 Regionale netværk i kreds 8 for TR, TR-suppleanter, AMR. Tag alle dine nye kolleger med. Indbydelse følger

fuldstændig, har Frie Skolers Lærerforening indledt en kampagne, som sætter fokus på opgørelserne.

Og opgørelserne er vigtige for dig og dit arbejdsmiljø, siger foreningens formand, Uffe Rostrup: »Opgørelserne sætter tal på, hvor meget vi faktisk arbejder.

Hvis vi ikke holder styr på arbejdstiden, risikerer vi, at vi kommer til at arbejde mere og mere – især i en situation, hvor mange lærere klager over, at antallet af opgaver stiger år for år«, siger han.

Arbejdstidsopgørelserne er – lige som dialogen om opgaveoversigten – en del af lov 409.

Uffe Rostrup understreger, at kampagnen ikke er et udtryk for, at foreningen har taget lov 409 til sig. »På ingen måde. Lov 409 er en dårlig lov på undervisningsområdet. Men så længe det er de regler, som gælder, må vi kræve, at skolerne lever op til dem. Og vi må bruge dem til at sikre en fornuftig balance mellem tid og opgaver. Det er den eneste vej«, siger Uffe Rostrup. ■ MHV

ulige år og en generalforsamling i de lige.

2018 er det første lige år, siden strukturen blev ændret, og derfor er kredsbestyrelsesmedlemmerne indkaldt til generalforsamling onsdag 29. august.

Det er bestyrelsesmedlemmerne i de otte kredse, som udgør generalforsamlingen.

På dagsordenen til mødet står der, at formand Uffe Rostrup vil aflægge en beretning, og derefter skal forsamlingen behandle foreningens budget.

Efter generalforsamlingen fortsætter deltagerne med det årlige kredsbestyrelsesseminar.

Uffe Rostrup holder oplæg om, hvor foreningen står efter overenskomstforhandlingerne, og derefter overlades scenen til Michael Breum Ramsgaard, som fortæller om personlig drivkraft, projektstyring og entreprenørskab i bestyrelsesarbejdet.

Michael Breum Ramsgaard er også tovholder, når FSL-skolen om kort tid skydes i gang. ■ MHV

GENERALFORSAMLINGEN DEBUTERER

Når du læser dette, har Frie SkoARBEJDSTIDSOPGØRELSE

lers Lærerforening holdt sin første generalforsamling.

Du skal – senest med udgangen af august – have en opgørelse af din arbejdstid for 2017.

For at sikre at du får opgørelsen, og at den er gennemskuelig og

Da repræsentantskabet forrige år ændrede vedtægterne og foreningens demokratiske struktur, blev det besluttet, at foreningen holder sit repræsentantskabsmøde i

Michael Breum Ramsgaard er forsker i entreprenørskabsundervisning med hovedtemaer som læring, professionsidentitet, curriculum design, entreprenant ledelse, innovation og nye læringsformer.

35

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN FSL BUSSER MEDLEMMER

EFTERSKOLELÆRERE

TIL DEBATMØDE

MØDES I HORNSTRUP

Kunne du tænke dig at snuse

Træf for efterskolelærere byder på

rundt, lytte og diskutere, når Sko-

oplæg om gode møder og efter-

ledanmark drøfter køn og uddan-

skolernes særlige fællesskaber.

nelse på Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum?

DE STÅENDE UDVALG BLIVER NEDLAGT

Hovedbestyrelsen nedlagde på sit seneste møde de tre stående udvalg, Arbejdsliv & Arbejdsmiljø, Uddannelse & Politik og Medlem & Forening.

Foreningen har nu kun et fast udvalg: Forretningsudvalget. Til gengæld vil hovedbestyrelsen nedsætte ad hoc-udvalg, når der er behov for det.

Bag beslutningen ligger et ønske om at styrke de politiske drøftelser i hovedbestyrelsen og det politiske arbejde i foreningen generelt. Samtidig ønsker hovedbestyrelsen at styrke arbejdsdelingen mellem foreningens politikere og de ansatte i sekretariatet og på den måde professionalisere foreningen.

