Frie Skoler 11, 2018

NO. 11 • DECEMBER 2018

TEMA

GOD JUL

Julen er højtid for at gøre noget godt for hinanden, men husk også at gøre noget godt for dig selv.

Side 06-15 ÖZLEM CEKIC:

»Lærerne er afgørende for at få børn til at forstå, at folk er forskellige, og at der skal være plads til forskellighed« Side 04 FARVERIGE FOLDEBØGER

Foldebøger er blevet et hit som alternativ til kladdehæfter, plancher og kopiark.

Side 20

❤

Se 13 korte Vitello-film pĂĽ Filmcentralen / Undervisning

Film, filmleksikon og undervisningsmaterialer

Stills fra Vitello. Instruktør: Dorte Bengtson

04

20

26

40

Læreren er central, hvis vi skal nedbryde fordomme, siger tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic.

Frie Skoler var med på FSL-minikursus i foldebøger på Holbæk Lille Skole.

Viborg private Realskole samler hvert år de fire 7. klasser om et fælles teaterprojekt.

Det var en udfordring at reflektere over sig selv for lærer Claus Hjorth, der altid er til stede i nuet.

TEMA

06

HJERTER I JULEN

'Giv det gode videre' har været et populært valgfag på Haslev Idrætsefterskole.

Her hygger eleverne i juletiden sig sammen med de ældre på plejehjemmet.

fsl.dk

30

NI NYE MINIKURSER

LIVETS SKOLE

Foldebøger, forældre og hukommelse. Det er emnerne for de nye minikurser, du finder på fsl.dk. Alle kurserne er gratis og kun for medlemmer.

Sara Mols Græsborg fra DRs ’Den store bagedyst’ er efterskolelærer og giver dig en guide til, hvordan du smelter chokoladen til julens konfekt.

Indhold 16 Foreningens sider 23 Noter 30 Livets skole 32 Stillinger 40 På sporet af læreren 42 Epilog Forside: Frie Skoler

03

L

MINUTTER med

ÖZLEM CEKIC

»Vi har alle gode grunde til at være på vagt, for hvis vi ikke råber op, er det ikke sikkert, at vores demokratiske rettigheder er her i morgen«

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO JENS ASTRUP / RITZAU SCANPIX

04

ærerne i de danske skoler udgør en af de bærende hjørnesten i det danske samfund, hvis vi skal nedbryde fordomme og forstå, at vi godt kan leve sammen i fordragelighed uanset religion, økonomi og geografi. Det mener det tidligere SF-folketingsmedlem Özlem Cekic.

Ellers får de ældre generationers fordomme blot lov til at leve videre, mener hun. »Børn kopierer deres forældres dårlige fordomme, så lærerne er afgørende for at få børn til at forstå, at folk er forskellige, og at der skal være plads til forskellighed«, siger Özlem Cekic.

Hun har for nylig holdt en af de populære, amerikanske TED talks om, hvorfor hun i sit projekt #dialogkaffe opsøger folk, der sender hende hadefulde mails og ønsker hende ud af Danmark. Det gør hun, fordi samtale er svaret på forbrødring i et polariseret samfund. »Når jeg kommer ud i de her udemokratiske kredse – uanset om det er nynazister eller Hizb utTahrir – så ser jeg et fællestræk: Ingen af deres medlemmer er blevet overtalt med vold eller tvang.

De er blevet overtalt med samtale.

Derude har de jo gennemskuet, hvad der virker mest effektivt«, siger Özlem Cekic. »Nogle folk kalder det, jeg gør, for genialt. Men i virkeligheden er det jo enormt banalt«.

Fører skoler sammen Den tidligere politiker sidder bag sit skrivebord i det indre København og taler efter en gåtur i Kongens Have. Efter otte år som folketingsmedlem for SF – et parti, hun ikke længere er medlem af – har hun i dag travlt med frivilligt arbejde og flere integrations- og forsoningsprojekter.

I det seneste projekt fører hun elever fra skoler med forskellige etniske eller socioøkonomiske profiler sammen og tager i selskab med overrabbiner Bent Melchior ud og snakker med eleverne. Özlem Cekic siger, at de lærere og skoleledere, hun taler med, rigtig gerne vil føre deres elever sammen med elever fra en helt anden

virkelighed i Danmark. Alligevel har de svært ved at få det gjort. »Det kan jeg ikke forstå. Hvorfor ringer de ikke bare og inviterer hinanden over på besøg? Hvorfor dyrker de ikke den slags venskabsskoler mere selv? Langt de fleste vil jo gerne lære deres elever, at andre børn lever anderledes end dem selv. Man behøver altså ikke et stort projekt for at bringe eleverne sammen«, siger Özlem Cekic.

Lærere leverer drømme Özlem Cekics tro på skolelærernes rolle er uden tvivl præget af hendes egne erfaringer fra dengang, hun som 10-årig kom til Danmark fra Tyrkiet. Her gik hun først i modtageklasse efterfulgt af forskellige folkeskoler i København.

Hun husker de lærere, der tillod hende at drømme, og dem, der ikke gjorde. »Vi havde en tysklærer, som sagde, at han var imponeret over, at vi blev ved, selv om ”vi jo aldrig ville blive til noget”. Og det var et sprog, vi forstod, for vi kaldte også hinanden for tabere og vidste godt, at vi levede på bunden«, siger Özlem Cekic og smiler: »Men så havde vi også en fysiklærer, hvis timer vi aldrig pjækkede fra, fordi han drømte for os.

Vi endte altid med at brænde nogle ting ned under forsøgene, og så var hans reaktion altid ”wow, det havde jeg ikke set komme, der må helt sikkert være en fysiker gemt i dig”«.

Lærere er også nødt til at forsøge at forstå deres elever, og hvor de kommer fra. De skal turde tage den svære samtale med en elev om, hvad der egentlig sker uden for skolen, som hun siger med henvisning til sin egen opvækst i en af Danmarks laveste sociale klasser.

Her optrådte hun blandt andet som kontaktperson for sin psykisk syge bror og tolk for familiemedlemmer. »Min lærer i skolen ville gerne have, at jeg fik en skrivemaskine.

Men altså, jeg havde ikke engang en seng«, siger Özlem Cekic.

Ku Klux Klan som venner Özlem Cekic er lige så smilende og

venlig i virkeligheden, som hun virker på tv-skærmen. Hun har en lille kaffemaskine stående på sit kontor, selv om hun ikke selv drikker kaffe, og trods en veludviklet evne til at snakke er hun også god til at lytte. Særligt når hun fornemmer en fordom, som hun kan skyde i sænk med henvisninger til rapporter og egne erfaringer.

Hendes kontor ligger i Ubuntu-huset – en stor lejlighed i det indre København. Lejligheden er ejet af den danske fotograf og forfatter Jacob Holdt, og ifølge fortællingen på Ubuntu-husets hjemmeside har her tidligere boet op til 66 flygtninge på samme tid, ligesom at huset engang var base for støtten mod apartheid i Sydafrika.

I dag bliver lejlighedens vægtil-væg-gulvtæppe betrådt af folk fra alverdens organisationer, der »støtter helingen, trygheden og sammenhængskraften i det danske samfund«. Özlem Cekic er kommet ind i Ubuntu-huset efter en kort tid i nogle mere moderne kontorer på Vesterbro i København, hvor folk havde fart på og ofte svært ved at hilse og sige godmorgen. »Jeg kom lige fra Folketinget, hvor stemningen ikke var særligt god, så efter at have været på Vesterbro noget tid flyttede jeg herop. Fordi jeg havde brug for at være et sted, hvor folk sagde godmorgen og bare kom ind og spurgte, om vi skulle spise frokost sammen«.

Jacob Holdt er ophavsmand til Özlem Cekic’s meget omtalte projekt #dialogkaffe. For nogle år siden, da hun luftede sine frustrationer over de mange aggressive hademails i sin indbakke, foreslog han, at hun skulle ringe til afsenderne og byde sig selv på kaffe. »Jacob har om nogen nedbrudt fordomme. Jeg kender ingen som ham, der kan omtale Ku Klux Klan som sine venner«, siger Özlem Cekic.

Grund til at være på vagt Özlem Cekics dialoger gør hende

grundlæggende til optimist. Hun nedbryder fordomme og får nedbrudt fordomme, og hun oplever, at danskere lever i en helt anden virkelighed end den, som hendes tidligere kolleger på Christiansborg og de ofte konfliktsøgende medier fortæller.

Dog er hun ikke i tvivl om, at vi står ved en skillevej i Danmark. »Nogle snakker om tonen i debatten. Tonen? Vi er langt over tonen. Vi har en lov, der siger, at en 17-årig, der gør noget kriminelt, kan miste muligheden for dansk statsborgerskab for altid.

Vi har love om, hvad for noget tøj, man må bære, og vi har politikere, der dikterer, at der skal serveres frikadeller i en børnehave«, siger Özlem Cekic.

Hun nævner formand Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, der har sagt, at hun vil lukke alle muslimske friskoler – ikke bare dem, der har gjort noget ulovligt. Et andet er menneskerettighederne, der gentagne gange bliver debatteret. »Jeg havde aldrig troet – med mine kurdiske rødder – at man i Danmark ville stille spørgsmålstegn ved menneskerettighederne. Men det er det, Henrik Sass Larsen (S) og Morten Messerschmidt (DF) gør. De angriber fundamentet for demokratiet«.

Rundt i verden er det den samme tendens med politiske ledere, der holder sig i live ved at grave grøfter, som Özlem Cekic

De fleste danskere åbner jo gerne dørene, når der står folk og banker på.

Uanset hvad der fortælles af politikere og i medierne, så er det rygraden i Danmark.

Og tallene viser, at integrationen faktisk går rigtig godt. ÖZ L E M C E K I C

siger, med henvisning til Donald Trump, Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan. »Vi har alle gode grunde til at være på vagt, for hvis vi ikke råber op, er det ikke sikkert, at vores demokratiske rettigheder er her i morgen. Kampen for demokratiet kan ikke udliciteres til sidemanden. Det personlige ansvar er altafgørende«, siger Özlem Cekic.

Grib indflydelsen En skillevej har heldigvis mere end én rute, og vi har rig mulighed for at vælge det optimistiske alternativ, hvis vi hver især tager vores personlige ansvar seriøst, mener hun. »De fleste danskere åbner jo gerne dørene, når der står folk og banker på. Uanset hvad der fortælles af politikere og i medierne, så er det rygraden i Danmark. Og tallene viser, at integrationen faktisk går rigtig godt«, siger Özlem Cekic.

Den optimistiske vej kræver, at vi snakker med hinanden og tager vores fordomme op til revision. Özlem Cekic nævner igen børnehavefrikadellerne som eksempel, fordi det er et sted, hvor hun selv har ændret holdning.

Engang fandt hun debatten åndssvag, men i dag forstår hun godt, at det for nogle forældre er lige så vigtigt, at deres børn ikke får halalslagtet kød, som det er for hende selv, at hendes børn ikke får svinekød.

Så er vi tilbage ved lærerne i skolen. Fordi børn født ind i et demokrati ikke nødvendigvis vokser op og bliver demokrater, er voksne nødt til at vise dem vejen. Og her er der ingen andre, der har samme adgang til børn og unges tid og opmærksomhed som lærerne.

Når politikere stiller spørgsmåstegn ved menneskerettighederne, skal lærerne forklare børnene, hvorfor rettighederne blev et anliggende for det internationale samfund og ikke bare hver enkelt stat – nemlig nazisternes uhyrligheder mod jøderne før og under anden verdenskrig.

OM

ÖZLEM CEKIC Baggrund Özlem Cekic har kurdisk-dansk baggrund og er opvokset i en muslimsk arbejderfamilie. Hun er født i Ankara i Tyrkiet i 1976 og kom til Danmark med sin familie som 10-årig.

Hun er uddannet sygeplejerske og er den første i sin familie, der har fået en uddannelse. I dag arbejder hun som debattør, rådgiver, foredragsholder og brobygger mellem mennesker på tværs af religion, etnicitet og kultur og står bag konceptet ”Dialogkaffe”.

Fra 2007-2015 var hun medlem af folketinget, valgt for SF. Hun har skrevet flere bøger – blandt andet ”Fra Føtex til Folketinget” og ”Hvorfor hader han dig, mor?” Özlem Cekic holdt i starten af november en TED talk i New York, - en slags konference - som har til formål at udbrede gode ideer.

Her fortalte hun blandt andet om, hvorfor hun drikker kaffe med folk, som sender hende hademails. Özlem Cekic har over 80.000 følgere på Facebook.

Når politikere angriber retten til at ytre holdninger og overbevisninger, skal lærerne i skolen forklare, hvorfor et demokrati ikke kan eksistere uden retten til at tænke, tro og mene, hvad man vil. »Jeg har brugt mit liv på at lede efter magten og indflydelsen, og selv da jeg var på Christiansborg, troede jeg ikke på, at jeg havde nogen indflydelse. Men indflydelsen er foran os alle – vi skal bare gribe den. Du og jeg kan jo også gøre noget«, siger Özlem Cekic og henviser til et citat, uden hun dog husker den præcise ordlyd. »Det lyder noget i retningen af, at ondskab sker, når vi forbliver tavse«. ■

05

❤ ❤❤ 06

❤ ❤ HJERTER I JULEN AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION FRIE SKOLER

Julen er traditionernes tid med hygge, nærvær og familietid – men julen kan også være en hektisk og stressende tid. Læs om, hvordan nogen bruger julen til at gøre noget godt for andre, og hvordan du også kan bruge julen til at gøre noget godt for sig selv.