Den nye struktur skal evalueres om et år. ■ MHV

Lyder det som en god ide, bør du booke et sæde i den bus, Frie Skolers Lærerforening sender fra Aarhus mod nordvest lørdag den 8. september. Næstformand Monica Lendal Jørgensen er glad for, at hovedbestyrelsen sender bussen af sted: »Jeg synes, det er vigtigt, at lærerne på de frie skoler blander sig i skole- og uddannelsesdebatten, og her er der en rigtig god lejlighed til det«, siger hun. »Samtidig kan det blive en fagligt inspirerende dag i selskab med engagerede kolleger«, siger næstformanden. ■ MHV

Bemærk Frie Skolers Lærerforening betaler dine udgifter til rejsen hjemmefra og til Aarhus H. Busturen fra Aarhus og til Nørre Nissum er gratis. Hvis du tilmelder dig bussen, bliver der opkrævet et depositum på 300 kr. Læs mere på www.uddannelsesdebatten.dk

36

UFFE ROSTRUP I DEBAT OM FREMTIDENS SKOLE

Magasinet RÆSON lægger op til debat om fremtidens skole, og Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, sidder med i ekspertpanelet.

Ved konferencen i København tirsdag 18. september klokken 16.30-19 behandles følgende spørgsmål: Er skolereformen ved at blive rullet tilbage – bid for bid, i by efter by? Vil der om 10 år være markant flere privatskoler end i dag? Har politikerne indledt et opgør med PISA, karakterræs og konkurrencestaten? Hvad er dannelse – og hvem skal definere den?

Frie Skolers Lærerforening råder over 50 gratis pladser ved arrangementet. Det foregår i biografen Imperial, Ved Vesterport 4 i København. Som medlem kan du booke en plads på raeson.dk/fsl. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Derefter er prisen for medlemmer 99 kroner. ■ MHV

Hvert andet år inviterer Frie Skolers Lærerforening medlemmerne på landets efterskoler til træf på foreningens kursuscenter i Hornstrup ved Vejle.

For deltagerne giver arrangementet mulighed for både at hente inspiration med hjem og netværke med andre efterskolelærere.

Programmet byder i år blandt andet på to oplæg om gode møder og de helt særlige fællesskaber, der opstår blandt unge på en efterskole.

Desuden deltager Frie Skolers Lærerforenings formand, Uffe Rostrup, og Torben Vind Rasmussen, konstitueret formand for Efterskoleforeningen, i en åben debat om de to foreningers samarbejdsflader. ■ JFC

Tilmelding Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Det er gratis at deltage på efterskoletræffet, som er inklusiv overnatning og forplejning. Som deltager skal du selv dække udgifter til transport samt eventuelle ekstra drikkevarer.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

?

Konsulentens bord Er der styr på dit ansættelsesbrev?

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

AF JETTE MORSING – FORHANDLINGSCHEF, FSL

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 8 - uge 39 / nr. 9 - uge 43 2018 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 505 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Og hvis der sker ændringer i din ansættelse – f.eks. i din beskæftigelsesgrad – skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle. Væsentlige ændringer skal aftales med dig eller varsles med dit individuelle opsigelsesvarsel.

Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, at du er startet på skolen. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår.

Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således f.eks. indeholde oplysninger om evt. tidsbegrænsning i ansættelsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, evt. tjenestebolig osv.

Vær opmærksom på, at tidsbegrænset ansættelse kun kan finde sted, hvor der er en objektiv begrundelse fra starten af ansættelsen – det kan f.eks. være ansættelse i et barselsvikariat eller som vikar for en sygemeldt.

Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, før du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det.

Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, at du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforenings sekretariat.

Frie Skolers Lærerforening har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Du kan downloade dem fra vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene.

Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte Frie Skolers Lærerforening. ■

37

MARIE MØRKS SKOLE BRYDER GENNEM LØNMUREN I flere år lå Marie Mørks Skole under folkeskolens løngennemsnit. Nu tjener lærerne på privatskolen mere end folkeskolelærerne.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO RITZAUSCANPIX / JENS DRESLING

Stig Grenov glæder sig over den nye lønaftale. Men der følger et ansvar med: »Når vi får en høj løn, er der også høje forventninger til kvaliteten af vores arbejde«.

E

n ny lønaftale, som blev indgået kort før sommerferien, betyder, at lærerne på Marie Mørks Skole i Hillerød nu tjener mere end kollegerne i den lokale folkeskole.

Det fortæller lærernes tillidsrepræsentant, Stig Grenov.

Marie Mørk-lærernes løn har i flere år ligget under folkeskolelærernes, og det gav skolen et ærgerligt rygte. Skolen blev kendt som den gode skole med den dårlige løn.

Det er det image, den nye lønaftale vil til livs. Stig Grenov siger: »Som lærere skal vi ikke betale for, at vi har et godt arbejdsmiljø og nogle gode vilkår. Det ville betyde, at vi skulle have penge med på arbejde. Derfor har vi indgået en aftale, så vi både får en god løn og et godt arbejdsmiljø«, siger han.

Skoleleder Henrik Christensen er enig i,

38

at den lave gennemsnitsløn var et problem for skolen: »Lønnen skyggede for de gode forhold, vi har, så de ikke blev anerkendt«, siger han.

Da Marie Mørks Skole gerne vil være Danmarks bedste arbejdsplads, skal medarbejderne opleve, at de både får en god løn og nogle gode arbejdsvilkår.

Laveste løn blev løftet Det var Frie Skolers Lærerforenings fair lærerløn-kampagne, som for alvor satte gang i skolens arbejde med at udvikle lønnen, men bag den nye lønaftale ligger et stort analysearbejde. For allerede før aftalen blev indgået, var der nogle lærere på skolen, som tjente mere end folkeskolekollegerne. Målet var derfor at finde en løsning, så alle dem, der lå under folkeskoleniveau, blev løftet, fortæller Henrik Christensen.

»Vi har hævet lønnen for dem, der lå lavest, og det betyder, at lærerne i gennemsnit ligger over folkeskoleniveauet«.

Samtidig sikrer aftalen, at de lærere, som påtager sig et særligt ansvar – for eksempel som klasselærere – bliver belønnet. Tidligere risikerede de at miste lønkroner, fordi klasselærerfunktionen betyder, at de ikke underviser så mange timer som kollegerne.

Dermed mister de en del af deres undervisningstillæg. Den nye lønaftale kompenserer for den slags problemer.

Stig Grenov er rigtig godt tilfreds med aftalen, som han mener, kan få afsmittende virkning på andre frie skoler: »Når andre skoler ser, at vi tilbyder både løn og gode vilkår, kan de være nødt til at følge med. Og det er muligt. Lønkronerne er jo ude på skolerne. De kommer med tilskuddet«, siger han. ■

Skræddersyede, billige studieture til hele verden Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 55 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Berlin | Egen bus | 3 dage/2 nætter London | Fly | 5 dage/4 nætter Barcelona | Fly | 5 dage/4 nætter Dublin | Fly | 5 dage/4 nætter Reykjavik | Fly | 5 dage/4 nætter* Edinburgh | Fly | 5 dage/4 nætter Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter

628 1.335 1.598 1.698 2.550 1.748 1.398

New York | Fly | 7 dage/5 nætter* Rom | Fly| 5 dage/4 nætter Beijing | Fly | 7 dage/5 nætter Firenze | Fly | 5 dage/4 nætter Lissabon | Fly | 5 dage/4 nætter Paris | Bus | 6 dage/3 nætter Boston | Fly | 7 dage/5 nætter*

Alle priser er FRA-pris i kr. pr. person inkl. transport, overnatning og morgenmad. * Ekskl. morgenmad i New York, Boston og Reykjavik.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

4.116 2.199 4.995 1.897 2.199 1.775 5.398

AARHUS UNIVERSITET FISKER ENGAGEREDE HAVFORSKERE PÅ FRISKOLE AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO LASSE OLSSON FOR NORDEA-FONDEN

Friskolen Østerlars lagde lærer og elever til, da projektet "Hovedet i havet" blev præsenteret på Folkemødet på Bornholm.

40

Lucca Dam fra Friskolen Østerlars fandt et sted med mange rejer, så marinebiolog Morten Rud rækker hende et net, så hun kan fange dem.

Projektet ”Hovedet i havet” skal få flere grundskoleelever til at interessere sig for havet og naturvidenskab.

S

olen ligger stadig skjult bag den lette morgendis, da 20 elever fra Friskolen Østerlars slippes løs. Rutineret og energisk springer de hen over klippestykkerne for hurtigt at komme ned til kysten og vandkanten ved Allinge. Nu skal der forskes og fiskes.

Udstyret med fiskenet og hvide plastikspande går de i grupper på fire i gange med at undersøge den forunderlige verden, som ligger lige under havoverfladen. De fisker tanglopper, forskellige tangarter og småfisk.

En gruppe piger hviner begejstret. De har fået en reje i nettet.

Universitetet fisker forskere Sammen med deres lærer, Jonas Lind, deltager friskoleeleverne i en workshop, som Aarhus Universitet gennemførte under Folkemødet i juni på Bornholm. ”Hovedet i havet” hedder projektet bag workshoppen, og universitetet håber, at projektet vil øge grundskoleelevernes interesse for naturvidenskaberne og for havet som stu-

die- og forskningsfelt, fortæller projektleder og biolog Peter Bondo Christensen: »Vi vil gerne have mange flere til at interessere sig for naturvidenskab, og vi tror, at vi skal have fat i eleverne allerede i grundskolen. Og så håber vi, at gode oplevelser i undervisningen vil begejstre eleverne og få dem til at forstå, at havet er noget helt unikt og fantastisk, som vi skal passe på«.