07

TEMA

Stresscoach:

Gør noget godt for dig selv i julen AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

Når vi har ferie, skal kroppen genoplade og hjernen tilbage til sin naturlig tilstand. Men det kan være svært i en juleferie, der også kan være travl og stressende. Gør noget godt for dig selv, hvis julen er hektisk, siger stresscoach.

08

TEMA

H

vad der for nogen er en hyggelig jul, kan for andre føles som stress og jag. Skal du have en god juleferie, er det en god ide at spørge dig selv om, hvad du har lyst til, at der skal ske. »Julen er ofte en hård tid, fordi vi har mange forventninger til, hvordan julen skal være eller ikke skal være. Det kan være svært at leve op til alle disse forventninger«, siger stresscoach Bjarne Toftegård, der står bag virksomheden Forebyg Stress, som rådgiver både private og arbejdspladser om forebyggelse og håndtering af stress. »Vi skal nå alt det, vi ikke har nået i løbet af året. Vi skal være sociale, komme hinanden ved, komme til forskellige begivenheder.

Vi skal typisk mere, end der er tid til, hvis vi også skal lade op en gang imellem, og så bliver vi stressede. Derfor skal vi finde ud af, hvad der er realistisk, hvis vi skal have en god jul«, forklarer Bjarne Toftegård.

For nogle kan en god jul sagtens have et stramt program med en masse julefrokoster og samvær med hele den store familie. For andre fungerer det ikke. »Uanset hvad man er til, at det vigtigt, at man gør noget godt for sig selv. Nogle har lyst til at bage en hel masse, nogle har lyst til at være sociale, andre har bare lyst til at se julefjernsyn, film eller læse krimier, og så skal man have lov til det. Spørgsmålet, man skal stille sig selv, er, hvad vil jeg gerne have ud af denne jul, hvis jeg selv skal bestemme.

Det er vigtigt, at man får noget af det ind i julen«, siger Bjarne Toftegård og understreger, at det også gælder i hverdagen – at man skal gøre noget godt for sig selv.

Han har selv været nede med stress som ingeniør og projektleder. Efter det begyndte han at læse psykologi på Københavns Universitet og er i dag forfatter til flere bøger om stress.

Krop og hjerne skal lade op i ferien Grundlæggende handler det om at tage kontrollen over sit liv og træffe nogle valg, man har lyst til i stedet for at gøre det, man burde, eller det, andre synes, man skal – både i sin hverdag og i sin juleferie.

Det er nemlig, når man gør noget, man har lyst til, at kroppen slapper af, og hjernen

Hvis man har haft et stressende efterår, og bægeret er fyldt, kan december være kulminationen, og så er julen dråben, der får bægeret til at flyde over. Og så er det ikke en god jul.

B JA R N E TO F T E G Å R D, ST R E S S COAC H

lader op, og det skal man helst gøre i sin ferie. »Det er vigtigt, fordi det er et tidspunkt, hvor vi har mulighed for at slappe af. Hvis bægeret er lidt fuldt, kan man få det tømt lidt. Men man har også muligheden for at overveje, hvad man vil bruge sit liv på. Det er vigtigt at få ro i hjernen, se tingene på en lidt anden måde – både i sit privatliv og arbejdsliv. Det her med at komme tilbage til sit arbejdsliv med friske øjne, det er godt. Og nye øjne får man ikke, hvis ferien er lige så hektisk som hverdagen. Så får man ikke hjernen tilbage til sin naturlige tilstand, som er sundt for krop og sjæl«, siger Bjarne Toftegård.

Tag ejerskab over dine valg Stress i hverdagen er som dråber, der drypper i et bæger. Den ene fordamper som regel, inden den næste kommer. Men hvis det drypper for meget, og bægeret er fyldt, får vi et problem. Og det er ofte i ferien, at man mærker, hvor fyldt bægeret er, og at man har været overbelastet gennem længere tid. Og så melder trætheden sig. Det er en klassisk følelse i julen, hvor vi gerne vil og skal så meget. »Der er mange, der bliver stressede i løbet af julemåneden. Det går galt, hvis bægeret er fyldt i forvejen, og så får vi ikke en god jul ud af det. Man bør trappe ned i gear nogle dage før juleaften, hvis man vil være nærværende i julen, så den ikke bare smuldrer mellem hænderne på en«, siger Bjarne Toftegård og minder igen om, at det handler om at tage nogle valg, så man også gør noget godt for sig selv. »Man skal træffe et valg, så man har ejer-

SÅDAN SIGER DU NEJ En god ide er ifølge Bjarne Toftegård altid at starte med ordet ja, når du skal sige nej tak til noget, du ikke har lyst eller overskud til. Det kunne for eksempel være: »Ja, det vil jeg rigtig gerne, men det kommer simpelthen ikke til at hænge sammen. Jeg er så stresset, at jeg er nødt til at trække stikket denne gang«.

Vær ærlig. Lad være med at undskylde. Træf en beslutning, og informer om, at det er sådan, det er. Det er der såmænd ikke nogen, der bliver overraskede over, er Bjarne Toftegårds erfaring.

skab over det, man gør. Det reducerer stressen væsentligt. Og så er det en god ide at have i baghovedet, at hvis man er dårlig til at sige nej, så siger man faktisk ja. Og at sige ja til for meget, det er også at sige nej til sig selv, og noget man selv gerne ville have gjort«. ■

4

GODE RÅD TIL AT FÅ EN AFSLAPPENDE JUL

1

Spørg dig selv: Hvad har jeg lyst til? Det er også et generelt råd – ikke bare til jul. Julen skal være en god tid, men hvad inkluderer det for mig og for familien? Lav de kompromiser, der skal til.

2

Overvej, hvad du siger ja og nej til. Det, du siger nej til, det skal du lægge fra dig. Du skal ikke spekulere over dit fravalg. Stå ved dit valg.

3

Overvej dine ambitioner for hjemmebag, mad, rengøring osv.

4

Sørg for at sove nok. Jo mere hektisk det er, jo mere søvn har du brug for. Det er dér, kroppen og hjernen regenerer. Hvis man snyder på søvnen, så fungerer man bare dårligere næste dag.

Kilde: Bjarne Toftegård, stresscoach

09

TEMA

Giv slip på eleverne i julen AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK

Du kan ikke sørge for, at alle elever får en god jul, selvom du gerne vil gøre noget godt for dine elever. Ting, du ikke kan ændre på, skal du lægge bag dig for at passe på dig selv, siger stresscoach.

J

ulen er tiden, hvor man gerne vil have, at alle skal have det godt, og hvor man gerne vil gøre noget godt for hinanden. Men man kan ikke gøre julen god for de elever, der har det svært, kommer fra sårbare eller udsatte familier, eller for eleven, der har mistet et nært familiemedlem op til jul.

Og det kan give mentalt stress, at man ikke kan gøre noget for de elever, og at verden ikke er, som man gerne vil have den til at være, fortæller stresscoach Bjarne Toftegård. »Grundlæggende er det, fordi man vil andre det godt, og især hvis der er nogle, der ikke har det godt. Stress kommer, når verden ikke er, som man vil have, at den skal være«, siger han. »Hvis man har en indbygget forventning om, at man skal hjælpe folk, der ikke har det godt, så kan det være svært at lægge fra sig – især hvis man har en vished om, at der er børn, der ikke har det godt i julen. Man kan godt blive ramt følelsesmæssigt og få dårlig samvittighed over, at man ikke kan gøre noget, og at det er synd for eleven«.

Sker det, er det vigtigt at få det ud af hovedet, enten ved at skrive sine tanker ned eller tale med nogen, der er gode til at lytte. Det gælder om at få det, der fylder, ud af hovedet. Helt praktisk skal man indse, at man ikke er sine tanker, men at man har tanker, forklarer Bjarne Toftegård.

Tanker kommer fra underbevidsthed og bobler op til bevidstheden. Han illustrerer det med en række trolde, der sidder nede i underbevidstheden og gør bevidstheden beskæftiget.

10

»Det kan være: Hvordan går det nu med den og den.

Men det kan også være, at jeg burde gør det, eller jeg burde gør det. Kunsten er at lade være med at holde fast i tankerne – men bare lad dem boble igennem hovedet«, siger Bjarne Toftegård.

En måde at gøre det på, når man eksempelvis bekymrer sig om en elev i julen, er at takke sin trold for at præsentere den tanke – men hurtigt sige farvel til tanken igen.

Tanker kommer om natten Det er vigtigt at lade tankerne komme op til overfladen og ikke lægge låg på dem. For tanker, der ikke kommer om dagen, har en tendens til at komme, når man skal sove eller om natten.

Det nytter ikke at diskutere med troldene, man skal stoppe diskussionen og ikke gå ind i, om man kunne have gjort noget anderledes. »Sig tak trold og farvel trold. Vi er ikke vores tanker, vi har tanker. Men accepter, at man har disse tanker, der kommer, fordi man er en omsorgsfuld person«, forklarer Bjarne Toftegaard.

Virker det ikke, kan man også vælge den hårde metode med en elastik rundt om håndleddet, så man kan give sig selv smæk, hver gang tankerne dukker op. »Det virker i løbet af få dage, for det gør ondt. Når man har noget specifikt, der fylder meget, så er det et virkningsfuldt redskab til tanker, som ingen nytte gør. Den anden teknik skal man træne sig i«. ■

TEMA

Mikala holdt juleaften med ensomme og sårbare familier AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ISTOCK PHOTO

Lærer Mikala Klausen fik selv meget ud af det, da hun sidste år var frivillig til en juleaften i Hannerup Kirke. For hende er det menneskerne omkring hende, der betyder noget i julen.

N Ungerne har rigtig travlt med, hvilke julegaver de ønsker sig, og det bekræfter mig kun i, at det for mig går op i noget helt andet – samværet, nærværet, fokus på familien, som for mig kan være et meget abstrakt begreb. Det er ikke nødvendigvis kun familien af blodsbånd.

M I KA L A K L AU S E N E R L Æ R E R PÅ F R E D E R I C I A F R I S KO L E

år eleverne på Fredericia Friskole hører, at Mikala Klausen ikke skal have gaver til jul og heller ikke skal give gaver til jul, gør de store øjne og bliver næsten helt forargede.

Men for Mikala Klausen giver det god mening. Hun elsker julemåneden, hyggen og alle traditionerne, der hører med – bortset fra gaverne, hun føler har taget overhånd.

Juleaften har ikke nogen særlig betydning for hende, og derfor var det nemt at melde sig i Hannerup Kirke ved Fredericia sidste år, som medarrangør af en juleaften for alle – men særligt for ensomme, enlige og sårbare familier uden så stort et netværk. »Jeg ville gerne bruge min tid med nogen, som ikke nødvendigvis havde så meget eller så mange omkring sig. Jeg undersøgte mulighederne for at være frivillig et sted, men mange væresteder og varmestuer har ofte mange frivillige, og så fandt jeg Hannerup Kirke, hvor jeg kunne være med til at være noget for andre«, fortæller Mikala Klausen, som var med til at pynte op, lave bordkort, servere, stå for sange og ikke mindst socialisere – tale med og hygge omkring gæsterne og få snakken til at glide blandt de op mod 80 fremmødte, som ikke kendte hinanden. »Det var en hyggelig aften, og det var en god fornemmelse at gøre noget for nogen, som har et ønske om, at julen er en stor fest,

men som måske ikke har mulighederne for at samle eller har de økonomiske fornødenheder. Det blev en god aften med god stemning, smil og latter, og det var det, der var vores ønske som frivillige«, siger Mikala Klausen, som ikke ønsker at pege fingre ad, hvordan andre holder jul, eller vil udråbes til en helt, fordi hun har meldt sig som frivillig. »Det er jo ikke noget stort, jeg har gjort.

Vi burde vel alle sammen gøre lidt hist og her. Det ville lette mange byrder, både i julen men også i mange andre henseender«, siger Mikala Klausen og håber, at hun kan præge eleverne lidt, når de taler om, hvad der er det vigtigste i julen. »Jeg vil gerne have, at børnene finder ud af, at det ikke er gaverne, der er vigtigst, men det at vi har hinanden, at vi har mennesker omkring os, og at vi hjælper hinanden, når det brænder på. Det er da trods alt det vigtigste«. ■

M IKALA KLAUSEN

27-årige Mikala Klausen er lærer på Fredericia Friskole. Hun har ikke selv mand og børn, og hun er ikke meget for den materialistiske del af julen, og derfor var hun sidste år frivillig til en juleaften for ensomme.

11

TEMA

Lærer Jakob Møller tager guitaren frem og spiller op til fællessang, når efterskoleeleverne er på besøg på plejehjemmet.

Skole lader elever give det gode videre AF EVA NITSCHKE · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Et valgfag, der handler om at gøre noget godt for andre, er blevet et kæmpe hit på Haslev Idrætsefterskole. I den mørke tid besøger 25 elever en eftermiddag om ugen de ældre på byens plejecenter og i private hjem. Det handler om nærhed, generøsitet, indlevelse og at give noget godt videre. Eleverne er vilde med det – så vilde, at 70 elever ønskede plads på valgfaget.

12

»S

it down, Fru Christoff”, lyder det kærligt fra Jette Kragh, der er aktivitetsmedarbejder på plejecentret Tycho Brahesvej i Haslev. Hun trækker en stol ud for Ally Christoffersen, der sætter sig ned ved bordet sammen med veninden Kirsten. »Her er to damer, der er virkelig skrappe til at spille 500«, siger medarbejderen, denne gang henvendt til Tobias og Mark fra Haslev Idrætsefterskole, som sidder overfor og straks går i gang med at blande kortene denne eftermiddag i begyndelsen af december.

Det er anden gang, at Haslev Idrætsefterskole er på besøg på byens plejecenter.

Ikke alle beboere deltager. Nogle benytter sig af chancen for en eftermiddagslur, mens Jens strøg ud på sin el-scooter og kørte i byen, da plejecentret blev invaderet af teenagere. Det orkede han ikke i modsætning til Inge, som hurtigt fik inviteret et par piger med ned på sit værelse.

Hun kendte pigerne fra sidste besøg og havde glædet sig til, at de skulle komme igen.

Elever og beboere har blandet sig ved bordene rundt i det store lyse fællesrum. Der bliver tævet i kortene, spillet

Fru Christoff, som Ally bliver kaldt af personalet på plejecentret, er på vej til at vinde over de andre i et spil 500.

billedlotteri og dystet i brætspil. Bob-bordet er stillet frem, og nogle af eleverne forsøger sig med et spil bob for første gang.

Det handler om samvær mellem unge og ældre, nærvær og at gøre noget godt for de ældre på plejecentret.

Populært valgfag Det var lærer Cecilie Czepluch, der fik ideen til et anderledes valgfag, hvor det ikke kun handler om faglighed og at blive god til noget, men derimod om at gøre noget godt for andre.

Hun har selv arbejdet på plejehjem under sin studietid og kan huske, hvor lidt der skulle til for at glæde beboerne. Derfor var det oplagt at lade eleverne gøre noget godt for den ældre generation – især i den mørke vinter- og juletid.

Under navnet ”Giv noget godt videre” præsenterede hun sammen med kollegaen Jakob Møller eleverne for et alternativ til de traditionelle valgfag som mountainbike, smykkeværksted, badminton og spansk. »Det kom helt bag på mig, at halvdelen af skolens 140 elever valgte faget som første og anden prioritet. Vi har

Der blev spillet billedlotteri med gamle billeder. Det var en udfordring for eleverne, som f.eks. aldrig havde set en barberragekniv før. Frederik førte vittigt an i det store slag.

Heidi Giversen / 46 år Markusskolen Esbjerg

HVAD ER JULEN FOR DIG? »Julen er hyggelig og stemningsfuld for mig – ikke afslappende, for der sker mange ting, men den er heller ikke stressende. Der sker mange hyggelige ting, og det er skønt at have juleferie. Jeg sørger for ikke at have for mange planer – ikke fordi jeg siger nej til noget, men jeg tager måske ikke så meget initiativ som jeg plejer.

I den kirke, jeg kommer i, samler vi ind til Frelsens Hær i julen. Men i bund og grund er det vigtigt, at vi gør noget godt for hinanden løbende. Mennesker har det jo ikke kun dårligt op til jul. Efterhånden er der mange organisationer, man kan søge hjælp hos op til jul, men det hjælper jo ikke resten af året«.

13

TEMA

kun plads til 25 elever, så vi måtte skuffe mange elever«, fortæller Cecilie Czepluch, der sammen med sin kollega allerede har planer om at gøre faget til et fast valgfag, man kan vælge hele året rundt.

Eleverne skal ikke præstere Selvom faget blev slået op sammen med en lang liste af eksotiske valgfag, så var det den gode gerning, der løb med sejren. Og ifølge de to lærere er det lidt tankevækkende. Jakob Møller ser den store tilslutning som et tegn på, at de unge har brug for noget andet. »Først og fremmest får de jo set et plejehjem indefra.

Det vækker stof til eftertanke. Men de oplever også noget helt andet her. En form for ro, nærhed og mere plads til en-til-en-samtaler end mange andre steder«, fortæller Jakob Møller og fortsætter: »Fagene i skolen er målrettet med eleverne i centrum og et konstant krav om, at de skal dygtiggøre sig hele tiden. Dette valgfag er unyttigt. Og det unyttige bliver nyttigt, når eleverne finder ud af, at de kan gøre en forskel ved bare at være til stede, snakke og hygge sig med nogle helt andre mennesker. De skal ikke præstere her Jørn Rolskov / 52 år Øster Åby Friskole, Skårup

ER JULEN FOR DIG AFSLAPNING ELLER STRESS? »For mig er det en afslappende tid med familien, samvær, god mad og gaver, men det er også en god tid med fred og ro. Netop det at man mødes i familierne, har stor betydning for mig.

Det føles ikke stressende, vi ses i familien og nyder hinandens samvær. Jeg slapper af og bruger også en af juledagene på at fejre min datters fødselsdag.

Jeg prioriterer også at træne og bruge kroppen lidt. Jeg er idrætslærer og gammel gymnast, så jeg nyder også ovenpå al den gode julemad at få trænet lidt – komme ud at gå lidt, måske i fitness. Det er vigtigt for mig, at vi også forbrænder lidt af alt det, vi indtager«.

14

Det var ikke alle, der var interesseret i at spille spil.

Nogen ville hellere synge og stemte blandt andet i med at synge ”Det er hammer hammer fedt”.

men blot være til stede, og det er en positiv oplevelse for dem«.

Hjemmevante elever Jette Kragh har arbejdet som aktivitetsmedarbejder på plejecentret i seks år og er vant til forskellige former for samarbejde med dagplejere og børnehaver. Men det er første gang, plejecentret samarbejder med en efterskole. »Det her er noget andet. Det er en gruppe, vi ikke har haft kontakt med før, og med de unge kan beboerne lave nogle helt andre aktiviteter. Det er teenagere, og de kan tilbyde noget andet«, konstaterer Jette Kragh, der tydeligt kan se en forandring i forhold til elevernes første besøg. »De kommer og hilser på beboere og personale med navn og slår sig meget mere hjemmevant ned i forhold til den første gang, de var her. Da var de mere tilbagetrukne og generte«, siger Jette Kragh, der bakker meget op om det nye samarbejde med idrætsefterskolen.

Aldrig for sent med nye venskaber Ved ét af bordene sidder tre piger og spiller billedlotteri

med nogle af beboerne. Pigerne er enige om, at de har valgt faget med ønsket om at gøre dagen bedre for andre. »Det er nogle gode oplevelser, vi får sammen med de ældre, som fortæller nogle interessante historier«, siger Eva Guun Niclasen, som er kommet fra Færøerne til Haslev for at komme på idrætsefterskole.

For pigerne hersker der ingen tvivl om, at de allerede nu har fået et langt større indblik i en anden fase af livet, som de ikke har mødt før. »Sidste gang var vi rundt på ”tour de chambre” for at se beboernes værelser. Der var flere, der fortalte, hvor svært det havde været at flytte fra et stort hus og ind på et lille værelse, hvor man ikke kan have alle sine ting.

Jeg kan sagtens forestille mig, at det må være svært«, siger Marie Galmstrup Nielsen og tilføjer, at det allerede er blevet nemmere at være sammen med de ældre. »Den første gang, vi var her, sad jeg og tænkte: ”Hvad skal jeg nu finde på”, når der blev stille ved bordet. Det gør jeg ikke mere«, fortæller Marie Galmstrup Nielsen og tilføjer, at de ældre er mere vant til stilhed end de unge. »Vi er vant til at tale hele tiden og til meget larm. Stilhed gør os nok lidt nervøse«, konstaterer hun med et smil.

Til gengæld har det været positivt for pigerne at opleve, at det aldrig er for sent at danne nye venskaber. »Man kan høre på dem, at de har et godt fællesskab her og kender hinanden godt fremfor at sidde helt alene i en lejlighed«, siger Sofia Hovgaard Lindgren, inden eftermiddagens besøg er ved at være ovre.

Lærer Jakob Møller har fundet guitaren frem og slutter en hyggelig eftermiddag af med fællessangen ”Jeg ved en lærkerede,” som begge generationer kan synge med på. ■

Benjamin Lindkvist Erikson optrådte med en omgang ”Speed Stacking”, hvor han stabler plastikglas med en imponerende teknik og fart. Den 16 -årige efterskoleelev er dobbelt verdensmester og med på landsholdet.

Lærer Cecilie Czepluch (stående og med briller) fik ideen til at oprette et valgfag, hvor eleverne kunne komme på besøg på plejehjemmet med ønsket om at gøre en forskel.

Vi er vant til at tale hele tiden og til meget larm.

Stilhed gør os nok lidt nervøse.

M A R I E G A L M ST R U P N I E L S E N , E F T E R S KO L E E L EV

Mette Engsted / 38 år Rygaards Skole Hellerup

GØR DU NOGET GODT FOR DIG SELV I JULEN? Jeg er nok ikke så god til at gøre noget godt for mig selv, men jeg bliver glad af at gøre noget godt for andre. Derfor er jeg også som frivillig med til at arrangere en aften på et plejehjem, hvor jeg læser op, der kommer en julemand, og vi synger sammen. Det gør mig glad at være sammen med dem.

Julemåneden er generelt en stressende tid, hvor der foregår meget ud over alt det, der plejer at foregå i ens hverdag – især på arbejde med adventsfest, lucia, krybbespil, afrunding af forskellige ting, morgenmad med forældre og så videre. Det er hyggeligt, men der er også meget, der skal arrangeres og planlægges.

I år er min jul lidt mere stressende, fordi jeg har en søn på et år og derfor er blevet involveret i en delejul. Det er lidt stressende med planlægningen, for at det hele går op, så vi kan slappe af, når det bliver jul.

Jeg slapper af med at læse noget skønlitteratur – noget som ikke er arbejde, men noget jeg bare har lyst til. Det håber jeg, der bliver tid til i julen«.

15

FORENINGENS SIDE

VI LAVER SKOLER FOR MENNESKER

N Æ ST F O R M A N D I F R I E S KO L E R S L Æ R E R FO R E N I N G M O N I CA L E N DA L J Ø R G E N S E N

N

år regeringen og en række af de øvrige partier indgår et forlig, der skal erhvervsskole-rette 10. klasse, og som ligefrem belønner de kommuner, der flytter 10. klasse over på en erhvervsskole, så er det med intentionen om at ændre de unges

16

valg af ungdomsuddannelse, så langt flere tager en erhvervsuddannelse i stedet for at gå i gymnasiet, for det har erhvervslivet brug for.

Når man fra sommeren 2019 indfører adgangsbegrænsning til gymnasiet, er det med samme formål. De elever, som ikke kan levere det 5-tal, som er nødvendigt for at komme ind, og som ikke vil på en erhvervsskole, bliver efterladt i ingenmandsland, hvis der ikke længere findes et alment 10. klassestilbud i folkeskolen. Mange af dem vil gå hen på en fri skole, hvor de er velkomne, men det skal helst ikke være udelukkende, fordi tilbuddet ikke findes i folkeskolen.

Endnu en gang kan man spørge de ansvarlige politikere, hvorfor vi egentlig holder skole i Danmark. Alle kan nok blive enige om, at det er for at undervise og danne børn og unge til livet, men hvilket liv taler vi om? Jeg synes, at man på Christiansborg er alt for fokuseret på, at skolerne skal levere arbejdskraft til erhvervslivet, og det koster efter min mening alt for meget på kontoen for det frie valg.

For nylig hørte jeg Leo K. Konnerup (chefkonsulent ved UC SYD og ekspert i frie skoler) tale om skolens formål. Han nævner to grundforståelser af begrebet dan-

nelse, som ifølge ham begge er misforståelser.

Misforståelse 1: Skolens dannelse handler om, at borgeren skal blive en loyal og lønsom borger i staten.

Misforståelse 2: Skolen er et fristed og værested helt fri for forpligtelse og med den ene opgave at danne frie mennesker.

Med Konnerups ord, så er skolens formål at oplyse og uddanne til et liv som både menneske og borger. Skolen skal både udvikle individet og fællesskabet, og vi skal alle blive både borgere og frie mennesker.

Jeg synes, at de mange begrænsninger af de unges uddannelsesvalg koster alt for meget på den del, der handler om at være frie mennesker. Hvis vi, hver gang der mangler ingeniører, sygeplejersker, håndværkere eller læger, ændrer uddannelsessystemet med det formål at sende de studerende derhen, hvor der er brug for deres arbejdskraft, så kommer vi til at løbe hovedkulds efter et mål, som ikke kan nås. Vi begrænser de unges frie valg i stedet for at give dem muligheder, og det hjælper med garanti ikke på det alt for høje frafald, der er på erhvervsuddannelserne.

Hvis man vil erhvervsuddannelserne det godt, så skal man gøre det muligt for de unge at væl-

ge dem i stedet for at lade det være eneste mulighed.