Forløbet gør det let for lærere ”Hovedet i havet”-projektet, som støttes af Nordeafonden, har sin egen hjemmeside (http://projekter.au.dk/havet/).

Her har universitetsbiologerne og projektmedarbejderne samlet otte undervisningsforløb med en masse inspirerende materialer.

Forløbene er udviklet og tilrettelagt med hjælp fra to grundskolelærere, der er eksperter i produktion af undervisningsmaterialer og -forløb. Fem af de otte projekter er fuldt beskrevet og pædagogisk bearbejdet. De tre sidste arbejder projektmedarbejderne stadig på at få helt færdige.

Enkelte af de materialer, man kan hente og bruge fra hjemmesiden, er skrevet af universitetsforskerne selv, men langt det meste har medarbejdere samlet fra alle mulige andre sammenhænge. Og målet for projektmedarbejderne har været at gøre det let for grundskolelærerne at sætte havet på skemaet, fortæller Peter Bondo Christensen: »Lærerne får sjældent tid til at surfe rundt og finde alle mulige inspirerende sider og tekster. Derfor har vi gjort det for dem, og vi har samlet en række rigtig spændende og varierede undervisningsforløb«, siger han.

Samtidig sikrer forskerne sig, at materialet er fagligt og videnskabeligt forsvarligt, fortæller projektkoordinator Signe Brokjær Nielsen: »Meget af det, eleverne kan finde på forskellige portaler, holder ikke. Det er synspunkter uden fagligt belæg, og der sørger vi for at skelne mellem viden og holdninger«, siger hun.

Eleverne skal arbejde I de fleste forløb og emner lægges der vægt

41

Johanne Møller (med gul

på, at eleverne arbejder selvstændigt, gennemfører forsøg og selv udforsker naturen.

Allerhelst skal de ud i naturen og bruge deres krop og sanser, mener Peter Bondo Christensen: »Vores erfaringerne siger os, at det er det, der skal til, hvis vi skal vække interessen for naturvidenskab. Eleverne synes, at det er sjovere at lære naturfag, når de arbejder aktivt og bruger sig selv«, siger han.

Eleverne var glade Og det projekt lykkedes i hvert fald denne dag på Folkemødet. Eleverne fra Friskolen Østerlars var meget glade: Lucca Dam, der går i 8. klasse, synes, at det var en både sjov og lærerig formiddag ved kysten, og hun er begejstret for projektet: »Man lærer mere, når man er udenfor, og så er det sjovere«, siger hun.

Veninden Johanne Møller vender også tommelfingeren op: ”Det er fedt, fordi man er udenfor og bevæger sig, så man ikke sidder på stolen og bliver træt”, siger hun.

Havet er på årsplanen Og mens eleverne er fuldt optaget af at fange lopper og rejer, samtykker klassens lærer, Jonas Lind. Han underviser blandt andet klassen i biologi, og han er også rigtig glad for dagen: ”Det er skønt at opleve den begejstring, der kommer ind i undervisningen, når eleverne kommer ud og bruger deres krop og sanser. For eksempel når vi går på en græsmark og får øje på skumcikaderne, så lægger alle eleverne sig ned på maven og kigger.

Den begejstring smitter af. Det er det, der udvikler lysten til at undersøge ting, og med den lyst og begejstring kommer man langt i naturfag«‚ siger han.

Han har allerede sat havforløbet på årsplanen for skoleåret 2018/19. Han tager klassen med til Christiansø. Her skal de arbejde med hav og stråling – et af de forløb, som præsenteres på universitetets hjemmeside. ■

taske) og Lucca Dam gik helt bogstaveligt forrest, da projektets biologer førte deltagerne ned mod stranden og dagens opgaver.

UDFORSK HAVET MED AURORA For at styrke interessen for naturvidenskab og for livet under havoverfladen inviterer Aarhus Universitet grundskoleelever om bord på forskningsskibet Aurora.

I uge 43 til 45 sejler Aurora i Limfjorden, og her kan klasser komme med. Om bord på skibet lærer klasserne om forskellige emner i relation til havet. Emnerne har overskrifter som ”Fra bund til mund”, ”Tangstatic” og ”Plastik på tværs”.

Jonas Lind – i baggrunden – følger med, mens projektmedarbejder og biolog Mads Bendixen viser en hummer, som eleverne fangede.