Er der nogen, der har spurgt eleverne i 8. klasse, hvorfor de ikke drømmer om en erhvervsuddannelse?

Kunne det tænkes, at de ikke er i stand til at tage det afgørende valg af uddannelse allerede i grundskolen?

Er det mon på tide at overveje, om ungdomsuddannelsessystemet kunne gentænkes, så det i højere grad imødekommer de unges ønsker og drømme end erhvervslivets øjeblikkelige behov?

Vi skal huske, at vi laver skoler for mennesker – og de vil ikke takke os i fremtiden, hvis vi fratager dem deres drømme og det frie valg. ■

Jeg synes, at man på Christiansborg er alt for fokuseret på, at skolerne skal levere arbejdskraft til erhvervslivet, og det koster efter min mening alt for meget på kontoen for det frie valg.

M O N I CA L E N DA L J Ø R G E N S E N

KORT NYT FRA FORENINGEN

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

nemtilmeld senest 28. februar.

3. april kl. 10 - 16: TR5 på FSL, Ravnsøvej i Risskov - sidste modul på dette års TR-uddannelse og derfor obligatorisk for TR på uddannelse.

8. april: Medlemsarrangement med ekstern oplægsholder. Tid og sted samt "navnet" offentliggøres snarest. Invitation sendes til alle medlemmer af kreds 2 og tilmelding sker på nemtilmeld.

24. april kl. 16 - 21: Kredsgeneralforsamling - tid og sted offentliggøres snarest. Indkaldelse sker i bladet samt sendes pr. mail til alle medlemmer af kreds 2. Opstilling sker på kredsens hjemmeside og tilmelding sker på nemtilmeld.

KREDS 1

KREDS 4

27.-28. februar: Træf for kredsens tillidsvalgte på Hornstrup Kursuscenter. Onsdag er der oplæg om ”samarbejdet mellem TR og AMR” ved Bolette Bom og møder i netværkene for AMR og TR ved grundskoler og efterskoler. Torsdag er der TR-Efteruddannelsesmoduler om ”TR som bisidder” samt ”den nye ferielov”. Indbydelsen er sendt ud. Tilmelding via nemtilmeld senest 8. januar.

20. marts kl. 16.30: Seniormøde for medlemmer med tjenestemandspension (P25 eller efterlønskassen) afholdes på Kongeådalens Efterskole. Invitationen udsendes senere.

Taastrup Realskole kl. 16.30 til 19.

1.-2. februar: Kasketweekend for kredsens tillidsvalgte, Kolle Kolle, Værløse kl. 13.

KREDS 8

16. januar: Pensionsmøde på Billums Privatskole kl. 17-20.30.

ÅRLIGT KURSUS FOR BØRNEHAVEKLASSELEDERE

KREDS 3

23. januar kl. 16.30 til 19.30: Pensionsmøde for medlemmer med tjenestemandslignende pension i Efterlønskassen eller P25. Tilmelding via nemtilmeld senest 9. januar.

27. - 28. februar: TR-træf på Rold Storkro. Tilmelding senest 13. februar.

KREDS 2

19. februar kl. 16 - 21: TR/AMR-møde på Klank Efterskole. Invitationen sendes til kredsens tillidsvalgte og tilmelding sker på nemtilmeld.

20. marts kl. 17 - 20 : Pensionsmøde for medlemmer, der er fyldt 57 år. Information om Lærernes Pension, Efterlønskassen og P25. Invitationen sendes til relevante medlemmer inkl. TR. 27.-28. marts: TR-træf på Bramslevgård ved Hobro. Program og invitation sendes til kredsens tillidsrepræsentanter. Tilmelding sker på

KREDS 5

5. februar kl. 13-16: AMR og TR-kursus på Balle Musik- og Idrætsefterskole, Bredsten: Samarbejde på skoler uden SU eller SAU/MIO – ”Hvad gør man, når der ikke er krav om, at samarbejdet skal formaliseres i et samarbejdsudvalg? Bliver opgaverne alligevel løst?” Tilmelding senest 11. januar på kredsens side på fsl.dk.

4. marts: Temadag for tillidsrepræsentanter, AMR og skolens ledelse: ”Sæt pris på forældrene men pas på arbejdsmiljøet”. Temadagen holdes på Hornstrup Kursuscenter kl. 9.30-15. Tilmeldingsfrist 1. februar 2019 på kredsens side på fsl.dk.

25-26. februar: TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. Tilmelding senest 12. januar via kredsens side på fsl.dk. Denne gang med mulighed for tilmelding til forskellige moduler – de enkelte dage eller hele modulet.

5. februar: Pensionsmøde for 57+årige.

28. februar-1. marts: TR-E + TRtræf på Kerteminde Vandrerhjem.

18. marts: Aktuelt nyt fra foreningen ved Uffe Rostrup og generalforsamling.

20. marts: Modul 5 i TR-uddannelsen.

KREDS 6

17. januar: TR/AMR-træf + medlemskursus på Hotel Kirstine Næstved kl. 13-20, medlemskursus fra kl. 18-20 31. januar: Pensionsmøde på Vor frue i Næstved kl. 17-19 26.-27. februar TR-træf på Musholm ved Korsør KREDS 7

Børnebogsforfatter Christine Lund Jakobsen. Privatfoto Det årlige kursus for børnehaveklasselederne holdes 14.-15. marts 2019 på Hornstrup Kursuscenter.

Der vil være oplæg om kommunikation af Svend Erik Schmidt og kursus/workshop om børnebøger af børnebogsforfatter Christine Lund Jakobsen. Som sædvanlig er der stande fra diverse forlag, generalforsamling, indbydelse til diskussion af politiske emner med Frie Skolers Lærerforenings formand Uffe Rostrup.Indbydelsen udsendes efter nytår. Der er et begrænset antal pladser. ■

15. januar: Møde om pension på

17

FORENINGENS SIDE

KORT NYT FRA FORENINGEN FSL: LØHDE OG MOS TRUER SAMARBEJDSKLIMAET

»Det giver absolut ingen mening, det her«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, om Moderniseringsstyrelsens (MOS) fortolkning af overenskomstens bestemmelser om spisepausen.

Moderniseringsstyrelsen støtter seks institutioner, hvor ledelsen mener, at de ansatte ikke har ret til betalt spisepause. Men det er absurd, at nogle ansatte har krav på betalt spisepause, mens andre på det samme overenskomstområde ikke har det, siger Uffe Rostrup: »Det bryder med hele tanken om kollektive aftaler, og det vil give meget forskellige vilkår på ellers helt ens institutioner«, siger Uffe Rostrup.

Sammen med de andre lønmodtagere i CFU indleder Frie Skolers Lærerforening nu en voldgiftssag mod Moderniseringsstyrelsen og ledelsen på de seks skoler. Og det er en rigtig træls sag, synes Uffe Rostrup: »I forvejen var der et anspændt forhold mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Denne sag gør bestemt ikke noget godt for samarbejdsklimaet eller for forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2021«, siger Uffe Rostrup. ■ MHV

TO NYE TEMADAGE OM FORÆLDRE OG ARBEJDSMILJØ

Forældrene og deres engagement er afgørende for de frie skoler. Men forældrenes engagement kan også true arbejdsmiljøet. Sammen med skoleforeningerne sætter Frie Skolers Lærerforening derfor fokus på, hvordan skoler kan håndtere foræl-

18

dres store krav og stærke følelser.

På to temadage med titlen ’Sæt pris på forældrene men pas på arbejdsmiljøet’ fortæller forfatter og psykolog Rikke Yde, hvordan man kan optimere samarbejdet med de engagerede forældre. Foredraget bygger blandt andet på interviews med forældre, ledere og lærere.

Målgruppen for temadagene er ledelse, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten.

Temadagene finder sted den 4. og 27. marts. ■ JFC Som lærer kan du blive klogere på forældrene på minikurset ’Find balancen mellem skole og hjem’ fsl.dk/findbalancen2019.

ARBEJDER DU MED UNGE PÅ KANTEN?

Sammen med blandt andre Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening står Frie Skolers Lærerforening bag konferencen ’Unge på kanten – hvordan lykkedes du, så de kommer med’.

Målgruppen er undervisere, vejledere, ledere og andre, som arbejder med unge, der har svært ved at blive en del af fællesskabet.

Som deltager får du viden, metoder og redskaber, som du kan tage med hjem og omsætte i dit eget arbejde. Programmet byder på oplæg om blandt andet ensomhed, medieret læring og psykisk førstehjælp.

Konferencen afholdes i Odense den 20. og 21. marts 2019. ■ JFC

Der er rabat ved tilmelding inden den

14. januar 2019.

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård (MSO) • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 1 - uge 4 / Nr. 2 - uge 7 2019 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 • Kontakt: Hanne Rasmussen • T: 87 46 91 10 • hra@fsl.dk

PRODUKTION

Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111 OPLAG

10.600 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Joan Aarup • T: 28 93 10 36 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindbherg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

2018

vil særligt blive husket for ...

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Formand Uffe Rostrup ser tilbage på et begivenhedsrigt år og glæder sig til 2019.

2018

Hvilke begivenheder vil du fremhæve fra 2018?

1. Overenskomstforhandlingerne var det altoverskyggende, og de var med til at revitalisere fagbevægelsen. Forhandlingerne beviste, at fagbevægelsen ikke er en gammel død sild, men at vi kan få noget ud af det, når vi står sammen. Jeg synes, vi vandt, men jeg havde faktisk hellere set, at det var endt uafgjort, så alle havde fået noget ud af det. Der er for meget fokus på vindere og tabere, for når man laver aftaler, skal begge parter kunne se sig selv i det aftalte.

2. Vi kom i mål med en ny hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Det fylder måske ikke så meget for den enkelte lærer, men for os som en mindre forening er det vigtigt, at vi har en hovedorganisation, der tager sig af de store linjer, som vi ikke selv kan løfte. Det er kun ærgerligt, at vi ikke fik alle med. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af det.

3. Jeg glæder mig over vores medlemstal, og jeg håber, at folk kan se, hvad det er, vi arbejder for, og hvad der kommer ud af det. Jeg håber, medlemmerne kan se betydningen af en fagforening på det frie område, og at det er vigtigt, at vi er mange, og at vi står sammen. Og jeg håber, at alle forstår, at vi kun har en fagforening for os lærere på det frie skoleområde, hvis vi synes, at det er vigtigt nok og giver mening.

2019

Hvad kommer til at fylde i det nye år?

1. Det er virkelig mit håb for 2019, at vi får et nyt lønsystem til glæde for både skoler og lærere, og jeg vil gøre alt for, at det kan lade sig gøre. Det lønsystem, vi har, har aldrig fungeret. Vi har et år til at nå hinanden, og indtil videre har forhandlingerne om lønnen med Moderniseringsstyrelsen været positive.

2. Vi skal fortsætte med at forsvare 10. klasse. 10. klasse skal fortsat være alment kvalificerende og brobyggende til alle ungdomsuddannelser. Undersøgelser viser, at der ikke er noget galt med 10. klasse, og derfor synes jeg, det er ærgerligt, at vi skal erhvervsrette 10. klasse. Min holdning er, at ”if it ain’t broken, don’t fix it”.

3. Jeg er spændt på folketingsvalget, for det får afgørende betydning for den politik, der bliver ført i landet og dermed også for de frie skoler. Udfordringen er, at vores demokratiske forståelse og retssikkerhed er ved at skride. Jeg er bekymret for, at friheden til at lave de skoler, man gerne vil, bliver strammet, og er de frie skoler så overhovedet relevante? ■

19

Farverige foldebøger afløser kladdehæfter og plancher AF METTE SØNDERGÅRD • MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Fold en blomsterbog, en teaterbog eller en trappebog. Eller hvad med en magisk bog eller en soldaterbog? Dekorer og fyld den med læring.

Foldebøgerne er tænkt som et materiale, der kan erstatte eller supplere kladdehæfterne, plancherne eller det helt almindelige kopiark.

Frie Skoler var med på FSL-minikursus på Holbæk Lille Skole.

20

D

et er de færreste, der husker, deres skolegang for et flot kladdehæfte – og de færreste, der kan huske, hvad de har skrevet i deres kladdehæfter.

Men tænk, hvis du nu havde klippet og foldet en magisk bog med et hemmeligt rum i midten, du havde farvelagt og dekoreret bogen og sirligt skrevet din læring ind i bogen. Så havde den formentlig både været husket og gemt.

Det er også lærerne Carina Kaltoft og Malene Meyers oplevelse. Derfor bruger de foldebøgerne ugentligt i deres undervisning som lærere på Berndadotteskolen i Hellerup. De har skrevet bogen ”Foldebøger” og har i efteråret holdt tre FSL-minikurser, som har været overtegnet af medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. »Vi bruger det som et alternativ til den almindelige undervisning, og vi bruger det i alle fag og til alle aldersgrupper i stedet for de typiske kladdehæfter, som alle sammen er ens og lavet af noget tyndt papir. Man kan træne sin håndskrift, eller man kan printe ud og klistre ind i foldebøgerne«, forklarer Malene Meyer for de mange deltagere på FLS-minikurset på Holbæk Lille Skole.

Og hvad er det så de kan, de foldebøger, som er blevet så populære?

Carina Kaltoft og Malene Meyer oplever, at det er lettere at kategorisere og overskueliggøre det faglige stof, når der arbejdes med foldebøger. Eleverne får på en sjov måde omsat deres viden til noget håndgribeligt, og det bliver nemmere at huske stoffet, når det er skrevet ind i en flot foldebog, som eleverne selv har klippet og klistret. »Foldebøgerne motiverer eleverne og gør det lettere at fordybe sig i et emne. Når bogen er færdig, giver det også den enkelte elev mere lyst til at vise sin viden og sit produkt frem. Eleverne føler i langt højere grad ejerskab til produktet, end de gør til et kladdehæfte eller et kopiark, som ikke bliver hverken gemt, passet på eller vist frem«, fortæller Carina Kaltoft og Malene Meyer, mens de klipper og instruerer deltagerne i de forskellige foldebøger med hver deres muligheder. »Og så er det bare sjovt, når hele klassen klipper, og der er papir over det hele. Eleverne hjælper hinanden, deler ideer og bliver glade for og stolte af det, de har lavet«.

Godt til at differentiere undervisning Helle Frimann er klasselærer for 0. på Dyhrs Skole i Slagelse og meget begejstret for foldebøgerne, som hun aldrig har hørt om, før hun så kurset hos Frie Skoler Lærerforening. »Jeg kan bruge foldebøgerne til rigtig meget i min undervisning. I mange af foldebøgerne giver det mening at tegne på den ene side og skrive lydene på den anden side«, siger Helle Frimann, som også har planer om at lave et krybbespil ud af en foldebog og til næste skoleår

Sophie Lamprecht Køge Lilleskole

HVILKEN FOLDEBOG BLEV DIN FAVORIT? »Skabsbogen er oplagt til mange ting. Jeg underviser i billedkunst, så jeg elsker kreative ting og at have noget i hænderne. Jeg tror også, eleverne husker bedre, når de har haft det i hænderne, i stedet for at det er digitalt det hele. Kladdehæfterne er ikke noget, eleverne gemmer eller tager med hjem. Det her er meget mere personligt, og elevernes kompetencer kommer bedre frem«.

Charlotte Lykke, Hillerød Lilleskole

Alt efter hvilken foldebog man vælger at lave, kan de bruges til alt fra en lejrskoledagbog, en brochure over sin sommerferie, en notesbog fra et museumsbesøg, talepapir til en fremlæggelse, en slægtsbog, en foldud-bog.

Kun fantasien sætter grænser for, hvilken form foldebogen kan have, og hvilket indhold man fylder i den.

Selv eleverne i børnehaveklassen kan lave det her. Der er ikke noget, de ikke kan. Det bliver måske lidt skævt, men lad det nu være. De får ejerskab over det, og så får de emnet sådan ægte mellem hænderne, i stedet for at det er digitalt det hele.

CA R I N A KA LTO F T, L Æ R E R B E R N A D OT T E S KO L E N ( PÅ B I L L E D E T H E R U N D E R )

HVAD KAN DU BRUGE FOLDEBØGER TIL? »Jeg tænker, at jeg skal lave noget sammen med eleverne om geometri, rektangler og lignende i foldebøger.

Jeg tror, eleverne vil huske det på en anden måde, og jeg tror, eleverne vil få ejerskab over det, de laver, på en anden måde. Jo flere veje vi finder til at huske, jo bedre, og der tror jeg, at foldebøger kan noget. Og så er det bare sjovt og hyggeligt at lave«.

Denne pop-up-teaterscene kan med få klip og klips lynhurtigt blive til at krybbespil eller en anden teaterscene.

21

bruge bogstavhuset, som er et hus med plads til hele alfabetet, som en gennemgående foldebog i løbet af året. »Jeg kan godt lide, at det er så håndgribeligt. Og så er der noget for både de dygtige elever og de fagligt udfordrede elever, for nogen kan skrive, og nogen kan tegne.

Det giver en god mulighed for at differentiere undervisningen og få alle inkluderet«.

Susan Christoffersen, Sejergaardsskolen, Tølløse.

Også undervisning for drenge Deltagerne på kurset var kun kvinder, og flere deltagere ville vide, om foldebøger kun er undervisning, der fanger pigerne, og om undervisningen kun er for kvindelige lærere. »Vi oplever ikke, at der er forskel på kønnene i undervisningen. Det er meget overskueligt for drengene, og de bliver også fanget af det. På mange bøger kan man ikke se, om de er lavet af en dreng eller pige«, siger Malene Meyer, som også oplever, at man sagtens kan dele ideerne om foldebøger med sine mandlige kolleger. »Det handler jo bare om god og kreativ undervisning, og det er ikke kønsbestemt«. ■

»Jeg har brugt foldebøgerne lidt i undervisningen allerede, blandt andet har jeg brugt trappebogen til at arbejde med en roman i 5. klasse, og jeg har brugt køkkenlågerne til et referat i tysk i 8. klasse. Nu er jeg blevet ret glad for soldaterbogen, som er oplagt til at arbejde med navneord i tysk. Hvordan man kender hunkøn og hankøn for eksempel. Foldebøgerne er også gode til at træne håndskrift. Det bruger man ikke ret meget i dag, men det er vigtigt, at man også træner at have en pæn håndskrift«.

HVAD BRUGER DU FOLDEBØGER TIL?

NYE KURSER I FOLDEBØGER

Eleverne skal skabe noget, gøre sig umage, overskue og opdele indholdet, alt efter hvor i bogen, de skal skrive, og det er nogle af foldebøgernes fordele. Eleverne kan dog også blive trætte af det, så Carina Kaltoft og Malene Meyer anbefaler, at man ser foldebøgerne som et alternativ til den almindelige undervisning og ikke noget, man skal indføre i alle fag på samme tid.

Kladdehæftet er jo meningsløst, så vi tænkte, at vi måtte pimpe det lidt, og så udviklede det sig.

M A L E N E M EYE R , L Æ R E R B E R N A D OT T E S KO L E N

På grund af foldebogs-kurserne popularitet kommer der tre nye kurser i starten af det nye år.

• N. Kochs Skole i Aarhus, 4. februar klokken 16.30-19 • Friskolen City Odense, 18. februar klokken 17.30-20 • Slagelse Privatskole, 25. februar klokken 16.30-19 Tilmelding via fsl.dk/ foldebøger2019

Minikurset på Holbæk Lille Skole i november var fyldt, og der var folk på venteliste – ligesom der har været til de to foregående foldbogskurser i efteråret. Deltagerne var begejstrede og tog mange nye ideer med hjem til deres skoler.

22

»Vi oplever ikke, at der er forskel på kønnene i undervisningen. Det er meget overskueligt for drengene, og de bliver også fanget af det«, siger Malene Meyer.

NOTER FOTO SCANPIX RITZAU

IQRA: DET ER IKKE TIL AT BÆRE ”Vores børn elsker deres skole og er glade for deres dygtige og omsorgsfulde lærere og deres skolekammerater. Det er helt ubærligt for os at skulle bryde hverdagen op for vores børn, og at de tvinges ud af deres trygge rammer, endda midt i et skoleår, fordi Iqra Privatskole nu er i overhængende fare for at skulle lukke. Der er tale om flere hundrede børn, familier og lærere, som lige nu er udsat for denne enormt stressende og ubehagelige situation”.

Uddrag af pressemeddelelse udsendt fra Iqra Privatskole, efter at skolen havde modtaget tilsynets endelige afgørelse.

Svag økonomi koster Iqra tilskuddet En svag økonomi spændte ben for Iqra Privatskoles drømme om at kunne beholde skolens tilskud. Det stod klart, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som fører tilsyn med de frie skoler, torsdag den 29. november 2018 kom med den endelig afgørelse.

Af den fremgår det, at tilskuddet til Iqra Privatskole bortfalder med virkning fra 1. december. Styrelsen begrunder beslutningen med, at der er ”… væsentlig usikkerhed om skolens fortsatte drift og dermed væsentlig fare for, at skolen på kort sigt må indstille sin virksomhed på grund af utilstrækkelig likviditet til finansiering af driften”.

Skolens bestyrelse har ikke kunnet overbevise styrelsen om, at der er penge nok til både at drive skolen videre og at tilbagebetale de knap 14 millioner kroner, som skolen ifølge styrelsen uretmæssigt har modtaget i perioden maj 2017 til januar 2018. Styrelsen afgjorde tidligere på året, at skolen i denne periode ikke levede op til friskolelovens krav, og derfor skulle tilbagebetale det tilskud, den havde modtaget i perioden.

Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, kalder det en rigtig ærgerlig situation: »Det er en skole, som virkelig har forsøgt

at rette ind efter tilsynets kritik. Samtidig mistede skolen over en million, da Københavns Andelskasse gik konkurs, og det har ikke været muligt for bestyrelsen at stille den bankgaranti, som styrelsen krævede.

Skolen har forsøgt at gøre alt det rigtige, men den har også været voldsomt uheldig«, siger Uffe Rostrup, som har ondt af især lærerne og af børnene.

Han understreger samtidig, at han ikke har nogen mulighed for at bedømme, om styrelsens vurdering af skolens økonomi er retvisende. ■ MHV

Randers Lilleskole vinder årets Springfrøpris Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har uddelt Springfrøprisen 2018 til elever og lærere fra Randers Lilleskoles 0.-2. klasse og 6. klasse.

Randers Lilleskole fik prisen for projektet ”Alice i Eventyrland”. Prisen på 25.000 kroner blev overrakt af kulturminister Mette Bock i november.

Springfrøprisen uddeles til eksemplariske og kreative projekter inden for de praktiske

og musiske fag i grundskolen. Projekter kan være musicals, animationer, udstillinger af elevværker eller noget helt fjerde – kun fantasien sætter grænser.

Elever og lærere fra Randers Lilleskole fik prisen, fordi de har formået at åbne en klassisk forestilling op for nye kreative processer og faglige elementer for eleverne på tværs af klassetrin. På den måde har eleverne bidraget til et fælles produkt og kan samtidig se værdi-

en af egne og andres kompetencer uanset alder, hedder det i begrundelsen fra Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

Både skabelsesprocessen og anvendelsen af animationsfilm, skabt af eleverne, som overgange i den dramatiske fortælling virker forfriskende nye, blev der også sagt om vinderprojektet fra Randers. ■ MSO

23

Folketinget har strammet grebet om de frie skoler AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION GITTE THRANE

Konkurrencestaten og "stå mål med"-kravet får de frie skoler til at ligne folkeskolen, skriver kandidat i uddannelsesvidenskab i sit speciale.

24

S

iden 2000 har Folketinget ændret friskoleloven 14 gange. I 1999 stod der 5.314 ord i loven. I dag bruger lovgiverne 10.867 ord til at beskrive deres forventninger til de frie skoler.

De mange ændringer er et udtryk for, at de frie skoler (og uddannelsespolitik) er kravlet væsentligt højere op på den politiske dagsorden. Og de mange flere ord er et konkret udtryk for, at staten styrer og regulerer skolerne mere nidkært og detaljeret end tidligere.

Begge tal fortæller, at politikerne begrænser de frie skolers traditionelle frihed. Det siger Kirstine Vestergaard Jensen, der for nylig blev kandidat i uddannelsesvidenskab med et speciale om de frie skoler i den aktuelle uddannelsespolitiske diskurs.

I specialet ”Grundtvig og Kold i konkurrencestaten” gennemgår og analyserer Kirstine Vestergaard Jensen ændringer i friskoleloven siden årtusindeskiftet. Billedet er klart: De frie grundskoler knyttes i dag så tæt på folkeskolen, at skolernes rum for at udvikle et alternativ til folkeskolen indskrænkes.

Paralleliteten bliver selvfølgelig I 2001 udsendte Undervisningsministeriet en vejledning om undervisningspligten på de frie skoler. I vejledningen opfordrede ministeriet de frie

skoler til at overveje, ”… hvilken grad af parallelitet [med folkeskolen] der er ønskelig”.

Senere i samme vejledning hedder det, at det vil ”… lette opgaven at vurdere, om undervisningen på de frie skoler står mål med [folkeskolens], hvis undervisningen er nærmere beskrevet i undervisnings- og læseplaner”.

Her presser ministeriet forsigtigt de frie skoler.

I 2018, da regeringen lancerede sin ghettopakke, blev der som et forsøg indført sprogprøver på både folkeskoler og frie grundskoler med børn fra socialt belastede områder.

I løbet af 17 år er det altså blevet muligt at tænke folkeskolen og de frie skoler under et, påpeger Kirstine Vestergaard Jensen. Og det er historisk nyt:

»Folkeskolen er statens skole, og Folketinget har mandat til at indføre de ændringer, det synes, er passende for folkeskolens udvikling. De frie skoler er historisk set forældrenes skole«, siger hun.

Betydningen glider Siden de frie skoler fik deres første lov i 1855, har skolerne skullet tilbyde en undervisning ”… der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.

Det er derfor ikke nyt, at der er en forbindelse mellem folkeskolen og de frie skoler.

Men, siger Kirstine Vestergaard Jensen, fortolkningen og administrationen af kravet er blevet strammere: »De frie skoler er bundet strammere til folkeskolens udvikling i dag end for 20 år siden, og det udfordrer åndsfriheden«.