Fangsten bliver vurderet og bagefter studeret i universitetets stereolupper. Jonas Lind har flere og bedre stereolupper på sin faglige ønskeliste, for det gør det meget sjovere for eleverne, når de

Hovedet i havet blev præsenteret på Folkemødet i juni ved et pressearrangement. Ud over Jonas Lind og eleverne fra Friskolen Østerlars deltog blandt andre undervisningsminister Merete Riisager og repræsentanter fra Nordea-fonden.

42

bagef ter kan studere fangsten under luppen.

0,- bekymringer – med leasing til friskoler Finansieret

Installeret

Serviceret

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Billede & lyd

Vi samarbejder både med Miele og Electrolux – de to største brands inden for professionelle vaskeløsninger.

Fleksibel service og reparation på stedet. Vi hjælper med alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken.

Vi skaber professionelle totalløsninger der tilgodeser alle behov med de bedste mærker på markedet.

Spar op til 50% på leasing af brugte produkter Efterset, rengjort og afprøvet på vores klargøringscenter, så du er sikret fuld funktionsdygtighed!

72 15 11 15

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet

L e k t i o n N o: 18 07

Livets Skole AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK FOTO LARS SKIBELUND · ILLUSTRATION FRIE SKOLER

DRAGEBYGNING »Efterårsvejr er bare det bedste dragevejr«.

Sådan siger drageentusiast og indehaver af Drageriet.dk, Lars Skibelund. Den tidligere skole- og seminarielærer har mere end 25 års erfaring med at bygge og flyve med drager.

Vi har fået ham til at hjælpe med denne guide til at bygge en slædedrage, der både er let at lave og god til næsten al slags vind.

BONUSINFO

44

ÈN LINE – FLERE FORDELE

READY FOR TAKEOFF

LANDING UDEN FUGLEREDER

Lars Skibelund anbefaler slædedra-

Det er lettest at sætte dragen op,

Det er også lettest at være to, når

gen til selvbyg, da den både er let at

når man er to. Find et areal uden

dragen skal ned igen. Når I er to, kan

bygge og let at flyve med i næsten

bygninger eller træer tæt på, som

den ene trække dragen roligt ned,

alle vindstyrker. Da dragen kun har én

skaber turbulens i vinden. Én per-

mens den anden vikler flyvelinen op

line, er den ikke styrbar, men det har

son holder dragen op mod vinden,

på vindslet. På den måde undgår I

ifølge Lars Skibelund flere fordele.

mens den anden går 20 meter væk

lettere uløseligt filter på flyvelinen.

»Man har tid til at nyde, at dragen fly-

og ruller flyvelinen på vindslet ud

Går der alligevel fuglerede i flyveli-

ver, bedre overskud til at snakke sam-

undervejs. Piloten skal altså have

nen, er det vigtigt, at I ikke efterla-

men under flyvningen, og så kan dra-

vinden i ryggen. Stram flyvelinen,

der den ødelagte line i naturen.

gen let videregives til en anden«.

løft dragen op og slip den fri.

6 60 cm

30 cm

30 cm

30 cm

2

3

4

60 cm

1

5

8

7

1. DUG Dugen skal have målene 90 x 120 centimeter. (Eller andre mål med samme proportioner). Klip dugen til som vist på billedet. Du kan anvende indkøbsposer, affaldssække og lignende. Dragedug i forskellige farver kan købes på drageriet.dk.

2. RUNDSTOKKE Rundstokkene skal være lige så lange, som dugen er høj.

Brug rundstokke i tykkelsen 5-8 mm til en drage i denne størrelse. Rundstokke kan ofte købes i have- og byggemarkeder. Husk, at rundstokkene skal vende op mod himlen, når du flyver med dragen.

3. TAPE Brug bred tape med en bredde på cirka 50 mm. Sæt tapen fast på undersiden af dugen og fold den rundt, så den holder rundstokkene fast.

4. TÆNDSTIKKER Sæt en tændstik eller lignende fast med tape på hver spids af dragens trekanter. Det holder styresnoren på plads, hvis dugen revner. Lav et lille hul tæt på tændstikken. Du kan sikre dragen yderligere ved at tilføje et lag armeret tape.

5. STYRESNOR Brug fx murersnor eller lignende. Snoren skal være tre gange så lang som dragens

bredde. I dette tilfælde 3,6 meter. Bind styresnoren fast i de to huller ved tændstikkerne.