Frie skoler skal bidrage I sin analyse fokuserer Kirstine Vestergaard Jensen også på den bagvedliggende diskurs: Hvordan begrundes de forslag og indgreb, som politikerne kommer med?

Og bag hver eneste ændring finder hun et stærkt argument: Konkurrencestatens krav om human kapital.

Kirstine Vestergaard Jensen forklarer: »Siden 1990 har nationalstaterne kæmpet en kamp for at mobilisere human kapital. Vi skal være højtuddannede, innovative og fagligt dygtige for at klare os i konkurrencen med de andre lande. Alle nationale ressourcer skal så vidt muligt mobiliseres og inkluderes i arbejdsfællesskabet. Uddannelse er ikke længere en ret, vi har. Det er en pligt«.

Konkurrencestatens krav slog formelt igennem, da folkeskolens formålsparagraf blev ændret i 2006. I 1993-versionen var barnets alsidige udvikling målet. I 2006 er det første punkt i folkeskolens formålsparagraf at ”… give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse”.

Det er det formål, som via "stå mål med"-kravet slår igennem på de frie skoler, og det går imod det traditionelle grundtvig-koldske syn på børneskolen, siger Kirstine Vestergaard Jensen: »Den grundtvig-koldske friskole har historisk lagt vægt på, at formålet med grundskolen er at give børnene lyst til at lære frem for kun at arbejde kundskabsfremmende. Ændringer i friskoleloven har i nyere tid dog netop været med en kundskabsfremmende agenda som primus motor for at sikre, at elever fra frie skoler også kan inkluderes i arbejdsfællesskabet«, siger Kirstine Vestergaard Jensen. ■

Seks skridt mod mindre frihed 1998: Lovforslag L 25. Krav om dansk som undervisningssprog (med undtagelse af tyske mindretalsskoler).

2001: Vejledning om undervisningspligten. Vejledningen præciserer "stå mål med"-kravet og tager første skridt i retning af at kræve undervisningsplaner.

2002: Lovforslag L 163. Krav til skolen om styrkelse af tilsyn. Loven styrker tilsynet med de frie skoler og betoner, at tilsynet skal sikre, at eleverne på de frie skoler rustes lige så godt som folkeskoleeleverne ”til samfundets realiteter”.

2005: Lovforslag L 105. Krav til frie skoler om at udarbejde slutmål og UV-planer for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. Loven kræver udarbejdelse af delmål i fagene dansk, matematik, engelsk, geografi og fysik/kemi.

2006: Lovforslag L 185. Afgangsprøver for frie grundskoler m.v. Loven indfører folkeskolens afgangsprøver på de frie skoler. Skolerne kan vælge at være prøvefrie, men dette fører et særskilt tilsyn med sig på skoler, der giver undervisning på 9. klassetrin.

2018: Forsøgsordning med sprogprøver. Som en del af regeringens ghettopakke gennemføres forsøg med sprogprøver i børnehaveklassen. Indføres på både folkeskoler og frie grundskoler i socialt udsatte områder. ■

25

SAMLING KLOKKEN OTTE PÅ SKOLEN. »Jeg har ikke så meget stemme tilbage«, fortæller instruktør Mette Hammerlund allerede tidligt på dagen. Det er tredje gang, at hun sætter et stykke op på Viborg Privatskole. Hvert år har sine egne særlige udfordringer. I år var det blandt andet at få eleverne til at tie stille og høre efter fælles beskeder.

Børn og voksne udfordres af Peter Pan TEKST OG FOTO SIMON JEPPESEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

Hvert år på Viborg private Realskole samles de fire 7. klasser samt elever fra to af skolens internationale klasser om et fælles teaterprojekt.

Skuespiller Mette Hammerlund instruerer og samler trådene i forestillingen.

En del af skolens lærere er med, og en af

26

dem er Nils-Anker Margon. Han har ansvaret for hele den musikalske del og er med for tredje gang.

I år gælder det forestillingen om Peter Pan. Skolen har lejet Viborg Teaters scene og et professionelt lyd- og lysfirma. Denne dag er dagen, hvor puslespillets brikker

samles. Kulisserne slæbes over til teatret, scenen bygges op, instrumenterne gøres klar og så videre. Dagen slutter med generalprøve for et indbudt publikum.

Lærernes arbejdstid er der styr på, men det kan være svært at holde sine pauser, når man bliver grebet af forestillingen. ■

R E PO R TAG E

SMISK OG NOGLE AF DE ØVRIGE PIRATER Lyde fra scene og bagscene høres tydeligt ude hos publikum, så ventetiden skal foregå i total tavshed, hvilket var meget svært at overholde under prøverne.

TEATERPROJEKTET ER EN TRADITION Lærer Nils-Anker Margon fortæller, at teaterprojektet er et velkomment brud med hverdagens klasseundervisning – især for de drenge, der har svært ved at sidde stille i det daglige.

NILS-ANKER MARGON ER MUSIKLÆRER PÅ SKOLEN Hans opgave er at tilrettelægge den musikalske del. Alle de tilknyttede lærere har klart definerede opgaver i forestillingen, og det arbejde er regnet ind i deres årsnorm, så ingen arbejder for meget. Men Nils-Anker Margon indrømmer, at det kan være svært at holde sine pauser, når man bliver grebet af arbejdet med forestillingen: »Det er let at give afkald på klokken«.

27

R E PO R TAG E

KLOKKEBLOMST Klokkeblomst fortæller fra en loge ved siden af scenen, mens der er sceneskift. Hun bliver spillet af Nora Fyllgraf fra 7.y: »Klokkeblomst er sød, seriøs og diva-agtig. Hun er meget mig«.

DANSERNE Danserne omkring manus lige før omklædning. Efter at eleverne havde fået deres opgaver, arbejdede de i to uger med forestillingen både i og efter skoletid. For eksempel er et par af matematiktimerne gået med at give input til nogle af scenerne. Teaterprojektet er en af skolens traditioner, og det er noget, man som elev glæder sig til gennem hele sin skoletid.

KAPTAJN KLO Under den afsluttende fællesdans ryger Kaptajn Klos klo sig en tur.

28

R E PO R TAG E

PUBLIKUM »Jeg er nervøs for de der ældre mennesker«, lyder det klart og tydeligt gennem højtalerne, inden tæppet går op til generalprøven for indbudte bedsteforældre.

Skuespillerne bag tæppet bærer mikrofoner og tænker ikke på, at alle deres ord sendes ud over scenekanten.

STYKKET ER SLUT, AFSMINKNING Skyggefolket, helt i sort med sort sminke, er dem, der kan komme og gå uset i scenerummet, når rekvisitter skal frem og tilbage.

Den store opgave er at give alle eleverne en rolle, fortæller Mette Hammerlund. Alle har brug for at føle et formål. Eleverne skal udfordres for at se, »hvem de kan blive – også på den anden side af projektet«, som hun siger.

PETER PAN På mange teatre er der en tradition for, at Peter Pan spilles af en lille kvinde, her Josephine Søby Johnsen: »Han er barnlig og tænker meget lidt. Han ligner mig slet ikke.«

29

L e k t i o n N o: 1811

Livets Skole AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER..DK FOTO DR / ISTOCK

CHOKOLADE En blank overflade og det karakteristiske ’knæk’. Det er sådan, du genkender en veltempereret chokolade, men hvordan laver du den selv – uden held? Vi har spurgt Sara Mols Græsborg, der deltog i dette års udgave af ’Den store bagedyst’ på DR og er lærer på Himmerlands Ungdomsskole. Under en af programmets mange udfordringer lærte hun en metode, som hun nu mestrer uden brug af termometer.

KOLLEGERNE HJALP MED SKEMAET Deltagere i ”Den store bagedyst” på DR bruger en stor del af fritiden mellem optagelserne til at finde på opskrifter og bage testkager. Som efterskolelærer med skæve vagter havde Sara Mols Græsborg derfor snakket med din leder, før hun meldte sig til programmet. ”Han var helt med, men jeg tror ikke,

30

han vidste, hvad han sagde ja til. Heldigvis har jeg nok verdens mest fleksible arbejdsplads, så med hjælp fra både ledelsen og mine kolleger fik jeg flyttet alle skæve vagter til månederne før optagelserne gik i gang.”

Sara Mols Græsborg nåede at deltage i seks af i alt ni programmer, før dommerne sendte hende hjem.

CHOKOLADEN Brug en god mørk chokolade med cirka 60-70 procent kakaoindhold. Det smager godt, og så er det lettere at arbejde med end lys og hvid chokolade, der er længere tid om at sætte sig og sværere at styre. Hak chokoladen fint, før du går i gang med tempereringen og gem gerne lidt som livline. Læs mere under temperatur.

U DSTYRET En plastskål er bedst til at temperere chokolade i, da den gør det lettere at styre temperaturen. Skåle i glas eller porcelæn opsamler varme, som gives videre til chokoladen. Brug et termometer, du stikker ned i chokolademassen frem for et overfladetermometer, da temperaturen i overfladen er lavere.

Hvis du vil lave fyldte chokolader, anbefaler Sara Mols Græsborg gennemsigtige forme i hård plast. Det hårde materiale gør det er lettere at banke lufthuller væk og skrabe overskydende chokolade af, så du får pæne kanter.

TEMPERERING Under en af de hemmelige udfordringer i ’Den store bagedyst” lærte Sara Mols Græsborg at temperere chokoladen på en ny måde. Tricket er at opvarme chokoladen i mikrobølgeovnen ad flere omgange ved middel effekt. Med 200 gram finthakket chokolade kan du starte med 30 sekunder, så 20, så 10 og til sidst fem sekunder ad gangen. For hver omgang vender du chokoladen rundt i skålen for at fordele varmen og mål så temperaturen. Vend særligt omhyggeligt - altså i længere tid - jo tættere chokoladen kommer på de 32 grader. Når temperaturen er perfekt, får chokoladen en særlig blankhed, som gør, at Sara Mols Græsborg ikke længere behøver et termometer. Efter utallige forsøg kan hun i dag se på chokoladen, hvornår den tempereret.

HOLD VARMEN Hvis du skal bruge chokoladen til at overtrække julekonfekten, er det vigtigt at holde temperaturen på de 32 grader undervejs. Sara Mols Græsborg anbefaler, at man placerer plastskålen i en gryde med lunket vand, der går lidt op ad siden. Sæt gryden på laveste blus, og hold godt øje med temperaturen.

TEMPERATUREN Tempereret mørk chokolade skal have en temperatur på 32 grader for at opnå den blanke farve og det sprøde knæk.

Når temperaturen kommer over 32 grader, bliver chokoladekrystallerne ødelaget, så chokoladen ikke trækker sig rigtigt sammen, når den sætter sig, og den kan blive blød, mat og grålig.

Kommer temperaturen over 32 grader, kan du supplere med nyt hakket chokolade og vende godt rundt i massen, indtil den nye chokolade er smeltet.

Mindst en tredjedel af den færdige masse må dog ikke have haft en temperatur over 32 grader. Bruger du hvid chokolade, skal temperaturen være 27- 28 grader og 29-30 grader ved lys chokolade.

Smid aldrig chokolade ud.

Hvis det går helt galt med tempereringen, kan du altid spise det eller bruge det i kager.

31

R E D N A FORST

TILTR ÆDELSE

TOR SDAG 1. AUGUST 201 9 Læs mere om processen og stillingsprofilen på: WW W.A AGA ARDEFTERS KOLE.DK/ JOB/FORSTANDER Kontak t viceforstander Lene Balle, 2620 1208 eller bestyrelsesformand Birgit Munk, 4033 654 9, for yderligere information er og aftale om besøg.

Der er til stillingen kny ttet en bolig, som den komme nde forstander forventes at bebo.

R VI LEDER EFTE ST ID ET VÆRDIBEV ER VIL MENNESKE, D ..

HOLDE AF AT.

Gymnastik & fællesskab

A

1

stå i spidsen for en

samarbejde med personale og bestyrelse med afsæt i følgende ledelsessyn:

· veldrevet, · udviklingsorienteret og · traditionsbevidst efterskole og føre den videre ind i fremtiden sammen med skolens nyudnævnte viceforstander, der gennem sit mangeårige virke som lærer og afdelingsleder har indgående kendskab til skolens hverdag og ånd.

God efterskoleledelse skaber en tydelig ramme. Inden for denne ramme er der udstrakt tillid, samt rum til at meninger kan brydes i gensidig respekt. Væsentligt er desuden oprigtig interesse for den enkelte, en opsøgende tilgang og synlig involvering i dagligdagen.

X

Ansættelse sker i henhol d til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorgani sation.

Aflønning sker i interva llet kr. 490.305 – 568.218 (ok tober 2018).

inspirere til videreudvikling af en skole, der er baseret på · et tydeligt arbejde med de unges dannelse · et bredt fagtilbud, der ses som en del af skolens profil · gymnastik og sang som centrale, fælles elementer · undervisning, fysiske rammer og faciliteter af høj kvalitet.

Vi er vedholdende omkring skolens værdier, men vi vil samtidig gerne udfordres og bringes nye steder hen i vores pædagogiske praksis.

ANSØGNINGSF RIST

TORSDAG 10.

JA NUAR 2019 ANSØGNINGEN SENDES NY FORSTANDER @AAGA ARDEFT TIL ER SKOLE.DK – SOM ÉN SA M LE T PDF!

32

Sct. Joseph Skole søger snarest muligt en

VICESKOLELEDER

Som viceskoleleder skal du være med til at lede en skole i forandring, da vi står overfor en spændende tid, hvor vi skal have moderniseret og udvidet skolen samtidig med, at vores gode traditioner og værdier bevares og videreudvikles.

Læs mere om stillingen og Sct. Joseph Skole på

www.sctjoseph.dk facebook.com/Sct.Joseph.Ringsted Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning i intervallet: DKK 395.907 til DKK 471.003.

Sct. Joseph Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs - og menneskesyn. Det er vores ambition at skabe gode rammer for elevernes faglige og kreative udvikling i et skolefællesskab, hvor børn og voksne tager hensyn til og ansvar for hinanden.

JULEGAVEN I ÅR? Er du gaven til Lykkegårdskolen?

Hvis du er ude efter en veletableret grundskole med ordnede forhold, fint musiklokale og skolekor. Kan du samtidig regne den ud, så er vi måske gaven til dig. Vi søger snarest eller pr. den 1. februar 2019 en musik- og matematiklærer. Undervisningen vil overvejende være på mellemtrinnet, hvor du også vil blive knyttet til trinteamet. Du vil blive klasselærer i 5. klasse og skemaet ligger til dig.

Vi ser samlet på dine faglige kompetencer, erfaringer og resultater, og du kan sagtens komme på tale, hvis du er nyuddannet.

Vores ca. 200 elever er dygtige, videbegærlige og de tager medansvar og sammen med din klasserumsledelse danner det rammen om et godt undervisningsmiljø.

Lykkegårdskolen i Kolding er en kristen friskole, som ligger vægt på det kristne livs – og menneskesyn. Eleverne er fordelt på 0.-9. klasse i et læringsmiljø med plads til forskellighed. Vi har egen SFO, engagerede ansatte og forældre. Vi forventer, at du er forankret i den kristne tro, står inde for skolens værdigrundlag og aktivt vil arbejde for at fremme det. Skriv i din ansøgning hvordan du vil gøre det.

Stillingen er på 80-100% med ansættelse snarest eller fra den 1. februar 2019.

Ansættelserne sker efter overenskomst med Finansministeriet og LC. Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Niels Albinus på tlf. 2496 3707. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes pr. mail til kontor@lykkegaardskolen.dk.

Eller med post til Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding.

Du kan se mere på lykkegaardskolen.dk Ansøgningsfrist er mandag 17. december, og vi vil afholde samtaler i uge 51.

FORSTANDER SØGES

Da vores forstander har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny forstander pr. 1. august 2019.

Glamsbjerg Fri- og Efterskole er en kombineret skole med tilhørende vuggestue og børnehave.

Vi opfatter menneskers forskellighed som en inspiration og styrke, og vi ser det som vores vigtigste opgave at udvikle elevernes faglige kompetencer, samtidig med at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor de lærer at tage ansvar for sig selv og andre.

Vores kommende forstander skal være med til at videreudvikle en moderne institution, så den svarer til nutiden, imødekommer fremtiden og fortsat er et attraktivt alternativ, der har en central placering i skolebyen Glamsbjerg.

Vi ønsker en forstander, som • er en inspirerende pædagogisk leder.

• har ledelseserfaring og økonomisk overblik og interesse.

• har interesse for alle afdelinger og er synlig i dagligdagen • viser tillid og er demokratisk i sin ledelsesform.

• er skolens ansigt udadtil og er engageret i lokalsamfundet.

Vi tilbyder • en engageret medarbejderstab og skønne børn i alle aldre • en skole og et børnehus i sund udvikling • en institution med god økonomi • en afvekslende hverdag i en rar atmosfære • gode og vedligeholdte lokaler og bygninger og masser af grønne områder

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningen stiles til bestyrelsen og sendes til kontor@gfeskole.dk senest 14.01.2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Lise Ferdinand, tlf.: 40192001 eller viceforstander Gitte Jørgensen, tlf.: 23416712 Læs et mere deltaljeret stillingsopslag på vores hjemmesider: www.glamsbjergfriskole.dk www.gfeskole.dk www.glamsbjergboernehus.dk

33

N. KOCHS SKOLE I AARHUS SØGER SKOLELEDER Vi søger en visionær og faglig stærk skoleleder.

Er det dig, der sammen med skolens engagerede medarbejdere kan styrke fællesskaber, virkelyst, kreativitet og høj faglighed blandt vores nysgerrige børn?

indsigt og erfaring i uddannelsesområdet. Som person har du gode samarbejdsevner, er ambitiøs og vedholdende. Du er modig, ansvarlig, lyttende og anerkendende. Du er synlig i skolens hverdag, har humor og blik for fællesskabet.

På Kochs Skole danner vi livsduelige børn og unge, der er fagligt stærke, evner at samarbejde, kommunikere, løse problemer, tænke kritisk og være kreative, så de som demokratisk dannede kan være og virke i verden.

Om os Kochs Skole er placeret centralt i Aarhus og har 608 elever og 84 medarbejdere. Skolens elever er fordelt på to spor fra 0. til. 9. klasse, et internationalt spor med aldersintegrerede grupper og et 10. klasse center med fire klasser.

Se vores værdigrundlag præsenteret på skolens hjemmeside: www.kochs.dk/vaerdier Vi søger En strategisk og ambitiøs leder, som i tæt samarbejde med ledergruppen kan: • udvikle skolen med blik for vores børns fremtid • tage udgangspunkt i skolens værdigrundlag • styrke den pædagogiske ledelse og understøtte en læringskultur, hvor børnenes læring og trivsel er i fokus • prioritere skolens globale udsyn og konsolidere den internationale afdeling • skabe sammenhængskraft gennem skoleforløbet og mellem skolens afdelinger • understøtte professionaliseringen af lærernes samarbejde • sikre fortsat høj trivsel og et stærkt arbejdsmiljø for de ansatte • modernisere det fysiske læringsmiljø Dine stærke kompetencer - faglig og pædagogisk ledelse - økonomi, strategi og pædagogik - og deres tætte sammenhæng - professionel organisationsudvikling - at igangsætte, styre og afslutte processer - intern og ekstern kommunikation - samarbejdet med bestyrelse, forældre og eksterne samarbejdspartnere Det er en forudsætning, at du har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse. Desuden har du solid

Stillingen ønskes besat den 1. april 2019 (eller snarest herefter). For yderligere oplysninger omkring stillingen kan du kontakte: bestyrelsesformand Mette Bojer Madsen på 29999153 / mette.bojer.madsen@gmail.com eller administrativ leder Palle Munk på 61369907/ palle.munk@skolekom.dk.

Ansættelsesproces og løn Ansøgning og CV sendes som samlet pdf-fil til ta@kochs.dk – eventuelt som sikker mail - senest fredag den 4. januar 2019 kl. 12.00.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning sker i intervallet: 471.989 - 568.218 kr. (okt. 2018). Hertil kommer personligt aftalte tillæg samt pensionsordning (17,3 % pension i Lærernes Pension eller en tjenestemandslignende pensionsordning afhængig af kandidatens nuværende forhold).

Vi forventer at afholde første og anden samtalerunde henholdsvis den 15. og 28. januar 2019. Ansøgere, som går videre til anden runde, skal være indstillet på at gennemføre erhvervspsykologiske test, og at der indhentes referencer.

ADRESSE

KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Aarhus C Tlf.: 87 321 999 kochs@kochs.dk CVR. 36622628

34

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

VIL DU HAVE

Stærke fællesskaber – også til din fordel Som medlem af FSL er du også en del af Lån & Spar.

Vi er nemlig en bank for fællesskaber. En solid bank fra 1880, drevet af mennesker til mennesker. I dag ejet af FSL og dig – og mere end 45 andre organisationer.

5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

FSL_181204_5%-A_163,5x107.indd 1

5%

PÅ LØNKONTOEN Ring: 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book møde

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse.

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn) er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar har samarbejdet med FSL siden 2012. Det får vi alle sammen mere ud af...

20/11/2018 11.32

35

Lærere og elever underviser gambiske skoler i at sortere affald Skoleformand Lamin Kinteh underviser eleverne i 10. klasse på Hjørring Private Realskole, hvor han fortæller om, hvilke problemer de har i Gambia med affaldet, som enten brændes af eller dumpes uden for byerne.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK PRIVATFOTO

Gambiske lærere og skoleledere har søgt inspiration til affaldshåndtering på Hjørring Private Realskole. Det er livsbekræftende og inspirerende for de danske lærere og elever.

D Sofie Kjærsgaard Zanani fra 10. klasse på Hjørring Private Realskole fortæller Lamin Kinteh og Lamin Ndimballan fra Soma highschool i Gambia om indsamling af papir til genbrug. Bagest Musa Seesay fra The Union of Kombo South i Gambia.

Lamin Kinteh og Musa Ceesay studerer de affaldsstativer, som sendes til Gambia med containeren og modtages på skolerne i februar 2019.

36

et flyder med affald i Gambia.

Intet bliver sorteret, meget bliver dumpet uden for byerne, og det meste ender i en stor affaldsbunke, som bliver brændt af, og som konstant ligger og ulmer lidt.

Derfor har en delegation af lærere og skoleledere fra Gambia været på inspirationstur på Hjørring Private Realskole for at lade sig inspirere af den danske måde at sortere affald på.

Og det er ikke kun de gambiske skolefolk, der får noget ud af det samarbejde. Det gør de danske lærere og elever også, fortæller lærer Birthe Jakobsen fra Hjørring Private Realskole, der er tovholder på den danske del af projektet. »Det er meget livsbekræftende – i høj grad. Som menneske bliver man lidt mere rummelig, lidt bedre til at sige pyt i forhold til de ting, vi som forkælede danskere brokker os over«, siger Birthe Rasmussen, som i flere omgange også har været i Gambia med elever fra 10. klasse på Hjørring Private Realskole.

Viste genbrugspladsen frem Projektet startede i 2013, hvor Hjørring Private Realskole for første gang var på inspirationstur i Gambia. Den gang var formålet en slags kulturel udveksling og en del af faget interkulturel forståelse.

Elever fra 10. klasse var nede for at besøge nogle nordjyske landmænd, der havde

startet en dansk skole i Gambia. Det udviklede sig til at blive et projekt med fokus på affaldshåndtering, da elever og lærere fra Hjørring kunne se, at affaldshåndteringen i landet svarede til, hvordan det fungerede i Danmark for 60-70 år siden, og hvor affaldet blev håndteret uden tanke på miljøet.

Derfor kom en flok skoleledere fra Gambia i november på besøg på Hjørring Private Realskole, hvor eleverne blandt andet viste dem en genbrugsplads samt den private husholdningssortering.

En øjenåbner for eleverne I starten af det nye år rejser eleverne fra Hjørring til Gambia for at arbejde projektorienteret med elever dernede fra. Med sig har de i en container 60-70 kasserede affaldsspande fra Hjørring Kommune. Dem skal gambianerne have for at øve sig i affaldshåndtering. »Elevere får en øget forståelse for sig selv og deres egen kultur med dette samarbejde«, fortæller Birthe Jakobsen. »Det, de møder i Gambia, sætter deres eget liv og værdier i et perspektiv. De har måske ikke behov for de allerdyreste cowboybukser mere – de kan se, at det kan give en familie dernede mad i en måned eller to.

Familier dernede kæmper med at sende deres børn i skole, fordi det koster penge at skaffe en blyant. Det er virkelig en øjenåbner for eleverne, at det også er en del af vores verden i 2018«. ■

Kommune udleverede fortrolige oplysninger om lærer AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO ISTOCK PHOTO

H

Frie Skolers Lærerforening klager til ombudsmanden over kommunens sagsbehandling.

vordan vil du have det med, at kommunen udleverer alle de oplysninger, den har om dig fra din læge og din psykolog, til din arbejdsgiver?

Ikke rart, vel? Men det var, hvad der skete for et medlem, og derfor klager Frie Skolers Lærerforening nu til ombudsmanden over kommunens skødesløse behandling af de personfølsomme oplysninger.

Medlemmet var sygemeldt, og da kommunen ikke længere kunne udbetale sygedagpenge, sendte den alle de informationer og dokumenter, den havde fået fra medlemmets læge

og psykolog, til skolen. Arbejdsgiveren fik derfor både informationer om medlemmets tanker og følelser i forbindelse med sin sygdom, om medicinering og bivirkninger af medicinen og referater af samtaler, hvor hun fortalte om sin arbejdsplads og om sin usikkerhed om, hvorvidt hun kunne vende tilbage.

Skolen er part i sagen, og derfor skal kommunen give den de oplysninger, der er nødvendige for at belyse sagen, fortæller konsulent Bettina Nielsen, der fører sagen for medlemmet og foreningen.

Men, fortsætter hun, kommunen må ikke

ukritisk sende alt, den har fået fra læger og psykologer, videre til arbejdsgiveren. Den skal sortere og trække de relevante informationer ud af dokumenterne, så arbejdsgiveren kun får det nødvendige. Det gjorde den ikke i denne sag, og det er helt urimeligt, siger Bettina Nielsen: »Det kan ikke passe, at man skal sidde hos lægen eller kommunen og være bekymret for, om de oplysninger, man giver, pludselig havner hos ens arbejdsgiver«.