6. ANKERRING Brug fx en nøglering. Find styresnorens midte, efter den er bundet fast, sæt et mærke med en tusch, og bind ankerringen fast ud for mærket. Det er i ankerringen, du skal binde flyvelinen fast.

7. HALE Dragen virker fint uden hale, men den flyver mere stabilt med, da halen holder dragens top op mod vinden. Brug plaststrimler med en bredde på 2-4 cm, som du samler med

tape på begge sider. Halen kan være op til 10 gange dragens højde, og den kan monteres enten midt på dragens bund eller i et ’U’ med hver ende tapet fast ud for rundstokkene.

8. VINDSEL & FLYVELINE Vindslet er dit håndtag til at holde fast i dragen, når den er i luften. Det er også her, du opbevarer flyvelinen. Du kan lave dit eget vindsel eller købe et færdigt i fx plast og med eller uden flyveline. Som flyveline kan du anvende 4050 meter fiskesnøre eller lignende i nylon eller polyester.

■

45

MEDLEMSKURSUS Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

26. nov. kl. 9.30 27. nov. kl. 13.00 Hornstrup Kursuscenter

WWW.LPPENSION.DK Kurset er gratis for medlemmer, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Undervisning og digitalisering – gør det til en gevinst for dig og dine elever

Du bliver klogere, prøver kræfter med praktiske øvelser og nye digitale redskaber, og du kan nyde godt af fagligheden, fællesskabet og underholdningen.

Læs mere på www.fsl.dk/kurser W W W. L Æ R E R L O G . D K

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 V EJ LE · 758 5 2 1 1 1

Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

46

Attraktiv annoncepakke



Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

FSL

Minikursus Efterår

2018 FabLabs i undervisningen

Lær, hvordan designtænkning, digital fabrikation og programmering kan integreres i undervisningen gennem anvendelse af FabLab, Makerspaces eller andre former for digitale værksteder.

Feedback i praksis Giv god og formativ feedback til dine elever og lær, hvordan du kan bruge nye metoder til at evaluere og reflektere over elevernes opgaver og arbejde.

fsl.dk /kurser

2,5

times

koncentreret inspiration

Foldebøger i dine fag Prøv kræfter med at lave foldebøger og lær, hvordan de kan bruges til at puste ny energi ind i dine fag.

Gratis for FSLmedlemmer Ti kurser spredt over hele landet Inspirerende og praksisnær undervisning Alle kurserne finder sted i tidsrummet 16.30-19.00 Tilmeld dig på

fsl.dk/kurser

NOTER NY BOG: Skole-hjem-samarbejdet har taget overhånd Er stadig mere forældreinvolvering et effektivt middel til at give børnene en bedre skolegang, eller er det blevet et mål i sig selv.

Det er omdrejningspunktet i bogen ’Samspil mellem skole og hjem’, der er den seneste udgivelse fra serien ’Pædagogisk Rækkevidde’. Serien er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Universitetsforlag, Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening.

Forfatter til bogen er sociolog Maria Ørskov Akselvoll. Hun beskriver i bogen, hvordan fire forskellige forældregrupper oplever skole-hjem-samarbej-

det, og opdelingen viser, at de mest ressourcestærke ofte sætter en dagsorden, der virker ekskluderende for andre.

Maria Ørskov Akselvoll placerer ansvaret for at skabe et bedre skole-hjem-samarbejde hos skolen og lærerne, og hun giver både en forståelse for problemstillingerne og bud på løsninger. Det handler blandt andet om at begrænse informationsmængden, og så skal skolen og børnene have nogle af de opgaver tilbage, der er endt hos forældrene. ■ JFC

HENT BOGEN GRATIS Alle bøger i serien ″Pædagogisk rækkevidde″ er gratis som e- og lydbog for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Du finder linket til gratis download på fsl.dk/minemedlemstilbud.

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 48

koledag s n e k o o B oler k e.dk/fries

n unik e d e m g in tr js e g e b b a Sk ag og udfordrende skoled

på univers

Oplev en fantastisk spændende og lærerig skoledag i Universe Science Park.

Med et originalt undervisningsforløb tilpasset jeres klassetrin, kan I bl.a. bygge raketter eller udforske robotteknologiens verden. I kan også gå på opdagelse i parken, køre segway eller paraglide i VR. Gå ikke glip af universets mest finurlige skoledag.

Universe Lejrskole Tag på lejrskole i et inspirerende læringsmiljø, der kombinerer overnatning og adgang til Universe Science Park.

Ved overnatning i Universe Science Park har I mulighed for at opleve parken før og efter almindelig åbningstid.