Da medlemmet senere blev afskediget, blev afskedigelsen blandt andet begrundet med oplysninger fra det fortrolige materiale. ■

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 37

NOTER LANDSRETTEN:

Folkeskolelærer havde ret til at ytre sig om skole En lærer på folkeskolen Agedrup Skole i Odense Kommune havde ret til at tale med store ord på et personalemøde i 2014. Det slår Landsretten nu fast.

Kommunen havde ellers givet læreren en advarsel for illoyal opførsel, efter at han havde talt med store ord på et personalemøde.

Læreren kaldte skolen for ”lukket” og kritiserede de forandringer, skolen gennemgik.

På et personalemøde råbte han blandt andet at ”nu må det her vanvid stoppe.”

En uge efter mødet blev læreren indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor han fik en advarsel for sin "negative attitude". Det er denne advarsel, der ikke var berettiget, fastslår Landsretten, der i sin dom blandt andet lægger vægt på, at der var tale om et personalemøde, hvor formålet netop var at debattere.

Rettens afgørelse er ikke kun vigtig for

ham, men for ansatte generelt, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF. »Sejren er især vigtig, fordi vi ved, at mange af vores medlemmer, der både er offentligt og privat ansatte, i stigende grad frygter negative konsekvenser af at sige deres meninger på arbejdspladsen. Nogle frygter endda at blive fyret, og sådan skal det ikke være i et demokratisk samfund, hvor vi kommer meget længere med at debattere åbent«, siger hun. ■ MSO

Friskolelærer hædret for landets bedste opgave Undervisningsdifferentiering kan være en svær størrelse, men lærer Thomas Graversen fra Lukas-Skolen i Vejle er kommet med et nyt bud på, hvordan det kan gøres.

Et bud han har vundet en pris for med sin diplomopgave, der er blevet hædret med en førstepræmie i et kapløb med over 400 andre bachelor- og diplomopgaver. »Ofte ender undervisningsdifferentiering med, at vi som lærere inddeler elever i hold på samme niveau. Men det er ikke meningen. Differentiering skal finde sted i klassen, så du ikke ekskluderer«, siger Thomas Graversen.

Han har udviklet en model for undervisningsdifferentiering i matematiktimen, hvor alle elever i klassen arbejder med et fælles men ikke identisk mål. Eleverne tilgår målet på tre forskellige niveauer. »Det betyder, at vi i klassen arbejder med det samme emne, uanset hvilket niveau vi er på. Eleverne er selv med til at vælge, om de arbejder på niveau et, to eller tre«, siger han.

Niveau et er et færdighedsniveau, niveau to er et kompetenceniveau, mens niveau tre er et refleksionsniveau for de elever, som har brug for mere abstrakte udfordringer. »Den vanskeligste øvelse er at finde ud af, hvordan du trindeler niveauerne inden for et givent emne. Det har jeg selv brugt en del tid på at finde ud af, men efterhånden, som jeg har fået erfaringer med det, falder det nemmere«, siger Thomas Graversen.

38

Med prisen, som blev overrakt af undervisningsminister Merete Riisager (LA), fulgte en præmie på 10.000 kroner. »Det er en anerkendelse, der kommer som en ekstra bonus, og som jeg slet ikke har haft i tankerne, da jeg arbejdede på mit diplomprojekt«, siger 36-årige Thomas Graversen.

Prisen er uddelt af Lærerprofession.dk, som professionshøjskolerne blandt andet står bag. ■ MSO

”Et omfattende, relevant og inspirerende projekt, der viser veje for undervisere og vejledere”, skrev dommerkomiteen i bedømmelsen af Thomas Graversens diplomprojekt, som gav ham en førsteplads i en konkurrence med deltagelse af over 400 bachelor- og diplomprojekter. Thomas Graversen, der er lærer på Lukas-Skolen i Vejle, fik prisen overrakt af undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018 FOLDEBØGER I DINE FAG

WWW.LPPENSION.DK

Prøv kræfter med at lave de populære foldebøger og lær, hvordan teknikkerne kan bruges til at puste ny energi ind i dine fag.

fsl.dk/foldebøger2019

HUSKETEKNIK FOR LÆRERE Bliv bedre til at huske bl.a. navne, ansigter og vigtige pointer i din forberedelse, og få redskaber til at skærpe din koncentration.

W W W. L Æ R E R L O G . D K

fsl.dk/husketeknik2019

FIND BALANCEN MELLEM SKOLE OG HJEM Oplev skole-hjem-samarbejdet set fra forskellige forældretypers perspektiv og få inspiration til, hvordan du får flest mulige forældre med.

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

fsl.dk/findbalancen2019

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k K IRK EBYVEJ 33 · 7100 VEJ LE · 75 8 5 2 1 1 1

2,5 time

16.30 - 19.00

Tæt på din hverdag

GRATIS

for medlemmer

ATTRAKTIV ANNONCEPAKKE



– vi passer på dig og de frie skoler

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000

FRIESKO LER.DK/ANNONCER

39

PROUST

SPØRGSMÅLENE I 1890 svarede forfatteren Marcel Proust (1871-1922) på en lang række spørgsmål som led i en traditionel selskabsleg. Spørgsmålene er siden blevet kaldt Proust-spørgsmålene, da han havde den opfattelse, at du viser dit sande jeg, hvis du svarer ærligt på spørgsmålene. Det var Marcel Proust, der skrev klassikeren ”På sporet af den tabte tid”.

40

PÅ SPORET AF LÆREREN

»Der skal altid være noget håb« Claus Hjort er 50 år og har siden 1996 arbejdet på Dronninglund Efterskole, hvor han underviser i fysik-kemi, biologi og friluftsfag og står for skolens årlige ture til Palæstina. Han var lidt betænkelig ved at være at svare på spørgsmålene: »Pludselig skal jeg til at tænke over, hvem jeg egentlig er. Det er ikke noget, jeg gør til daglig, hvor jeg faktisk er ret god til at glemme mig selv og leve i nuet«.

Af Peter Krogh Andersen · redaktionen@frieskoler.dk Foto Martin Dam Kristensen

Hvilket karaktertræk ved dig selv sætter du højest?

Det er nok ærlighed. Og det er også noget af det vigtigste for mig ved andre mennesker. Jeg er lidt følsom overfor, at andre har en anden dagsorden, end den de siger højt. Jeg kan godt lide, at tingene bliver sagt, som de er – ærligt og åbent – selv om det selvfølgelig skal siges ordentligt.

Hvem er din favoritkomponist?

Den svenske jazz-pianist Jan Johansson, som blandt andet har lavet musik til Pippi Langstrømpe. På ”Jazz på svenska” fortolker han svenske folkeviser, og det album er helt suverænt. Hvis jeg sidder inden for en mørk novemberdag og lytter til den med en kop mokka i hånden, så falder min puls hurtigt.

Hvilke egenskaber sætter du højest hos en kvinde?

Empati. Og at hun er kærlig og intelligent. Det er også de egenskaber, som min hustru har.

Hvad er dit yndlingsmotto? ”Der skal altid være noget håb”. Hvis man nu har en svær samtale med en elev, og det ser sort ud, så er det vigtigt, at man kan slutte samtalen med håb – noget, der rækker positivt fremad. Det er ikke for at være jubelidiot, men vi bliver nødt til at have håb.

Hvad er din største fejl?

Min største fejl er min utålmodighed. Jeg har svært ved, når elever, som har svært ved at finde melodien på efterskolen, ikke forandrer sig. Så bliver jeg utålmodig. Heldigvis må jeg sige, at det bliver bedre med årene, og det handler nok om, at man som efterskolelærer begynder at se nogle mønstre og forstå den cyklus og de temaer, som går igen på efterskolen.

Hvad drikker du helst?

En god brown-ale. Den giver mig sådan nogle gode minder om min tid med mine seminariekammerater. Vi mødes en eller to gange om året, hvor vi spiller en fodboldkamp og drikker øl, og hvor jeg glemmer, at jeg er 50 år – og tror, jeg er 15 år. Sidste gang vi mødtes, var jeg lidt sent på den, og da jeg ankom i tusmørke, råbte de andre: Skynd dig at få støvler på. Så jeg tog støvler på og løb ind og spillede 1,5 time uden at varme op, mens det blev mørkere og mørkere. Det var jo ret dumt, men også helt vildt godt.

Hvilken historiske personer beundrer du mest?

Der er flere, men Kim Larsen var en af dem. Han rummede nogle menneskelige egenskaber, som jeg synes, er fantastiske. Han har altid taget de svages parti, og han har formået at give alle danskere et forhold til sig selv uden at være selvisk. Når man hørte ham i interviews, så lød han ret almindelig, men hans tekster er fuldstændig fantastiske.

Hvad er din drøm om lykke?

Lykke er for mig kun sådan en flygtig tilstand, som jeg kun kan opleve en gang imellem. Så jeg vil hellere snakke om glæde ved livet. Og det er at se, at mine børn har det godt. Jeg kunne godt tænke mig engang at bo i noget bæredygtigt sammen med mine børn og deres familier ude på landet, hvor jeg kan udleve drømmen om at rode i jorden og være selvforsynende.

Hvad er din yndlingsfarve?

Den farve, som man kan se, hvis man kigger op i kronen på et bøgetræ, når det lige er sprunget ud, og solen lyser igennem bladene. Når bøgen springer ud, så er det forår, og så starter vi igen på naturåret. I skoleåret er det også tiden, hvor langt de fleste af eleverne trives, og hvor vi begynder at se frugten af vores arbejde.

Hvad er dit yndlingsdyr?

En lunde. Det er en fugl med et kraftig og forskelligfarvet næb, der lever på Færøerne og Island. Jeg arbejdede engang på Nolsoy og var med ude og fange dem. Her sad vi bag en stenvæg og tog dem med et langt net, når de kommer flyvende ind over kysten.

Så jeg har vredet halsen rundt på en del af dem, og når jeg siger, det er mit yndlingsdyr, handler det nok om, at jeg har dårlig samvittighed over, at jeg dengang spiste dem. ■

41

EPILOG

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

❤

42

Kender du begrebet forældredeterminisme?

Wauw en flot foldebog

Glædelig jul og godt nytår

"Hvordan er vi blevet en generation af fuldtidsammende, nederlagsforhindrende, robusthedsforebyggende, trampolinsikkerhedsgooglende forældre?" Det forsøger Zetland-journalist Sara Alfort blandt andet at svare på i sin nye bog 'Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid'.

Hun forklarer, at nutidens forældre er engagerede og krævende, fordi de tror, at deres valg og handlinger afgør barnets fremtid. Bogen er skrevet til forældre, men der kan være inspiration at hente for dig som lærer, hvis du synes, det er svært at forstå de krævende forældre. Bogen er udgivet med støtte fra Friskoleforeningen og Efterskoleforeningen.

Frie Skolers Lærerforening sætter i det nye år fokus på forældrepres med en temadag men også med et minikursus under overskriften 'Find balancen mellem skole og hjem'.

Min kreative evner er absolut ikke at prale med, men jeg var med på minikurset om foldebøger på Holbæk Lille Skole, og jeg blev faktisk helt grebet af det og kunne til min store overraskelse finde ud af det – og så vil nogen sige, at så kan de fleste!

Minikurset i foldebøger er absolut værd at melde sig til, og det kommer igen i det nye år.

Der er masser af god inspiration af hente til undervisningen eller bare kreative sysler med børn. Så hermed en anbefaling om at gå i gang med at folde. Og det kan alle finde ud af, vil jeg påstå.

Få inspiration og ideer på 'Foldebøger i undervisningen' på Facebook.

Dette blad satte fokus på nogle af de gode ting, vi gør for hinanden i juletiden, men også, at man skal huske at gøre noget godt for sig selv – både i julen og i hverdagen. Er det for sent at lave om på planerne for juleferien, så lad det måske være et nytårsforsæt for det nye år.

Jeg håber, der venter dig en god juleferie, som er mere afslappende end stressende oven på en travl december. Rigtig glædelig jul, god ferie og godt nytår.

Løft læsningen i hele klassen

Udkommer ultimo 2018

Læseflow er et nyt forskningsbaseret læsekursus, der sætter fart på læsningen i 3. klasse. Materialet består af engangshæfter i tre niveauer, der giver dig mulighed for at differentiere undervisningen, så den løfter alle i klassen. Forløbet er testet i praksis, og resultaterne viser et styrket læseflow for sikre læsere såvel som elever, der er udfordrede på deres læsekompetencer.

Find flere materialer på gu.dk

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

ENGELSK I INDSKOLINGEN

kender du det bedste materiale til engelsk i indskolingen?

Når engelsk skal indlæres fra 1. klasse, skal der for alvor gang i kreativiteten og en iderig, men struktureret undervisning.

Thumbs up har en bred vifte af ideer til aktiviteter, sange, onlineøvelser og apps. Lærervejledningen giver konkrete bud på, hvordan man opbygger en god og tryg sprogstart for eleverne via en struktureret, men varieret og engagerende engelskundervisning.

Systemet inddrager allerede fra starten kendskabet til engelsktalende kulturer via de flotte og farverige illustrationer. Thumbs up omfatter elevbøger og website.

www.meloni.dk