Universe Mads Patent vej 1 6430 Nordborg

Oplevelsesparken hvor sjov er en videnskab

Se mere på: universe.dk/lejrskole 49

NOTER Tre frie skoler lukker Tre frie skoler lukkede hen over sommerferien – to efterskoler og en grundskole. Alle tre skoler er under konkursbehandling, fortæller foreningens forhandlingschef, Jette Morsing.

Den Rytmiske Efterskole i Båring lukkede, da det ikke lykkedes den at skaffe tilstrækkeligt mange elever. Det samme gælder Borremose Efterskole i Nørager.

Lykkeskolen i Aarhus lukkede

i juli. Det lykkedes ikke skolen at fortsætte driften, efter at Undervisningsministeriet fratog skolen dens tilskud. Lukningen er kulminationen på et meget langt forløb, hvor skolen har været under skærpet tilsyn.

Sekretariatet hjælper i øjeblikket medlemmerne med at søge penge hos Lønmodtagernes Garantifond, lige som medlemmer, der ikke får løn, kan låne af foreningen. ■ MHV

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

BRUG FOR EN OPGRADERING?

DU ER IKKE (længere)

ALENE...

FSL-GUIDE

SÅDAN SIK

FÆ

SKAB F Æ L L EmSe n in g med

LL

me

E

d m SS en K A ing B

50

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening har du etS L - G U I D E F stærkt team i ryggen.

Folderen ”Fællesskab med mening” samler, hvad ethvert medlem bør vide om sygdom, ansættelseskontrakt, foreningens opbygning og meget mere.

Download eller læs den på fsl.dk/foldere.

SÅDAN

SIKRER

I JERES

KOMPET

ENCEUD

VIKLING

RER I JERES

KOMPETENC

EUDVIKLIN

G

Tænker du på efteruddannelse og kompetenceudvikling?

Skal du snart til MUS-samtale?

Så læs vores guide til kompetenceudviklingen.

Download eller læs den på fsl.dk/foldere.

LEJRSKOLER I HELE DANMARK

TÆT PÅ FAGSPECIFIKKE LÆRINGSMILJØER

OPLEVELSER OG LÆRING FOR LIVET

KONKURRENCE VIND ET LEJRSKOLEOPHOLD “Derfor elsker vi Danmark”

Find et sted i Danmark som I gerne vil lære at kende bedre.

Forklar hvorfor og hvad I gerne vil opleve det pågældende sted.

Præmien er et gratis lejrskoleophold på tre dage med alt betalt, afholdt på et af vores 35 certificerede lejrskole-Danhostels.

Læs mere og deltag her:

danhostel.dk/lejrskolekonkurrence / LEJRSKOLE frieskolersommer.indd 1

28-06-2018 14:57:32

Studiekonto – ganske kort Du får 5 % i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,10 % Vælg en kassekredit på op til 50.000 kr. Du betaler kun 5 % i rente Visa/Dankort og MasterCard – med samme pinkode

Få Danmarks absolut bedste studiekonto

StudieOpsparing – som giver 0,50 % på HELE opsparingen Gebyrfri hverdag Behold dine fordele i op til 3 år efter endt studie Søg nemt og hurtigt via mobilen.

Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

Når du er medlem Frie Skolers Lærerforening, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk. Ellers send en mail til fsl@lsb.dk eller ring på 3378 1948 og book et møde.

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af FSL. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 1. januar 2018.

FSL_180813_Studie_163x107.indd 1

13/08/2018 09.49

51

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proustspørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene.

Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

52

PÅ SPORET AF LÆREREN

Login til et bedre arbejdsliv 39-årige Morten Mau kom sidste år til Giersings Realskole fra en folkeskole. Han var vant til fuld tilstedeværelse og var glad for de klare grænser mellem arbejde og fritid. Nu, hvor han tager fat på sit andet år som lærer på en fri skole, sætter han pris på friheden og selvforvaltningen. LærerLog giver ham overblik.

Af Mikkel Hvid · mhv@frieskoler.dk Foto Alex Tran

Hvad er dit mest dominerende træk? »Mange opfatter mig som ikke-imødekommende. Desværre.

Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Måske er det min mimik – jeg ved det ikke, men folk får let det indtryk, at jeg er forbeholden. Det er et træk, jeg er bevidst om, og som jeg gerne vil ændre. Jeg ønsker at være imødekommende over for andre, og derfor er det også et irriterende træk«.

Hvad er din favoritbeskæftigelse? »Det lyder nok som en kliche, men jeg elsker at arbejde. Jeg kan godt lide, at der er nogen, som stiller krav til mig, jeg kan godt lide udfordringen og at møde andre. Samarbejdet og dialogen med kollegerne betyder meget for mig, men også det, at jeg udvikler mig. Jeg udvikler mig ikke hver dag, naturligvis.

Og der er også dårlige dage. Men jeg oplever, at jeg udvikler mig og bliver dygtigere til mit arbejde, og det tror jeg, er vigtigt. Og så elsker jeg at stå op om morgenen og vide, hvad jeg skal, og at der er nogle, som forventer noget af mig. Derfor har jeg det også lidt blandet med den lange sommerferie. Jo, jeg nyder også at have fri, bestemt, men når vi kommer et godt stykke ind i juli, vil jeg gerne i gang med arbejdet igen«.

Hvem er din yndlingsforfatter? »Carsten Jensen. Han skriver fantastisk. Jeg er vild med "Vi, de druknede" og "Den sidste rejse" – de to bøger, han har skrevet om sin barndomsby, Marstal på Ærø. Det er en fantastisk beskrivelse af en søfartsby og dens mennesker. "Vi, de druknede" er nok min yndlingsbog«.

Hvilken nulevende person ser du mest op til? »Min ven, Anders. Han er journalist og et meget imødekommende menneske, som er utrolig nysgerrig på mennesker og historier. Jeg beundrer ham for, at han har indrettet sit liv, så han lever af sin interesse for mennesker og historier«.

Hvad betragter du som din største bedrift? »At jeg har etableret en familie med min kone og vores to børn. Det er vigtigt for mig at have den platform og at have nogen at dele mit liv og mine oplevelser med. Da jeg var yngre, rejste jeg meget alene. Det var spændende, men det er også tamt, når man ikke er flere om det. Så familien, den er vigtig«. ■

53

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Læs en fagforeningshistorie

Del forældresamarbejde på godt og ondt

Ny redaktør på Frie Skoler

Forhåbentlig har bladet her givet dig et større indblik i den store familie, du er en del af som ansat på en fri skole. Vi har både været omkring de forskellige skoleformer, historien, tal og fakta omkring den frie skoleverden.

Vores egen historie – Frie Skolers Lærerforening – har vi ikke taget med, men har du lyst til at læse om foreningens historie, så skrev den tidligere formand, Arne Pedersen, i 2012 en bog om Frie Skolers Lærerforenings historie. Som medlem kan du læse bogen gratis på nettet under medlemstilbud på fsl.dk.

I næste udgave af Frie Skoler planlægger vi et tema om forældresamarbejde. Har du eksempler på noget, der er gået ekstra godt, noget der er gået helt galt, eller råd til, hvad man kan gøre, når forældresamarbejdet er vanskeligt, så hører vi gerne om det. Det kan også være, at I på din skole har et særligt fokus på forældresamarbejdet, gør jer nogle særlige tanker eller har nogle erfaringer med forældresamarbejdet, som kan inspirere eller hjælpe andre, så tøv ikke med at kontakte os.

Magasinet, du her har foran dig, er det første, jeg har været med til at lave som ny redaktør for Frie Skoler, og jeg håber, der har været artikler, som falder i din smag. Har du ris eller ros til bladet, gode ideer, tanker eller emner, vi bør sætte fokus på i magasinet, så hører jeg meget gerne fra dig. Det kan også være, du har en kollega, en arbejdsplads eller et tema, som kan være en ide til bladet, så er du altid velkommen til at kontakte mig på mso@frieskoler.dk eller 87 46 91 53. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Tegning Boris Boll-Johansen / Foto Martin Dam Kristensen

54

Den nye serie Skriveskud gør det sjovt at skrive i 3. klasse. For med Skriveskud oplever eleverne at skrive i en kontekst. Der er altid en modtager, og der er altid et formål med teksten. Eleverne møder et bredt udsnit af genrer og opgaver, der let kan flettes ind i årsplanen.

De fire skrivefaser ”førskrive”, ”skrive”, ”revidere” og ”færdiggøre” gør det skriftlige arbejde overkommeligt. Og kommende materialer for 4.-6. klasse sikrer, at skrivelysten kan fortsætte med at vokse.

Hent et gratis prøvekapitel på skriveskud.gyldendal.dk

3. k l a s s e

Få skrivelysten til at spire

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Komplet digitalt historiesystem

Den digitale Historiebog

Den Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende digitale historieunivers. Her møder fortid og nutid hinanden på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktiviteter møder får eleven historisk viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/ temaer og perioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.

1000 kr.

Se mere på historie.meloni.dk Skolelicens per år